Hellebæk Station - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Fotos indsat samt rykket

2018-10-15T14:47:55Z

Fotos indsat samt rykket

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2018, 14:47
Linje 1:		Linje 1:
	[[~~Billede:~~Hellebæk ~~station.jpg~~]]		[[Hellebæk]] har siden sidste del af 1800-tallet været et populært udflugtsmål. Her var det hele: skove, søer, damme og strand og overnatningsmuligheder. Før jernbanen holdt sit indtog, foregik rejsen til Hellebæk med dagvogn eller ved at sejle og var noget besværligere.
			[[Billede:Hellebaek Station-5.jpg\|400px\|right\|thumb\|Hellebæk Station set fra nordvest mod sydøst.]]
	~~'''Hellebæk Station''' set i retning mod Hornbæk~~. ~~Fotografiet er taget en sommerdag i 1906~~, ~~måske omkring~~ eller ~~kort tid efter Hornbækbanens indvielse d~~. 22. ~~maj. Læssesporet, som skulle have ført til sidesporet til klædefabrikken i~~ Hellebæk~~, ses i forgrunden~~.

	===Jernbanen og Hellebæk===		===Jernbanen og Hellebæk===
	[[Hellebæk]] har siden sidste del af 1800-tallet været et populært udflugtsmål. Her var det hele: skove, søer, damme og strand og overnatningsmuligheder. Før jernbanen holdt sit indtog, foregik rejsen til Hellebæk med dagvogn eller ved at sejle og var noget besværligere. Trafikken voksede med stor hast i sommerperioden, fordi det var noget nemmere at tage toget end de tidligere måder at lade sig transportere på. I takt med turismens fremmarch dukkede hoteller og pensionater op, men også éndags udflugter blev nu meget nemmere. Det var ikke længere forbeholdt de få at drage til de smukke og idylliske omgivelser i [http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ skovene] omkring Hellebæk. Efterhånden benyttede også de faste beboere Hornbækbanen.		Trafikken voksede med stor hast i sommerperioden, fordi det var noget nemmere at tage toget end de tidligere måder at lade sig transportere på. I takt med turismens fremmarch dukkede hoteller og pensionater op, men også éndags udflugter blev nu meget nemmere. Det var ikke længere forbeholdt de få at drage til de smukke og idylliske omgivelser i [http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ skovene] omkring Hellebæk. Efterhånden benyttede også de faste beboere Hornbækbanen.

	===Stationen omgivet af skov===		===Stationen omgivet af skov===
			[[Billede:Hellebaek Station-1.jpg\|350px\|left\|thumb\|Hellebæk Station set fra nordvest mod sydøst.]]
	'''Hellebæk Station''' ligger i udkanten af [[Teglstrup Hegn]]. Den grænser op til '''Hammermølle Skov''', og [[Hammermøllen]] ligger tæt ved stationen. Fra [[Bøssemagergade]] fører [[Hellebæk Stationsvej]] til nr. 21, hvor stationsbygningen ligger. Det er den første egentlige station efter [[Grønnehave Station]], toglederstation og den største på [[Hornbækbanen]], som åbnede i 1906. Her var toglederkontoret, og herfra styrede og overvågede toglederen hele trafikken på Hornbækbanen.		'''Hellebæk Station''' ligger i udkanten af [[Teglstrup Hegn]]. Den grænser op til '''Hammermølle Skov''', og [[Hammermøllen]] ligger tæt ved stationen. Fra [[Bøssemagergade]] fører [[Hellebæk Stationsvej]] til nr. 21, hvor stationsbygningen ligger. Det er den første egentlige station efter [[Grønnehave Station]], toglederstation og den største på [[Hornbækbanen]], som åbnede i 1906. Her var toglederkontoret, og herfra styrede og overvågede toglederen hele trafikken på Hornbækbanen.
	Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og retirader var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter).		Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og retirader var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter).
Linje 13:		Linje 13:

	===Stationsbygningen===		===Stationsbygningen===
	Stationen efter Hellebæk er den lidt større [[Ålsgårde Station]], og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra [[Boderne]], Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, '''Jacob Frederik Brandt''' (1843-1908). De fem stationer på Hornbækbanen afveg fra andre stationsbygninger ved at have et præg af en villa, forstærket af, at slyngplanter og buske prydede mure og plankeværk. Grønnehave har dog et noget andet udseende, som der var delte meninger om efter opførelsen. Hellebæk Station blev, som de øvrige fire stationer, opført i mursten og havde helt fra begyndelsen en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, hvilket vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader. Stationsbygningen i Hellebæk var en vinkelbygning med en enkelt fløj til at begynde med. Den nordligste del ud mod Bøssemagergade var en tværbygning, hvor gavlen vendte ud mod perronen, og den sydlige fløj flugtede med perronen.		[[Billede:Hellebaek Station-4.jpg\|355px\|left\|thumb\|Hellebæk Station - set fra den ene side... Foto fra oktober 2018.]]
			[[Billede:Hellebaek Station-3.jpg\|300px\|right\|thumb\|Hellebæk Station- set fra den anden side... Foto fra oktober 2018.]] Stationen efter Hellebæk er den lidt større [[Ålsgårde Station]], og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra [[Boderne]], Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, '''Jacob Frederik Brandt''' (1843-1908). De fem stationer på Hornbækbanen afveg fra andre stationsbygninger ved at have et præg af en villa, forstærket af, at slyngplanter og buske prydede mure og plankeværk. Grønnehave har dog et noget andet udseende, som der var delte meninger om efter opførelsen. Hellebæk Station blev, som de øvrige fire stationer, opført i mursten og havde helt fra begyndelsen en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, hvilket vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader. Stationsbygningen i Hellebæk var en vinkelbygning med en enkelt fløj til at begynde med. Den nordligste del ud mod Bøssemagergade var en tværbygning, hvor gavlen vendte ud mod perronen, og den sydlige fløj flugtede med perronen.

	===Undervurdering af station===		===Undervurdering af station===
Linje 23:		Linje 24:
	===Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”===		===Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”===
	Hellebæk var et specielt sted allerede tidligt. [[Hellebækgaard]] blev i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet et centrum for danske og tyske kunstnere og videnskabsmænd i den periode, hvor stedet var sommerbolig for ægteparret [https://da.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Schimmelmann Charlotte] og [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Ernst_Schimmelmann Ernst von Schimmelmann]. Allerede i 1847 banede [[Johanne Luise Heiberg]] så småt vejen for turismen. I sommeren 1847 boede ægteparret Heiberg på [[Hellebæk Kro]]. De tilhørte kultureliten i København på den tid. Det var under dette ophold, at Johanne Luise Heiberg gjorde [[Anes Hus]] kendt. Senere fulgte malere og andre kulturpersoner, og efterhånden blev det mere almindeligt med et sommerophold i området.		Hellebæk var et specielt sted allerede tidligt. [[Hellebækgaard]] blev i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet et centrum for danske og tyske kunstnere og videnskabsmænd i den periode, hvor stedet var sommerbolig for ægteparret [https://da.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Schimmelmann Charlotte] og [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Ernst_Schimmelmann Ernst von Schimmelmann]. Allerede i 1847 banede [[Johanne Luise Heiberg]] så småt vejen for turismen. I sommeren 1847 boede ægteparret Heiberg på [[Hellebæk Kro]]. De tilhørte kultureliten i København på den tid. Det var under dette ophold, at Johanne Luise Heiberg gjorde [[Anes Hus]] kendt. Senere fulgte malere og andre kulturpersoner, og efterhånden blev det mere almindeligt med et sommerophold i området.

			[[Billede:Hellebæk station.jpg]]
			'''Hellebæk Station''' set i retning mod Hornbæk. Fotografiet er taget en sommerdag i 1906, måske omkring eller kort tid efter Hornbækbanens indvielse d. 22. maj. Læssesporet, som skulle have ført til sidesporet til klædefabrikken i Hellebæk, ses i forgrunden.

	===Eksterne links===		===Eksterne links===

Charlotte Fenger: /* Undervurdering af station */ Mindre tilføjelse

2018-07-27T10:38:15Z

Undervurdering af station: Mindre tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 27. jul. 2018, 10:38
Linje 16:		Linje 16:

	===Undervurdering af station===		===Undervurdering af station===
	Planlæggerne havde ikke helt taget højde for omfanget af trafikken på Hellebæk Station. Det blev derfor nødvendigt med en tilbygning ret hurtigt efter, at stationen blev taget i brug. Både postkontor samt telegrafstation blev etableret, og [[Hellebæk Postkontor]] blev flyttet hertil. Hellebæk Posthus blev oprettet i 1876 som posthus og dengang Nordkystens første af slagsen. Den nye fløj blev tilføjet i den nordlige ende af vinkelbygningen ud mod Bøssemagergade og rummede ventesal og kontor. Et par brede tagkviste blev tilført på begge fløjene ud mod perronen på et eller andet tidspunkt. Med disse tilføjelser fremstår bygningen i dag, som da den blev opført. To små venteskure er opført lidt syd for og nord for stationsbygningen som en konsekvens af, at bygningen ikke længere fungerer som station. Den er, som de andre stationer på Hornbækbanen, overgået til privateje. Alle stationsbygninger er betegnet som bevaringsværdige.		Planlæggerne havde ikke helt taget højde for omfanget af trafikken på Hellebæk Station. Det blev derfor nødvendigt med en tilbygning ret hurtigt efter, at stationen blev taget i brug. Både postkontor samt telegrafstation blev etableret, og [[Hellebæk Postkontor]] blev flyttet hertil. Hellebæk Posthus blev oprettet i 1876 som posthus og dengang Nordkystens første af slagsen. Den nye fløj blev tilføjet i den nordlige ende af vinkelbygningen ud mod Bøssemagergade og rummede ventesal og kontor. Et par brede tagkviste blev tilført på begge fløjene ud mod perronen på et eller andet tidspunkt. Med disse tilføjelser fremstår bygningen i dag, som da den blev opført. To små venteskure er opført lidt syd for og nord for stationsbygningen som en konsekvens af, at bygningen ikke længere fungerer som station. Den er, som de andre stationer på Hornbækbanen, overgået til privateje, og ejendommen er omgivet af et plankeværk. Alle stationsbygninger er betegnet som bevaringsværdige.

	===Godstransport===		===Godstransport===

Charlotte Fenger: /* Stationen omgivet af skov */ Mindre rettelse

2018-07-23T09:06:55Z

Stationen omgivet af skov: Mindre rettelse

← Ældre version		Versionen fra 23. jul. 2018, 09:06
Linje 10:		Linje 10:
	Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og retirader var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter).		Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og retirader var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter).

	Jernbanesporet krydser Bøssemagergade lige nordvest for stationen i en jernbaneoverkørsel, der er bevogtet med ~~helbomme~~, blink og klokker. De første mange år var overskæringen ubevogtet og som [[Wilhelm Moldenhawer]] (1831-1917) mente, dødsens farlig. Han var administrator af [[Det Schimmelmannske Fideikommis]] og boede tæt ved jernbaneoverskæringen i Bøssemagergade 60. Efter lovpåbud i 1933 blev der i hele landet opsat blinklys ved de mest trafikerede overskæringer. En viktualiehandler med efternavnet Jensen blev efter sigende påkørt af toget med invalidering til følge, og det til trods for både blinklys og togets fløjte. Jernbaneoverkørslen i Hellebæk blev først udstyret med bomme omkring 1995.		Jernbanesporet krydser Bøssemagergade lige nordvest for stationen i en jernbaneoverkørsel, der er bevogtet med bomme, blink og klokker. De første mange år var overskæringen ubevogtet og som [[Wilhelm Moldenhawer]] (1831-1917) mente, dødsens farlig. Han var administrator af [[Det Schimmelmannske Fideikommis]] og boede tæt ved jernbaneoverskæringen i Bøssemagergade 60. Efter lovpåbud i 1933 blev der i hele landet opsat blinklys ved de mest trafikerede overskæringer. En viktualiehandler med efternavnet Jensen blev efter sigende påkørt af toget med invalidering til følge, og det til trods for både blinklys og togets fløjte. Jernbaneoverkørslen i Hellebæk blev først udstyret med bomme omkring 1995.

	===Stationsbygningen===		===Stationsbygningen===

Charlotte Fenger: /* Undervurdering af station */ Mindre tilføjelse

2018-05-12T10:03:40Z

Undervurdering af station: Mindre tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2018, 10:03
Linje 16:		Linje 16:

	===Undervurdering af station===		===Undervurdering af station===
	Planlæggerne havde ikke helt taget højde for omfanget af trafikken på Hellebæk Station. Det blev derfor nødvendigt med en tilbygning ret hurtigt efter, at stationen blev taget i brug. Både postkontor samt telegrafstation blev etableret. Den nye fløj blev tilføjet i den nordlige ende af vinkelbygningen ud mod Bøssemagergade og rummede ventesal og kontor. Et par brede tagkviste blev tilført på begge fløjene ud mod perronen på et eller andet tidspunkt. Med disse tilføjelser fremstår bygningen i dag, som da den blev opført. To små venteskure er opført lidt syd for og nord for stationsbygningen som en konsekvens af, at bygningen ikke længere fungerer som station. Den er, som de andre stationer på Hornbækbanen, overgået til privateje. Alle stationsbygninger er betegnet som bevaringsværdige.		Planlæggerne havde ikke helt taget højde for omfanget af trafikken på Hellebæk Station. Det blev derfor nødvendigt med en tilbygning ret hurtigt efter, at stationen blev taget i brug. Både postkontor samt telegrafstation blev etableret, og [[Hellebæk Postkontor]] blev flyttet hertil. Hellebæk Posthus blev oprettet i 1876 som posthus og dengang Nordkystens første af slagsen. Den nye fløj blev tilføjet i den nordlige ende af vinkelbygningen ud mod Bøssemagergade og rummede ventesal og kontor. Et par brede tagkviste blev tilført på begge fløjene ud mod perronen på et eller andet tidspunkt. Med disse tilføjelser fremstår bygningen i dag, som da den blev opført. To små venteskure er opført lidt syd for og nord for stationsbygningen som en konsekvens af, at bygningen ikke længere fungerer som station. Den er, som de andre stationer på Hornbækbanen, overgået til privateje. Alle stationsbygninger er betegnet som bevaringsværdige.

	===Godstransport===		===Godstransport===

Charlotte Fenger: /* Stationen omgivet af skov */ Mindre ændring

2018-05-12T06:37:18Z

Stationen omgivet af skov: Mindre ændring

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2018, 06:37
Linje 7:		Linje 7:

	===Stationen omgivet af skov===		===Stationen omgivet af skov===
	'''Hellebæk Station''' ligger i udkanten af [[Teglstrup Hegn]]. Den grænser op til '''Hammermølle Skov''', og [[Hammermøllen]] ligger tæt ved stationen. Fra [[Bøssemagergade]] fører [[Hellebæk Stationsvej]] til nr. 21, hvor stationsbygningen ligger. Det er den første egentlige station efter [[Grønnehave Station]], ~~hovedstationen~~ og den største på [[Hornbækbanen]], som åbnede i 1906. Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og retirader var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter).		'''Hellebæk Station''' ligger i udkanten af [[Teglstrup Hegn]]. Den grænser op til '''Hammermølle Skov''', og [[Hammermøllen]] ligger tæt ved stationen. Fra [[Bøssemagergade]] fører [[Hellebæk Stationsvej]] til nr. 21, hvor stationsbygningen ligger. Det er den første egentlige station efter [[Grønnehave Station]], toglederstation og den største på [[Hornbækbanen]], som åbnede i 1906. Her var toglederkontoret, og herfra styrede og overvågede toglederen hele trafikken på Hornbækbanen.
			Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og retirader var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter).

	Jernbanesporet krydser Bøssemagergade lige nordvest for stationen i en jernbaneoverkørsel, der er bevogtet med helbomme, blink og klokker. De første mange år var overskæringen ubevogtet og som [[Wilhelm Moldenhawer]] (1831-1917) mente, dødsens farlig. Han var administrator af [[Det Schimmelmannske Fideikommis]] og boede tæt ved jernbaneoverskæringen i Bøssemagergade 60. Efter lovpåbud i 1933 blev der i hele landet opsat blinklys ved de mest trafikerede overskæringer. En viktualiehandler med efternavnet Jensen blev efter sigende påkørt af toget med invalidering til følge, og det til trods for både blinklys og togets fløjte. Jernbaneoverkørslen i Hellebæk blev først udstyret med bomme omkring 1995.		Jernbanesporet krydser Bøssemagergade lige nordvest for stationen i en jernbaneoverkørsel, der er bevogtet med helbomme, blink og klokker. De første mange år var overskæringen ubevogtet og som [[Wilhelm Moldenhawer]] (1831-1917) mente, dødsens farlig. Han var administrator af [[Det Schimmelmannske Fideikommis]] og boede tæt ved jernbaneoverskæringen i Bøssemagergade 60. Efter lovpåbud i 1933 blev der i hele landet opsat blinklys ved de mest trafikerede overskæringer. En viktualiehandler med efternavnet Jensen blev efter sigende påkørt af toget med invalidering til følge, og det til trods for både blinklys og togets fløjte. Jernbaneoverkørslen i Hellebæk blev først udstyret med bomme omkring 1995.

	===Stationsbygningen===		===Stationsbygningen===

Charlotte Fenger: /* Godstransport */ Ord tilføjet

2018-05-11T13:23:01Z

Godstransport: Ord tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2018, 13:23
Linje 18:		Linje 18:

	===Godstransport===		===Godstransport===
	Et 140 meter langt omløbsspor samt læssespor blev anlagt. Omløbssporet betød, at tog kunne krydse hinanden her, da banen ellers var enkeltsporet. Det havde fra begyndelsen været meningen, at et sidespor til Hornbækbanen skulle oprettes med forbindelse mellem Hellebæk Station og [[Hellebæk Klædefabrik]]. Et skiftespor blev lagt an på stationen for at kunne rangere godsvogne til klædefabrikken, men den videre sporføring blev aldrig ført til ende. Hellebæk Klædefabrik skulle selv står for udgifterne. De specielle forhold i Hellebæks terræn med det store fald ned mod Øresund gjorde opgaven blev så besværlig, at den blev opgivet. Klædefabrikken blev etableret i 1870 efter at [[Kronborg Geværfabrik]] blev nedlagt. På et tidspunkt er perron nr. 2 blevet anlagt midt mellem de to spor.		Et 140 meter langt omløbsspor samt læssespor blev anlagt. Omløbssporet betød, at tog kunne krydse hinanden her, da banen ellers var enkeltsporet. Det havde fra begyndelsen været meningen, at et sidespor til Hornbækbanen skulle oprettes med forbindelse mellem Hellebæk Station og [[Hellebæk Klædefabrik]]. Et skiftespor blev lagt an på stationen for at kunne rangere godsvogne til klædefabrikken, men den videre sporføring blev aldrig ført til ende. Hellebæk Klædefabrik skulle selv står for udgifterne. De specielle forhold i Hellebæks terræn med det store fald ned mod Øresund gjorde opgaven blev så besværlig, at den blev opgivet. Klædefabrikken blev etableret i 1870 efter at [[Kronborg Geværfabrik]] blev nedlagt. På et tidspunkt er perron nr. 2 blevet anlagt midt mellem de to nuværende spor.

	===Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”===		===Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”===

Charlotte Fenger: Flere justeringer

2018-05-10T14:57:34Z

Flere justeringer

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2018, 14:57
Linje 9:		Linje 9:
	'''Hellebæk Station''' ligger i udkanten af [[Teglstrup Hegn]]. Den grænser op til '''Hammermølle Skov''', og [[Hammermøllen]] ligger tæt ved stationen. Fra [[Bøssemagergade]] fører [[Hellebæk Stationsvej]] til nr. 21, hvor stationsbygningen ligger. Det er den første egentlige station efter [[Grønnehave Station]], hovedstationen og den største på [[Hornbækbanen]], som åbnede i 1906. Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og retirader var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter).		'''Hellebæk Station''' ligger i udkanten af [[Teglstrup Hegn]]. Den grænser op til '''Hammermølle Skov''', og [[Hammermøllen]] ligger tæt ved stationen. Fra [[Bøssemagergade]] fører [[Hellebæk Stationsvej]] til nr. 21, hvor stationsbygningen ligger. Det er den første egentlige station efter [[Grønnehave Station]], hovedstationen og den største på [[Hornbækbanen]], som åbnede i 1906. Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og retirader var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter).

	Jernbanesporet krydser Bøssemagergade lige nordvest for stationen i en jernbaneoverkørsel, der er bevogtet med ~~bomme~~. De første mange år var overskæringen ubevogtet og som [[Wilhelm Moldenhawer]] (1831-1917)mente, dødsens farlig. Han var administrator af [[Det Schimmelmannske Fideikommis]] og boede tæt ved jernbaneoverskæringen i Bøssemagergade 60. Efter lovpåbud i 1933 blev der i hele landet opsat blinklys ved de mest trafikerede overskæringer. En viktualiehandler med efternavnet Jensen blev efter sigende påkørt af toget med invalidering til følge, og det til trods for både blinklys og togets fløjte. Jernbaneoverkørslen i Hellebæk blev først udstyret med bomme omkring 1995.		Jernbanesporet krydser Bøssemagergade lige nordvest for stationen i en jernbaneoverkørsel, der er bevogtet med helbomme, blink og klokker. De første mange år var overskæringen ubevogtet og som [[Wilhelm Moldenhawer]] (1831-1917) mente, dødsens farlig. Han var administrator af [[Det Schimmelmannske Fideikommis]] og boede tæt ved jernbaneoverskæringen i Bøssemagergade 60. Efter lovpåbud i 1933 blev der i hele landet opsat blinklys ved de mest trafikerede overskæringer. En viktualiehandler med efternavnet Jensen blev efter sigende påkørt af toget med invalidering til følge, og det til trods for både blinklys og togets fløjte. Jernbaneoverkørslen i Hellebæk blev først udstyret med bomme omkring 1995.

	===Stationsbygningen===		===Stationsbygningen===
	Stationen efter Hellebæk er den lidt større [[Ålsgårde Station]], og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra [[Boderne]], Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, '''Jacob Frederik Brandt''' (1843-1908). ~~Stationsbygningen i Hellebæk var~~ en ~~vinkelbygning med en enkelt fløj til~~ at ~~begynde med~~. ~~Den er~~ opført i mursten og havde helt fra begyndelsen en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, ~~det~~ vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader. Den nordligste del ud mod Bøssemagergade var en tværbygning, hvor gavlen vendte ud mod perronen, og den sydlige fløj flugtede med perronen.		Stationen efter Hellebæk er den lidt større [[Ålsgårde Station]], og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra [[Boderne]], Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, '''Jacob Frederik Brandt''' (1843-1908). De fem stationer på Hornbækbanen afveg fra andre stationsbygninger ved at have et præg af en villa, forstærket af, at slyngplanter og buske prydede mure og plankeværk. Grønnehave har dog et noget andet udseende, som der var delte meninger om efter opførelsen. Hellebæk Station blev, som de øvrige fire stationer, opført i mursten og havde helt fra begyndelsen en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, hvilket vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader. Stationsbygningen i Hellebæk var en vinkelbygning med en enkelt fløj til at begynde med. Den nordligste del ud mod Bøssemagergade var en tværbygning, hvor gavlen vendte ud mod perronen, og den sydlige fløj flugtede med perronen.

	Planlæggerne havde ikke helt taget højde for omfanget af trafikken på Hellebæk Station. Det blev derfor nødvendigt med en tilbygning ret hurtigt efter, at stationen blev taget i brug. Både postkontor samt telegrafstation blev etableret. Den nye fløj blev tilføjet i den nordlige ende af vinkelbygningen ud mod Bøssemagergade og rummede ventesal og kontor. Et par brede tagkviste blev tilført på begge fløjene ud mod perronen ~~relativt kort tid efter, at stationen blev taget i brug~~. Med disse tilføjelser fremstår bygningen i dag som da den blev opført. ~~Stationen fungerer~~ ikke længere som station, ~~men er~~ som de andre stationer på Hornbækbanen overgået til privateje. De er ~~alle blevet~~ betegnet som bevaringsværdige.		===Undervurdering af station===
			Planlæggerne havde ikke helt taget højde for omfanget af trafikken på Hellebæk Station. Det blev derfor nødvendigt med en tilbygning ret hurtigt efter, at stationen blev taget i brug. Både postkontor samt telegrafstation blev etableret. Den nye fløj blev tilføjet i den nordlige ende af vinkelbygningen ud mod Bøssemagergade og rummede ventesal og kontor. Et par brede tagkviste blev tilført på begge fløjene ud mod perronen på et eller andet tidspunkt. Med disse tilføjelser fremstår bygningen i dag, som da den blev opført. To små venteskure er opført lidt syd for og nord for stationsbygningen som en konsekvens af, at bygningen ikke længere fungerer som station. Den er, som de andre stationer på Hornbækbanen, overgået til privateje. Alle stationsbygninger er betegnet som bevaringsværdige.

	===Godstransport===		===Godstransport===
	Et 140 meter langt omløbsspor samt læssespor blev anlagt. Omløbssporet betød, at tog kunne krydse hinanden her, da banen ellers var enkeltsporet. Det havde fra begyndelsen været meningen, at et sidespor til Hornbækbanen skulle oprettes med forbindelse mellem Hellebæk Station og [[Hellebæk Klædefabrik]]. Et skiftespor blev lagt an på stationen for at kunne rangere godsvogne til klædefabrikken, men den videre sporføring blev aldrig ført til ende. Hellebæk Klædefabrik skulle selv står for udgifterne. De specielle forhold i Hellebæks terræn med det store fald ned mod Øresund gjorde opgaven blev så besværlig, at den blev opgivet. Klædefabrikken blev etableret i 1870 efter at [[Kronborg Geværfabrik]] blev nedlagt.		Et 140 meter langt omløbsspor samt læssespor blev anlagt. Omløbssporet betød, at tog kunne krydse hinanden her, da banen ellers var enkeltsporet. Det havde fra begyndelsen været meningen, at et sidespor til Hornbækbanen skulle oprettes med forbindelse mellem Hellebæk Station og [[Hellebæk Klædefabrik]]. Et skiftespor blev lagt an på stationen for at kunne rangere godsvogne til klædefabrikken, men den videre sporføring blev aldrig ført til ende. Hellebæk Klædefabrik skulle selv står for udgifterne. De specielle forhold i Hellebæks terræn med det store fald ned mod Øresund gjorde opgaven blev så besværlig, at den blev opgivet. Klædefabrikken blev etableret i 1870 efter at [[Kronborg Geværfabrik]] blev nedlagt. På et tidspunkt er perron nr. 2 blevet anlagt midt mellem de to spor.

	===Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”===		===Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”===

Charlotte Fenger: Flere småændringer

2018-05-03T11:51:03Z

Flere småændringer

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2018, 11:51
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Hellebæk station.jpg]]		[[Billede:Hellebæk station.jpg]]

	'''Hellebæk Station''' set i retning mod Hornbæk. Fotografiet er taget en sommerdag i 1906, måske omkring eller kort tid efter Hornbækbanens indvielse d. 22. maj.		'''Hellebæk Station''' set i retning mod Hornbæk. Fotografiet er taget en sommerdag i 1906, måske omkring eller kort tid efter Hornbækbanens indvielse d. 22. maj. Læssesporet, som skulle have ført til sidesporet til klædefabrikken i Hellebæk, ses i forgrunden.

	===Jernbanen og Hellebæk===		===Jernbanen og Hellebæk===
Linje 7:		Linje 7:

	===Stationen omgivet af skov===		===Stationen omgivet af skov===
	'''Hellebæk Station''' ligger i udkanten af [[Teglstrup Hegn]]. Den grænser op til '''Hammermølle Skov''', og [[Hammermøllen]] ligger tæt ved stationen. Det er den første egentlige station efter [[Grønnehave Station]], hovedstationen og den største på [[Hornbækbanen]], som åbnede i 1906. Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og ~~toiletbygninger~~ var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter). Jernbanesporet krydser [[Bøssemagergade]] lige nordvest for stationen i en ~~bevogtet~~ jernbaneoverkørsel, og ~~her fra fører~~ [[~~Hellebæk Stationsvej~~]] til ~~stationen~~.		'''Hellebæk Station''' ligger i udkanten af [[Teglstrup Hegn]]. Den grænser op til '''Hammermølle Skov''', og [[Hammermøllen]] ligger tæt ved stationen. Fra [[Bøssemagergade]] fører [[Hellebæk Stationsvej]] til nr. 21, hvor stationsbygningen ligger. Det er den første egentlige station efter [[Grønnehave Station]], hovedstationen og den største på [[Hornbækbanen]], som åbnede i 1906. Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og retirader var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter).

			Jernbanesporet krydser Bøssemagergade lige nordvest for stationen i en jernbaneoverkørsel, der er bevogtet med bomme. De første mange år var overskæringen ubevogtet og som [[Wilhelm Moldenhawer]] (1831-1917)mente, dødsens farlig. Han var administrator af [[Det Schimmelmannske Fideikommis]] og boede tæt ved jernbaneoverskæringen i Bøssemagergade 60. Efter lovpåbud i 1933 blev der i hele landet opsat blinklys ved de mest trafikerede overskæringer. En viktualiehandler med efternavnet Jensen blev efter sigende påkørt af toget med invalidering til følge, og det til trods for både blinklys og togets fløjte. Jernbaneoverkørslen i Hellebæk blev først udstyret med bomme omkring 1995.

	===Stationsbygningen===		===Stationsbygningen===
	Stationen efter Hellebæk er den lidt større [[Ålsgårde Station]], og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra [[Boderne]], Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, Jacob Frederik Brandt (1843-1908). Stationsbygningen i Hellebæk var en vinkelbygning med en enkelt fløj til at begynde med. Den er opført i mursten og havde helt fra begyndelsen en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, det vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader. Den nordligste del ud mod Bøssemagergade var en tværbygning, hvor gavlen vendte ud mod perronen, og den sydlige fløj flugtede med perronen.		Stationen efter Hellebæk er den lidt større [[Ålsgårde Station]], og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra [[Boderne]], Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, '''Jacob Frederik Brandt''' (1843-1908). Stationsbygningen i Hellebæk var en vinkelbygning med en enkelt fløj til at begynde med. Den er opført i mursten og havde helt fra begyndelsen en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, det vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader. Den nordligste del ud mod Bøssemagergade var en tværbygning, hvor gavlen vendte ud mod perronen, og den sydlige fløj flugtede med perronen.

	Planlæggerne havde ikke helt taget højde for omfanget af trafikken på Hellebæk Station. Det blev derfor nødvendigt med en tilbygning ret hurtigt efter, at stationen blev taget i brug. Den nye fløj blev tilføjet i den nordlige ende af vinkelbygningen ud mod Bøssemagergade og rummede ventesal og kontor. Et par brede tagkviste blev tilført på begge fløjene ud mod perronen relativt kort tid efter, at stationen blev taget i brug. Med disse tilføjelser fremstår bygningen i dag som da den blev opført. Stationen fungerer ikke længere som station, men er som de andre stationer på Hornbækbanen overgået til privateje.		Planlæggerne havde ikke helt taget højde for omfanget af trafikken på Hellebæk Station. Det blev derfor nødvendigt med en tilbygning ret hurtigt efter, at stationen blev taget i brug. Både postkontor samt telegrafstation blev etableret. Den nye fløj blev tilføjet i den nordlige ende af vinkelbygningen ud mod Bøssemagergade og rummede ventesal og kontor. Et par brede tagkviste blev tilført på begge fløjene ud mod perronen relativt kort tid efter, at stationen blev taget i brug. Med disse tilføjelser fremstår bygningen i dag som da den blev opført. Stationen fungerer ikke længere som station, men er som de andre stationer på Hornbækbanen overgået til privateje. De er alle blevet betegnet som bevaringsværdige.

	===Godstransport===		===Godstransport===
	Et 140 meter langt omløbsspor samt læssespor blev anlagt. Omløbssporet ~~eller krydsningssporet~~ betød, at tog kunne krydse hinanden her, da banen ellers var enkeltsporet. Det havde fra begyndelsen været meningen, at et sidespor til Hornbækbanen skulle oprettes med forbindelse mellem Hellebæk Station og [[Hellebæk Klædefabrik]]. Et skiftespor blev lagt an på stationen for at kunne rangere godsvogne til klædefabrikken, men den videre sporføring blev aldrig ført til ende. Hellebæk Klædefabrik skulle selv står for udgifterne. De specielle forhold i Hellebæks terræn med det store fald ned mod Øresund gjorde opgaven blev så besværlig, at den blev opgivet. Klædefabrikken blev etableret i 1870 efter at [[Kronborg Geværfabrik]] blev nedlagt.		Et 140 meter langt omløbsspor samt læssespor blev anlagt. Omløbssporet betød, at tog kunne krydse hinanden her, da banen ellers var enkeltsporet. Det havde fra begyndelsen været meningen, at et sidespor til Hornbækbanen skulle oprettes med forbindelse mellem Hellebæk Station og [[Hellebæk Klædefabrik]]. Et skiftespor blev lagt an på stationen for at kunne rangere godsvogne til klædefabrikken, men den videre sporføring blev aldrig ført til ende. Hellebæk Klædefabrik skulle selv står for udgifterne. De specielle forhold i Hellebæks terræn med det store fald ned mod Øresund gjorde opgaven blev så besværlig, at den blev opgivet. Klædefabrikken blev etableret i 1870 efter at [[Kronborg Geværfabrik]] blev nedlagt.

	===Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”===		===Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”===

Charlotte Fenger: Et par småting

2018-05-03T06:13:55Z

Et par småting

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2018, 06:13
Linje 7:		Linje 7:

	===Stationen omgivet af skov===		===Stationen omgivet af skov===
	'''Hellebæk Station''' ligger i udkanten af [[Teglstrup Hegn]]. Den grænser op til '''Hammermølle Skov''', og [[Hammermøllen]] ligger tæt ved stationen. Det er den første egentlige station efter [[Grønnehave Station]], hovedstationen og den største på [[Hornbækbanen]], som åbnede i 1906. Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og toiletbygninger var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter). ~~Sporet~~ krydser [[Bøssemagergade]], og her fra fører [[Hellebæk Stationsvej]] til stationen.		'''Hellebæk Station''' ligger i udkanten af [[Teglstrup Hegn]]. Den grænser op til '''Hammermølle Skov''', og [[Hammermøllen]] ligger tæt ved stationen. Det er den første egentlige station efter [[Grønnehave Station]], hovedstationen og den største på [[Hornbækbanen]], som åbnede i 1906. Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og toiletbygninger var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter). Jernbanesporet krydser [[Bøssemagergade]] lige nordvest for stationen i en bevogtet jernbaneoverkørsel, og her fra fører [[Hellebæk Stationsvej]] til stationen.

	===Stationsbygningen===		===Stationsbygningen===
	Stationen efter Hellebæk er den lidt større [[Ålsgårde Station]], og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra [[Boderne]], Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, Jacob Frederik Brandt (1843-1908).		Stationen efter Hellebæk er den lidt større [[Ålsgårde Station]], og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra [[Boderne]], Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, Jacob Frederik Brandt (1843-1908). Stationsbygningen i Hellebæk var en vinkelbygning med en enkelt fløj til at begynde med. Den er opført i mursten og havde helt fra begyndelsen en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, det vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader. Den nordligste del ud mod Bøssemagergade var en tværbygning, hvor gavlen vendte ud mod perronen, og den sydlige fløj flugtede med perronen.

	~~Stationsbygningen i~~ Hellebæk ~~var en vinkelbygning med en enkelt fløj til at begynde med, opført i mursten og helt fra begyndelsen~~ med en ~~hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, det vil sige~~, at ~~tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned~~ i ~~forhold til facadens tagflader~~. Den ~~nordligste del~~ ud mod Bøssemagergade ~~var en tværbygning, hvor gavlen vendte~~ ud mod perronen, ~~og den sydlige fløj flugtede med perronen~~. ~~Bygningen~~ fremstår i dag som da den blev ~~bygget~~, ~~bortset fra at den~~ er ~~udvidet med en fløj mod nord og at der siden er tilføjet kviste~~ på ~~begge fløjene ud mod perronen~~.		Planlæggerne havde ikke helt taget højde for omfanget af trafikken på Hellebæk Station. Det blev derfor nødvendigt med en tilbygning ret hurtigt efter, at stationen blev taget i brug. Den nye fløj blev tilføjet i den nordlige ende af vinkelbygningen ud mod Bøssemagergade og rummede ventesal og kontor. Et par brede tagkviste blev tilført på begge fløjene ud mod perronen relativt kort tid efter, at stationen blev taget i brug. Med disse tilføjelser fremstår bygningen i dag som da den blev opført. Stationen fungerer ikke længere som station, men er som de andre stationer på Hornbækbanen overgået til privateje.

	===Godstransport===		===Godstransport===
	Et 140 meter langt omløbsspor samt læssespor blev anlagt. Omløbssporet betød, at tog kunne krydse hinanden her, da banen ellers var enkeltsporet. Det havde fra begyndelsen været meningen, at et sidespor til Hornbækbanen skulle oprettes med forbindelse mellem Hellebæk Station og [[Hellebæk Klædefabrik]]. Et skiftespor blev lagt an på stationen for at kunne rangere godsvogne til klædefabrikken, men den videre sporføring blev aldrig ført til ende. Hellebæk Klædefabrik skulle selv står for udgifterne. De specielle forhold i Hellebæks terræn med det store fald ned mod Øresund gjorde opgaven blev så besværlig, at den blev opgivet. Klædefabrikken blev etableret i 1870 efter at [[Kronborg Geværfabrik]] blev nedlagt.		Et 140 meter langt omløbsspor samt læssespor blev anlagt. Omløbssporet eller krydsningssporet betød, at tog kunne krydse hinanden her, da banen ellers var enkeltsporet. Det havde fra begyndelsen været meningen, at et sidespor til Hornbækbanen skulle oprettes med forbindelse mellem Hellebæk Station og [[Hellebæk Klædefabrik]]. Et skiftespor blev lagt an på stationen for at kunne rangere godsvogne til klædefabrikken, men den videre sporføring blev aldrig ført til ende. Hellebæk Klædefabrik skulle selv står for udgifterne. De specielle forhold i Hellebæks terræn med det store fald ned mod Øresund gjorde opgaven blev så besværlig, at den blev opgivet. Klædefabrikken blev etableret i 1870 efter at [[Kronborg Geværfabrik]] blev nedlagt.

	===Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”===		===Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”===

Charlotte Fenger: /* Stationsbygningen */ Tilføjelse

2018-05-02T15:10:11Z

Stationsbygningen: Tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2018, 15:10
Linje 12:		Linje 12:
	Stationen efter Hellebæk er den lidt større [[Ålsgårde Station]], og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra [[Boderne]], Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, Jacob Frederik Brandt (1843-1908).		Stationen efter Hellebæk er den lidt større [[Ålsgårde Station]], og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra [[Boderne]], Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, Jacob Frederik Brandt (1843-1908).

	Stationsbygningen i Hellebæk var en vinkelbygning med en enkelt fløj til at begynde med, opført i mursten og helt fra begyndelsen med en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, det vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader. Den nordligste del ud mod Bøssemagergade var en tværbygning, hvor gavlen vendte ud mod perronen, og den sydlige fløj flugtede med perronen. Bygningen fremstår i dag som da den blev bygget, bortset fra at den er udvidet med en fløj mod nord.		Stationsbygningen i Hellebæk var en vinkelbygning med en enkelt fløj til at begynde med, opført i mursten og helt fra begyndelsen med en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, det vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader. Den nordligste del ud mod Bøssemagergade var en tværbygning, hvor gavlen vendte ud mod perronen, og den sydlige fløj flugtede med perronen. Bygningen fremstår i dag som da den blev bygget, bortset fra at den er udvidet med en fløj mod nord og at der siden er tilføjet kviste på begge fløjene ud mod perronen.

	===Godstransport===		===Godstransport===