Hammermøllen - Versionshistorie

HelsingorAdmin med 8. apr. 2022, 14:02

2022-04-08T14:02:43Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2022, 14:02
Linje 2:		Linje 2:

	===Hellebæks betydeligste virksomhed===		===Hellebæks betydeligste virksomhed===
	[[Billede:Hammermolle.jpg\|~~350px~~\|right\|thumb\|Hammermøllen]] Hammermøllen i [[Hellebæk]] ligger i nr. 21 i [[Bøssemagergade]] over for bygningskomplekset med Mesterboligerne og Skæftergården. Den velproportionerede, hvidpudsede bygning med kampestensfundament og stråtag var i flere hundrede år Hellebæks betydeligste virksomhed. Den ene del af bygningen var indrettet til værksted og smedje med vanddrevne hamre, og den anden til beboelse. Denne hammermølle er den eneste bevarede af flere i området.		[[Billede:Hammermolle.jpg\|400px\|right\|thumb\|Hammermøllen]] Hammermøllen i [[Hellebæk]] ligger i nr. 21 i [[Bøssemagergade]] over for bygningskomplekset med Mesterboligerne og Skæftergården. Den velproportionerede, hvidpudsede bygning med kampestensfundament og stråtag var i flere hundrede år Hellebæks betydeligste virksomhed. Den ene del af bygningen var indrettet til værksted og smedje med vanddrevne hamre, og den anden til beboelse. Denne hammermølle er den eneste bevarede af flere i området.

	===Genopbygning under Frederik 5.===		===Genopbygning under Frederik 5.===

HelsingorAdmin med 7. apr. 2022, 09:11

2022-04-07T09:11:49Z

← Ældre version		Versionen fra 7. apr. 2022, 09:11
Linje 2:		Linje 2:

	===Hellebæks betydeligste virksomhed===		===Hellebæks betydeligste virksomhed===
	[[Billede:Hammermolle.jpg\|~~250px~~\|right\|thumb\|Hammermøllen]] Hammermøllen i [[Hellebæk]] ligger i nr. 21 i [[Bøssemagergade]] over for bygningskomplekset med Mesterboligerne og Skæftergården. Den velproportionerede, hvidpudsede bygning med kampestensfundament og stråtag var i flere hundrede år Hellebæks betydeligste virksomhed. Den ene del af bygningen var indrettet til værksted og smedje med vanddrevne hamre, og den anden til beboelse. Denne hammermølle er den eneste bevarede af flere i området.		[[Billede:Hammermolle.jpg\|350px\|right\|thumb\|Hammermøllen]] Hammermøllen i [[Hellebæk]] ligger i nr. 21 i [[Bøssemagergade]] over for bygningskomplekset med Mesterboligerne og Skæftergården. Den velproportionerede, hvidpudsede bygning med kampestensfundament og stråtag var i flere hundrede år Hellebæks betydeligste virksomhed. Den ene del af bygningen var indrettet til værksted og smedje med vanddrevne hamre, og den anden til beboelse. Denne hammermølle er den eneste bevarede af flere i området.

	===Genopbygning under Frederik 5.===		===Genopbygning under Frederik 5.===

Charlotte Fenger: /* Christian 4.’s hammermølle */ Fejl rettet

2018-09-09T16:04:51Z

Christian 4.’s hammermølle: Fejl rettet

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2018, 16:04
Linje 12:		Linje 12:

	===Christian 4.’s hammermølle===		===Christian 4.’s hammermølle===
	En stor grovsmedie, "den såkaldte Hammermølle", lod Christian 4. opføre i 1598. Det var Hellebæks betydeligste virksomhed og blev ledet af tyske mestre. Fra 1622-1630 lod Christian 4. den berømte kunstsmed [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/Smed/Caspar_Fincke Caspar Fincke]~~, som var født i Helsingør,~~ stå for driften. Man kunne forledes til at tro, at den gamle hammermølle lå inde i skoven på det sted, hvor den nuværende hammermølle fra 1765 er. Undersøgelser peger imidlertid på, at Christian 4. lod den første hammermølle opføre der, hvor den gamle probermesterbolig lå, nemlig ved nr. 2 på [[Caroline Mathildes Vej]]. Det vil sige over for den tidligere omtalte gamle smelte- og kobbermølle.		En stor grovsmedie, "den såkaldte Hammermølle", lod Christian 4. opføre i 1598. Det var Hellebæks betydeligste virksomhed og blev ledet af tyske mestre. Fra 1622-1630 lod Christian 4. den berømte kunstsmed [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/Smed/Caspar_Fincke Caspar Fincke] stå for driften. Man kunne forledes til at tro, at den gamle hammermølle lå inde i skoven på det sted, hvor den nuværende hammermølle fra 1765 er. Undersøgelser peger imidlertid på, at Christian 4. lod den første hammermølle opføre der, hvor den gamle probermesterbolig lå, nemlig ved nr. 2 på [[Caroline Mathildes Vej]]. Det vil sige over for den tidligere omtalte gamle smelte- og kobbermølle.

	Sandsynligvis blev denne som andre bygninger ødelagt under Karl Gustav-krigene, og tanken var, at kobbersmeden [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/Kobbersmed/Henrik_Ehm Henrik Ehm] skulle genoprette hammermøllen. Han havde været Frederik 3. behjælpelig under [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Stormen_p%C3%A5_K%C3%B8benhavn stormen på København] i 1659. I den sammenhæng opstod idéen om at fabrikere geværer her, men det blev dog ikke til noget på det tidspunkt. Vi skal frem til året 1668, før idéen blev en realitet. Samtidig blev det besluttet at gøre fremstilling af geværer og håndvåben generelt til hovedproduktionen på stedet. Om dette kan man læse i den meget omfattende bog: ”Christian 4. som kanonstøber” fra 2011 (nævnt under litteratur).		Sandsynligvis blev denne som andre bygninger ødelagt under Karl Gustav-krigene, og tanken var, at kobbersmeden [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/Kobbersmed/Henrik_Ehm Henrik Ehm] skulle genoprette hammermøllen. Han havde været Frederik 3. behjælpelig under [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Stormen_p%C3%A5_K%C3%B8benhavn stormen på København] i 1659. I den sammenhæng opstod idéen om at fabrikere geværer her, men det blev dog ikke til noget på det tidspunkt. Vi skal frem til året 1668, før idéen blev en realitet. Samtidig blev det besluttet at gøre fremstilling af geværer og håndvåben generelt til hovedproduktionen på stedet. Om dette kan man læse i den meget omfattende bog: ”Christian 4. som kanonstøber” fra 2011 (nævnt under litteratur).

	===Den gamle industrivej===		===Den gamle industrivej===

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori rettet

2018-04-08T06:08:19Z

Litteratur: Kategori rettet

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2018, 06:08
Linje 51:		Linje 51:
	Artikel i Helsingør Dagblad fra d. 10. juni 2015.		Artikel i Helsingør Dagblad fra d. 10. juni 2015.

	[[Kategori:Møller]] [[Kategori:Museer]] [[Kategori: Kulturhuse]]		[[Kategori:Møller]] [[Kategori:Museer]] [[Kategori:Kulturhuse]]

Charlotte Fenger: /* Litteratur */

2018-04-08T06:06:25Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2018, 06:06
Linje 51:		Linje 51:
	Artikel i Helsingør Dagblad fra d. 10. juni 2015.		Artikel i Helsingør Dagblad fra d. 10. juni 2015.

	[[Kategori:Møller]] [[Kategori:Museer]] [[Kulturhuse]]		[[Kategori:Møller]] [[Kategori:Museer]] [[Kategori: Kulturhuse]]

Erik Stubtoft med 3. apr. 2018, 11:31

2018-04-03T11:31:25Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2018, 11:31
Linje 51:		Linje 51:
	Artikel i Helsingør Dagblad fra d. 10. juni 2015.		Artikel i Helsingør Dagblad fra d. 10. juni 2015.

	[[Kategori:Møller]] [[Kategori:Museer]]		[[Kategori:Møller]] [[Kategori:Museer]] [[Kulturhuse]]

Charlotte Fenger: Indledning tilføjet

2018-03-10T13:43:38Z

Indledning tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 10. mar. 2018, 13:43
Linje 1:		Linje 1:
			Hele området blev på Christian 4.s tid kaldt for '''Hammermøllen''', og det kan jo godt forvirre lidt. Når vi i dag taler om Hammermøllen, henviser vi til den specifikke bygning, som i dag udgør Hammermøllen. Den første hammermølle lå formodentlig et andet sted, og det vil fremgå af denne artikel. I artiklen om [[Kronborg Geværfabrik]] i dette leksikon kan man læse mere om tilblivelsen af industrien i Hellebæk.

	===Hellebæks betydeligste virksomhed===		===Hellebæks betydeligste virksomhed===
	[[Billede:Hammermolle.jpg\|250px\|right\|thumb\|Hammermøllen]] Hammermøllen i [[Hellebæk]] ligger i nr. 21 i [[Bøssemagergade]] over for bygningskomplekset med Mesterboligerne og Skæftergården. Den velproportionerede, hvidpudsede bygning med kampestensfundament og stråtag var i flere hundrede år Hellebæks betydeligste virksomhed. Den ene del af bygningen var indrettet til værksted og smedje med vanddrevne hamre, og den anden til beboelse. Denne hammermølle er den eneste bevarede af flere i området.		[[Billede:Hammermolle.jpg\|250px\|right\|thumb\|Hammermøllen]] Hammermøllen i [[Hellebæk]] ligger i nr. 21 i [[Bøssemagergade]] over for bygningskomplekset med Mesterboligerne og Skæftergården. Den velproportionerede, hvidpudsede bygning med kampestensfundament og stråtag var i flere hundrede år Hellebæks betydeligste virksomhed. Den ene del af bygningen var indrettet til værksted og smedje med vanddrevne hamre, og den anden til beboelse. Denne hammermølle er den eneste bevarede af flere i området.

Charlotte Fenger: Link tilføjet

2018-02-25T13:19:45Z

Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 25. feb. 2018, 13:19
Linje 7:		Linje 7:
	===Et historisk stykke vej===		===Et historisk stykke vej===
	På den tid, hvor Frederik 2. og Christian 4. grundlagde den første industri i Hellebæk, var vejforløbet gennem Hellebæk anderledes. Det var før Kronborg Geværfabrik blev etableret og Bøssemagergade blev anlagt.		På den tid, hvor Frederik 2. og Christian 4. grundlagde den første industri i Hellebæk, var vejforløbet gennem Hellebæk anderledes. Det var før Kronborg Geværfabrik blev etableret og Bøssemagergade blev anlagt.
	En rest af den gamle industrivej med den oprindelige brolægning kan den dag i dag ses øst for den nuværende hammermølle, tæt ved parkeringspladsen ved Bøssemagergade. Den gamle vej munder ud i Bøssemagergade omkring nr. 62, hvorfra forløbet af den gamle og den ny vej formodentlig er identisk. Mere om den gamle industrivej i afsnittet neden for om Christian 4.s hammermølle.		En rest af den gamle industrivej med den oprindelige brolægning kan den dag i dag ses øst for den nuværende hammermølle, tæt ved parkeringspladsen ved '''Bøssemagergade'''. Den gamle vej munder ud i Bøssemagergade omkring nr. 62, hvorfra forløbet af den gamle og den ny vej formodentlig er identisk. Mere om den gamle industrivej i afsnittet neden for om Christian 4.s hammermølle.

	===Christian 4.’s hammermølle===		===Christian 4.’s hammermølle===
	En stor grovsmedie, "den såkaldte Hammermølle", lod Christian 4. opføre i 1598. Det var Hellebæks betydeligste virksomhed og blev ledet af tyske mestre. Fra 1622-1630 lod Christian 4. den berømte kunstsmed [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/Smed/Caspar_Fincke Caspar Fincke], som var født i Helsingør, stå for driften. Man kunne forledes til at tro, at den gamle hammermølle lå inde i skoven på det sted, hvor den nuværende hammermølle fra 1765 er. Undersøgelser peger imidlertid på, at Christian 4. lod den første hammermølle opføre der, hvor den gamle probermesterbolig lå, nemlig på ~~adressen~~ Caroline Mathildes Vej ~~nr. 2~~. Det vil sige over for den tidligere omtalte gamle smelte- og kobbermølle.		En stor grovsmedie, "den såkaldte Hammermølle", lod Christian 4. opføre i 1598. Det var Hellebæks betydeligste virksomhed og blev ledet af tyske mestre. Fra 1622-1630 lod Christian 4. den berømte kunstsmed [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/Smed/Caspar_Fincke Caspar Fincke], som var født i Helsingør, stå for driften. Man kunne forledes til at tro, at den gamle hammermølle lå inde i skoven på det sted, hvor den nuværende hammermølle fra 1765 er. Undersøgelser peger imidlertid på, at Christian 4. lod den første hammermølle opføre der, hvor den gamle probermesterbolig lå, nemlig ved nr. 2 på [[Caroline Mathildes Vej]]. Det vil sige over for den tidligere omtalte gamle smelte- og kobbermølle.

	Sandsynligvis blev denne som andre bygninger ødelagt under Karl Gustav-krigene, og tanken var, at kobbersmeden [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/Kobbersmed/Henrik_Ehm Henrik Ehm] skulle genoprette hammermøllen. Han havde været Frederik 3. behjælpelig under [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Stormen_p%C3%A5_K%C3%B8benhavn stormen på København] i 1659. I den sammenhæng opstod idéen om at fabrikere geværer her, men det blev dog ikke til noget på det tidspunkt. Vi skal frem til året 1668, før idéen blev en realitet. Samtidig blev det besluttet at gøre fremstilling af geværer og håndvåben generelt til hovedproduktionen på stedet. Om dette kan man læse i den meget omfattende bog: ”Christian 4. som kanonstøber” fra 2011 (nævnt under litteratur).		Sandsynligvis blev denne som andre bygninger ødelagt under Karl Gustav-krigene, og tanken var, at kobbersmeden [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/Kobbersmed/Henrik_Ehm Henrik Ehm] skulle genoprette hammermøllen. Han havde været Frederik 3. behjælpelig under [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Stormen_p%C3%A5_K%C3%B8benhavn stormen på København] i 1659. I den sammenhæng opstod idéen om at fabrikere geværer her, men det blev dog ikke til noget på det tidspunkt. Vi skal frem til året 1668, før idéen blev en realitet. Samtidig blev det besluttet at gøre fremstilling af geværer og håndvåben generelt til hovedproduktionen på stedet. Om dette kan man læse i den meget omfattende bog: ”Christian 4. som kanonstøber” fra 2011 (nævnt under litteratur).

	===Den gamle industrivej===		===Den gamle industrivej===
	Fra Øresund var den gamle vej formentlig identisk med første del af Bøssemagergade og fortsatte ad den nuværende Caroline Mathildes Vej. Det giver god mening, fordi den første hammermølle lå på denne vej (som omtalt oven for). Hammermøllen lå og over for den gamle smelteovn og senere kobbermølle, hvor nr. 1 ~~på [[Caroline Mathildes Vej]]~~ ligger. Vejen blev afbrudt, da [[Hornbækbanen]] med [[Hellebæk Station]] blev anlagt i 1906. Den gamle vejs forløb stadig fornemmes. Den gamle vej øst for den nuværende hammermølle, som munder ud i Bøssemagergade, er omtalt kort i afsnittet oven for om et historisk vejstykke.		Fra Øresund var den gamle vej formentlig identisk med første del af Bøssemagergade og fortsatte ad den nuværende Caroline Mathildes Vej. Det giver god mening, fordi den første hammermølle lå på denne vej (som omtalt oven for). Hammermøllen lå og over for den gamle smelteovn og senere kobbermølle, hvor '''Caroline Mathildes Vej''' nr. 1 ligger. Vejen blev afbrudt, da [[Hornbækbanen]] med [[Hellebæk Station]] blev anlagt i 1906. Den gamle vejs forløb stadig fornemmes. Den gamle vej øst for den nuværende hammermølle, som munder ud i '''Bøssemagergade''', er omtalt kort i afsnittet oven for om et historisk vejstykke.

	===Kreativt industrielt tiltag===		===Kreativt industrielt tiltag===

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-02-25T13:08:10Z

Links gennemgået

← Ældre version		Versionen fra 25. feb. 2018, 13:08
Linje 1:		Linje 1:
	===Hellebæks betydeligste virksomhed===		===Hellebæks betydeligste virksomhed===
	[[Billede:Hammermolle.jpg\|250px\|right\|thumb\|Hammermøllen]] Hammermøllen i [[Hellebæk]] ligger i [[Bøssemagergade]] ~~nr. 21 overfor~~ bygningskomplekset med Mesterboligerne og Skæftergården. Den velproportionerede, hvidpudsede bygning med kampestensfundament og stråtag var i flere hundrede år Hellebæks betydeligste virksomhed. Den ene del af bygningen var indrettet til værksted og smedje med vanddrevne hamre, og den anden til beboelse. Denne hammermølle er den eneste bevarede af flere i området.		[[Billede:Hammermolle.jpg\|250px\|right\|thumb\|Hammermøllen]] Hammermøllen i [[Hellebæk]] ligger i nr. 21 i [[Bøssemagergade]] over for bygningskomplekset med Mesterboligerne og Skæftergården. Den velproportionerede, hvidpudsede bygning med kampestensfundament og stråtag var i flere hundrede år Hellebæks betydeligste virksomhed. Den ene del af bygningen var indrettet til værksted og smedje med vanddrevne hamre, og den anden til beboelse. Denne hammermølle er den eneste bevarede af flere i området.

	===Genopbygning under Frederik 5.===		===Genopbygning under Frederik 5.===
	Hammermøllen, sim vi kender den i dag, blev opført i 1765. Det fremgår af de jernankre, som fastholder de store kløvede kampesten i bygningens østlige ende. I disse er Frederik 5.’s monogram samt årstallet 1765 formet. Under [[Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]] gik det hårdt ud over både Helsingør og industriområdet i Hellebæk. [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen], regimentsskriver, overkrigskommissær og fabrikant overtog en meget hensygnende [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industrivirksomhed i Hellebæk] i 1743. Visionært og med stor dygtighed fik han hele bedriften på fode igen, tilmed moderniseret og stærkt forbedret, herunder Hammermøllen. Her blev løbene til geværer, pistoler og [http://~~www.~~milhist.dk/~~leksikon~~/~~espinogel.htm~~ Espingoler] (en forløber for maskingevær) smedet. Løbene blev herefter boret og slebet på andre vandmøller, som ikke eksisterer længere. Hammermøllen var således en vigtig del af den geværfabrik, som under Stephen Hansen kom til at hedde [[Kronborg Geværfabrik]] og som ophørte i 1870.		Hammermøllen, sim vi kender den i dag, blev opført i 1765. Det fremgår af de jernankre, som fastholder de store kløvede kampesten i bygningens østlige ende. I disse er Frederik 5.’s monogram samt årstallet 1765 formet. Under [[Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]] gik det hårdt ud over både Helsingør og industriområdet i Hellebæk. [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen], regimentsskriver, overkrigskommissær og fabrikant overtog en meget hensygnende [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industrivirksomhed i Hellebæk] i 1743. Visionært og med stor dygtighed fik han hele bedriften på fode igen, tilmed moderniseret og stærkt forbedret, herunder Hammermøllen. Her blev løbene til geværer, pistoler og [http://milhist.dk/vabnet/espingolen/ Espingoler] (en forløber for maskingevær) smedet. Løbene blev herefter boret og slebet på andre vandmøller, som ikke eksisterer længere. Hammermøllen var således en vigtig del af den geværfabrik, som under Stephen Hansen kom til at hedde [[Kronborg Geværfabrik]] og som ophørte i 1870.

	===Et historisk stykke vej===		===Et historisk stykke vej===
Linje 10:		Linje 10:

	===Christian 4.’s hammermølle===		===Christian 4.’s hammermølle===
	En stor grovsmedie, "den såkaldte Hammermølle", lod Christian 4. opføre i 1598. Det var Hellebæks betydeligste virksomhed og blev ledet af tyske mestre. Fra 1622-1630 lod Christian 4. den berømte kunstsmed [http://da.~~wikipedia.org~~/~~wiki~~/Caspar_Fincke Caspar Fincke], som var født i Helsingør, stå for driften. Man kunne forledes til at tro, at den gamle hammermølle lå inde i skoven på det sted, hvor den nuværende hammermølle fra 1765 er. Undersøgelser peger imidlertid på, at Christian 4. lod den første hammermølle opføre der, hvor den gamle probermesterbolig lå, nemlig på adressen Caroline Mathildes Vej nr. 2. Det vil sige over for den tidligere omtalte gamle smelte- og kobbermølle.		En stor grovsmedie, "den såkaldte Hammermølle", lod Christian 4. opføre i 1598. Det var Hellebæks betydeligste virksomhed og blev ledet af tyske mestre. Fra 1622-1630 lod Christian 4. den berømte kunstsmed [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/Smed/Caspar_Fincke Caspar Fincke], som var født i Helsingør, stå for driften. Man kunne forledes til at tro, at den gamle hammermølle lå inde i skoven på det sted, hvor den nuværende hammermølle fra 1765 er. Undersøgelser peger imidlertid på, at Christian 4. lod den første hammermølle opføre der, hvor den gamle probermesterbolig lå, nemlig på adressen Caroline Mathildes Vej nr. 2. Det vil sige over for den tidligere omtalte gamle smelte- og kobbermølle.

	Sandsynligvis blev denne som andre bygninger ødelagt under Karl Gustav-krigene, og tanken var, at kobbersmeden [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/Kobbersmed/Henrik_Ehm Henrik Ehm] skulle genoprette hammermøllen. Han havde været Frederik 3. behjælpelig under [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/K%C3%~~B8benhavns_belejring~~ stormen på København] i 1659. I den sammenhæng opstod idéen om at fabrikere geværer her, men det blev dog ikke til noget på det tidspunkt. Vi skal frem til året 1668, før idéen blev en realitet. Samtidig blev det besluttet at gøre fremstilling af geværer og håndvåben generelt til hovedproduktionen på stedet. Om dette kan man læse i den meget omfattende bog: ”Christian 4. som kanonstøber” fra 2011 (nævnt under litteratur).		Sandsynligvis blev denne som andre bygninger ødelagt under Karl Gustav-krigene, og tanken var, at kobbersmeden [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/H%C3%A5ndv%C3%A6rk/Kobbersmed/Henrik_Ehm Henrik Ehm] skulle genoprette hammermøllen. Han havde været Frederik 3. behjælpelig under [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Stormen_p%C3%A5_K%C3%B8benhavn stormen på København] i 1659. I den sammenhæng opstod idéen om at fabrikere geværer her, men det blev dog ikke til noget på det tidspunkt. Vi skal frem til året 1668, før idéen blev en realitet. Samtidig blev det besluttet at gøre fremstilling af geværer og håndvåben generelt til hovedproduktionen på stedet. Om dette kan man læse i den meget omfattende bog: ”Christian 4. som kanonstøber” fra 2011 (nævnt under litteratur).

	===Den gamle industrivej===		===Den gamle industrivej===
	Fra Øresund var den gamle vej formentlig identisk med første del af Bøssemagergade og fortsatte ad den nuværende Caroline Mathildes Vej. Det giver god mening, fordi den første hammermølle lå på denne vej (som omtalt oven for). Hammermøllen lå og over for den gamle smelteovn og senere kobbermølle, hvor Caroline Mathildes Vej ~~nr. 1~~ ligger. Vejen blev afbrudt, da [[Hornbækbanen]] med Hellebæk Station blev anlagt i 1906. Den gamle vejs forløb stadig fornemmes. Den gamle vej øst for den nuværende hammermølle, som munder ud i Bøssemagergade, er omtalt kort i afsnittet oven for om et historisk vejstykke.		Fra Øresund var den gamle vej formentlig identisk med første del af Bøssemagergade og fortsatte ad den nuværende Caroline Mathildes Vej. Det giver god mening, fordi den første hammermølle lå på denne vej (som omtalt oven for). Hammermøllen lå og over for den gamle smelteovn og senere kobbermølle, hvor nr. 1 på [[Caroline Mathildes Vej]] ligger. Vejen blev afbrudt, da [[Hornbækbanen]] med [[Hellebæk Station]] blev anlagt i 1906. Den gamle vejs forløb stadig fornemmes. Den gamle vej øst for den nuværende hammermølle, som munder ud i Bøssemagergade, er omtalt kort i afsnittet oven for om et historisk vejstykke.

	===Kreativt industrielt tiltag===		===Kreativt industrielt tiltag===
Linje 21:		Linje 21:

	===Hammermøllen herefter===		===Hammermøllen herefter===
	Hammermøllen kan efter dette mellemspil være flyttet til den nuværende placering. Dette udsagn er dog behæftet med en usikkerhed fra denne artikels forfatters side. Læsning kan dog give et fingerpeg om, at den nuværende hammermølle er genopført og placeret samme sted som en tidligere bygning. Efter en omfattende renovering og ud fra rester fra en ældre hammermølle synes det dokumenteret. Denne bygning var som mange andre blevet ødelagt under Karl Gustav-krigene. Disse undersøgelser blev foretaget i forbindelse med en omfattende renovering, som blev færdig i 1982 og er nævnt i sidste afsnit.		Hammermøllen kan efter dette mellemspil være flyttet til den nuværende placering. Dette udsagn er dog behæftet med en usikkerhed fra denne artikels forfatters side. Læsning kan dog give et fingerpeg om, at den nuværende hammermølle er genopført og placeret samme sted som en tidligere bygning. Efter en omfattende renovering og ud fra rester fra en ældre hammermølle synes det dokumenteret. Denne bygning var som mange andre blevet ødelagt under [[Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]]. Disse undersøgelser blev foretaget i forbindelse med en omfattende renovering, som blev færdig i 1982 og er nævnt i sidste afsnit.

	===Tæt på nedrivning===		===Tæt på nedrivning===
	Hammermøllen forfaldt mere og mere og var i 1950’erne i en så elendig forfatning, at man simpelthen ~~overvejde~~ at rive den ned. Takket være en ihærdig indsats fra den nystiftede støtteforening, Hammermøllens Venner, blev omfattende restaureringsarbejde et sat i gang i 1960. Her fandt man rester af de oprindelige træstolper fra det hammerværk, som blev nedlagt omkring 1870. Man fik så værdifulde oplysninger, at alt kunne kopieres. Hammermøllen blev forsynet med nye vandhjul og hammerværk, som er rekonstrueret ud fra opmålinger af bevarede rester fra en tidligere hammermølles fundament.		Hammermøllen forfaldt mere og mere og var i 1950’erne i så elendig en forfatning, at man simpelthen overvejede at rive den ned. Takket være en ihærdig indsats fra den nystiftede støtteforening, Hammermøllens Venner, blev omfattende restaureringsarbejde et sat i gang i 1960. Her fandt man rester af de oprindelige træstolper fra det hammerværk, som blev nedlagt omkring 1870. Man fik så værdifulde oplysninger, at alt kunne kopieres. Hammermøllen blev forsynet med nye vandhjul og hammerværk, som er rekonstrueret ud fra opmålinger af bevarede rester fra en tidligere hammermølles fundament.

	Hammermøllen blev først genindviet d. 10. november 1982. Siden er en løbende vedligeholdelse pågået i form af flere fornyelser og restaureringer: en lude-tilbygning blev taget i brug i 1987; to vandhjul blev skiftet ud i 1998: et blæsebælghjul og fundamenter i 1914; mølleværket i 1915; med støtte fra flere fonde har Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening gennemført en omfattende reparation af lejefundamenterne, malekarm og dele af vandhjulet. Skov- og Naturstyrelsen har doneret rigtig meget eg og lærk, som sådanne reparationer kræver.		Hammermøllen blev først genindviet d. 10. november 1982. Siden er en løbende vedligeholdelse pågået i form af flere fornyelser og restaureringer: en lude-tilbygning blev taget i brug i 1987; to vandhjul blev skiftet ud i 1998: et blæsebælghjul og fundamenter i 1914; mølleværket i 1915; med støtte fra flere fonde har [http://www.hammermollen.dk/ Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening] gennemført en omfattende reparation af lejefundamenterne, malekarm og dele af vandhjulet. Skov- og Naturstyrelsen har doneret rigtig meget eg og lærk, som sådanne reparationer kræver.

	===Hammermøllen i dag===		===Hammermøllen i dag===
	Hammermøllen ser stort set ud som den gjorde ved opførelsen i 1765 og er i dag et fuldt ud funktionsdygtig og et arbejdende museum. Her kan man få kendskab til, hvordan et hammerværk kunne have set ud i midten af 1800-tallet. Fabriksklokken, som tidligere var placeret på toppen af bakken, hvor [[Bøssemagergade]] og [[Caroline Mathildes Vej]] delte sig, er anbragt i en klokkestabel ved Hammermøllen.		Hammermøllen ser stort set ud som den gjorde ved opførelsen i 1765 og er i dag et fuldt ud funktionsdygtig og et arbejdende museum. Her kan man få kendskab til, hvordan et hammerværk kunne have set ud i midten af 1800-tallet. Fabriksklokken, som tidligere var placeret på toppen af bakken, hvor [[Bøssemagergade]] og [[Caroline Mathildes Vej]] delte sig, er anbragt i en klokkestabel ved Hammermøllen.

	Hammermøllen fungerer som et samlingspunkt og kulturcenter for Hellebæk. Flere egnsspil er blevet opført på stedet med udgangspunkt i forskellige perioder af områdets historie. Hammermøllen har også en café, [~~https~~://~~www.google~~.dk/~~#q=hammerm%C3%B8llens+cafe~~ Café Hammermøllen], som er forpagtet ud.		Hammermøllen fungerer som et samlingspunkt og kulturcenter for Hellebæk. Flere egnsspil er blevet opført på stedet med udgangspunkt i forskellige perioder af områdets historie. Hammermøllen har også en café, [http://cafehammermollen.dk/ Café Hammermøllen], som er forpagtet ud.

	Hammermøllens 250 års jubilæum blev fejret med et stort og mangfoldigt arrangement d. 14. juni 2015.		Hammermøllens 250 års jubilæum blev fejret med et stort og mangfoldigt arrangement d. 14. juni 2015.
Linje 39:		Linje 39:

	===Eksterne links===		===Eksterne links===
	~~[http://www.hammermollen.dk/hammerm%C3%B8lle_folder.pdf Hammermøllen]~~

	[http://www.hammermollen.dk/ Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening]		[http://www.hammermollen.dk/ Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening]

Charlotte Fenger: /* Genopbygning under Frederik 5. */ Rettelse

2018-02-24T11:25:03Z

Genopbygning under Frederik 5.: Rettelse

← Ældre version		Versionen fra 24. feb. 2018, 11:25
Linje 3:		Linje 3:

	===Genopbygning under Frederik 5.===		===Genopbygning under Frederik 5.===
	Hammermøllen, sim vi kender den i dag, blev opført i 1765. Det fremgår af de jernankre, som fastholder de store kløvede kampesten i bygningens østlige ende. I disse er Frederik 5.’s monogram samt årstallet 1765 formet. Under [[Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]] gik det hårdt ud over både Helsingør ~~pog~~ industriområdet i Hellebæk. [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen], regimentsskriver, overkrigskommissær og fabrikant overtog en meget hensygnende [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industrivirksomhed i Hellebæk] i 1743. Visionært og med stor dygtighed fik han hele bedriften på fode igen, tilmed moderniseret og stærkt forbedret, herunder Hammermøllen. Her blev løbene til geværer, pistoler og [http://www.milhist.dk/leksikon/espinogel.htm Espingoler] (en forløber for maskingevær) smedet. Løbene blev herefter boret og slebet på andre vandmøller, som ikke eksisterer længere. Hammermøllen var således en vigtig del af den geværfabrik, som under Stephen Hansen kom til at hedde [[Kronborg Geværfabrik]] og som ophørte i 1870.		Hammermøllen, sim vi kender den i dag, blev opført i 1765. Det fremgår af de jernankre, som fastholder de store kløvede kampesten i bygningens østlige ende. I disse er Frederik 5.’s monogram samt årstallet 1765 formet. Under [[Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]] gik det hårdt ud over både Helsingør og industriområdet i Hellebæk. [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen], regimentsskriver, overkrigskommissær og fabrikant overtog en meget hensygnende [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/Helleb%C3%A6k industrivirksomhed i Hellebæk] i 1743. Visionært og med stor dygtighed fik han hele bedriften på fode igen, tilmed moderniseret og stærkt forbedret, herunder Hammermøllen. Her blev løbene til geværer, pistoler og [http://www.milhist.dk/leksikon/espinogel.htm Espingoler] (en forløber for maskingevær) smedet. Løbene blev herefter boret og slebet på andre vandmøller, som ikke eksisterer længere. Hammermøllen var således en vigtig del af den geværfabrik, som under Stephen Hansen kom til at hedde [[Kronborg Geværfabrik]] og som ophørte i 1870.

	===Et historisk stykke vej===		===Et historisk stykke vej===