Hellebækgaard - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Gården Hellebæk */ Præcisering af Gethus

2018-09-09T14:07:56Z

Gården Hellebæk: Præcisering af Gethus

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2018, 14:07
Linje 11:		Linje 11:

	===Gården Hellebæk===		===Gården Hellebæk===
	Gården bortforpagtes i 1619 og blev atter fæstegård. Tre år senere hæves fæstet, og herefter kaldtes gården Hellebæk (”Hellebeck”). En bestyrelse anvendte denne til administration af [[Hammermøllen]] i en årrække, mens ~~Gjethuset (~~kanonstøberiet) ved Lundehaven blev befæstet. Det tog 15 år, og i 1640 blev gården atter fæstegård. Den har formodentlig mistet sin betydning efter geværfabrikken og områdets generelle tilbagegang og forfald efter 1630'erne. Svenskernes hærgen i [[Hellebæk]] efter erobringen af [[Kronborg]] i 1658 under [[Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]] har næppe gjort tingenes tilstand bedre. Det uddybes lidt i afsnittet neden for om Stephen Hansen. Albrecht Carstensen, som havde med landbrug og fiskeri at gøre, omtales i 1681 som boende på gården. Gården blev købt og istandsat af en indvandrer fra Skåne, som ikke ville være underlagt svensk herredømme.		Gården bortforpagtes i 1619 og blev atter fæstegård. Tre år senere hæves fæstet, og herefter kaldtes gården Hellebæk (”Hellebeck”). En bestyrelse anvendte denne til administration af [[Hammermøllen]] i en årrække, mens kanonstøberiet ved Lundehaven blev befæstet (kaldet Gjethuset og med nyere stavemåde Gethuset). Det tog 15 år, og i 1640 blev gården atter fæstegård. Den har formodentlig mistet sin betydning efter geværfabrikken og områdets generelle tilbagegang og forfald efter 1630'erne. Svenskernes hærgen i [[Hellebæk]] efter erobringen af [[Kronborg]] i 1658 under [[Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]] har næppe gjort tingenes tilstand bedre. Det uddybes lidt i afsnittet neden for om Stephen Hansen. Albrecht Carstensen, som havde med landbrug og fiskeri at gøre, omtales i 1681 som boende på gården. Gården blev købt og istandsat af en indvandrer fra Skåne, som ikke ville være underlagt svensk herredømme.

	===Hellebækgaard===		===Hellebækgaard===

Charlotte Fenger: /* Hellebækgaard og Anden Verdenskrig */ Navn rettet

2018-07-19T12:15:02Z

Hellebækgaard og Anden Verdenskrig: Navn rettet

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2018, 12:15
Linje 92:		Linje 92:

	===Hellebækgaard og Anden Verdenskrig===		===Hellebækgaard og Anden Verdenskrig===
	Heinrich Carl Schimmelmann havde som den sidste i slægten adresse på Hellebækgaard. Han var glødende nazist, og Hellebækgaard blev anvendt til forskellige formål af nazisterne. Marie døde i juni 1945 på [[Øresundshospitalet]] i Helsingør og blev begravet på den gamle Hellebæk Kirkegård. Den ligger i udkanten af '''~~Hammermølleskov~~''', hvor [[Bøssemagergade]] løber sammen med [[Hellebækvej]]. Kirkegården blev anlagt i 1852 og udvidet i 1950.		Heinrich Carl Schimmelmann havde som den sidste i slægten adresse på Hellebækgaard. Han var glødende nazist, og Hellebækgaard blev anvendt til forskellige formål af nazisterne. Marie døde i juni 1945 på [[Øresundshospitalet]] i Helsingør og blev begravet på den gamle Hellebæk Kirkegård. Den ligger i udkanten af '''Hammermølle Skov''', hvor [[Bøssemagergade]] løber sammen med [[Hellebækvej]]. Kirkegården blev anlagt i 1852 og udvidet i 1950.

	En speciel lov om krigsskadeerstatning i forbindelse med Anden Verdenskrig medførte, at staten konfiskerede Hellebæk Gods inklusive Hellebækgaard i 1946 som tysk ejendom. ”Udvalget vedrørende Hellebæk Gods”, nedsat af udenrigsministeriet, fik til opgave at fordele godsets arealer. En opgave, der strakte sig over perioden 1948-1960.		En speciel lov om krigsskadeerstatning i forbindelse med Anden Verdenskrig medførte, at staten konfiskerede Hellebæk Gods inklusive Hellebækgaard i 1946 som tysk ejendom. ”Udvalget vedrørende Hellebæk Gods”, nedsat af udenrigsministeriet, fik til opgave at fordele godsets arealer. En opgave, der strakte sig over perioden 1948-1960.

Charlotte Fenger: /* Stephen Hansen */

2018-03-11T10:20:42Z

Stephen Hansen

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2018, 10:20
Linje 20:		Linje 20:

	===Stephen Hansen===		===Stephen Hansen===
	Siden omkring 1640 havde økonomisk ustabilitet præget virksomheden og området, som kom til udtryk i form af en række kriser, som skyldtes krigstilstand, pengemangel og ukvalificeret arbejdskraft. Først da regimentsskriver, overkrigskommissær og senere fabrikant, [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen] (1701-1770) i 1743 overtog Hammermøllen, som hele området blev kaldt, med hele den dertil hørende [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industrivirksomhed i Hellebæk], de store jord- samt skovarealer, kom der for alvor styr på foretagendet. Med sin dygtighed havde han arbejdet sig op fra grunden og fik i Hellebæk skabt [[Kronborg Geværfabrik]].		Siden omkring 1640 havde økonomisk ustabilitet præget virksomheden og området, som kom til udtryk i form af en række kriser, som skyldtes krigstilstand, pengemangel og ukvalificeret arbejdskraft. Først da regimentsskriver, overkrigskommissær og senere fabrikant, [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen] (1701-1770) i 1743 overtog
			'''Hammermøllen''', som hele området blev kaldt, med hele den dertil hørende [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industrivirksomhed i Hellebæk], de store jord- samt skovarealer, kom der for alvor styr på foretagendet. Med sin dygtighed havde han arbejdet sig op fra grunden og fik i Hellebæk skabt [[Kronborg Geværfabrik]].

	Stephen Hansen koncentrerede sig om produktion af våben, udbyggede, forbedrede og gjorde Hellebæk, som byen nu kaldtes, til et betydningsfuldt industrisamfund. Han importerede udenlandsk, kvalificeret arbejdskraft, og produktionen voksede. Bygninger og vandløb blev bragt i orden, og der blev bygget nye møller og boliger til fabrikkens ansatte.		Stephen Hansen koncentrerede sig om produktion af våben, udbyggede, forbedrede og gjorde Hellebæk, som byen nu kaldtes, til et betydningsfuldt industrisamfund. Han importerede udenlandsk, kvalificeret arbejdskraft, og produktionen voksede. Bygninger og vandløb blev bragt i orden, og der blev bygget nye møller og boliger til fabrikkens ansatte.

Charlotte Fenger: /* Stephen Hansen */ Mindre ændring

2018-03-11T10:03:10Z

Stephen Hansen: Mindre ændring

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2018, 10:03
Linje 20:		Linje 20:

	===Stephen Hansen===		===Stephen Hansen===
	Siden omkring 1640 havde økonomisk ustabilitet præget virksomheden og området, som kom til udtryk i form af en række kriser, som skyldtes krigstilstand, pengemangel og ukvalificeret arbejdskraft. Først da regimentsskriver, overkrigskommissær og senere fabrikant, [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen] (1701-1770) i 1743 overtog ~~[[Kronborg Geværfabrik \| våbenfabrikken]]~~ med hele den dertil hørende [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industrivirksomhed i Hellebæk], de store jord- samt skovarealer, kom der for alvor styr på foretagendet. Med sin dygtighed havde han arbejdet sig op fra grunden.		Siden omkring 1640 havde økonomisk ustabilitet præget virksomheden og området, som kom til udtryk i form af en række kriser, som skyldtes krigstilstand, pengemangel og ukvalificeret arbejdskraft. Først da regimentsskriver, overkrigskommissær og senere fabrikant, [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen] (1701-1770) i 1743 overtog Hammermøllen, som hele området blev kaldt, med hele den dertil hørende [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industrivirksomhed i Hellebæk], de store jord- samt skovarealer, kom der for alvor styr på foretagendet. Med sin dygtighed havde han arbejdet sig op fra grunden og fik i Hellebæk skabt [[Kronborg Geværfabrik]].

	Stephen Hansen koncentrerede sig om produktion af våben, udbyggede, forbedrede og gjorde Hellebæk, som byen nu kaldtes, til et betydningsfuldt industrisamfund. Han importerede udenlandsk, kvalificeret arbejdskraft, og produktionen voksede. Bygninger og vandløb blev bragt i orden, og der blev bygget nye møller og boliger til fabrikkens ansatte.		Stephen Hansen koncentrerede sig om produktion af våben, udbyggede, forbedrede og gjorde Hellebæk, som byen nu kaldtes, til et betydningsfuldt industrisamfund. Han importerede udenlandsk, kvalificeret arbejdskraft, og produktionen voksede. Bygninger og vandløb blev bragt i orden, og der blev bygget nye møller og boliger til fabrikkens ansatte.

	===Hellebækgaard - et nyt ”lystslot”===		===Hellebækgaard - et nyt ”lystslot”===

Charlotte Fenger: Indledning tilføjet

2018-03-11T07:53:38Z

Indledning tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2018, 07:53
Linje 1:		Linje 1:
			Måske var forgængeren for Hellebækgaard en [https://da.wikipedia.org/wiki/Skvatm%C3%B8lle ”skvatmølle”], den ældste form for vandmøller, som ikke krævede så meget vand. Valdemar Atterdag, som var konge fra 1340-1375, lod en del af disse oprette. En sådan skvatmølle blev måske senere til en vandmølle, og en lille hytte blev opført til den person, der skulle passe denne skvatmølle. Sådan kan det godt være begyndt.

	==En gård og dens beboere gennem tiderne==		==En gård og dens beboere gennem tiderne==

	==="Teglstrup, en liden fæstegaard"===		==="Teglstrup, en liden fæstegaard"===
	[[Billede:Hellebbaekgaardtegne.jpg\|250px\|right\|thumb\|Hellebækgaard. Tegning i Illustreret Tidende 1923]]		[[Billede:Hellebbaekgaardtegne.jpg\|250px\|right\|thumb\|Hellebækgaard. Tegning i Illustreret Tidende 1923]]
	Hellebækgaard er nævnt første gang i 1576 som en ”liden fæstegaard” ved stranden under navnet Teglstrup. Frederik 2. sørgede for, at gården blev ombygget til ladegård for [[Kronborg]] og forsynet med et haveanlæg. Men da kongen i 1588 døde få dage efter brevets udstedelse, nåede han ikke at opleve resultatet. Gården blev kun anvendt som ladegård i kort tid. Man ved, at kongelige gemakker blev indrettet i gården. ~~Han~~ nåede dog at præge området med udnyttelsen af vandkraft og etablering af en række møller. [[Kongens Mølle]] ud mod Nordre Strandvej findes stadig.		Hellebækgaard er nævnt første gang i 1576 som en ”liden fæstegaard” ved stranden under navnet Teglstrup. Frederik 2. sørgede for, at gården blev ombygget til ladegård for [[Kronborg]] og forsynet med et haveanlæg. Men da kongen i 1588 døde få dage efter brevets udstedelse, nåede han ikke at opleve resultatet. Gården blev kun anvendt som ladegård i kort tid og blev atter fæstegård i 1619. Man ved fra en synsforretning, at kongelige gemakker blev indrettet i gården: kongens gemak, dronningens gemak og et gemak for tjenerskabet. Frederik 2. nåede dog at præge området med udnyttelsen af vandkraft og etablering af en række møller. [[Kongens Mølle]] ud mod Nordre Strandvej findes stadig.

	===Inspektion og overnatning===		===Inspektion og overnatning===
Linje 48:		Linje 50:
	indtil dennes fald. Heinrich Carl von Schimmelmanns hustru Caroline kom til at indtage en fremstående plads i Caroline Mathildes kreds, og hun var en af de første, der fik en af hende oprettet Mathilde orden.		indtil dennes fald. Heinrich Carl von Schimmelmanns hustru Caroline kom til at indtage en fremstående plads i Caroline Mathildes kreds, og hun var en af de første, der fik en af hende oprettet Mathilde orden.

	Hellebækgaard trængte til ”en lille reparation” ved overtagelsen i ~~1768~~. To ensartede lave fløje efter [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Norden/Philip_de_Lange Philip de Lange]s tegninger blev opført, og disse omsluttede sammen med to toetages tværfløje gårdspladsen. Øverste etage blev forsynet med en festsal, som gik fra den ene ende af bygningen til den anden. Det medførte, at spiret af byggetekniske grunde blev brudt ned. De gamle vestlige bygninger blev erstattet af nye. Det er uklart, hvornår den vestlige toetagers tværbygning blev opført. Man formoder, at begge tværbygninger stammer fra arkitekt Philip de Lange.		Hellebækgaard trængte til ”en lille reparation” ved overtagelsen i 1769. To ensartede lave fløje efter [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Norden/Philip_de_Lange Philip de Lange]s tegninger blev opført, og disse omsluttede sammen med to toetages tværfløje gårdspladsen. Øverste etage blev forsynet med en festsal, som gik fra den ene ende af bygningen til den anden. Det medførte, at spiret af byggetekniske grunde blev brudt ned. De gamle vestlige bygninger blev erstattet af nye. Det er uklart, hvornår den vestlige toetagers tværbygning blev opført. Man formoder, at begge tværbygninger stammer fra arkitekt Philip de Lange.

	Trappen til hovedbygningen blev også lavet om i forbindelse hermed. En stor sten lå som trappeafsats øverst foran hoveddøren. Det viste sig, da stenen blev taget ned i 1952, at Stephen Hansen og hustrus monogram var på undersiden. Sandsynligvis har stenen udfyldt det trekantede felt i indgangspartiet over døren. Stenen kom efter ombygning i 1952 atter til ære og værdighed ved at blive anbragt i den sydlige kvists trekantede gavlfelt med monogramsiden synlig, selvom der næppe været udsmykning i Schimmelmanns tid. På den modsatte gavl er anbragt en anden sten, som man fandt på kældergulvet under kapellet med indskriften: ”Hidindtil har Herren hjulpet” - Stephen Hansen 1747. Måske har denne sten været placeret over hovedindgangen i begyndelsen, men er blevet afløst af den ovenfor omtalte sten med ægtefællernes monogram.		Trappen til hovedbygningen blev også lavet om i forbindelse hermed. En stor sten lå som trappeafsats øverst foran hoveddøren. Det viste sig, da stenen blev taget ned i 1952, at Stephen Hansen og hustrus monogram var på undersiden. Sandsynligvis har stenen udfyldt det trekantede felt i indgangspartiet over døren. Stenen kom efter ombygning i 1952 atter til ære og værdighed ved at blive anbragt i den sydlige kvists trekantede gavlfelt med monogramsiden synlig, selvom der næppe været udsmykning i Schimmelmanns tid. På den modsatte gavl er anbragt en anden sten, som man fandt på kældergulvet under kapellet med indskriften: ”Hidindtil har Herren hjulpet” - Stephen Hansen 1747. Måske har denne sten været placeret over hovedindgangen i begyndelsen, men er blevet afløst af den ovenfor omtalte sten med ægtefællernes monogram.

Charlotte Fenger: /* Heinrich Carl von Schimmelmann */ Årstal rettet

2018-03-06T09:46:05Z

Heinrich Carl von Schimmelmann: Årstal rettet

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2018, 09:46
Linje 34:		Linje 34:
	=== Heinrich Carl von Schimmelmann===		=== Heinrich Carl von Schimmelmann===
	[[Billede:Hellebakgaard2005.jpg\|250px\|right\|thumb\|Hellebækgaard 2005]]		[[Billede:Hellebakgaard2005.jpg\|250px\|right\|thumb\|Hellebækgaard 2005]]
	Den dygtige og enormt rige lensgreve og baron [https://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] (1724-1782) overtog geværfabrikken og godset i Hellebæk med alt dertil hørende i ~~1768~~. Hellebæk Gods blev betegnelsen for hele den sammensatte virksomhed med industri, skovbrug og landbrug med kornavl og kvægdrift, og godset blev administreret fra Hellebækgaard. Ligesom Stephen Hansen havde denne mand arbejdet sig op fra grunden til samfundets top.		Den dygtige og enormt rige lensgreve og baron [https://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] (1724-1782) overtog geværfabrikken og godset i Hellebæk med alt dertil hørende i 1769. Hellebæk Gods blev betegnelsen for hele den sammensatte virksomhed med industri, skovbrug og landbrug med kornavl og kvægdrift, og godset blev administreret fra Hellebækgaard. Ligesom Stephen Hansen havde denne mand arbejdet sig op fra grunden til samfundets top.

	Under [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyskland_1701_-_1786/Syv%C3%A5rskrigen Den Preussiske Syvårskrig] (1756-1763) havde han tjent store penge på krigsleverancer, især korn til Frederik den Stores hær. For at redde sin let tjente formue, som Frederik en Store muligvis gerne ville have del i, drog han til Danmark. Rygtet gik på, at han havde taget af Frederik den Stores krigskasse og at han under sin flugt fra Tyskland var blevet reddet af sin hvide hest, der havde svømmet med ham over Øresund. Han kom i land ved Hellebæk, og derfor slog han sig ned der. Hesten blev begravet ved skoven, men gik igen. Så man genfærdet, ville man være død inden der var gået tre dage.		Under [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyskland_1701_-_1786/Syv%C3%A5rskrigen Den Preussiske Syvårskrig] (1756-1763) havde han tjent store penge på krigsleverancer, især korn til Frederik den Stores hær. For at redde sin let tjente formue, som Frederik en Store muligvis gerne ville have del i, drog han til Danmark. Rygtet gik på, at han havde taget af Frederik den Stores krigskasse og at han under sin flugt fra Tyskland var blevet reddet af sin hvide hest, der havde svømmet med ham over Øresund. Han kom i land ved Hellebæk, og derfor slog han sig ned der. Hesten blev begravet ved skoven, men gik igen. Så man genfærdet, ville man være død inden der var gået tre dage.
Linje 41:		Linje 41:

	For at illustrere familiens store rigdom kan nævnes, at den Schimmelmannske familie ejede Hellebæk Gods med geværfabrik og alle dens dertil hørende arealer i form af skove, marker, fiskerlejer, kort sagt hele [[Hellebæk]] og [[Aalsgaarde]]. Derud over ejede de tre store godser i Jylland, bl.a. Lindenborg, samt et af de fornemste palæer i København indtil 1884 (senere [https://da.wikipedia.org/wiki/Odd_Fellow_Pal%C3%A6et Odd Fellow Palæet]).		For at illustrere familiens store rigdom kan nævnes, at den Schimmelmannske familie ejede Hellebæk Gods med geværfabrik og alle dens dertil hørende arealer i form af skove, marker, fiskerlejer, kort sagt hele [[Hellebæk]] og [[Aalsgaarde]]. Derud over ejede de tre store godser i Jylland, bl.a. Lindenborg, samt et af de fornemste palæer i København indtil 1884 (senere [https://da.wikipedia.org/wiki/Odd_Fellow_Pal%C3%A6et Odd Fellow Palæet]).
	Han ejede det største sukkerraffinaderi i landet samt de fire største på De Dansk Vestindiske Øer og havde desuden monopol på sukkersalg i Norge.		Han ejede det største sukkerraffinaderi i landet samt de fire største på De Dansk Vestindiske Øer og havde desuden monopol på sukkersalg i Norge.

	===Hellebækgaard og festsalen===		===Hellebækgaard og festsalen===

Charlotte Fenger: Tilføjelse m.m.

2018-03-01T11:47:13Z

Tilføjelse m.m.

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2018, 11:47
Linje 30:		Linje 30:
	Stephen Hansen fik i 1752 bevilling på drive kro i [[Aalsgaarde \| ”Aaalsgaard”]]. Den eksisterende krostue og brændevinsknejpen gik ikke godt, og sandsynligvis af hensyn til folk på fabrikken flyttede han kroen til Hellebækgaard, hvor den kom til at ligge i den østlige tværbygning. Det indbefattede et brændevinsbrænderi og ølbryggeri.		Stephen Hansen fik i 1752 bevilling på drive kro i [[Aalsgaarde \| ”Aaalsgaard”]]. Den eksisterende krostue og brændevinsknejpen gik ikke godt, og sandsynligvis af hensyn til folk på fabrikken flyttede han kroen til Hellebækgaard, hvor den kom til at ligge i den østlige tværbygning. Det indbefattede et brændevinsbrænderi og ølbryggeri.

	Det må være gået godt for Stephen Hansen, for han lod også et palæ i [[Strandgade 95]] opføre fra 1759-1761 i Helsingør, hvor han ligeledes anvendte [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Norden/~~Philip_de_LangePhilip~~ de Lange] som arkitekt. Han er bl.a. kendt for mastekranen fra 1749 på Holmen i København. Stephen Hansen trak sig tilbage som godsejer i 1865, og våbenfabrikken blev sat til salg igen, nu officielt under navnet [[Kronborg Geværfabrik]] (”Cronburger Gewehr Fabrike”). Det var en yderst veldrevet virksomhed, som var til overtagelse på dette tidspunkt.		Det må være gået godt for Stephen Hansen, for han lod også et palæ i [[Strandgade 95]] opføre fra 1759-1761 i Helsingør, hvor han ligeledes anvendte [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Norden/Philip_de_Lange Philip de Lange] som arkitekt. Han er bl.a. kendt for mastekranen fra 1749 på Holmen i København. Stephen Hansen trak sig tilbage som godsejer i 1865, og våbenfabrikken blev sat til salg igen, nu officielt under navnet [[Kronborg Geværfabrik]] (”Cronburger Gewehr Fabrike”). Det var en yderst veldrevet virksomhed, som var til overtagelse på dette tidspunkt.

	=== Heinrich Carl von Schimmelmann===		=== Heinrich Carl von Schimmelmann===
Linje 86:		Linje 86:

	=== Familiestrid på Hellebækgaard===		=== Familiestrid på Hellebækgaard===
	~~Grev~~ Werner Ernst Carl Schimmelmann (~~1985~~-1941) ejede Hellebækgaard fra 1900 og boede der fra 1929 til sin død i 1941. Hans nevø, ~~grev~~ Heinrich Carl Schimmelmann (1890-1971), ejede den Schimmelmannske del af Hellebæk Gods og havde beboelsesretten til Hellebækgaard. En familiestrid opstod i slutningen af 1940, da Heinrich Carls hustru, Marie, ville opmagasinere nogle møbler i det tidligere kapel under heftig modstand fra den iltre grev Werner, som på det tidspunkt var stærkt svækket af alderdom. Han døde på Esbønderup Sygehus d. 12. august 1941. Han blev begravet på øen i '''Bondedammen''', og [[Schimmelmanns gravsten]] findes endnu. En renovering og genrejsning af egetræskorset ved graven blev udført og bekostet i 2012 af [http://aneshus.dk/index.htm Selskabet til Anes Hus Bevarelse].		Lensgreve '''Werner Ernst Carl Schimmelmann''' (1865-1941) ejede Hellebækgaard fra 1900 og boede der fra 1929 til sin død i 1941. Hans nevø, lensgreve [https://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_Schimmelmann_(1890-1971) Heinrich Carl Schimmelmann] (1890-1971), ejede den Schimmelmannske del af Hellebæk Gods og havde beboelsesretten til Hellebækgaard. En familiestrid opstod i slutningen af 1940, da Heinrich Carls hustru, Marie, ville opmagasinere nogle møbler i det tidligere kapel under heftig modstand fra den iltre grev Werner, som på det tidspunkt var stærkt svækket af alderdom. Han døde på Esbønderup Sygehus d. 12. august 1941. Han blev begravet på øen i '''Bondedammen''', og [[Schimmelmanns gravsten]] findes endnu. En renovering og genrejsning af egetræskorset ved graven blev udført og bekostet i 2012 af [http://aneshus.dk/index.htm Selskabet til Anes Hus Bevarelse].

	===Hellebækgaard og Anden Verdenskrig===		===Hellebækgaard og Anden Verdenskrig===
	Heinrich Carl Schimmelmann havde som den sidste i slægten adresse på Hellebækgaard. Han var glødende nazist, og Hellebækgaard blev anvendt til forskellige formål af nazisterne. Marie døde i juni 1945 på [[Øresundshospitalet]] i Helsingør og blev begravet på den gamle Hellebæk Kirkegård. En speciel lov om krigsskadeerstatning i forbindelse med Anden Verdenskrig medførte, at staten konfiskerede Hellebæk Gods inklusive Hellebækgaard i 1946 som tysk ejendom. ”Udvalget vedrørende Hellebæk Gods”, nedsat af udenrigsministeriet, fik til opgave at fordele godsets arealer. En opgave, der strakte sig over perioden 1948-1960.		Heinrich Carl Schimmelmann havde som den sidste i slægten adresse på Hellebækgaard. Han var glødende nazist, og Hellebækgaard blev anvendt til forskellige formål af nazisterne. Marie døde i juni 1945 på [[Øresundshospitalet]] i Helsingør og blev begravet på den gamle Hellebæk Kirkegård. Den ligger i udkanten af '''Hammermølleskov''', hvor [[Bøssemagergade]] løber sammen med [[Hellebækvej]]. Kirkegården blev anlagt i 1852 og udvidet i 1950.

			En speciel lov om krigsskadeerstatning i forbindelse med Anden Verdenskrig medførte, at staten konfiskerede Hellebæk Gods inklusive Hellebækgaard i 1946 som tysk ejendom. ”Udvalget vedrørende Hellebæk Gods”, nedsat af udenrigsministeriet, fik til opgave at fordele godsets arealer. En opgave, der strakte sig over perioden 1948-1960.

	===Flygtninge på Hellebækgaard===		===Flygtninge på Hellebækgaard===
Linje 106:		Linje 108:

	===Navn og beliggenhed===		===Navn og beliggenhed===
	Navnet Hellebækgaard er en ældre stavemåde. I dag vil man støde på en mere nutidig stavemåde af Hellebækgård, som er beliggende på ~~adressen~~ Nordre Strandvej ~~129~~.		Navnet Hellebækgaard er en ældre stavemåde. I dag vil man støde på en mere nutidig stavemåde af Hellebækgård, som er beliggende ved '''nr. 129''' på [[Nordre Strandvej]].

	===Eksternt link===		===Eksternt link===

Charlotte Fenger: /* Eksterne links */ Rettelse

2018-02-26T16:27:02Z

Eksterne links: Rettelse

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2018, 16:27
Linje 108:		Linje 108:
	Navnet Hellebækgaard er en ældre stavemåde. I dag vil man støde på en mere nutidig stavemåde af Hellebækgård, som er beliggende på adressen Nordre Strandvej 129.		Navnet Hellebækgaard er en ældre stavemåde. I dag vil man støde på en mere nutidig stavemåde af Hellebækgård, som er beliggende på adressen Nordre Strandvej 129.

	===~~Eksterne links~~===		===Eksternt link===
	[http://www.hammermollen.dk/aarbog_15.pdf Hellebæk Gods. Retsopgøret – årsag og virkning (direkte link til årbog)]		[http://www.hammermollen.dk/aarbog_15.pdf Hellebæk Gods. Retsopgøret – årsag og virkning (direkte link til årbog)]

Charlotte Fenger: Links redigeret

2018-02-26T16:06:14Z

Links redigeret

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2018, 16:06
Linje 18:		Linje 18:

	===Stephen Hansen===		===Stephen Hansen===
	Siden omkring 1640 havde økonomisk ustabilitet præget virksomheden og området, som kom til udtryk i form af en række kriser, som skyldtes krigstilstand, pengemangel og ukvalificeret arbejdskraft. Først da regimentsskriver, overkrigskommissær og senere fabrikant, [http://denstoredanske.dk/~~Danmarks_geografi_og_historie~~/~~Danmarks_geografi~~/~~København~~/~~Hellebæk~~ Stephen Hansen] (1701-1770) i 1743 overtog [[Kronborg Geværfabrik \| våbenfabrikken]] med hele den dertil hørende [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industrivirksomhed i Hellebæk], de store jord- samt skovarealer, kom der for alvor styr på foretagendet. Med sin dygtighed havde han arbejdet sig op fra grunden.		Siden omkring 1640 havde økonomisk ustabilitet præget virksomheden og området, som kom til udtryk i form af en række kriser, som skyldtes krigstilstand, pengemangel og ukvalificeret arbejdskraft. Først da regimentsskriver, overkrigskommissær og senere fabrikant, [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen] (1701-1770) i 1743 overtog [[Kronborg Geværfabrik \| våbenfabrikken]] med hele den dertil hørende [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industrivirksomhed i Hellebæk], de store jord- samt skovarealer, kom der for alvor styr på foretagendet. Med sin dygtighed havde han arbejdet sig op fra grunden.

	Stephen Hansen koncentrerede sig om produktion af våben, udbyggede, forbedrede og gjorde Hellebæk, som byen nu kaldtes, til et betydningsfuldt industrisamfund. Han importerede udenlandsk, kvalificeret arbejdskraft, og produktionen voksede. Bygninger og vandløb blev bragt i orden, og der blev bygget nye møller og boliger til fabrikkens ansatte.		Stephen Hansen koncentrerede sig om produktion af våben, udbyggede, forbedrede og gjorde Hellebæk, som byen nu kaldtes, til et betydningsfuldt industrisamfund. Han importerede udenlandsk, kvalificeret arbejdskraft, og produktionen voksede. Bygninger og vandløb blev bragt i orden, og der blev bygget nye møller og boliger til fabrikkens ansatte.
Linje 30:		Linje 30:
	Stephen Hansen fik i 1752 bevilling på drive kro i [[Aalsgaarde \| ”Aaalsgaard”]]. Den eksisterende krostue og brændevinsknejpen gik ikke godt, og sandsynligvis af hensyn til folk på fabrikken flyttede han kroen til Hellebækgaard, hvor den kom til at ligge i den østlige tværbygning. Det indbefattede et brændevinsbrænderi og ølbryggeri.		Stephen Hansen fik i 1752 bevilling på drive kro i [[Aalsgaarde \| ”Aaalsgaard”]]. Den eksisterende krostue og brændevinsknejpen gik ikke godt, og sandsynligvis af hensyn til folk på fabrikken flyttede han kroen til Hellebækgaard, hvor den kom til at ligge i den østlige tværbygning. Det indbefattede et brændevinsbrænderi og ølbryggeri.

	Det må være gået godt for Stephen Hansen, for han lod også et palæ i [[Strandgade 95]] opføre fra 1759-1761 i Helsingør, hvor han ligeledes anvendte [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Norden/~~Philip_de_Lange Philip~~ de Lange] som arkitekt. Han er bl.a. kendt for mastekranen fra 1749 på Holmen i København. Stephen Hansen trak sig tilbage som godsejer i 1865, og våbenfabrikken blev sat til salg igen, nu officielt under navnet [[Kronborg Geværfabrik]] (”Cronburger Gewehr Fabrike”). Det var en yderst veldrevet virksomhed, som var til overtagelse på dette tidspunkt.		Det må være gået godt for Stephen Hansen, for han lod også et palæ i [[Strandgade 95]] opføre fra 1759-1761 i Helsingør, hvor han ligeledes anvendte [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Norden/Philip_de_LangePhilip de Lange] som arkitekt. Han er bl.a. kendt for mastekranen fra 1749 på Holmen i København. Stephen Hansen trak sig tilbage som godsejer i 1865, og våbenfabrikken blev sat til salg igen, nu officielt under navnet [[Kronborg Geværfabrik]] (”Cronburger Gewehr Fabrike”). Det var en yderst veldrevet virksomhed, som var til overtagelse på dette tidspunkt.

	=== Heinrich Carl von Schimmelmann===		=== Heinrich Carl von Schimmelmann===
Linje 38:		Linje 38:
	Under [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyskland_1701_-_1786/Syv%C3%A5rskrigen Den Preussiske Syvårskrig] (1756-1763) havde han tjent store penge på krigsleverancer, især korn til Frederik den Stores hær. For at redde sin let tjente formue, som Frederik en Store muligvis gerne ville have del i, drog han til Danmark. Rygtet gik på, at han havde taget af Frederik den Stores krigskasse og at han under sin flugt fra Tyskland var blevet reddet af sin hvide hest, der havde svømmet med ham over Øresund. Han kom i land ved Hellebæk, og derfor slog han sig ned der. Hesten blev begravet ved skoven, men gik igen. Så man genfærdet, ville man være død inden der var gået tre dage.		Under [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyskland_1701_-_1786/Syv%C3%A5rskrigen Den Preussiske Syvårskrig] (1756-1763) havde han tjent store penge på krigsleverancer, især korn til Frederik den Stores hær. For at redde sin let tjente formue, som Frederik en Store muligvis gerne ville have del i, drog han til Danmark. Rygtet gik på, at han havde taget af Frederik den Stores krigskasse og at han under sin flugt fra Tyskland var blevet reddet af sin hvide hest, der havde svømmet med ham over Øresund. Han kom i land ved Hellebæk, og derfor slog han sig ned der. Hesten blev begravet ved skoven, men gik igen. Så man genfærdet, ville man være død inden der var gået tre dage.

	H. C. Schimmelmann blev knyttet til den danske regering som finansiel rådgiver og garant i 1761, formidlede store lån til den danske stat og sanerede statsfinanserne ved at sælge krongods fra. Han blev optaget i Kommercekollegiet (et ministerium for handel i enevældens tid) i 1767. Han fik i 1768 titel af skatminister. Selv købte han krongodset Lindenborg og statens sukkerplantager på De Dansk Vestindiske Øer. At han havde god forstand på penge, kan næppe betvivles, heller ikke, at hans store succes som handelsmand beroede på en vis hårdhed i den sammenhæng. Et af hans skibe med det romantiske navn ”Grevinde Schimmelmann” dækkede over et noget mindre romantisk indhold, nemlig slavehandel (se også omtale i artikel om [[Kronborg Geværfabrik]] i Helsingør Leksikon, hvor [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/Nordamerikas_kolonisationshistorie/~~trekantshandel den~~ transatlantiske slavehandel] er omtalt).		H. C. Schimmelmann blev knyttet til den danske regering som finansiel rådgiver og garant i 1761, formidlede store lån til den danske stat og sanerede statsfinanserne ved at sælge krongods fra. Han blev optaget i Kommercekollegiet (et ministerium for handel i enevældens tid) i 1767. Han fik i 1768 titel af skatminister. Selv købte han krongodset Lindenborg og statens sukkerplantager på De Dansk Vestindiske Øer. At han havde god forstand på penge, kan næppe betvivles, heller ikke, at hans store succes som handelsmand beroede på en vis hårdhed i den sammenhæng. Et af hans skibe med det romantiske navn ”Grevinde Schimmelmann” dækkede over et noget mindre romantisk indhold, nemlig slavehandel (se også omtale i artikel om [[Kronborg Geværfabrik]] i Helsingør Leksikon, hvor [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/Nordamerikas_kolonisationshistorie/trekantshandelden transatlantiske slavehandel], også benævnt trekantshandelen, er omtalt).

	For at illustrere familiens store rigdom kan nævnes, at den Schimmelmannske familie ejede Hellebæk Gods med geværfabrik og alle dens dertil hørende arealer i form af skove, marker, fiskerlejer, kort sagt hele [[Hellebæk]] og [[Aalsgaarde]]. Derud over ejede de tre store godser i Jylland, bl.a. Lindenborg, samt et af de fornemste palæer i København indtil 1884 (senere [https://da.wikipedia.org/wiki/Odd_Fellow_Pal%C3%A6et Odd Fellow Palæet]).		For at illustrere familiens store rigdom kan nævnes, at den Schimmelmannske familie ejede Hellebæk Gods med geværfabrik og alle dens dertil hørende arealer i form af skove, marker, fiskerlejer, kort sagt hele [[Hellebæk]] og [[Aalsgaarde]]. Derud over ejede de tre store godser i Jylland, bl.a. Lindenborg, samt et af de fornemste palæer i København indtil 1884 (senere [https://da.wikipedia.org/wiki/Odd_Fellow_Pal%C3%A6et Odd Fellow Palæet]).
Linje 48:		Linje 48:
	indtil dennes fald. Heinrich Carl von Schimmelmanns hustru Caroline kom til at indtage en fremstående plads i Caroline Mathildes kreds, og hun var en af de første, der fik en af hende oprettet Mathilde orden.		indtil dennes fald. Heinrich Carl von Schimmelmanns hustru Caroline kom til at indtage en fremstående plads i Caroline Mathildes kreds, og hun var en af de første, der fik en af hende oprettet Mathilde orden.

	Hellebækgaard trængte til ”en lille reparation” ved overtagelsen i 1768. To ensartede lave fløje efter [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Norden/Philip_de_Lange Philip de Lange]s tegninger blev opført, og disse omsluttede sammen med to toetages tværfløje gårdspladsen. Øverste etage blev forsynet med en festsal, som gik fra den ene ende af bygningen til den anden. Det medførte, at spiret af byggetekniske grunde blev brudt ned. De gamle vestlige bygninger blev erstattet af nye. Det er uklart, hvornår den vestlige toetagers tværbygning blev opført. Man formoder, at begge tværbygninger stammer fra arkitekt Philip de Lange.		Hellebækgaard trængte til ”en lille reparation” ved overtagelsen i 1768. To ensartede lave fløje efter [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Norden/Philip_de_Lange Philip de Lange]s tegninger blev opført, og disse omsluttede sammen med to toetages tværfløje gårdspladsen. Øverste etage blev forsynet med en festsal, som gik fra den ene ende af bygningen til den anden. Det medførte, at spiret af byggetekniske grunde blev brudt ned. De gamle vestlige bygninger blev erstattet af nye. Det er uklart, hvornår den vestlige toetagers tværbygning blev opført. Man formoder, at begge tværbygninger stammer fra arkitekt Philip de Lange.

	Trappen til hovedbygningen blev også lavet om i forbindelse hermed. En stor sten lå som trappeafsats øverst foran hoveddøren. Det viste sig, da stenen blev taget ned i 1952, at Stephen Hansen og hustrus monogram var på undersiden. Sandsynligvis har stenen udfyldt det trekantede felt i indgangspartiet over døren. Stenen kom efter ombygning i 1952 atter til ære og værdighed ved at blive anbragt i den sydlige kvists trekantede gavlfelt med monogramsiden synlig, selvom der næppe været udsmykning i Schimmelmanns tid. På den modsatte gavl er anbragt en anden sten, som man fandt på kældergulvet under kapellet med indskriften: ”Hidindtil har Herren hjulpet” - Stephen Hansen 1747. Måske har denne sten været placeret over hovedindgangen i begyndelsen, men er blevet afløst af den ovenfor omtalte sten med ægtefællernes monogram.		Trappen til hovedbygningen blev også lavet om i forbindelse hermed. En stor sten lå som trappeafsats øverst foran hoveddøren. Det viste sig, da stenen blev taget ned i 1952, at Stephen Hansen og hustrus monogram var på undersiden. Sandsynligvis har stenen udfyldt det trekantede felt i indgangspartiet over døren. Stenen kom efter ombygning i 1952 atter til ære og værdighed ved at blive anbragt i den sydlige kvists trekantede gavlfelt med monogramsiden synlig, selvom der næppe været udsmykning i Schimmelmanns tid. På den modsatte gavl er anbragt en anden sten, som man fandt på kældergulvet under kapellet med indskriften: ”Hidindtil har Herren hjulpet” - Stephen Hansen 1747. Måske har denne sten været placeret over hovedindgangen i begyndelsen, men er blevet afløst af den ovenfor omtalte sten med ægtefællernes monogram.

	===Kro og kirke===		===Kro og kirke===
	Heinrich Carl Schimmelmann flyttede i løbet af de første år kroen på Hellebækgaard med alt, hvad dertil hørte, til et andet sted. Et lille brændevinsbrænderi og ølbryggeri, kaldet ”Færgehuset”, lå nede ved stranden. Den havde fra gammel tid og stadig privilegium til at holde kro samt brygge øl og brænde brændevin til fabrikkens ansatte. En ny arbejderbolig var blevet bygget mellem 1753-1763. H. C. Schimmelmann så muligheden for indretning af en kro i denne bygning i forbindelse med ”Færgehuset”, som var en god forretning. Den nye [[Hellebæk Kro]] blev kongelig privilegeret i 1769 og lå på hjørnet af [[Bøssemagergade]] og den nuværende Strandvej. Den blev udvidet efterhånden og udgør som grundlag den bygning, som stadig findes. [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Danske_skuespillere/Johanne_Luise_Heiberg Johanne Luise Heiberg] gjorde den og [[Anes Hus]] kendt i forbindelse med et sommerophold i 1847.		Heinrich Carl Schimmelmann flyttede i løbet af de første år kroen på Hellebækgaard med alt, hvad dertil hørte, til et andet sted. Et lille brændevinsbrænderi og ølbryggeri, kaldet ”Færgehuset”, lå nede ved stranden. Den havde fra gammel tid og stadig privilegium til at holde kro samt brygge øl og brænde brændevin til fabrikkens ansatte. En ny arbejderbolig var blevet bygget mellem 1753-1763. H. C. Schimmelmann så muligheden for indretning af en kro i denne bygning i forbindelse med ”Færgehuset”, som var en god forretning. Den nye [[Hellebæk Kro]] blev kongelig privilegeret i 1769 og lå på hjørnet af [[Bøssemagergade]] og den nuværende Strandvej. Den blev udvidet efterhånden og udgør som grundlag den bygning, som stadig findes. [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Danske_skuespillere/Johanne_Luise_Heiberg Johanne Luise Heiberg] gjorde den og [[Anes Hus]] kendt i forbindelse med et sommerophold i 1847.

	Allerede i 1770 indviedes et lille kapel i den østre længe på Hellebækgaard, netop der, hvor der havde været beværtning tidligere - det trak nærmest i den modsatte retning! Det var nok snarere en andagtsstue uden de store falbelader, for tanken var, at den også skulle kunne anvendes af katolikker. Man skulle enten til Hornbæk eller Tikøb for at komme i kirke. Senere blev et nyt kapel indviet i 1786 i den vestre toetages tværbygning, som først i 1920 blev afløst af [[Hellebæk Kirke]].		Allerede i 1770 indviedes et lille kapel i den østre længe på Hellebækgaard, netop der, hvor der havde været beværtning tidligere - det trak nærmest i den modsatte retning! Det var nok snarere en andagtsstue uden de store falbelader, for tanken var, at den også skulle kunne anvendes af katolikker. Man skulle enten til Hornbæk eller Tikøb for at komme i kirke. Senere blev et nyt kapel indviet i 1786 i den vestre toetages tværbygning, som først i 1920 blev afløst af [[Hellebæk Kirke]].
Linje 109:		Linje 109:

	===Eksterne links===		===Eksterne links===
	~~[http://www.cykelkurt.com/hist/hellebakgard.html Hellebækgaard]~~

	~~[http://billedsamling.hellebaek-aalsgaard.dk/#12.0 Billeder af Hellebækgaard fra Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forenings billedarkiv]~~

	[http://www.hammermollen.dk/aarbog_15.pdf Hellebæk Gods. Retsopgøret – årsag og virkning (direkte link til årbog)]		[http://www.hammermollen.dk/aarbog_15.pdf Hellebæk Gods. Retsopgøret – årsag og virkning (direkte link til årbog)]

Charlotte Fenger: /* Ernst Heinrich Schimmelmann */

2018-02-21T14:50:34Z

Ernst Heinrich Schimmelmann

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2018, 14:50
Linje 62:		Linje 62:
	indtil dennes fald. Heinrich Carl von Schimmelmanns, men blev atter inddraget i regeringen efter medansvar i kuppet mod samme i 1784, nu med titel som finansminister. Det var ved den lejlighed, at Frederik 4. gennemførte et statskup, så han blev kongemagtens legitime repræsentant. Ernst Schimmelmann blev optaget i Gehejmestatsrådet i 1788, et rådgivende udvalg for enevældige konger (gehejm betyder hemmelig, fortrolig, hjemlig).		indtil dennes fald. Heinrich Carl von Schimmelmanns, men blev atter inddraget i regeringen efter medansvar i kuppet mod samme i 1784, nu med titel som finansminister. Det var ved den lejlighed, at Frederik 4. gennemførte et statskup, så han blev kongemagtens legitime repræsentant. Ernst Schimmelmann blev optaget i Gehejmestatsrådet i 1788, et rådgivende udvalg for enevældige konger (gehejm betyder hemmelig, fortrolig, hjemlig).

	E. H. Schimmelmann udnyttede ved siden som privatperson de gode konjunkturer under Danmarks neutralitet i den såkaldte florissante tid. Han bidrog med sin holdning, som lagde sig op af Frederik 6.’s, til konfrontationen med England. Det førte til de skæbnesvangre begivenheder i dansk historie: [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Slaget_p%C3%A5_Reden Slaget på Reden] i 1801 og [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/~~Danmarks_geografi~~/~~Danske_slotte_og_herreg~~%C3%~~A5rde/Frederiksborg_Slot~~ Københavns bombardement] i 1807. Han blev afskediget efter [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/%C3%98konomisk_historie/Statsbankerotten_1813 Statsbankerotten i 1813], fordi hans forslag om forandring af pengevæsenet vakte harme. Han beholdt dog sin plads i Gehejmestatsrådet og var udenrigsminister fra 1824 til sin død i 1831.		E. H. Schimmelmann udnyttede ved siden som privatperson de gode konjunkturer under Danmarks neutralitet i den såkaldte florissante tid. Han bidrog med sin holdning, som lagde sig op af Frederik 6.’s, til konfrontationen med England. Det førte til de skæbnesvangre begivenheder i dansk historie: [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Slaget_p%C3%A5_Reden Slaget på Reden] i 1801 og [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/K%C3%B8benhavns_bombardement Københavns bombardement] i 1807. Han blev afskediget efter [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/%C3%98konomisk_historie/Statsbankerotten_1813 Statsbankerotten i 1813], fordi hans forslag om forandring af pengevæsenet vakte harme. Han beholdt dog sin plads i Gehejmestatsrådet og var udenrigsminister fra 1824 til sin død i 1831.

	===Kulturlivet på Hellebækgaard===		===Kulturlivet på Hellebækgaard===