Egebæksvang Kirke - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Billeder forstørret

2025-04-24T09:06:09Z

Billeder forstørret

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2025, 09:06
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Egebaeksvang-Kirke-18-03-2001.jpg\|~~250px~~\|right\|thumb\|Egebæksvang Kirke 2001]]		[[Billede:Egebaeksvang-Kirke-18-03-2001.jpg\|450px\|right\|thumb\|Egebæksvang Kirke 2001]]

	===Fiskerlejets kirke===		===Fiskerlejets kirke===
Linje 6:		Linje 6:

	===Kirkens forhistorie===		===Kirkens forhistorie===
	[[Billede:Egebaeksvang-Kirke-1903.jpg\|left\|~~250px~~\|thumb\|Egebæksvang Kirke 1903]]		[[Billede:Egebaeksvang-Kirke-1903.jpg\|left\|350px\|thumb\|Egebæksvang Kirke 1903]]
	Det gamle sogn [[Tikøb]] var vokset i et sådant omfang, at der var brug for en ny kirke i [[Egebæksvang]]. Desuden havde beboerne i de små fiskerhuse langs kysten problemer med at huse de døde, inden de kunne komme i jorden. Behovet for en ny kirke var derfor stort. Siden 1887 havde en komité arbejdet for at indsamle midler til opførelse af et kapel i Egebæksvang Skov. Skovløberstedet "Espergærdehus" lå på den sydligste del af den nuværende kirkegård med hele kirkegårdsarealet som tjenestejord for skovløberen. I 1895 afstod skovvæsenet på lejebasis et stykke af denne jord til Tikøb Sogneråd til brug for bygning af Espergærde kirke og anlæg af kirkegård. Skovløberstedet blev flyttet og skovløberen fik anden jord til erstatning.		Det gamle sogn [[Tikøb]] var vokset i et sådant omfang, at der var brug for en ny kirke i [[Egebæksvang]]. Desuden havde beboerne i de små fiskerhuse langs kysten problemer med at huse de døde, inden de kunne komme i jorden. Behovet for en ny kirke var derfor stort. Siden 1887 havde en komité arbejdet for at indsamle midler til opførelse af et kapel i Egebæksvang Skov. Skovløberstedet "Espergærdehus" lå på den sydligste del af den nuværende kirkegård med hele kirkegårdsarealet som tjenestejord for skovløberen. I 1895 afstod skovvæsenet på lejebasis et stykke af denne jord til Tikøb Sogneråd til brug for bygning af Espergærde kirke og anlæg af kirkegård. Skovløberstedet blev flyttet og skovløberen fik anden jord til erstatning.

Linje 18:		Linje 18:

	Den første klokke i tårnet var af jern, men kunne med sin lidt skrattende klang ikke høres i Snekkersten. Sognepræst V. Bartholdy Møller og hans hustru skænkede derfor kirken en ny klokke i 1932. Den gamle blev lånt ud til Nærum Kirke, og da man her fik nye klokker i 1982, blev den oprindelige klokke ført tilbage til Egebæksvang Kirke. Den kan ses i '''klokkestabelen''' på den nordlige del af kirkegården ved fællesgravområdet.		Den første klokke i tårnet var af jern, men kunne med sin lidt skrattende klang ikke høres i Snekkersten. Sognepræst V. Bartholdy Møller og hans hustru skænkede derfor kirken en ny klokke i 1932. Den gamle blev lånt ud til Nærum Kirke, og da man her fik nye klokker i 1982, blev den oprindelige klokke ført tilbage til Egebæksvang Kirke. Den kan ses i '''klokkestabelen''' på den nordlige del af kirkegården ved fællesgravområdet.
	[[Billede:MausoEgebaek201109.jpg\|~~225px~~\|left\|thumb\|Carl Alstrups mausoleum]]		[[Billede:MausoEgebaek201109.jpg\|325px\|left\|thumb\|Carl Alstrups mausoleum]]

	===Mausoleum===		===Mausoleum===
Linje 25:		Linje 25:

	===Fuglebad===		===Fuglebad===
	[[Billede:Fuglebad110929w.jpg\|right\|~~225px~~\|thumb\|Fuglebad af Karl Otto Johansen]]		[[Billede:Fuglebad110929w.jpg\|right\|325px\|thumb\|Fuglebad af Karl Otto Johansen]]
	Fuglebadet af granit er placeret nord for kirken i det vestlige hjørne ud mod et åbent areal med mark og skov. Det er udført i granit og dekoreret med blandt andet skovduer, egern og et hjortehoved. Fuglebadet er fremstillet af billedhugger '''Karl Otto Johansen''' og er fra 1998. Pengene blev skænket af Fonden Conrad Nellemann og hustrus Mindelegat i forbindelse med kirkens 100 års jubilæum i august 1997.		Fuglebadet af granit er placeret nord for kirken i det vestlige hjørne ud mod et åbent areal med mark og skov. Det er udført i granit og dekoreret med blandt andet skovduer, egern og et hjortehoved. Fuglebadet er fremstillet af billedhugger '''Karl Otto Johansen''' og er fra 1998. Pengene blev skænket af Fonden Conrad Nellemann og hustrus Mindelegat i forbindelse med kirkens 100 års jubilæum i august 1997.

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori ændret

2022-11-25T16:46:35Z

Litteratur: Kategori ændret

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2022, 16:46
Linje 37:		Linje 37:


	[[Kategori: Kirker]] [[Kategori: Kirkegårde]] [[Kategori: Skulpturer]]		[[Kategori: Kirker og trossamfund]] [[Kategori: Kirkegårde]] [[Kategori: Skulpturer]]

Charlotte Fenger: Links justeret

2020-11-29T17:13:21Z

Links justeret

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2020, 17:13
Linje 11:		Linje 11:
	===Kirkens indre===		===Kirkens indre===
	Maleren [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Danmark/Thorvald_Bindesb%C3%B8ll Thorvald Bindesbøll]		Maleren [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Danmark/Thorvald_Bindesb%C3%B8ll Thorvald Bindesbøll]
	var med til at sætte præg på kirkens ornamentik og valget af de flerfarvede, blyindfattede katedralglas. I begyndelsen af 1970'erne foretog man en beskeden tilbygning, hvorved kirkeskibets mure førtes frem til tårnets facade. Den nuværende altertavle blev indviet i 1924 og er en kopi af Joakim Skovgaards berømte maleri fra Gjørlev Valgmenighedskirke, udført af Rudolf Petersen. Rammen blev til ved et samarbejde mellem Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll og skåret af Ole Skovgaard. Den nuværende prædikestol er taget i brug i 1925, tegnet af Skovgaard familien.		var med til at sætte præg på kirkens ornamentik og valget af de flerfarvede, blyindfattede katedralglas. I begyndelsen af 1970'erne foretog man en beskeden tilbygning, hvorved kirkeskibets mure førtes frem til tårnets facade. Den nuværende altertavle blev indviet i 1924 og er en kopi af Joakim Skovgaards berømte maleri fra Gjørlev Valgmenighedskirke, udført af Rudolf Petersen. Rammen blev til ved et samarbejde mellem [https://denstoredanske.lex.dk/Joakim_Skovgaard Joakim Skovgaard] og Thorvald Bindesbøll og skåret af Ole Skovgaard. Den nuværende prædikestol er taget i brug i 1925, tegnet af Skovgaard familien.
	Ved indvielsen i 1897 skænkedes til kirken dels et smukt krucifiks af nederlandsk oprindelse fra 1700-tallet. Det er efter restaurering i 1977 ophængt på væggen ved døbefonden. Dels et par figurer af Moses og Kristus, muligvis epitafiefigurer fra omkring 1650 fra en nedbrændt kirke i Ditmarsken. De er ophængt på kirkens østlige væg. En omfattende, men nænsom restaurering af kirkens indre blev foretaget fra 1977 til 1995 således, at alt fremstod lyst og smukt ved 100-års jubilæet i august 1997.		Ved indvielsen i 1897 skænkedes til kirken dels et smukt krucifiks af nederlandsk oprindelse fra 1700-tallet. Det er efter restaurering i 1977 ophængt på væggen ved døbefonden. Dels et par figurer af Moses og Kristus, muligvis epitafiefigurer fra omkring 1650 fra en nedbrændt kirke i Ditmarsken. De er ophængt på kirkens østlige væg. En omfattende, men nænsom restaurering af kirkens indre blev foretaget fra 1977 til 1995 således, at alt fremstod lyst og smukt ved 100-års jubilæet i august 1997.

Linje 26:		Linje 26:
	===Fuglebad===		===Fuglebad===
	[[Billede:Fuglebad110929w.jpg\|right\|225px\|thumb\|Fuglebad af Karl Otto Johansen]]		[[Billede:Fuglebad110929w.jpg\|right\|225px\|thumb\|Fuglebad af Karl Otto Johansen]]
	Fuglebadet af granit er placeret nord for kirken i det vestlige hjørne ud mod et åbent areal med mark og skov. Det er udført i granit og dekoreret med blandt andet skovduer, egern og et hjortehoved. Fuglebadet er fremstillet af billedhugger Karl Otto Johansen og er fra 1998. Pengene blev skænket af Fonden Conrad Nellemann og hustrus Mindelegat i forbindelse med kirkens 100 års jubilæum i august 1997.		Fuglebadet af granit er placeret nord for kirken i det vestlige hjørne ud mod et åbent areal med mark og skov. Det er udført i granit og dekoreret med blandt andet skovduer, egern og et hjortehoved. Fuglebadet er fremstillet af billedhugger '''Karl Otto Johansen''' og er fra 1998. Pengene blev skænket af Fonden Conrad Nellemann og hustrus Mindelegat i forbindelse med kirkens 100 års jubilæum i august 1997.

	===Eksternt link===		===Eksternt link===
	[~~http~~://~~www.~~egebaeksvangkirke.dk/~~mframe.htm~~ Egebæksvang Kirke]		[https://egebaeksvangkirke.dk/ Egebæksvang Kirke]

	[http://www.danmarks-kirker.dk/helsingor/egebaek_hel.htm Billeder fra Egebæksvang Kirke]		[http://www.danmarks-kirker.dk/helsingor/egebaek_hel.htm Billeder fra Egebæksvang Kirke]

Charlotte Fenger: /* Kirkens indre */ Link ændret

2018-02-19T11:34:59Z

Kirkens indre: Link ændret

← Ældre version		Versionen fra 19. feb. 2018, 11:34
Linje 10:		Linje 10:

	===Kirkens indre===		===Kirkens indre===
	Maleren [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/~~Billedkunst/Danmark_1850-1910/Joakim_Skovgaard? Joakim Skovgaard]~~		Maleren [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Danmark/Thorvald_Bindesb%C3%B8ll Thorvald Bindesbøll]
	~~samt arkitekt og formgiver [http://da.wikipedia.org~~/~~wiki~~/Thorvald_Bindesb%C3%B8ll Thorvald Bindesbøll]
	var med til at sætte præg på kirkens ornamentik og valget af de flerfarvede, blyindfattede katedralglas. I begyndelsen af 1970'erne foretog man en beskeden tilbygning, hvorved kirkeskibets mure førtes frem til tårnets facade. Den nuværende altertavle blev indviet i 1924 og er en kopi af Joakim Skovgaards berømte maleri fra Gjørlev Valgmenighedskirke, udført af Rudolf Petersen. Rammen blev til ved et samarbejde mellem Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll og skåret af Ole Skovgaard. Den nuværende prædikestol er taget i brug i 1925, tegnet af Skovgaard familien.		var med til at sætte præg på kirkens ornamentik og valget af de flerfarvede, blyindfattede katedralglas. I begyndelsen af 1970'erne foretog man en beskeden tilbygning, hvorved kirkeskibets mure førtes frem til tårnets facade. Den nuværende altertavle blev indviet i 1924 og er en kopi af Joakim Skovgaards berømte maleri fra Gjørlev Valgmenighedskirke, udført af Rudolf Petersen. Rammen blev til ved et samarbejde mellem Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll og skåret af Ole Skovgaard. Den nuværende prædikestol er taget i brug i 1925, tegnet af Skovgaard familien.
	Ved indvielsen i 1897 skænkedes til kirken dels et smukt krucifiks af nederlandsk oprindelse fra 1700-tallet. Det er efter restaurering i 1977 ophængt på væggen ved døbefonden. Dels et par figurer af Moses og Kristus, muligvis epitafiefigurer fra omkring 1650 fra en nedbrændt kirke i Ditmarsken. De er ophængt på kirkens østlige væg. En omfattende, men nænsom restaurering af kirkens indre blev foretaget fra 1977 til 1995 således, at alt fremstod lyst og smukt ved 100-års jubilæet i august 1997.		Ved indvielsen i 1897 skænkedes til kirken dels et smukt krucifiks af nederlandsk oprindelse fra 1700-tallet. Det er efter restaurering i 1977 ophængt på væggen ved døbefonden. Dels et par figurer af Moses og Kristus, muligvis epitafiefigurer fra omkring 1650 fra en nedbrændt kirke i Ditmarsken. De er ophængt på kirkens østlige væg. En omfattende, men nænsom restaurering af kirkens indre blev foretaget fra 1977 til 1995 således, at alt fremstod lyst og smukt ved 100-års jubilæet i august 1997.

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori tilføjet

2017-09-27T13:36:00Z

Litteratur: Kategori tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2017, 13:36
Linje 38:		Linje 38:


	[[Kategori: Kirker]] [[Kategori: Kirkegårde]]		[[Kategori: Kirker]] [[Kategori: Kirkegårde]] [[Kategori: Skulpturer]]

Charlotte Fenger: Overskrifter indsat-fotos flyttet

2017-09-27T13:21:16Z

Overskrifter indsat-fotos flyttet

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2017, 13:21
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Egebaeksvang-Kirke-~~1903~~.jpg\|right~~\|250px~~\|thumb\|Egebæksvang Kirke ~~1903~~]]		[[Billede:Egebaeksvang-Kirke-18-03-2001.jpg\|250px\|right\|thumb\|Egebæksvang Kirke 2001]]

	===Fiskerlejets kirke===		===Fiskerlejets kirke===
Linje 6:		Linje 6:

	===Kirkens forhistorie===		===Kirkens forhistorie===
	[[Billede:Egebaeksvang-Kirke-~~18-03-2001~~.jpg\|250px~~\|right~~\|thumb\|Egebæksvang Kirke ~~2001~~]]		[[Billede:Egebaeksvang-Kirke-1903.jpg\|left\|250px\|thumb\|Egebæksvang Kirke 1903]]
	Det gamle sogn [[Tikøb]] var vokset i et sådant omfang, at der var brug for en ny kirke i [[Egebæksvang]]. Desuden havde beboerne i de små fiskerhuse langs kysten problemer med at huse de døde, inden de kunne komme i jorden. Behovet for en ny kirke var derfor stort. Siden 1887 havde en komité arbejdet for at indsamle midler til opførelse af et kapel i Egebæksvang Skov. Skovløberstedet "Espergærdehus" lå på den sydligste del af den nuværende kirkegård med hele kirkegårdsarealet som tjenestejord for skovløberen. I 1895 afstod skovvæsenet på lejebasis et stykke af denne jord til Tikøb Sogneråd til brug for bygning af Espergærde kirke og anlæg af kirkegård. Skovløberstedet blev flyttet og skovløberen fik anden jord til erstatning.		Det gamle sogn [[Tikøb]] var vokset i et sådant omfang, at der var brug for en ny kirke i [[Egebæksvang]]. Desuden havde beboerne i de små fiskerhuse langs kysten problemer med at huse de døde, inden de kunne komme i jorden. Behovet for en ny kirke var derfor stort. Siden 1887 havde en komité arbejdet for at indsamle midler til opførelse af et kapel i Egebæksvang Skov. Skovløberstedet "Espergærdehus" lå på den sydligste del af den nuværende kirkegård med hele kirkegårdsarealet som tjenestejord for skovløberen. I 1895 afstod skovvæsenet på lejebasis et stykke af denne jord til Tikøb Sogneråd til brug for bygning af Espergærde kirke og anlæg af kirkegård. Skovløberstedet blev flyttet og skovløberen fik anden jord til erstatning.

Linje 17:		Linje 17:
	===Kirkegård i tre etaper===		===Kirkegård i tre etaper===
	Kort tid efter kirkens opførelse blev det åbenbart, at kirkegården var for lille. Der skulle gå mange år, inden en ny kirkegård på kirkens nordlige side blev indviet påskedag 1939. Der skulle årelang brevveksling og mange forhandlinger til, før resultatet forelå. Problemet bestod hovedsageligt i, at begravelsespladser af sundhedsmæssige årsager skulle ligge et vist stykke fra tilgrænsende brønde. Allerede i 1950 var den nye kirkegård utilstrækkelig. Man ønskede at inddrage et stykke eng og skov bag husrækken nord for kirken. Var der besværligheder tidligere, var de intet imod dem, der opstod nu. Trods 600 personers protestskrivelse, blev den sidste del af kirkegården indviet i 1954.		Kort tid efter kirkens opførelse blev det åbenbart, at kirkegården var for lille. Der skulle gå mange år, inden en ny kirkegård på kirkens nordlige side blev indviet påskedag 1939. Der skulle årelang brevveksling og mange forhandlinger til, før resultatet forelå. Problemet bestod hovedsageligt i, at begravelsespladser af sundhedsmæssige årsager skulle ligge et vist stykke fra tilgrænsende brønde. Allerede i 1950 var den nye kirkegård utilstrækkelig. Man ønskede at inddrage et stykke eng og skov bag husrækken nord for kirken. Var der besværligheder tidligere, var de intet imod dem, der opstod nu. Trods 600 personers protestskrivelse, blev den sidste del af kirkegården indviet i 1954.
	~~[[Billede:MausoEgebaek201109.jpg\|225px\|right\|thumb\|Carl Alstrups mausoleum]]~~
	Den første klokke i tårnet var af jern, men kunne med sin lidt skrattende klang ikke høres i Snekkersten. Sognepræst V. Bartholdy Møller og hans hustru skænkede derfor kirken en ny klokke i 1932. Den gamle blev lånt ud til Nærum Kirke, og da man her fik nye klokker i 1982, blev den oprindelige klokke ført tilbage til Egebæksvang Kirke. Den kan ses i '''klokkestabelen''' på den nordlige del af kirkegården ved fællesgravområdet.		Den første klokke i tårnet var af jern, men kunne med sin lidt skrattende klang ikke høres i Snekkersten. Sognepræst V. Bartholdy Møller og hans hustru skænkede derfor kirken en ny klokke i 1932. Den gamle blev lånt ud til Nærum Kirke, og da man her fik nye klokker i 1982, blev den oprindelige klokke ført tilbage til Egebæksvang Kirke. Den kan ses i '''klokkestabelen''' på den nordlige del af kirkegården ved fællesgravområdet.
			[[Billede:MausoEgebaek201109.jpg\|225px\|left\|thumb\|Carl Alstrups mausoleum]]

			===Mausoleum===
	I den gamle kirkegårds sydlige hjørne ind mod skoven ligger et '''mausoleum''' for skuespilleren og sangeren [[Carl Alstrup]] (1877-1942). Det blev rejst i 1942, mens han endnu var i live, og han fulgte selv med i opførelsen. Som facadesten er anvendt granit fra Nexø.		I den gamle kirkegårds sydlige hjørne ind mod skoven ligger et '''mausoleum''' for skuespilleren og sangeren [[Carl Alstrup]] (1877-1942). Det blev rejst i 1942, mens han endnu var i live, og han fulgte selv med i opførelsen. Som facadesten er anvendt granit fra Nexø.
	~~[[Billede:Fuglebad110929w.jpg\|right\|225px\|thumb\|Fuglebad af Karl Otto Johansen]]~~
	Det betegnes som bevaringsværdigt og er blevet gennemrenoveret i 2010. På kirkegården finder man også et stort gravsted for en anden kendt skuespiller, [[Elith Reumert]] (1855-1934), Poul Reumerts far.		Det betegnes som bevaringsværdigt og er blevet gennemrenoveret i 2010. På kirkegården finder man også et stort gravsted for en anden kendt skuespiller, [[Elith Reumert]] (1855-1934), Poul Reumerts far.

			===Fuglebad===
			[[Billede:Fuglebad110929w.jpg\|right\|225px\|thumb\|Fuglebad af Karl Otto Johansen]]
	Fuglebadet af granit er placeret nord for kirken i det vestlige hjørne ud mod et åbent areal med mark og skov. Det er udført i granit og dekoreret med blandt andet skovduer, egern og et hjortehoved. Fuglebadet er fremstillet af billedhugger Karl Otto Johansen og er fra 1998. Pengene blev skænket af Fonden Conrad Nellemann og hustrus Mindelegat i forbindelse med kirkens 100 års jubilæum i august 1997.		Fuglebadet af granit er placeret nord for kirken i det vestlige hjørne ud mod et åbent areal med mark og skov. Det er udført i granit og dekoreret med blandt andet skovduer, egern og et hjortehoved. Fuglebadet er fremstillet af billedhugger Karl Otto Johansen og er fra 1998. Pengene blev skænket af Fonden Conrad Nellemann og hustrus Mindelegat i forbindelse med kirkens 100 års jubilæum i august 1997.

Charlotte Fenger: /* Litteratur */

2016-11-04T15:13:33Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2016, 15:13
Linje 35:		Linje 35:


	[[Kategori: Kirker]] \| [[Kategori: Kirkegårde]]		[[Kategori: Kirker]] [[Kategori: Kirkegårde]]

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori indsat

2015-02-04T10:24:25Z

Litteratur: Kategori indsat

← Ældre version		Versionen fra 4. feb. 2015, 10:24
Linje 35:		Linje 35:


	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]] \| [[Kategori: Kirkegårde]]

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Rettelse

2013-06-07T11:05:22Z

Litteratur: Rettelse

← Ældre version		Versionen fra 7. jun. 2013, 11:05
Linje 32:		Linje 32:

	===Litteratur===		===Litteratur===
	Egebæksvang Sogneblad nr. 105, 1998.		Egebæksvang Sogneblad. Nr. 105, 1998.


	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]

Charlotte Fenger: Mindre ændringer

2013-05-22T12:58:39Z

Mindre ændringer

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2013, 12:58
Linje 3:		Linje 3:
	===Fiskerlejets kirke===		===Fiskerlejets kirke===
	Egebæksvang Kirke ligger på Strandvejen 336 D ved Espergærde. Grundstensnedlæggelsen fandt sted d. 23. juni 1896, og kirken blev indviet den 8. august 1897. Rigsdagen bevilgede et beløb, og kulturministeriet godkendte et overslag for byggeriet i 1891. Arkitekt [http://da.wikipedia.org/wiki/Ludvig_Knudsen Ludvig Knudsen]		Egebæksvang Kirke ligger på Strandvejen 336 D ved Espergærde. Grundstensnedlæggelsen fandt sted d. 23. juni 1896, og kirken blev indviet den 8. august 1897. Rigsdagen bevilgede et beløb, og kulturministeriet godkendte et overslag for byggeriet i 1891. Arkitekt [http://da.wikipedia.org/wiki/Ludvig_Knudsen Ludvig Knudsen]
	fra København tegnede kirken og blev bygmester. I januar 1928 blev [[Egebæksvang Sogn]] udskilt fra [[Tikøb Sogn]], og kirken fik navnet Egebæksvang Kirke. Kirkegårdsarealet er siden udvidet i 1936 og 1951. Kirken er siden 1895 restaureret flere gange. Første gang i 1922, hvor den blev gjort mere lys og venlig, og en senere nænsom restaurering fandt sted fra 1977-1995. Lidt specielt for kirken er, at tårnet "vender den forkerte vej".		fra København tegnede kirken og blev bygmester. I januar 1928 blev Egebæksvang Sogn udskilt fra Tikøb Sogn, og kirken fik navnet Egebæksvang Kirke. Kirkegårdsarealet er siden udvidet i 1936 og 1951. Kirken er siden 1895 restaureret flere gange. Første gang i 1922, hvor den blev gjort mere lys og venlig, og en senere nænsom restaurering fandt sted fra 1977-1995. Lidt specielt for kirken er, at tårnet "vender den forkerte vej".

	===Kirkens forhistorie===		===Kirkens forhistorie===
	[[Billede:Egebaeksvang-Kirke-18-03-2001.jpg\|250px\|right\|thumb\|Egebæksvang Kirke 2001]]		[[Billede:Egebaeksvang-Kirke-18-03-2001.jpg\|250px\|right\|thumb\|Egebæksvang Kirke 2001]]
	Tikøb ~~Sogn~~ var vokset i et sådant omfang, at der var ~~brug~~ brug for en ny kirke i [[Egebæksvang]]. Desuden havde beboerne i de små fiskerhuse langs kysten problemer med at huse de døde, inden de kunne komme i jorden. Behovet for en ny kirke var derfor stort. Siden 1887 havde en komité arbejdet for at indsamle midler til opførelse af et kapel i [[Egebæksvang Skov]]. Skovløberstedet [[Espergærdehus]] lå på den sydligste del af den nuværende kirkegård med hele kirkegårdsarealet som tjenestejord for skovløberen. I 1895 afstod skovvæsenet på lejebasis et stykke af denne jord til Tikøb Sogneråd til brug for bygning af Espergærde kirke og anlæg af kirkegård. Skovløberstedet blev flyttet og skovløberen fik anden jord til erstatning.		Det gamle sogn [[Tikøb]] var vokset i et sådant omfang, at der var brug for en ny kirke i [[Egebæksvang]]. Desuden havde beboerne i de små fiskerhuse langs kysten problemer med at huse de døde, inden de kunne komme i jorden. Behovet for en ny kirke var derfor stort. Siden 1887 havde en komité arbejdet for at indsamle midler til opførelse af et kapel i Egebæksvang Skov. Skovløberstedet "Espergærdehus" lå på den sydligste del af den nuværende kirkegård med hele kirkegårdsarealet som tjenestejord for skovløberen. I 1895 afstod skovvæsenet på lejebasis et stykke af denne jord til Tikøb Sogneråd til brug for bygning af Espergærde kirke og anlæg af kirkegård. Skovløberstedet blev flyttet og skovløberen fik anden jord til erstatning.

	===Kirkens indre===		===Kirkens indre===
Linje 16:		Linje 16:

	===Kirkegård i tre etaper===		===Kirkegård i tre etaper===
	Kort tid efter kirkens opførelse blev det åbenbart, at kirkegården var for lille. Der skulle gå mange år, inden en ny kirkegård på kirkens nordlige side blev indviet påskedag 1939. Der skulle årelang brevveksling og mange forhandlinger til, før resultatet forelå. Problemet bestod hovedsageligt i, at begravelsespladser af sundhedsmæssige årsager skulle ligge et vist stykke fra tilgrænsende brønde.Allerede i 1950 var den nye kirkegård utilstrækkelig. Man ønskede at inddrage et stykke eng og skov bag husrækken nord for kirken. Var der besværligheder tidligere, var de intet imod dem, der opstod nu. Trods 600 personers protestskrivelse, blev den sidste del af kirkegården indviet i 1954.		Kort tid efter kirkens opførelse blev det åbenbart, at kirkegården var for lille. Der skulle gå mange år, inden en ny kirkegård på kirkens nordlige side blev indviet påskedag 1939. Der skulle årelang brevveksling og mange forhandlinger til, før resultatet forelå. Problemet bestod hovedsageligt i, at begravelsespladser af sundhedsmæssige årsager skulle ligge et vist stykke fra tilgrænsende brønde. Allerede i 1950 var den nye kirkegård utilstrækkelig. Man ønskede at inddrage et stykke eng og skov bag husrækken nord for kirken. Var der besværligheder tidligere, var de intet imod dem, der opstod nu. Trods 600 personers protestskrivelse, blev den sidste del af kirkegården indviet i 1954.
	[[Billede:MausoEgebaek201109.jpg\|225px\|right\|thumb\|Carl Alstrups mausoleum]]		[[Billede:MausoEgebaek201109.jpg\|225px\|right\|thumb\|Carl Alstrups mausoleum]]
	Den første klokke i tårnet var af jern, men kunne med sin lidt skrattende klang ikke høres i Snekkersten. Sognepræst V. Bartholdy Møller og hans hustru skænkede derfor kirken en ny klokke i 1932. Den gamle blev lånt ud til Nærum Kirke, og da man her fik nye klokker i 1982, blev den oprindelige klokke ført tilbage til Egebæksvang Kirke. Den kan ses i '''klokkestabelen''' på den nordlige del af kirkegården ved fællesgravområdet.		Den første klokke i tårnet var af jern, men kunne med sin lidt skrattende klang ikke høres i Snekkersten. Sognepræst V. Bartholdy Møller og hans hustru skænkede derfor kirken en ny klokke i 1932. Den gamle blev lånt ud til Nærum Kirke, og da man her fik nye klokker i 1982, blev den oprindelige klokke ført tilbage til Egebæksvang Kirke. Den kan ses i '''klokkestabelen''' på den nordlige del af kirkegården ved fællesgravområdet.
Linje 24:		Linje 24:
	Det betegnes som bevaringsværdigt og er blevet gennemrenoveret i 2010. På kirkegården finder man også et stort gravsted for en anden kendt skuespiller, [[Elith Reumert]] (1855-1934), Poul Reumerts far.		Det betegnes som bevaringsværdigt og er blevet gennemrenoveret i 2010. På kirkegården finder man også et stort gravsted for en anden kendt skuespiller, [[Elith Reumert]] (1855-1934), Poul Reumerts far.

	Fuglebadet af granit er placeret nord for kirken i det vestlige hjørne ud mod et åbent areal med mark og skov. Det er udført i granit og dekoreret med blandt andet skovduer, egern og et hjortehoved. Fuglebadet er fremstillet af billedhugger [[Karl Otto Johansen]] og er fra 1998. Pengene blev skænket af Fonden Conrad Nellemann og hustrus Mindelegat i forbindelse med kirkens 100 års jubilæum i august 1997.		Fuglebadet af granit er placeret nord for kirken i det vestlige hjørne ud mod et åbent areal med mark og skov. Det er udført i granit og dekoreret med blandt andet skovduer, egern og et hjortehoved. Fuglebadet er fremstillet af billedhugger Karl Otto Johansen og er fra 1998. Pengene blev skænket af Fonden Conrad Nellemann og hustrus Mindelegat i forbindelse med kirkens 100 års jubilæum i august 1997.

	===Eksternt link===		===Eksternt link===