Hellebæk Klædefabrik - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Links indsat

2018-03-05T17:24:56Z

Links indsat

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2018, 17:24
Linje 26:		Linje 26:
	'''Boliger''' til arbejderne blev bygget i flere omgange. I nærheden af fabrikken havde arbejderne små haver. I 1873 blev en samling rækkehuse, kaldet '''”Figaro”''', opført til fabrikkens arbejdere. Lejlighederne var små, væggene til naboerne tynde og udskiftningen af lejere stor, og de blev ikke anset for særlig fine at bo i. Navnet stammede fra folkene, som kom fra Dyrehavsbakken og som altid i forbindelse med pinsefesterne, tog en tur omkring Figaro. Svenske piger, som søgte job på fabrikken, var de hyppigste lejere. Pinsefesterne er kort omtalt i artikel om [[Kronborg Geværfabrik]] under afsnittet om Pinsebakkefester.		'''Boliger''' til arbejderne blev bygget i flere omgange. I nærheden af fabrikken havde arbejderne små haver. I 1873 blev en samling rækkehuse, kaldet '''”Figaro”''', opført til fabrikkens arbejdere. Lejlighederne var små, væggene til naboerne tynde og udskiftningen af lejere stor, og de blev ikke anset for særlig fine at bo i. Navnet stammede fra folkene, som kom fra Dyrehavsbakken og som altid i forbindelse med pinsefesterne, tog en tur omkring Figaro. Svenske piger, som søgte job på fabrikken, var de hyppigste lejere. Pinsefesterne er kort omtalt i artikel om [[Kronborg Geværfabrik]] under afsnittet om Pinsebakkefester.

	I 1905 opførtes en bygning på ~~'''~~Hammermøllevej~~'''~~ med fire boliger, året efter en tilsvarende og i 1912 en ny med fem boliger. Under og efter krigen udnyttede fabrikken den gunstige økonomiske situation til at bygge flere boliger. I [[Bøssemagergade]] blev flere boliger revet ned og erstattet med nye (se artikel om denne gade). Der var planer om flere boliger, og man kan måske sige, at [[Hellebæk]] var ved at miste sit særpræg som industriby. Heldigvis var der huse, som blev sat i stand og bevarede det tidligere udseende. 10 moderne kæderækkehuse på ~~'''~~Kobberdamsvej~~'''~~ blev opført.		I 1905 opførtes en bygning på [[Hammermøllevej]] med fire boliger, året efter en tilsvarende og i 1912 en ny med fem boliger. Under og efter krigen udnyttede fabrikken den gunstige økonomiske situation til at bygge flere boliger. I [[Bøssemagergade]] blev flere boliger revet ned og erstattet med nye (se artikel om denne gade). Der var planer om flere boliger, og man kan måske sige, at [[Hellebæk]] var ved at miste sit særpræg som industriby. Heldigvis var der huse, som blev sat i stand og bevarede det tidligere udseende. 10 moderne kæderækkehuse på [[Kobberdamsvej]] blev opført.

	Fabrikken gjorde gennem tiderne meget for at huse arbejderne, men der var også en fordel i det. Man havde mere styr på arbejderne. Det har da også været et trusselsmoment at kunne opsige deres lejemål, for hvor skulle arbejderne så bo?		Fabrikken gjorde gennem tiderne meget for at huse arbejderne, men der var også en fordel i det. Man havde mere styr på arbejderne. Det har da også været et trusselsmoment at kunne opsige deres lejemål, for hvor skulle arbejderne så bo?
Linje 97:		Linje 97:

	===Projektforslag og arkitektkonkurrence===		===Projektforslag og arkitektkonkurrence===
	I 1978 blev bygninger og grund solgt til Dansk Totalentreprise, senere Danbyg, med henblik på nedrivning. Axel Juhl-Jørgensen var administrerende direktør. Forskellige projekter for fabrik og område blev foreslået. Et Scanticon hotel- og kongrescenter blev ikke til noget, og et forslag om boligbyggeri, opført af andelsboligforeningen ”Kingo”, mødte politisk modstand. Et nyt forslag om rækkehusbebyggelse blev heller ikke til noget, fordi kommunen fastholdt et krav om istandsættelse af de gamle ejendomme, inklusive boligerne på ~~'''~~Hammermøllevej~~'''~~. Andelsboligforeningen måtte ifølge loven kun bygge nyt eller istandsætte til ungdomsboliger og måtte derfor opgive den plan.		I 1978 blev bygninger og grund solgt til Dansk Totalentreprise, senere Danbyg, med henblik på nedrivning. Axel Juhl-Jørgensen var administrerende direktør. Forskellige projekter for fabrik og område blev foreslået. Et Scanticon hotel- og kongrescenter blev ikke til noget, og et forslag om boligbyggeri, opført af andelsboligforeningen ”Kingo”, mødte politisk modstand. Et nyt forslag om rækkehusbebyggelse blev heller ikke til noget, fordi kommunen fastholdt et krav om istandsættelse af de gamle ejendomme, inklusive boligerne på [[Hammermøllevej]]. Andelsboligforeningen måtte ifølge loven kun bygge nyt eller istandsætte til ungdomsboliger og måtte derfor opgive den plan.
	Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om et kursuscenter, der skulle tilføre Hellebæk arbejdspladser.		Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om et kursuscenter, der skulle tilføre Hellebæk arbejdspladser.

Charlotte Fenger: /* Fabrikkens første år */ Ændring

2018-02-27T16:05:09Z

Fabrikkens første år: Ændring

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2018, 16:05
Linje 15:		Linje 15:
	Et nyt bomuldsvæveri indrettedes i den gamle geværfabrik fra 1868 ved '''Bondedammen''' i 1876. Herfra produceredes hovedsagelig ublegede bomuldslærreder af garn indkøbt i England. Kort efter ændredes navnet fra Hellebæk Klæde- og Tæppefabrik til Hellebæk Klædefabrik for at markere, at det drejede sig om to selvstændige fabrikker, drevet af den samme ledelse. Kvaliteten af produkterne har været god. I 1878 fik fabrikken sølvmedalje for sine varer på verdensudstillingen i Paris.		Et nyt bomuldsvæveri indrettedes i den gamle geværfabrik fra 1868 ved '''Bondedammen''' i 1876. Herfra produceredes hovedsagelig ublegede bomuldslærreder af garn indkøbt i England. Kort efter ændredes navnet fra Hellebæk Klæde- og Tæppefabrik til Hellebæk Klædefabrik for at markere, at det drejede sig om to selvstændige fabrikker, drevet af den samme ledelse. Kvaliteten af produkterne har været god. I 1878 fik fabrikken sølvmedalje for sine varer på verdensudstillingen i Paris.

	For at fremme afsætningen oprettede man som noget nyt et skrædderi~~. Det~~ lå i bygningen '''”Figaro”''', ~~der lå~~ hvor den gamle dansesal fra geværfabrikkens tid havde ligget, nær ~~'''Remingtonfabrikken'''~~ ved '''Bondedammen'''. Fabrikken gjorde en del for at markedsføre produkterne. I Helsingør lå i 1882 et udsalg i nr. 7 i [[Bjergegade]], og i København var der udsalg i Ny Østergade 7 og Frederiksborggade 54. Skrædderiet måtte opgives i 1890, da det var for vanskeligt at afsætte konfektionstøj af god kvalitet.		For at fremme afsætningen oprettede man som noget nyt et skrædderi, som lå i bygningen '''”Figaro”'''. Det lå på det sted, hvor den gamle dansesal fra geværfabrikkens tid havde ligget og nær ved '''Bondedammen''' og den fabrik, hvor man havde fremstillet Remington Geværer. Fabrikken gjorde en del for at markedsføre produkterne. I Helsingør lå i 1882 et udsalg i nr. 7 i [[Bjergegade]], og i København var der udsalg i Ny Østergade 7 og Frederiksborggade 54. Skrædderiet måtte opgives i 1890, da det var for vanskeligt at afsætte konfektionstøj af god kvalitet.

	===Striden med fideikommiset===		===Striden med fideikommiset===

Charlotte Fenger: Eksternt link slettet

2018-02-26T15:35:13Z

Eksternt link slettet

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2018, 15:35
Linje 121:		Linje 121:

	Hellebæk Klædefabrik er beliggende på adressen Nordre Strandvej 119.		Hellebæk Klædefabrik er beliggende på adressen Nordre Strandvej 119.

	~~===Eksternt link===~~
	~~[http://billedsamling.hellebaek-aalsgaard.dk/#13.2 Billeder fra Hellebæk Klædefabrik i Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forenings billedarkiv]~~

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-02-20T13:13:04Z

Links gennemgået

Vis ændringer

Charlotte Fenger: /* Opblomstring i tekstilindustrien */ Link rettet

2017-07-04T05:32:29Z

Opblomstring i tekstilindustrien: Link rettet

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2017, 05:32
Linje 47:		Linje 47:
	===Opblomstring i tekstilindustrien===		===Opblomstring i tekstilindustrien===
	De første år efter Første Verdenskrig blev en kæmpe opblomstring for tekstilindustrien generelt, fordi der var mangel på tøj.		De første år efter Første Verdenskrig blev en kæmpe opblomstring for tekstilindustrien generelt, fordi der var mangel på tøj.
	I 1920’erne kom der desuden gang i ferielandet, hvor [[Hellebæk ~~Hotel~~]] ~~blev~~ anset for at være det fineste sted, selvom det lå meget tæt ved den dominerende fabrik.		I 1920’erne kom der desuden gang i ferielandet, hvor den gamle [[Hellebæk Kro]] var blevet omdannet til hotel og anset for at være det fineste sted, selvom det lå meget tæt ved den dominerende fabrik. Højdepunktet i prisstigningerne blev nået i 1920, derefter gik kurven atter den anden vej.
	Højdepunktet i prisstigningerne blev nået i 1920, derefter gik kurven atter den anden vej.

	===Problemer på flere fronter===		===Problemer på flere fronter===

Charlotte Fenger: Ekstern og Litteraturhenvisninger byttet rundt

2016-11-04T15:11:46Z

Ekstern og Litteraturhenvisninger byttet rundt

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2016, 15:11
Linje 122:		Linje 122:

	Hellebæk Klædefabrik er beliggende på adressen Nordre Strandvej 119.		Hellebæk Klædefabrik er beliggende på adressen Nordre Strandvej 119.

			===Eksternt link===
			[http://billedsamling.hellebaek-aalsgaard.dk/#13.2 Billeder fra Hellebæk Klædefabrik i Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forenings billedarkiv]

	===Litteratur===		===Litteratur===
Linje 127:		Linje 130:

	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A24883604 Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A24883604 Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.]

	~~===Eksternt link===~~

	~~[http://billedsamling.hellebaek-aalsgaard.dk/#13.2 Billeder fra Hellebæk Klædefabrik i Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forenings billedarkiv]~~

	[[Kategori: Virksomheder]]		[[Kategori: Virksomheder]]

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Bibliotek.dk-links indsat

2016-11-04T15:09:30Z

Litteratur: Bibliotek.dk-links indsat

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2016, 15:09
Linje 124:		Linje 124:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Hellebæk Klædefabrik – 1870-1990. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening. 1990.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07088434 Hellebæk Klædefabrik – 1870-1990. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening. 1990.]

	Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A24883604 Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.]

	===Eksternt link===		===Eksternt link===

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Rettelse

2013-06-07T11:48:39Z

Litteratur: Rettelse

← Ældre version		Versionen fra 7. jun. 2013, 11:48
Linje 124:		Linje 124:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Hellebæk Klædefabrik – 1870-1990. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 1990		Hellebæk Klædefabrik – 1870-1990. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening. 1990.

	Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.		Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.

Charlotte Fenger: /* Sociale foranstaltninger og boliger */

2013-05-22T13:36:47Z

Sociale foranstaltninger og boliger

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2013, 13:36
Linje 26:		Linje 26:
	'''Boliger''' til arbejderne blev bygget i flere omgange. I nærheden af fabrikken havde arbejderne små haver. I 1873 blev en samling rækkehuse, kaldet ”Figaro”, opført til fabrikkens arbejdere. Lejlighederne var små, væggene til naboerne tynde og udskiftningen af lejere stor, og de blev ikke anset for særlig fine at bo i. Navnet stammede fra folkene, som kom fra Dyrehavsbakken og som altid i forbindelse med pinsefesterne, tog en tur omkring Figaro. Svenske piger, som søgte job på fabrikken, var de hyppigste lejere. Pinsefesterne er kort omtalt i artikel om [[Kronborg Geværfabrik]] under afsnittet om Pinsebakkefester.		'''Boliger''' til arbejderne blev bygget i flere omgange. I nærheden af fabrikken havde arbejderne små haver. I 1873 blev en samling rækkehuse, kaldet ”Figaro”, opført til fabrikkens arbejdere. Lejlighederne var små, væggene til naboerne tynde og udskiftningen af lejere stor, og de blev ikke anset for særlig fine at bo i. Navnet stammede fra folkene, som kom fra Dyrehavsbakken og som altid i forbindelse med pinsefesterne, tog en tur omkring Figaro. Svenske piger, som søgte job på fabrikken, var de hyppigste lejere. Pinsefesterne er kort omtalt i artikel om [[Kronborg Geværfabrik]] under afsnittet om Pinsebakkefester.

	I 1905 opførtes en bygning på [[Hammermøllevej]] med fire boliger, året efter en tilsvarende og i 1912 en ny med fem boliger. Under og efter krigen udnyttede fabrikken den gunstige økonomiske situation til at bygge flere boliger. I		I 1905 opførtes en bygning på [[Hammermøllevej]] med fire boliger, året efter en tilsvarende og i 1912 en ny med fem boliger. Under og efter krigen udnyttede fabrikken den gunstige økonomiske situation til at bygge flere boliger. I [[Bøssemagergade]] blev flere boliger revet ned og erstattet med nye (se artikel om denne gade). Der var planer om flere boliger, og man kan måske sige, at [[Hellebæk]] var ved at miste sit særpræg som industriby. Heldigvis var der huse, som blev sat i stand og bevarede det tidligere udseende. 10 moderne kæderækkehuse på [[Kobberdamsvej]] blev opført.
	[[Bøssemagergade]] blev flere boliger revet ned og erstattet med nye (se artikel om denne gade). Der var planer om flere boliger, og man kan måske sige, at [[Hellebæk]] var ved at miste sit særpræg som industriby . Heldigvis var der huse, som blev sat i stand og bevarede det tidligere udseende. 10 moderne kæderækkehuse på [[Kobberdamsvej]] blev opført.

	Fabrikken gjorde gennem tiderne meget for at huse arbejderne, men der var også en fordel i det. Man havde mere styr på arbejderne. Det har da også været et trusselsmoment at kunne opsige deres lejemål, for hvor skulle arbejderne så bo?		Fabrikken gjorde gennem tiderne meget for at huse arbejderne, men der var også en fordel i det. Man havde mere styr på arbejderne. Det har da også været et trusselsmoment at kunne opsige deres lejemål, for hvor skulle arbejderne så bo?

Charlotte Fenger: Links indsat

2011-02-28T09:49:11Z

Links indsat

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2011, 09:49
Linje 7:		Linje 7:

	===Fabrikkens første år===		===Fabrikkens første år===
	[[Billede:139klaedefabrik_1900.jpg\|thumb\|250px\|right\|Indenfor i fabrikken år 1900]]Gustav Frederik Hamann kom i bestyrelsen i 1873. Han blev fra 1880 formand for aktieselskabets bestyrelse og samtidig administrerende direktør. Underbestyrer blev Frederik Christian Klem, indtil han begyndte for sig selv. Hans sønnesønner vendte tilbage til Hellebæk i fabrikkens sidste år.		[[Billede:139klaedefabrik_1900.jpg\|thumb\|250px\|right\|Indenfor i fabrikken år 1900]]Gustav Frederik Hamann kom i bestyrelsen i 1873. Han blev fra 1880 formand for aktieselskabets bestyrelse og samtidig administrerende direktør. Underbestyrer blev Frederik Christian Klem, indtil han begyndte for sig selv. Hans sønnesønner vendte tilbage til [[Hellebæk]] i fabrikkens sidste år.

	De samlede omkostninger havde man undervurderet i en sådan grad, at budgettet blev overskredet med 100 % uden at der var produceret noget som helst! Den første generalforsamling i 1874 blev derfor temmelig stormfuld. Bestyrelsen vedtog enstemmigt frasalg af en del af de arealer, der ikke var nødvendige for fabrikkens drift, for at indvinde noget af budgetoverskridelsen. Samtidig måtte man optage lån.		De samlede omkostninger havde man undervurderet i en sådan grad, at budgettet blev overskredet med 100 % uden at der var produceret noget som helst! Den første generalforsamling i 1874 blev derfor temmelig stormfuld. Bestyrelsen vedtog enstemmigt frasalg af en del af de arealer, der ikke var nødvendige for fabrikkens drift, for at indvinde noget af budgetoverskridelsen. Samtidig måtte man optage lån.
Linje 15:		Linje 15:
	Et nyt bomuldsvæveri indrettedes i den gamle geværfabrik fra 1868 ved Bondedammen i 1876. Herfra produceredes hovedsagelig ublegede bomuldslærreder af garn indkøbt i England. Kort efter ændredes navnet fra Hellebæk Klæde- og Tæppefabrik til Hellebæk Klædefabrik for at markere, at det drejede sig om to selvstændige fabrikker, drevet af den samme ledelse. Kvaliteten af produkterne har været god. I 1878 fik fabrikken sølvmedalje for sine varer på verdensudstillingen i Paris.		Et nyt bomuldsvæveri indrettedes i den gamle geværfabrik fra 1868 ved Bondedammen i 1876. Herfra produceredes hovedsagelig ublegede bomuldslærreder af garn indkøbt i England. Kort efter ændredes navnet fra Hellebæk Klæde- og Tæppefabrik til Hellebæk Klædefabrik for at markere, at det drejede sig om to selvstændige fabrikker, drevet af den samme ledelse. Kvaliteten af produkterne har været god. I 1878 fik fabrikken sølvmedalje for sine varer på verdensudstillingen i Paris.

	For at fremme afsætningen oprettede man som noget nyt et skrædderi. Det lå i bygningen ”Figaro”, der lå hvor den gamle dansesal fra geværfabrikkens tid havde ligget, nær Remingtonfabrikken ved Bondedammen. Fabrikken gjorde en del for at markedsføre produkterne. I Bjergegade 7 i Helsingør lå et udsalg i 1882, og i København var der udsalg i Ny Østergade 7 og Frederiksborggade 54. Skrædderiet måtte opgives i 1890, da det var for vanskeligt at afsætte konfektionstøj af god kvalitet.		For at fremme afsætningen oprettede man som noget nyt et skrædderi. Det lå i bygningen ”Figaro”, der lå hvor den gamle dansesal fra geværfabrikkens tid havde ligget, nær Remingtonfabrikken ved [[Bondedammen]]. Fabrikken gjorde en del for at markedsføre produkterne. I Bjergegade 7 i Helsingør lå et udsalg i 1882, og i København var der udsalg i Ny Østergade 7 og Frederiksborggade 54. Skrædderiet måtte opgives i 1890, da det var for vanskeligt at afsætte konfektionstøj af god kvalitet.

	===Striden med fideikommiset===		===Striden med fideikommiset===
Linje 24:		Linje 24:
	Der blev oprettet en '''syge- og begravelseskasse''' allerede i 1875. En '''skole''' blev oprettet i 1894, og en '''børnehave''' i 1947. Kort efter anden verdenskrig blev personaleforholdene væsentligt forbedrede i form af omklædningslokaler med bademulighed, en kantine og en del moderne værkstedslokaler.		Der blev oprettet en '''syge- og begravelseskasse''' allerede i 1875. En '''skole''' blev oprettet i 1894, og en '''børnehave''' i 1947. Kort efter anden verdenskrig blev personaleforholdene væsentligt forbedrede i form af omklædningslokaler med bademulighed, en kantine og en del moderne værkstedslokaler.

	'''Boliger''' til arbejderne blev bygget i flere omgange. I nærheden af fabrikken havde arbejderne små haver. I 1873 blev en samling rækkehuse, kaldet ”Figaro”, opført til fabrikkens arbejdere. Lejlighederne var små, væggene til naboerne tynde og udskiftningen af lejere stor, og de blev ikke anset for særlig fine at bo i. Navnet stammede fra folkene, som kom fra Dyrehavsbakken og som altid i forbindelse med pinsefesterne tog en tur omkring Figaro. Svenske piger, som søgte job på fabrikken, var de hyppigste lejere.		'''Boliger''' til arbejderne blev bygget i flere omgange. I nærheden af fabrikken havde arbejderne små haver. I 1873 blev en samling rækkehuse, kaldet ”Figaro”, opført til fabrikkens arbejdere. Lejlighederne var små, væggene til naboerne tynde og udskiftningen af lejere stor, og de blev ikke anset for særlig fine at bo i. Navnet stammede fra folkene, som kom fra Dyrehavsbakken og som altid i forbindelse med pinsefesterne, tog en tur omkring Figaro. Svenske piger, som søgte job på fabrikken, var de hyppigste lejere. Pinsefesterne er kort omtalt i artikel om [[Kronborg Geværfabrik]] under afsnittet om Pinsebakkefester.

	I 1905 opførtes en bygning på [[Hammermøllevej]] med fire boliger, året efter en tilsvarende og i 1912 en ny med fem boliger. Under og efter krigen udnyttede fabrikken den gunstige økonomiske situation til at bygge flere boliger. I		I 1905 opførtes en bygning på [[Hammermøllevej]] med fire boliger, året efter en tilsvarende og i 1912 en ny med fem boliger. Under og efter krigen udnyttede fabrikken den gunstige økonomiske situation til at bygge flere boliger. I
	[[Bøssemagergade]] blev flere boliger revet ned og erstattet med nye (se artikel om denne gade). Der var planer om flere boliger, og man kan måske sige, at ~~Hellebæks~~ særpræg som industriby ~~var ved at forsvinde~~. Heldigvis var der huse, som blev sat i stand og bevarede det tidligere udseende. 10 moderne kæderækkehuse på [[Kobberdamsvej]] blev opført.		[[Bøssemagergade]] blev flere boliger revet ned og erstattet med nye (se artikel om denne gade). Der var planer om flere boliger, og man kan måske sige, at [[Hellebæk]] var ved at miste sit særpræg som industriby . Heldigvis var der huse, som blev sat i stand og bevarede det tidligere udseende. 10 moderne kæderækkehuse på [[Kobberdamsvej]] blev opført.

	Fabrikken gjorde gennem tiderne meget for at huse arbejderne, men der var også en fordel i det. Man havde mere styr på arbejderne. Det har da også været et trusselsmoment at kunne opsige deres lejemål, for hvor skulle arbejderne så bo?		Fabrikken gjorde gennem tiderne meget for at huse arbejderne, men der var også en fordel i det. Man havde mere styr på arbejderne. Det har da også været et trusselsmoment at kunne opsige deres lejemål, for hvor skulle arbejderne så bo?
Linje 37:		Linje 37:
	[[Billede:138klaedefabrik3_1900.jpg\|thumb\|215px\|Ansatte stillet op foran fabrikken i 1900]]Der måtte arbejdes hårdt på fabrikken, og allerede fra begyndelsen af 1880’erne forsøgte nogle få ansatte på grund af arbejds- og lønforholdene at få stablet en fagforening på benene trods det, at de risikerede at miste både arbejde og bolig. Det lykkedes i 1889, men efter en hård og bitter strejke, som blev brutalt imødegået af ledelsen, blev foreningen opløst.		[[Billede:138klaedefabrik3_1900.jpg\|thumb\|215px\|Ansatte stillet op foran fabrikken i 1900]]Der måtte arbejdes hårdt på fabrikken, og allerede fra begyndelsen af 1880’erne forsøgte nogle få ansatte på grund af arbejds- og lønforholdene at få stablet en fagforening på benene trods det, at de risikerede at miste både arbejde og bolig. Det lykkedes i 1889, men efter en hård og bitter strejke, som blev brutalt imødegået af ledelsen, blev foreningen opløst.

	Med baggrund i de gældende arbejds- og lønvilkår forsøgte arbejderne atter at danne en fagforening i Hellebæk i 1898. Fagforeningen havde efterhånden en stor tilslutning, men var ikke anerkendt af ledelsen. I Helsingør fandtes en del tekstilvirksomheder. Betzy Jensen fra Hornbæk, født i 1872, var formand for vævernes fagforening i Helsingør, som blev medlem af Tekstilarbejderforbundet i 1898. Hun var en utrættelig forkæmper i bestræbelsen på at få Hellebæk med i Tekstilarbejderforbundets Helsingør Afdeling. Jo flere medlemmer, jo mere slagkraft. Man skulle være gjort at godt stof for at udrette, hvad hun gjorde. Hun var da også formand I flere omgange.		Med baggrund i de gældende arbejds- og lønvilkår forsøgte arbejderne atter at danne en fagforening i [[Hellebæk]] i 1898. Fagforeningen havde efterhånden en stor tilslutning, men var ikke anerkendt af ledelsen. I Helsingør fandtes en del tekstilvirksomheder. Betzy Jensen fra Hornbæk, født i 1872, var formand for vævernes fagforening i Helsingør, som blev medlem af Tekstilarbejderforbundet i 1898. Hun var en utrættelig forkæmper i bestræbelsen på at få Hellebæk med i Tekstilarbejderforbundets Helsingør Afdeling. Jo flere medlemmer, jo mere slagkraft. Man skulle være gjort at godt stof for at udrette, hvad hun gjorde. Hun var da også formand I flere omgange.

	Fagforeningen havde overlevet siden 1900 som organisation, men var ikke anerkendt af ledelsen. Foreningen omfattede efterhånden stort set samtlige arbejdere og kunne lægge stort pres på ledelsen. Administrerende direktør G. F. Hamann og den daglige leder, Johannes Heinrich Andrés, meldte sig ind i Tekstilfabrikantforeningen, og forhandlinger skulle herefter foregå mellem de respektive organisationer. Efter års hårdt arbejde og megen modstand lykkedes det omsider i 1913 at få godkendt fagforeningen.		Fagforeningen havde overlevet siden 1900 som organisation, men var ikke anerkendt af ledelsen. Foreningen omfattede efterhånden stort set samtlige arbejdere og kunne lægge stort pres på ledelsen. Administrerende direktør G. F. Hamann og den daglige leder, Johannes Heinrich Andrés, meldte sig ind i Tekstilfabrikantforeningen, og forhandlinger skulle herefter foregå mellem de respektive organisationer. Efter års hårdt arbejde og megen modstand lykkedes det omsider i 1913 at få godkendt fagforeningen.
Linje 48:		Linje 48:
	===Opblomstring i tekstilindustrien===		===Opblomstring i tekstilindustrien===
	De første år efter Første Verdenskrig blev en kæmpe opblomstring for tekstilindustrien generelt, fordi der var mangel på tøj.		De første år efter Første Verdenskrig blev en kæmpe opblomstring for tekstilindustrien generelt, fordi der var mangel på tøj.
	I 1920’erne kom der desuden gang i ferielandet, hvor Hellebæk Hotel blev anset for at være det fineste sted, selvom det lå meget tæt ved den dominerende fabrik.		I 1920’erne kom der desuden gang i ferielandet, hvor [[Hellebæk Hotel]] blev anset for at være det fineste sted, selvom det lå meget tæt ved den dominerende fabrik.
	Højdepunktet i prisstigningerne blev nået i 1920, derefter gik kurven atter den anden vej.		Højdepunktet i prisstigningerne blev nået i 1920, derefter gik kurven atter den anden vej.

Linje 55:		Linje 55:

	===Arbejdsnedlæggelser og lockouter===		===Arbejdsnedlæggelser og lockouter===
	Betzy Jensen blev atter involveret og ydede en stor indsats for at varetage arbejdernes interesser under de mange arbejdsnedlæggelser og efterfølgende lockouter i 1921,1922,1923 og i 1925. Bl.a. forsøgte hun at skaffe penge til arbejdernes understøttelse samt at få genansat afskedigede arbejdere. De hårde konflikter havde ingen i virkeligheden råd til. Fabrikken havde direkte underskud i 1926. Johannes Heinrich Andrés gik for at være en hård leder. Han var født i Hellebæk og blev i 1898 ansat som teknisk direktør. Hans far, Heinrich Daniel André, kom fra Holsten i Tyskland til fabrikken i 1874 som væver, da man manglede kvalificeret arbejdskraft.		Betzy Jensen blev atter involveret og ydede en stor indsats for at varetage arbejdernes interesser under de mange arbejdsnedlæggelser og efterfølgende lockouter i 1921,1922,1923 og i 1925. Bl.a. forsøgte hun at skaffe penge til arbejdernes understøttelse samt at få genansat afskedigede arbejdere. De hårde konflikter havde ingen i virkeligheden råd til. Fabrikken havde direkte underskud i 1926. Johannes Heinrich Andrés gik for at være en hård leder. Han var født i [[Hellebæk]] og blev i 1898 ansat som teknisk direktør. Hans far, Heinrich Daniel André, kom fra Holsten i Tyskland til fabrikken i 1874 som væver, da man manglede kvalificeret arbejdskraft.

	De mange spændinger mellem arbejdere og ledelse samt økonomien gjorde 50-års jubilæet i 1923 til en mat affære.		De mange spændinger mellem arbejdere og ledelse samt økonomien gjorde 50-års jubilæet i 1923 til en mat affære.

	===Branden===		===Branden===
	Ledelsen var godt i gang med planlægning af overtagelsen af Hørsholm Klædefabrik, som blev hårdt ramt af krisen og måtte lukke, da en ~~voldsom~~ brand d. 3. oktober 1929 ~~lagde~~ Hellebæk Klædefabriks hovedbygning i ruiner. Det var en katastrofe for området, fordi mange stod uden arbejde. Man formodede, at branden var påsat, men det blev aldrig opklaret. Forsikringen var i orden, og en genopbygning blev hurtigt sat i gang. Da fabrikken blev udvidet og produktionsapparatet totalt fornyet, blev den en af de mest moderne og effektive tekstilfabrikker i Danmark i denne periode. Samtidig gav moderniseringen et løft til produktionen. Branden blev således til fordel for fabrikken.		Ledelsen var godt i gang med planlægning af overtagelsen af Hørsholm Klædefabrik, som blev hårdt ramt af krisen og måtte lukke, da en brand d. 3. oktober 1929 brød ud i Hellebæk Klædefabriks hovedbygning. [[Helsingør Brandvæsen]] kunne ikke forhindre, at den voldsomme brand lagde bygningen i ruiner. Det var en katastrofe for området, fordi mange stod uden arbejde. Man formodede, at branden var påsat, men det blev aldrig opklaret. Forsikringen var i orden, og en genopbygning blev hurtigt sat i gang. Da fabrikken blev udvidet og produktionsapparatet totalt fornyet, blev den en af de mest moderne og effektive tekstilfabrikker i Danmark i denne periode. Samtidig gav moderniseringen et løft til produktionen. Branden blev således til fordel for fabrikken.

	===1930’erne===		===1930’erne===
Linje 96:		Linje 96:

	===Fabrikken sælges===		===Fabrikken sælges===
	Fabrikken havde siden 1874 givet arbejde til mange mennesker og var som tidligere geværfabrik kendt for sin gode kvalitet, men heller ikke for det nye tekstilfirma blev det ved med at gå. Danmarks indtræden i EU, hård konkurrence fra den tredje verden med lave lønninger og oliekrisen i 1974 var med til at gøre situationen uholdbar for Klem og Krüger, og i 1977 måtte firmaet give op. Som byens største arbejdsplads var lukningen ubehagelig for Hellebæk. Men den ramte ikke ligeså hårdt, som den ville have gjort før i tiden, selvom det var byens største arbejdsplads. Arbejdsstyrken var på grund af den almindelige velstandsforøgelse mere mobil end tidligere, og arbejdsløshedsunderstøttelsen var bedre.		Fabrikken havde siden 1874 givet arbejde til mange mennesker og var som tidligere geværfabrik kendt for sin gode kvalitet, men heller ikke for det nye tekstilfirma blev det ved med at gå. Danmarks indtræden i EU, hård konkurrence fra den tredje verden med lave lønninger og oliekrisen i 1974 var med til at gøre situationen uholdbar for Klem og Krüger, og i 1977 måtte firmaet give op. Som byens største arbejdsplads var lukningen ubehagelig for [[Hellebæk]]. Men den ramte ikke ligeså hårdt, som den ville have gjort før i tiden, selvom det var byens største arbejdsplads. Arbejdsstyrken var på grund af den almindelige velstandsforøgelse mere mobil end tidligere, og arbejdsløshedsunderstøttelsen var bedre.

	===Projektforslag og arkitektkonkurrence===		===Projektforslag og arkitektkonkurrence===
	I 1978 blev bygninger og grund solgt til Dansk Totalentreprise, senere Danbyg, med henblik på nedrivning. Axel Juhl-Jørgensen var administrerende direktør. Forskellige projekter for fabrik og område blev foreslået. Et Scanticon hotel- og kongrescenter blev ikke til noget, og et forslag om boligbyggeri, opført af andelsboligforeningen ”Kingo”, mødte politisk modstand. Et nyt forslag om rækkehusbebyggelse blev heller ikke til noget, fordi kommunen fastholdt et krav om istandsættelse af de gamle ejendomme, inklusive boligerne på Hammermøllevej. Andelsboligforeningen måtte ifølge loven kun bygge nyt eller istandsætte til ungdomsboliger og måtte derfor opgive den plan.		I 1978 blev bygninger og grund solgt til Dansk Totalentreprise, senere Danbyg, med henblik på nedrivning. Axel Juhl-Jørgensen var administrerende direktør. Forskellige projekter for fabrik og område blev foreslået. Et Scanticon hotel- og kongrescenter blev ikke til noget, og et forslag om boligbyggeri, opført af andelsboligforeningen ”Kingo”, mødte politisk modstand. Et nyt forslag om rækkehusbebyggelse blev heller ikke til noget, fordi kommunen fastholdt et krav om istandsættelse af de gamle ejendomme, inklusive boligerne på [[Hammermøllevej]]. Andelsboligforeningen måtte ifølge loven kun bygge nyt eller istandsætte til ungdomsboliger og måtte derfor opgive den plan.
	Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om et kursuscenter, der skulle tilføre Hellebæk arbejdspladser.		Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om et kursuscenter, der skulle tilføre Hellebæk arbejdspladser.

Linje 132:		Linje 132:

	[http://billedsamling.hellebaek-aalsgaard.dk/#13.2 Billeder fra Hellebæk Klædefabrik i Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forenings billedarkiv]		[http://billedsamling.hellebaek-aalsgaard.dk/#13.2 Billeder fra Hellebæk Klædefabrik i Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forenings billedarkiv]


	[[Kategori: Virksomheder]]		[[Kategori: Virksomheder]]