Fiskenetfabrikken Danmark - Versionshistorie

JÃ¸rgen L.J. med 30. mar. 2017, 11:09

2017-03-30T11:09:25Z

← Ældre version		Versionen fra 30. mar. 2017, 11:09
Linje 10:		Linje 10:

	I begyndelsen produceredes nettene af bomuld, men siden kom nylon og tilsvarende materialer til. Det var fra starten primært tidligere Espergærde-fiskere med bl.a. brødrene Aage og Henry Pedersen i spidsen, der stod for den professionelle konstruktion og produktion af de færdige net.		I begyndelsen produceredes nettene af bomuld, men siden kom nylon og tilsvarende materialer til. Det var fra starten primært tidligere Espergærde-fiskere med bl.a. brødrene Aage og Henry Pedersen i spidsen, der stod for den professionelle konstruktion og produktion af de færdige net.

			Den hovedansvarlige for salget, Jens Gunnar Vognsen (1915-2012), havde et kolossalt netværk over hele landet, og han sørgede for at fiskerne over hele landet fik de redskaber, de havde brug for.

			Der blev i praksis ikke solgt et eneste fiskenetredskab, der ikke havde Vognsens opmærksomhed, og tillige var han, sammen med skiftende direktører, den daglige leder af den ganske specielle fabrik.

	Fabrikken blev i 1964 solgt til Danmarks største af slagsen, N.P. Utzon, og lukkede i praksis året efter. Da var konkurrencen fra bl.a. de japanske fiskenet af nylon blevet for stor. Bygningerne blev efterfølgende anvendt af		Fabrikken blev i 1964 solgt til Danmarks største af slagsen, N.P. Utzon, og lukkede i praksis året efter. Da var konkurrencen fra bl.a. de japanske fiskenet af nylon blevet for stor. Bygningerne blev efterfølgende anvendt af

JÃ¸rgen L.J. med 28. jan. 2016, 10:25

2016-01-28T10:25:04Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2016, 10:25
Linje 9:		Linje 9:
	På det nederste fotografi til venstre ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.		På det nederste fotografi til venstre ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.

	I begyndelsen produceredes nettene af bomuld, men siden kom nylon og tilsvarende materialer til. Det var primært tidligere Espergærde-fiskere med bl.a. brødrene Aage og Henry Pedersen i spidsen, der stod for den professionelle konstruktion og produktion af de færdige net.		I begyndelsen produceredes nettene af bomuld, men siden kom nylon og tilsvarende materialer til. Det var fra starten primært tidligere Espergærde-fiskere med bl.a. brødrene Aage og Henry Pedersen i spidsen, der stod for den professionelle konstruktion og produktion af de færdige net.

	Fabrikken blev i 1964 solgt til Danmarks største af slagsen, N.P. Utzon, og lukkede i praksis året efter. Da var konkurrencen fra bl.a. de japanske fiskenet af nylon blevet for stor. Bygningerne blev efterfølgende anvendt af		Fabrikken blev i 1964 solgt til Danmarks største af slagsen, N.P. Utzon, og lukkede i praksis året efter. Da var konkurrencen fra bl.a. de japanske fiskenet af nylon blevet for stor. Bygningerne blev efterfølgende anvendt af

JÃ¸rgen L.J. med 28. jan. 2016, 10:24

2016-01-28T10:24:35Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2016, 10:24
Linje 9:		Linje 9:
	På det nederste fotografi til venstre ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.		På det nederste fotografi til venstre ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.

	I begyndelsen produceredes nettene af bomuld, men siden kom nylon og tilsvarende materialer til.		I begyndelsen produceredes nettene af bomuld, men siden kom nylon og tilsvarende materialer til. Det var primært tidligere Espergærde-fiskere med bl.a. brødrene Aage og Henry Pedersen i spidsen, der stod for den professionelle konstruktion og produktion af de færdige net.

	Fabrikken blev i 1964 solgt til Danmarks største af slagsen, N.P. Utzon, og lukkede i praksis året efter. Da var konkurrencen fra bl.a. de japanske fiskenet af nylon blevet for stor. Bygningerne blev efterfølgende anvendt af		Fabrikken blev i 1964 solgt til Danmarks største af slagsen, N.P. Utzon, og lukkede i praksis året efter. Da var konkurrencen fra bl.a. de japanske fiskenet af nylon blevet for stor. Bygningerne blev efterfølgende anvendt af

JÃ¸rgen L.J. med 28. jan. 2016, 10:12

2016-01-28T10:12:52Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2016, 10:12
Linje 9:		Linje 9:
	På det nederste fotografi til venstre ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.		På det nederste fotografi til venstre ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.

	Fabrikken ~~måtte lukke omkring~~ 1964. Da var konkurrencen fra bl.a. de japanske fiskenet af nylon blevet for stor. Bygningerne blev efterfølgende anvendt af		I begyndelsen produceredes nettene af bomuld, men siden kom nylon og tilsvarende materialer til.

			Fabrikken blev i 1964 solgt til Danmarks største af slagsen, N.P. Utzon, og lukkede i praksis året efter. Da var konkurrencen fra bl.a. de japanske fiskenet af nylon blevet for stor. Bygningerne blev efterfølgende anvendt af
	Dansk Papir Industri A/S indtil dette firma, på grund af stadig pladsmangel, flyttede til Espergærde i 1978. Bygningerne blev revet ned i 1980.		Dansk Papir Industri A/S indtil dette firma, på grund af stadig pladsmangel, flyttede til Espergærde i 1978. Bygningerne blev revet ned i 1980.

HelsingorAdmin med 20. jul. 2012, 18:23

2012-07-20T18:23:42Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jul. 2012, 18:23
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Fiskenetfabrikken1.jpg\|right\|thumb\|~~250px~~\|'''Fiskenetfabrikken Danmark''' med Kronborg i baggrunden. Til højre i billedet ses Helsingør Gasværk. Billedet stammer fra et katalog udsendt af fabrikken.]]		[[Billede:Fiskenetfabrikken1.jpg\|right\|thumb\|225px\|'''Fiskenetfabrikken Danmark''' med Kronborg i baggrunden. Til højre i billedet ses Helsingør Gasværk. Billedet stammer fra et katalog udsendt af fabrikken.]]

	~~[[Billede:Fiskenetfabrikken-Danmark-G~~.~~jpg\|right\|thumb\|250px\|Fiskenetfabrikken Danmark]]~~		Virksomheden blev grundlagt af Jørgen Christian Tvede i 1892 og kraftigt udvidet i 1896. Den lå på Grønnehave, hvor selve fabriksbygningerne var placeret i den nordlige ende ud mod Sundtoldsvej (indtil 1977 hed vejen Øresundsvej), mens området op mod Grønnehavevej blev brugt til tørring af de tjærede net.

	~~[[Billede:Fiskenetfabrikken-Danmark1~~.~~jpg\|right\|250px\|thumb\|Kvinder ved arbejdet i fabrikshallen]]~~

	[[Billede:Fiskenetfabrikken-~~Danmark2~~.jpg\|~~right~~\|250px\|thumb\|Kvinder ved ~~vævene~~ i fabrikshallen]]		[[Billede:Fiskenetfabrikken-Danmark1.jpg\|left\|250px\|thumb\|Kvinder ved arbejdet i fabrikshallen]]

	~~Virksomheden blev grundlagt af Jørgen Christian Tvede i 1892 og kraftigt udvidet i 1896~~. ~~Den lå på Grønnehave, hvor selve fabriksbygningerne var placeret~~ i ~~den nordlige ende ud mod Sundtoldsvej (indtil 1977 hed vejen Øresundsvej), mens området op mod Grønnehavevej blev brugt til tørring af de tjærede net.~~		[[Billede:Fiskenetfabrikken-Danmark2.jpg\|left\|250px\|thumb\|Kvinder ved vævene i fabrikshallen]]

	På det nederste fotografi ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.		På det nederste fotografi til venstre ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.

	Fabrikken måtte lukke omkring 1964. Da var konkurrencen fra bl.a. de japanske fiskenet af nylon blevet for stor. Bygningerne blev efterfølgende anvendt af		Fabrikken måtte lukke omkring 1964. Da var konkurrencen fra bl.a. de japanske fiskenet af nylon blevet for stor. Bygningerne blev efterfølgende anvendt af
	Dansk Papir Industri A/S indtil dette firma, på grund af stadig pladsmangel, flyttede til Espergærde i 1978. Bygningerne blev revet ned i 1980.		Dansk Papir Industri A/S indtil dette firma, på grund af stadig pladsmangel, flyttede til Espergærde i 1978. Bygningerne blev revet ned i 1980.

	Jørgen Christian Tvede var ~~søn af Hans Jørgen Tvede, brygger i København, der igen var bror~~ til [[Jens Levin Tvede]].		Virksomhedens grundlægger Jørgen Christian Tvede var nevø til [[Jens Levin Tvede]], som startede [[Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik, I.L. Tvede\|Helsingør Spritfabrik]]

			[[Billede:Fiskenetfabrikken-Danmark-G.jpg\|right\|thumb\|250px\|Fiskenetfabrikken Danmark]]

	[[Kategori:Virksomheder]]		[[Kategori:Virksomheder]]

JÃ¸rgen L.J. med 22. nov. 2011, 09:57

2011-11-22T09:57:43Z

← Ældre version		Versionen fra 22. nov. 2011, 09:57
Linje 14:		Linje 14:
	Dansk Papir Industri A/S indtil dette firma, på grund af stadig pladsmangel, flyttede til Espergærde i 1978. Bygningerne blev revet ned i 1980.		Dansk Papir Industri A/S indtil dette firma, på grund af stadig pladsmangel, flyttede til Espergærde i 1978. Bygningerne blev revet ned i 1980.

			Jørgen Christian Tvede var søn af Hans Jørgen Tvede, brygger i København, der igen var bror til [[Jens Levin Tvede]].
	[[Kategori:Virksomheder]]		[[Kategori:Virksomheder]]

HelsingorAdmin med 16. jun. 2011, 08:41

2011-06-16T08:41:28Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jun. 2011, 08:41
Linje 7:		Linje 7:
	[[Billede:Fiskenetfabrikken-Danmark2.jpg\|right\|250px\|thumb\|Kvinder ved vævene i fabrikshallen]]		[[Billede:Fiskenetfabrikken-Danmark2.jpg\|right\|250px\|thumb\|Kvinder ved vævene i fabrikshallen]]

	Virksomheden blev grundlagt af ~~Jens~~ Christian Tvede i 1892 og kraftigt udvidet i 1896. Den lå på Grønnehave, hvor selve fabriksbygningerne var placeret i den nordlige ende ud mod Sundtoldsvej (indtil 1977 hed vejen Øresundsvej), mens området op mod Grønnehavevej blev brugt til tørring af de tjærede net.		Virksomheden blev grundlagt af Jørgen Christian Tvede i 1892 og kraftigt udvidet i 1896. Den lå på Grønnehave, hvor selve fabriksbygningerne var placeret i den nordlige ende ud mod Sundtoldsvej (indtil 1977 hed vejen Øresundsvej), mens området op mod Grønnehavevej blev brugt til tørring af de tjærede net.

	På det nederste fotografi ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.		På det nederste fotografi ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.

JÃ¸rgen L.J. med 25. apr. 2011, 13:57

2011-04-25T13:57:49Z

← Ældre version		Versionen fra 25. apr. 2011, 13:57
Linje 7:		Linje 7:
	[[Billede:Fiskenetfabrikken-Danmark2.jpg\|right\|250px\|thumb\|Kvinder ved vævene i fabrikshallen]]		[[Billede:Fiskenetfabrikken-Danmark2.jpg\|right\|250px\|thumb\|Kvinder ved vævene i fabrikshallen]]

	Virksomheden blev grundlagt af ~~JensChristian~~ Tvede i 1892 og kraftigt udvidet i 1896. Den lå på Grønnehave, hvor selve fabriksbygningerne var placeret i den nordlige ende ud mod Sundtoldsvej (indtil 1977 hed vejen Øresundsvej), mens området op mod Grønnehavevej blev brugt til tørring af de tjærede net.		Virksomheden blev grundlagt af Jens Christian Tvede i 1892 og kraftigt udvidet i 1896. Den lå på Grønnehave, hvor selve fabriksbygningerne var placeret i den nordlige ende ud mod Sundtoldsvej (indtil 1977 hed vejen Øresundsvej), mens området op mod Grønnehavevej blev brugt til tørring af de tjærede net.

	På det nederste fotografi ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.		På det nederste fotografi ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.

JÃ¸rgen L.J. med 25. apr. 2011, 13:56

2011-04-25T13:56:34Z

← Ældre version		Versionen fra 25. apr. 2011, 13:56
Linje 7:		Linje 7:
	[[Billede:Fiskenetfabrikken-Danmark2.jpg\|right\|250px\|thumb\|Kvinder ved vævene i fabrikshallen]]		[[Billede:Fiskenetfabrikken-Danmark2.jpg\|right\|250px\|thumb\|Kvinder ved vævene i fabrikshallen]]

	Virksomheden blev grundlagt af ~~J.C.~~ Tvede i 1892 og kraftigt udvidet i 1896. Den lå på Grønnehave, hvor selve fabriksbygningerne var placeret i den nordlige ende ud mod Sundtoldsvej (indtil 1977 hed vejen Øresundsvej), mens området op mod Grønnehavevej blev brugt til tørring af de tjærede net.		Virksomheden blev grundlagt af JensChristian Tvede i 1892 og kraftigt udvidet i 1896. Den lå på Grønnehave, hvor selve fabriksbygningerne var placeret i den nordlige ende ud mod Sundtoldsvej (indtil 1977 hed vejen Øresundsvej), mens området op mod Grønnehavevej blev brugt til tørring af de tjærede net.

	På det nederste fotografi ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.		På det nederste fotografi ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.

JÃ¸rgen L.J. med 12. apr. 2011, 08:53

2011-04-12T08:53:30Z

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2011, 08:53
Linje 11:		Linje 11:
	På det nederste fotografi ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.		På det nederste fotografi ser man lyset, der kommer ind fra de skråtstillede vinduer i taget. Lyset fra disse vinduer var den primære lyskilde, dog hang der en elektrisk lampe over de fleste væve. Begge fotografier fra fabrikshallen er fra omkring 1930.

	Fabrikken måtte lukke omkring 1964. Bygningerne blev efterfølgende anvendt af		Fabrikken måtte lukke omkring 1964. Da var konkurrencen fra bl.a. de japanske fiskenet af nylon blevet for stor. Bygningerne blev efterfølgende anvendt af
	Dansk Papir Industri A/S indtil dette firma, på grund af stadig pladsmangel, flyttede til Espergærde i 1978. Bygningerne blev revet ned i 1980.		Dansk Papir Industri A/S indtil dette firma, på grund af stadig pladsmangel, flyttede til Espergærde i 1978. Bygningerne blev revet ned i 1980.

	[[Kategori:Virksomheder]]		[[Kategori:Virksomheder]]