Helsingør-Helsingborg overfarten - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Links justeret

2023-04-17T12:32:02Z

Links justeret

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2023, 12:32
Linje 53:		Linje 53:
	I løbet af krigen blev DSB-færgerne på HH-overfarten en af de vigtigste illegale postruter til ”den frie verden”. Ruten fungerede med mindre afbrydelser under hele krigen.		I løbet af krigen blev DSB-færgerne på HH-overfarten en af de vigtigste illegale postruter til ”den frie verden”. Ruten fungerede med mindre afbrydelser under hele krigen.

	Den 9. oktober 1942 om morgenen løb færgen Dan på en af de frygtede miner efter udsejlingen fra Helsingør. Der skete betydelig materiel skade på færgen, og seks besætningsmedlemmer blev såret, heraf to alvorligt. Færgen kunne dog senere begive sig til havns for egen kraft.		Den 9. oktober 1942 om morgenen løb [[Jernbanefærgen Dan\|færgen Dan]] på en af de frygtede miner efter udsejlingen fra Helsingør. Der skete betydelig materiel skade på færgen, og seks besætningsmedlemmer blev såret, heraf to alvorligt. Færgen kunne dog senere begive sig til havns for egen kraft.

	Om formiddagen den 5. maj 1945 påbegyndtes overførslen af Den danske Brigade fra Helsingborg efter den tyske kapitulation. Brigaden bestod af omkring 5000 mand hvervet blandt danske flygtninge i Sverige, og den overførtes i flere tempi på befrielsesdagen til Helsingør på bl.a. færgen [[Svea]].		Om formiddagen den 5. maj 1945 påbegyndtes overførslen af Den danske Brigade fra Helsingborg efter den tyske kapitulation. Brigaden bestod af omkring 5000 mand hvervet blandt danske flygtninge i Sverige, og den overførtes i flere tempi på befrielsesdagen til Helsingør på bl.a. færgen [[Svea]].
Linje 69:		Linje 69:
	Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør\|Helsingør]] og [[M/F_Hälsingborg\|Hälsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.		Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør\|Helsingør]] og [[M/F_Hälsingborg\|Hälsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

	De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg\|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske\|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.		De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan - (1950)]], [[Motorfærgen Kronborg\|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske\|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.

Charlotte Fenger: /* Overfarten under besættelsen */ Link slettet

2023-04-17T12:14:09Z

Overfarten under besættelsen: Link slettet

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2023, 12:14
Linje 53:		Linje 53:
	I løbet af krigen blev DSB-færgerne på HH-overfarten en af de vigtigste illegale postruter til ”den frie verden”. Ruten fungerede med mindre afbrydelser under hele krigen.		I løbet af krigen blev DSB-færgerne på HH-overfarten en af de vigtigste illegale postruter til ”den frie verden”. Ruten fungerede med mindre afbrydelser under hele krigen.

	Den 9. oktober 1942 om morgenen løb [[Dan]] på en af de frygtede miner efter udsejlingen fra Helsingør. Der skete betydelig materiel skade på færgen, og seks besætningsmedlemmer blev såret, heraf to alvorligt. Færgen kunne dog senere begive sig til havns for egen kraft.		Den 9. oktober 1942 om morgenen løb færgen Dan på en af de frygtede miner efter udsejlingen fra Helsingør. Der skete betydelig materiel skade på færgen, og seks besætningsmedlemmer blev såret, heraf to alvorligt. Færgen kunne dog senere begive sig til havns for egen kraft.

	Om formiddagen den 5. maj 1945 påbegyndtes overførslen af Den danske Brigade fra Helsingborg efter den tyske kapitulation. Brigaden bestod af omkring 5000 mand hvervet blandt danske flygtninge i Sverige, og den overførtes i flere tempi på befrielsesdagen til Helsingør på bl.a. færgen [[Svea]].		Om formiddagen den 5. maj 1945 påbegyndtes overførslen af Den danske Brigade fra Helsingborg efter den tyske kapitulation. Brigaden bestod af omkring 5000 mand hvervet blandt danske flygtninge i Sverige, og den overførtes i flere tempi på befrielsesdagen til Helsingør på bl.a. færgen [[Svea]].

HelsingorAdmin med 2. jul. 2012, 05:34

2012-07-02T05:34:56Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jul. 2012, 05:34
Linje 65:		Linje 65:
	De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.		De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.

	[[Billede:mf_helsingoer_1.jpg\|~~right~~\|thumb\|250px\|Motorfærgen Helsingør. I drift 1955 til 1987.]]		[[Billede:mf_helsingoer_1.jpg\|left\|thumb\|250px\|Motorfærgen Helsingør. I drift 1955 til 1987.]]

	Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør\|Helsingør]] og [[M/F_Hälsingborg\|Hälsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.		Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør\|Helsingør]] og [[M/F_Hälsingborg\|Hälsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.
Linje 71:		Linje 71:
	De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg\|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske\|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.		De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg\|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske\|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.

	~~[[Billede:Faergehallerne.jpg\|right\|thumb\|250px\|Færgehallerne]]~~

	~~[[Billede:B23223terminal19721109.jpg\|thumb\|right\|250px\|Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]~~

	==Bilfærgerne==		==Bilfærgerne==
			[[Billede:B23223terminal19721109.jpg\|thumb\|right\|250px\|Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]
			[[Billede:Faergehallerne.jpg\|left\|thumb\|250px\|Færgehallerne]]

	I 1920´erne kom bilismen i rivende udvikling. Dette mærkedes på HH-overfarten, hvor behovet for overførsel af biler blev stadig større. Situationen lettede for bilfolket, da den privatdrevne færge [[Asa-Thor]] blev indsat på HH-overfarten i sommeren 1931.		I 1920´erne kom bilismen i rivende udvikling. Dette mærkedes på HH-overfarten, hvor behovet for overførsel af biler blev stadig større. Situationen lettede for bilfolket, da den privatdrevne færge [[Asa-Thor]] blev indsat på HH-overfarten i sommeren 1931.

Henrik med 14. mar. 2012, 12:05

2012-03-14T12:05:33Z

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2012, 12:05
Linje 67:		Linje 67:
	[[Billede:mf_helsingoer_1.jpg\|right\|thumb\|250px\|Motorfærgen Helsingør. I drift 1955 til 1987.]]		[[Billede:mf_helsingoer_1.jpg\|right\|thumb\|250px\|Motorfærgen Helsingør. I drift 1955 til 1987.]]

	Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør\|Helsingør]] og [[~~Helsingborg~~]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.		Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør\|Helsingør]] og [[M/F_Hälsingborg\|Hälsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

	De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg\|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske\|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.		De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg\|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske\|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.

Henrik med 7. mar. 2012, 12:27

2012-03-07T12:27:05Z

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2012, 12:27
Linje 64:		Linje 64:

	De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.		De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.

			[[Billede:mf_helsingoer_1.jpg\|right\|thumb\|250px\|Motorfærgen Helsingør. I drift 1955 til 1987.]]

	Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør\|Helsingør]] og [[Helsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.		Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør\|Helsingør]] og [[Helsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

Henrik: /* Overfarten under besættelsen */

2012-02-22T16:41:19Z

Overfarten under besættelsen

← Ældre version		Versionen fra 22. feb. 2012, 16:41
Linje 38:		Linje 38:

	==Overfarten under besættelsen==		==Overfarten under besættelsen==

			[[Billede:Danske_Brigade_1.jpg\|right\|thumb\|250px\|Den danske Brigade opmarcheret på havnekajen i Helsingør 5. maj 1945. Færgen Dan i baggrunden.]]

	HH-overfarten kom til at spille en væsentlig rolle på såvel besættelses- som befrielsesdagen.		HH-overfarten kom til at spille en væsentlig rolle på såvel besættelses- som befrielsesdagen.

Henrik: /* De senere jernbanefærger */

2012-02-22T16:33:31Z

De senere jernbanefærger

← Ældre version		Versionen fra 22. feb. 2012, 16:33
Linje 56:		Linje 56:

	==De senere jernbanefærger==		==De senere jernbanefærger==

			[[Billede:Kaernen_1.jpg\|right\|thumb\|250px\|Jernbane- og bilfærgen Kärnen. I drift 1950 til 1970.]]

	De tre søsterfærger [[Kärnan - (1950)\|Orehoved]] (senere [[Kärnan - (1950)]] og endnu senere [[Kärnan - (1950)\|Senior]]), [[Svea\|Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan\|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.		De tre søsterfærger [[Kärnan - (1950)\|Orehoved]] (senere [[Kärnan - (1950)]] og endnu senere [[Kärnan - (1950)\|Senior]]), [[Svea\|Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan\|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.

Henrik med 22. feb. 2012, 16:32

2012-02-22T16:32:11Z

← Ældre version		Versionen fra 22. feb. 2012, 16:32
Linje 29:		Linje 29:
	Jernbanefærgeforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg var fra begyndelsen i 1892 et rent dansk anliggende. Færgefarten blev drevet af DSB, der ejede færgerne, bestemte taksterne, stod for alle udgifter og ligeledes indkasserede alle indtægter. Selv den del af færgetrafikken, der foregik på Helsingborg Færgestation blev udført af dansk personale. Først i 1931 indgik man den såkaldte Midtsunds-trafikoverenskomst. Nu blev alle indtægter og udgifter ved overfarten delt mellem DSB og SJ (Svenska Järnväger), ligesom man fremover delte finansieringen af nye færger mellem sig.		Jernbanefærgeforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg var fra begyndelsen i 1892 et rent dansk anliggende. Færgefarten blev drevet af DSB, der ejede færgerne, bestemte taksterne, stod for alle udgifter og ligeledes indkasserede alle indtægter. Selv den del af færgetrafikken, der foregik på Helsingborg Færgestation blev udført af dansk personale. Først i 1931 indgik man den såkaldte Midtsunds-trafikoverenskomst. Nu blev alle indtægter og udgifter ved overfarten delt mellem DSB og SJ (Svenska Järnväger), ligesom man fremover delte finansieringen af nye færger mellem sig.

	===De første jernbanefærger===		==De første jernbanefærger==

	[[Billede:Kronprinsesse_louise_1.jpg\|right\|thumb\|250px\|Hjulfærgen Kronprinsesse Louise - den første jernbanefærge. Indsat 1892]]		[[Billede:Kronprinsesse_louise_1.jpg\|right\|thumb\|250px\|Hjulfærgen Kronprinsesse Louise - den første jernbanefærge. Indsat 1892]]
Linje 37:		Linje 37:
	Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).		Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).

	===Overfarten under besættelsen===		==Overfarten under besættelsen==

	HH-overfarten kom til at spille en væsentlig rolle på såvel besættelses- som befrielsesdagen.		HH-overfarten kom til at spille en væsentlig rolle på såvel besættelses- som befrielsesdagen.
Linje 55:		Linje 55:
	Om formiddagen den 5. maj 1945 påbegyndtes overførslen af Den danske Brigade fra Helsingborg efter den tyske kapitulation. Brigaden bestod af omkring 5000 mand hvervet blandt danske flygtninge i Sverige, og den overførtes i flere tempi på befrielsesdagen til Helsingør på bl.a. færgen [[Svea]].		Om formiddagen den 5. maj 1945 påbegyndtes overførslen af Den danske Brigade fra Helsingborg efter den tyske kapitulation. Brigaden bestod af omkring 5000 mand hvervet blandt danske flygtninge i Sverige, og den overførtes i flere tempi på befrielsesdagen til Helsingør på bl.a. færgen [[Svea]].

	===De senere jernbanefærger===		==De senere jernbanefærger==

	De tre søsterfærger [[Kärnan - (1950)\|Orehoved]] (senere [[Kärnan - (1950)]] og endnu senere [[Kärnan - (1950)\|Senior]]), [[Svea\|Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan\|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.		De tre søsterfærger [[Kärnan - (1950)\|Orehoved]] (senere [[Kärnan - (1950)]] og endnu senere [[Kärnan - (1950)\|Senior]]), [[Svea\|Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan\|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.
Linje 69:		Linje 69:
	[[Billede:B23223terminal19721109.jpg\|thumb\|right\|250px\|Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]		[[Billede:B23223terminal19721109.jpg\|thumb\|right\|250px\|Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]

	===Bilfærgerne===		==Bilfærgerne==

	I 1920´erne kom bilismen i rivende udvikling. Dette mærkedes på HH-overfarten, hvor behovet for overførsel af biler blev stadig større. Situationen lettede for bilfolket, da den privatdrevne færge [[Asa-Thor]] blev indsat på HH-overfarten i sommeren 1931.		I 1920´erne kom bilismen i rivende udvikling. Dette mærkedes på HH-overfarten, hvor behovet for overførsel af biler blev stadig større. Situationen lettede for bilfolket, da den privatdrevne færge [[Asa-Thor]] blev indsat på HH-overfarten i sommeren 1931.

Henrik med 22. feb. 2012, 16:30

2012-02-22T16:30:25Z

@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 Jernbanefærgeforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg var fra begyndelsen i 1892 et rent dansk anliggende. Færgefarten blev drevet af DSB, der ejede færgerne, bestemte taksterne, stod for alle udgifter og ligeledes indkasserede alle indtægter. Selv den del af færgetrafikken, der foregik på Helsingborg Færgestation blev udført af dansk personale. Først i 1931 indgik man den såkaldte Midtsunds-trafikoverenskomst. Nu blev alle indtægter og udgifter ved overfarten delt mellem DSB og SJ (Svenska Järnväger), ligesom man fremover delte finansieringen af nye færger mellem sig.
-===Jernbanefærgerne===
+===De første jernbanefærger===
 [[Billede:Kronprinsesse_louise_1.jpg|right|thumb|250px|Hjulfærgen Kronprinsesse Louise - den første jernbanefærge. Indsat 1892]]
@@ Linje 36: / Linje 36: @@
 Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).
 De tre søsterfærger [[Kärnan - (1950)|Orehoved]] (senere [[Kärnan - (1950)]] og endnu senere [[Kärnan - (1950)|Senior]]), [[Svea|Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.

Henrik: /* Bilfærgerne */

2012-02-21T13:11:02Z

Bilfærgerne

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2012, 13:11
Linje 51:		Linje 51:
	===Bilfærgerne===		===Bilfærgerne===

	~~Den privatejede~~ færge [[Asa-Thor]] og DSB-færgen [[Motorfærgen Kronborg\|Kronborg]] var de første egentlige bilfærger, som blev sat i fart mellem Helsingør og Helsingborg. Begge ganske særprægede fartøjer, som på ingen måde lignede jernbanefærgerne.		I 1920´erne kom bilismen i rivende udvikling. Dette mærkedes på HH-overfarten, hvor behovet for overførsel af biler blev stadig større. Situationen lettede for bilfolket, da den privatdrevne færge [[Asa-Thor]] blev indsat på HH-overfarten i sommeren 1931.

			"Asa-Thor" og DSB-færgen [[Motorfærgen Kronborg\|Kronborg]] var de første egentlige bilfærger, som blev sat i fart mellem Helsingør og Helsingborg. Begge ganske særprægede fartøjer, som på ingen måde lignede jernbanefærgerne.

	[[Kategori: Havne og færgefart]]		[[Kategori: Havne og færgefart]]

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2012, 12:05
Linje 67:		Linje 67:
	[[Billede:mf_helsingoer_1.jpg\|right\|thumb\|250px\|Motorfærgen Helsingør. I drift 1955 til 1987.]]		[[Billede:mf_helsingoer_1.jpg\|right\|thumb\|250px\|Motorfærgen Helsingør. I drift 1955 til 1987.]]

	Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør\|Helsingør]] og [[~~Helsingborg~~]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.		Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør\|Helsingør]] og [[M/F_Hälsingborg\|Hälsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

	De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg\|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske\|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.		De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg\|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske\|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.