Helsingør Banegaard - den ældste - Versionshistorie

HelsingorAdmin: /* Større og tungere togvogne */

2024-10-31T09:45:52Z

Større og tungere togvogne

← Ældre version		Versionen fra 31. okt. 2024, 09:45
Linje 38:		Linje 38:

	===Større og tungere togvogne===		===Større og tungere togvogne===
	Togvognene blev efterhånden tørre og tungere, og de stakkels heste fik sværere og sværere ved at trække dem gennem Kongensgade med en stigning på 1:30. Banen blev derfor omlagt i 1873-1875, så stigningen mindskedes. Trafikken voksede fortsat, og banen måtte omlægges igen i 1883. Et sporskifte erstattede drejeskiven på Grønnehave, og kurver blev rettet ud. For at undgå, at de vogne, der stod ved kajen i Havnegade, skulle flyttes i ét væk, lagdes dobbeltspor, og de små drejeskiver blev fjernet. Trafikken på ~~havn~~ voksede støt, og derfor omlagdes banen igen i 1883. Drejeskiven på Grønnehave erstattedes af et sporskifte, og kurver blev rettet ud.		Togvognene blev efterhånden tørre og tungere, og de stakkels heste fik sværere og sværere ved at trække dem gennem Kongensgade med en stigning på 1:30. Banen blev derfor omlagt i 1873-1875, så stigningen mindskedes. Trafikken voksede fortsat, og banen måtte omlægges igen i 1883. Et sporskifte erstattede drejeskiven på Grønnehave, og kurver blev rettet ud. For at undgå, at de vogne, der stod ved kajen i Havnegade, skulle flyttes i ét væk, lagdes dobbeltspor, og de små drejeskiver blev fjernet. Trafikken på havnen voksede støt, og derfor omlagdes banen igen i 1883. Drejeskiven på Grønnehave erstattedes af et sporskifte, og kurver blev rettet ud.

	===En banegård ved havnen===		===En banegård ved havnen===

Charlotte Fenger: /* Nordbanens forløb */ Billedtekst justeret

2018-10-10T11:17:34Z

Nordbanens forløb: Billedtekst justeret

← Ældre version		Versionen fra 10. okt. 2018, 11:17
Linje 3:		Linje 3:

	===Nordbanens forløb===		===Nordbanens forløb===
	[[Billede:Helsingoer Banegaard-Ill-Tid-1864.jpg\|left\|thumb\|300px\|~~Helsingoer~~ Banegaard ved indvielsen af "Den Nordsjællandske Jernbane" d. 05. juni 1864. Hentet fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]		[[Billede:Helsingoer Banegaard-Ill-Tid-1864.jpg\|left\|thumb\|300px\|Helsingør Banegaard ved indvielsen af "Den Nordsjællandske Jernbane" d. 05. juni 1864. Hentet fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]
	Det var egentlig kun strækningen fra Lyngby til Helsingør, der blev indviet i 1864, for strækningen fra København til Lyngby var blevet indviet året før. Videre fra Lyngby fortsatte Nordbanen mod Hillerød og videre mod Fredensborg til Helsingør. Strækningen fra Hillerød til Helsingør svarer til den strækning, som privatbanen, kaldet '''”Lille Nord”''', kører i dag - bortset fra ændringer på strækningen fra [[Snekkersten]], hvor toget på den tid endnu ikke stoppede. Først i 1879 blev et stoppested oprettet, indtil [[Snekkersten Station]] blev etableret. Banelinjen til banegården i Helsingør gik ad nuværende [[Stubbedamsvej]]. Ændringerne skete i forbindelse med åbningen af den nye [[Helsingør Station]] ved havneområdet i oktober 1891. Næste skridt i Helsingørs jernbanehistorie var åbningen af [[Kystbanen]] i 1897.		Det var egentlig kun strækningen fra Lyngby til Helsingør, der blev indviet i 1864, for strækningen fra København til Lyngby var blevet indviet året før. Videre fra Lyngby fortsatte Nordbanen mod Hillerød og videre mod Fredensborg til Helsingør. Strækningen fra Hillerød til Helsingør svarer til den strækning, som privatbanen, kaldet '''”Lille Nord”''', kører i dag - bortset fra ændringer på strækningen fra [[Snekkersten]], hvor toget på den tid endnu ikke stoppede. Først i 1879 blev et stoppested oprettet, indtil [[Snekkersten Station]] blev etableret. Banelinjen til banegården i Helsingør gik ad nuværende [[Stubbedamsvej]]. Ændringerne skete i forbindelse med åbningen af den nye [[Helsingør Station]] ved havneområdet i oktober 1891. Næste skridt i Helsingørs jernbanehistorie var åbningen af [[Kystbanen]] i 1897.

Charlotte Fenger: Flere billeder indsat

2018-10-10T11:01:56Z

Flere billeder indsat

← Ældre version		Versionen fra 10. okt. 2018, 11:01
Linje 1:		Linje 1:
	Helsingørs første banegård eller station blev opført i 1864 i forbindelse med anlæggelsen af [[Nordbanen]], oprindeligt benævnt '''”Den Nordsjællandske Jernbane”'''. Det var den første togforbindelse fra København med endestation i Helsingør, som udgik fra Københavns nye jernbanestation fra samme år og lå, hvor Palads Teatret ligger i dag (Axeltorv 9). Nordbanens nye jernbanestation i København afløste den første fra 1847, hvor tog til Roskilde afgik, og havde en placering i en lille del af området, hvor Hovedbanegården ligger i dag. Ofte blev den gamle station i Helsingør omtalt som banegård (Banegaard, som stavemåden var dengang) og den nye fra 1891 som station. Det vil blive opretholdt i denne artikel.		Helsingørs første banegård eller station blev opført i 1864 i forbindelse med anlæggelsen af [[Nordbanen]], oprindeligt benævnt '''”Den Nordsjællandske Jernbane”'''. Det var den første togforbindelse fra København med endestation i Helsingør, som udgik fra Københavns nye jernbanestation fra samme år og lå, hvor Palads Teatret ligger i dag (Axeltorv 9). Nordbanens nye jernbanestation i København afløste den første fra 1847, hvor tog til Roskilde afgik, og havde en placering i en lille del af området, hvor Hovedbanegården ligger i dag. Ofte blev den gamle station i Helsingør omtalt som banegård (Banegaard, som stavemåden var dengang) og den nye fra 1891 som station. Det vil blive opretholdt i denne artikel.
	[[Billede:Den gamle banegaard.jpg\|350px\|right\|thumb\|Den gamle banegård ved Trækbanen hvor "Boliggården" holder til - juli 2018.]]		[[Billede:Den gamle banegaard.jpg\|350px\|right\|thumb\|Den gamle banegård ved Trækbanen hvor "Boliggården" holder til. Foto fra juli 2018.]]

	===Nordbanens forløb===		===Nordbanens forløb===
			[[Billede:Helsingoer Banegaard-Ill-Tid-1864.jpg\|left\|thumb\|300px\|Helsingoer Banegaard ved indvielsen af "Den Nordsjællandske Jernbane" d. 05. juni 1864. Hentet fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]
	Det var egentlig kun strækningen fra Lyngby til Helsingør, der blev indviet i 1864, for strækningen fra København til Lyngby var blevet indviet året før. Videre fra Lyngby fortsatte Nordbanen mod Hillerød og videre mod Fredensborg til Helsingør. Strækningen fra Hillerød til Helsingør svarer til den strækning, som privatbanen, kaldet '''”Lille Nord”''', kører i dag - bortset fra ændringer på strækningen fra [[Snekkersten]], hvor toget på den tid endnu ikke stoppede. Først i 1879 blev et stoppested oprettet, indtil [[Snekkersten Station]] blev etableret. Banelinjen til banegården i Helsingør gik ad nuværende [[Stubbedamsvej]]. Ændringerne skete i forbindelse med åbningen af den nye [[Helsingør Station]] ved havneområdet i oktober 1891. Næste skridt i Helsingørs jernbanehistorie var åbningen af [[Kystbanen]] i 1897.		Det var egentlig kun strækningen fra Lyngby til Helsingør, der blev indviet i 1864, for strækningen fra København til Lyngby var blevet indviet året før. Videre fra Lyngby fortsatte Nordbanen mod Hillerød og videre mod Fredensborg til Helsingør. Strækningen fra Hillerød til Helsingør svarer til den strækning, som privatbanen, kaldet '''”Lille Nord”''', kører i dag - bortset fra ændringer på strækningen fra [[Snekkersten]], hvor toget på den tid endnu ikke stoppede. Først i 1879 blev et stoppested oprettet, indtil [[Snekkersten Station]] blev etableret. Banelinjen til banegården i Helsingør gik ad nuværende [[Stubbedamsvej]]. Ændringerne skete i forbindelse med åbningen af den nye [[Helsingør Station]] ved havneområdet i oktober 1891. Næste skridt i Helsingørs jernbanehistorie var åbningen af [[Kystbanen]] i 1897.

Linje 9:		Linje 10:

	===Selve bygningen===		===Selve bygningen===
	[[Billede:Den gamle banegaard2.jpg\|330px\|left\|thumb\|Den gamle banegård - juli 2018.]]		[[Billede:Den gamle banegaard2.jpg\|330px\|left\|thumb\|Den gamle banegård. Foto fra juli 2018.]]
	[[Billede:Den gamle banegaard-4.jpg\|~~330px~~\|right\|thumb\|Den gamle banegård - juli 2018.]]		[[Billede:Den gamle banegaard-4.jpg\|335px\|right\|thumb\|Den gamle banegård. Foto fra juli 2018.]]
	Banegårdsbygningen, som blev opført i 1863 og lå på den østlige side af baneterrænet, står i dag med sine røde mursten stort set som dengang. Indgangspartiet midt i bygningen vendte ud mod nuværende Trækbanen. Den strengt symmetriske banegårdsbygning er opført efter tegning af arkitekt [https://da.wikipedia.org/wiki/V.C.H._Wolf Vilhelm Carl Heinrich Wolf] (1833-1893), som også har tegnet de øvrige stationer langs Nordbanen. Bygningen består af fem fag i alt med et markant midterparti, omgivet af to mindre fag og disse tre fag i to etager. To sidebygninger i én etage med tre dobbelte vindues-fag omgiver de midterste tre fag. De tætsiddende, rundbuede vinduer på hele facaden giver bygningens karakteristisk udtryk, som også blev anvendt til pænere industribygninger, som skifertaget også blev det.		Banegårdsbygningen, som blev opført i 1863 og lå på den østlige side af baneterrænet, står i dag med sine røde mursten stort set som dengang. Indgangspartiet midt i bygningen vendte ud mod nuværende Trækbanen. Den strengt symmetriske banegårdsbygning er opført efter tegning af arkitekt [https://da.wikipedia.org/wiki/V.C.H._Wolf Vilhelm Carl Heinrich Wolf] (1833-1893), som også har tegnet de øvrige stationer langs Nordbanen. Bygningen består af fem fag i alt med et markant midterparti, omgivet af to mindre fag og disse tre fag i to etager. To sidebygninger i én etage med tre dobbelte vindues-fag omgiver de midterste tre fag. De tætsiddende, rundbuede vinduer på hele facaden giver bygningens karakteristisk udtryk, som også blev anvendt til pænere industribygninger, som skifertaget også blev det.
	[[Billede:Den gamle banegaard-stueplan.jpg\|left\|thumb\|710px\|Den gamle banegård-stueplan. Uddrag af tegning, som hænger i indgangen til "Boliggården".]]		[[Billede:Den gamle banegaard-stueplan.jpg\|left\|thumb\|710px\|Den gamle banegård-stueplan. Uddrag af tegning, som hænger i indgangen til "Boliggården".]]
Linje 23:		Linje 24:

	===Havnebanen===		===Havnebanen===
			[[Billede:Traekbanen-skilt.jpg\|right\|thumb\|250px\|Et ældre vejskilt fra Trækbanen efter at havnebanen blev nedlagt. Foto findes på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]
	Havnebanen kaldtes også for ”Hestebanen” eller ”Trækbanen” og havde tæt på fire kilometer spor i alt. Den blev dog først færdig nogle måneder efter åbningen af [[Nordbanen]]. Beskrevet i fagsprog i bogen om Nordbanen, nævnt under litteratur: ”Indtil Kongensgade anvendtes almindelig overbygning med 17 kg skinner og tværsveller, men resten af strækningen lagdes med flade rendeskinner - i stil med sporvognsskinner - nedlagt i brolægningen, hvorved gadefærdslen ikke hindredes.” Den skrøbelige og ustabile havnekaj ved byen kunne ikke bære vægten af et lokomotiv. Passagerer, der skulle til byen og havnen måtte derfor enten gå eller transporteres med hestevogn.		Havnebanen kaldtes også for ”Hestebanen” eller ”Trækbanen” og havde tæt på fire kilometer spor i alt. Den blev dog først færdig nogle måneder efter åbningen af [[Nordbanen]]. Beskrevet i fagsprog i bogen om Nordbanen, nævnt under litteratur: ”Indtil Kongensgade anvendtes almindelig overbygning med 17 kg skinner og tværsveller, men resten af strækningen lagdes med flade rendeskinner - i stil med sporvognsskinner - nedlagt i brolægningen, hvorved gadefærdslen ikke hindredes.” Den skrøbelige og ustabile havnekaj ved byen kunne ikke bære vægten af et lokomotiv. Passagerer, der skulle til byen og havnen måtte derfor enten gå eller transporteres med hestevogn.

Linje 46:		Linje 48:
	==="Børnegården"===		==="Børnegården"===
	Fra august 1942 blev bygningerne anvendt til børneinstitutioner og fik navnet ”Børnegården”, da Selskabet Mødre- og Børnehjælpen overtog bygningen. ”Børnegården” forsøgtes solgt til kommunen, men uden succes. Bygningens midterste lokaler stod tomme og blev fra november 1979 besat af boligaktivister i over et halvt år. De hængte bannere med påskriften ”Boliggården” ud fra vinduerne, deraf det senere navn.		Fra august 1942 blev bygningerne anvendt til børneinstitutioner og fik navnet ”Børnegården”, da Selskabet Mødre- og Børnehjælpen overtog bygningen. ”Børnegården” forsøgtes solgt til kommunen, men uden succes. Bygningens midterste lokaler stod tomme og blev fra november 1979 besat af boligaktivister i over et halvt år. De hængte bannere med påskriften ”Boliggården” ud fra vinduerne, deraf det senere navn.
			{\| class="wikitable" border=0
			\|+ '''Billedgalleri: Den gamle banegård som Børnegården'''
			\|- valign="top
			\|[[Billede:Helsingoer Banegaard-Boernegaarden.jpg\|right\|thumb\|350px\|Den gamle banegård, da Børnegården holdt til i bygningen. Foto fra 1958 findes i Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]

			\|[[Billede:Helsingoer Banegaard-Boernegaarden-Udsnit.jpg\| right\|thumb\|325px\|Udsnit af den gamle banegård, da Børnegården holdt til i bygningen. Foto fra 1958 findes i Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]]
			\|}

	==="Boliggården"===		==="Boliggården"===
	[[Billede:Den ganle banegaard-3.jpg\|350px\|thumb\|"Boliggården" ved Trækbanen - juli 2018.]]		[[Billede:Den ganle banegaard-3.jpg\|350px\|thumb\|"Boliggården" ved Trækbanen. Foto fra juli 2018.]]
	I september 1980 blev ejendommen solgt til ”Det sociale Boligselskab”, som var oprettet af kommunen i 1938. Den gamle banegårdsbygning beholdt navnet ”Boliggården”, og boligselskabet indrettede administrationslokaler i stueetagen og 18 ungdomsboliger på første sal. Boligselskabet havde allerede fra 1949 indledt en demokratiseringsproces med en voksende selvstændiggørelse og uafhængighed af kommunen til følge i en fortsat proces. Boligselskabet blev et alment boligselskab og skiftede i 1991 navn til Helsingør Boligselskab. I 2010 blev "Helsingør Boligselskab" og Andelsboligforeningen ”Kingo" lagt sammen, og siden 2011 har boligselskabets officielle navn været ”Boliggården”. Ungdomsboligerne blev på et tidspunkt nedlagt, og boliger for unge er etableret andre steder i kommunen. Boligselskabet administrerer i dag desuden nogle boligforeninger, og bygningen rummer også nogle få erhvervsvirksomheder.		I september 1980 blev ejendommen solgt til ”Det sociale Boligselskab”, som var oprettet af kommunen i 1938. Den gamle banegårdsbygning beholdt navnet ”Boliggården”, og boligselskabet indrettede administrationslokaler i stueetagen og 18 ungdomsboliger på første sal. Boligselskabet havde allerede fra 1949 indledt en demokratiseringsproces med en voksende selvstændiggørelse og uafhængighed af kommunen til følge i en fortsat proces. Boligselskabet blev et alment boligselskab og skiftede i 1991 navn til Helsingør Boligselskab. I 2010 blev "Helsingør Boligselskab" og Andelsboligforeningen ”Kingo" lagt sammen, og siden 2011 har boligselskabets officielle navn været ”Boliggården”. Ungdomsboligerne blev på et tidspunkt nedlagt, og boliger for unge er etableret andre steder i kommunen. Boligselskabet administrerer i dag desuden nogle boligforeninger, og bygningen rummer også nogle få erhvervsvirksomheder.

Merete Gotthardt: /* Banegårdsarealet */

2018-07-24T10:42:46Z

Banegårdsarealet

← Ældre version		Versionen fra 24. jul. 2018, 10:42
Linje 18:		Linje 18:

	===Banegårdsarealet===		===Banegårdsarealet===
	[[Billede:~~Trækbanen~~.jpg\|left\|thumb\|300px\|Trækbanen som der så ud, da der var en trækbane ...]] I hele bygningens længde lå på bagsiden en spidstaget perronhal, som også dækkede sporet ved siden af og derved også kunne anvendes som vognhal.		[[Billede:Traekbanen.jpg\|left\|thumb\|300px\|Trækbanen som der så ud, da der var en trækbane ...]] I hele bygningens længde lå på bagsiden en spidstaget perronhal, som også dækkede sporet ved siden af og derved også kunne anvendes som vognhal.

	Bag banegårdsbygningen lå andre bygninger, som hørte til stationsområdet. Lidt længere mod nord, i retning af [[Rosenkildevej]], lå rangerterrænet med toiletbygning, pakhus og lokomotivremise. Den relativt store, tværstillede toiletbygning lå et stykke fra den nordre gavl. Lige nord for denne lå en tresporet vognremise med pakhuset over for. Pakhuset lå som remiserne på langs af sporarealet og havde et lavt sadeltag, som på den midterste del var trukket ud til begge sider, så det dannede halvtag over læssevej og læssespor. Foran remisen var en drejeskive, hvorfra der også udgik spor til lokomotivremisen i den nordligste del af stationsområdet. Remisen havde to spor hver med plads til to lokomotiver, som kunne forsynes med vand inde i remisen. I den vestlige del af stationsarealet lå et pumpehus med hestegang, hvorfra vandet blev et ledt over sporene til en cisterne. En tilbygning med smedje, værksted og overnatningsrum for personale lå ved remisens bagvæg.		Bag banegårdsbygningen lå andre bygninger, som hørte til stationsområdet. Lidt længere mod nord, i retning af [[Rosenkildevej]], lå rangerterrænet med toiletbygning, pakhus og lokomotivremise. Den relativt store, tværstillede toiletbygning lå et stykke fra den nordre gavl. Lige nord for denne lå en tresporet vognremise med pakhuset over for. Pakhuset lå som remiserne på langs af sporarealet og havde et lavt sadeltag, som på den midterste del var trukket ud til begge sider, så det dannede halvtag over læssevej og læssespor. Foran remisen var en drejeskive, hvorfra der også udgik spor til lokomotivremisen i den nordligste del af stationsområdet. Remisen havde to spor hver med plads til to lokomotiver, som kunne forsynes med vand inde i remisen. I den vestlige del af stationsarealet lå et pumpehus med hestegang, hvorfra vandet blev et ledt over sporene til en cisterne. En tilbygning med smedje, værksted og overnatningsrum for personale lå ved remisens bagvæg.

Merete Gotthardt: /* Selve bygningen */

2018-07-19T12:26:07Z

Selve bygningen

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2018, 12:26
Linje 11:		Linje 11:
	[[Billede:Den gamle banegaard2.jpg\|330px\|left\|thumb\|Den gamle banegård - juli 2018.]]		[[Billede:Den gamle banegaard2.jpg\|330px\|left\|thumb\|Den gamle banegård - juli 2018.]]
	[[Billede:Den gamle banegaard-4.jpg\|330px\|right\|thumb\|Den gamle banegård - juli 2018.]]		[[Billede:Den gamle banegaard-4.jpg\|330px\|right\|thumb\|Den gamle banegård - juli 2018.]]
	Banegårdsbygningen, som blev opført i 1863 og lå på den østlige side af baneterrænet, står i dag med sine røde mursten stort set som dengang. Indgangspartiet midt i bygningen vendte ud mod nuværende Trækbanen. Den strengt symmetriske banegårdsbygning er opført efter tegning af arkitekt [https://da.wikipedia.org/wiki/V.C.H._Wolf ~~'''~~Vilhelm Carl Heinrich Wolf~~'''~~ (1833-1893)], som også har tegnet de øvrige stationer langs Nordbanen. Bygningen består af fem fag i alt med et markant midterparti, omgivet af to mindre fag og disse tre fag i to etager. To sidebygninger i én etage med tre dobbelte vindues-fag omgiver de midterste tre fag. De tætsiddende, rundbuede vinduer på hele facaden giver bygningens karakteristisk udtryk, som også blev anvendt til pænere industribygninger, som skifertaget også blev det.		Banegårdsbygningen, som blev opført i 1863 og lå på den østlige side af baneterrænet, står i dag med sine røde mursten stort set som dengang. Indgangspartiet midt i bygningen vendte ud mod nuværende Trækbanen. Den strengt symmetriske banegårdsbygning er opført efter tegning af arkitekt [https://da.wikipedia.org/wiki/V.C.H._Wolf Vilhelm Carl Heinrich Wolf] (1833-1893), som også har tegnet de øvrige stationer langs Nordbanen. Bygningen består af fem fag i alt med et markant midterparti, omgivet af to mindre fag og disse tre fag i to etager. To sidebygninger i én etage med tre dobbelte vindues-fag omgiver de midterste tre fag. De tætsiddende, rundbuede vinduer på hele facaden giver bygningens karakteristisk udtryk, som også blev anvendt til pænere industribygninger, som skifertaget også blev det.
	[[Billede:Den gamle banegaard-stueplan.jpg\|left\|thumb\|710px\|Den gamle banegård-stueplan. Uddrag af tegning, som hænger i indgangen til "Boliggården".]]		[[Billede:Den gamle banegaard-stueplan.jpg\|left\|thumb\|710px\|Den gamle banegård-stueplan. Uddrag af tegning, som hænger i indgangen til "Boliggården".]]

Merete Gotthardt: /* Selve bygningen */

2018-07-19T12:25:00Z

Selve bygningen

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2018, 12:25
Linje 11:		Linje 11:
	[[Billede:Den gamle banegaard2.jpg\|330px\|left\|thumb\|Den gamle banegård - juli 2018.]]		[[Billede:Den gamle banegaard2.jpg\|330px\|left\|thumb\|Den gamle banegård - juli 2018.]]
	[[Billede:Den gamle banegaard-4.jpg\|330px\|right\|thumb\|Den gamle banegård - juli 2018.]]		[[Billede:Den gamle banegaard-4.jpg\|330px\|right\|thumb\|Den gamle banegård - juli 2018.]]
	Banegårdsbygningen, som blev opført i 1863 og lå på den østlige side af baneterrænet, står i dag med sine røde mursten stort set som dengang. Indgangspartiet midt i bygningen vendte ud mod nuværende Trækbanen. Den strengt symmetriske banegårdsbygning er opført efter tegning af arkitekt '''Vilhelm Carl Heinrich Wolf''' (1833-1893), som også har tegnet de øvrige stationer langs Nordbanen. Bygningen består af fem fag i alt med et markant midterparti, omgivet af to mindre fag og disse tre fag i to etager. To sidebygninger i én etage med tre dobbelte vindues-fag omgiver de midterste tre fag. De tætsiddende, rundbuede vinduer på hele facaden giver bygningens karakteristisk udtryk, som også blev anvendt til pænere industribygninger, som skifertaget også blev det.		Banegårdsbygningen, som blev opført i 1863 og lå på den østlige side af baneterrænet, står i dag med sine røde mursten stort set som dengang. Indgangspartiet midt i bygningen vendte ud mod nuværende Trækbanen. Den strengt symmetriske banegårdsbygning er opført efter tegning af arkitekt [https://da.wikipedia.org/wiki/V.C.H._Wolf '''Vilhelm Carl Heinrich Wolf''' (1833-1893)], som også har tegnet de øvrige stationer langs Nordbanen. Bygningen består af fem fag i alt med et markant midterparti, omgivet af to mindre fag og disse tre fag i to etager. To sidebygninger i én etage med tre dobbelte vindues-fag omgiver de midterste tre fag. De tætsiddende, rundbuede vinduer på hele facaden giver bygningens karakteristisk udtryk, som også blev anvendt til pænere industribygninger, som skifertaget også blev det.
	[[Billede:Den gamle banegaard-stueplan.jpg\|left\|thumb\|710px\|Den gamle banegård-stueplan. Uddrag af tegning, som hænger i indgangen til "Boliggården".]]		[[Billede:Den gamle banegaard-stueplan.jpg\|left\|thumb\|710px\|Den gamle banegård-stueplan. Uddrag af tegning, som hænger i indgangen til "Boliggården".]]

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

2018-07-19T12:23:02Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2018, 12:23
Linje 62:		Linje 62:

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05872898 Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Da jernbanen kom til Helsingør”, side 132-135).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05872898 Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Da jernbanen kom til Helsingør”, side 132-135).]

	~~Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Da jernbanen kom til Helsingør”, side 132-135).~~


	[[Kategori: Jernbaner og stationer]]		[[Kategori: Jernbaner og stationer]]

Merete Gotthardt: /* Litteratur */

2018-07-19T12:22:21Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2018, 12:22
Linje 60:		Linje 60:
	===Litteratur===		===Litteratur===
	[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07250371 John Poulsen: Nordbanen - med tog til Nordsjælland gennem 125 år. Historisk-Topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune, 1991 (Om den gamle banegård, side 178-180).]		[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07250371 John Poulsen: Nordbanen - med tog til Nordsjælland gennem 125 år. Historisk-Topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune, 1991 (Om den gamle banegård, side 178-180).]

			[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05872898 Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Da jernbanen kom til Helsingør”, side 132-135).]

	Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Da jernbanen kom til Helsingør”, side 132-135).		Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Da jernbanen kom til Helsingør”, side 132-135).

Charlotte Fenger: /* Selve bygningen */ justering

2018-07-19T11:23:58Z

Selve bygningen: justering

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2018, 11:23
Linje 11:		Linje 11:
	[[Billede:Den gamle banegaard2.jpg\|330px\|left\|thumb\|Den gamle banegård - juli 2018.]]		[[Billede:Den gamle banegaard2.jpg\|330px\|left\|thumb\|Den gamle banegård - juli 2018.]]
	[[Billede:Den gamle banegaard-4.jpg\|330px\|right\|thumb\|Den gamle banegård - juli 2018.]]		[[Billede:Den gamle banegaard-4.jpg\|330px\|right\|thumb\|Den gamle banegård - juli 2018.]]
	Banegårdsbygningen, som blev opført i 1863 og lå på den østlige side af baneterrænet, står i dag med sine røde mursten stort set som dengang. Indgangspartiet midt i bygningen vendte ud mod nuværende Trækbanen. Den strengt symmetriske banegårdsbygning er opført efter tegning af arkitekt '''Vilhelm Carl Heinrich ~~Wolff~~''' (1833-1893), som også har tegnet de øvrige stationer langs Nordbanen. Bygningen består af fem fag i alt med et markant midterparti, omgivet af to mindre fag og disse tre fag i to etager. To sidebygninger i én etage med tre dobbelte vindues-fag omgiver de midterste tre fag. De tætsiddende, rundbuede vinduer på hele facaden giver bygningens karakteristisk udtryk, som også blev anvendt til pænere industribygninger, som skifertaget også blev det.		Banegårdsbygningen, som blev opført i 1863 og lå på den østlige side af baneterrænet, står i dag med sine røde mursten stort set som dengang. Indgangspartiet midt i bygningen vendte ud mod nuværende Trækbanen. Den strengt symmetriske banegårdsbygning er opført efter tegning af arkitekt '''Vilhelm Carl Heinrich Wolf''' (1833-1893), som også har tegnet de øvrige stationer langs Nordbanen. Bygningen består af fem fag i alt med et markant midterparti, omgivet af to mindre fag og disse tre fag i to etager. To sidebygninger i én etage med tre dobbelte vindues-fag omgiver de midterste tre fag. De tætsiddende, rundbuede vinduer på hele facaden giver bygningens karakteristisk udtryk, som også blev anvendt til pænere industribygninger, som skifertaget også blev det.
	[[Billede:Den gamle banegaard-stueplan.jpg\|left\|thumb\|710px\|Den gamle banegård-stueplan. Uddrag af tegning, som hænger i indgangen til "Boliggården".]]		[[Billede:Den gamle banegaard-stueplan.jpg\|left\|thumb\|710px\|Den gamle banegård-stueplan. Uddrag af tegning, som hænger i indgangen til "Boliggården".]]

	Når man trådte ind ad stationens hovedindgang i stueetagen, var der en vestibule, stationsforstanderens kontor og en særskilt ventesal til 1. klasse.		Når man trådte ind ad stationens hovedindgang i stueetagen, var der en vestibule, stationsforstanderens kontor og en særskilt ventesal til 1. klasse.
	Til højre for den lå ventesalen til 2. klasse samt et mindre restaurationslokale. Til venstre lå ventesal til 3. klasse samt postlokaler. For enderne af sidefløjene fandtes forskellige kontorer. Første sal rummede bolig for stationsforstander, portner og drager samt et opholdsrum for personale.		Til højre for den lå ventesalen til 2. klasse samt et mindre restaurationslokale. Til venstre lå ventesal til 3. klasse samt postlokaler. For enderne af sidefløjene fandtes forskellige kontorer. Første sal rummede bolig for stationsforstander, portner og drager samt et opholdsrum for personale.

	===Banegårdsarealet===		===Banegårdsarealet===

Charlotte Fenger: Links forsøgt indsat

2018-07-19T08:21:57Z

Links forsøgt indsat

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2018, 08:21
Linje 6:		Linje 6:

	===Indvielsen af banegården===		===Indvielsen af banegården===
	Helsingør Banegaard (Helsingør Banegård) lå et godt stykke væk fra havneområdet og findes endnu på nuværende adresse, [[Trækbanen]] nr. 16. Banegården blev indviet d. 08. juni 1864 med deltagelse af daværende kong Christian 9., dronning Louise, prinsesse Dagmar (senere kejserinde af Rusland) samt regeringsmedlemmer, bl.a. konseilspræsident D. C. Monrad. De var med det første tog fra København, som afgik kl. 12 og ankom til Helsingør et par timer senere. Indvielsen foregik med pomp og pragt, flagsmykkede stationer og kongesalut fra opankrede skibe i bugten ved Snekkersten og blev afsluttet med en gallamiddag med taffelmusik i festlokalet i ~~'''~~”Helsingør kongelige privilegerede Skydeselskab”~~'''~~ i [[Stengade 46]].		Helsingør Banegaard (Helsingør Banegård) lå et godt stykke væk fra havneområdet og findes endnu på nuværende adresse, [[Trækbanen]] nr. 16. Banegården blev indviet d. 08. juni 1864 med deltagelse af daværende kong Christian 9., dronning Louise, prinsesse Dagmar (senere kejserinde af Rusland) samt regeringsmedlemmer, bl.a. konseilspræsident D. C. Monrad. De var med det første tog fra København, som afgik kl. 12 og ankom til Helsingør et par timer senere. Indvielsen foregik med pomp og pragt, flagsmykkede stationer og kongesalut fra opankrede skibe i bugten ved Snekkersten og blev afsluttet med en gallamiddag med taffelmusik i festlokalet i ”Helsingør kongelige privilegerede Skydeselskab” i [[Stengade 46]].

	===Selve bygningen===		===Selve bygningen===
Linje 63:		Linje 63:
	Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Da jernbanen kom til Helsingør”, side 132-135).		Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri: ”Da jernbanen kom til Helsingør”, side 132-135).

	'''OBS: Artikel mangler eksterne links. Indsættelse af artikel har været problematisk, fordi det har været vanskeligt at gemme. Man kan kun indsætte meget lidt ad gangen - og eksterne links åbenbart slet ikke (herunder litteratur) !!'''

	[[Kategori: Jernbaner og stationer]]		[[Kategori: Jernbaner og stationer]]