Helsingør Børneasyl - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Den nye ejendom */ Link indsat

2020-11-30T14:27:25Z

Den nye ejendom: Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 30. nov. 2020, 14:27
Linje 27:		Linje 27:
	[[Billede:Asyl1.jpg\|left\|thumb\|215px\|Asylets bygning til venstre i billedet med porten mod Stengade.]]		[[Billede:Asyl1.jpg\|left\|thumb\|215px\|Asylets bygning til venstre i billedet med porten mod Stengade.]]
	[[Billede:Asylet2.jpg\|right\|thumb\|215px\|Et kig fra Asylets gård mod porten til Stengade.]]		[[Billede:Asylet2.jpg\|right\|thumb\|215px\|Et kig fra Asylets gård mod porten til Stengade.]]
	Initiativtager og drivkraft til opførelse af den nye sidelænge, var i høj grad brygger Christen Jeppesen, som også betalte en stor del af udgifterne. Den indsats blev fulgt op af andre prominente og driftige borgere, eksempelvis Carl Wiibroe, som etablerede [[Wiibroes Bryggeri]], købmand og skibsreder Isaak Sidenius Pontoppidan med rederikontor for landets største sejlskibsflåde og [[Mads Holm]], grundlægger af [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]]. Med dem mange andre, som vi kan læse om i lokalhistorien. I de gamle legatpapirer finder vi kongelig agent Anton Schmidt, musiker L. P. Hansen, murermester I. C. Christensen, købmand Hilligsøe, distriktsjordmoder Emma Th. Hansen og enkefru Marie Madsen, blot for blot at nævne nogle enkelte.		Initiativtager og drivkraft til opførelse af den nye sidelænge, var i høj grad brygger Christen Jeppesen, som også betalte en stor del af udgifterne. Den indsats blev fulgt op af andre prominente og driftige borgere, eksempelvis Carl Wiibroe, som etablerede [[Wiibroes Bryggeri]], købmand og skibsreder [[Isaak Sidenius Pontoppidan]] med rederikontor for landets største sejlskibsflåde og [[Mads Holm]], grundlægger af [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]]. Med dem mange andre, som vi kan læse om i lokalhistorien. I de gamle legatpapirer finder vi kongelig agent Anton Schmidt, musiker L. P. Hansen, murermester I. C. Christensen, købmand Hilligsøe, distriktsjordmoder Emma Th. Hansen og enkefru Marie Madsen, blot for blot at nævne nogle enkelte.

	===Fra "latrinhus" til depothus===		===Fra "latrinhus" til depothus===

Charlotte Fenger: /* Inspirationen til Børneasylet */ Link ændret

2018-02-17T06:37:41Z

Inspirationen til Børneasylet: Link ændret

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2018, 06:37
Linje 16:		Linje 16:

	===Inspirationen til Børneasylet===		===Inspirationen til Børneasylet===
	Prinsesse [~~http~~://~~www~~.~~kvinfo~~.dk/~~side/597/bio/590/origin/170~~/ Caroline Amalie], barnebarn af [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/caroline-mathilde-af-storbritannien-1751-75/ Caroline Mathilde og Struense], blev i 1815 gift med prins Christian Frederik, fra 1839-1848 kong Christian 8. og dronning Caroline Amalie. Hun bragte tanken om asyler med sig fra Augustenborg på Als, dengang en del af hertugdømmerne. Hun havde føling med den europæiske udvikling og lod sig inspirere af Frankrig og de humanistiske og frie opdragelsesprincipper, herunder idéen om det legende barn, repræsenteret af [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Fransk_litteratur/1700-1800/Jean-Jacques_Rousseau Jean-Jacques Rousseau], en fransk filosof, forfatter og komponist (1712-1778). Hun var fortaler for oplysningstiden, for borgernes frihed og velfærd. Hun fik ingen børn, men brugte sin position til at gøre noget ved det humanitære arbejde, hun var så optaget af. Hun havde oprettet flere asyler i København og Odense, og asylforeningerne fik snart større udbredelse i landet. Caroline Amalie fik tilnavnet ”asylernes moder”.		Prinsesse [https://da.wikipedia.org/wiki/Caroline_Amalie Caroline Amalie], barnebarn af [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/caroline-mathilde-af-storbritannien-1751-75/ Caroline Mathilde og Struense], blev i 1815 gift med prins Christian Frederik, fra 1839-1848 kong Christian 8. og dronning Caroline Amalie. Hun bragte tanken om asyler med sig fra Augustenborg på Als, dengang en del af hertugdømmerne. Hun havde føling med den europæiske udvikling og lod sig inspirere af Frankrig og de humanistiske og frie opdragelsesprincipper, herunder idéen om det legende barn, repræsenteret af [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Fransk_litteratur/1700-1800/Jean-Jacques_Rousseau Jean-Jacques Rousseau], en fransk filosof, forfatter og komponist (1712-1778). Hun var fortaler for oplysningstiden, for borgernes frihed og velfærd. Hun fik ingen børn, men brugte sin position til at gøre noget ved det humanitære arbejde, hun var så optaget af. Hun havde oprettet flere asyler i København og Odense, og asylforeningerne fik snart større udbredelse i landet. Caroline Amalie fik tilnavnet ”asylernes moder”.

	===Formålet med Børneasylet===		===Formålet med Børneasylet===

Charlotte Fenger: Foto indsat

2017-05-09T14:23:22Z

Foto indsat

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2017, 14:23
Linje 12:		Linje 12:

	===Nye omgivelser===		===Nye omgivelser===
	[[Billede:~~Asyl1~~.jpg\|~~left~~\|thumb\|250px\|~~Asylets bygning til venstre i billedet med porten mod~~ Stengade ~~i baggrunden.~~]]		[[Billede:Stengade 29.jpg\|right\|thumb\|250px\|Stengade 29]]
	Ejendommen i Stengade 29 kom på auktion, da den sidste smedemester, Jens Heller, var død i 1837. Asylforeningen så mulighederne i ejendommen Stengade 29, ”den gamle bager Knud Andersens gård” og overtog den i 1838 for 2440 rigsdaler. Stedet blev af anset for at være velegnet til formålet. Det var vigtigt, at Børneasylet lå midt i byen samt at der var god plads til børnene både indendørs og udendørs i den tilhørende gård og have. Forhuset i Stengade 29 er bygget i 1601, og fra 1760 var der smedje i en sidebygning. Asylforeningen fik tilladelse til at nedrive smedenes gamle sidebygning og opføre en ny med tilhørende trappehus. Den nye grundmurede bygning fik tilføjet en etage, og i december måned i 1838 kunne den tages i brug. I denne bygning har Børneasylet, nu børnehaven, haft til huse lige siden.		Ejendommen i Stengade 29 kom på auktion, da den sidste smedemester, Jens Heller, var død i 1837. Asylforeningen så mulighederne i ejendommen Stengade 29, ”den gamle bager Knud Andersens gård” og overtog den i 1838 for 2440 rigsdaler. Stedet blev af anset for at være velegnet til formålet. Det var vigtigt, at Børneasylet lå midt i byen samt at der var god plads til børnene både indendørs og udendørs i den tilhørende gård og have. Forhuset i Stengade 29 er bygget i 1601, og fra 1760 var der smedje i en sidebygning. Asylforeningen fik tilladelse til at nedrive smedenes gamle sidebygning og opføre en ny med tilhørende trappehus. Den nye grundmurede bygning fik tilføjet en etage, og i december måned i 1838 kunne den tages i brug. I denne bygning har Børneasylet, nu børnehaven, haft til huse lige siden.

Linje 25:		Linje 25:

	===Den nye ejendom===		===Den nye ejendom===
	[[Billede:Asylet2.jpg\|right\|thumb\|~~250px~~\|Et kig fra Asylets gård mod porten til Stengade.]]		[[Billede:Asyl1.jpg\|left\|thumb\|215px\|Asylets bygning til venstre i billedet med porten mod Stengade.]]
			[[Billede:Asylet2.jpg\|right\|thumb\|215px\|Et kig fra Asylets gård mod porten til Stengade.]]
	Initiativtager og drivkraft til opførelse af den nye sidelænge, var i høj grad brygger Christen Jeppesen, som også betalte en stor del af udgifterne. Den indsats blev fulgt op af andre prominente og driftige borgere, eksempelvis Carl Wiibroe, som etablerede [[Wiibroes Bryggeri]], købmand og skibsreder Isaak Sidenius Pontoppidan med rederikontor for landets største sejlskibsflåde og [[Mads Holm]], grundlægger af [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]]. Med dem mange andre, som vi kan læse om i lokalhistorien. I de gamle legatpapirer finder vi kongelig agent Anton Schmidt, musiker L. P. Hansen, murermester I. C. Christensen, købmand Hilligsøe, distriktsjordmoder Emma Th. Hansen og enkefru Marie Madsen, blot for blot at nævne nogle enkelte.		Initiativtager og drivkraft til opførelse af den nye sidelænge, var i høj grad brygger Christen Jeppesen, som også betalte en stor del af udgifterne. Den indsats blev fulgt op af andre prominente og driftige borgere, eksempelvis Carl Wiibroe, som etablerede [[Wiibroes Bryggeri]], købmand og skibsreder Isaak Sidenius Pontoppidan med rederikontor for landets største sejlskibsflåde og [[Mads Holm]], grundlægger af [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]]. Med dem mange andre, som vi kan læse om i lokalhistorien. I de gamle legatpapirer finder vi kongelig agent Anton Schmidt, musiker L. P. Hansen, murermester I. C. Christensen, købmand Hilligsøe, distriktsjordmoder Emma Th. Hansen og enkefru Marie Madsen, blot for blot at nævne nogle enkelte.

Charlotte Fenger: Foto indsat

2017-05-03T09:56:19Z

Foto indsat

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2017, 09:56
Linje 12:		Linje 12:

	===Nye omgivelser===		===Nye omgivelser===
	[[Billede:~~Asylet2~~.jpg\|~~right~~\|thumb\|250px\|~~Et kig fra~~ Asylets ~~gård~~ mod ~~porten til~~ Stengade.]]		[[Billede:Asyl1.jpg\|left\|thumb\|250px\|Asylets bygning til venstre i billedet med porten mod Stengade i baggrunden.]]
	Ejendommen i Stengade 29 kom på auktion, da den sidste smedemester, Jens Heller, var død i 1837. Asylforeningen så mulighederne i ejendommen Stengade 29, ”den gamle bager Knud Andersens gård” og overtog den i 1838 for 2440 rigsdaler. Stedet blev af anset for at være velegnet til formålet. Det var vigtigt, at Børneasylet lå midt i byen samt at der var god plads til børnene både indendørs og udendørs i den tilhørende gård og have. Forhuset i Stengade 29 er bygget i 1601, og fra 1760 var der smedje i en sidebygning. Asylforeningen fik tilladelse til at nedrive smedenes gamle sidebygning og opføre en ny med tilhørende trappehus. Den nye grundmurede bygning fik tilføjet en etage, og i december måned i 1838 kunne den tages i brug. I denne bygning har Børneasylet, nu børnehaven, haft til huse lige siden.		Ejendommen i Stengade 29 kom på auktion, da den sidste smedemester, Jens Heller, var død i 1837. Asylforeningen så mulighederne i ejendommen Stengade 29, ”den gamle bager Knud Andersens gård” og overtog den i 1838 for 2440 rigsdaler. Stedet blev af anset for at være velegnet til formålet. Det var vigtigt, at Børneasylet lå midt i byen samt at der var god plads til børnene både indendørs og udendørs i den tilhørende gård og have. Forhuset i Stengade 29 er bygget i 1601, og fra 1760 var der smedje i en sidebygning. Asylforeningen fik tilladelse til at nedrive smedenes gamle sidebygning og opføre en ny med tilhørende trappehus. Den nye grundmurede bygning fik tilføjet en etage, og i december måned i 1838 kunne den tages i brug. I denne bygning har Børneasylet, nu børnehaven, haft til huse lige siden.

Linje 25:		Linje 25:

	===Den nye ejendom===		===Den nye ejendom===
			[[Billede:Asylet2.jpg\|right\|thumb\|250px\|Et kig fra Asylets gård mod porten til Stengade.]]
	Initiativtager og drivkraft til opførelse af den nye sidelænge, var i høj grad brygger Christen Jeppesen, som også betalte en stor del af udgifterne. Den indsats blev fulgt op af andre prominente og driftige borgere, eksempelvis Carl Wiibroe, som etablerede [[Wiibroes Bryggeri]], købmand og skibsreder Isaak Sidenius Pontoppidan med rederikontor for landets største sejlskibsflåde og [[Mads Holm]], grundlægger af [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]]. Med dem mange andre, som vi kan læse om i lokalhistorien. I de gamle legatpapirer finder vi kongelig agent Anton Schmidt, musiker L. P. Hansen, murermester I. C. Christensen, købmand Hilligsøe, distriktsjordmoder Emma Th. Hansen og enkefru Marie Madsen, blot for blot at nævne nogle enkelte.		Initiativtager og drivkraft til opførelse af den nye sidelænge, var i høj grad brygger Christen Jeppesen, som også betalte en stor del af udgifterne. Den indsats blev fulgt op af andre prominente og driftige borgere, eksempelvis Carl Wiibroe, som etablerede [[Wiibroes Bryggeri]], købmand og skibsreder Isaak Sidenius Pontoppidan med rederikontor for landets største sejlskibsflåde og [[Mads Holm]], grundlægger af [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]]. Med dem mange andre, som vi kan læse om i lokalhistorien. I de gamle legatpapirer finder vi kongelig agent Anton Schmidt, musiker L. P. Hansen, murermester I. C. Christensen, købmand Hilligsøe, distriktsjordmoder Emma Th. Hansen og enkefru Marie Madsen, blot for blot at nævne nogle enkelte.

Charlotte Fenger: Foto indsat

2017-05-02T16:29:45Z

Foto indsat

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2017, 16:29
Linje 12:		Linje 12:

	===Nye omgivelser===		===Nye omgivelser===
			[[Billede:Asylet2.jpg\|right\|thumb\|250px\|Et kig fra Asylets gård mod porten til Stengade.]]
	Ejendommen i Stengade 29 kom på auktion, da den sidste smedemester, Jens Heller, var død i 1837. Asylforeningen så mulighederne i ejendommen Stengade 29, ”den gamle bager Knud Andersens gård” og overtog den i 1838 for 2440 rigsdaler. Stedet blev af anset for at være velegnet til formålet. Det var vigtigt, at Børneasylet lå midt i byen samt at der var god plads til børnene både indendørs og udendørs i den tilhørende gård og have. Forhuset i Stengade 29 er bygget i 1601, og fra 1760 var der smedje i en sidebygning. Asylforeningen fik tilladelse til at nedrive smedenes gamle sidebygning og opføre en ny med tilhørende trappehus. Den nye grundmurede bygning fik tilføjet en etage, og i december måned i 1838 kunne den tages i brug. I denne bygning har Børneasylet, nu børnehaven, haft til huse lige siden.		Ejendommen i Stengade 29 kom på auktion, da den sidste smedemester, Jens Heller, var død i 1837. Asylforeningen så mulighederne i ejendommen Stengade 29, ”den gamle bager Knud Andersens gård” og overtog den i 1838 for 2440 rigsdaler. Stedet blev af anset for at være velegnet til formålet. Det var vigtigt, at Børneasylet lå midt i byen samt at der var god plads til børnene både indendørs og udendørs i den tilhørende gård og have. Forhuset i Stengade 29 er bygget i 1601, og fra 1760 var der smedje i en sidebygning. Asylforeningen fik tilladelse til at nedrive smedenes gamle sidebygning og opføre en ny med tilhørende trappehus. Den nye grundmurede bygning fik tilføjet en etage, og i december måned i 1838 kunne den tages i brug. I denne bygning har Børneasylet, nu børnehaven, haft til huse lige siden.

Charlotte Fenger: Billede indsat

2017-05-02T13:45:45Z

Billede indsat

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2017, 13:45
Linje 47:		Linje 47:

	===Industrialisering og arbejderbørn===		===Industrialisering og arbejderbørn===
			[[Billede:Asyl-gruppebillede.jpg\|right\|thumb\|300px\| Gruppefoto fra Asylet. Ukendt årstal. Muligvis fra omkring 1910'erne.]]
	Fra 1850’erne var Helsingør blev den mest industrialiserede by på Sjælland uden for København. Ved oprettelsen af [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]] steg arbejderbefolkningen voldsomt. Store børneflokke, ringe boligforhold skabte nye behov for børnepasning. Asylet var et af de få goder, hvis man ville undgå social fornedrelse under fattigvæsenet. Presset på asylet med sammenstuvninger af børn blev voldsomt og gav uhensigtsmæssige, ubehagelige og sundhedsskadelige følgevirkninger. Enlige kvinder var naturligvis stadig nødt til at arbejde, men mange gifte kvinder var nu også rykket ud på arbejdsmarkedet.		Fra 1850’erne var Helsingør blev den mest industrialiserede by på Sjælland uden for København. Ved oprettelsen af [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]] steg arbejderbefolkningen voldsomt. Store børneflokke, ringe boligforhold skabte nye behov for børnepasning. Asylet var et af de få goder, hvis man ville undgå social fornedrelse under fattigvæsenet. Presset på asylet med sammenstuvninger af børn blev voldsomt og gav uhensigtsmæssige, ubehagelige og sundhedsskadelige følgevirkninger. Enlige kvinder var naturligvis stadig nødt til at arbejde, men mange gifte kvinder var nu også rykket ud på arbejdsmarkedet.

Charlotte Fenger: Billede indsat

2017-05-02T12:48:47Z

Billede indsat

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2017, 12:48
Linje 1:		Linje 1:
			[[Billede:Asylforeningen-Annonce3.jpg\|right\|thumb\|225px\| Asylforeningen mangler penge og søger flere medlemmer. Annonce af 15. januar 1900]]
	===Landets ældste børnehave===		===Landets ældste børnehave===
	Danmarks ældste og stadig aktive børnehave ligger i [[Stengade 29]] i Helsingør: Den har til huse i den oprindelige og nu fredede ejendom. Hertil knytter sig et stort areal til legeplads i gården og den tilhørende have. Den fredede ejendom blev bygget om med henblik på Helsingør Børneasyl i 1838. Asylerne var en forgænger for vore tiders børnehaver. De var udsprunget af oplysningstidens idéer om en bedre og mere menneskevenlig børneopdragelse. Asyl betyder slet og ret et beskyttet opholdssted. Her kunne børn blive beskyttet mod ”slet selskab og fordærveligt eksempel”. Den internationale handels- og søfartsby Helsingør kunne med sit farverige og ”farlige” liv i gaderne nemt lokke folk direkte i fordærv, mente man, og det skulle børnene forskånes for.		Danmarks ældste og stadig aktive børnehave ligger i [[Stengade 29]] i Helsingør: Den har til huse i den oprindelige og nu fredede ejendom. Hertil knytter sig et stort areal til legeplads i gården og den tilhørende have. Den fredede ejendom blev bygget om med henblik på Helsingør Børneasyl i 1838. Asylerne var en forgænger for vore tiders børnehaver. De var udsprunget af oplysningstidens idéer om en bedre og mere menneskevenlig børneopdragelse. Asyl betyder slet og ret et beskyttet opholdssted. Her kunne børn blive beskyttet mod ”slet selskab og fordærveligt eksempel”. Den internationale handels- og søfartsby Helsingør kunne med sit farverige og ”farlige” liv i gaderne nemt lokke folk direkte i fordærv, mente man, og det skulle børnene forskånes for.

Charlotte Fenger: Mindre justeringer

2017-04-25T13:43:39Z

Mindre justeringer

Charlotte Fenger: Tilføjelser om senere tider

2017-04-24T11:43:30Z

Tilføjelser om senere tider

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2017, 11:43
Linje 67:		Linje 67:

	===En historisk institution videreføres===		===En historisk institution videreføres===
	Helsingør Asyl Fond er selvejende med det formål at udleje til børnehaven, og hermed har Fondens bestyrelsesmedlemmer det fulde ansvar for, at historien videreføres. Hvis ejendommen en dag skulle blive insolvent, slutter institutionens historie. Civilretsdirektoratet fører tilsyn med Fonden, men kun bestyrelsen kan sikre, at tingene fungerer. Der er ikke som i ”gamle dage” et rigt og socialt engageret borgerskab i byen, der samler ind. ~~Takket være forgængerne har byen en unik~~ og ~~historiske funderet børnehave midt~~ i ~~byen, som bør bevares~~.		Helsingør Asyl Fond er selvejende med det formål at udleje til børnehaven, og hermed har Fondens bestyrelsesmedlemmer det fulde ansvar for, at historien videreføres. Hvis ejendommen en dag skulle blive insolvent, slutter institutionens historie. Civilretsdirektoratet fører tilsyn med Fonden, men kun bestyrelsen kan sikre, at tingene fungerer. Der er ikke som i ”gamle dage” et rigt og socialt engageret borgerskab i byen, der samler ind. De pladsmæssige forhold er gennem tiden blevet forbedrede i flere etaper, og udendørsarealerne er ligeledes blevet forøget i flere omgange.
	I fondens første mange år var der underskud. Det var der dels fordi der skulle rettes op på et stort ~~vedligeholdelsesefterslæb~~ og dels fordi den sidste bestyrerinde havde fribolig på første sal. Den ~~tinglyste fribolig~~ var ~~velfortjent efter et langt livs indsats~~ i ~~Børneasylet~~.
			===Underskud og renovering===
			I fondens første mange år var der underskud. Det var der dels fordi der skulle rettes op på et stort efterslæb i vedligeholdelsen, og dels fordi den sidste bestyrerinde havde en tinglyst fribolig på første sal. Den blev efter Agnes Hjortgaards død i 1997 inddraget til udvidelse af børne- og personaleareal. Gennemgribende fornyelser og reparationer af asylet blev i samme i forbindelse blev planlagt og gennemført i løbet af de følgende år.

			===Trusler om lukning på ny===
			De usikre faser af Børneasylets historie var slet ikke slut. Både i år 2000, 2003 og 2005 måtte institutionen sætte alle sejl til for at undgå lukning. Med stor kreativitet og en stor opbakning fra folk klarede Helsingør Børneasyl heldigvis frisag.

	===En moderne børnehave===		===En moderne børnehave===
	~~De pladsmæssige forhold er siden blevet forbedrede ved bl.a. at inddrage første sal. Udendørsarealerne er ligeledes blevet forøget~~ i ~~flere omgange~~. Åbningstiden er atter udvidet, og der er orden i økonomien. ~~Helsingør Børneasyl fremstår i dag som en helt tidssvarende børnehave med en~~ fond ~~bagved som~~ garant for, at historien kan fortsætte ubrudt og at der hvert år d. 23. september kan fejres fødselsdag, sådan som traditionen foreskriver.		Helsingør Børneasyl fremstår i dag som en helt tidssvarende børnehave. Åbningstiden er atter udvidet, og der er orden i økonomien. En understøttende fond er garant for, at historien kan fortsætte ubrudt og at der hvert år den 23. september kan fejres fødselsdag, sådan som traditionen foreskriver.

			Takket være idealistiske og entusiastiske borgere og ansatte, som gennem tiderne har været knyttet til Helsingør Børneasyl, har byen stadig en unik og særdeles bevaringsværdig børnehave midt i byen. På én gang moderne og historiske funderet.

	===Eksternt link===		===Eksternt link===

Charlotte Fenger: Link justeret

2017-04-24T07:54:31Z

Link justeret

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2017, 07:54
Linje 8:		Linje 8:

	===Børneasylet får vokseværk===		===Børneasylet får vokseværk===
	Børneasylets virksomhed tog sin begyndelse onsdag d. 04. november 1835 i den første lejlighed i [[Stengade 40]], Den var stillet gratis til rådighed af Fanny Bryan, enke efter en af [Øresundstolden og Helsingør \|Sundtoldtidens] engelske købmænd. Da der kun var plads til 10 børn, lejede man sig ind i et rum med plads til 40 børn hos gæstgiverske Hanne Oder i [[Stengade 37]]. Også her blev pladsen snart for trang, og situationen blev uholdbar. Allerede to år efter Asylforeningens oprettelse i 1835 var 58 børn indskrevet, og nye blev stadig tilmeldt.		Børneasylets virksomhed tog sin begyndelse onsdag d. 04. november 1835 i den første lejlighed i [[Stengade 40]], Den var stillet gratis til rådighed af Fanny Bryan, enke efter en af [[Øresundstolden og Helsingør \|Sundtoldtidens]] engelske købmænd. Da der kun var plads til 10 børn, lejede man sig ind i et rum med plads til 40 børn hos gæstgiverske Hanne Oder i [[Stengade 37]]. Også her blev pladsen snart for trang, og situationen blev uholdbar. Allerede to år efter Asylforeningens oprettelse i 1835 var 58 børn indskrevet, og nye blev stadig tilmeldt.

	===Nye omgivelser===		===Nye omgivelser===
Linje 38:		Linje 38:
	===Trange tider===		===Trange tider===
	De første år gode tider varede ikke ved. [http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/treaarskrigen-1848-50-1-slesvigske-krig/ Treårskrigen] fra 1848-1850, den første af de to		De første år gode tider varede ikke ved. [http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/treaarskrigen-1848-50-1-slesvigske-krig/ Treårskrigen] fra 1848-1850, den første af de to
	slesvigske krige, medførte en alvorlig økonomis krise, men ikke mindst Øresundtoldens ophør i 1857 påvirkede byen for altid. Borgerne i Helsingør blev aldrig så velhavende igen som før, og Børneasylet fik trange kår.		slesvigske krige, medførte en alvorlig økonomis krise, men ikke mindst [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundtoldens]] ophør i 1857 påvirkede byen for altid. Borgerne i Helsingør blev aldrig så velhavende igen som før, og Børneasylet fik trange kår.

	===Ledelsen af Børneasylet===		===Ledelsen af Børneasylet===

← Ældre version		Versionen fra 25. apr. 2017, 13:43
Linje 3:		Linje 3:

	===Den kvindelige Asylforening===		===Den kvindelige Asylforening===
	En gruppe på 21 af byens førende damer ville løse en social opgave i Helsingør på opfordring af seks fremtrædende borgere med den kongelige borgmester i spidsen. Afgørende var, at mænd havde indflydelse på foreningen og kunne være disse kvinder behjælpelige, eftersom de var helt ubekendte med sådanne opgaver. Et væsentligt forhold var, at kvinder ikke havde lovmæssig mulighed for at disponere selvstændigt i eksempelvis i økonomiske forhold. Helsingør Børneasyl var en kendsgerning~~, og stiftelsesdagen~~ var d. 23. september 1835.		En gruppe på 21 af byens førende damer ville løse en social opgave i Helsingør på opfordring af seks fremtrædende borgere med den kongelige borgmester i spidsen. Afgørende var, at mænd havde indflydelse på foreningen og kunne være disse kvinder behjælpelige, eftersom de var helt ubekendte med sådanne opgaver. Et væsentligt forhold var, at kvinder ikke havde lovmæssig mulighed for at disponere selvstændigt i eksempelvis i økonomiske forhold. ”Bestyrelsen for Asylet for små Børn” var skabt, og Helsingør Børneasyl var en kendsgerning. Stiftelsesdagen var d. 23. september 1835.

	~~Asylforeningen~~ medlemstal steg det første år til 121, og det gav gode muligheder for udfoldelse på flere felter. At være med i den førende kreds af damer i byen kunne nok også appellere til snobberi. Penge til Børneasylet blev skaffet med stor energi og entusiasme i form af teaterforestillinger, underholdningsarrangementer, fester, basarer, lotterier, legater og en strøm af gaver. Alt dette gav et pænt overskud, som blev opretholdt i en årrække.		Asylforeningens medlemstal steg det første år til 121, og det gav gode muligheder for udfoldelse på flere felter. At være med i den førende kreds af damer i byen kunne nok også appellere til snobberi. Penge til Børneasylet blev skaffet med stor energi og entusiasme i form af teaterforestillinger, underholdningsarrangementer, fester, basarer, lotterier, legater og en strøm af gaver. Alt dette gav et pænt overskud, som blev opretholdt i en årrække.

	===Børneasylet får vokseværk===		===Børneasylet får vokseværk===
	Børneasylets virksomhed tog sin begyndelse onsdag d. 04. november 1835 i den første lejlighed i [[Stengade 40]], Den var stillet gratis til rådighed af Fanny Bryan, enke efter en af [[Øresundstolden og Helsingør \|Sundtoldtidens]] engelske købmænd. Da der kun var plads til 10 børn, lejede man sig ind i et rum med plads til 40 børn hos gæstgiverske Hanne Oder i [[Stengade 37]]. Også her blev pladsen snart for trang, og situationen blev uholdbar. Allerede to år efter Asylforeningens oprettelse i 1835 var 58 børn indskrevet, og nye blev stadig tilmeldt.		Optagelsen i Børneasylet var tænkt for ”de ganske små”, d.v.s. børn mellem 2 og 4 år. Børneasylets virksomhed tog sin begyndelse onsdag d. 04. november 1835 i den første lejlighed i Stengade 40, Den var stillet gratis til rådighed af Fanny Bryan, enke efter en af [[Øresundstolden og Helsingør \|Sundtoldtidens]] engelske købmænd. Da der kun var plads til 10 børn, lejede man sig ind i et rum med plads til 40 børn hos gæstgiverske Hanne Oder i Stengade 37. Også her blev pladsen snart for trang, og situationen blev uholdbar. Allerede to år efter Asylforeningens oprettelse i 1835 var 58 børn indskrevet, og nye blev stadig tilmeldt.

	===Nye omgivelser===		===Nye omgivelser===
	Ejendommen i Stengade 29 kom på auktion, da den sidste smedemester, Jens Heller, var død i 1837. Asylforeningen så mulighederne i ejendommen og overtog den i 1838 for 2440 rigsdaler. Stedet blev af anset for at være velegnet til formålet. Det var vigtigt, at Børneasylet lå midt i byen samt at der var god plads til børnene både indendørs og udendørs i den tilhørende gård og have. Forhuset i Stengade 29 er bygget i 1601, og fra 1760 var der smedje i en sidebygning. Asylforeningen fik tilladelse til at nedrive smedenes gamle sidebygning og opføre en ny. Den nye grundmurede bygning fik tilføjet en etage, og i december måned i 1838 kunne den tages i brug. I denne bygning har Børneasylet, nu børnehaven, haft til huse lige siden.		Ejendommen i Stengade 29 kom på auktion, da den sidste smedemester, Jens Heller, var død i 1837. Asylforeningen så mulighederne i ejendommen Stengade 29, ”den gamle bager Knud Andersens gård” og overtog den i 1838 for 2440 rigsdaler. Stedet blev af anset for at være velegnet til formålet. Det var vigtigt, at Børneasylet lå midt i byen samt at der var god plads til børnene både indendørs og udendørs i den tilhørende gård og have. Forhuset i Stengade 29 er bygget i 1601, og fra 1760 var der smedje i en sidebygning. Asylforeningen fik tilladelse til at nedrive smedenes gamle sidebygning og opføre en ny med tilhørende trappehus. Den nye grundmurede bygning fik tilføjet en etage, og i december måned i 1838 kunne den tages i brug. I denne bygning har Børneasylet, nu børnehaven, haft til huse lige siden.

	===Inspirationen til Børneasylet===		===Inspirationen til Børneasylet===
Linje 23:		Linje 23:

	===Den nye ejendom===		===Den nye ejendom===
	Initiativtager og drivkraft til ~~ombygningen~~ var ~~især~~ brygger Christen Jeppesen, ~~der~~ også betalte en stor del af ~~den~~. ~~Senere tog brygger~~ Carl Wiibroe, som etablerede [[Wiibroes Bryggeri]] og [[Mads Holm]], grundlægger af [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]]~~, over~~. Med dem mange andre, som vi kan læse om i lokalhistorien. I de gamle legatpapirer finder vi kongelig agent Anton Schmidt, musiker L. P. Hansen, murermester I. C. Christensen, købmand Hilligsøe, distriktsjordmoder Emma Th. Hansen og enkefru Marie Madsen, blot for blot at nævne nogle enkelte.		Initiativtager og drivkraft til opførelse af den nye sidelænge, var i høj grad brygger Christen Jeppesen, som også betalte en stor del af udgifterne. Den indsats blev fulgt op af andre prominente og driftige borgere, eksempelvis Carl Wiibroe, som etablerede [[Wiibroes Bryggeri]], købmand og skibsreder Isaak Sidenius Pontoppidan med rederikontor for landets største sejlskibsflåde og [[Mads Holm]], grundlægger af [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]]. Med dem mange andre, som vi kan læse om i lokalhistorien. I de gamle legatpapirer finder vi kongelig agent Anton Schmidt, musiker L. P. Hansen, murermester I. C. Christensen, købmand Hilligsøe, distriktsjordmoder Emma Th. Hansen og enkefru Marie Madsen, blot for blot at nævne nogle enkelte.

	===Fra "latrinhus" til depothus===		===Fra "latrinhus" til depothus===
Linje 80:		Linje 80:
	Takket være idealistiske og entusiastiske borgere og ansatte, som gennem tiderne har været knyttet til Helsingør Børneasyl, har byen stadig en unik og særdeles bevaringsværdig børnehave midt i byen. På én gang moderne og historiske funderet.		Takket være idealistiske og entusiastiske borgere og ansatte, som gennem tiderne har været knyttet til Helsingør Børneasyl, har byen stadig en unik og særdeles bevaringsværdig børnehave midt i byen. På én gang moderne og historiske funderet.

	===~~Eksternt link~~===		===Eksterne links===
	[https://asylet.helsingor.dk/ Helsingør Børneasyl]		[https://asylet.helsingor.dk/ Helsingør Børneasyl]