Helsingør - Versionshistorie

Charlotte Fenger med 22. maj 2026, 11:56

2026-05-22T11:56:11Z

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2026, 11:56
Linje 42:		Linje 42:

	===Havn og skibsværft===		===Havn og skibsværft===
	Christian 4. indså vigtigheden af en havn og udvidede "Slotshavnen" ved Krogen/Kronborg anlagt i 1500-tallet. Kongen bestemte, hvilke skibe, der skulle ligge dér. Men efter Karl-Gustavkrigene var der intet tilbage. Helsingør havde som tidligere nævnt ingen naturlig [[Helsingør Havn \| havn]], og de nuværende forhold var helt utilstrækkelige. Et egentligt skibsværft til større fartøjer fandtes heller ikke. De to ting hang sammen. Flere og større skibe pegede på nødvendigheden af en ordentlig havn, men personlige særinteresser forpurrede ambitiøse havneplaner. Derfor blev det foreløbig kun til anlæggelse af to skibsbroer i 1766-67. Både disse og vanddybden satte snævre grænser for størrelsen af de skibe, der kunne ligge i havnen. Mange skibe måtte stadig ankre op uden for havnen på de forskellige ankerpladser, såsom [[Helsingør Rhed]] eller [[Disken]]. Havnen blev udvidet i flere omgange: 1817-1829; 1838-1839; 1860-1862; 1876-1886. Da [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]] blev etableret i 1882 og jernbanefærger blev indsat i [[Helsingør-Helsingborg overfarten]], blev der sat en stopper for yderligere udvidelse af havnen.		Christian 4. indså vigtigheden af en havn og udvidede "Slotshavnen" ved Krogen/Kronborg anlagt i 1500-tallet. Kongen bestemte, hvilke skibe, der skulle ligge dér. Men efter Karl-Gustavkrigene var der intet tilbage. Helsingør havde som tidligere nævnt ingen naturlig [[Helsingør Havn \| havn]], og de nuværende forhold var helt utilstrækkelige. Et egentligt skibsværft til større fartøjer fandtes heller ikke. De to ting hang sammen. Flere og større skibe pegede på nødvendigheden af en ordentlig havn, men personlige særinteresser forpurrede ambitiøse havneplaner. Derfor blev det foreløbig kun til anlæggelse af to skibsbroer i 1766-67. Både disse og vanddybden satte snævre grænser for størrelsen af de skibe, der kunne ligge i havnen. Mange skibe måtte stadig ankre op uden for havnen på de forskellige ankerpladser, såsom [[Helsingør Rhed]] eller [[Disken]].

			Jean Jacob Claessen i [[Strandgade 93]] havde i begyndelsen af 1780’erne forgæves forsøgt at få etableret både et skibsværft og en havn i Helsingør. Et par træskibsværfter blev først anlagt i første del af 1800-tallet. Jacob Hansen Løve havde bygget småbåde siden 1816, og Løves Træskibsværft byggede det første større skib i 1841. Et andet skibsværft blev oprettet af Poul A. Barfoed i 1843.

			Havnen blev udvidet i flere omgange: 1817-1829; 1838-1839; 1860-1862; 1876-1886. Da [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]] blev etableret i 1882 og jernbanefærger blev indsat i [[Helsingør-Helsingborg overfarten]], blev der sat en stopper for yderligere udvidelse af havnen.

	===Modernisering af veje===		===Modernisering af veje===
Linje 54:		Linje 58:
	En svær balancegang mellem England og Frankrig fulgte. Men ved [https://lex.dk/Freden_i_Tilsit Freden i Tilsit] i juli 1807 enedes Frankrig og Rusland om at tvinge de neutrale stater, herunder Danmark, til at vende sig mod England. Danmark afviste det engelske krav om at udlevere flåden, hvilket fik England til at iværksætte et lynangreb på Danmark, nemlig [https://lex.dk/K%C3%B8benhavns_bombardement Københavns Bombardement] i tre nætter fra den 2-5. september 1807. Det var det første terrorbombardement i en europæisk hovedstad.		En svær balancegang mellem England og Frankrig fulgte. Men ved [https://lex.dk/Freden_i_Tilsit Freden i Tilsit] i juli 1807 enedes Frankrig og Rusland om at tvinge de neutrale stater, herunder Danmark, til at vende sig mod England. Danmark afviste det engelske krav om at udlevere flåden, hvilket fik England til at iværksætte et lynangreb på Danmark, nemlig [https://lex.dk/K%C3%B8benhavns_bombardement Københavns Bombardement] i tre nætter fra den 2-5. september 1807. Det var det første terrorbombardement i en europæisk hovedstad.

			===Kanonbåds- og kaperkrigen===
			Efter denne sidste del af krigen og tabet af flåden fulgte fra 1807-1814 [https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/koebenhavns-bombardement-1807/kapere-og-kanonbaade/Kapere-og-kanonbåde kapere og kanonbåde]. Selvom man i hast byggede meget manøvredygtige kanonbåde - fortrinsvis drevet frem ved roning - battede indsatsen med at spærre for englænderes sejlads gennem Østersøen ikke meget. Man kunne løse kaperbrev, drive en kaperbåd og legalt forsøge at erobre engelske krigsskibe. Med de sideløbne kapertogter kunne danskerne dog genere englænderne en del. I Helsingør var der et par kendte kaperførere, [[Jens Lind]] og [[Lars Bache]]. Dog blev kun få engelske skibe erobret, men lykkedes det kunne man blive ganske velhavende.
			Udgangen af krigene med England var komplicerede, og der henvises til hjemmesiden [https://lex.dk/Engl%C3%A6nderkrigene Englandskrigene] i afsnittet ’Slutspil’.

			===Statsbankerotten og Freden i Kiel===
			Englandskrigene medførte stor nedgang i Danmarks økonomi efter den florissante periode. Enorme udgifter til krigene, mindre handel, færre toldindtægter og den samlede pengebeholdning led i en sådan grad, at der opstod inflation. Dvs. priserne steg vedvarende og generelt, pengene blev mindre værd og man kunne få mindre for dem. Danmark gik simpelthen fallit i januar 1813, omtalt som [https://lex.dk/Statsbankerotten_1813 Statsbankerotten]. Det ramtes Helsingør naturligvis også af. Det lykkedes først at få stabiliseret økonomien fra 1820’erne.

			Fredsslutningen efter Danmarks deltagelse i [https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/enevaelde-1660-1849/krig-og-militaer/napoleonskrigene/ Napoleonskrigene] 1807-1814 blev afholdt i Kiel. Danmark havde simpelthen allieret sig med den forkerte part, og det måtte landet betale for. Værst med afståelsen af Norge.

	'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''		'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''

Charlotte Fenger: Atikel fortsat

2026-05-22T09:07:03Z

Atikel fortsat

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2026, 09:07
Linje 42:		Linje 42:

	===Havn og skibsværft===		===Havn og skibsværft===
	Christian 4. indså vigtigheden af en havn og udvidede ~~en tidligere anlagt Slotshavn~~ ved Krogen/Kronborg, ~~men~~ efter Karl-Gustavkrigene var der intet tilbage. Helsingør havde som tidligere nævnt ingen naturlig [[Helsingør Havn \| havn]], og de nuværende forhold var helt utilstrækkelige. Et egentligt skibsværft til større fartøjer fandtes heller ikke. De to ting hang sammen. Flere og større skibe pegede på nødvendigheden af en ordentlig havn, men personlige særinteresser forpurrede ambitiøse havneplaner. Derfor blev det foreløbig kun til anlæggelse af to skibsbroer i 1766-67. Både disse og vanddybden satte snævre grænser for størrelsen af de skibe, der kunne ligge i havnen. Mange skibe måtte stadig ankre op uden for havnen på de forskellige ankerpladser, såsom [[Helsingør Rhed]] eller [[Disken]].		Christian 4. indså vigtigheden af en havn og udvidede "Slotshavnen" ved Krogen/Kronborg anlagt i 1500-tallet. Kongen bestemte, hvilke skibe, der skulle ligge dér. Men efter Karl-Gustavkrigene var der intet tilbage. Helsingør havde som tidligere nævnt ingen naturlig [[Helsingør Havn \| havn]], og de nuværende forhold var helt utilstrækkelige. Et egentligt skibsværft til større fartøjer fandtes heller ikke. De to ting hang sammen. Flere og større skibe pegede på nødvendigheden af en ordentlig havn, men personlige særinteresser forpurrede ambitiøse havneplaner. Derfor blev det foreløbig kun til anlæggelse af to skibsbroer i 1766-67. Både disse og vanddybden satte snævre grænser for størrelsen af de skibe, der kunne ligge i havnen. Mange skibe måtte stadig ankre op uden for havnen på de forskellige ankerpladser, såsom [[Helsingør Rhed]] eller [[Disken]]. Havnen blev udvidet i flere omgange: 1817-1829; 1838-1839; 1860-1862; 1876-1886. Da [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]] blev etableret i 1882 og jernbanefærger blev indsat i [[Helsingør-Helsingborg overfarten]], blev der sat en stopper for yderligere udvidelse af havnen.

	===Modernisering af veje===		===Modernisering af veje===

Charlotte Fenger: Artikel fortsat

2026-05-10T15:44:03Z

Artikel fortsat

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2026, 15:44
Linje 30:		Linje 30:

	===Shakespeare, Hamlet og Kronborg===		===Shakespeare, Hamlet og Kronborg===
	Den verdenskendte tragedie [https://lex.dk/Hamlet_-_tragedie_af_William_Shakespeare ”Hamlet]” af William Shakespeare fra omkring 1600-1601 bygger på historien om den jyske kongesøn Amled, som blev nedskrevet af den danske historiker [https://danmarkshistorien.lex.dk/Saxo_Grammaticus_og_Gesta_Danorum Saxo Grammaticus] i Gesta Danorum i det 12. århundrede. Shakespeares egen skuespillertrup havde optrådt for Kong Frederik 2. og Dronning Sophie. Man har en formodning om, at forfatteren blev inspireret af de historier, de fortalte. at han derfor henlagde handlingen til at foregå på Kronborg Slot med livet ved hoffet med dets dramatik, vilde fester og intriger.		Den verdenskendte tragedie [https://lex.dk/Hamlet_-_tragedie_af_William_Shakespeare ”Hamlet]” af William Shakespeare fra omkring 1600-1601 bygger på historien om den jyske kongesøn Amled, som blev nedskrevet af den danske historiker [https://danmarkshistorien.lex.dk/Saxo_Grammaticus_og_Gesta_Danorum Saxo Grammaticus] i Gesta Danorum i det 12. århundrede. Shakespeares egen skuespillertrup havde optrådt for Kong Frederik 2. og Dronning Sophie. Man har en formodning om, at forfatteren blev inspireret af de historier, de fortalte og at han derfor henlagde handlingen til at foregå på Kronborg Slot med livet ved hoffet med dets dramatik, vilde fester og intriger.

	===Helsingørs anden storhedstid fortsat===		===Helsingørs anden storhedstid fortsat===
Linje 36:		Linje 36:

	===Svenskerkrig og fattigdom===		===Svenskerkrig og fattigdom===
	[https://lex.dk/Karl_Gustav-krigene?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gclid=EAIaIQobChMIxeiUxfj2kgMVaZyDBx2nWTqAEAAYASAAEgJVEPD_BwE Karl-Gustavkrigene] 1657-1660 blev påbegyndt af Frederik 3., som ville udnytte, at den svenske kong Karl Gustav var optaget af krig i Polen. Det gik dog ikke helt som forventet, idet Karl Gustav omgående afbrød denne krig og ilede mod Danmark. Mest berømt er i denne sammenhæng er hans dristige march over Lillebælt på grund af en kraftig isvinter i 1658, erobringen af Kronborg ~~den~~ 6. september 1658 og senere stormen på København den 11. februar 1659, som dog endte med et kæmpe nederlag. Denne krig medførte stor fattigdom, også i Helsingør, som derfor gik ind i en periode med stilstand.		[https://lex.dk/Karl_Gustav-krigene?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gclid=EAIaIQobChMIxeiUxfj2kgMVaZyDBx2nWTqAEAAYASAAEgJVEPD_BwE Karl-Gustavkrigene] 1657-1660 blev påbegyndt af Frederik 3., som ville udnytte, at den svenske kong Karl Gustav var optaget af krig i Polen. Det gik dog ikke helt som forventet, idet Karl Gustav omgående afbrød denne krig og ilede mod Danmark. Mest berømt er i denne sammenhæng er hans dristige march over Lillebælt på grund af en kraftig isvinter i 1658, erobringen af Kronborg 6. september 1658 og senere stormen på København den 11. februar 1659, som dog endte med et kæmpe nederlag. Denne krig medførte stor fattigdom, også i Helsingør, som derfor gik ind i en periode med stilstand.

	===Helsingørs tredje storhedstid===		===Helsingørs tredje storhedstid===
	Efter at [https://lex.dk/ Store Nordiske Krig] sluttede i 1720, indtraf en lang og fredelig tid, som ~~man omtaler som~~ den florissante ~~periode~~. Skibsfarten steg betydeligt, bragte øgede indtægter på grund af Øresundstolden og skabte travlhed og velstand hos mange. Det bredte sig som ringe i vandet. Ikke blot embedsmænd, knyttet til toldopkrævningen, men også andre befolkningsgrupper nød godt af det. Skibsprovianteringsforretninger, skibsklareregårde, købmandsgårde, værtshuse~~. I det hele taget blomstrede handelslivet~~, ~~og perioden blev derfor kaldt for den florissante periode~~. Der blev bygget en del, moderniseret og fornyet facader, så det var også en god tid for håndværksmestrene. Denne periode var domineret af englændere, som hørte til den velstående del af befolkningen. Øresundstoldens indførelse bragte udlændinge, som så en god chance for at etablere handel, til byen. I dette leksikon kan man læse om de forskellige perioders [~~https://helsingorleksikon.dk/index.php/Kategori:Indvandrere~~ indvandrere].		Efter at [https://lex.dk/ Store Nordiske Krig] sluttede i 1720, indtraf en lang og fredelig tid. Handelslivet blomstrede, og perioden omtales derfor som [https://lex.dk/den_florissante_handelsperiode den florissante handelsperiode]. Skibsfarten steg betydeligt, bragte øgede indtægter, som smittede af på Helsingør - ikke mindst på grund af Øresundstolden - og skabte travlhed og velstand hos mange. Det bredte sig som ringe i vandet. Ikke blot embedsmænd, knyttet til toldopkrævningen, men også andre befolkningsgrupper nød godt af det. Skibsprovianteringsforretninger, skibsklareregårde, købmandsgårde, værtshuse, restauranter med flere. Der blev bygget en del, moderniseret og fornyet facader, så det var også en god tid for håndværksmestrene. Denne periode var domineret af englændere, som hørte til den velstående del af befolkningen. Øresundstoldens indførelse bragte udlændinge, som så en god chance for at etablere handel, til byen. Helsingør havde gennem adskillige hundrede år været en international by med mange folkeslag: skotter i 1500-tallet, hollændere i 1500-1600-tallet og englændere frem til 1857. I dette leksikon kan man læse om de forskellige perioders [[indvandrere] (se også afsnit neden for om Englandskrigene).
	~~Helsingør var rig på lerholdige områder i det bakkede areal vest~~ for byen og havde allerede en [[Teglovne og teglværker i og omkring Helsingør \| teglværksindustri]], anlagt i middelalderen. Yderligere et par teglværker blev anlagt sidste del af 1700-tallet. Et sukkerraffinaderi i Svingelport 7 og Villa Augusta blev oprettet, og en [[Reberbanen \|reberbane]] blev anlagt.

	===Havn og skibsværft===		===Havn og skibsværft===
Linje 48:		Linje 47:
	Den mest almindelige og nemmeste måde at komme til Helsingør på i tidligere tider var at sejle. Veje, hvis de overhovedet fandtes, var oftest af ganske ringe kvalitet og ofte kun simple hjulspor. Det kunne også være private veje, som ikke var til almen benyttelse som eksempelvis [[Kongevejen gennem Nyrup Hegn \| den gamle kongevej]] gennem [[Nyrup Hegn]], som virkelig var forbeholdt kongen. Som et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene blev den ny [[Kongevejen \| Den nye kongevej]] langs Nyrup Hegns sydside anlagt 1779-1786. Danmarks første diligencerute blev oprettet i 1798 og kørte ad denne nye vej to gange om ugen.		Den mest almindelige og nemmeste måde at komme til Helsingør på i tidligere tider var at sejle. Veje, hvis de overhovedet fandtes, var oftest af ganske ringe kvalitet og ofte kun simple hjulspor. Det kunne også være private veje, som ikke var til almen benyttelse som eksempelvis [[Kongevejen gennem Nyrup Hegn \| den gamle kongevej]] gennem [[Nyrup Hegn]], som virkelig var forbeholdt kongen. Som et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene blev den ny [[Kongevejen \| Den nye kongevej]] langs Nyrup Hegns sydside anlagt 1779-1786. Danmarks første diligencerute blev oprettet i 1798 og kørte ad denne nye vej to gange om ugen.

			===Englandskrigene===
			Kampen om fri adgang handelsmæssigt og militær magt i Østersøen var et stridspunkt gennem mange århundreder, og derfor var fri adgang umådelig vigtig, også i den sidste halvdel af 1700-tallet. Det lykkedes Danmark at forholde sig neutral ganske længe, også under [https://lex.dk/Syv%C3%A5rskrigen Syvårskrigen] 1756-1763 mellem England og Frankrig. England ønskede at dominere Østersøhandelen og ville undgå, at den danske flåde støttede [https://lex.dk/Napoleon_Bonaparte Napoleon]. Danmark udnyttede hæmningsløst krigens muligheder og tjente styrtende (den florissante handelsperiode). Andre lande konfiskerede danske skibe, fordi Danmark misbrugte neutraliteten. Derfor sendtes danske krigsskibe ud som væbnet eskorte for handelsskibene med ordre om at bruge magt for at forhindre fremmed adgang til skibe under dansk flag.

			For at sikre neutrale skibes fri sejlads tilbød Rusland Danmark at indgå i [https://lex.dk/v%C3%A6bnede_neutralitetsforbund et væbnet neutralitetsforbund], og det turde Danmark ikke sige nej til, selvom det var risikabelt. Danmark var på grund af mange års fred ikke forberedt på krig, da englænderne dukkede op med en flåde den 2. april 1801. Det blev til [https://danmarkshistorien.lex.dk/Slaget_p%C3%A5_Reden,_2._april_1801 Slaget på Reden], hvor Danmark efter en hård kamp måtte afgive hele flåden. Det var indledningen til [https://lex.dk/Engl%C3%A6nderkrigene Englandskrigene]. Det fortælles, at den engelske flåde på vej til København 30. marts beskød Helsingør og at en kanonkugle havnede i [[Strandgade 85-87]], hvor Fenwick boede og det engelske konsulat lå.

			En svær balancegang mellem England og Frankrig fulgte. Men ved [https://lex.dk/Freden_i_Tilsit Freden i Tilsit] i juli 1807 enedes Frankrig og Rusland om at tvinge de neutrale stater, herunder Danmark, til at vende sig mod England. Danmark afviste det engelske krav om at udlevere flåden, hvilket fik England til at iværksætte et lynangreb på Danmark, nemlig [https://lex.dk/K%C3%B8benhavns_bombardement Københavns Bombardement] i tre nætter fra den 2-5. september 1807. Det var det første terrorbombardement i en europæisk hovedstad.

Charlotte Fenger: Justering

2026-04-30T09:54:11Z

Justering

← Ældre version		Versionen fra 30. apr. 2026, 09:54
Linje 46:		Linje 46:

	===Modernisering af veje===		===Modernisering af veje===
	Den mest almindelige og nemmeste måde at komme til Helsingør på i tidligere tider var at sejle. Veje, hvis de overhovedet fandtes, var oftest af ganske ringe kvalitet og ofte kun simple hjulspor. Det kunne også være private veje, som ikke var til almen benyttelse som eksempelvis [[Kongevejen gennem Nyrup Hegn \| den gamle kongevej]] gennem Nyrup Hegn, som virkelig var forbeholdt kongen. Som et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene blev den ny [[Kongevejen \| Den nye ~~Kongevej~~]] langs Nyrup Hegns sydside anlagt 1779-1786. Danmarks første diligencerute blev oprettet i 1798 og kørte ad denne nye vej to gange om ugen.		Den mest almindelige og nemmeste måde at komme til Helsingør på i tidligere tider var at sejle. Veje, hvis de overhovedet fandtes, var oftest af ganske ringe kvalitet og ofte kun simple hjulspor. Det kunne også være private veje, som ikke var til almen benyttelse som eksempelvis [[Kongevejen gennem Nyrup Hegn \| den gamle kongevej]] gennem [[Nyrup Hegn]], som virkelig var forbeholdt kongen. Som et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene blev den ny [[Kongevejen \| Den nye kongevej]] langs Nyrup Hegns sydside anlagt 1779-1786. Danmarks første diligencerute blev oprettet i 1798 og kørte ad denne nye vej to gange om ugen.

Charlotte Fenger: Afsnit tilføjet

2026-04-30T09:51:12Z

Afsnit tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 30. apr. 2026, 09:51
Linje 39:		Linje 39:

	===Helsingørs tredje storhedstid===		===Helsingørs tredje storhedstid===
	~~Den florissante periode -~~		Efter at [https://lex.dk/ Store Nordiske Krig] sluttede i 1720, indtraf en lang og fredelig tid, som man omtaler som den florissante periode. Skibsfarten steg betydeligt, bragte øgede indtægter på grund af Øresundstolden og skabte travlhed og velstand hos mange. Det bredte sig som ringe i vandet. Ikke blot embedsmænd, knyttet til toldopkrævningen, men også andre befolkningsgrupper nød godt af det. Skibsprovianteringsforretninger, skibsklareregårde, købmandsgårde, værtshuse. I det hele taget blomstrede handelslivet, og perioden blev derfor kaldt for den florissante periode. Der blev bygget en del, moderniseret og fornyet facader, så det var også en god tid for håndværksmestrene. Denne periode var domineret af englændere, som hørte til den velstående del af befolkningen. Øresundstoldens indførelse bragte udlændinge, som så en god chance for at etablere handel, til byen. I dette leksikon kan man læse om de forskellige perioders [https://helsingorleksikon.dk/index.php/Kategori:Indvandrere indvandrere].
	Efter at [https://lex.dk/ Store Nordiske Krig] sluttede i 1720, indtraf en lang og fredelig tid. Skibsfarten steg betydeligt, bragte øgede indtægter på grund af Øresundstolden og skabte travlhed og velstand hos mange. Det bredte sig som ringe i vandet. Ikke blot embedsmænd, knyttet til toldopkrævningen, men også andre befolkningsgrupper nød godt af det. Skibsprovianteringsforretninger, skibsklareregårde, købmandsgårde, værtshuse. I det hele taget blomstrede handelslivet, og perioden blev derfor kaldt for den florissante periode. Der blev bygget en del, moderniseret og fornyet facader, så det var også en god tid for håndværksmestrene. Denne periode var domineret af englændere, som hørte til den velstående del af befolkningen. Øresundstoldens indførelse bragte udlændinge, som så en god chance for at etablere handel, til byen. I dette leksikon kan man læse om de forskellige perioders [https://helsingorleksikon.dk/index.php/Kategori:Indvandrere indvandrere].
	Helsingør var rig på lerholdige områder i det bakkede areal vest for byen og havde allerede en [[Teglovne og teglværker i og omkring Helsingør \| teglværksindustri]], anlagt i middelalderen. Yderligere et par teglværker blev anlagt sidste del af 1700-tallet. Et sukkerraffinaderi i Svingelport 7 og Villa Augusta blev oprettet, og en [[Reberbanen \|reberbane]] blev anlagt.		Helsingør var rig på lerholdige områder i det bakkede areal vest for byen og havde allerede en [[Teglovne og teglværker i og omkring Helsingør \| teglværksindustri]], anlagt i middelalderen. Yderligere et par teglværker blev anlagt sidste del af 1700-tallet. Et sukkerraffinaderi i Svingelport 7 og Villa Augusta blev oprettet, og en [[Reberbanen \|reberbane]] blev anlagt.

	===Havn og skibsværft===		===Havn og skibsværft===
	Christian 4. indså vigtigheden af en havn og udvidede en tidligere anlagt Slotshavn ved Krogen/Kronborg, men efter Karl-Gustavkrigene var der intet tilbage. Helsingør havde som tidligere nævnt ingen naturlig [[Helsingør Havn \| havn]], og de nuværende forhold var helt utilstrækkelige. Et egentligt skibsværft til større fartøjer fandtes heller ikke. De to ting hang sammen. Flere og større skibe pegede på nødvendigheden af en ordentlig havn, men personlige særinteresser forpurrede ambitiøse havneplaner. Derfor blev det foreløbig kun til anlæggelse af to skibsbroer i 1766-67. Både disse og vanddybden satte snævre grænser for størrelsen af de skibe, der kunne ligge i havnen. Mange skibe måtte stadig ankre op uden for havnen på de forskellige ankerpladser, såsom [[Helsingør Rhed]] eller [[Disken]].		Christian 4. indså vigtigheden af en havn og udvidede en tidligere anlagt Slotshavn ved Krogen/Kronborg, men efter Karl-Gustavkrigene var der intet tilbage. Helsingør havde som tidligere nævnt ingen naturlig [[Helsingør Havn \| havn]], og de nuværende forhold var helt utilstrækkelige. Et egentligt skibsværft til større fartøjer fandtes heller ikke. De to ting hang sammen. Flere og større skibe pegede på nødvendigheden af en ordentlig havn, men personlige særinteresser forpurrede ambitiøse havneplaner. Derfor blev det foreløbig kun til anlæggelse af to skibsbroer i 1766-67. Både disse og vanddybden satte snævre grænser for størrelsen af de skibe, der kunne ligge i havnen. Mange skibe måtte stadig ankre op uden for havnen på de forskellige ankerpladser, såsom [[Helsingør Rhed]] eller [[Disken]].

			===Modernisering af veje===
			Den mest almindelige og nemmeste måde at komme til Helsingør på i tidligere tider var at sejle. Veje, hvis de overhovedet fandtes, var oftest af ganske ringe kvalitet og ofte kun simple hjulspor. Det kunne også være private veje, som ikke var til almen benyttelse som eksempelvis [[Kongevejen gennem Nyrup Hegn \| den gamle kongevej]] gennem Nyrup Hegn, som virkelig var forbeholdt kongen. Som et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene blev den ny [[Kongevejen \| Den nye Kongevej]] langs Nyrup Hegns sydside anlagt 1779-1786. Danmarks første diligencerute blev oprettet i 1798 og kørte ad denne nye vej to gange om ugen.

Charlotte Fenger: Artikel fortsat

2026-03-14T15:54:20Z

Artikel fortsat

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2026, 15:54
Linje 37:		Linje 37:
	===Svenskerkrig og fattigdom===		===Svenskerkrig og fattigdom===
	[https://lex.dk/Karl_Gustav-krigene?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gclid=EAIaIQobChMIxeiUxfj2kgMVaZyDBx2nWTqAEAAYASAAEgJVEPD_BwE Karl-Gustavkrigene] 1657-1660 blev påbegyndt af Frederik 3., som ville udnytte, at den svenske kong Karl Gustav var optaget af krig i Polen. Det gik dog ikke helt som forventet, idet Karl Gustav omgående afbrød denne krig og ilede mod Danmark. Mest berømt er i denne sammenhæng er hans dristige march over Lillebælt på grund af en kraftig isvinter i 1658, erobringen af Kronborg den 6. september 1658 og senere stormen på København den 11. februar 1659, som dog endte med et kæmpe nederlag. Denne krig medførte stor fattigdom, også i Helsingør, som derfor gik ind i en periode med stilstand.		[https://lex.dk/Karl_Gustav-krigene?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gclid=EAIaIQobChMIxeiUxfj2kgMVaZyDBx2nWTqAEAAYASAAEgJVEPD_BwE Karl-Gustavkrigene] 1657-1660 blev påbegyndt af Frederik 3., som ville udnytte, at den svenske kong Karl Gustav var optaget af krig i Polen. Det gik dog ikke helt som forventet, idet Karl Gustav omgående afbrød denne krig og ilede mod Danmark. Mest berømt er i denne sammenhæng er hans dristige march over Lillebælt på grund af en kraftig isvinter i 1658, erobringen af Kronborg den 6. september 1658 og senere stormen på København den 11. februar 1659, som dog endte med et kæmpe nederlag. Denne krig medførte stor fattigdom, også i Helsingør, som derfor gik ind i en periode med stilstand.

			===Helsingørs tredje storhedstid===
			Den florissante periode -
			Efter at [https://lex.dk/ Store Nordiske Krig] sluttede i 1720, indtraf en lang og fredelig tid. Skibsfarten steg betydeligt, bragte øgede indtægter på grund af Øresundstolden og skabte travlhed og velstand hos mange. Det bredte sig som ringe i vandet. Ikke blot embedsmænd, knyttet til toldopkrævningen, men også andre befolkningsgrupper nød godt af det. Skibsprovianteringsforretninger, skibsklareregårde, købmandsgårde, værtshuse. I det hele taget blomstrede handelslivet, og perioden blev derfor kaldt for den florissante periode. Der blev bygget en del, moderniseret og fornyet facader, så det var også en god tid for håndværksmestrene. Denne periode var domineret af englændere, som hørte til den velstående del af befolkningen. Øresundstoldens indførelse bragte udlændinge, som så en god chance for at etablere handel, til byen. I dette leksikon kan man læse om de forskellige perioders [https://helsingorleksikon.dk/index.php/Kategori:Indvandrere indvandrere].
			Helsingør var rig på lerholdige områder i det bakkede areal vest for byen og havde allerede en [[Teglovne og teglværker i og omkring Helsingør \| teglværksindustri]], anlagt i middelalderen. Yderligere et par teglværker blev anlagt sidste del af 1700-tallet. Et sukkerraffinaderi i Svingelport 7 og Villa Augusta blev oprettet, og en [[Reberbanen \|reberbane]] blev anlagt.

			===Havn og skibsværft===
			Christian 4. indså vigtigheden af en havn og udvidede en tidligere anlagt Slotshavn ved Krogen/Kronborg, men efter Karl-Gustavkrigene var der intet tilbage. Helsingør havde som tidligere nævnt ingen naturlig [[Helsingør Havn \| havn]], og de nuværende forhold var helt utilstrækkelige. Et egentligt skibsværft til større fartøjer fandtes heller ikke. De to ting hang sammen. Flere og større skibe pegede på nødvendigheden af en ordentlig havn, men personlige særinteresser forpurrede ambitiøse havneplaner. Derfor blev det foreløbig kun til anlæggelse af to skibsbroer i 1766-67. Både disse og vanddybden satte snævre grænser for størrelsen af de skibe, der kunne ligge i havnen. Mange skibe måtte stadig ankre op uden for havnen på de forskellige ankerpladser, såsom [[Helsingør Rhed]] eller [[Disken]].


	'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''		'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''

Charlotte Fenger: Artikel fortsat

2026-03-14T13:04:04Z

Artikel fortsat

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2026, 13:04
Linje 8:		Linje 8:

	===Hvor gammel er byen?===		===Hvor gammel er byen?===
	Man kender hverken alder eller bebyggelse for den ældste Helsingør by. Men den går formodentlig tilbage til tidlig middelalder i 1100-tallet, før bebyggelsen er af en sådan karakter, at man kan kalde det for en by (se også artikel i dette leksikon: [[Det ældste Helsingør]]). Helsingør (’Helsingher’) nævnes for første gang i [https://lex.dk/Kong_Valdemars_Jordebog Kong Valdemars Jordebog] 1241 i købstadslisten og købstadsprivilegier, ligesom Slangerup og Søborg nævnes. Jordebogen er et håndskrift, som indeholder oplysninger om Valdemar 2. Sejrs indtægter fra ca. 1231-1240. Den ældste by var domineret af fiskeri og færgeoverfart. Det store sildeeventyr i middelalderen har haft stor ~~betydning for~~ byens vækst. ~~Det indbringende sildefiskeri mistede dog sin betydning~~ i ~~periodens sidste del~~. ~~Færgefarten skulle kunne transportere større mængder gods~~, ~~heste~~ og ~~mange passagerer mellem Helsingør og Helsingborg~~.		Man kender hverken alder eller bebyggelse for den ældste Helsingør by. Men den går formodentlig tilbage til tidlig middelalder i 1100-tallet, før bebyggelsen er af en sådan karakter, at man kan kalde det for en by (se også artikel i dette leksikon: [[Det ældste Helsingør]]). Helsingør (’Helsingher’) nævnes for første gang i [https://lex.dk/Kong_Valdemars_Jordebog Kong Valdemars Jordebog] 1241 i købstadslisten og købstadsprivilegier, ligesom Slangerup og Søborg nævnes. Jordebogen er et håndskrift, som indeholder oplysninger om Valdemar 2. Sejrs indtægter fra ca. 1231-1240. Den ældste by var domineret af fiskeri og færgeoverfart. Der kunne være brug for at transportere større mængder gods, heste og mange passagerer mellem Helsingør og Helsingborg, og færger har bl.a. derfor haft stor betydning. Det store sildeeventyr i middelalderen har haft stor indflydelse på byens vækst. Fra 1100-tallet flød silden i så store og tætte mængder, at man ”vilde kunne sønderhugge dem med Kaarden”. Mængden af sild var på sit højeste sidst i 1300-tallet, dalede i 1400-tallet og svandt stort set i 1500-tallet. De store skatteindtægter fra [https://lex.dk/Skånemarkedet Skånemarkederne] svandt i samme takt.

	===Angreb på byen===		===Angreb på byen===
Linje 29:		Linje 29:
	Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af det storstilede [[Kronborg]] med baggrund i Erik af Pommerns efterhånden forældede og utilstrækkelige borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollandske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Øresundstolden blev ændret således, at tolden blev opkrævet efter skibets last, og indtægterne steg betragteligt. Frederik 2. lod et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.		Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af det storstilede [[Kronborg]] med baggrund i Erik af Pommerns efterhånden forældede og utilstrækkelige borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollandske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Øresundstolden blev ændret således, at tolden blev opkrævet efter skibets last, og indtægterne steg betragteligt. Frederik 2. lod et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.

	Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og ~~gik~~ da ~~under navnet~~ [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.		===Shakespeare, Hamlet og Kronborg===
			Den verdenskendte tragedie [https://lex.dk/Hamlet_-_tragedie_af_William_Shakespeare ”Hamlet]” af William Shakespeare fra omkring 1600-1601 bygger på historien om den jyske kongesøn Amled, som blev nedskrevet af den danske historiker [https://danmarkshistorien.lex.dk/Saxo_Grammaticus_og_Gesta_Danorum Saxo Grammaticus] i Gesta Danorum i det 12. århundrede. Shakespeares egen skuespillertrup havde optrådt for Kong Frederik 2. og Dronning Sophie. Man har en formodning om, at forfatteren blev inspireret af de historier, de fortalte. at han derfor henlagde handlingen til at foregå på Kronborg Slot med livet ved hoffet med dets dramatik, vilde fester og intriger.

			===Helsingørs anden storhedstid fortsat===
			Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og hed da [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.

	===Svenskerkrig og fattigdom===		===Svenskerkrig og fattigdom===

Charlotte Fenger: Artikel fortsat

2026-03-08T12:40:35Z

Artikel fortsat

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2026, 12:40
Linje 21:		Linje 21:
	===Øresundstolden===		===Øresundstolden===
	En genial og indbringende idé var indførelsen af en Øresundstold i 1429. Borgen ’Krogen’ blev opført med henblik på, at den skulle opkræves i Helsingør. I [[Øresundstoldens baggrund]], en artikel i dette leksikon, kan man læse mere om flere forhold, der fører til dette tiltag: øget skibsfart, større skibe og færre sild - alt i alt noget, der fører til færre skatteindtægter. Hvert skib blev opkrævet for 1 [https://lex.dk/rosenobel Rosenobel], der røg direkte i kongens kasse, en told, som også dannede grundlag for Helsingørs vækst og velstand. Tolden var til gengæld ret upopulær hos dem, der skulle betale. For at bøde lidt på det lovede kongen at holde farvandene fri for sørøvere. Først i 1771 gik indtægterne for Øresundstolden i statskassen. Det lykkedes Danmark at opretholde Øresundstolden uforholdsmæssigt mange år, lige indtil USA sagde fra i 1857.		En genial og indbringende idé var indførelsen af en Øresundstold i 1429. Borgen ’Krogen’ blev opført med henblik på, at den skulle opkræves i Helsingør. I [[Øresundstoldens baggrund]], en artikel i dette leksikon, kan man læse mere om flere forhold, der fører til dette tiltag: øget skibsfart, større skibe og færre sild - alt i alt noget, der fører til færre skatteindtægter. Hvert skib blev opkrævet for 1 [https://lex.dk/rosenobel Rosenobel], der røg direkte i kongens kasse, en told, som også dannede grundlag for Helsingørs vækst og velstand. Tolden var til gengæld ret upopulær hos dem, der skulle betale. For at bøde lidt på det lovede kongen at holde farvandene fri for sørøvere. Først i 1771 gik indtægterne for Øresundstolden i statskassen. Det lykkedes Danmark at opretholde Øresundstolden uforholdsmæssigt mange år, lige indtil USA sagde fra i 1857.
	Det gav en magtposition at have herredømmet over Østersøen. Ikke blot byens handel og rigdom, men også dens anseelse voksede, og den internationale by var med på nyeste mode. Til gengæld var byen sårbar under krige og sygdomme ~~som f~~.~~eks~~. [[Pest i Helsingør \| ~~pest~~]].		Det gav en magtposition at have herredømmet over Østersøen. Ikke blot byens handel og rigdom, men også dens anseelse voksede, og den internationale by var med på nyeste mode.

			===Pest og svedesyge===
			Til gengæld var byen sårbar under krige og sygdomme. Pest hærgede i flere omgange, bl.a. i 1583, hvor Helsingørs befolkning på omkring 3.000 indbyggere svandt med ca. en tredjedel. Der var flere mærkbare angreb, bl.a. i 1625 og 1654, og flere mindre fandt sted ind imellem. Det sidste og store [[Pest i Helsingør \| pestangreb]] fandt sted i 1711, hvor Helsingørs befolkning atter svandt med ca. en tredjedel. I 1529 kom en mærkelig, epidemisk sygdom, benævnt svedesyge, til Helsingør fra England via Hamburg. Blev man smittet, indtraf døden ofte inden for 24 timer.

	===Helsingørs anden storhedstid===		===Helsingørs anden storhedstid===
	Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af		Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af det storstilede [[Kronborg]] med baggrund i Erik af Pommerns efterhånden forældede og utilstrækkelige borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollandske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Øresundstolden blev ændret således, at tolden blev opkrævet efter skibets last, og indtægterne steg betragteligt. Frederik 2. lod et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.
	det storstilede [[Kronborg]] med baggrund i Erik af Pommerns efterhånden forældede og utilstrækkelige borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollandske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Øresundstolden blev ændret således, at tolden blev opkrævet efter skibets last, og indtægterne steg betragteligt. Frederik 2. lod et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.

	Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og gik da under navnet [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.		Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og gik da under navnet [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.

	===Svenskerkrig og fattigdom===		===Svenskerkrig og fattigdom===
	[https://lex.dk/Karl_Gustav-krigene?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gclid=EAIaIQobChMIxeiUxfj2kgMVaZyDBx2nWTqAEAAYASAAEgJVEPD_BwE Karl-Gustavkrigene] 1657-1660 blev påbegyndt af Frederik 3., som ville udnytte, at den svenske kong Karl Gustav var optaget af krig i Polen. Det gik dog ikke helt som forventet, idet Karl Gustav omgående afbrød denne krig og ilede mod Danmark. Mest berømt er i denne sammenhæng er hans dristige march over Lillebælt på grund af en kraftig isvinter i 1658, erobringen af Kronborg den 6. september 1658 og senere stormen på København den 11. februar 1659, som dog endte med et kæmpe nederlag. Denne krig medførte stor fattigdom, også i Helsingør, som derfor gik ind i en ~~stilstandsperiode~~.		[https://lex.dk/Karl_Gustav-krigene?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gclid=EAIaIQobChMIxeiUxfj2kgMVaZyDBx2nWTqAEAAYASAAEgJVEPD_BwE Karl-Gustavkrigene] 1657-1660 blev påbegyndt af Frederik 3., som ville udnytte, at den svenske kong Karl Gustav var optaget af krig i Polen. Det gik dog ikke helt som forventet, idet Karl Gustav omgående afbrød denne krig og ilede mod Danmark. Mest berømt er i denne sammenhæng er hans dristige march over Lillebælt på grund af en kraftig isvinter i 1658, erobringen af Kronborg den 6. september 1658 og senere stormen på København den 11. februar 1659, som dog endte med et kæmpe nederlag. Denne krig medførte stor fattigdom, også i Helsingør, som derfor gik ind i en periode med stilstand.

	'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''		'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''

Charlotte Fenger: Artikel fortsat

2026-02-26T11:01:28Z

Artikel fortsat

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2026, 11:01
Linje 28:		Linje 28:

	Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og gik da under navnet [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.		Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og gik da under navnet [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.

			===Svenskerkrig og fattigdom===
			[https://lex.dk/Karl_Gustav-krigene?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gclid=EAIaIQobChMIxeiUxfj2kgMVaZyDBx2nWTqAEAAYASAAEgJVEPD_BwE Karl-Gustavkrigene] 1657-1660 blev påbegyndt af Frederik 3., som ville udnytte, at den svenske kong Karl Gustav var optaget af krig i Polen. Det gik dog ikke helt som forventet, idet Karl Gustav omgående afbrød denne krig og ilede mod Danmark. Mest berømt er i denne sammenhæng er hans dristige march over Lillebælt på grund af en kraftig isvinter i 1658, erobringen af Kronborg den 6. september 1658 og senere stormen på København den 11. februar 1659, som dog endte med et kæmpe nederlag. Denne krig medførte stor fattigdom, også i Helsingør, som derfor gik ind i en stilstandsperiode.

	'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''		'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''

Charlotte Fenger: Flere småting+tilføjelser

2026-02-26T10:11:54Z

Flere småting+tilføjelser

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2026, 10:11
Linje 11:		Linje 11:

	===Angreb på byen===		===Angreb på byen===
	Et tidligt middelalderligt borganlæg syd for middelalderbyen til beskyttelse af byen var [[Flynderborg]]. Borgen blev ødelagt 1369 af lybækkerne, som var med i [https://lex.dk/Hanseforbundet handelsforbundet Hansestæderne]. Der havde været angreb tidligere. Bl.a. hævdes byen at være blevet ødelagt i 1289 af [https://lex.dk/Erik_2._Magnusson_Pr%C3%A6stehader Erik Præstehader]. Byen blev atter ødelagt af Lybækkerne 1312 og igen ~~1523~~.		Et tidligt middelalderligt borganlæg syd for middelalderbyen til beskyttelse af byen var [[Flynderborg]]. Borgen blev ødelagt 1369 af lybækkerne, som var med i [https://lex.dk/Hanseforbundet handelsforbundet Hansestæderne]. Der havde været angreb tidligere. Bl.a. hævdes byen at være blevet ødelagt i 1289 af [https://lex.dk/Erik_2._Magnusson_Pr%C3%A6stehader Erik Præstehader]. Byen blev atter ødelagt af Lybækkerne 1312 og igen 1522.

	===Helsingørs ældste bygning===		===Helsingørs ældste bygning===
Linje 17:		Linje 17:

	===Helsingørs første storhedstid===		===Helsingørs første storhedstid===
	[https://danmarkshistorien.lex.dk/Erik_af_Pommern,_ca._1382-1459 Erik af Pommern] (ca._1382-1459) var den konge, der gav Helsingør et betydningsfuldt løft som by. Han lod borgen [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] opføre i 1420’erne (senere ombygget til [[Kronborg]]), og han skænkede grunde til tre klostre fra tiggermunkeordener: [[Sct. Annæ Kloster]] i 1420 (Francicskanerordenen), [[Skt. Nikolai Kloster]] i 1430 (Sortebrødre) og [[Karmeliterklostret]] (Vor Frue Kloster) i 1430 (karmelitterordenen/ hvidebrødrene). Han lagde også grund til hovedtrækkene i den byplan, som ses i dag med retlinede gader, parallelt med kysten og tværgaderne gående ud derfra - formet som et skakbræt. Erik af Pommern opfordrede folk til at slå sig ned i Helsingør og bygge et hus: ”de deroppe på Krogen skulle flytte og der en ny Købstad bygge”. Byggede man et stenhus, fik man skattefrihed i 10 år, og et træhus gav skattefrihed i 5 år. Erik af Pommern skænkede byen de hidtil mest omfattende ~~'''~~købstadsprivilegier~~'''~~ den 2. juni 1426, hvilket øgede handelen i byen.		[https://danmarkshistorien.lex.dk/Erik_af_Pommern,_ca._1382-1459 Erik af Pommern] (ca._1382-1459) var den konge, der gav Helsingør et betydningsfuldt løft som by. Han lod borgen [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] opføre i 1420’erne (senere ombygget til [[Kronborg]]), og han skænkede grunde til tre klostre fra tiggermunkeordener: [[Sct. Annæ Kloster]] i 1420 (Francicskanerordenen), [[Skt. Nikolai Kloster]] i 1430 (Sortebrødre) og [[Karmeliterklostret]] (Vor Frue Kloster) i 1430 (karmelitterordenen/ hvidebrødrene). Han lagde også grund til hovedtrækkene i den byplan, som ses i dag med retlinede gader, parallelt med kysten og tværgaderne gående ud derfra - formet som et skakbræt. Erik af Pommern opfordrede folk til at slå sig ned i Helsingør og bygge et hus: ”de deroppe på Krogen skulle flytte og der en ny Købstad bygge”. Byggede man et stenhus, fik man skattefrihed i 10 år, og et træhus gav skattefrihed i 5 år. Erik af Pommern skænkede byen de hidtil mest omfattende købstadsprivilegier den 2. juni 1426, hvilket øgede handelen i byen. Helsingør fik nye købstadsprivilegier i 1441, 1456 og 1577, men ikke ligeså omfattende som i 1426.

	===Øresundstolden===		===Øresundstolden===
	En genial og indbringende idé var indførelsen af en Øresundstold i 1429, ~~som~~ skulle opkræves i Helsingør. I [[Øresundstoldens baggrund]], en artikel i dette leksikon, kan man læse mere om flere forhold, der fører til dette tiltag: øget skibsfart, større skibe og færre sild - alt i alt noget, der fører til færre skatteindtægter. Hvert skib blev opkrævet for 1 [https://lex.dk/rosenobel Rosenobel], der røg direkte i kongens kasse, en told, som også dannede grundlag for Helsingørs vækst og velstand. Tolden var til gengæld ret upopulær hos dem, der skulle betale. For at bøde lidt på det lovede kongen at holde farvandene fri for sørøvere. Først i 1771 gik indtægterne for Øresundstolden i statskassen. Det lykkedes Danmark at opretholde Øresundstolden uforholdsmæssigt mange år, lige indtil USA sagde fra i 1857.		En genial og indbringende idé var indførelsen af en Øresundstold i 1429. Borgen ’Krogen’ blev opført med henblik på, at den skulle opkræves i Helsingør. I [[Øresundstoldens baggrund]], en artikel i dette leksikon, kan man læse mere om flere forhold, der fører til dette tiltag: øget skibsfart, større skibe og færre sild - alt i alt noget, der fører til færre skatteindtægter. Hvert skib blev opkrævet for 1 [https://lex.dk/rosenobel Rosenobel], der røg direkte i kongens kasse, en told, som også dannede grundlag for Helsingørs vækst og velstand. Tolden var til gengæld ret upopulær hos dem, der skulle betale. For at bøde lidt på det lovede kongen at holde farvandene fri for sørøvere. Først i 1771 gik indtægterne for Øresundstolden i statskassen. Det lykkedes Danmark at opretholde Øresundstolden uforholdsmæssigt mange år, lige indtil USA sagde fra i 1857.
	Det gav en magtposition at have herredømmet over Østersøen. Ikke blot byens handel og rigdom, men også dens anseelse voksede, og den internationale by var med på nyeste mode. Til gengæld var byen sårbar under krige og sygdomme som f.eks. pest.		Det gav en magtposition at have herredømmet over Østersøen. Ikke blot byens handel og rigdom, men også dens anseelse voksede, og den internationale by var med på nyeste mode. Til gengæld var byen sårbar under krige og sygdomme som f.eks. [[Pest i Helsingør \| pest]].

	===Helsingørs anden storhedstid===		===Helsingørs anden storhedstid===
	Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af		Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af
	det storstilede [[Kronborg]] med ~~baggund~~ i Erik af Pommerns efterhånden forældede og ~~utilstrækkelie~~ borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollandske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Frederik 2. lod ~~også~~ et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.		det storstilede [[Kronborg]] med baggrund i Erik af Pommerns efterhånden forældede og utilstrækkelige borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollandske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Øresundstolden blev ændret således, at tolden blev opkrævet efter skibets last, og indtægterne steg betragteligt. Frederik 2. lod et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.

	Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og gik da under navnet [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by.		Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og gik da under navnet [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.

	'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''		'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''