Enggaarden, Borsholm - Versionshistorie

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-02T13:52:35Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2016, 13:52
Linje 9:		Linje 9:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A84370886 Vagn Mathiasen: "Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne~~" i~~ Helsingør Kommunes Museers Årbog 1997. Sagsakter på Teknisk Forvaltning.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A84370886 Vagn Mathiasen: Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne. Helsingør Kommunes Museers Årbog. 1997.]

			Sagsakter på Teknisk Forvaltning.

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-11-02T13:51:36Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2016, 13:51
Linje 9:		Linje 9:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Vagn Mathiasen: "Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne" i Helsingør Kommunes Museers Årbog 1997. Sagsakter på Teknisk Forvaltning.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A84370886 Vagn Mathiasen: "Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne" i Helsingør Kommunes Museers Årbog 1997. Sagsakter på Teknisk Forvaltning.]

Kjersgaard: /* Litteratur */

2011-06-06T09:21:40Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 6. jun. 2011, 09:21
Linje 9:		Linje 9:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Vagn Mathiasen: "Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne" i Helsingør Kommunes Museers Årbog 1997.		Vagn Mathiasen: "Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne" i Helsingør Kommunes Museers Årbog 1997. Sagsakter på Teknisk Forvaltning.

Kjersgaard med 6. jun. 2011, 09:20

2011-06-06T09:20:08Z

← Ældre version		Versionen fra 6. jun. 2011, 09:20
Linje 4:		Linje 4:
	Og der knytter sig da også forskellige overleveringer til ejendommen, overleveringer, der netop knytter stedet sammen med klostertiden. Ejendommelig er også gårdens meget store gårdsplads, som imidlertid sandsynligvis kan føres tilbage til at gården allerede i 1500-tallet blevet lagt sammen med en øde nabogård. Da markbogen blev skrevet i 1681 fremgår det også tydeligt, at den daværende fæster, Heinrich Seyer, havde to gårdes brug - men altså kun én gård.		Og der knytter sig da også forskellige overleveringer til ejendommen, overleveringer, der netop knytter stedet sammen med klostertiden. Ejendommelig er også gårdens meget store gårdsplads, som imidlertid sandsynligvis kan føres tilbage til at gården allerede i 1500-tallet blevet lagt sammen med en øde nabogård. Da markbogen blev skrevet i 1681 fremgår det også tydeligt, at den daværende fæster, Heinrich Seyer, havde to gårdes brug - men altså kun én gård.
	Enggaarden har været i samme families fæste/eje - i alt fald fra 1756 hvor Niels Jørgensen overtager fæstet af gården - og frem til 1981, hvor Arne Larsen afhændede gården til Anette Seidenfaden, der også ejer [[Borsholmgaard]].		Enggaarden har været i samme families fæste/eje - i alt fald fra 1756 hvor Niels Jørgensen overtager fæstet af gården - og frem til 1981, hvor Arne Larsen afhændede gården til Anette Seidenfaden, der også ejer [[Borsholmgaard]].
			Enggården har ifølge de gamle matrikelkort fra 1816 og 1857 været et 3-længet anlæg og det, der i dag anvendes som hovedbygning må være kommet til senere. I forhold til de foto der findes kan det ses at bygningerne er moderniseret efter 1950. Alle vægge er i dag grundmurede og rettet helt op. Har der været bindingsværk er dette blevet fjernet. Der er flyttet på vinduer og porte. Det originale tagmateriale af strå er fjernet og der er pålagt eternit på alle bygninger. Enggården ligger tilbagetrukket og kan kun anes fra offentlig vej idet der i 1976 er opført en stor ladebygning i gasbeton og eternit foran gården ud mod Svinggårdsvej.

	[[Kategori: Gårde]]		[[Kategori: Gårde]]

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: Enggaarden fotograferet fra luften i første halvdel af 1950'erne. '''Enggaard''' i Borsholm er en af de gårde i landsbyen, so...

2010-02-16T23:11:21Z

Siden blev oprettet: 250px|right|thumb|Enggaarden fotograferet fra luften i første halvdel af 1950'erne. '''Enggaard''' i Borsholm er en af de gårde i landsbyen, so...

Ny side

[[Billede:Enggaarden.jpg|250px|right|thumb|Enggaarden fotograferet fra luften i første halvdel af 1950'erne.]]

'''Enggaard''' i [[Borsholm]] er en af de gårde i landsbyen, som ikke er flyttet indenfor de sidste 250 år eller mere. Den ligger på den plads, hvor den måske har ligget siden middelalderen, da Borsholm hørte direkte under [[Esrum Kloster]].
Og der knytter sig da også forskellige overleveringer til ejendommen, overleveringer, der netop knytter stedet sammen med klostertiden. Ejendommelig er også gårdens meget store gårdsplads, som imidlertid sandsynligvis kan føres tilbage til at gården allerede i 1500-tallet blevet lagt sammen med en øde nabogård. Da markbogen blev skrevet i 1681 fremgår det også tydeligt, at den daværende fæster, Heinrich Seyer, havde to gårdes brug - men altså kun én gård.
Enggaarden har været i samme families fæste/eje - i alt fald fra 1756 hvor Niels Jørgensen overtager fæstet af gården - og frem til 1981, hvor Arne Larsen afhændede gården til Anette Seidenfaden, der også ejer [[Borsholmgaard]].

[[Kategori: Gårde]]

===Litteratur===
Vagn Mathiasen: "Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne" i Helsingør Kommunes Museers Årbog 1997.