Gartnergade - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Slum, nedrivning og gadesløjfning */

2018-02-28T14:33:59Z

Slum, nedrivning og gadesløjfning

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2018, 14:33
Linje 7:		Linje 7:

	===Slum, nedrivning og gadesløjfning===		===Slum, nedrivning og gadesløjfning===
	Kvarteret i Gartnergade blev Helsingørs første egentlige arbejderkvarter med boliger af en relativ ringe kvalitet. Husene forfaldt gennem tiden og gav kvarteret et stærkt præg af slum. Fra 1960´erne begyndte man at rive husene ned, og de sidste røg i 1972. Helsingør Kommune overtog grunden, sløjfede gaden og lod området udlægge til parkeringspladser. Det blev til en del af den senere [[Stürups ~~plads~~]]. Lejlighederne i husrækken mod Klostergade, som hovedsagelig var beregnet til funktionærer, var af bedre kvalitet og er derfor blevet bevaret.		Kvarteret i Gartnergade blev Helsingørs første egentlige arbejderkvarter med boliger af en relativ ringe kvalitet. Husene forfaldt gennem tiden og gav kvarteret et stærkt præg af slum. Fra 1960´erne begyndte man at rive husene ned, og de sidste røg i 1972. Helsingør Kommune overtog grunden, sløjfede gaden og lod området udlægge til parkeringspladser. Det blev til en del af den senere [[Stürups Plads]]. Lejlighederne i husrækken mod Klostergade, som hovedsagelig var beregnet til funktionærer, var af bedre kvalitet og er derfor blevet bevaret.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: /* Arbejderboliger */ Omskrevet

2017-05-22T05:23:09Z

Arbejderboliger: Omskrevet

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2017, 05:23
Linje 4:		Linje 4:
	En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.		En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.
	===Arbejderboliger===		===Arbejderboliger===
	Arealet fra gartneriet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri~~. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i [[Stengade 14]]~~. Husrækken i '''Klostergade''' mod syd (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke ~~med~~ små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, '''Gartnergade''' samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne.		Arealet fra gartneriet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Husrækken i '''Klostergade''' mod syd (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke bestående af små lejligheder med udlejning for øje. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i [[Stengade 14]]. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, '''Gartnergade''' samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne.

	===Slum, nedrivning og gadesløjfning===		===Slum, nedrivning og gadesløjfning===

Charlotte Fenger: /* Arbejderboliger */

2017-05-22T05:02:40Z

Arbejderboliger

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2017, 05:02
Linje 4:		Linje 4:
	En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.		En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.
	===Arbejderboliger===		===Arbejderboliger===
	Arealet fra gartneriet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i [[Stengade 14]]. Husrækken i Klostergade mod syd (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, '''Gartnergade''' samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne.		Arealet fra gartneriet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i [[Stengade 14]]. Husrækken i '''Klostergade''' mod syd (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, '''Gartnergade''' samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne.

	===Slum, nedrivning og gadesløjfning===		===Slum, nedrivning og gadesløjfning===

Charlotte Fenger: /* Arbejderboliger */

2017-05-22T04:41:33Z

Arbejderboliger

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2017, 04:41
Linje 4:		Linje 4:
	En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.		En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.
	===Arbejderboliger===		===Arbejderboliger===
	Arealet fra gartneriet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i [[Stengade 14]]. Husrækken i Klostergade mod ~~vest~~ (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, '''Gartnergade''' samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne.		Arealet fra gartneriet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i [[Stengade 14]]. Husrækken i Klostergade mod syd (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, '''Gartnergade''' samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne.

	===Slum, nedrivning og gadesløjfning===		===Slum, nedrivning og gadesløjfning===

Charlotte Fenger: /* Arbejderboliger */ Tilføjelse

2017-05-22T04:30:46Z

Arbejderboliger: Tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2017, 04:30
Linje 4:		Linje 4:
	En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.		En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.
	===Arbejderboliger===		===Arbejderboliger===
	Arealet fra gartneriet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Husrækken i Klostergade mod vest (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, '''Gartnergade''' samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne.		Arealet fra gartneriet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i [[Stengade 14]]. Husrækken i Klostergade mod vest (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, '''Gartnergade''' samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne.

	===Slum, nedrivning og gadesløjfning===		===Slum, nedrivning og gadesløjfning===
	Kvarteret i Gartnergade blev Helsingørs første egentlige arbejderkvarter med boliger af en relativ ringe kvalitet. Husene forfaldt gennem tiden og gav kvarteret et stærkt præg af slum. Fra 1960´erne begyndte man at rive husene ned, og de sidste røg i 1972. Helsingør Kommune overtog grunden, sløjfede gaden og lod området udlægge til parkeringspladser. Det blev til en del af den senere [[Stürups plads]]. Lejlighederne i husrækken mod Klostergade, som hovedsagelig var beregnet til funktionærer, var af bedre kvalitet og er derfor blevet bevaret.		Kvarteret i Gartnergade blev Helsingørs første egentlige arbejderkvarter med boliger af en relativ ringe kvalitet. Husene forfaldt gennem tiden og gav kvarteret et stærkt præg af slum. Fra 1960´erne begyndte man at rive husene ned, og de sidste røg i 1972. Helsingør Kommune overtog grunden, sløjfede gaden og lod området udlægge til parkeringspladser. Det blev til en del af den senere [[Stürups plads]]. Lejlighederne i husrækken mod Klostergade, som hovedsagelig var beregnet til funktionærer, var af bedre kvalitet og er derfor blevet bevaret.

Charlotte Fenger: Overskrift uden indhold: Ny artikel

2017-02-27T12:40:25Z

Overskrift uden indhold: Ny artikel

← Ældre version	Versionen fra 27. feb. 2017, 12:40
Linje 1:	Linje 1:
		===Der var engang===
		Gadenavnet eksisterer ikke mere. Navnet henviste til gartner Jørgensens gamle gartneri, som i et tidsrum lå mellem nuværende [[Rosenkildestien]] og [[Klostergade]]. På den anden led strakte grunden sig fra [[Stengade]] til haven ved det gamle [[Øresundshospitalet \| Øresundshospital]].
		===Industri og boligbehov===
		En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Helsingør Værft \| Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.
		===Arbejderboliger===
		Arealet fra gartneriet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Husrækken i Klostergade mod vest (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, '''Gartnergade''' samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne.
		===Slum, nedrivning og gadesløjfning===
		Kvarteret i Gartnergade blev Helsingørs første egentlige arbejderkvarter med boliger af en relativ ringe kvalitet. Husene forfaldt gennem tiden og gav kvarteret et stærkt præg af slum. Fra 1960´erne begyndte man at rive husene ned, og de sidste røg i 1972. Helsingør Kommune overtog grunden, sløjfede gaden og lod området udlægge til parkeringspladser. Det blev til en del af den senere [[Stürups plads]]. Lejlighederne i husrækken mod Klostergade, som hovedsagelig var beregnet til funktionærer, var af bedre kvalitet og er derfor blevet bevaret.

		===Litteratur===
		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003 (s.15-17).]

		[[Kategori: Gader og veje]]

Erik Stubtoft: Tømmer siden

2015-06-17T15:07:49Z

Tømmer siden

← Ældre version		Versionen fra 17. jun. 2015, 15:07
Linje 1:		Linje 1:
	* 3000 Helsingør
	* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

	*Gaden blev nedlagt i forbindelse med Stürup Plads blev indrettet til P-plads i 1960´erne. Gartnergade blev anlagt i 1880'erne. Jorden var indtil da udlagt til gartneri. Da man skulle skaffe boliger til familier, som flyttede til Helsingør i forbindelse med oprettelsen af Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri i 1882, blev arealet købt af et byggekonsortium og en række private bygherrer opførte, efter en fælles plan, i 1884/85 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. I 1960´erne blev husene revet ned, gaden sløjfet og området udlagt til parkeringsplads. Det blev til en del af Stürups plads. Husrækken mod Klostergade blev bevaret.
	~~Se Stürups Plads.~~



	~~[[Kategori:Gader og veje]]~~

Erik Stubtoft med 19. mar. 2014, 10:57

2014-03-19T10:57:20Z

← Ældre version		Versionen fra 19. mar. 2014, 10:57
Linje 1:		Linje 1:
	* 3000 Helsingør		* 3000 Helsingør
	* ~~Navnet er oplistet~~ i~~: Kommunestyret~~ i Helsingør ~~1890~~ 1930.		* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

	*Gaden blev nedlagt i forbindelse med Stürup Plads blev indrettet til P-plads i 1960´erne. Gartnergade blev anlagt i 1880'erne. Jorden var indtil da udlagt til gartneri. Da man skulle skaffe boliger til familier, som flyttede til Helsingør i forbindelse med oprettelsen af Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri i 1882, blev arealet købt af et byggekonsortium og en række private bygherrer opførte, efter en fælles plan, i 1884/85 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. I 1960´erne blev husene revet ned, gaden sløjfet og området udlagt til parkeringsplads. Det blev til en del af Stürups plads. Husrækken mod Klostergade blev bevaret.		*Gaden blev nedlagt i forbindelse med Stürup Plads blev indrettet til P-plads i 1960´erne. Gartnergade blev anlagt i 1880'erne. Jorden var indtil da udlagt til gartneri. Da man skulle skaffe boliger til familier, som flyttede til Helsingør i forbindelse med oprettelsen af Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri i 1882, blev arealet købt af et byggekonsortium og en række private bygherrer opførte, efter en fælles plan, i 1884/85 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. I 1960´erne blev husene revet ned, gaden sløjfet og området udlagt til parkeringsplads. Det blev til en del af Stürups plads. Husrækken mod Klostergade blev bevaret.
	Se Stürups Plads.		Se Stürups Plads.

Erik Stubtoft med 6. feb. 2014, 16:45

2014-02-06T16:45:45Z

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2014, 16:45
Linje 1:		Linje 1:
			* 3000 Helsingør
			* Navnet er oplistet i: Kommunestyret i Helsingør 1890 1930.
			*Gaden blev nedlagt i forbindelse med Stürup Plads blev indrettet til P-plads i 1960´erne. Gartnergade blev anlagt i 1880'erne. Jorden var indtil da udlagt til gartneri. Da man skulle skaffe boliger til familier, som flyttede til Helsingør i forbindelse med oprettelsen af Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri i 1882, blev arealet købt af et byggekonsortium og en række private bygherrer opførte, efter en fælles plan, i 1884/85 nogle mindre boligblokke med små lejligheder med udlejning for øje. I 1960´erne blev husene revet ned, gaden sløjfet og området udlagt til parkeringsplads. Det blev til en del af Stürups plads. Husrækken mod Klostergade blev bevaret.
			Se Stürups Plads.



	[[Kategori:Gader og veje]]		[[Kategori:Gader og veje]]

Erik Stubtoft: Oprettede siden med ' Kategori:Gader og veje'

2013-11-10T16:13:08Z

Oprettede siden med ' Kategori:Gader og veje'

Ny side

[[Kategori:Gader og veje]]