Helsingør - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Justering

2026-04-30T09:54:11Z

Justering

← Ældre version		Versionen fra 30. apr. 2026, 09:54
Linje 46:		Linje 46:

	===Modernisering af veje===		===Modernisering af veje===
	Den mest almindelige og nemmeste måde at komme til Helsingør på i tidligere tider var at sejle. Veje, hvis de overhovedet fandtes, var oftest af ganske ringe kvalitet og ofte kun simple hjulspor. Det kunne også være private veje, som ikke var til almen benyttelse som eksempelvis [[Kongevejen gennem Nyrup Hegn \| den gamle kongevej]] gennem Nyrup Hegn, som virkelig var forbeholdt kongen. Som et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene blev den ny [[Kongevejen \| Den nye ~~Kongevej~~]] langs Nyrup Hegns sydside anlagt 1779-1786. Danmarks første diligencerute blev oprettet i 1798 og kørte ad denne nye vej to gange om ugen.		Den mest almindelige og nemmeste måde at komme til Helsingør på i tidligere tider var at sejle. Veje, hvis de overhovedet fandtes, var oftest af ganske ringe kvalitet og ofte kun simple hjulspor. Det kunne også være private veje, som ikke var til almen benyttelse som eksempelvis [[Kongevejen gennem Nyrup Hegn \| den gamle kongevej]] gennem [[Nyrup Hegn]], som virkelig var forbeholdt kongen. Som et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene blev den ny [[Kongevejen \| Den nye kongevej]] langs Nyrup Hegns sydside anlagt 1779-1786. Danmarks første diligencerute blev oprettet i 1798 og kørte ad denne nye vej to gange om ugen.

Charlotte Fenger: Afsnit tilføjet

2026-04-30T09:51:12Z

Afsnit tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 30. apr. 2026, 09:51
Linje 39:		Linje 39:

	===Helsingørs tredje storhedstid===		===Helsingørs tredje storhedstid===
	~~Den florissante periode -~~		Efter at [https://lex.dk/ Store Nordiske Krig] sluttede i 1720, indtraf en lang og fredelig tid, som man omtaler som den florissante periode. Skibsfarten steg betydeligt, bragte øgede indtægter på grund af Øresundstolden og skabte travlhed og velstand hos mange. Det bredte sig som ringe i vandet. Ikke blot embedsmænd, knyttet til toldopkrævningen, men også andre befolkningsgrupper nød godt af det. Skibsprovianteringsforretninger, skibsklareregårde, købmandsgårde, værtshuse. I det hele taget blomstrede handelslivet, og perioden blev derfor kaldt for den florissante periode. Der blev bygget en del, moderniseret og fornyet facader, så det var også en god tid for håndværksmestrene. Denne periode var domineret af englændere, som hørte til den velstående del af befolkningen. Øresundstoldens indførelse bragte udlændinge, som så en god chance for at etablere handel, til byen. I dette leksikon kan man læse om de forskellige perioders [https://helsingorleksikon.dk/index.php/Kategori:Indvandrere indvandrere].
	Efter at [https://lex.dk/ Store Nordiske Krig] sluttede i 1720, indtraf en lang og fredelig tid. Skibsfarten steg betydeligt, bragte øgede indtægter på grund af Øresundstolden og skabte travlhed og velstand hos mange. Det bredte sig som ringe i vandet. Ikke blot embedsmænd, knyttet til toldopkrævningen, men også andre befolkningsgrupper nød godt af det. Skibsprovianteringsforretninger, skibsklareregårde, købmandsgårde, værtshuse. I det hele taget blomstrede handelslivet, og perioden blev derfor kaldt for den florissante periode. Der blev bygget en del, moderniseret og fornyet facader, så det var også en god tid for håndværksmestrene. Denne periode var domineret af englændere, som hørte til den velstående del af befolkningen. Øresundstoldens indførelse bragte udlændinge, som så en god chance for at etablere handel, til byen. I dette leksikon kan man læse om de forskellige perioders [https://helsingorleksikon.dk/index.php/Kategori:Indvandrere indvandrere].
	Helsingør var rig på lerholdige områder i det bakkede areal vest for byen og havde allerede en [[Teglovne og teglværker i og omkring Helsingør \| teglværksindustri]], anlagt i middelalderen. Yderligere et par teglværker blev anlagt sidste del af 1700-tallet. Et sukkerraffinaderi i Svingelport 7 og Villa Augusta blev oprettet, og en [[Reberbanen \|reberbane]] blev anlagt.		Helsingør var rig på lerholdige områder i det bakkede areal vest for byen og havde allerede en [[Teglovne og teglværker i og omkring Helsingør \| teglværksindustri]], anlagt i middelalderen. Yderligere et par teglværker blev anlagt sidste del af 1700-tallet. Et sukkerraffinaderi i Svingelport 7 og Villa Augusta blev oprettet, og en [[Reberbanen \|reberbane]] blev anlagt.

	===Havn og skibsværft===		===Havn og skibsværft===
	Christian 4. indså vigtigheden af en havn og udvidede en tidligere anlagt Slotshavn ved Krogen/Kronborg, men efter Karl-Gustavkrigene var der intet tilbage. Helsingør havde som tidligere nævnt ingen naturlig [[Helsingør Havn \| havn]], og de nuværende forhold var helt utilstrækkelige. Et egentligt skibsværft til større fartøjer fandtes heller ikke. De to ting hang sammen. Flere og større skibe pegede på nødvendigheden af en ordentlig havn, men personlige særinteresser forpurrede ambitiøse havneplaner. Derfor blev det foreløbig kun til anlæggelse af to skibsbroer i 1766-67. Både disse og vanddybden satte snævre grænser for størrelsen af de skibe, der kunne ligge i havnen. Mange skibe måtte stadig ankre op uden for havnen på de forskellige ankerpladser, såsom [[Helsingør Rhed]] eller [[Disken]].		Christian 4. indså vigtigheden af en havn og udvidede en tidligere anlagt Slotshavn ved Krogen/Kronborg, men efter Karl-Gustavkrigene var der intet tilbage. Helsingør havde som tidligere nævnt ingen naturlig [[Helsingør Havn \| havn]], og de nuværende forhold var helt utilstrækkelige. Et egentligt skibsværft til større fartøjer fandtes heller ikke. De to ting hang sammen. Flere og større skibe pegede på nødvendigheden af en ordentlig havn, men personlige særinteresser forpurrede ambitiøse havneplaner. Derfor blev det foreløbig kun til anlæggelse af to skibsbroer i 1766-67. Både disse og vanddybden satte snævre grænser for størrelsen af de skibe, der kunne ligge i havnen. Mange skibe måtte stadig ankre op uden for havnen på de forskellige ankerpladser, såsom [[Helsingør Rhed]] eller [[Disken]].

			===Modernisering af veje===
			Den mest almindelige og nemmeste måde at komme til Helsingør på i tidligere tider var at sejle. Veje, hvis de overhovedet fandtes, var oftest af ganske ringe kvalitet og ofte kun simple hjulspor. Det kunne også være private veje, som ikke var til almen benyttelse som eksempelvis [[Kongevejen gennem Nyrup Hegn \| den gamle kongevej]] gennem Nyrup Hegn, som virkelig var forbeholdt kongen. Som et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene blev den ny [[Kongevejen \| Den nye Kongevej]] langs Nyrup Hegns sydside anlagt 1779-1786. Danmarks første diligencerute blev oprettet i 1798 og kørte ad denne nye vej to gange om ugen.

Charlotte Fenger: Artikel fortsat

2026-03-14T15:54:20Z

Artikel fortsat

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2026, 15:54
Linje 37:		Linje 37:
	===Svenskerkrig og fattigdom===		===Svenskerkrig og fattigdom===
	[https://lex.dk/Karl_Gustav-krigene?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gclid=EAIaIQobChMIxeiUxfj2kgMVaZyDBx2nWTqAEAAYASAAEgJVEPD_BwE Karl-Gustavkrigene] 1657-1660 blev påbegyndt af Frederik 3., som ville udnytte, at den svenske kong Karl Gustav var optaget af krig i Polen. Det gik dog ikke helt som forventet, idet Karl Gustav omgående afbrød denne krig og ilede mod Danmark. Mest berømt er i denne sammenhæng er hans dristige march over Lillebælt på grund af en kraftig isvinter i 1658, erobringen af Kronborg den 6. september 1658 og senere stormen på København den 11. februar 1659, som dog endte med et kæmpe nederlag. Denne krig medførte stor fattigdom, også i Helsingør, som derfor gik ind i en periode med stilstand.		[https://lex.dk/Karl_Gustav-krigene?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gclid=EAIaIQobChMIxeiUxfj2kgMVaZyDBx2nWTqAEAAYASAAEgJVEPD_BwE Karl-Gustavkrigene] 1657-1660 blev påbegyndt af Frederik 3., som ville udnytte, at den svenske kong Karl Gustav var optaget af krig i Polen. Det gik dog ikke helt som forventet, idet Karl Gustav omgående afbrød denne krig og ilede mod Danmark. Mest berømt er i denne sammenhæng er hans dristige march over Lillebælt på grund af en kraftig isvinter i 1658, erobringen af Kronborg den 6. september 1658 og senere stormen på København den 11. februar 1659, som dog endte med et kæmpe nederlag. Denne krig medførte stor fattigdom, også i Helsingør, som derfor gik ind i en periode med stilstand.

			===Helsingørs tredje storhedstid===
			Den florissante periode -
			Efter at [https://lex.dk/ Store Nordiske Krig] sluttede i 1720, indtraf en lang og fredelig tid. Skibsfarten steg betydeligt, bragte øgede indtægter på grund af Øresundstolden og skabte travlhed og velstand hos mange. Det bredte sig som ringe i vandet. Ikke blot embedsmænd, knyttet til toldopkrævningen, men også andre befolkningsgrupper nød godt af det. Skibsprovianteringsforretninger, skibsklareregårde, købmandsgårde, værtshuse. I det hele taget blomstrede handelslivet, og perioden blev derfor kaldt for den florissante periode. Der blev bygget en del, moderniseret og fornyet facader, så det var også en god tid for håndværksmestrene. Denne periode var domineret af englændere, som hørte til den velstående del af befolkningen. Øresundstoldens indførelse bragte udlændinge, som så en god chance for at etablere handel, til byen. I dette leksikon kan man læse om de forskellige perioders [https://helsingorleksikon.dk/index.php/Kategori:Indvandrere indvandrere].
			Helsingør var rig på lerholdige områder i det bakkede areal vest for byen og havde allerede en [[Teglovne og teglværker i og omkring Helsingør \| teglværksindustri]], anlagt i middelalderen. Yderligere et par teglværker blev anlagt sidste del af 1700-tallet. Et sukkerraffinaderi i Svingelport 7 og Villa Augusta blev oprettet, og en [[Reberbanen \|reberbane]] blev anlagt.

			===Havn og skibsværft===
			Christian 4. indså vigtigheden af en havn og udvidede en tidligere anlagt Slotshavn ved Krogen/Kronborg, men efter Karl-Gustavkrigene var der intet tilbage. Helsingør havde som tidligere nævnt ingen naturlig [[Helsingør Havn \| havn]], og de nuværende forhold var helt utilstrækkelige. Et egentligt skibsværft til større fartøjer fandtes heller ikke. De to ting hang sammen. Flere og større skibe pegede på nødvendigheden af en ordentlig havn, men personlige særinteresser forpurrede ambitiøse havneplaner. Derfor blev det foreløbig kun til anlæggelse af to skibsbroer i 1766-67. Både disse og vanddybden satte snævre grænser for størrelsen af de skibe, der kunne ligge i havnen. Mange skibe måtte stadig ankre op uden for havnen på de forskellige ankerpladser, såsom [[Helsingør Rhed]] eller [[Disken]].


	'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''		'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''

Charlotte Fenger: Artikel fortsat

2026-03-14T13:04:04Z

Artikel fortsat

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2026, 13:04
Linje 8:		Linje 8:

	===Hvor gammel er byen?===		===Hvor gammel er byen?===
	Man kender hverken alder eller bebyggelse for den ældste Helsingør by. Men den går formodentlig tilbage til tidlig middelalder i 1100-tallet, før bebyggelsen er af en sådan karakter, at man kan kalde det for en by (se også artikel i dette leksikon: [[Det ældste Helsingør]]). Helsingør (’Helsingher’) nævnes for første gang i [https://lex.dk/Kong_Valdemars_Jordebog Kong Valdemars Jordebog] 1241 i købstadslisten og købstadsprivilegier, ligesom Slangerup og Søborg nævnes. Jordebogen er et håndskrift, som indeholder oplysninger om Valdemar 2. Sejrs indtægter fra ca. 1231-1240. Den ældste by var domineret af fiskeri og færgeoverfart. Det store sildeeventyr i middelalderen har haft stor ~~betydning for~~ byens vækst. ~~Det indbringende sildefiskeri mistede dog sin betydning~~ i ~~periodens sidste del~~. ~~Færgefarten skulle kunne transportere større mængder gods~~, ~~heste~~ og ~~mange passagerer mellem Helsingør og Helsingborg~~.		Man kender hverken alder eller bebyggelse for den ældste Helsingør by. Men den går formodentlig tilbage til tidlig middelalder i 1100-tallet, før bebyggelsen er af en sådan karakter, at man kan kalde det for en by (se også artikel i dette leksikon: [[Det ældste Helsingør]]). Helsingør (’Helsingher’) nævnes for første gang i [https://lex.dk/Kong_Valdemars_Jordebog Kong Valdemars Jordebog] 1241 i købstadslisten og købstadsprivilegier, ligesom Slangerup og Søborg nævnes. Jordebogen er et håndskrift, som indeholder oplysninger om Valdemar 2. Sejrs indtægter fra ca. 1231-1240. Den ældste by var domineret af fiskeri og færgeoverfart. Der kunne være brug for at transportere større mængder gods, heste og mange passagerer mellem Helsingør og Helsingborg, og færger har bl.a. derfor haft stor betydning. Det store sildeeventyr i middelalderen har haft stor indflydelse på byens vækst. Fra 1100-tallet flød silden i så store og tætte mængder, at man ”vilde kunne sønderhugge dem med Kaarden”. Mængden af sild var på sit højeste sidst i 1300-tallet, dalede i 1400-tallet og svandt stort set i 1500-tallet. De store skatteindtægter fra [https://lex.dk/Skånemarkedet Skånemarkederne] svandt i samme takt.

	===Angreb på byen===		===Angreb på byen===
Linje 29:		Linje 29:
	Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af det storstilede [[Kronborg]] med baggrund i Erik af Pommerns efterhånden forældede og utilstrækkelige borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollandske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Øresundstolden blev ændret således, at tolden blev opkrævet efter skibets last, og indtægterne steg betragteligt. Frederik 2. lod et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.		Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af det storstilede [[Kronborg]] med baggrund i Erik af Pommerns efterhånden forældede og utilstrækkelige borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollandske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Øresundstolden blev ændret således, at tolden blev opkrævet efter skibets last, og indtægterne steg betragteligt. Frederik 2. lod et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.

	Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og ~~gik~~ da ~~under navnet~~ [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.		===Shakespeare, Hamlet og Kronborg===
			Den verdenskendte tragedie [https://lex.dk/Hamlet_-_tragedie_af_William_Shakespeare ”Hamlet]” af William Shakespeare fra omkring 1600-1601 bygger på historien om den jyske kongesøn Amled, som blev nedskrevet af den danske historiker [https://danmarkshistorien.lex.dk/Saxo_Grammaticus_og_Gesta_Danorum Saxo Grammaticus] i Gesta Danorum i det 12. århundrede. Shakespeares egen skuespillertrup havde optrådt for Kong Frederik 2. og Dronning Sophie. Man har en formodning om, at forfatteren blev inspireret af de historier, de fortalte. at han derfor henlagde handlingen til at foregå på Kronborg Slot med livet ved hoffet med dets dramatik, vilde fester og intriger.

			===Helsingørs anden storhedstid fortsat===
			Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og hed da [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.

	===Svenskerkrig og fattigdom===		===Svenskerkrig og fattigdom===

Charlotte Fenger: Artikel fortsat

2026-03-08T12:40:35Z

Artikel fortsat

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2026, 12:40
Linje 21:		Linje 21:
	===Øresundstolden===		===Øresundstolden===
	En genial og indbringende idé var indførelsen af en Øresundstold i 1429. Borgen ’Krogen’ blev opført med henblik på, at den skulle opkræves i Helsingør. I [[Øresundstoldens baggrund]], en artikel i dette leksikon, kan man læse mere om flere forhold, der fører til dette tiltag: øget skibsfart, større skibe og færre sild - alt i alt noget, der fører til færre skatteindtægter. Hvert skib blev opkrævet for 1 [https://lex.dk/rosenobel Rosenobel], der røg direkte i kongens kasse, en told, som også dannede grundlag for Helsingørs vækst og velstand. Tolden var til gengæld ret upopulær hos dem, der skulle betale. For at bøde lidt på det lovede kongen at holde farvandene fri for sørøvere. Først i 1771 gik indtægterne for Øresundstolden i statskassen. Det lykkedes Danmark at opretholde Øresundstolden uforholdsmæssigt mange år, lige indtil USA sagde fra i 1857.		En genial og indbringende idé var indførelsen af en Øresundstold i 1429. Borgen ’Krogen’ blev opført med henblik på, at den skulle opkræves i Helsingør. I [[Øresundstoldens baggrund]], en artikel i dette leksikon, kan man læse mere om flere forhold, der fører til dette tiltag: øget skibsfart, større skibe og færre sild - alt i alt noget, der fører til færre skatteindtægter. Hvert skib blev opkrævet for 1 [https://lex.dk/rosenobel Rosenobel], der røg direkte i kongens kasse, en told, som også dannede grundlag for Helsingørs vækst og velstand. Tolden var til gengæld ret upopulær hos dem, der skulle betale. For at bøde lidt på det lovede kongen at holde farvandene fri for sørøvere. Først i 1771 gik indtægterne for Øresundstolden i statskassen. Det lykkedes Danmark at opretholde Øresundstolden uforholdsmæssigt mange år, lige indtil USA sagde fra i 1857.
	Det gav en magtposition at have herredømmet over Østersøen. Ikke blot byens handel og rigdom, men også dens anseelse voksede, og den internationale by var med på nyeste mode. Til gengæld var byen sårbar under krige og sygdomme ~~som f~~.~~eks~~. [[Pest i Helsingør \| ~~pest~~]].		Det gav en magtposition at have herredømmet over Østersøen. Ikke blot byens handel og rigdom, men også dens anseelse voksede, og den internationale by var med på nyeste mode.

			===Pest og svedesyge===
			Til gengæld var byen sårbar under krige og sygdomme. Pest hærgede i flere omgange, bl.a. i 1583, hvor Helsingørs befolkning på omkring 3.000 indbyggere svandt med ca. en tredjedel. Der var flere mærkbare angreb, bl.a. i 1625 og 1654, og flere mindre fandt sted ind imellem. Det sidste og store [[Pest i Helsingør \| pestangreb]] fandt sted i 1711, hvor Helsingørs befolkning atter svandt med ca. en tredjedel. I 1529 kom en mærkelig, epidemisk sygdom, benævnt svedesyge, til Helsingør fra England via Hamburg. Blev man smittet, indtraf døden ofte inden for 24 timer.

	===Helsingørs anden storhedstid===		===Helsingørs anden storhedstid===
	Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af		Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af det storstilede [[Kronborg]] med baggrund i Erik af Pommerns efterhånden forældede og utilstrækkelige borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollandske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Øresundstolden blev ændret således, at tolden blev opkrævet efter skibets last, og indtægterne steg betragteligt. Frederik 2. lod et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.
	det storstilede [[Kronborg]] med baggrund i Erik af Pommerns efterhånden forældede og utilstrækkelige borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollandske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Øresundstolden blev ændret således, at tolden blev opkrævet efter skibets last, og indtægterne steg betragteligt. Frederik 2. lod et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.

	Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og gik da under navnet [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.		Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og gik da under navnet [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.

	===Svenskerkrig og fattigdom===		===Svenskerkrig og fattigdom===
	[https://lex.dk/Karl_Gustav-krigene?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gclid=EAIaIQobChMIxeiUxfj2kgMVaZyDBx2nWTqAEAAYASAAEgJVEPD_BwE Karl-Gustavkrigene] 1657-1660 blev påbegyndt af Frederik 3., som ville udnytte, at den svenske kong Karl Gustav var optaget af krig i Polen. Det gik dog ikke helt som forventet, idet Karl Gustav omgående afbrød denne krig og ilede mod Danmark. Mest berømt er i denne sammenhæng er hans dristige march over Lillebælt på grund af en kraftig isvinter i 1658, erobringen af Kronborg den 6. september 1658 og senere stormen på København den 11. februar 1659, som dog endte med et kæmpe nederlag. Denne krig medførte stor fattigdom, også i Helsingør, som derfor gik ind i en ~~stilstandsperiode~~.		[https://lex.dk/Karl_Gustav-krigene?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gclid=EAIaIQobChMIxeiUxfj2kgMVaZyDBx2nWTqAEAAYASAAEgJVEPD_BwE Karl-Gustavkrigene] 1657-1660 blev påbegyndt af Frederik 3., som ville udnytte, at den svenske kong Karl Gustav var optaget af krig i Polen. Det gik dog ikke helt som forventet, idet Karl Gustav omgående afbrød denne krig og ilede mod Danmark. Mest berømt er i denne sammenhæng er hans dristige march over Lillebælt på grund af en kraftig isvinter i 1658, erobringen af Kronborg den 6. september 1658 og senere stormen på København den 11. februar 1659, som dog endte med et kæmpe nederlag. Denne krig medførte stor fattigdom, også i Helsingør, som derfor gik ind i en periode med stilstand.

	'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''		'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''

Charlotte Fenger: Artikel fortsat

2026-02-26T11:01:28Z

Artikel fortsat

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2026, 11:01
Linje 28:		Linje 28:

	Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og gik da under navnet [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.		Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og gik da under navnet [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.

			===Svenskerkrig og fattigdom===
			[https://lex.dk/Karl_Gustav-krigene?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gclid=EAIaIQobChMIxeiUxfj2kgMVaZyDBx2nWTqAEAAYASAAEgJVEPD_BwE Karl-Gustavkrigene] 1657-1660 blev påbegyndt af Frederik 3., som ville udnytte, at den svenske kong Karl Gustav var optaget af krig i Polen. Det gik dog ikke helt som forventet, idet Karl Gustav omgående afbrød denne krig og ilede mod Danmark. Mest berømt er i denne sammenhæng er hans dristige march over Lillebælt på grund af en kraftig isvinter i 1658, erobringen af Kronborg den 6. september 1658 og senere stormen på København den 11. februar 1659, som dog endte med et kæmpe nederlag. Denne krig medførte stor fattigdom, også i Helsingør, som derfor gik ind i en stilstandsperiode.

	'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''		'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''

Charlotte Fenger: Flere småting+tilføjelser

2026-02-26T10:11:54Z

Flere småting+tilføjelser

Charlotte Fenger: Mindre justeringer

2026-02-16T09:18:19Z

Mindre justeringer

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2026, 09:18
Linje 1:		Linje 1:
	Helsingør var oprindeligt et lille fiskerleje. Man ved ikke præcis, hvor fiskerlejet lå, men det har formentlig ligget i den sydvestlige del af byområdet ved vandløbet ”Strømmen”, som løb ud i Øresund der, hvor nuværende [[Gyldenstræde]] ligger. Bugten var mere tydelig end nu, fordi man gennem tiderne har udvidet landområdet mod øst ved kraftige opfyldninger i vandet. Helsingør har ~~helt sikkert~~ i tidlige tider haft betydning for færgefarten mellem Helsingør og Helsingborg, fordi det er det smalleste sted i Øresund.		Helsingør var oprindeligt et lille fiskerleje. Man ved ikke præcis, hvor fiskerlejet lå, men det har formentlig ligget i den sydvestlige del af byområdet ved vandløbet ”Strømmen”, som løb ud i Øresund der, hvor nuværende [[Gyldenstræde]] ligger. Bugten var mere tydelig end nu, fordi man gennem tiderne har udvidet landområdet mod øst ved kraftige opfyldninger i vandet. Helsingør har i tidlige tider haft betydning for færgefarten mellem Helsingør og Helsingborg, fordi det er det smalleste sted i Øresund.

	===Navnet Helsingør===		===Navnet Helsingør===
Linje 11:		Linje 11:

	===Angreb på byen===		===Angreb på byen===
	Et tidligt middelalderligt borganlæg syd for middelalderbyen til beskyttelse af byen var [[Flynderborg]]. Borgen blev ødelagt 1369 af lybækkerne, som var med i [https://lex.dk/Hanseforbundet handelsforbundet Hansestæderne]. Der havde været angreb tidligere. Bl.a. hævdes byen at være blevet ødelagt i 1289 af [https://lex.dk/Erik_2._Magnusson_Pr%C3%A6stehader Erik Præstehader]. Byen blev atter ødelagt af Lybækkerne 1312.		Et tidligt middelalderligt borganlæg syd for middelalderbyen til beskyttelse af byen var [[Flynderborg]]. Borgen blev ødelagt 1369 af lybækkerne, som var med i [https://lex.dk/Hanseforbundet handelsforbundet Hansestæderne]. Der havde været angreb tidligere. Bl.a. hævdes byen at være blevet ødelagt i 1289 af [https://lex.dk/Erik_2._Magnusson_Pr%C3%A6stehader Erik Præstehader]. Byen blev atter ødelagt af Lybækkerne 1312 og igen 1523.

	===Helsingørs ældste bygning===		===Helsingørs ældste bygning===
Linje 25:		Linje 25:
	===Helsingørs anden storhedstid===		===Helsingørs anden storhedstid===
	Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af		Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af
	det storstilede [[Kronborg]] med baggund i Erik af Pommerns efterhånden forældede og utilstrækkelie borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den ~~hollanske~~ inspiration, boede der relativt velhavende folk. Frederik 2. lod også et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.		det storstilede [[Kronborg]] med baggund i Erik af Pommerns efterhånden forældede og utilstrækkelie borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollandske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Frederik 2. lod også et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.

	Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gjethus opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det hang sammen med oprettelsen af en en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev ~~kanonerme~~ afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og gik da under navnet [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] ~~opføre~~ og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by.		Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og gik da under navnet [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by.

	'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''		'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''

Charlotte Fenger: Artikel fortsat

2026-02-15T17:10:09Z

Artikel fortsat

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2026, 17:10
Linje 2:		Linje 2:

	===Navnet Helsingør===		===Navnet Helsingør===
	Forstavelsen ’helsing’ er afledt af hals. Ordet hals skal formentlig forstås som den smalle, halsformede indsnævring af Øresund, langs hvilket beboerne ved halsen, ’helsingerne’, havde slået sig ned. Endelsen ’ør(e)’ betyder sandet og stenet strandbred. Sammenfattet betyder således ’Helsingernes grusede strandbred.		Forstavelsen ’helsing’ er afledt af hals. Ordet hals skal formentlig forstås som den smalle, halsformede indsnævring af Øresund, langs hvilket beboerne ved halsen, ’helsingerne’, havde slået sig ned. Endelsen ’ør(e)’ betyder sandet og stenet strandbred. Sammenfattet betyder det således ’Helsingernes grusede strandbred'.

	===Byens specielle beliggenhed===		===Byens specielle beliggenhed===
	~~KBeliggenheden~~ på det smalleste sted i Øresund har givet Helsingør en strategisk vigtig position. Det gælder både i forbindelse med herredømmet i Østersøen, som et naturligt overfartssted mellem Helsingør og Helsingborg samt opkrævning af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]]. Helsingør har derfor en helt speciel historie. Karakteristisk for Helsingør ~~var~~ en speciel geologi og beliggenhed uden et naturligt opland og uden en naturhavn. Den grusede strandbred med den udsatte og ubeskyttede by direkte ud mod vandet og et højt, vildt og uvejsomt bakketerræn mod vest og syd har defineret selve byens begrænsede størrelse ~~log~~ sene bymæssige udvikling langt oppe i tiden.		Beliggenheden på det smalleste sted i Øresund har givet Helsingør en strategisk vigtig position. Det gælder både i forbindelse med herredømmet i Østersøen, som et naturligt overfartssted mellem Helsingør og Helsingborg samt opkrævning af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]]. Helsingør har derfor en helt speciel historie og givet byen en særstilling. Karakteristisk for Helsingør er en speciel geologi og beliggenhed uden et naturligt opland og uden en naturhavn. Den grusede strandbred med den udsatte og ubeskyttede by direkte ud mod vandet og et højt, vildt og uvejsomt bakketerræn mod vest og syd har defineret selve byens begrænsede størrelse og sene bymæssige udvikling langt oppe i tiden.

	===Hvor gammel er byen?===		===Hvor gammel er byen?===
	Man kender hverken alder eller bebyggelse for den ældste Helsingør by. Men den går formodentlig tilbage til tidlig middelalder i 1100-tallet før bebyggelsen er af en sådan karakter, at man kan kalde det for en by (se også artikel i dette leksikon: [[Det ældste Helsingør]]). Helsingør (’Helsingher’) nævnes for første gang i [https://lex.dk/Kong_Valdemars_Jordebog Kong Valdemars Jordebog] 1241 i købstadslisten og købstadsprivilegier, ligesom Slangerup og Søborg nævnes. Jordebogen er et håndskrift, som indeholder oplysninger om Valdemar 2. Sejrs indtægter fra ca. 1231-1240. Den ældste by var domineret af fiskeri og færgeoverfart. Det store sildeeventyr i middelalderen har haft stor betydning for byens vækst. Det indbringende sildefiskeri mistede dog sin betydning i periodens sidste del. Færgefarten skulle kunne transportere større mængder gods, heste og mange passagerer mellem Helsingør og Helsingborg.		Man kender hverken alder eller bebyggelse for den ældste Helsingør by. Men den går formodentlig tilbage til tidlig middelalder i 1100-tallet, før bebyggelsen er af en sådan karakter, at man kan kalde det for en by (se også artikel i dette leksikon: [[Det ældste Helsingør]]). Helsingør (’Helsingher’) nævnes for første gang i [https://lex.dk/Kong_Valdemars_Jordebog Kong Valdemars Jordebog] 1241 i købstadslisten og købstadsprivilegier, ligesom Slangerup og Søborg nævnes. Jordebogen er et håndskrift, som indeholder oplysninger om Valdemar 2. Sejrs indtægter fra ca. 1231-1240. Den ældste by var domineret af fiskeri og færgeoverfart. Det store sildeeventyr i middelalderen har haft stor betydning for byens vækst. Det indbringende sildefiskeri mistede dog sin betydning i periodens sidste del. Færgefarten skulle kunne transportere større mængder gods, heste og mange passagerer mellem Helsingør og Helsingborg.

	Skt. Olai Kirke blev grundlagt omkring 1200 og er Helsingørs ældste bevarede bygning, hvoraf man stadig kan se rester. Den var en romansk landsbykirke med en anselig størrelse på denne ældste bys tid (ca. 19,25 x 11,5 m) og havde en anselig størrelse. Den er siden blevet udvidet i flere omgange og fik i 1961 status som byens domkirke.

	===Angreb på byen===		===Angreb på byen===
	Et tidligt middelalderligt borganlæg syd for middelalderbyen til beskyttelse af byen var [[Flynderborg]]. Borgen blev ødelagt 1369 af lybækkerne, som var med i [https://lex.dk/Hanseforbundet handelsforbundet Hansestæderne]. Der havde været angreb tidligere. Bl.a. hævdes byen at være blevet ødelagt i 1289 af [https://lex.dk/Erik_2._Magnusson_Pr%C3%A6stehader Erik Præstehader]~~, som beskyttede de fredløse efter mordet på kong Erik Klippinge 1286~~. ~~Atter~~ ødelagt ~~1312~~ af Lybækkerne~~, som var med i [https://lex.dk/Hanseforbundet handelsforbundet Hansestæderne]~~.		Et tidligt middelalderligt borganlæg syd for middelalderbyen til beskyttelse af byen var [[Flynderborg]]. Borgen blev ødelagt 1369 af lybækkerne, som var med i [https://lex.dk/Hanseforbundet handelsforbundet Hansestæderne]. Der havde været angreb tidligere. Bl.a. hævdes byen at være blevet ødelagt i 1289 af [https://lex.dk/Erik_2._Magnusson_Pr%C3%A6stehader Erik Præstehader]. Byen blev atter ødelagt af Lybækkerne 1312.

	===Helsingørs ældste ~~bygnin~~===		===Helsingørs ældste bygning===
	Omkring år 1200 blev den ældste bevarede bygning, [[Skt. Olai Kirke]], grundlagt. På den tid var den en romansk landsbykirke med en anselig størrelse (ca. 19,25 x 11,5 m). Man kan stadig se rester fra den ældste del af kirken. Den er siden blevet udvidet i flere omgange og fik i 1961 status som byens domkirke.		Omkring år 1200 blev den ældste bevarede bygning, [[Skt. Olai Kirke]], grundlagt. På den tid var den en romansk landsbykirke med en anselig størrelse (ca. 19,25 x 11,5 m). Man kan stadig se rester fra den ældste del af kirken. Den er siden blevet udvidet i flere omgange og fik i 1961 status som byens domkirke.

	===Helsingørs første storhedstid===		===Helsingørs første storhedstid===
	Erik af Pommern var den konge, der gav Helsingør et betydningsfuldt løft som by. Han lod borgen [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] opføre i 1420’erne (senere ombygget til [[Kronborg]9), og han skænkede grunde til tre klostre fra ~~tiggerklosterordener~~: [[Sct. Annæ Kloster]] i 1420 (Francicskanerordenen), [[Skt. Nikolai Kloster]] i 1430 (Sortebrødre) og [[Karmeliterklostret]] (Vor Frue Kloster) i 1430 (karmelitterordenen/ hvidebrødrene). Han lagde også grund til hovedtrækkene i den byplan, som ses i dag med gader parallelt med kysten og tværgaderne gående ud derfra, formet som et skakbræt. Erik af Pommern opfordrede folk til at slå sig ned i Helsingør og bygge et hus. Byggede man et stenhus, fik man skattefrihed i 10 år, og et træhus gav skattefrihed i 5 år. Erik af Pommern skænkede byen de hidtil mest omfattende købstadsprivilegier den 2. juni 1426, ~~og det~~ øgede handelen i byen. En genial og indbringende idé var indførelsen af i 1429, ~~men~~ også ret upopulær hos dem, der skulle betale. ~~Til gengæld~~ lovede kongen at holde farvandene fri for sørøvere. [[~~Øresundstoldens baggrund \| Øresundstolden~~]] ~~skabte velfærd~~ og ~~blev besynderligt nok først ophævet i 1857~~. ~~Baggrunden for indførelsen af tolden var den voksende skibsfart~~ på grund af ~~større skibe~~, ~~som efterhånden kunne runde Skagen (’Ummelandfarere’)~~ og ~~runde Helsingør~~, ~~’Østersøens port’~~, ~~når de skulle sejle ind~~ i Øresund. ~~Det gav~~ en ~~magtposition at have herredømmet over Østersøen~~.		[https://danmarkshistorien.lex.dk/Erik_af_Pommern,_ca._1382-1459 Erik af Pommern] (ca._1382-1459) var den konge, der gav Helsingør et betydningsfuldt løft som by. Han lod borgen [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] opføre i 1420’erne (senere ombygget til [[Kronborg]]), og han skænkede grunde til tre klostre fra tiggermunkeordener: [[Sct. Annæ Kloster]] i 1420 (Francicskanerordenen), [[Skt. Nikolai Kloster]] i 1430 (Sortebrødre) og [[Karmeliterklostret]] (Vor Frue Kloster) i 1430 (karmelitterordenen/ hvidebrødrene). Han lagde også grund til hovedtrækkene i den byplan, som ses i dag med retlinede gader, parallelt med kysten og tværgaderne gående ud derfra - formet som et skakbræt. Erik af Pommern opfordrede folk til at slå sig ned i Helsingør og bygge et hus: ”de deroppe på Krogen skulle flytte og der en ny Købstad bygge”. Byggede man et stenhus, fik man skattefrihed i 10 år, og et træhus gav skattefrihed i 5 år. Erik af Pommern skænkede byen de hidtil mest omfattende '''købstadsprivilegier''' den 2. juni 1426, hvilket øgede handelen i byen.

			===Øresundstolden===
			En genial og indbringende idé var indførelsen af en Øresundstold i 1429, som skulle opkræves i Helsingør. I [[Øresundstoldens baggrund]], en artikel i dette leksikon, kan man læse mere om flere forhold, der fører til dette tiltag: øget skibsfart, større skibe og færre sild - alt i alt noget, der fører til færre skatteindtægter. Hvert skib blev opkrævet for 1 [https://lex.dk/rosenobel Rosenobel], der røg direkte i kongens kasse, en told, som også dannede grundlag for Helsingørs vækst og velstand. Tolden var til gengæld ret upopulær hos dem, der skulle betale. For at bøde lidt på det lovede kongen at holde farvandene fri for sørøvere. Først i 1771 gik indtægterne for Øresundstolden i statskassen. Det lykkedes Danmark at opretholde Øresundstolden uforholdsmæssigt mange år, lige indtil USA sagde fra i 1857.
			Det gav en magtposition at have herredømmet over Østersøen. Ikke blot byens handel og rigdom, men også dens anseelse voksede, og den internationale by var med på nyeste mode. Til gengæld var byen sårbar under krige og sygdomme som f.eks. pest.

			===Helsingørs anden storhedstid===
			Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af
			det storstilede [[Kronborg]] med baggund i Erik af Pommerns efterhånden forældede og utilstrækkelie borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollanske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Frederik 2. lod også et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.

			Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gjethus opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det hang sammen med oprettelsen af en en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerme afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og gik da under navnet [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] opføre og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by.

	'''OBS: Denne artikel er under udarbejdelse!'''		'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''

	{\| class="wikitable" border=0		{\| class="wikitable" border=0

Charlotte Fenger: Artikel fortsat

2026-02-11T16:50:17Z

Artikel fortsat

← Ældre version		Versionen fra 11. feb. 2026, 16:50
Linje 1:		Linje 1:
	Helsingør var oprindeligt et lille fiskerleje. Man ved ikke præcis, hvor ~~det~~ lå, men det har ligget ~~et sted~~ ved ~~den bugt~~, som ~~lå omtrent mellem den sydligste del af det~~ nuværende ~~byområde og den ældste borg,~~ [[~~Flynderborg~~]]. Bugten var mere tydelig end nu, fordi man gennem tiderne har udvidet landområdet mod øst ved kraftige opfyldninger i vandet. ~~Beliggenheden på det smalleste sted i Øresund~~ har ~~givet Helsingør en strategisk vigtig position. Det gælder både~~ i ~~forbindelse med herredømmet i Østersøen, som et naturligt overfartssted~~ mellem Helsingør og Helsingborg ~~samt opkrævning af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øesundstolden]]. Helsingør har derfor en helt speciel historie~~.		Helsingør var oprindeligt et lille fiskerleje. Man ved ikke præcis, hvor fiskerlejet lå, men det har formentlig ligget i den sydvestlige del af byområdet ved vandløbet ”Strømmen”, som løb ud i Øresund der, hvor nuværende [[Gyldenstræde]] ligger. Bugten var mere tydelig end nu, fordi man gennem tiderne har udvidet landområdet mod øst ved kraftige opfyldninger i vandet. Helsingør har helt sikkert i tidlige tider haft betydning for færgefarten mellem Helsingør og Helsingborg, fordi det er det smalleste sted i Øresund.

	===Navnet Helsingør===		===Navnet Helsingør===
	Forstavelsen ’helsing’ er afledt af hals. Ordet hals skal formentlig forstås som den smalle, halsformede indsnævring af Øresund, langs hvilket beboerne ved halsen, ’helsingerne’, havde slået sig ned. Endelsen ’ør(e)’ betyder sandet og stenet strandbred. Sammenfattet betyder således ’Helsingernes grusede strandbred.		Forstavelsen ’helsing’ er afledt af hals. Ordet hals skal formentlig forstås som den smalle, halsformede indsnævring af Øresund, langs hvilket beboerne ved halsen, ’helsingerne’, havde slået sig ned. Endelsen ’ør(e)’ betyder sandet og stenet strandbred. Sammenfattet betyder således ’Helsingernes grusede strandbred.

	===Byens specielle beliggenhed===		===Byens specielle beliggenhed===
	Karakteristisk for Helsingør var en speciel geologi og beliggenhed uden et naturligt opland og uden en naturhavn. Den grusede strandbred med den udsatte og ubeskyttede by direkte ud mod vandet og et højt, vildt og uvejsomt bakketerræn mod vest og syd har defineret selve byens begrænsede størrelse og sene bymæssige udvikling langt oppe i tiden.		KBeliggenheden på det smalleste sted i Øresund har givet Helsingør en strategisk vigtig position. Det gælder både i forbindelse med herredømmet i Østersøen, som et naturligt overfartssted mellem Helsingør og Helsingborg samt opkrævning af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]]. Helsingør har derfor en helt speciel historie. Karakteristisk for Helsingør var en speciel geologi og beliggenhed uden et naturligt opland og uden en naturhavn. Den grusede strandbred med den udsatte og ubeskyttede by direkte ud mod vandet og et højt, vildt og uvejsomt bakketerræn mod vest og syd har defineret selve byens begrænsede størrelse log sene bymæssige udvikling langt oppe i tiden.

	===Hvor gammel er byen?===		===Hvor gammel er byen?===
	Man kender hverken alder eller bebyggelse for den ældste Helsingør by. Men den går formodentlig tilbage til tidlig middelalder i 1100-tallet før bebyggelsen er af en sådan karakter, at man kan kalde det for en by (se også artikel i dette leksikon: [[Det ældste Helsingør]]. Helsingør (’Helsingher’) nævnes for første gang i [https://lex.dk/Kong_Valdemars_Jordebog Kong Valdemars Jordebog] 1241 i købstadslisten ~~i forbindelse med~~ købstadsprivilegier, ligesom Slangerup og Søborg nævnes. Jordebogen er et håndskrift, som indeholder oplysninger om Valdemar 2. Sejrs indtægter fra ca. 1231-1240.		Man kender hverken alder eller bebyggelse for den ældste Helsingør by. Men den går formodentlig tilbage til tidlig middelalder i 1100-tallet før bebyggelsen er af en sådan karakter, at man kan kalde det for en by (se også artikel i dette leksikon: [[Det ældste Helsingør]]). Helsingør (’Helsingher’) nævnes for første gang i [https://lex.dk/Kong_Valdemars_Jordebog Kong Valdemars Jordebog] 1241 i købstadslisten og købstadsprivilegier, ligesom Slangerup og Søborg nævnes. Jordebogen er et håndskrift, som indeholder oplysninger om Valdemar 2. Sejrs indtægter fra ca. 1231-1240. Den ældste by var domineret af fiskeri og færgeoverfart. Det store sildeeventyr i middelalderen har haft stor betydning for byens vækst. Det indbringende sildefiskeri mistede dog sin betydning i periodens sidste del. Færgefarten skulle kunne transportere større mængder gods, heste og mange passagerer mellem Helsingør og Helsingborg.

	Den ældste ~~by var domineret af fiskeri~~ og ~~færgeoverfart~~. ~~Det store sildeeventyr~~ i ~~middelalderen har haft stor betydning for~~ byens vækst. Det indbringende sildefiskeri mistede dog sin betydning i periodens sidste del. Færgefarten skulle kunne transportere større mængder gods, heste og mange passagerer mellem Helsingør og Helsingborg.		Skt. Olai Kirke blev grundlagt omkring 1200 og er Helsingørs ældste bevarede bygning, hvoraf man stadig kan se rester. Den var en romansk landsbykirke med en anselig størrelse på denne ældste bys tid (ca. 19,25 x 11,5 m) og havde en anselig størrelse. Den er siden blevet udvidet i flere omgange og fik i 1961 status som byens domkirke.

	===Angreb på byen===		===Angreb på byen===
	~~Byen~~ hævdes at være blevet ødelagt ~~under et angreb~~ 1289 af [https://lex.dk/Erik_2._Magnusson_Pr%C3%A6stehader ~~Eik~~ Præstehader], som beskyttede de fredløse efter mordet på kong Erik Klippinge i 1286 ~~og igen~~ 1312 ~~og 1369~~ af Lybækkerne, som var med i [https://lex.dk/Hanseforbundet handelsforbundet Hansestæderne]. ~~Ved~~ det ~~angreb~~ blev ~~Flynderborg ødelagt~~.		Et tidligt middelalderligt borganlæg syd for middelalderbyen til beskyttelse af byen var [[Flynderborg]]. Borgen blev ødelagt 1369 af lybækkerne, som var med i [https://lex.dk/Hanseforbundet handelsforbundet Hansestæderne]. Der havde været angreb tidligere. Bl.a. hævdes byen at være blevet ødelagt i 1289 af [https://lex.dk/Erik_2._Magnusson_Pr%C3%A6stehader Erik Præstehader], som beskyttede de fredløse efter mordet på kong Erik Klippinge 1286. Atter ødelagt 1312 af Lybækkerne, som var med i [https://lex.dk/Hanseforbundet handelsforbundet Hansestæderne].

			===Helsingørs ældste bygnin===
			Omkring år 1200 blev den ældste bevarede bygning, [[Skt. Olai Kirke]], grundlagt. På den tid var den en romansk landsbykirke med en anselig størrelse (ca. 19,25 x 11,5 m). Man kan stadig se rester fra den ældste del af kirken. Den er siden blevet udvidet i flere omgange og fik i 1961 status som byens domkirke.

			===Helsingørs første storhedstid===
			Erik af Pommern var den konge, der gav Helsingør et betydningsfuldt løft som by. Han lod borgen [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] opføre i 1420’erne (senere ombygget til [[Kronborg]9), og han skænkede grunde til tre klostre fra tiggerklosterordener: [[Sct. Annæ Kloster]] i 1420 (Francicskanerordenen), [[Skt. Nikolai Kloster]] i 1430 (Sortebrødre) og [[Karmeliterklostret]] (Vor Frue Kloster) i 1430 (karmelitterordenen/ hvidebrødrene). Han lagde også grund til hovedtrækkene i den byplan, som ses i dag med gader parallelt med kysten og tværgaderne gående ud derfra, formet som et skakbræt. Erik af Pommern opfordrede folk til at slå sig ned i Helsingør og bygge et hus. Byggede man et stenhus, fik man skattefrihed i 10 år, og et træhus gav skattefrihed i 5 år. Erik af Pommern skænkede byen de hidtil mest omfattende købstadsprivilegier den 2. juni 1426, og det øgede handelen i byen. En genial og indbringende idé var indførelsen af i 1429, men også ret upopulær hos dem, der skulle betale. Til gengæld lovede kongen at holde farvandene fri for sørøvere. [[Øresundstoldens baggrund \| Øresundstolden]] skabte velfærd og blev besynderligt nok først ophævet i 1857. Baggrunden for indførelsen af tolden var den voksende skibsfart på grund af større skibe, som efterhånden kunne runde Skagen (’Ummelandfarere’) og runde Helsingør, ’Østersøens port’, når de skulle sejle ind i Øresund. Det gav en magtposition at have herredømmet over Østersøen.


	'''OBS: Denne artikel er under udarbejdelse!'''		'''OBS: Denne artikel er under udarbejdelse!'''

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2026, 10:11
Linje 11:		Linje 11:

	===Angreb på byen===		===Angreb på byen===
	Et tidligt middelalderligt borganlæg syd for middelalderbyen til beskyttelse af byen var [[Flynderborg]]. Borgen blev ødelagt 1369 af lybækkerne, som var med i [https://lex.dk/Hanseforbundet handelsforbundet Hansestæderne]. Der havde været angreb tidligere. Bl.a. hævdes byen at være blevet ødelagt i 1289 af [https://lex.dk/Erik_2._Magnusson_Pr%C3%A6stehader Erik Præstehader]. Byen blev atter ødelagt af Lybækkerne 1312 og igen ~~1523~~.		Et tidligt middelalderligt borganlæg syd for middelalderbyen til beskyttelse af byen var [[Flynderborg]]. Borgen blev ødelagt 1369 af lybækkerne, som var med i [https://lex.dk/Hanseforbundet handelsforbundet Hansestæderne]. Der havde været angreb tidligere. Bl.a. hævdes byen at være blevet ødelagt i 1289 af [https://lex.dk/Erik_2._Magnusson_Pr%C3%A6stehader Erik Præstehader]. Byen blev atter ødelagt af Lybækkerne 1312 og igen 1522.

	===Helsingørs ældste bygning===		===Helsingørs ældste bygning===
Linje 17:		Linje 17:

	===Helsingørs første storhedstid===		===Helsingørs første storhedstid===
	[https://danmarkshistorien.lex.dk/Erik_af_Pommern,_ca._1382-1459 Erik af Pommern] (ca._1382-1459) var den konge, der gav Helsingør et betydningsfuldt løft som by. Han lod borgen [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] opføre i 1420’erne (senere ombygget til [[Kronborg]]), og han skænkede grunde til tre klostre fra tiggermunkeordener: [[Sct. Annæ Kloster]] i 1420 (Francicskanerordenen), [[Skt. Nikolai Kloster]] i 1430 (Sortebrødre) og [[Karmeliterklostret]] (Vor Frue Kloster) i 1430 (karmelitterordenen/ hvidebrødrene). Han lagde også grund til hovedtrækkene i den byplan, som ses i dag med retlinede gader, parallelt med kysten og tværgaderne gående ud derfra - formet som et skakbræt. Erik af Pommern opfordrede folk til at slå sig ned i Helsingør og bygge et hus: ”de deroppe på Krogen skulle flytte og der en ny Købstad bygge”. Byggede man et stenhus, fik man skattefrihed i 10 år, og et træhus gav skattefrihed i 5 år. Erik af Pommern skænkede byen de hidtil mest omfattende ~~'''~~købstadsprivilegier~~'''~~ den 2. juni 1426, hvilket øgede handelen i byen.		[https://danmarkshistorien.lex.dk/Erik_af_Pommern,_ca._1382-1459 Erik af Pommern] (ca._1382-1459) var den konge, der gav Helsingør et betydningsfuldt løft som by. Han lod borgen [[Krogen - borganlæg \| Krogen]] opføre i 1420’erne (senere ombygget til [[Kronborg]]), og han skænkede grunde til tre klostre fra tiggermunkeordener: [[Sct. Annæ Kloster]] i 1420 (Francicskanerordenen), [[Skt. Nikolai Kloster]] i 1430 (Sortebrødre) og [[Karmeliterklostret]] (Vor Frue Kloster) i 1430 (karmelitterordenen/ hvidebrødrene). Han lagde også grund til hovedtrækkene i den byplan, som ses i dag med retlinede gader, parallelt med kysten og tværgaderne gående ud derfra - formet som et skakbræt. Erik af Pommern opfordrede folk til at slå sig ned i Helsingør og bygge et hus: ”de deroppe på Krogen skulle flytte og der en ny Købstad bygge”. Byggede man et stenhus, fik man skattefrihed i 10 år, og et træhus gav skattefrihed i 5 år. Erik af Pommern skænkede byen de hidtil mest omfattende købstadsprivilegier den 2. juni 1426, hvilket øgede handelen i byen. Helsingør fik nye købstadsprivilegier i 1441, 1456 og 1577, men ikke ligeså omfattende som i 1426.

	===Øresundstolden===		===Øresundstolden===
	En genial og indbringende idé var indførelsen af en Øresundstold i 1429, ~~som~~ skulle opkræves i Helsingør. I [[Øresundstoldens baggrund]], en artikel i dette leksikon, kan man læse mere om flere forhold, der fører til dette tiltag: øget skibsfart, større skibe og færre sild - alt i alt noget, der fører til færre skatteindtægter. Hvert skib blev opkrævet for 1 [https://lex.dk/rosenobel Rosenobel], der røg direkte i kongens kasse, en told, som også dannede grundlag for Helsingørs vækst og velstand. Tolden var til gengæld ret upopulær hos dem, der skulle betale. For at bøde lidt på det lovede kongen at holde farvandene fri for sørøvere. Først i 1771 gik indtægterne for Øresundstolden i statskassen. Det lykkedes Danmark at opretholde Øresundstolden uforholdsmæssigt mange år, lige indtil USA sagde fra i 1857.		En genial og indbringende idé var indførelsen af en Øresundstold i 1429. Borgen ’Krogen’ blev opført med henblik på, at den skulle opkræves i Helsingør. I [[Øresundstoldens baggrund]], en artikel i dette leksikon, kan man læse mere om flere forhold, der fører til dette tiltag: øget skibsfart, større skibe og færre sild - alt i alt noget, der fører til færre skatteindtægter. Hvert skib blev opkrævet for 1 [https://lex.dk/rosenobel Rosenobel], der røg direkte i kongens kasse, en told, som også dannede grundlag for Helsingørs vækst og velstand. Tolden var til gengæld ret upopulær hos dem, der skulle betale. For at bøde lidt på det lovede kongen at holde farvandene fri for sørøvere. Først i 1771 gik indtægterne for Øresundstolden i statskassen. Det lykkedes Danmark at opretholde Øresundstolden uforholdsmæssigt mange år, lige indtil USA sagde fra i 1857.
	Det gav en magtposition at have herredømmet over Østersøen. Ikke blot byens handel og rigdom, men også dens anseelse voksede, og den internationale by var med på nyeste mode. Til gengæld var byen sårbar under krige og sygdomme som f.eks. pest.		Det gav en magtposition at have herredømmet over Østersøen. Ikke blot byens handel og rigdom, men også dens anseelse voksede, og den internationale by var med på nyeste mode. Til gengæld var byen sårbar under krige og sygdomme som f.eks. [[Pest i Helsingør \| pest]].

	===Helsingørs anden storhedstid===		===Helsingørs anden storhedstid===
	Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af		Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af
	det storstilede [[Kronborg]] med ~~baggund~~ i Erik af Pommerns efterhånden forældede og ~~utilstrækkelie~~ borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollandske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Frederik 2. lod ~~også~~ et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.		det storstilede [[Kronborg]] med baggrund i Erik af Pommerns efterhånden forældede og utilstrækkelige borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollandske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Øresundstolden blev ændret således, at tolden blev opkrævet efter skibets last, og indtægterne steg betragteligt. Frederik 2. lod et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.

	Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og gik da under navnet [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by.		Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og gik da under navnet [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.

	'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''		'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''