Hellebæk Kohave - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Eksternt link */ titel: flertal

2020-12-02T13:36:29Z

Eksternt link: titel: flertal

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2020, 13:36
Linje 11:		Linje 11:
	[[Det Schimmelmannske Fideikommis]]’s besiddelser, inklusive [[Hellebækgaard]], blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946 og det hørte herefter under Kronborg Statsskovdistrikt. Arealerne mellem [http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk Skov] og [[Teglstrup Hegn]], som ikke var skovklædte, blev efter 2. verdenskrig overdraget til Forsvaret. Skovene blev fredet i 1952, og Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal i '''Hellebæk Kohave'''. Her lå den nu nedrevne '''Hellebæk Avlsgaard''', som blev opført som erstatning for Hellebækgaards ladegård. Den brændte samtidig med den ene længe ud mod vandet i 1906 og blev ved samme lejlighed flyttet til Hellebæk Kohave og kaldt Hellebæk Avlsgaard. I løbet af 2002 udlagde Naturstyrelsen (tildligere Skov- og Natur Styrelsen) området Hellebæk Kohave til rekreativt område. Det kuperede terræn, naturskoven, masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg er alt sammen medvirkende til at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.		[[Det Schimmelmannske Fideikommis]]’s besiddelser, inklusive [[Hellebækgaard]], blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946 og det hørte herefter under Kronborg Statsskovdistrikt. Arealerne mellem [http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk Skov] og [[Teglstrup Hegn]], som ikke var skovklædte, blev efter 2. verdenskrig overdraget til Forsvaret. Skovene blev fredet i 1952, og Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal i '''Hellebæk Kohave'''. Her lå den nu nedrevne '''Hellebæk Avlsgaard''', som blev opført som erstatning for Hellebækgaards ladegård. Den brændte samtidig med den ene længe ud mod vandet i 1906 og blev ved samme lejlighed flyttet til Hellebæk Kohave og kaldt Hellebæk Avlsgaard. I løbet af 2002 udlagde Naturstyrelsen (tildligere Skov- og Natur Styrelsen) området Hellebæk Kohave til rekreativt område. Det kuperede terræn, naturskoven, masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg er alt sammen medvirkende til at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.

	===~~Eksternt link~~===		===Eksterne links===
	[https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2009/mar/hellebaek-kohave/ Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]		[https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2009/mar/hellebaek-kohave/ Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]

Charlotte Fenger: Links justeret

2020-11-30T13:56:56Z

Links justeret

← Ældre version		Versionen fra 30. nov. 2020, 13:56
Linje 1:		Linje 1:
	===Landskabet dannes===		===Landskabet dannes===
	Det stærkt kuperede terræn, som udgør de ikke skovklædte arealer mellem i [http://naturstyrelsen.dk/~~publikationer~~/~~2008/dec~~/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk ~~Skovene~~] og [[Teglstrup Hegn]], er dannet under istidens sidste ismasser tilbagetrækning fra Jylland mod nordøst for ca. 15.000 år siden. Øresundsgletscheren, som den benævnes, standsede og aflejrede store mængder jord, og isen blev presset ned i jorden. Hullerne, som isen efterlod i landskabet, er såkaldte dødishuller, hvor isen var meget længe om at smelte. Disse fordybninger fremstår i dag som moser og søer. Området var vanskeligt at opdyrke på grund af det specielle terræn og blev derfor anvendt som overdrev med græsarealer og kvægdrift.		Det stærkt kuperede terræn, som udgør de ikke skovklædte arealer mellem i [http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk Skov] og [[Teglstrup Hegn]], er dannet under istidens sidste ismasser tilbagetrækning fra Jylland mod nordøst for ca. 15.000 år siden. Øresundsgletscheren, som den benævnes, standsede og aflejrede store mængder jord, og isen blev presset ned i jorden. Hullerne, som isen efterlod i landskabet, er såkaldte dødishuller, hvor isen var meget længe om at smelte. Disse fordybninger fremstår i dag som moser og søer. Området var vanskeligt at opdyrke på grund af det specielle terræn og blev derfor anvendt som overdrev med græsarealer og kvægdrift.

	===Hellebæk Gods===		===Hellebæk Gods===
Linje 6:		Linje 6:

	===Dræningsbølgen og lergravning===		===Dræningsbølgen og lergravning===
	I 1872 besluttede man at dræne markerne og andre vådområder med henblik på effektivisering af landbruget. Det blev i denne periode en meget udbredt foreteelse. Herved forsvandt mange små søer og moser. Den nydannede Pernille Sø er formentlig en gendannelse. Man begyndte at grave efter ler på den nordøstlige side af '''Bøgeholm Sø''' og etablerede derfor en i 1890 en tipvognsbane, som gik fra det gamle teglværk i Hellebæk. Den fortsatte videre op mellem '''Tvillingebakkerne''' og '''Rævebakkerne''' og videre til ~~'''~~Anes Hus~~'''~~. Man kan stadig se spor efter banen i de lavtliggende moseområder med stejle skrænter, der støder op til vandrestien øst for søen. De mange små grave i Kohaven er spor efter afsøgning af ler i hele området efter afslutningen på den først igangsatte gravning.		I 1872 besluttede man at dræne markerne og andre vådområder med henblik på effektivisering af landbruget. Det blev i denne periode en meget udbredt foreteelse. Herved forsvandt mange små søer og moser. Den nydannede Pernille Sø er formentlig en gendannelse. Man begyndte at grave efter ler på den nordøstlige side af '''Bøgeholm Sø''' og etablerede derfor en i 1890 en tipvognsbane, som gik fra det gamle teglværk i Hellebæk. Den fortsatte videre op mellem '''Tvillingebakkerne''' og '''Rævebakkerne''' og videre til [[Anes Hus]]. Man kan stadig se spor efter banen i de lavtliggende moseområder med stejle skrænter, der støder op til vandrestien øst for søen. De mange små grave i Kohaven er spor efter afsøgning af ler i hele området efter afslutningen på den først igangsatte gravning.

	===Området efter anden verdenskrig===		===Området efter anden verdenskrig===
	[[Det Schimmelmannske Fideikommis]]’s besiddelser, inklusive [[Hellebækgaard]], blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946 og det hørte herefter under Kronborg Statsskovdistrikt. Arealerne mellem [http://naturstyrelsen.dk/~~publikationer~~/~~2008/dec~~/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk ~~Skovene~~] og [[Teglstrup Hegn]], som ikke var skovklædte, blev efter 2. verdenskrig overdraget til Forsvaret. Skovene blev fredet i 1952, og Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal i '''Hellebæk Kohave'''. Her lå den nu nedrevne '''Hellebæk Avlsgaard''', som blev opført som erstatning for Hellebækgaards ladegård. Den brændte samtidig med den ene længe ud mod vandet i 1906 og blev ved samme lejlighed flyttet til Hellebæk Kohave og kaldt Hellebæk Avlsgaard. I løbet af 2002 udlagde Naturstyrelsen (tildligere Skov- og Natur Styrelsen) området Hellebæk Kohave til rekreativt område. Det kuperede terræn, naturskoven, masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg er alt sammen medvirkende til at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.		[[Det Schimmelmannske Fideikommis]]’s besiddelser, inklusive [[Hellebækgaard]], blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946 og det hørte herefter under Kronborg Statsskovdistrikt. Arealerne mellem [http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk Skov] og [[Teglstrup Hegn]], som ikke var skovklædte, blev efter 2. verdenskrig overdraget til Forsvaret. Skovene blev fredet i 1952, og Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal i '''Hellebæk Kohave'''. Her lå den nu nedrevne '''Hellebæk Avlsgaard''', som blev opført som erstatning for Hellebækgaards ladegård. Den brændte samtidig med den ene længe ud mod vandet i 1906 og blev ved samme lejlighed flyttet til Hellebæk Kohave og kaldt Hellebæk Avlsgaard. I løbet af 2002 udlagde Naturstyrelsen (tildligere Skov- og Natur Styrelsen) området Hellebæk Kohave til rekreativt område. Det kuperede terræn, naturskoven, masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg er alt sammen medvirkende til at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.

	===Eksternt link===		===Eksternt link===
	[~~http~~://naturstyrelsen.dk/publikationer/~~2008~~/~~dec~~/~~teglstrup-hegn-og-~~hellebaek-~~skov~~/ Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]		[https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2009/mar/hellebaek-kohave/ Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]

	[http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov]		[http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov]

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: /* Hellebæk Gods */ mindre ændring

2018-03-11T09:47:41Z

Hellebæk Gods: mindre ændring

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2018, 09:47
Linje 3:		Linje 3:

	===Hellebæk Gods===		===Hellebæk Gods===
	Lensgreve [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] overtog ~~Hellebæk Geværfabrik, herefter kaldet~~ [[Kronborg Geværfabrik]], med hele den dertil hørende industrivirksomhed, de store jord- samt skovarealer i 1769. '''Hellebæk Gods''' blev senere betegnelsen for hele den sammensatte virksomhed med industri, skovbrug og landbrug med kornavl og kvægdrift. Den sydvestlige del af de jorder, der hørte under [[Hellebækgaard]], hvor i øvrigt [[Anes Hus]] ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder. Hellebæk Gods blev drevet fra Hellebækgaard, opført i 1747. Herfra blev områdets jorder løbende administreret. Arealerne var på traditionel vis opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring. Efter 1805 begyndte man at tilplante store arealer med forskellige slags nåletræ, heraf mest rødgran, samt indhegning af områderne med kreaturgræsning i form af stendiger og jordvolde for at undgå kreaturers indtrængen i skoven. Disse indhegninger kan stadig ses.		Lensgreve [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] overtog [[Kronborg Geværfabrik]] med hele den dertil hørende industrivirksomhed samt de store jord- samt skovarealer i 1769. '''Hellebæk Gods''' blev senere betegnelsen for hele den sammensatte virksomhed med industri, skovbrug og landbrug med kornavl og kvægdrift. Den sydvestlige del af de jorder, der hørte under [[Hellebækgaard]], hvor i øvrigt [[Anes Hus]] ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder. Hellebæk Gods blev drevet fra Hellebækgaard, opført i 1747. Herfra blev områdets jorder løbende administreret. Arealerne var på traditionel vis opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring. Efter 1805 begyndte man at tilplante store arealer med forskellige slags nåletræ, heraf mest rødgran, samt indhegning af områderne med kreaturgræsning i form af stendiger og jordvolde for at undgå kreaturers indtrængen i skoven. Disse indhegninger kan stadig ses.

	===Dræningsbølgen og lergravning===		===Dræningsbølgen og lergravning===

Charlotte Fenger: /* Hellebæk Gods */ Årstal rettet

2018-03-06T09:47:26Z

Hellebæk Gods: Årstal rettet

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2018, 09:47
Linje 3:		Linje 3:

	===Hellebæk Gods===		===Hellebæk Gods===
	Lensgreve [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] overtog Hellebæk Geværfabrik, herefter kaldet [[Kronborg Geværfabrik]], med hele den dertil hørende industrivirksomhed, de store jord- samt skovarealer i ~~1768~~. '''Hellebæk Gods''' blev senere betegnelsen for hele den sammensatte virksomhed med industri, skovbrug og landbrug med kornavl og kvægdrift. Den sydvestlige del af de jorder, der hørte under [[Hellebækgaard]], hvor i øvrigt [[Anes Hus]] ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder. Hellebæk Gods blev drevet fra Hellebækgaard, opført i 1747. Herfra blev områdets jorder løbende administreret. Arealerne var på traditionel vis opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring. Efter 1805 begyndte man at tilplante store arealer med forskellige slags nåletræ, heraf mest rødgran, samt indhegning af områderne med kreaturgræsning i form af stendiger og jordvolde for at undgå kreaturers indtrængen i skoven. Disse indhegninger kan stadig ses.		Lensgreve [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] overtog Hellebæk Geværfabrik, herefter kaldet [[Kronborg Geværfabrik]], med hele den dertil hørende industrivirksomhed, de store jord- samt skovarealer i 1769. '''Hellebæk Gods''' blev senere betegnelsen for hele den sammensatte virksomhed med industri, skovbrug og landbrug med kornavl og kvægdrift. Den sydvestlige del af de jorder, der hørte under [[Hellebækgaard]], hvor i øvrigt [[Anes Hus]] ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder. Hellebæk Gods blev drevet fra Hellebækgaard, opført i 1747. Herfra blev områdets jorder løbende administreret. Arealerne var på traditionel vis opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring. Efter 1805 begyndte man at tilplante store arealer med forskellige slags nåletræ, heraf mest rødgran, samt indhegning af områderne med kreaturgræsning i form af stendiger og jordvolde for at undgå kreaturers indtrængen i skoven. Disse indhegninger kan stadig ses.

	===Dræningsbølgen og lergravning===		===Dræningsbølgen og lergravning===

Charlotte Fenger: /* Eksternt link */

2018-02-20T12:18:48Z

Eksternt link

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2018, 12:18
Linje 14:		Linje 14:
	[http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]		[http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]

	[http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov Hellebæk ~~Skovene~~]		[http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov]

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-02-20T12:09:57Z

Links gennemgået

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2018, 12:09
Linje 1:		Linje 1:
	===Landskabet dannes===		===Landskabet dannes===
	Det stærkt kuperede terræn, som udgør de ikke skovklædte arealer mellem i [http://~~www.~~naturstyrelsen.dk/~~Udgivelser~~/~~Vandretursfoldere~~/~~atilaa~~/~~Teglstrup.htm~~ Hellebæk Skovene] og [[Teglstrup Hegn]] ~~omkring '''Hellebæk Avlsgaard'''~~, er dannet under istidens sidste ismasser tilbagetrækning fra Jylland mod nordøst for ca. 15.000 år siden. Øresundsgletscheren, som den benævnes, standsede og aflejrede store mængder jord, og isen blev presset ned i jorden. Hullerne, som isen efterlod i landskabet, er såkaldte dødishuller, hvor isen var meget længe om at smelte. Disse fordybninger fremstår i dag som moser og søer. Området var vanskeligt at opdyrke på grund af det specielle terræn og blev derfor anvendt som overdrev med græsarealer og kvægdrift.		Det stærkt kuperede terræn, som udgør de ikke skovklædte arealer mellem i [http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk Skovene] og [[Teglstrup Hegn]], er dannet under istidens sidste ismasser tilbagetrækning fra Jylland mod nordøst for ca. 15.000 år siden. Øresundsgletscheren, som den benævnes, standsede og aflejrede store mængder jord, og isen blev presset ned i jorden. Hullerne, som isen efterlod i landskabet, er såkaldte dødishuller, hvor isen var meget længe om at smelte. Disse fordybninger fremstår i dag som moser og søer. Området var vanskeligt at opdyrke på grund af det specielle terræn og blev derfor anvendt som overdrev med græsarealer og kvægdrift.

	===Hellebæk Gods===		===Hellebæk Gods===
	Lensgreve [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl Schimmelmann] overtog Hellebæk Geværfabrik, herefter kaldet [[Kronborg Geværfabrik]], med hele den dertil hørende industrivirksomhed, de store jord- samt skovarealer i 1768. '''Hellebæk Gods''' blev senere betegnelsen for hele den sammensatte virksomhed med industri, skovbrug og landbrug med kornavl og kvægdrift. Den sydvestlige del af ~~Hellebækgaards~~ jorder, hvor i øvrigt [[Anes Hus]] ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder. Hellebæk Gods blev drevet fra [[Hellebækgaard]], opført i 1747. Herfra blev områdets jorder løbende administreret. Arealerne var på traditionel vis opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring. Efter 1805 begyndte man at tilplante store arealer med forskellige slags nåletræ, heraf mest rødgran, samt indhegning af områderne med kreaturgræsning i form af stendiger og jordvolde for at undgå kreaturers indtrængen i skoven. Disse indhegninger kan stadig ses.		Lensgreve [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] overtog Hellebæk Geværfabrik, herefter kaldet [[Kronborg Geværfabrik]], med hele den dertil hørende industrivirksomhed, de store jord- samt skovarealer i 1768. '''Hellebæk Gods''' blev senere betegnelsen for hele den sammensatte virksomhed med industri, skovbrug og landbrug med kornavl og kvægdrift. Den sydvestlige del af de jorder, der hørte under [[Hellebækgaard]], hvor i øvrigt [[Anes Hus]] ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder. Hellebæk Gods blev drevet fra Hellebækgaard, opført i 1747. Herfra blev områdets jorder løbende administreret. Arealerne var på traditionel vis opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring. Efter 1805 begyndte man at tilplante store arealer med forskellige slags nåletræ, heraf mest rødgran, samt indhegning af områderne med kreaturgræsning i form af stendiger og jordvolde for at undgå kreaturers indtrængen i skoven. Disse indhegninger kan stadig ses.

	===Dræningsbølgen og lergravning===		===Dræningsbølgen og lergravning===
	I 1872 besluttede man at dræne markerne og andre vådområder med henblik på effektivisering af landbruget. Det blev i denne periode en meget udbredt foreteelse. Herved forsvandt mange små søer og moser. Den nydannede Pernille Sø er formentlig en gendannelse. Man begyndte at grave efter ler på den nordøstlige side af [[Bøgeholm Sø]] og etablerede derfor en i 1890 en tipvognsbane, som gik fra det gamle teglværk i Hellebæk. Den fortsatte videre op mellem Tvillingebakkerne og Rævebakkerne og videre til [[Anes Hus]]. Man kan stadig se spor efter banen i de lavtliggende moseområder med stejle skrænter, der støder op til vandrestien øst for søen. De mange små grave i Kohaven er spor efter afsøgning af ler i hele området efter afslutningen på den først igangsatte gravning.		I 1872 besluttede man at dræne markerne og andre vådområder med henblik på effektivisering af landbruget. Det blev i denne periode en meget udbredt foreteelse. Herved forsvandt mange små søer og moser. Den nydannede Pernille Sø er formentlig en gendannelse. Man begyndte at grave efter ler på den nordøstlige side af '''Bøgeholm Sø''' og etablerede derfor en i 1890 en tipvognsbane, som gik fra det gamle teglværk i Hellebæk. Den fortsatte videre op mellem '''Tvillingebakkerne''' og '''Rævebakkerne''' og videre til '''Anes Hus'''. Man kan stadig se spor efter banen i de lavtliggende moseområder med stejle skrænter, der støder op til vandrestien øst for søen. De mange små grave i Kohaven er spor efter afsøgning af ler i hele området efter afslutningen på den først igangsatte gravning.

	===Området efter anden verdenskrig===		===Området efter anden verdenskrig===
	[[Det Schimmelmannske Fideikommis]]’s besiddelser, inklusive [[Hellebækgaard]], blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946~~. Det hører~~ herefter under Kronborg Statsskovdistrikt. ~~De ikke skovklædte arealer~~ mellem [http://~~www.~~naturstyrelsen.dk/~~Udgivelser~~/~~Vandretursfoldere~~/~~atilaa~~/~~Teglstrup.htm~~ Hellebæk Skovene] og [[Teglstrup Hegn]] blev efter 2. verdenskrig overdraget til Forsvaret~~, og skovene~~ blev fredet i 1952. Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal ~~omkring~~ '''Hellebæk Avlsgaard''' ~~i 2001. Denne gård~~ blev opført som erstatning for Hellebækgaards ladegård~~, som~~ brændte samtidig med den ene længe i 1906, og ~~den~~ blev ved samme lejlighed flyttet til ~~den nuværende beliggenhed~~. I løbet af 2002 udlagde Skov- og Natur ~~styrelsen~~ området~~, [[~~Hellebæk Kohave~~]],~~ til rekreativt område. Det kuperede terræn, naturskoven, masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg er alt sammen medvirkende til at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.		[[Det Schimmelmannske Fideikommis]]’s besiddelser, inklusive [[Hellebækgaard]], blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946 og det hørte herefter under Kronborg Statsskovdistrikt. Arealerne mellem [http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk Skovene] og [[Teglstrup Hegn]], som ikke var skovklædte, blev efter 2. verdenskrig overdraget til Forsvaret. Skovene blev fredet i 1952, og Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal i '''Hellebæk Kohave'''. Her lå den nu nedrevne '''Hellebæk Avlsgaard''', som blev opført som erstatning for Hellebækgaards ladegård. Den brændte samtidig med den ene længe ud mod vandet i 1906 og blev ved samme lejlighed flyttet til Hellebæk Kohave og kaldt Hellebæk Avlsgaard. I løbet af 2002 udlagde Naturstyrelsen (tildligere Skov- og Natur Styrelsen) området Hellebæk Kohave til rekreativt område. Det kuperede terræn, naturskoven, masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg er alt sammen medvirkende til at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.

	===Eksternt link===		===Eksternt link===
	[http://naturstyrelsen.dk/~~media~~/~~nst~~/~~Attachments~~/~~HELLEBAEK1.pdf~~ Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]		[http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov/ Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]

			[http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/teglstrup-hegn-og-hellebaek-skov Hellebæk Skovene]

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: Litteraturhenvisning tilføjet

2016-12-01T13:53:59Z

Litteraturhenvisning tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 1. dec. 2016, 13:53
Linje 14:		Linje 14:
	[http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/HELLEBAEK1.pdf Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]		[http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/HELLEBAEK1.pdf Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]

			===Litteratur===
			[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A25401735 Alex Jensen: Hellebæk Kohave og dens landarbejdere. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening. Egnshistoriske beretninger nr. 34, 2004.]

	[[Kategori: Naturlokaliteter]] [[Kategori: Godser]]		[[Kategori: Naturlokaliteter]] [[Kategori: Godser]]

Charlotte Fenger: /* Eksternt link */ Link ændret

2016-11-04T17:29:43Z

Eksternt link: Link ændret

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2016, 17:29
Linje 12:		Linje 12:

	===Eksternt link===		===Eksternt link===
	[http://naturstyrelsen.dk/media/nst/~~attachments~~/~~93118/hellebaek1~~.pdf Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]		[http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/HELLEBAEK1.pdf Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]


	[[Kategori: Naturlokaliteter]] [[Kategori: Godser]]		[[Kategori: Naturlokaliteter]] [[Kategori: Godser]]

Charlotte Fenger: /* Ekstern Litteratur */ Links redigeret

2016-11-03T15:09:52Z

Ekstern Litteratur: Links redigeret

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2016, 15:09
Linje 11:		Linje 11:
	[[Det Schimmelmannske Fideikommis]]’s besiddelser, inklusive [[Hellebækgaard]], blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946. Det hører herefter under Kronborg Statsskovdistrikt. De ikke skovklædte arealer mellem [http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Teglstrup.htm Hellebæk Skovene] og [[Teglstrup Hegn]] blev efter 2. verdenskrig overdraget til Forsvaret, og skovene blev fredet i 1952. Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal omkring '''Hellebæk Avlsgaard''' i 2001. Denne gård blev opført som erstatning for Hellebækgaards ladegård, som brændte samtidig med den ene længe i 1906, og den blev ved samme lejlighed flyttet til den nuværende beliggenhed. I løbet af 2002 udlagde Skov- og Natur styrelsen området, [[Hellebæk Kohave]], til rekreativt område. Det kuperede terræn, naturskoven, masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg er alt sammen medvirkende til at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.		[[Det Schimmelmannske Fideikommis]]’s besiddelser, inklusive [[Hellebækgaard]], blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946. Det hører herefter under Kronborg Statsskovdistrikt. De ikke skovklædte arealer mellem [http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Teglstrup.htm Hellebæk Skovene] og [[Teglstrup Hegn]] blev efter 2. verdenskrig overdraget til Forsvaret, og skovene blev fredet i 1952. Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal omkring '''Hellebæk Avlsgaard''' i 2001. Denne gård blev opført som erstatning for Hellebækgaards ladegård, som brændte samtidig med den ene længe i 1906, og den blev ved samme lejlighed flyttet til den nuværende beliggenhed. I løbet af 2002 udlagde Skov- og Natur styrelsen området, [[Hellebæk Kohave]], til rekreativt område. Det kuperede terræn, naturskoven, masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg er alt sammen medvirkende til at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.

	===~~Ekstern Litteratur~~===		===Eksternt link===
	[http://~~docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:rTPDygJN4VMJ:www.skovognatur~~.dk/NR/~~rdonlyres~~/~~B384E997-28EC-45A6-B16D-3B17CD266014~~/~~33223~~/~~HELLEBAEK1~~.pdf+%22helleb%C3%A6k+Kohave%22&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEEShIzpTeTj--l-hMP5gd_4BOoxr44ONnE5cYdhH7KfgyvoOMvkJvtX1xeem3iWYWBBYKwspoalnRkOmMOiv0Yh7_D4jUIm0u-yu0KnytX_tmm7houehic0xa4K9HmGJbb-O3Kb76&sig=AHIEtbRJ0kAXtahvj7_bllwGnXQSj3jyoA Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]		[http://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/93118/hellebaek1.pdf Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]

	[~~http~~://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:J8lhGgv26wsJ:www.skovenslokalevaerdier.dk/Cases/~/media/Skovenslokalevaerdier/Dokumenter/PDF/Skovens_lokale_vaerdier_Hellebaek_Kohave_PERAS_2.ashx+helleb%C3%A6k+kohave+landskabet+i+historisk+perspektiv&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEEShlOB6YgFi0yXKXNRzKr3k7ymI6A4q4LTC29ns_E-OqpcAhPXPKnwW30jTVRGkdQ0VCmME7-ygTsL_Sl9I1h_62LQwn2VSEq1G1-p55xSM0DrnQLw3WDicuorrGF4usnL8blnrZ&sig=AHIEtbSQMs-F_Lm28qiILH3m5vYZNlNIsA Hellebæk Kohave]		[[Kategori: Naturlokaliteter]] [[Kategori: Godser]]

	[[Kategori: ~~Naturlokaliteter~~]]

Charlotte Fenger: Artikel opdateret og justeret

2013-06-04T15:43:02Z

Artikel opdateret og justeret

← Ældre version		Versionen fra 4. jun. 2013, 15:43
Linje 1:		Linje 1:
	===Landskabet dannes===		===Landskabet dannes===
	Det stærkt kuperede terræn, som udgør de ikke skovklædte arealer mellem [[Hellebæk Skovene]] og [[Teglstrup Hegn]] omkring '''Hellebæk Avlsgaard''', er dannet under istidens sidste ismasser tilbagetrækning fra Jylland mod nordøst for ca. 15.000 år siden. Øresundsgletscheren, som den benævnes, standsede og aflejrede store mængder jord, og isen blev presset ned i jorden. Hullerne, som isen efterlod i landskabet, er såkaldte dødishuller, hvor isen var meget længe om at smelte. Disse fordybninger fremstår i dag som moser og søer. Området var vanskeligt at opdyrke på grund af det specielle terræn og blev derfor anvendt som overdrev med græsarealer og kvægdrift.		Det stærkt kuperede terræn, som udgør de ikke skovklædte arealer mellem i [http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Teglstrup.htm Hellebæk Skovene] og [[Teglstrup Hegn]] omkring '''Hellebæk Avlsgaard''', er dannet under istidens sidste ismasser tilbagetrækning fra Jylland mod nordøst for ca. 15.000 år siden. Øresundsgletscheren, som den benævnes, standsede og aflejrede store mængder jord, og isen blev presset ned i jorden. Hullerne, som isen efterlod i landskabet, er såkaldte dødishuller, hvor isen var meget længe om at smelte. Disse fordybninger fremstår i dag som moser og søer. Området var vanskeligt at opdyrke på grund af det specielle terræn og blev derfor anvendt som overdrev med græsarealer og kvægdrift.

	===Hellebæk Gods===		===Hellebæk Gods===
	Lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann overtog Hellebæk Geværfabrik, herefter kaldet [[Kronborg Geværfabrik]], med hele den dertil hørende industrivirksomhed, de store jord- samt skovarealer i 1768. '''Hellebæk Gods''' blev senere betegnelsen for hele den sammensatte virksomhed med industri, skovbrug og landbrug med kornavl og kvægdrift. Den sydvestlige del af Hellebækgaards jorder, hvor i øvrigt [[Anes Hus]] ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder. Hellebæk Gods blev drevet fra [[Hellebækgaard]], opført i 1747. Herfra blev områdets jorder løbende administreret. Arealerne var på traditionel vis opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring. Efter 1805 begyndte man at tilplante store arealer med forskellige slags nåletræ, heraf mest rødgran, samt indhegning af områderne med kreaturgræsning i form af stendiger og jordvolde for at undgå kreaturers indtrængen i skoven. Disse indhegninger kan stadig ses.		Lensgreve [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl Schimmelmann] overtog Hellebæk Geværfabrik, herefter kaldet [[Kronborg Geværfabrik]], med hele den dertil hørende industrivirksomhed, de store jord- samt skovarealer i 1768. '''Hellebæk Gods''' blev senere betegnelsen for hele den sammensatte virksomhed med industri, skovbrug og landbrug med kornavl og kvægdrift. Den sydvestlige del af Hellebækgaards jorder, hvor i øvrigt [[Anes Hus]] ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder. Hellebæk Gods blev drevet fra [[Hellebækgaard]], opført i 1747. Herfra blev områdets jorder løbende administreret. Arealerne var på traditionel vis opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring. Efter 1805 begyndte man at tilplante store arealer med forskellige slags nåletræ, heraf mest rødgran, samt indhegning af områderne med kreaturgræsning i form af stendiger og jordvolde for at undgå kreaturers indtrængen i skoven. Disse indhegninger kan stadig ses.

	===Dræningsbølgen og lergravning===		===Dræningsbølgen og lergravning===
Linje 9:		Linje 9:

	===Området efter anden verdenskrig===		===Området efter anden verdenskrig===
	[[Det Schimmelmannske Fideikommis]]’s besiddelser, inklusive [[Hellebækgaard]], blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946. Det hører herefter under [[Kronborg Statsskovdistrikt]]. De ikke skovklædte arealer mellem [[Hellebæk Skovene]] og [[Teglstrup Hegn]] blev efter 2. verdenskrig overdraget til Forsvaret, og skovene blev fredet i 1952. Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal omkring '''Hellebæk Avlsgaard''' i 2001. Denne ~~gaard~~ blev opført som erstatning for Hellebækgaards ladegård, som brændte samtidig med den ene længe i 1906, og den blev ved samme lejlighed flyttet til den nuværende beliggenhed. I løbet af 2002 udlagde Skov- og Natur styrelsen området, [[Hellebæk Kohave]], til rekreativt område. Det kuperede terræn, naturskoven, masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg er alt sammen medvirkende til at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.		[[Det Schimmelmannske Fideikommis]]’s besiddelser, inklusive [[Hellebækgaard]], blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946. Det hører herefter under Kronborg Statsskovdistrikt. De ikke skovklædte arealer mellem [http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Teglstrup.htm Hellebæk Skovene] og [[Teglstrup Hegn]] blev efter 2. verdenskrig overdraget til Forsvaret, og skovene blev fredet i 1952. Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal omkring '''Hellebæk Avlsgaard''' i 2001. Denne gård blev opført som erstatning for Hellebækgaards ladegård, som brændte samtidig med den ene længe i 1906, og den blev ved samme lejlighed flyttet til den nuværende beliggenhed. I løbet af 2002 udlagde Skov- og Natur styrelsen området, [[Hellebæk Kohave]], til rekreativt område. Det kuperede terræn, naturskoven, masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg er alt sammen medvirkende til at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.

	~~===Litteratur===~~

	~~Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen~~.

	===Ekstern Litteratur===		===Ekstern Litteratur===

	[http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:rTPDygJN4VMJ:www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/B384E997-28EC-45A6-B16D-3B17CD266014/33223/HELLEBAEK1.pdf+%22helleb%C3%A6k+Kohave%22&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEEShIzpTeTj--l-hMP5gd_4BOoxr44ONnE5cYdhH7KfgyvoOMvkJvtX1xeem3iWYWBBYKwspoalnRkOmMOiv0Yh7_D4jUIm0u-yu0KnytX_tmm7houehic0xa4K9HmGJbb-O3Kb76&sig=AHIEtbRJ0kAXtahvj7_bllwGnXQSj3jyoA Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]		[http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:rTPDygJN4VMJ:www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/B384E997-28EC-45A6-B16D-3B17CD266014/33223/HELLEBAEK1.pdf+%22helleb%C3%A6k+Kohave%22&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEEShIzpTeTj--l-hMP5gd_4BOoxr44ONnE5cYdhH7KfgyvoOMvkJvtX1xeem3iWYWBBYKwspoalnRkOmMOiv0Yh7_D4jUIm0u-yu0KnytX_tmm7houehic0xa4K9HmGJbb-O3Kb76&sig=AHIEtbRJ0kAXtahvj7_bllwGnXQSj3jyoA Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen]