Hellebæk Kirke - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Billeder forstørret

2025-04-24T09:28:28Z

Billeder forstørret

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2025, 09:28
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Hellebaek Kirke.jpg\|right\|~~275px~~\|thumb\|Hellebæk Kirke]]		[[Billede:Hellebaek Kirke.jpg\|right\|400px\|thumb\|Hellebæk Kirke]]
	===Kirken, der ligner et palæ===		===Kirken, der ligner et palæ===
	'''Hellebæk Kirke''' ligger ud mod Nordre Strandvej over for nr. 140 med adressen Ved Kirken 2, Ålsgårde. Den er opført mellem 1917-1920 i nybarokstil og ligger i nordøstlig mod sydvestlig retning med alterpartiet i sydvest. Normalt vender alterpartiet mod øst. Kirken har en lidt usædvanlig placering i forhold til de fleste andre kirker. Det er formodentlig på grund af den ualmindelig smukke udsigt fra kirken mod Øresund med frit udsyn til Sveriges kyst helt fra Hälsingborg til Kullen. Kirkens underetage er opført af tilhugne kampesten, medens selve kirken er opført af mursten som er pudset og hvidkalket. Taget er af sorte, glaserede teglsten, og den rundbuede del af taget, spiret, er beklædt med kobber. Kirkens vindfløj er udformet som et bemandet vikingeskib. Arkitekt var [http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Lemche Søren Lemche] fra Hellerup. Han stod også for det nye kapel fra 1935 i [[Hornbæk Kirke]]. Hellebæks lille kirke med 180 faste siddepladser blev indviet d. 16. maj 1920 af biskop Harald Ostenfeld.		'''Hellebæk Kirke''' ligger ud mod Nordre Strandvej over for nr. 140 med adressen Ved Kirken 2, Ålsgårde. Den er opført mellem 1917-1920 i nybarokstil og ligger i nordøstlig mod sydvestlig retning med alterpartiet i sydvest. Normalt vender alterpartiet mod øst. Kirken har en lidt usædvanlig placering i forhold til de fleste andre kirker. Det er formodentlig på grund af den ualmindelig smukke udsigt fra kirken mod Øresund med frit udsyn til Sveriges kyst helt fra Hälsingborg til Kullen. Kirkens underetage er opført af tilhugne kampesten, medens selve kirken er opført af mursten som er pudset og hvidkalket. Taget er af sorte, glaserede teglsten, og den rundbuede del af taget, spiret, er beklædt med kobber. Kirkens vindfløj er udformet som et bemandet vikingeskib. Arkitekt var [http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Lemche Søren Lemche] fra Hellerup. Han stod også for det nye kapel fra 1935 i [[Hornbæk Kirke]]. Hellebæks lille kirke med 180 faste siddepladser blev indviet d. 16. maj 1920 af biskop Harald Ostenfeld.
Linje 22:		Linje 22:
	===Den gamle stejleplads===		===Den gamle stejleplads===
	Den gamle stejleplads lå på den højtbeliggende grund på skrænten på [[Nordre Strandvej]], på hjørnet af [[Riffsvej]] og [[Nordre Strandvej]] ud for nr. 140, hvor den kendte fiskerfamilie Riff boede gennem adskillige generationer (deraf vejnavnet). Neden for denne grund løb en bæk, der blev kaldt for '''"Riffs Rende"''' ('''"Riffens Rende"”''' eller '''"Riffrende"'''). Denne stejleplads havde fiskerne anvendt meget længe og derved fået hævd på. Grunden ejedes af grev '''Werner Ernst Carl Schimmelmann''' (1865-1941). Efter at Hellebækgaards kapel officielt var blevet lukket efter oven for omtalte uoverensstemmelser, skænkede Schimmelmann grunden til sognet på den betingelse, at der ikke blev anlagt kirkegård omkring kirken. Fiskerne indvilligede i at give afkald på stejlepladsen og fik tildelt en plads længere mod nord. Løsning af spørgsmålet om en kirkegård og tilstrækkelig plads trængte sig på (se sidste afsnit om kirkegårde). [[Schimmelmanns gravsten]] findes på den lille ø i '''Bondedammen'''.		Den gamle stejleplads lå på den højtbeliggende grund på skrænten på [[Nordre Strandvej]], på hjørnet af [[Riffsvej]] og [[Nordre Strandvej]] ud for nr. 140, hvor den kendte fiskerfamilie Riff boede gennem adskillige generationer (deraf vejnavnet). Neden for denne grund løb en bæk, der blev kaldt for '''"Riffs Rende"''' ('''"Riffens Rende"”''' eller '''"Riffrende"'''). Denne stejleplads havde fiskerne anvendt meget længe og derved fået hævd på. Grunden ejedes af grev '''Werner Ernst Carl Schimmelmann''' (1865-1941). Efter at Hellebækgaards kapel officielt var blevet lukket efter oven for omtalte uoverensstemmelser, skænkede Schimmelmann grunden til sognet på den betingelse, at der ikke blev anlagt kirkegård omkring kirken. Fiskerne indvilligede i at give afkald på stejlepladsen og fik tildelt en plads længere mod nord. Løsning af spørgsmålet om en kirkegård og tilstrækkelig plads trængte sig på (se sidste afsnit om kirkegårde). [[Schimmelmanns gravsten]] findes på den lille ø i '''Bondedammen'''.
	[[Billede:Hellebæk-kirke.jpg\|~~250px~~\|right\|thumb\|Hellebæk Kirke set fra vandet]]		[[Billede:Hellebæk-kirke.jpg\|425px\|right\|thumb\|Hellebæk Kirke set fra vandet]]

	Pastoratet i Hellebæk Sogn har, som en konsekvens af udviklingen, gennemgået strukturændringer i tidens løb. I oktober 1887 blev Hornbæk-Hellebæk pastorat udskilt fra det store Tikøb Sogn og fik egen præst. I juli 1961 blev Hellebæk Sogn udskilt fra Hellebæk-Hornbæk Pastorat som et selvstændigt sogn med egen præst. Den tilhørende præstebolig ved kirken blev opført i 1956 med Vagn Kieler som arkitekt. Den blev revet ned til fordel for et nyt sognehus, som blev indviet i marts 2016, og en ny præstebolig blev stillet til rådighed.		Pastoratet i Hellebæk Sogn har, som en konsekvens af udviklingen, gennemgået strukturændringer i tidens løb. I oktober 1887 blev Hornbæk-Hellebæk pastorat udskilt fra det store Tikøb Sogn og fik egen præst. I juli 1961 blev Hellebæk Sogn udskilt fra Hellebæk-Hornbæk Pastorat som et selvstændigt sogn med egen præst. Den tilhørende præstebolig ved kirken blev opført i 1956 med Vagn Kieler som arkitekt. Den blev revet ned til fordel for et nyt sognehus, som blev indviet i marts 2016, og en ny præstebolig blev stillet til rådighed.

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori ændret

2022-11-25T16:50:31Z

Litteratur: Kategori ændret

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2022, 16:50
Linje 52:		Linje 52:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21041920 Anders Pedersen: Kirken i Hellebæk. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger. Nr. 26. 1995.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21041920 Anders Pedersen: Kirken i Hellebæk. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger. Nr. 26. 1995.]

	[[Kategori: Kirker]] [[Kategori: Kirkegårde]]		[[Kategori: Kirker og trossamfund]] [[Kategori: Kirkegårde]]

Charlotte Fenger: Foto flyttet og forstørret

2018-10-13T08:19:34Z

Foto flyttet og forstørret

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2018, 08:19
Linje 1:		Linje 1:
			[[Billede:Hellebaek Kirke.jpg\|right\|275px\|thumb\|Hellebæk Kirke]]
	===Kirken, der ligner et palæ===		===Kirken, der ligner et palæ===
	~~[[Billede:Hellebaek Kirke.jpg\|right\|225px\|thumb\|Hellebæk Kirke]]~~
	'''Hellebæk Kirke''' ligger ud mod Nordre Strandvej over for nr. 140 med adressen Ved Kirken 2, Ålsgårde. Den er opført mellem 1917-1920 i nybarokstil og ligger i nordøstlig mod sydvestlig retning med alterpartiet i sydvest. Normalt vender alterpartiet mod øst. Kirken har en lidt usædvanlig placering i forhold til de fleste andre kirker. Det er formodentlig på grund af den ualmindelig smukke udsigt fra kirken mod Øresund med frit udsyn til Sveriges kyst helt fra Hälsingborg til Kullen. Kirkens underetage er opført af tilhugne kampesten, medens selve kirken er opført af mursten som er pudset og hvidkalket. Taget er af sorte, glaserede teglsten, og den rundbuede del af taget, spiret, er beklædt med kobber. Kirkens vindfløj er udformet som et bemandet vikingeskib. Arkitekt var [http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Lemche Søren Lemche] fra Hellerup. Han stod også for det nye kapel fra 1935 i [[Hornbæk Kirke]]. Hellebæks lille kirke med 180 faste siddepladser blev indviet d. 16. maj 1920 af biskop Harald Ostenfeld.		'''Hellebæk Kirke''' ligger ud mod Nordre Strandvej over for nr. 140 med adressen Ved Kirken 2, Ålsgårde. Den er opført mellem 1917-1920 i nybarokstil og ligger i nordøstlig mod sydvestlig retning med alterpartiet i sydvest. Normalt vender alterpartiet mod øst. Kirken har en lidt usædvanlig placering i forhold til de fleste andre kirker. Det er formodentlig på grund af den ualmindelig smukke udsigt fra kirken mod Øresund med frit udsyn til Sveriges kyst helt fra Hälsingborg til Kullen. Kirkens underetage er opført af tilhugne kampesten, medens selve kirken er opført af mursten som er pudset og hvidkalket. Taget er af sorte, glaserede teglsten, og den rundbuede del af taget, spiret, er beklædt med kobber. Kirkens vindfløj er udformet som et bemandet vikingeskib. Arkitekt var [http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Lemche Søren Lemche] fra Hellerup. Han stod også for det nye kapel fra 1935 i [[Hornbæk Kirke]]. Hellebæks lille kirke med 180 faste siddepladser blev indviet d. 16. maj 1920 af biskop Harald Ostenfeld.

Charlotte Fenger: /* Kirkegårde */ Navn rettet

2018-07-19T11:59:03Z

Kirkegårde: Navn rettet

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2018, 11:59
Linje 44:		Linje 44:

	===Kirkegårde===		===Kirkegårde===
	En privat skænket annexkirkegård eksisterede på Kronborg Geværfabrik. Men betingelsen for afståelsen af den gamle stejleplads, at der ikke måtte anlægges kirkegård omkring kirken bevirkede, at andre løsninger trængte sig på. '''Hellebæk Kirkegård''' blev anlagt i 1852, men først udvidet i 1950. Den ligger i udkanten af '''~~Hammermølleskov~~''', hvor [[Bøssemagergade]] løber sammen med [[Hellebækvej]]. Efter at Hellebæk Kirke var blevet indviet i 1920, blev '''Hellebæk Ny kirkegård''' ved '''Aalsgaarde Station''' indviet 1922.		En privat skænket annexkirkegård eksisterede på Kronborg Geværfabrik. Men betingelsen for afståelsen af den gamle stejleplads, at der ikke måtte anlægges kirkegård omkring kirken bevirkede, at andre løsninger trængte sig på. '''Hellebæk Kirkegård''' blev anlagt i 1852, men først udvidet i 1950. Den ligger i udkanten af '''Hammermølle Skov''', hvor [[Bøssemagergade]] løber sammen med [[Hellebækvej]]. Efter at Hellebæk Kirke var blevet indviet i 1920, blev '''Hellebæk Ny kirkegård''' ved '''Aalsgaarde Station''' indviet 1922.

	===Eksterne links===		===Eksterne links===

Charlotte Fenger: /* Den gamle stejleplads */ Link slettet

2018-03-12T06:33:08Z

Den gamle stejleplads: Link slettet

← Ældre version		Versionen fra 12. mar. 2018, 06:33
Linje 21:		Linje 21:

	===Den gamle stejleplads===		===Den gamle stejleplads===
	Den gamle stejleplads lå på den højtbeliggende grund på skrænten på [[Nordre Strandvej]], på hjørnet af [[Riffsvej]] og [[Nordre Strandvej]] ud for nr. 140, hvor den kendte fiskerfamilie Riff boede gennem adskillige generationer (deraf vejnavnet). Neden for denne grund løb en bæk, der blev kaldt '''~~”Riffs Rende”~~''' ('''~~”Riffens Rende”~~''' eller '''~~”Riffrende”~~'''). Denne stejleplads havde fiskerne anvendt meget længe og derved fået hævd på. Grunden ejedes af grev ~~[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Ernst_Schimmelmann~~ Ernst ~~Heinrich~~ Schimmelmann] (~~1890~~-~~1971~~). Efter at Hellebækgaards kapel officielt var blevet lukket efter oven for omtalte uoverensstemmelser, skænkede Schimmelmann grunden til sognet på den betingelse, at der ikke blev anlagt kirkegård omkring kirken. Fiskerne indvilligede i at give afkald på stejlepladsen og fik tildelt en plads længere mod nord. Løsning af spørgsmålet om en kirkegård og tilstrækkelig plads trængte sig på (se sidste afsnit om kirkegårde).		Den gamle stejleplads lå på den højtbeliggende grund på skrænten på [[Nordre Strandvej]], på hjørnet af [[Riffsvej]] og [[Nordre Strandvej]] ud for nr. 140, hvor den kendte fiskerfamilie Riff boede gennem adskillige generationer (deraf vejnavnet). Neden for denne grund løb en bæk, der blev kaldt for '''"Riffs Rende"''' ('''"Riffens Rende"”''' eller '''"Riffrende"'''). Denne stejleplads havde fiskerne anvendt meget længe og derved fået hævd på. Grunden ejedes af grev '''Werner Ernst Carl Schimmelmann''' (1865-1941). Efter at Hellebækgaards kapel officielt var blevet lukket efter oven for omtalte uoverensstemmelser, skænkede Schimmelmann grunden til sognet på den betingelse, at der ikke blev anlagt kirkegård omkring kirken. Fiskerne indvilligede i at give afkald på stejlepladsen og fik tildelt en plads længere mod nord. Løsning af spørgsmålet om en kirkegård og tilstrækkelig plads trængte sig på (se sidste afsnit om kirkegårde). [[Schimmelmanns gravsten]] findes på den lille ø i '''Bondedammen'''.
	[[Billede:Hellebæk-kirke.jpg\|250px\|right\|thumb\|Hellebæk Kirke set fra vandet]]		[[Billede:Hellebæk-kirke.jpg\|250px\|right\|thumb\|Hellebæk Kirke set fra vandet]]

Charlotte Fenger: /* Hvor gik man i kirke tidligere? */

2018-03-10T09:56:00Z

Hvor gik man i kirke tidligere?

← Ældre version		Versionen fra 10. mar. 2018, 09:56
Linje 10:		Linje 10:

	===Hvor gik man i kirke tidligere?===		===Hvor gik man i kirke tidligere?===
	Før kapellet blev indrettet på Hellebækgaard, havde kirkegængere havde som ofte lang vej at gå, og kirken spille en meget stor rolle i samfundet på den tid~~, og~~ Gudstjenester begyndte allerede kl. 8 (i den tyske kirke dog kl. 9, se neden for), så man skulle tidligt hjemmefra. Nogle benyttede dog [[Hornbæk Kirke]] og endog [[Tikøb Kirke]], som lå endnu længere væk. Der var brug for en kirke, hvor der blev prædiket på tysk. Kirken skulle ud over de mange udenlandske kirkegængere fra Helsingør også bruges af dem, som fandtes Hellebæk. Valget faldt på [[Sct. Mariæ Kirke]] i Helsingør, som efter [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] i 1536 var blevet anvendt til hestestald, tærskelo og oplagsplads. Efter sigende skulle 371 læs halm og møg var kørt bort, inden kirken i 1576-1577 var klar til anvendelse som kirke igen. Den forblev tysk kirke indtil 1851, men der skete ændringer undervejs. Administrativt personale fra Øresunds Toldkammer, personale fra Kronborg samt tyskere på geværfabrikken i Hellebæk skulle fra 1740 høre til den tyske kirke. Det blev også bestemt, at der skulle prædikes på dansk i et vist omfang.		Før kapellet blev indrettet på Hellebækgaard, havde kirkegængere havde som ofte lang vej at gå, og kirken spille en meget stor rolle i samfundet på den tid. Gudstjenester begyndte allerede kl. 8 (i den tyske kirke dog kl. 9, se neden for), så man skulle tidligt hjemmefra. Nogle benyttede dog [[Hornbæk Kirke]] og endog [[Tikøb Kirke]], som lå endnu længere væk. Der var brug for en kirke, hvor der blev prædiket på tysk. Kirken skulle ud over de mange udenlandske kirkegængere fra Helsingør også bruges af dem, som fandtes Hellebæk. Valget faldt på [[Sct. Mariæ Kirke]] i Helsingør, som efter [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] i 1536 var blevet anvendt til hestestald, tærskelo og oplagsplads. Efter sigende skulle 371 læs halm og møg var kørt bort, inden kirken i 1576-1577 var klar til anvendelse som kirke igen. Den forblev tysk kirke indtil 1851, men der skete ændringer undervejs. Administrativt personale fra Øresunds Toldkammer, personale fra Kronborg samt tyskere på geværfabrikken i Hellebæk skulle fra 1740 høre til den tyske kirke. Det blev også bestemt, at der skulle prædikes på dansk i et vist omfang.

	En overgang var der indrettet et katolsk kapel i nr. 1 på [[Caroline Mathildes Vej]] for de udenlandske bøssemagere. Hvornår og hvor længe, er et spørgsmål. Man reklamerede ikke med det, fordi man frygtede en påvirkning af protestanter. Det var faktisk strafbart for katolikker at påvirke protestanter, men ikke omvendt, tværtimod! Det kunne give mening, hvis kapellet blev anvendt før etableringen af kapellet på Hellebækgaard, hvor der også blev taget hensyn til katolikker.		En overgang var der indrettet et katolsk kapel i nr. 1 på [[Caroline Mathildes Vej]] for de udenlandske bøssemagere. Hvornår og hvor længe, er et spørgsmål. Man reklamerede ikke med det, fordi man frygtede en påvirkning af protestanter. Det var faktisk strafbart for katolikker at påvirke protestanter, men ikke omvendt, tværtimod! Det kunne give mening, hvis kapellet blev anvendt før etableringen af kapellet på Hellebækgaard, hvor der også blev taget hensyn til katolikker.

	===Forandringer i samfundet===		===Forandringer i samfundet===

Charlotte Fenger: Et par ændringer

2018-03-10T07:20:33Z

Et par ændringer

← Ældre version		Versionen fra 10. mar. 2018, 07:20
Linje 4:		Linje 4:

	===Kapellet på Hellebækgaard===		===Kapellet på Hellebækgaard===
	Den ny kirke fra 1920 afløste et lille kapel på [[Hellebækgaard]]. Stedets daværende ejer, grev [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] (1724-1782), fik ved kgl. bevilling af 05. oktober 1770 tilladelse til at indrette et kapel i den ene fløj af Hellebækgaard. Det skulle anvendes til kirkelig betjening af arbejdere på [[Kronborg Geværfabrik]], som var ejet af H. C. Schimmelmann og udgjorde det meste af [[Hellebæk]]. Der skulle dog gå langt tid, inden det nye kapel til indbyggerne i Hellebæk og Aalsgaarde blev en realitet. Det blev først indviet 5. november 1786 og lå i den vestre toetages tværbygning.		Den ny kirke fra 1920 afløste et lille kapel på [[Hellebækgaard]]. Stedets daværende ejer, grev [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] (1724-1782), fik ved kgl. bevilling af 05. oktober 1770 tilladelse til at indrette et kapel i den ene fløj af Hellebækgaard. Det skulle anvendes til kirkelig betjening af arbejdere på [[Kronborg Geværfabrik]], som var ejet af H. C. Schimmelmann og udgjorde det meste af [[Hellebæk]]. Der skulle dog gå langt tid, inden det nye kapel til indbyggerne i Hellebæk og Aalsgaarde blev en realitet. Det blev først indviet 5. november 1786 og lå i den vestre toetages tværbygning. Kapellet var meget enkelt udstyret, fordi det også skulle kunne anvendes af katolikker. I det Schimmelmannske kapel holdtes gudstjenester både på dansk og tysk, idet mange af geværfabrikkens arbejdere var specialister, hentet i udlandet. Kapellet på Hellebækgaard havde i næsten 150 år fungeret som sognekirke for Hellebæk kirkedistrikt, som hørte under [[Hornbæk \| Hornbæk sogn]].

	Kapellet var meget enkelt udstyret, fordi det også skulle kunne anvendes af katolikker. I det Schimmelmannske kapel holdtes gudstjenester både på dansk og tysk, idet mange af geværfabrikkens arbejdere var specialister, hentet i udlandet. Kapellet på Hellebækgaard havde i næsten 150 år fungeret som sognekirke for Hellebæk kirkedistrikt, som hørte under [[Hornbæk \| Hornbæk sogn]].

	===Kirken og de mange udlændinge===		===Kirken og de mange udlændinge===
	Gennem tiderne var der kommet mange nederlændere og tyskere til byen, ikke mindst i forbindelse med byggeriet på [[Kronborg]], som stod på fra sidste del af 1570’erne til 1585 og skabte et enormt behov for arbejdskraft. ~~Fra omkring 1600 var de fleste beskæftigede~~ på ~~[[Kronborg Geværfabrik \| Geværfabrikken]] (i kirkebøgerne kaldet for ”Værket”)~~ indkaldte tyske smede og bøssemagere. Karakteristisk for Helsingør var det internationale præg på grund af opkrævningen af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] og for Hellebæks vedkommende på grund af ~~våbenfabrikken, som blev påbegyndt omkring 1600~~. I ~~året~~ 1779 er det eksempelvis registreret, at geværfabrikken manglede dansk arbejdskraft og måtte skaffe adskillige specialuddannede folk fra Belgien og ~~fra~~ Tyskland.		Gennem tiderne var der kommet mange nederlændere og tyskere til byen, ikke mindst i forbindelse med byggeriet på [[Kronborg]], som stod på fra sidste del af 1570’erne til 1585 og skabte et enormt behov for arbejdskraft. Kong Christian 4. havde allerede fra 1597 set muligheder i Hellebæk på grund af vandkraften, og han indkaldte tyske smede og bøssemagere. En del fremmede var nu beskæftigede ved '''Hammermøllen''', som hele virksomheden blev kaldt på den tid. Det var først senere, at den blev mere specialiseret og omtalt som Geværfabrik. Karakteristisk for Helsingør var i det hele taget det internationale præg på grund af opkrævningen af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] og for Hellebæks vedkommende på grund af industrivirksomheden. I 1779 er det eksempelvis registreret, at geværfabrikken manglede dansk arbejdskraft og måtte skaffe adskillige specialuddannede folk fra Belgien og Tyskland.

	===Hvor gik man i kirke tidligere?===		===Hvor gik man i kirke tidligere?===
	Før kapellet blev indrettet på Hellebækgaard, havde kirkegængere havde som ofte lang vej at gå, og kirken spille en meget stor rolle i samfundet på den tid, og Gudstjenester begyndte allerede kl. 8 (i den tyske kirke dog kl. 9, se neden for), så man skulle tidligt hjemmefra. Nogle benyttede dog [[Hornbæk Kirke]] og endog [[Tikøb Kirke]], som lå endnu længere væk. Der var brug for en kirke, hvor der blev prædiket på tysk. Kirken skulle ud over de mange udenlandske kirkegængere fra Helsingør også bruges af dem, som fandtes Hellebæk. Valget faldt på [[Sct. Mariæ Kirke]] i Helsingør, som efter [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] i 1536 var blevet anvendt til hestestald, tærskelo og oplagsplads. Efter sigende skulle 371 læs halm og møg var kørt bort, inden kirken i 1576-1577 var klar til anvendelse som kirke igen. Den forblev tysk kirke indtil 1851, men der skete ændringer undervejs. Administrativt personale fra Øresunds Toldkammer, personale fra Kronborg samt tyskere på geværfabrikken i Hellebæk skulle fra 1740 høre til den tyske kirke. Det blev også bestemt, at der skulle prædikes på dansk i et vist omfang.		Før kapellet blev indrettet på Hellebækgaard, havde kirkegængere havde som ofte lang vej at gå, og kirken spille en meget stor rolle i samfundet på den tid, og Gudstjenester begyndte allerede kl. 8 (i den tyske kirke dog kl. 9, se neden for), så man skulle tidligt hjemmefra. Nogle benyttede dog [[Hornbæk Kirke]] og endog [[Tikøb Kirke]], som lå endnu længere væk. Der var brug for en kirke, hvor der blev prædiket på tysk. Kirken skulle ud over de mange udenlandske kirkegængere fra Helsingør også bruges af dem, som fandtes Hellebæk. Valget faldt på [[Sct. Mariæ Kirke]] i Helsingør, som efter [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] i 1536 var blevet anvendt til hestestald, tærskelo og oplagsplads. Efter sigende skulle 371 læs halm og møg var kørt bort, inden kirken i 1576-1577 var klar til anvendelse som kirke igen. Den forblev tysk kirke indtil 1851, men der skete ændringer undervejs. Administrativt personale fra Øresunds Toldkammer, personale fra Kronborg samt tyskere på geværfabrikken i Hellebæk skulle fra 1740 høre til den tyske kirke. Det blev også bestemt, at der skulle prædikes på dansk i et vist omfang.

	En overgang var der indrettet et katolsk kapel i nr. 1 på Caroline Mathildes Vej for de udenlandske bøssemagere. Hvornår ~~det var~~, er et spørgsmål. Man reklamerede ikke med det, fordi man frygtede en påvirkning af protestanter. Det var faktisk strafbart for katolikker at påvirke protestanter, men ikke omvendt, tværtimod!		En overgang var der indrettet et katolsk kapel i nr. 1 på [[Caroline Mathildes Vej]] for de udenlandske bøssemagere. Hvornår og hvor længe, er et spørgsmål. Man reklamerede ikke med det, fordi man frygtede en påvirkning af protestanter. Det var faktisk strafbart for katolikker at påvirke protestanter, men ikke omvendt, tværtimod! Det kunne give mening, hvis kapellet blev anvendt før etableringen af kapellet på Hellebækgaard, hvor der også blev taget hensyn til katolikker.

	===Forandringer i samfundet===		===Forandringer i samfundet===

Charlotte Fenger: Udvidet og ændret

2018-03-06T16:14:46Z

Udvidet og ændret

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2018, 16:14
Linje 1:		Linje 1:
	===Kirken, der ligner et palæ===		===Kirken, der ligner et palæ===
	[[Billede:Hellebaek Kirke.jpg\|right\|225px\|thumb\|Hellebæk Kirke]]		[[Billede:Hellebaek Kirke.jpg\|right\|225px\|thumb\|Hellebæk Kirke]]
	'''Hellebæk Kirke''' er opført mellem 1917-1920 i nybarokstil og ligger i nordøstlig mod sydvestlig retning med alterpartiet i sydvest. Normalt vender alterpartiet mod øst. Kirken har en lidt usædvanlig placering i forhold til de fleste andre kirker. Det er formodentlig på grund af den ualmindelig smukke udsigt fra kirken mod Øresund med frit udsyn til Sveriges kyst helt fra Hälsingborg til Kullen. Kirkens underetage er opført af tilhugne kampesten, medens selve kirken er opført af mursten som er pudset og hvidkalket. Taget er af sorte, glaserede teglsten, og den rundbuede del af taget, spiret, er beklædt med kobber. Kirkens vindfløj er udformet som et bemandet vikingeskib. Arkitekt var [http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Lemche Søren Lemche] fra Hellerup. Han stod også for det nye kapel fra 1935 i [[Hornbæk Kirke]]. Hellebæks lille kirke med 180 faste siddepladser blev indviet d. 16. maj 1920 af biskop Harald Ostenfeld.		'''Hellebæk Kirke''' ligger ud mod Nordre Strandvej over for nr. 140 med adressen Ved Kirken 2, Ålsgårde. Den er opført mellem 1917-1920 i nybarokstil og ligger i nordøstlig mod sydvestlig retning med alterpartiet i sydvest. Normalt vender alterpartiet mod øst. Kirken har en lidt usædvanlig placering i forhold til de fleste andre kirker. Det er formodentlig på grund af den ualmindelig smukke udsigt fra kirken mod Øresund med frit udsyn til Sveriges kyst helt fra Hälsingborg til Kullen. Kirkens underetage er opført af tilhugne kampesten, medens selve kirken er opført af mursten som er pudset og hvidkalket. Taget er af sorte, glaserede teglsten, og den rundbuede del af taget, spiret, er beklædt med kobber. Kirkens vindfløj er udformet som et bemandet vikingeskib. Arkitekt var [http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Lemche Søren Lemche] fra Hellerup. Han stod også for det nye kapel fra 1935 i [[Hornbæk Kirke]]. Hellebæks lille kirke med 180 faste siddepladser blev indviet d. 16. maj 1920 af biskop Harald Ostenfeld.

	===Kapellet på Hellebækgaard===		===Kapellet på Hellebækgaard===
	Den ny kirke afløste et lille kapel på [[Hellebækgaard]]. Stedets daværende ejer, grev [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann], fik ved kgl. bevilling af 5. oktober 1770 tilladelse til at indrette et kapel i den ene fløj af Hellebækgaard. Det skulle anvendes til kirkelig betjening af arbejdere på [[Kronborg Geværfabrik]], som var ejet af H. C. Schimmelmann og udgjorde det meste af [[Hellebæk]]. Der skulle dog gå langt tid, inden det nye kapel til indbyggerne i Hellebæk og Aalsgaarde blev en realitet. Det blev først indviet 5. november 1786 og lå i den vestre toetages tværbygning.		Den ny kirke fra 1920 afløste et lille kapel på [[Hellebækgaard]]. Stedets daværende ejer, grev [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] (1724-1782), fik ved kgl. bevilling af 05. oktober 1770 tilladelse til at indrette et kapel i den ene fløj af Hellebækgaard. Det skulle anvendes til kirkelig betjening af arbejdere på [[Kronborg Geværfabrik]], som var ejet af H. C. Schimmelmann og udgjorde det meste af [[Hellebæk]]. Der skulle dog gå langt tid, inden det nye kapel til indbyggerne i Hellebæk og Aalsgaarde blev en realitet. Det blev først indviet 5. november 1786 og lå i den vestre toetages tværbygning.

	Kapellet var meget enkelt udstyret, fordi det også skulle kunne anvendes af katolikker. I det Schimmelmannske kapel holdtes gudstjenester både på dansk og tysk, idet mange af geværfabrikkens arbejdere var specialister, hentet i udlandet~~. Man skulle enten til [[Hornbæk]] eller [[Tikøb]] for at komme i kirke~~. Kapellet på Hellebækgaard ~~blev først i 1920 afløst af den nuværende Hellebæk Kirke. Den~~ havde i næsten 150 år fungeret som sognekirke for Hellebæk kirkedistrikt, som hørte under Hornbæk sogn.		Kapellet var meget enkelt udstyret, fordi det også skulle kunne anvendes af katolikker. I det Schimmelmannske kapel holdtes gudstjenester både på dansk og tysk, idet mange af geværfabrikkens arbejdere var specialister, hentet i udlandet. Kapellet på Hellebækgaard havde i næsten 150 år fungeret som sognekirke for Hellebæk kirkedistrikt, som hørte under [[Hornbæk \| Hornbæk sogn]].

	===~~Forhistorien~~===		===Kirken og de mange udlændinge===
	~~Helt op~~ til ~~ca. 1900-tallet bestemte administratoren af det~~ [[~~Det Schimmelmannske Fideikommis~~]] ~~stor set over hele området i vigtige anliggender såsom arbejdsforhold~~, ~~boliger, skoler, læger~~ og ~~i kirke~~. Kronborg Geværfabrik ~~blev nedlagt~~ i ~~1870,~~ og [[~~Hellebæk Klædefabrik~~]] blev ~~etableret i 1874~~. ~~Med denne store fabrik~~, ~~som herefter kom til~~ at ~~dominere området, kom der et nyt magtcenter. Oprettelsen af en ny skole til fabriksarbejdernes børn~~ og ~~ikke mindst at arbejderne på klædefabrikkens organisering i fagforening ændrede lidt efter lidt områdets hidtil feudale struktur. Med indførelse af parlamentarismen~~ og ~~vedtagelse af de ny menighedsrådslove omkring 1924 fandt det spæde demokrati også vej til Hellebæk. Lokalbanen~~ fra ~~Helsingør til Gilleleje anlagdes, turismen tog til, og Københavnske intellektuelle førte nyt til området~~.		Gennem tiderne var der kommet mange nederlændere og tyskere til byen, ikke mindst i forbindelse med byggeriet på [[Kronborg]], som stod på fra sidste del af 1570’erne til 1585 og skabte et enormt behov for arbejdskraft. Fra omkring 1600 var de fleste beskæftigede på [[Kronborg Geværfabrik \| Geværfabrikken]] (i kirkebøgerne kaldet for ”Værket”) indkaldte tyske smede og bøssemagere. Karakteristisk for Helsingør var det internationale præg på grund af opkrævningen af [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] og for Hellebæks vedkommende på grund af våbenfabrikken, som blev påbegyndt omkring 1600. I året 1779 er det eksempelvis registreret, at geværfabrikken manglede dansk arbejdskraft og måtte skaffe adskillige specialuddannede folk fra Belgien og fra Tyskland.

	~~Alle disse forhold medvirkede til~~, at ~~menigheden~~ i ~~Hellebæk~~ begyndte ~~at markere sig~~. ~~Menighedsrådet begyndte at stille krav om forbedringer til kirkeejeren~~, ~~som var Det Schimmelmannske Fideikommis~~, ~~repræsenteret ved administrator~~ [[~~Wilhelm Moldenhawer~~]]. ~~Det~~ var ~~praktiske krav såsom bedre opvarmning af kirken~~, ~~rengøring og opsætning af hatteknager~~. ~~Fordringerne støttedes både af~~ de ~~københavnske turister og~~ af ~~de kirkelige myndigheder~~ i ~~skikkelse af provsten~~, ~~der kom på jævnlige provstesyn for at bese kirkebygning og inventar~~. ~~Moldenhawer~~ var ~~kendt for at rage uklar med mange. Menighedsrådets krav foranledigede ham~~ til ~~at genere menigheden ved at nedskære rengøring~~ og ~~opvarmning til næsten ingenting,~~ og ~~efter en længere brevveksling med myndighederne gennem 1914-16~~, ~~besluttede Moldenhawer at nedlægge~~ kirken i ~~juni 1916. Ifølge ministerialbøgerne lader det dog~~ til~~, at menigheden har brugt den gamle~~ kirke ~~helt frem til indvielsen af den nuværende~~. ~~Menigheden havde i februar 1916 nedsat en komité~~, der skulle ~~indsamle penge~~ til den ~~nye~~ kirke i ~~Hellebæk~~.		===Hvor gik man i kirke tidligere?===
			Før kapellet blev indrettet på Hellebækgaard, havde kirkegængere havde som ofte lang vej at gå, og kirken spille en meget stor rolle i samfundet på den tid, og Gudstjenester begyndte allerede kl. 8 (i den tyske kirke dog kl. 9, se neden for), så man skulle tidligt hjemmefra. Nogle benyttede dog [[Hornbæk Kirke]] og endog [[Tikøb Kirke]], som lå endnu længere væk. Der var brug for en kirke, hvor der blev prædiket på tysk. Kirken skulle ud over de mange udenlandske kirkegængere fra Helsingør også bruges af dem, som fandtes Hellebæk. Valget faldt på [[Sct. Mariæ Kirke]] i Helsingør, som efter [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] i 1536 var blevet anvendt til hestestald, tærskelo og oplagsplads. Efter sigende skulle 371 læs halm og møg var kørt bort, inden kirken i 1576-1577 var klar til anvendelse som kirke igen. Den forblev tysk kirke indtil 1851, men der skete ændringer undervejs. Administrativt personale fra Øresunds Toldkammer, personale fra Kronborg samt tyskere på geværfabrikken i Hellebæk skulle fra 1740 høre til den tyske kirke. Det blev også bestemt, at der skulle prædikes på dansk i et vist omfang.

	~~===Fra~~ kapel ~~til kirke===~~		En overgang var der indrettet et katolsk kapel i nr. 1 på Caroline Mathildes Vej for de udenlandske bøssemagere. Hvornår det var, er et spørgsmål. Man reklamerede ikke med det, fordi man frygtede en påvirkning af protestanter. Det var faktisk strafbart for katolikker at påvirke protestanter, men ikke omvendt, tværtimod!
	~~Den højt beliggende grund~~ var ~~den gamle stejleplads på skrænten ved '''Riffs Rende'''~~, ~~som fiskerne fra Aalsgaarde havde anvendt meget længe og derved fået hævd på~~. ~~Grunden ejedes~~ af ~~grev Ernst Heinrich Schimmelmann~~, ~~som skænkede den til sognet på den betingelse~~, ~~at der ikke blev anlagt kirkegård omkring kirken. Fiskerne gav afkald på pladsen og rykkede længere nord på.~~

	Pastoratet i Hellebæk Sogn har, som en konsekvens af udviklingen, gennemgået strukturændringer i tidens løb. I oktober 1887 blev Hornbæk-Hellebæk pastorat udskilt fra det store Tikøb Sogn og fik egen præst. I juli 1961 blev Hellebæk Sogn udskilt fra Hellebæk-Hornbæk Pastorat som et selvstændigt sogn med egen præst. Den tilhørende præstebolig ved kirken er opført i 1956 med Vagn Kieler som arkitekt.		===Forandringer i samfundet===
			Helt op til ca. 1900-tallet bestemte administratoren af det [[Det Schimmelmannske Fideikommis]] stor set over hele området i vigtige anliggender såsom arbejdsforhold, boliger, skoler, læger og i kirke. [[Kronborg Geværfabrik]] blev nedlagt i 1870, og [[Hellebæk Klædefabrik]] blev etableret i 1874. Med denne store fabrik, som herefter kom til at dominere området, kom der et nyt magtcenter. Oprettelsen af en ny skole til fabriksarbejdernes børn og ikke mindst at arbejderne på klædefabrikkens organisering i fagforening ændrede lidt efter lidt områdets hidtil feudale struktur. Med indførelse af parlamentarismen og vedtagelse af de ny menighedsrådslove omkring 1924 fandt det spæde demokrati også vej til Hellebæk. Første etape af [[Hornbækbanen]] anlagdes i 1906 og gik fra Helsingør til Hornbæk (først efter 1916 blev banen forlænget til Gilleleje). Turismen tog til, og kulturpersoner fra København førte nyt til området.

			===Fra kapel til kirke===
			Alle disse forhold medvirkede til, at der opstod uenigheder om de kirkelige forhold mellem bl.a. fideikommissets administrator [[Wilhelm Moldenhawer]], de kirkelige myndigheder og lokalbefolkningen. Menigheden i Hellebæk begyndte at markere sig, og menighedsrådet begyndte at stille krav om forbedringer til kirkeejeren, som var Det Schimmelmannske Fideikommis, repræsenteret ved administrator Wilhelm Moldenhawer. Det var praktiske krav såsom bedre opvarmning af kirken, rengøring og opsætning af hatteknager. Fordringerne støttedes både af de københavnske turister og af de kirkelige myndigheder i skikkelse af provsten, der kom på jævnlige provstesyn for at bese kirkebygning og inventar. Moldenhawer var kendt for at rage uklar med mange. Menighedsrådets krav foranledigede ham til at genere menigheden ved at nedskære rengøring og opvarmning til næsten ingenting. Efter en længere brevveksling med myndighederne gennem 1914-1916, besluttede Moldenhawer at nedlægge kapellet på Hellebækgaard d. 30. juni 1916. Ifølge ministerialbøgerne lader det dog til, at menigheden har brugt den gamle kirke helt frem til indvielsen af den nuværende. Menigheden havde i februar 1916 nedsat en komité, der skulle indsamle penge til den nye kirke i Hellebæk.

			===Den gamle stejleplads===
			Den gamle stejleplads lå på den højtbeliggende grund på skrænten på [[Nordre Strandvej]], på hjørnet af [[Riffsvej]] og [[Nordre Strandvej]] ud for nr. 140, hvor den kendte fiskerfamilie Riff boede gennem adskillige generationer (deraf vejnavnet). Neden for denne grund løb en bæk, der blev kaldt '''”Riffs Rende”''' ('''”Riffens Rende”''' eller '''”Riffrende”'''). Denne stejleplads havde fiskerne anvendt meget længe og derved fået hævd på. Grunden ejedes af grev [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Ernst_Schimmelmann Ernst Heinrich Schimmelmann] (1890-1971). Efter at Hellebækgaards kapel officielt var blevet lukket efter oven for omtalte uoverensstemmelser, skænkede Schimmelmann grunden til sognet på den betingelse, at der ikke blev anlagt kirkegård omkring kirken. Fiskerne indvilligede i at give afkald på stejlepladsen og fik tildelt en plads længere mod nord. Løsning af spørgsmålet om en kirkegård og tilstrækkelig plads trængte sig på (se sidste afsnit om kirkegårde).
			[[Billede:Hellebæk-kirke.jpg\|250px\|right\|thumb\|Hellebæk Kirke set fra vandet]]

			Pastoratet i Hellebæk Sogn har, som en konsekvens af udviklingen, gennemgået strukturændringer i tidens løb. I oktober 1887 blev Hornbæk-Hellebæk pastorat udskilt fra det store Tikøb Sogn og fik egen præst. I juli 1961 blev Hellebæk Sogn udskilt fra Hellebæk-Hornbæk Pastorat som et selvstændigt sogn med egen præst. Den tilhørende præstebolig ved kirken blev opført i 1956 med Vagn Kieler som arkitekt. Den blev revet ned til fordel for et nyt sognehus, som blev indviet i marts 2016, og en ny præstebolig blev stillet til rådighed.

	===Kirkens indre===		===Kirkens indre===
Linje 33:		Linje 43:
	'''Kirkeskibene''', fregatterne "Ernst" fra 1812 og "Christian" fra 1829, er begge overflyttet fra det gamle kirkekapel. Hvert 25. år holdes i forbindelse med kirkejubilæet en skibefest. Kirkeskibene nedtages, restaureres og føres i procession fra Langes Bro i Aalsgaarde til kirken og overgives til sognepræsten, hvorefter de ophænges, sidst ved 75 års jubilæet i 1995.		'''Kirkeskibene''', fregatterne "Ernst" fra 1812 og "Christian" fra 1829, er begge overflyttet fra det gamle kirkekapel. Hvert 25. år holdes i forbindelse med kirkejubilæet en skibefest. Kirkeskibene nedtages, restaureres og føres i procession fra Langes Bro i Aalsgaarde til kirken og overgives til sognepræsten, hvorefter de ophænges, sidst ved 75 års jubilæet i 1995.

	'''Orglet''' over våbenhuset er bygget af Theodor Frobenius (1897-1972) i 1920, ~~det er~~ et pneumatisk orgel, der blev gennemrestaureret af Finn Krohn (1937-2011) i 1999.		'''Orglet''' over våbenhuset er bygget af Theodor Frobenius (1897-1972) i 1920, et pneumatisk orgel, der blev gennemrestaureret af Finn Krohn (1937-2011) i 1999.

	===Kirkegårde===		===Kirkegårde===
	~~Den~~ gamle Hellebæk Kirkegård i ligger i ~~kanten~~ af '''Hammermølleskov''', hvor [[Bøssemagergade]] løber sammen med [[Hellebækvej]]. ~~Kirkegården er anlagt~~ i ~~1852 og udvidet i 1950.~~ Hellebæk ny kirkegård ved '''Aalsgaarde Station''' ~~blev~~ indviet 1922.		En privat skænket annexkirkegård eksisterede på Kronborg Geværfabrik. Men betingelsen for afståelsen af den gamle stejleplads, at der ikke måtte anlægges kirkegård omkring kirken bevirkede, at andre løsninger trængte sig på. '''Hellebæk Kirkegård''' blev anlagt i 1852, men først udvidet i 1950. Den ligger i udkanten af '''Hammermølleskov''', hvor [[Bøssemagergade]] løber sammen med [[Hellebækvej]]. Efter at Hellebæk Kirke var blevet indviet i 1920, blev '''Hellebæk Ny kirkegård''' ved '''Aalsgaarde Station''' indviet 1922.

	===Eksterne links===		===Eksterne links===

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-02-28T13:34:24Z

Links gennemgået

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2018, 13:34
Linje 14:		Linje 14:

	===Fra kapel til kirke===		===Fra kapel til kirke===
	Den højt beliggende grund var den gamle stejleplads på skrænten ved [[Riffs Rende]], som fiskerne fra Aalsgaarde havde anvendt meget længe og derved fået hævd på. Grunden ejedes af grev Ernst Heinrich Schimmelmann, som skænkede den til sognet på den betingelse, at der ikke blev anlagt kirkegård omkring kirken. Fiskerne gav afkald på pladsen og rykkede længere nord på.		Den højt beliggende grund var den gamle stejleplads på skrænten ved '''Riffs Rende''', som fiskerne fra Aalsgaarde havde anvendt meget længe og derved fået hævd på. Grunden ejedes af grev Ernst Heinrich Schimmelmann, som skænkede den til sognet på den betingelse, at der ikke blev anlagt kirkegård omkring kirken. Fiskerne gav afkald på pladsen og rykkede længere nord på.

	Pastoratet i Hellebæk Sogn har, som en konsekvens af udviklingen, gennemgået strukturændringer i tidens løb. I oktober 1887 blev Hornbæk-Hellebæk pastorat udskilt fra det store Tikøb Sogn og fik egen præst. I juli 1961 blev Hellebæk Sogn udskilt fra Hellebæk-Hornbæk Pastorat som et selvstændigt sogn med egen præst. Den tilhørende præstebolig ved kirken er opført i 1956 med Vagn Kieler som arkitekt.		Pastoratet i Hellebæk Sogn har, som en konsekvens af udviklingen, gennemgået strukturændringer i tidens løb. I oktober 1887 blev Hornbæk-Hellebæk pastorat udskilt fra det store Tikøb Sogn og fik egen præst. I juli 1961 blev Hellebæk Sogn udskilt fra Hellebæk-Hornbæk Pastorat som et selvstændigt sogn med egen præst. Den tilhørende præstebolig ved kirken er opført i 1956 med Vagn Kieler som arkitekt.
Linje 33:		Linje 33:
	'''Kirkeskibene''', fregatterne "Ernst" fra 1812 og "Christian" fra 1829, er begge overflyttet fra det gamle kirkekapel. Hvert 25. år holdes i forbindelse med kirkejubilæet en skibefest. Kirkeskibene nedtages, restaureres og føres i procession fra Langes Bro i Aalsgaarde til kirken og overgives til sognepræsten, hvorefter de ophænges, sidst ved 75 års jubilæet i 1995.		'''Kirkeskibene''', fregatterne "Ernst" fra 1812 og "Christian" fra 1829, er begge overflyttet fra det gamle kirkekapel. Hvert 25. år holdes i forbindelse med kirkejubilæet en skibefest. Kirkeskibene nedtages, restaureres og føres i procession fra Langes Bro i Aalsgaarde til kirken og overgives til sognepræsten, hvorefter de ophænges, sidst ved 75 års jubilæet i 1995.

	'''Orglet''' over våbenhuset er bygget af ~~[http://www.frobenius.nu/main/uddybende.html Th.~~ Frobenius] i 1920, det er et pneumatisk orgel, der blev gennemrestaureret af Finn Krohn i 1999.		'''Orglet''' over våbenhuset er bygget af Theodor Frobenius (1897-1972) i 1920, det er et pneumatisk orgel, der blev gennemrestaureret af Finn Krohn (1937-2011) i 1999.

	===Kirkegårde===		===Kirkegårde===
	Den gamle Hellebæk Kirkegård i ligger i kanten af [[Hammermølleskov]], hvor [[Bøssemagergade]] løber sammen med [[Hellebækvej]]. Kirkegården er anlagt i 1852 og udvidet i 1950. Hellebæk ny kirkegård ved [[Aalsgaarde Station]] blev indviet 1922.		Den gamle Hellebæk Kirkegård i ligger i kanten af '''Hammermølleskov''', hvor [[Bøssemagergade]] løber sammen med [[Hellebækvej]]. Kirkegården er anlagt i 1852 og udvidet i 1950. Hellebæk ny kirkegård ved '''Aalsgaarde Station''' blev indviet 1922.

	===Eksterne links===		===Eksterne links===

Charlotte Fenger: /* Kirken, der ligner et palæ */ Link tilføjet

2017-10-04T15:20:25Z

Kirken, der ligner et palæ: Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2017, 15:20
Linje 1:		Linje 1:
	===Kirken, der ligner et palæ===		===Kirken, der ligner et palæ===
	[[Billede:Hellebaek Kirke.jpg\|right\|225px\|thumb\|Hellebæk Kirke]]		[[Billede:Hellebaek Kirke.jpg\|right\|225px\|thumb\|Hellebæk Kirke]]
	'''Hellebæk Kirke''' er opført mellem 1917-1920 i nybarokstil og ligger i nordøstlig mod sydvestlig retning med alterpartiet i sydvest. Normalt vender alterpartiet mod øst. Kirken har en lidt usædvanlig placering i forhold til de fleste andre kirker. Det er formodentlig på grund af den ualmindelig smukke udsigt fra kirken mod Øresund med frit udsyn til Sveriges kyst helt fra Hälsingborg til Kullen. Kirkens underetage er opført af tilhugne kampesten, medens selve kirken er opført af mursten som er pudset og hvidkalket. Taget er af sorte, glaserede teglsten, og den rundbuede del af taget, spiret, er beklædt med kobber. Kirkens vindfløj er udformet som et bemandet vikingeskib. Arkitekt var [http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Lemche Søren Lemche] fra Hellerup. ~~Den~~ lille kirke med 180 faste siddepladser blev indviet d. 16. maj 1920 af biskop Harald Ostenfeld.		'''Hellebæk Kirke''' er opført mellem 1917-1920 i nybarokstil og ligger i nordøstlig mod sydvestlig retning med alterpartiet i sydvest. Normalt vender alterpartiet mod øst. Kirken har en lidt usædvanlig placering i forhold til de fleste andre kirker. Det er formodentlig på grund af den ualmindelig smukke udsigt fra kirken mod Øresund med frit udsyn til Sveriges kyst helt fra Hälsingborg til Kullen. Kirkens underetage er opført af tilhugne kampesten, medens selve kirken er opført af mursten som er pudset og hvidkalket. Taget er af sorte, glaserede teglsten, og den rundbuede del af taget, spiret, er beklædt med kobber. Kirkens vindfløj er udformet som et bemandet vikingeskib. Arkitekt var [http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Lemche Søren Lemche] fra Hellerup. Han stod også for det nye kapel fra 1935 i [[Hornbæk Kirke]]. Hellebæks lille kirke med 180 faste siddepladser blev indviet d. 16. maj 1920 af biskop Harald Ostenfeld.

	===Kapellet på Hellebækgaard===		===Kapellet på Hellebækgaard===