Fredsholm - Versionshistorie

Jørgen L. J. med 2. jun. 2022, 09:41

2022-06-02T09:41:46Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jun. 2022, 09:41
Linje 8:		Linje 8:
	Fra 1856 boede jægermester, cand.phil. Gottlieb F. Smith og familie på Fredslund. Han var gift med Lise, f. Duncan. De havde to børn, Gustav og Francisca. Førstnævnte blev senere oberstløjtnant og boede på sine ældre dage på Klostermosegaard.		Fra 1856 boede jægermester, cand.phil. Gottlieb F. Smith og familie på Fredslund. Han var gift med Lise, f. Duncan. De havde to børn, Gustav og Francisca. Førstnævnte blev senere oberstløjtnant og boede på sine ældre dage på Klostermosegaard.

	I 1865 brændte Marstrands mølle. Den lå ved Vodroffsvej i København, men ifølge erindringer af Jacob Marstrand, så blev mølleren syg på sjæl og legeme og endte med at afstå møllen til en yngre mand.		I 1865 brændte Troels Marstrands mølle. Den lå ved Vodroffsvej i København, men ifølge erindringer af Jacob Marstrand, så blev mølleren syg på sjæl og legeme og endte med at afstå møllen til en yngre mand.
	I stedet erhvervede Troels Marstrand (en yngre bror til maleren Wilhelm Marstrand) Fredsholm ved Helsingør. Troels Marstrand havde tre døtre og en søn. En svigerinde (Jacob Marstrands moder) blev nu husholderske på Fredsholm, og med sig havde hun to døtre, medens de to sønner fandt andre opholdssteder. Jacob Marstrand fortæller, at Troels Marstrand efter overtagelsen af Fredsholm langsomt genvandt sit helbred og sit gode humør – måske fordi han nu var fritaget for økonomiske bekymringer.		I stedet erhvervede Troels Marstrand (en yngre bror til maleren Wilhelm Marstrand) Fredsholm ved Helsingør. Troels Marstrand havde tre døtre og en søn. En svigerinde (Jacob Marstrands moder) blev nu husholderske på Fredsholm, og med sig havde hun to døtre, medens de to sønner fandt andre opholdssteder. Jacob Marstrand fortæller, at Troels Marstrand efter overtagelsen af Fredsholm langsomt genvandt sit helbred og sit gode humør – måske fordi han nu var fritaget for økonomiske bekymringer.
	Fredsholm blev derfor et samlingssted for en munter ungdom. Et oldebarn af Wilhelm Marstrand, Anette Aagaard, har i årsskriftet for 1990, Folk og minder i Nordsjælland, beskrevet livet her i artiklen "Fjorten fine frøkener fra Fredsholm".		Fredsholm blev derfor et samlingssted for en munter ungdom. Et oldebarn af Wilhelm Marstrand, Anette Aagaard, har i årsskriftet for 1990, Folk og minder i Nordsjælland, beskrevet livet her i artiklen "Fjorten fine frøkener fra Fredsholm".

Jørgen L. J. med 2. jun. 2022, 09:39

2022-06-02T09:39:51Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jun. 2022, 09:39
Linje 1:		Linje 1:
	Lystejendommen ”Fredsholm”, Kongevejen 71 i Helsingør		Lystejendommen ”Fredsholm”, Kongevejen 101/103 i Helsingør
	[[Fil:Fredsholm.jpg\|thumb\|right\|Fredsholm]]		[[Fil:Fredsholm.jpg\|thumb\|right\|Fredsholm]]
	– matr. nr. 32a, Helsingør Overdrev		– matr. nr. 32a, Helsingør Overdrev

Jørgen L. J. med 2. jun. 2022, 09:35

2022-06-02T09:35:22Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jun. 2022, 09:35
Linje 31:		Linje 31:
	Den store hovedbygning og udlængerne (oprindelig hhv. staldbygning og gartnerbolig) fik dog lov at stå frem til sidst i 1960erne, hvorefter de blev nedrevet.		Den store hovedbygning og udlængerne (oprindelig hhv. staldbygning og gartnerbolig) fik dog lov at stå frem til sidst i 1960erne, hvorefter de blev nedrevet.

	På stedet opførte Sommer Automobiler Helsingør A/S en ejendom, hvor firmaet forhandlede og reparerede Volvo biler.		På stedet opførte Sommer Automobiler Helsingør A/S 1964 en ejendom, hvor firmaet forhandlede og reparerede Volvo biler.

	I 1990 overtog McDonald’s ejendommen.		I 1990 overtog McDonald’s ejendommen, hvor de byggede deres restaurant.
	[[Kategori:Landsteder]]		[[Kategori:Landsteder]]

HelsingorAdmin med 25. feb. 2022, 14:30

2022-02-25T14:30:08Z

← Ældre version		Versionen fra 25. feb. 2022, 14:30
Linje 1:		Linje 1:
	Lystejendommen ”Fredsholm”, Kongevejen 71 i Helsingør		Lystejendommen ”Fredsholm”, Kongevejen 71 i Helsingør
			[[Fil:Fredsholm.jpg\|thumb\|right\|Fredsholm]]
	– matr. nr. 32a, Helsingør Overdrev		– matr. nr. 32a, Helsingør Overdrev

Linje 20:		Linje 21:

	I 1881 solgtes ejendommen på auktion og den blev da beskrevet som en lystejendom med et tilliggende på ca 18 tdr. land. Ejendommens bygninger blev beskrevet som gode med herskabelige lejligheder, stor gammel have med udsigt over Sundet. Ejendommen kunne ifølge sælgeren både egne sig til pensionat som til lystejendom.		I 1881 solgtes ejendommen på auktion og den blev da beskrevet som en lystejendom med et tilliggende på ca 18 tdr. land. Ejendommens bygninger blev beskrevet som gode med herskabelige lejligheder, stor gammel have med udsigt over Sundet. Ejendommen kunne ifølge sælgeren både egne sig til pensionat som til lystejendom.
			[[Fil:Fredsholm fra luften.jpg\|thumb\|right\|Fredsholm set fra luften]]

	Og det ser ud til at den blev anvendt til – i første omgang – udlejning af sommerlejligheder, I alt fald blev der ansat en bestyrer af stedet og det var til ham man skulle henvende sig, såfremt man ønskede at leje en sommerlejlighed. I starten af 1890’erne kaldes stedet ”Pensionat Fredsholm” – og man kunne da få fuld pension til en samlet udgift på 25 kr om ugen.		Og det ser ud til at den blev anvendt til – i første omgang – udlejning af sommerlejligheder, I alt fald blev der ansat en bestyrer af stedet og det var til ham man skulle henvende sig, såfremt man ønskede at leje en sommerlejlighed. I starten af 1890’erne kaldes stedet ”Pensionat Fredsholm” – og man kunne da få fuld pension til en samlet udgift på 25 kr om ugen.

JÃ¸rgen L.J. med 26. aug. 2021, 09:55

2021-08-26T09:55:52Z

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2021, 09:55
Linje 32:		Linje 32:

	I 1990 overtog McDonald’s ejendommen.		I 1990 overtog McDonald’s ejendommen.
			[[Kategori:Landsteder]]

Charlotte Fenger: Komma+punktum

2020-11-30T14:54:52Z

Komma+punktum

← Ældre version		Versionen fra 30. nov. 2020, 14:54
Linje 5:		Linje 5:
	N. P. Kirck var født i 1802 i Helsingør. Han blev uddannet på van Deurs kontor og kunne allerede som 21-årig købe ejendommen Strandgade 81, hvor han dog måtte etablere sig under et andet navn, da han ikke var gammel nok til at få borgerskab. Først i 1827 kunne han erhverve dette.		N. P. Kirck var født i 1802 i Helsingør. Han blev uddannet på van Deurs kontor og kunne allerede som 21-årig købe ejendommen Strandgade 81, hvor han dog måtte etablere sig under et andet navn, da han ikke var gammel nok til at få borgerskab. Først i 1827 kunne han erhverve dette.
	Fra 1839-50 var Kirck medlem af Helsingør Borgerrepræsentation (daværende byråd). I 1841 valgtes han også som stænderdeputeret (de daværende stænderforsamlinger var rådgivende, men en slags forløber for rigsdagen i 1849).		Fra 1839-50 var Kirck medlem af Helsingør Borgerrepræsentation (daværende byråd). I 1841 valgtes han også som stænderdeputeret (de daværende stænderforsamlinger var rådgivende, men en slags forløber for rigsdagen i 1849).
	Fra 1856 boede jægermester, cand.phil. Gottlieb F Smith og familie på Fredslund. Han var gift med Lise f. Duncan. De havde to børn, Gustav og Francisca. Førstnævnte blev senere oberstløjtnant og boede på sine ældre dage på Klostermosegaard.		Fra 1856 boede jægermester, cand.phil. Gottlieb F. Smith og familie på Fredslund. Han var gift med Lise, f. Duncan. De havde to børn, Gustav og Francisca. Førstnævnte blev senere oberstløjtnant og boede på sine ældre dage på Klostermosegaard.

	I 1865 brændte Marstrands mølle. Den lå ved Vodroffsvej i København, men ifølge erindringer af Jacob Marstrand, så blev mølleren syg på sjæl og legeme og endte med at afstå møllen til en yngre mand.		I 1865 brændte Marstrands mølle. Den lå ved Vodroffsvej i København, men ifølge erindringer af Jacob Marstrand, så blev mølleren syg på sjæl og legeme og endte med at afstå møllen til en yngre mand.

JÃ¸rgen L.J. med 24. sep. 2020, 11:11

2020-09-24T11:11:51Z

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2020, 11:11
Linje 23:		Linje 23:
	Og det ser ud til at den blev anvendt til – i første omgang – udlejning af sommerlejligheder, I alt fald blev der ansat en bestyrer af stedet og det var til ham man skulle henvende sig, såfremt man ønskede at leje en sommerlejlighed. I starten af 1890’erne kaldes stedet ”Pensionat Fredsholm” – og man kunne da få fuld pension til en samlet udgift på 25 kr om ugen.		Og det ser ud til at den blev anvendt til – i første omgang – udlejning af sommerlejligheder, I alt fald blev der ansat en bestyrer af stedet og det var til ham man skulle henvende sig, såfremt man ønskede at leje en sommerlejlighed. I starten af 1890’erne kaldes stedet ”Pensionat Fredsholm” – og man kunne da få fuld pension til en samlet udgift på 25 kr om ugen.

	I foråret 1896 kom Fredsholm på tvangsauktion – og det var nu overretssagfører Axel Bang, der overtog ejendommen, men havde åbenbart ikke tænkt sig at beholde den. I alt fald satte han den straks til salg, men solgt blev den ikke. En bestyrer eller forvalter ansattes til at passe ejendommen og så vidt vides boede Axel Bang ikke selv i villaen. Axel Bang var i øvrigt søn af den kendte buntmager, A. C. Bang og havde sagførerpraksis i København fra 1883 – samtidig med utallige tillidshverv i diverse bestyrelser, foreninger m.v.		I foråret 1896 kom Fredsholm på tvangsauktion – og det var nu overretssagfører Axel Bang, der overtog ejendommen, men havde åbenbart ikke tænkt sig at beholde den. I alt fald satte han den straks til salg, men solgt blev den ikke.
	I 1931 købtes ejendommen af læge C. J. Vestergaard, hvis enke i 1954 solgte Fredsholm til handels- og finansieringsselskabet E. Sommer A/S. Christen Jensen Vestergaard var uddannet læge i 1899 og drev egen praksis i København fra 1903.		En bestyrer eller forvalter ansattes til at passe ejendommen og så vidt vides boede Axel Bang ikke selv i villaen. Axel Bang var i øvrigt søn af den kendte buntmager, A. C. Bang og havde sagførerpraksis i København fra 1883 – samtidig med utallige tillidshverv i diverse bestyrelser, foreninger m.v.

			I 1931 købtes ejendommen af læge C. J. Vestergaard. Christen Jensen Vestergaard var uddannet læge i 1899 og drev egen praksis i København fra 1903.Hans enke solgte i 1954 Fredsholm til handels- og finansieringsselskabet E. Sommer A/S.
	Den store hovedbygning og udlængerne (oprindelig hhv. staldbygning og gartnerbolig) fik dog lov at stå frem til sidst i 1960erne, hvorefter de blev nedrevet.		Den store hovedbygning og udlængerne (oprindelig hhv. staldbygning og gartnerbolig) fik dog lov at stå frem til sidst i 1960erne, hvorefter de blev nedrevet.

JÃ¸rgen L.J. med 24. sep. 2020, 11:03

2020-09-24T11:03:58Z

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2020, 11:03
Linje 13:		Linje 13:
	En af disse "fine frøkener" var Julie Marstrand (5.1.1855-19.3.1937), ældste datter af kunstmaleren Wilhelm Marstrand, som efter faderens død i 1873 flyttede ind hos farbroderen på Fredsholm, hvor hun sammen med sine kusiner blev til omtalte Fjorten fine frøkener.		En af disse "fine frøkener" var Julie Marstrand (5.1.1855-19.3.1937), ældste datter af kunstmaleren Wilhelm Marstrand, som efter faderens død i 1873 flyttede ind hos farbroderen på Fredsholm, hvor hun sammen med sine kusiner blev til omtalte Fjorten fine frøkener.

	Troels Marstands ældste datter flyttede ind på Charlottenborg efter at Wilhelm Marstrand havde mistet sin hustru i 1867, for at tage sig af sine 5 fætre og kusiner. Senere, da hun blev gift rykkede hendes søster Petra ind og passede huset til ~~Wilhelm Marstrands~~ død i 1873.		Troels Marstands ældste datter flyttede ind på Charlottenborg efter at Wilhelm Marstrand havde mistet sin hustru i 1867, for at tage sig af sine 5 fætre og kusiner. Senere, da hun blev gift rykkede hendes søster Petra ind og passede huset for Wilhelm Marstrand til hans død i 1873.

			Inger Pontoppidan, som var i huset hos sin onkel [[Isak Sidenius Pontoppidan]] i Helsingør, blev veninde med døtrene på Fredsholm og kom ad denne vej dels på Fredsholm, dels på Charlottenborg, hvor hun introducerede sin broder [[Morten Pontoppidan]] begge steder. Her traf han ovennævnte Julie, som han blev meget betaget af, og som senere blev hans hustru gennem 60 år.

	Allerede i 1870’erne blev en del af bygningen lejet ud til sommerbeboere. I april 1875 annonceredes således en 6-værelsers lejlighed med køkken og pigekammer, til leje for sommeren.		Allerede i 1870’erne blev en del af bygningen lejet ud til sommerbeboere. I april 1875 annonceredes således en 6-værelsers lejlighed med køkken og pigekammer, til leje for sommeren.

JÃ¸rgen L.J. med 24. sep. 2020, 10:55

2020-09-24T10:55:11Z

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2020, 10:55
Linje 10:		Linje 10:
	I stedet erhvervede Troels Marstrand (en yngre bror til maleren Wilhelm Marstrand) Fredsholm ved Helsingør. Troels Marstrand havde tre døtre og en søn. En svigerinde (Jacob Marstrands moder) blev nu husholderske på Fredsholm, og med sig havde hun to døtre, medens de to sønner fandt andre opholdssteder. Jacob Marstrand fortæller, at Troels Marstrand efter overtagelsen af Fredsholm langsomt genvandt sit helbred og sit gode humør – måske fordi han nu var fritaget for økonomiske bekymringer.		I stedet erhvervede Troels Marstrand (en yngre bror til maleren Wilhelm Marstrand) Fredsholm ved Helsingør. Troels Marstrand havde tre døtre og en søn. En svigerinde (Jacob Marstrands moder) blev nu husholderske på Fredsholm, og med sig havde hun to døtre, medens de to sønner fandt andre opholdssteder. Jacob Marstrand fortæller, at Troels Marstrand efter overtagelsen af Fredsholm langsomt genvandt sit helbred og sit gode humør – måske fordi han nu var fritaget for økonomiske bekymringer.
	Fredsholm blev derfor et samlingssted for en munter ungdom. Et oldebarn af Wilhelm Marstrand, Anette Aagaard, har i årsskriftet for 1990, Folk og minder i Nordsjælland, beskrevet livet her i artiklen "Fjorten fine frøkener fra Fredsholm".		Fredsholm blev derfor et samlingssted for en munter ungdom. Et oldebarn af Wilhelm Marstrand, Anette Aagaard, har i årsskriftet for 1990, Folk og minder i Nordsjælland, beskrevet livet her i artiklen "Fjorten fine frøkener fra Fredsholm".

			En af disse "fine frøkener" var Julie Marstrand (5.1.1855-19.3.1937), ældste datter af kunstmaleren Wilhelm Marstrand, som efter faderens død i 1873 flyttede ind hos farbroderen på Fredsholm, hvor hun sammen med sine kusiner blev til omtalte Fjorten fine frøkener.

			Troels Marstands ældste datter flyttede ind på Charlottenborg efter at Wilhelm Marstrand havde mistet sin hustru i 1867, for at tage sig af sine 5 fætre og kusiner. Senere, da hun blev gift rykkede hendes søster Petra ind og passede huset til Wilhelm Marstrands død i 1873.
	Allerede i 1870’erne blev en del af bygningen lejet ud til sommerbeboere. I april 1875 annonceredes således en 6-værelsers lejlighed med køkken og pigekammer, til leje for sommeren.		Allerede i 1870’erne blev en del af bygningen lejet ud til sommerbeboere. I april 1875 annonceredes således en 6-værelsers lejlighed med køkken og pigekammer, til leje for sommeren.

JÃ¸rgen L.J. med 27. feb. 2020, 10:36

2020-02-27T10:36:04Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2020, 10:36
Linje 3:		Linje 3:

	Ejendommen er opført på det gamle overdrev, der blev frigivet til privat overtagelse i perioden efter 1809. Her ved Kongevejen købte skibsklarerer [[N. P. Kirck]] i 1843 en grund på 18 tdr. land for 3.240 rdl. af Helsingør Kommune – og her opførte han et kombineret landsted og landbrugsejendom. Han solgte ejendommen allerede i 1856 – vist nok efter at landbruget havde kostet ham en del penge.		Ejendommen er opført på det gamle overdrev, der blev frigivet til privat overtagelse i perioden efter 1809. Her ved Kongevejen købte skibsklarerer [[N. P. Kirck]] i 1843 en grund på 18 tdr. land for 3.240 rdl. af Helsingør Kommune – og her opførte han et kombineret landsted og landbrugsejendom. Han solgte ejendommen allerede i 1856 – vist nok efter at landbruget havde kostet ham en del penge.
	N. P. Kirck var født i 1802 i Helsingør. Han blev uddannet på van Deurs kontor og kunne allerede som 21-årig købe ejendommen Strandgade 81, hvor han dog måtte etablere sig under et andet navn, da han ikke var gammel nok til at få borgerskab. Først i 1827 kunne han erhverve dette. Fra 1839-50 var Kirck medlem af Helsingør Borgerrepræsentation (daværende byråd). I 1841 valgtes han også som stænderdeputeret (de daværende stænderforsamlinger var rådgivende, men en slags forløber for rigsdagen i 1849).		N. P. Kirck var født i 1802 i Helsingør. Han blev uddannet på van Deurs kontor og kunne allerede som 21-årig købe ejendommen Strandgade 81, hvor han dog måtte etablere sig under et andet navn, da han ikke var gammel nok til at få borgerskab. Først i 1827 kunne han erhverve dette.
			Fra 1839-50 var Kirck medlem af Helsingør Borgerrepræsentation (daværende byråd). I 1841 valgtes han også som stænderdeputeret (de daværende stænderforsamlinger var rådgivende, men en slags forløber for rigsdagen i 1849).
	Fra 1856 boede jægermester, cand.phil. Gottlieb F Smith og familie på Fredslund. Han var gift med Lise f. Duncan. De havde to børn, Gustav og Francisca. Førstnævnte blev senere oberstløjtnant og boede på sine ældre dage på Klostermosegaard.		Fra 1856 boede jægermester, cand.phil. Gottlieb F Smith og familie på Fredslund. Han var gift med Lise f. Duncan. De havde to børn, Gustav og Francisca. Førstnævnte blev senere oberstløjtnant og boede på sine ældre dage på Klostermosegaard.
	I 1865 brændte Marstrands mølle. Den lå ved Vodroffsvej i København, men ifølge erindringer af Jacob Marstrand, så blev mølleren syg på sjæl og legeme og endte med at afstå møllen til en yngre mand. I stedet erhvervede Troels Marstrand (en yngre bror til maleren Wilhelm Marstrand) Fredsholm ved Helsingør. Troels Marstrand havde tre døtre og en søn. En svigerinde (Jacob Marstrands moder) blev nu husholderske på Fredsholm, og med sig havde hun to døtre, medens de to sønner fandt andre opholdssteder. Jacob Marstrand fortæller, at Troels Marstrand efter overtagelsen af Fredsholm langsomt genvandt sit helbred og sit gode humør – måske fordi han nu var fritaget for økonomiske bekymringer. Fredsholm blev derfor et samlingssted for en munter ungdom. Et oldebarn af Wilhelm Marstrand, Anette Aagaard, har i årsskriftet for 1990, Folk og minder i Nordsjælland, beskrevet livet her i artiklen "Fjorten fine frøkener fra Fredsholm".
			I 1865 brændte Marstrands mølle. Den lå ved Vodroffsvej i København, men ifølge erindringer af Jacob Marstrand, så blev mølleren syg på sjæl og legeme og endte med at afstå møllen til en yngre mand.
			I stedet erhvervede Troels Marstrand (en yngre bror til maleren Wilhelm Marstrand) Fredsholm ved Helsingør. Troels Marstrand havde tre døtre og en søn. En svigerinde (Jacob Marstrands moder) blev nu husholderske på Fredsholm, og med sig havde hun to døtre, medens de to sønner fandt andre opholdssteder. Jacob Marstrand fortæller, at Troels Marstrand efter overtagelsen af Fredsholm langsomt genvandt sit helbred og sit gode humør – måske fordi han nu var fritaget for økonomiske bekymringer.
			Fredsholm blev derfor et samlingssted for en munter ungdom. Et oldebarn af Wilhelm Marstrand, Anette Aagaard, har i årsskriftet for 1990, Folk og minder i Nordsjælland, beskrevet livet her i artiklen "Fjorten fine frøkener fra Fredsholm".
	Allerede i 1870’erne blev en del af bygningen lejet ud til sommerbeboere. I april 1875 annonceredes således en 6-værelsers lejlighed med køkken og pigekammer, til leje for sommeren.		Allerede i 1870’erne blev en del af bygningen lejet ud til sommerbeboere. I april 1875 annonceredes således en 6-værelsers lejlighed med køkken og pigekammer, til leje for sommeren.

	I 1881 solgtes ejendommen på auktion og den blev da beskrevet som en lystejendom med et tilliggende på ca 18 tdr. land. Ejendommens bygninger blev beskrevet som gode med herskabelige lejligheder, stor gammel have med udsigt over Sundet. Ejendommen kunne ifølge sælgeren både egne sig til pensionat som til lystejendom.		I 1881 solgtes ejendommen på auktion og den blev da beskrevet som en lystejendom med et tilliggende på ca 18 tdr. land. Ejendommens bygninger blev beskrevet som gode med herskabelige lejligheder, stor gammel have med udsigt over Sundet. Ejendommen kunne ifølge sælgeren både egne sig til pensionat som til lystejendom.

	Og det ser ud til at den blev anvendt til – i første omgang – udlejning af sommerlejligheder, I alt fald blev der ansat en bestyrer af stedet og det var til ham man skulle henvende sig, såfremt man ønskede at leje en sommerlejlighed. I starten af 1890’erne kaldes stedet ”Pensionat Fredsholm” – og man kunne da få fuld pension til en samlet udgift på 25 kr om ugen.		Og det ser ud til at den blev anvendt til – i første omgang – udlejning af sommerlejligheder, I alt fald blev der ansat en bestyrer af stedet og det var til ham man skulle henvende sig, såfremt man ønskede at leje en sommerlejlighed. I starten af 1890’erne kaldes stedet ”Pensionat Fredsholm” – og man kunne da få fuld pension til en samlet udgift på 25 kr om ugen.

	I foråret 1896 kom Fredsholm på tvangsauktion – og det var nu overretssagfører Axel Bang, der overtog ejendommen, men havde åbenbart ikke tænkt sig at beholde den. I alt fald satte han den straks til salg, men solgt blev den ikke. En bestyrer eller forvalter ansattes til at passe ejendommen og så vidt vides boede Axel Bang ikke selv i villaen. Axel Bang var i øvrigt søn af den kendte buntmager, A. C. Bang og havde sagførerpraksis i København fra 1883 – samtidig med utallige tillidshverv i diverse bestyrelser, foreninger m.v.		I foråret 1896 kom Fredsholm på tvangsauktion – og det var nu overretssagfører Axel Bang, der overtog ejendommen, men havde åbenbart ikke tænkt sig at beholde den. I alt fald satte han den straks til salg, men solgt blev den ikke. En bestyrer eller forvalter ansattes til at passe ejendommen og så vidt vides boede Axel Bang ikke selv i villaen. Axel Bang var i øvrigt søn af den kendte buntmager, A. C. Bang og havde sagførerpraksis i København fra 1883 – samtidig med utallige tillidshverv i diverse bestyrelser, foreninger m.v.
	I 1931 købtes ejendommen af læge C. J. Vestergaard, hvis enke i 1954 solgte Fredsholm til handels- og finansieringsselskabet E. Sommer A/S. Christen Jensen Vestergaard var uddannet læge i 1899 og drev egen praksis i København fra 1903.		I 1931 købtes ejendommen af læge C. J. Vestergaard, hvis enke i 1954 solgte Fredsholm til handels- og finansieringsselskabet E. Sommer A/S. Christen Jensen Vestergaard var uddannet læge i 1899 og drev egen praksis i København fra 1903.

	Den store hovedbygning og udlængerne (oprindelig hhv. staldbygning og gartnerbolig) fik dog lov at stå frem til sidst i 1960erne, hvorefter de blev nedrevet.		Den store hovedbygning og udlængerne (oprindelig hhv. staldbygning og gartnerbolig) fik dog lov at stå frem til sidst i 1960erne, hvorefter de blev nedrevet.