Fællesorganisationen - Versionshistorie

Erik Stubtoft med 26. feb. 2026, 13:38

2026-02-26T13:38:57Z

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2026, 13:38
Linje 17:		Linje 17:


	~~Redaktion: estubtoft@gmail.com~~

	[[Kategori:Foreninger]]		[[Kategori:Foreninger]]
	~~[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]~~
	[[Kategori: Kulturhuse]]		[[Kategori: Kulturhuse]]
	[[Kategori: Fagbevægelsen]]		[[Kategori: Fagbevægelsen]]
	[[Kategori: Socialdemokratiet]]		[[Kategori: Socialdemokratiet]]

Erik Stubtoft med 4. feb. 2026, 10:48

2026-02-04T10:48:08Z

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 I 1885 blev det prøvet igen. Den 8. juli dette år blev Socialdemokratisk forening for Helsingør og Omegn stiftet. Den 1. februar kun tre år efter blev den faglige side af arbejderbevægelsen stiftet i form af  Fælles Fag- og Arbejderforening (Fællesorganisationen). De stiftende organisationer var Socialdemokratisk Forening, Snedkernes Fagforening, Arbejdsmændenes Fagforening, Skomagernes Fagforening samt Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening. Fra starten havde foreningen 325 medlemmer.
 [[Kategori:Foreninger]]
@@ Linje 21: / Linje 24: @@
 [[Kategori: Fagbevægelsen]]
 [[Kategori: Socialdemokratiet]]

Erik Stubtoft med 10. okt. 2023, 11:32

2023-10-10T11:32:54Z

← Ældre version		Versionen fra 10. okt. 2023, 11:32
Linje 19:		Linje 19:
	[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]		[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]
	[[Kategori: Kulturhuse]]		[[Kategori: Kulturhuse]]
			[[Kategori: Fagbevægelsen]]
			[[Kategori: Socialdemokratiet]]


			Kilder: ERIK Stubtofts privatE arkiv]]



			Redaktion: estubtoft@gmail.com

Erik Stubtoft med 13. aug. 2018, 10:38

2018-08-13T10:38:13Z

← Ældre version		Versionen fra 13. aug. 2018, 10:38
Linje 2:		Linje 2:
	[[Billede:S082 1Faellesorg.jpg\|225px\|right\|thumb\|Den første bestyrelse for Fællesorganisationen: Borgmester Peder Christensen, havnearbejder Svend Johansen, brugsuddeler Christian Mortensen, fru [[Caroline Laursen]], folketingsmand Christian Rasmussen, kommunekasserer F.J. Weber, snedker Nygaard/Ole Larsen-Jensen, fru bestyrer [[Anna Akkermann]] og rådmand Kresten Kristensen]]		[[Billede:S082 1Faellesorg.jpg\|225px\|right\|thumb\|Den første bestyrelse for Fællesorganisationen: Borgmester Peder Christensen, havnearbejder Svend Johansen, brugsuddeler Christian Mortensen, fru [[Caroline Laursen]], folketingsmand Christian Rasmussen, kommunekasserer F.J. Weber, snedker Nygaard/Ole Larsen-Jensen, fru bestyrer [[Anna Akkermann]] og rådmand Kresten Kristensen]]

	Organiseringen af arbejderne i Helsingør skete på den tid, hvor fagbevægelsen og partiet var én bevægelse, nemlig arbejderbevægelsen. De to vigtige grene af samme bevægelse var hinandens forudsætninger for at kunne overtage den politiske magt i byen. De udviklede sig parallelt. Arbejderbevægelsen i Helsingør blev etableret med starten af [[Socialdemokratisk Forening for Helsingør og Omegn]]] i 1885 og fagbevægelsen med organiseringen af [[[Fælles Fag- og Arbejderforening]]i 1888.		Organiseringen af arbejderne i Helsingør skete på den tid, hvor fagbevægelsen og partiet var én bevægelse, nemlig arbejderbevægelsen. De to vigtige grene af samme bevægelse var hinandens forudsætninger for at kunne overtage den politiske magt i byen. De udviklede sig parallelt. Arbejderbevægelsen i Helsingør blev etableret med starten af [[Socialdemokratisk Forening for Helsingør og Omegn]] i 1885 og fagbevægelsen med organiseringen af [[Fælles Fag- og Arbejderforening]]i 1888.

	De to organisationer havde deres baggrund i de samme mennesker – arbejderne og deres familier. De havde også fælles udfordringer, nemlig forbedring af arbejdernes levevilkår og indflydelse på samfundets udvikling.		De to organisationer havde deres baggrund i de samme mennesker – arbejderne og deres familier. De havde også fælles udfordringer, nemlig forbedring af arbejdernes levevilkår og indflydelse på samfundets udvikling.
Linje 18:		Linje 18:
	[[Kategori:Foreninger]]		[[Kategori:Foreninger]]
	[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]		[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]
			[[Kategori: Kulturhuse]]

Erik Stubtoft med 13. aug. 2018, 10:36

2018-08-13T10:36:34Z

← Ældre version		Versionen fra 13. aug. 2018, 10:36
Linje 2:		Linje 2:
	[[Billede:S082 1Faellesorg.jpg\|225px\|right\|thumb\|Den første bestyrelse for Fællesorganisationen: Borgmester Peder Christensen, havnearbejder Svend Johansen, brugsuddeler Christian Mortensen, fru [[Caroline Laursen]], folketingsmand Christian Rasmussen, kommunekasserer F.J. Weber, snedker Nygaard/Ole Larsen-Jensen, fru bestyrer [[Anna Akkermann]] og rådmand Kresten Kristensen]]		[[Billede:S082 1Faellesorg.jpg\|225px\|right\|thumb\|Den første bestyrelse for Fællesorganisationen: Borgmester Peder Christensen, havnearbejder Svend Johansen, brugsuddeler Christian Mortensen, fru [[Caroline Laursen]], folketingsmand Christian Rasmussen, kommunekasserer F.J. Weber, snedker Nygaard/Ole Larsen-Jensen, fru bestyrer [[Anna Akkermann]] og rådmand Kresten Kristensen]]

	Organiseringen af arbejderne i Helsingør skete på den tid, hvor fagbevægelsen og partiet var én bevægelse, nemlig arbejderbevægelsen. De to vigtige grene af samme bevægelse var hinandens forudsætninger for at kunne overtage den politiske magt i byen. De udviklede sig parallelt. Arbejderbevægelsen i Helsingør blev etableret med starten af ~~'''~~Socialdemokratisk Forening for Helsingør og Omegn~~'''~~ i 1885 og fagbevægelsen med organiseringen af ~~'''~~Fælles Fag- og Arbejderforening~~'''~~ i 1888.		Organiseringen af arbejderne i Helsingør skete på den tid, hvor fagbevægelsen og partiet var én bevægelse, nemlig arbejderbevægelsen. De to vigtige grene af samme bevægelse var hinandens forudsætninger for at kunne overtage den politiske magt i byen. De udviklede sig parallelt. Arbejderbevægelsen i Helsingør blev etableret med starten af [[Socialdemokratisk Forening for Helsingør og Omegn]]] i 1885 og fagbevægelsen med organiseringen af [[[Fælles Fag- og Arbejderforening]]i 1888.

	De to organisationer havde deres baggrund i de samme mennesker – arbejderne og deres familier. De havde også fælles udfordringer, nemlig forbedring af arbejdernes levevilkår og indflydelse på samfundets udvikling.		De to organisationer havde deres baggrund i de samme mennesker – arbejderne og deres familier. De havde også fælles udfordringer, nemlig forbedring af arbejdernes levevilkår og indflydelse på samfundets udvikling.

Bodil Schau med 3. mar. 2016, 11:59

2016-03-03T11:59:33Z

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2016, 11:59
Linje 1:		Linje 1:
	'''Arbejdernes Fællesorganisation.'''		'''Arbejdernes Fællesorganisation.'''
	[[Billede:S082 1Faellesorg.jpg\|225px\|right\|thumb\|Den første bestyrelse for Fællesorganisationen: Borgmester Peder Christensen, havnearbejder Svend Johansen, brugsuddeler Christian Mortensen, fru Caroline ~~Lauersen~~, folketingsmand Christian Rasmussen, kommunekasserer F.J. Weber, snedker Nygaard/Ole Larsen-Jensen, fru bestyrer Anna Akkermann og rådmand Kresten Kristensen]]		[[Billede:S082 1Faellesorg.jpg\|225px\|right\|thumb\|Den første bestyrelse for Fællesorganisationen: Borgmester Peder Christensen, havnearbejder Svend Johansen, brugsuddeler Christian Mortensen, fru [[Caroline Laursen]], folketingsmand Christian Rasmussen, kommunekasserer F.J. Weber, snedker Nygaard/Ole Larsen-Jensen, fru bestyrer [[Anna Akkermann]] og rådmand Kresten Kristensen]]

	Organiseringen af arbejderne i Helsingør skete på den tid, hvor fagbevægelsen og partiet var én bevægelse, nemlig arbejderbevægelsen. De to vigtige grene af samme bevægelse var hinandens forudsætninger for at kunne overtage den politiske magt i byen. De udviklede sig parallelt. Arbejderbevægelsen i Helsingør blev etableret med starten af '''Socialdemokratisk Forening for Helsingør og Omegn''' i 1885 og fagbevægelsen med organiseringen af '''Fælles Fag- og Arbejderforening''' i 1888.		Organiseringen af arbejderne i Helsingør skete på den tid, hvor fagbevægelsen og partiet var én bevægelse, nemlig arbejderbevægelsen. De to vigtige grene af samme bevægelse var hinandens forudsætninger for at kunne overtage den politiske magt i byen. De udviklede sig parallelt. Arbejderbevægelsen i Helsingør blev etableret med starten af '''Socialdemokratisk Forening for Helsingør og Omegn''' i 1885 og fagbevægelsen med organiseringen af '''Fælles Fag- og Arbejderforening''' i 1888.

HelsingorAdmin med 3. jun. 2012, 15:12

2012-06-03T15:12:28Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2012, 15:12
Linje 10:		Linje 10:
	Efterhånden udvikler de to dele af arbejderbevægelsen sig - senere kommer kooperationen som bevægelse til som den tredje gren - med varetagelse arbejdernes interesser. Netop dette samarbejde har haft stor betydning for Helsingør.		Efterhånden udvikler de to dele af arbejderbevægelsen sig - senere kommer kooperationen som bevægelse til som den tredje gren - med varetagelse arbejdernes interesser. Netop dette samarbejde har haft stor betydning for Helsingør.

	En af årsagerne til de store fælles resultater, som Arbejderbevægelsen i Helsingør – [[Socialdemokratiet i Helsingør \|Socialdemokratiet]], Fagbevægelsen og Kooperation siden har kunnet noteret sig, har været det meget markante personlige sammenfald af tillidsrepræsentanter.		En af årsagerne til de store fælles resultater, som Arbejderbevægelsen i Helsingør – [[Socialdemokratiet i Helsingør \|Socialdemokratiet]], Fagbevægelsen og [[Kooperative virksomheder og forretninger - tidstavle\|Kooperation]] siden har kunnet noteret sig, har været det meget markante personlige sammenfald af tillidsrepræsentanter.

	I Helsingør blev det første skridt taget, da der den 12. februar 1872 belv afholdt et møde, hvor socialisten Povl Geleff talte. Mødet fandt sted i [[Stengade 6 \|Slagterstiftelsen ]] som lå i Stengade tæt ved Svingelport. Nogle måneder efter blev den første Socialdemokratisk Forening i Helsingør stiftet. Foreningen havde svært ved at holde på interesserede medlemmer, som døjede med at betale selv et mindre kontingent. Partiforeningen ophørte derfor efter nogle år.		I Helsingør blev det første skridt taget, da der den 12. februar 1872 belv afholdt et møde, hvor socialisten Povl Geleff talte. Mødet fandt sted i [[Stengade 6 \|Slagterstiftelsen ]] som lå i Stengade tæt ved Svingelport. Nogle måneder efter blev den første Socialdemokratisk Forening i Helsingør stiftet. Foreningen havde svært ved at holde på interesserede medlemmer, som døjede med at betale selv et mindre kontingent. Partiforeningen ophørte derfor efter nogle år.

HelsingorAdmin med 3. jun. 2012, 15:08

2012-06-03T15:08:14Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2012, 15:08
Linje 12:		Linje 12:
	En af årsagerne til de store fælles resultater, som Arbejderbevægelsen i Helsingør – [[Socialdemokratiet i Helsingør \|Socialdemokratiet]], Fagbevægelsen og Kooperation siden har kunnet noteret sig, har været det meget markante personlige sammenfald af tillidsrepræsentanter.		En af årsagerne til de store fælles resultater, som Arbejderbevægelsen i Helsingør – [[Socialdemokratiet i Helsingør \|Socialdemokratiet]], Fagbevægelsen og Kooperation siden har kunnet noteret sig, har været det meget markante personlige sammenfald af tillidsrepræsentanter.

	I Helsingør blev det første ~~skrift~~ taget, da der den 12. februar 1872 belv afholdt es et møde, hvor socialisten Povl Geleff talte. Mødet fandt sted i [[Stengade 6 \|Slagterstiftelsen ]] som lå i Stengade tæt ved Svingelport. Nogle måneder efter blev den første Socialdemokratisk Forening i Helsingør stiftet. Foreningen havde svært ved at holde på interesserede medlemmer, som døjede med at betale selv et mindre kontingent. Partiforeningen ophørte derfor efter nogle år.		I Helsingør blev det første skridt taget, da der den 12. februar 1872 belv afholdt et møde, hvor socialisten Povl Geleff talte. Mødet fandt sted i [[Stengade 6 \|Slagterstiftelsen ]] som lå i Stengade tæt ved Svingelport. Nogle måneder efter blev den første Socialdemokratisk Forening i Helsingør stiftet. Foreningen havde svært ved at holde på interesserede medlemmer, som døjede med at betale selv et mindre kontingent. Partiforeningen ophørte derfor efter nogle år.

	I 1885 blev det prøvet igen. Den 8. juli dette år blev Socialdemokratisk forening for Helsingør og Omegn stiftet. Den 1. februar kun tre år efter blev den faglige side af arbejderbevægelsen stiftet i form af Fælles Fag- og Arbejderforening (Fællesorganisationen). De stiftende organisationer var Socialdemokratisk Forening, Snedkernes Fagforening, Arbejdsmændenes Fagforening, Skomagernes Fagforening samt Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening. Fra starten havde foreningen 325 medlemmer.		I 1885 blev det prøvet igen. Den 8. juli dette år blev Socialdemokratisk forening for Helsingør og Omegn stiftet. Den 1. februar kun tre år efter blev den faglige side af arbejderbevægelsen stiftet i form af Fælles Fag- og Arbejderforening (Fællesorganisationen). De stiftende organisationer var Socialdemokratisk Forening, Snedkernes Fagforening, Arbejdsmændenes Fagforening, Skomagernes Fagforening samt Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening. Fra starten havde foreningen 325 medlemmer.

HelsingorAdmin med 3. jun. 2012, 15:06

2012-06-03T15:06:57Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2012, 15:06
Linje 2:		Linje 2:
	[[Billede:S082 1Faellesorg.jpg\|225px\|right\|thumb\|Den første bestyrelse for Fællesorganisationen: Borgmester Peder Christensen, havnearbejder Svend Johansen, brugsuddeler Christian Mortensen, fru Caroline Lauersen, folketingsmand Christian Rasmussen, kommunekasserer F.J. Weber, snedker Nygaard/Ole Larsen-Jensen, fru bestyrer Anna Akkermann og rådmand Kresten Kristensen]]		[[Billede:S082 1Faellesorg.jpg\|225px\|right\|thumb\|Den første bestyrelse for Fællesorganisationen: Borgmester Peder Christensen, havnearbejder Svend Johansen, brugsuddeler Christian Mortensen, fru Caroline Lauersen, folketingsmand Christian Rasmussen, kommunekasserer F.J. Weber, snedker Nygaard/Ole Larsen-Jensen, fru bestyrer Anna Akkermann og rådmand Kresten Kristensen]]

	Organiseringen af arbejderne i Helsingør skete på den tid, hvor fagbevægelsen og partiet var én bevægelse, nemlig arbejderbevægelsen. De to vigtige grene af samme bevægelse var hinandens forudsætninger for at kunne overtage den politiske magt i byen. De udviklede sig parallelt. Arbejderbevægelsen i Helsingør blev etableret med starten af Socialdemokratisk Forening for Helsingør og Omegn i 1885 og fagbevægelsen med organiseringen af [[Fælles Fag- og Arbejderforening]] i 1888.		Organiseringen af arbejderne i Helsingør skete på den tid, hvor fagbevægelsen og partiet var én bevægelse, nemlig arbejderbevægelsen. De to vigtige grene af samme bevægelse var hinandens forudsætninger for at kunne overtage den politiske magt i byen. De udviklede sig parallelt. Arbejderbevægelsen i Helsingør blev etableret med starten af '''Socialdemokratisk Forening for Helsingør og Omegn''' i 1885 og fagbevægelsen med organiseringen af '''Fælles Fag- og Arbejderforening''' i 1888.

	De to organisationer havde deres baggrund i de samme mennesker – arbejderne og deres familier. De havde også fælles udfordringer, nemlig forbedring af arbejdernes levevilkår og indflydelse på samfundets udvikling.		De to organisationer havde deres baggrund i de samme mennesker – arbejderne og deres familier. De havde også fælles udfordringer, nemlig forbedring af arbejdernes levevilkår og indflydelse på samfundets udvikling.
Linje 10:		Linje 10:
	Efterhånden udvikler de to dele af arbejderbevægelsen sig - senere kommer kooperationen som bevægelse til som den tredje gren - med varetagelse arbejdernes interesser. Netop dette samarbejde har haft stor betydning for Helsingør.		Efterhånden udvikler de to dele af arbejderbevægelsen sig - senere kommer kooperationen som bevægelse til som den tredje gren - med varetagelse arbejdernes interesser. Netop dette samarbejde har haft stor betydning for Helsingør.

	En af årsagerne til de store fælles resultater, som [[Arbejderbevægelsen]] i Helsingør – [[Socialdemokratiet i Helsingør \|Socialdemokratiet]], Fagbevægelsen og Kooperation siden har kunnet noteret sig, har været det meget markante personlige sammenfald af tillidsrepræsentanter.		En af årsagerne til de store fælles resultater, som Arbejderbevægelsen i Helsingør – [[Socialdemokratiet i Helsingør \|Socialdemokratiet]], Fagbevægelsen og Kooperation siden har kunnet noteret sig, har været det meget markante personlige sammenfald af tillidsrepræsentanter.

	~~Den~~ 12. februar 1872 ~~afholdtes~~ et møde ~~med~~ socialisten Povl Geleff talte. Mødet fandt sted i [[Stengade 6 \|Slagterstiftelsen ]] som lå i Stengade tæt ved Svingelport. Nogle måneder efter ~~dette møde~~ blev den første Socialdemokratisk Forening i Helsingør stiftet. Foreningen havde svært ved at holde på interesserede medlemmer, som døjede med at betale selv et mindre kontingent. Partiforeningen ophørte ~~derefter igen~~ efter nogle år.		I Helsingør blev det første skrift taget, da der den 12. februar 1872 belv afholdt es et møde, hvor socialisten Povl Geleff talte. Mødet fandt sted i [[Stengade 6 \|Slagterstiftelsen ]] som lå i Stengade tæt ved Svingelport. Nogle måneder efter blev den første Socialdemokratisk Forening i Helsingør stiftet. Foreningen havde svært ved at holde på interesserede medlemmer, som døjede med at betale selv et mindre kontingent. Partiforeningen ophørte derfor efter nogle år.

	I 1885 blev det prøvet igen. Den 8. juli dette år blev Socialdemokratisk forening for Helsingør og Omegn stiftet. Den 1. februar kun tre år efter blev den faglige side af arbejderbevægelsen stiftet i form af Fælles Fag- og Arbejderforening (Fællesorganisationen). De stiftende organisationer var Socialdemokratisk Forening, Snedkernes Fagforening, Arbejdsmændenes Fagforening, Skomagernes Fagforening samt Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening. Fra starten havde foreningen 325 medlemmer.		I 1885 blev det prøvet igen. Den 8. juli dette år blev Socialdemokratisk forening for Helsingør og Omegn stiftet. Den 1. februar kun tre år efter blev den faglige side af arbejderbevægelsen stiftet i form af Fælles Fag- og Arbejderforening (Fællesorganisationen). De stiftende organisationer var Socialdemokratisk Forening, Snedkernes Fagforening, Arbejdsmændenes Fagforening, Skomagernes Fagforening samt Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening. Fra starten havde foreningen 325 medlemmer.

HelsingorAdmin med 3. jun. 2012, 14:51

2012-06-03T14:51:46Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2012, 14:51
Linje 14:		Linje 14:
	Den 12. februar 1872 afholdtes et møde med socialisten Povl Geleff talte. Mødet fandt sted i [[Stengade 6 \|Slagterstiftelsen ]] som lå i Stengade tæt ved Svingelport. Nogle måneder efter dette møde blev den første Socialdemokratisk Forening i Helsingør stiftet. Foreningen havde svært ved at holde på interesserede medlemmer, som døjede med at betale selv et mindre kontingent. Partiforeningen ophørte derefter igen efter nogle år.		Den 12. februar 1872 afholdtes et møde med socialisten Povl Geleff talte. Mødet fandt sted i [[Stengade 6 \|Slagterstiftelsen ]] som lå i Stengade tæt ved Svingelport. Nogle måneder efter dette møde blev den første Socialdemokratisk Forening i Helsingør stiftet. Foreningen havde svært ved at holde på interesserede medlemmer, som døjede med at betale selv et mindre kontingent. Partiforeningen ophørte derefter igen efter nogle år.

	I 1885 blev det prøvet igen. Den 8. juli dette år blev ~~[[Socialdemokratiet i Helsingør \|~~Socialdemokratisk forening for Helsingør og Omegn]] stiftet. Den 1. februar kun tre år efter blev den faglige side af arbejderbevægelsen stiftet i form af Fælles Fag- og Arbejderforening (Fællesorganisationen). De stiftende organisationer var Socialdemokratisk Forening, Snedkernes Fagforening, Arbejdsmændenes Fagforening, Skomagernes Fagforening samt Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening. Fra starten havde foreningen 325 medlemmer.		I 1885 blev det prøvet igen. Den 8. juli dette år blev Socialdemokratisk forening for Helsingør og Omegn stiftet. Den 1. februar kun tre år efter blev den faglige side af arbejderbevægelsen stiftet i form af Fælles Fag- og Arbejderforening (Fællesorganisationen). De stiftende organisationer var Socialdemokratisk Forening, Snedkernes Fagforening, Arbejdsmændenes Fagforening, Skomagernes Fagforening samt Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening. Fra starten havde foreningen 325 medlemmer.

	[[Kategori:Foreninger]]		[[Kategori:Foreninger]]
	[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]		[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]