Den tyske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Familien Sprunck */ Link indsat

2020-03-28T11:30:40Z

Familien Sprunck: Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 28. mar. 2020, 11:30
Linje 54:		Linje 54:
	==Familien Sprunck==		==Familien Sprunck==

	Navnet Sprunck optræder stadig i Helsingør, nemlig på hotellet "Madam Sprunck" i Bramstræde 5. '''Johan Christian Sprunck''' (1714-1774) indvandrede til Helsingør fra et ukendt sted i Tyskland. Indrejseåret kendes ikke, men han blev i 1748 optaget i købmandslauget som vinhandler og fasbinder (fadbinder/bødker). Han havde sin egen anlægsbro nord for toldbroen. I 1750 fik han privilegium på at drive herberg, hvor han skulle forsyne de rejsende med "mad, øl og vin for billig (dvs. rimelig) betaling". Han byggede i 1760 gården Strandgade 89 og var da blevet en holden og respekteret mand. Han var medlem af Helsingørs Kongelig Privilegerede Skydeselskab, og hans fuglekongeskive fra 1768 eksisterer fortsat i selskabet. Efter Spruncks død i 1774 drev hans enke herberget videre.		Navnet Sprunck optræder stadig i Helsingør, nemlig på hotellet "Madam Sprunck" i Bramstræde 5. '''Johan Christian Sprunck''' (1714-1774) indvandrede til Helsingør fra et ukendt sted i Tyskland. Indrejseåret kendes ikke, men han blev i 1748 optaget i købmandslauget som vinhandler og fasbinder (fadbinder/bødker). Han havde sin egen anlægsbro nord for toldbroen. I 1750 fik han privilegium på at drive herberg, hvor han skulle forsyne de rejsende med "mad, øl og vin for billig (dvs. rimelig) betaling". Han byggede i 1760 gården [[Strandgade 89]] og var da blevet en holden og respekteret mand. Han var medlem af Helsingørs Kongelig Privilegerede Skydeselskab, og hans fuglekongeskive fra 1768 eksisterer fortsat i selskabet. Efter Spruncks død i 1774 drev hans enke herberget videre.

	[[Billede:sprunck.jpg\|300px\|right\|thumb\|Johan Christian Spruncks fuglekongeskive fra 1768. Teksten lyder: lch ziele auf die Herzen, Kenne Sie aber nicht alle. Skiven tilhører Skydeselskabet.]]		[[Billede:sprunck.jpg\|300px\|right\|thumb\|Johan Christian Spruncks fuglekongeskive fra 1768. Teksten lyder: lch ziele auf die Herzen, Kenne Sie aber nicht alle. Skiven tilhører Skydeselskabet.]]

Charlotte Fenger: /* Tysk Kirke */ Ændring

2019-10-31T11:18:39Z

Tysk Kirke: Ændring

← Ældre version		Versionen fra 31. okt. 2019, 11:18
Linje 21:		Linje 21:
	Indtil 1740 blev der udelukkende prædiket på tysk i Sct. Mariæ Kirke. Men i det år blev det bestemt, at den tyske præst i Helsingør skulle ligestilles med den tyske i København, og at Øresunds toldbetjente, Kronborgs betjente og tyskerne på Hammermøllen skulle høre til den tyske kirke. Fremover blev der i et vist omfang prædiket på dansk i kirken. Sct. Mariæ fortsatte med at være tysk kirke frem til 1851.		Indtil 1740 blev der udelukkende prædiket på tysk i Sct. Mariæ Kirke. Men i det år blev det bestemt, at den tyske præst i Helsingør skulle ligestilles med den tyske i København, og at Øresunds toldbetjente, Kronborgs betjente og tyskerne på Hammermøllen skulle høre til den tyske kirke. Fremover blev der i et vist omfang prædiket på dansk i kirken. Sct. Mariæ fortsatte med at være tysk kirke frem til 1851.

	En af de tyske indvandrere var Johan (eller Hans Jensen) '''Buxtehude''' (1602-1674), som var fra Holsten. Han var organist i ~~Sct~~. ~~Mariæ~~ Kirke fra 1642 og boede i [[Sct. Anna Gade 6]], som i en årrække var bolig for organister. Han var far til den berømte komponist Diderich Buxtehude (ca. 1637-1707), som også blev organist i Sct. Mariæ. Her var han fra 1660 til 1667, da han blev hentet til Lübeck, hvor han slog sig ned permanent og fik sit livsværk.		En af de tyske indvandrere var Johan (eller Hans Jensen) '''Buxtehude''' (1602-1674), som var fra Holsten. Han var organist i [[Skt. Olai Kirke]] fra 1642 til 1672 og boede i [[Sct. Anna Gade 6]], som i en årrække var bolig for organister. Han var far til den berømte komponist Diderich Buxtehude (ca. 1637-1707), som også blev organist i Sct. Mariæ. Her var han fra 1660 til 1667, da han blev hentet til Lübeck, hvor han slog sig ned permanent og fik sit livsværk.

	==Markante tyske indvandrere fra 1700-tallet==		==Markante tyske indvandrere fra 1700-tallet==

Charlotte Fenger: /* Tysk Kirke */ Link tilføjet

2019-10-31T10:54:17Z

Tysk Kirke: Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 31. okt. 2019, 10:54
Linje 21:		Linje 21:
	Indtil 1740 blev der udelukkende prædiket på tysk i Sct. Mariæ Kirke. Men i det år blev det bestemt, at den tyske præst i Helsingør skulle ligestilles med den tyske i København, og at Øresunds toldbetjente, Kronborgs betjente og tyskerne på Hammermøllen skulle høre til den tyske kirke. Fremover blev der i et vist omfang prædiket på dansk i kirken. Sct. Mariæ fortsatte med at være tysk kirke frem til 1851.		Indtil 1740 blev der udelukkende prædiket på tysk i Sct. Mariæ Kirke. Men i det år blev det bestemt, at den tyske præst i Helsingør skulle ligestilles med den tyske i København, og at Øresunds toldbetjente, Kronborgs betjente og tyskerne på Hammermøllen skulle høre til den tyske kirke. Fremover blev der i et vist omfang prædiket på dansk i kirken. Sct. Mariæ fortsatte med at være tysk kirke frem til 1851.

	En af de tyske indvandrere var Johan (eller Hans Jensen) '''Buxtehude''' (1602-1674), som var fra Holsten. Han var organist i Sct. Mariæ Kirke fra 1642. Han var far til den berømte komponist Diderich Buxtehude (ca. 1637-1707), som også blev organist i Sct. Mariæ. Her var han fra 1660 til 1667, da han blev hentet til Lübeck, hvor han slog sig ned permanent og fik sit livsværk.		En af de tyske indvandrere var Johan (eller Hans Jensen) '''Buxtehude''' (1602-1674), som var fra Holsten. Han var organist i Sct. Mariæ Kirke fra 1642 og boede i [[Sct. Anna Gade 6]], som i en årrække var bolig for organister. Han var far til den berømte komponist Diderich Buxtehude (ca. 1637-1707), som også blev organist i Sct. Mariæ. Her var han fra 1660 til 1667, da han blev hentet til Lübeck, hvor han slog sig ned permanent og fik sit livsværk.

	==Markante tyske indvandrere fra 1700-tallet==		==Markante tyske indvandrere fra 1700-tallet==

Bente Thomsen: /* Familien Sprunck */

2018-10-24T20:23:10Z

Familien Sprunck

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2018, 20:23
Linje 67:		Linje 67:
	1860 er sidste gang, der optræder en Sprunck i folketællingerne for Helsingør. Det er den ca. 75-årige '''Augusta Wilhelmine Sprunck''', om hvem det oplyses, at hun lever af sin formue. Hun var datter af Andreas Christian Sprunck og Frederikke Christiane Reiersen.		1860 er sidste gang, der optræder en Sprunck i folketællingerne for Helsingør. Det er den ca. 75-årige '''Augusta Wilhelmine Sprunck''', om hvem det oplyses, at hun lever af sin formue. Hun var datter af Andreas Christian Sprunck og Frederikke Christiane Reiersen.

	I 1997-2001 var der en restaurant i Stengade 48, og ejerne kaldte den "Madam Sprunck" til minde om den familie, der havde boet der i begyndelsen af 1800-tallet. Da virksomheden flyttede til Bramstræde, fulgte navnet med, men der er ingen familiemæssig relation mellem den gamle familie Sprunck og de ~~nuværende~~ ejere.		I 1997-2001 var der en restaurant i Stengade 48, og ejerne kaldte den "Madam Sprunck" til minde om den familie, der havde boet der i begyndelsen af 1800-tallet. Da virksomheden flyttede til Bramstræde, fulgte navnet med, men der er ingen familiemæssig relation mellem den gamle familie Sprunck og de daværende ejere. Hotellet og restauranten i Bramstræde lukkede i 2018.

	==Andre familier==		==Andre familier==

Bente Thomsen: /* Eksterne links */

2017-03-30T09:28:46Z

Eksterne links

← Ældre version		Versionen fra 30. mar. 2017, 09:28
Linje 83:		Linje 83:
	[http://www.danishfamilysearch.dk Hjemmeside om slægtsforskning]		[http://www.danishfamilysearch.dk Hjemmeside om slægtsforskning]

	[http://danmarkskirker.natmus.dk/frederiksborg/skt-marie-kirke/ Danmarks Kirker, artiklen om Sct. Mariæ Kirke]		[http://danmarkskirker.natmus.dk/frederiksborg/skt-marie-kirke/ Danmarks Kirker, artiklen om Sct. Mariæ Kirke]

	[http://toldhistorie.blogspot.dk/search/label/Øresunds%20Toldkammer Hjemmeside om toldhistorie: Danske toldembedsmænd 1660-1864]		[http://toldhistorie.blogspot.dk/search/label/Øresunds%20Toldkammer Hjemmeside om toldhistorie: Danske toldembedsmænd 1660-1864]

Bente Thomsen: /* Tysk Kirke */

2017-03-22T17:00:44Z

Tysk Kirke

← Ældre version		Versionen fra 22. mar. 2017, 17:00
Linje 17:		Linje 17:
	==Tysk Kirke==		==Tysk Kirke==

	Den tyske befolkning i Helsingør var så stor, at ~~Fredrik~~ 2. i 1576 besluttede at sørge for en kirke, hvor de tysktalende kunne høre gudstjeneste på deres eget sprog. Kirken ved det tidligere karmeliterkloster, [[Sct. Mariæ Kirke]], som var blevet nedlagt i forbindelse med Reformationen, blev på dette tidspunkt brugt som stald. Den blev nu renset, istandsat og brugt til byens tysktalende, hvilket udover tyskerne også var nederlænderne. Kongen udnævnte i 1577 den første præst, som blev Hermann Malthansen fra Lippe. Han skulle varetage posten i Sct. Mariæ Kirke og i kirken på Kronborg, som kort derefter var færdigbygget. Malthansen døde i 1583, men hans efterkommere blev boende i Helsingør, og hans barnebarn Marie Frost betalte i 1645 for et portræt af ham. Hans efterfølger som præst blev Herman Pistorius fra Torp i Westfalen. Han bestred embedet fra 1583 til sin død i 1592.		Den tyske befolkning i Helsingør var så stor, at Frederik 2. i 1576 besluttede at sørge for en kirke, hvor de tysktalende kunne høre gudstjeneste på deres eget sprog. Kirken ved det tidligere karmeliterkloster, [[Sct. Mariæ Kirke]], som var blevet nedlagt i forbindelse med Reformationen, blev på dette tidspunkt brugt som stald. Den blev nu renset, istandsat og brugt til byens tysktalende, hvilket udover tyskerne også var nederlænderne. Kongen udnævnte i 1577 den første præst, som blev Hermann Malthansen fra Lippe. Han skulle varetage posten i Sct. Mariæ Kirke og i kirken på Kronborg, som kort derefter var færdigbygget. Malthansen døde i 1583, men hans efterkommere blev boende i Helsingør, og hans barnebarn Marie Frost betalte i 1645 for et portræt af ham. Hans efterfølger som præst blev Herman Pistorius fra Torp i Westfalen. Han bestred embedet fra 1583 til sin død i 1592.

	Indtil 1740 blev der udelukkende prædiket på tysk i Sct. Mariæ Kirke. Men i det år blev det bestemt, at den tyske præst i Helsingør skulle ligestilles med den tyske i København, og at Øresunds toldbetjente, Kronborgs betjente og tyskerne på Hammermøllen skulle høre til den tyske kirke. Fremover blev der i et vist omfang prædiket på dansk i kirken. Sct. Mariæ fortsatte med at være tysk kirke frem til 1851.		Indtil 1740 blev der udelukkende prædiket på tysk i Sct. Mariæ Kirke. Men i det år blev det bestemt, at den tyske præst i Helsingør skulle ligestilles med den tyske i København, og at Øresunds toldbetjente, Kronborgs betjente og tyskerne på Hammermøllen skulle høre til den tyske kirke. Fremover blev der i et vist omfang prædiket på dansk i kirken. Sct. Mariæ fortsatte med at være tysk kirke frem til 1851.

Bente Thomsen: /* Familien Sprunck */

2017-03-22T16:59:55Z

Familien Sprunck

← Ældre version		Versionen fra 22. mar. 2017, 16:59
Linje 63:		Linje 63:
	I 1766 blev Johan Christian Sprunck gift med '''Elisabeth Forbes''' (1735-1780), og de fik i 1767 en datter, '''Cecilie Elisabeth Catharina Marie Sprunck'''. Mere vides ikke om dette ægteskab.		I 1766 blev Johan Christian Sprunck gift med '''Elisabeth Forbes''' (1735-1780), og de fik i 1767 en datter, '''Cecilie Elisabeth Catharina Marie Sprunck'''. Mere vides ikke om dette ægteskab.

	Ved folketællingen 1801 var der adskillige personer med navnet Sprunck i Helsingør. Udover ægteparret i Stengade 48 boede i [[Stengade 76]] den 41-årige '''Birgitte Augusta Sprunck''', som var gift med købmand '''Michael Liebmann'''. Det var en stor husholdning. Udover deres seks børn havde de i husholdningen ti tjenestefolk. I apoteket i [[Strandgade 79]] boede '''Ceulla Cathrine Marie Sprunck''', som var gift med apoteker '''Jens Foss Steenberg'''. Den 31-årige '''Benjamin Sprunck''', som var assistent ved Øresunds Toldkammer, boede til leje i [[Strandgade 81-83]] hos købmændene Lund og Soldan. Den 38-årige ugifte '''Fridericke Wilhelmine Sprunck''' boede i [[Strandgade 93]] hos købmand [[~~'''~~Jean Jacob Claessen~~'''~~]] og betegnes som husbondens søskendebarn. Samlet set er der tale om en vidt forgrenet familie, som er tæt forbundet med den velstående og indflydelsesrige del af Helsingørs befolkning.		Ved folketællingen 1801 var der adskillige personer med navnet Sprunck i Helsingør. Udover ægteparret i Stengade 48 boede i [[Stengade 76]] den 41-årige '''Birgitte Augusta Sprunck''', som var gift med købmand '''Michael Liebmann'''. Det var en stor husholdning. Udover deres seks børn havde de i husholdningen ti tjenestefolk. I apoteket i [[Strandgade 79]] boede '''Ceulla Cathrine Marie Sprunck''', som var gift med apoteker '''Jens Foss Steenberg'''. Den 31-årige '''Benjamin Sprunck''', som var assistent ved Øresunds Toldkammer, boede til leje i [[Strandgade 81-83]] hos købmændene Lund og Soldan. Den 38-årige ugifte '''Fridericke Wilhelmine Sprunck''' boede i [[Strandgade 93]] hos købmand [[Jean Jacob Claessen]] og betegnes som husbondens søskendebarn. Samlet set er der tale om en vidt forgrenet familie, som er tæt forbundet med den velstående og indflydelsesrige del af Helsingørs befolkning.

	1860 er sidste gang, der optræder en Sprunck i folketællingerne for Helsingør. Det er den ca. 75-årige '''Augusta Wilhelmine Sprunck''', om hvem det oplyses, at hun lever af sin formue. Hun var datter af Andreas Christian Sprunck og Frederikke Christiane Reiersen.		1860 er sidste gang, der optræder en Sprunck i folketællingerne for Helsingør. Det er den ca. 75-årige '''Augusta Wilhelmine Sprunck''', om hvem det oplyses, at hun lever af sin formue. Hun var datter af Andreas Christian Sprunck og Frederikke Christiane Reiersen.

Bente Thomsen: /* Familien Sprunck */

2017-03-22T16:59:15Z

Familien Sprunck

← Ældre version		Versionen fra 22. mar. 2017, 16:59
Linje 63:		Linje 63:
	I 1766 blev Johan Christian Sprunck gift med '''Elisabeth Forbes''' (1735-1780), og de fik i 1767 en datter, '''Cecilie Elisabeth Catharina Marie Sprunck'''. Mere vides ikke om dette ægteskab.		I 1766 blev Johan Christian Sprunck gift med '''Elisabeth Forbes''' (1735-1780), og de fik i 1767 en datter, '''Cecilie Elisabeth Catharina Marie Sprunck'''. Mere vides ikke om dette ægteskab.

	Ved folketællingen 1801 var der adskillige personer med navnet Sprunck i Helsingør. Udover ægteparret i Stengade 48 boede i [[Stengade 76]] den 41-årige '''Birgitte Augusta Sprunck''', som var gift med købmand '''Michael Liebmann'''. Det var en stor husholdning. Udover deres seks børn havde de i husholdningen ti tjenestefolk. I apoteket i [[Strandgade 79]] boede '''Ceulla Cathrine Marie Sprunck''', som var gift med apoteker '''Jens Foss Steenberg'''. Den 31-årige '''Benjamin Sprunck''', som var assistent ved Øresunds Toldkammer, boede til leje i [[Strandgade 81-83]] hos købmændene Lund og Soldan. Den 38-årige ugifte '''Fridericke Wilhelmine Sprunck''' boede i [[Strandgade 93]] hos købmand '''Jean Jacob ~~Classen~~''' og betegnes som husbondens søskendebarn. Samlet set er der tale om en vidt forgrenet familie, som er tæt forbundet med den velstående og indflydelsesrige del af Helsingørs befolkning.		Ved folketællingen 1801 var der adskillige personer med navnet Sprunck i Helsingør. Udover ægteparret i Stengade 48 boede i [[Stengade 76]] den 41-årige '''Birgitte Augusta Sprunck''', som var gift med købmand '''Michael Liebmann'''. Det var en stor husholdning. Udover deres seks børn havde de i husholdningen ti tjenestefolk. I apoteket i [[Strandgade 79]] boede '''Ceulla Cathrine Marie Sprunck''', som var gift med apoteker '''Jens Foss Steenberg'''. Den 31-årige '''Benjamin Sprunck''', som var assistent ved Øresunds Toldkammer, boede til leje i [[Strandgade 81-83]] hos købmændene Lund og Soldan. Den 38-årige ugifte '''Fridericke Wilhelmine Sprunck''' boede i [[Strandgade 93]] hos købmand [['''Jean Jacob Claessen''']] og betegnes som husbondens søskendebarn. Samlet set er der tale om en vidt forgrenet familie, som er tæt forbundet med den velstående og indflydelsesrige del af Helsingørs befolkning.

	1860 er sidste gang, der optræder en Sprunck i folketællingerne for Helsingør. Det er den ca. 75-årige '''Augusta Wilhelmine Sprunck''', om hvem det oplyses, at hun lever af sin formue. Hun var datter af Andreas Christian Sprunck og Frederikke Christiane Reiersen.		1860 er sidste gang, der optræder en Sprunck i folketællingerne for Helsingør. Det er den ca. 75-årige '''Augusta Wilhelmine Sprunck''', om hvem det oplyses, at hun lever af sin formue. Hun var datter af Andreas Christian Sprunck og Frederikke Christiane Reiersen.

Bente Thomsen: /* Familien Sprunck */

2017-03-22T16:57:40Z

Familien Sprunck

← Ældre version		Versionen fra 22. mar. 2017, 16:57
Linje 63:		Linje 63:
	I 1766 blev Johan Christian Sprunck gift med '''Elisabeth Forbes''' (1735-1780), og de fik i 1767 en datter, '''Cecilie Elisabeth Catharina Marie Sprunck'''. Mere vides ikke om dette ægteskab.		I 1766 blev Johan Christian Sprunck gift med '''Elisabeth Forbes''' (1735-1780), og de fik i 1767 en datter, '''Cecilie Elisabeth Catharina Marie Sprunck'''. Mere vides ikke om dette ægteskab.

	Ved folketællingen 1801 var der adskillige personer med navnet Sprunck i Helsingør. Udover ægteparret i Stengade 48 boede i [[Stengade 76]] den 41-årige '''Birgitte Augusta Sprunck''', som var gift med købmand '''Michael Liebmann'''. Det var en stor husholdning. Udover deres seks børn havde de i husholdningen ti tjenestefolk. I apoteket i [[Strandgade 79]] boede '''Ceulla Cathrine Marie Sprunck''', som var gift med apoteker '''Jens Foss Steenberg'''. Den 31-årige '''Benjamin Sprunck''', som var assistent ved Øresunds Toldkammer, boede til leje i [[Strandgade 81-83]] hos købmændene Lund og Soldan. Den 38-årige ugifte '''Fridericke Wilhelmine Sprunck''' boede i [[Strandgade 93]] hos købmand [['''Jean Jacob Classen''']] og betegnes som husbondens søskendebarn. Samlet set er der tale om en vidt forgrenet familie, som er tæt forbundet med den velstående og indflydelsesrige del af Helsingørs befolkning.		Ved folketællingen 1801 var der adskillige personer med navnet Sprunck i Helsingør. Udover ægteparret i Stengade 48 boede i [[Stengade 76]] den 41-årige '''Birgitte Augusta Sprunck''', som var gift med købmand '''Michael Liebmann'''. Det var en stor husholdning. Udover deres seks børn havde de i husholdningen ti tjenestefolk. I apoteket i [[Strandgade 79]] boede '''Ceulla Cathrine Marie Sprunck''', som var gift med apoteker '''Jens Foss Steenberg'''. Den 31-årige '''Benjamin Sprunck''', som var assistent ved Øresunds Toldkammer, boede til leje i [[Strandgade 81-83]] hos købmændene Lund og Soldan. Den 38-årige ugifte '''Fridericke Wilhelmine Sprunck''' boede i [[Strandgade 93]] hos købmand '''Jean Jacob Classen''' og betegnes som husbondens søskendebarn. Samlet set er der tale om en vidt forgrenet familie, som er tæt forbundet med den velstående og indflydelsesrige del af Helsingørs befolkning.

	1860 er sidste gang, der optræder en Sprunck i folketællingerne for Helsingør. Det er den ca. 75-årige '''Augusta Wilhelmine Sprunck''', om hvem det oplyses, at hun lever af sin formue. Hun var datter af Andreas Christian Sprunck og Frederikke Christiane Reiersen.		1860 er sidste gang, der optræder en Sprunck i folketællingerne for Helsingør. Det er den ca. 75-årige '''Augusta Wilhelmine Sprunck''', om hvem det oplyses, at hun lever af sin formue. Hun var datter af Andreas Christian Sprunck og Frederikke Christiane Reiersen.

Bente Thomsen: /* Familien Sprunck */

2017-03-22T16:56:53Z

Familien Sprunck

← Ældre version		Versionen fra 22. mar. 2017, 16:56
Linje 63:		Linje 63:
	I 1766 blev Johan Christian Sprunck gift med '''Elisabeth Forbes''' (1735-1780), og de fik i 1767 en datter, '''Cecilie Elisabeth Catharina Marie Sprunck'''. Mere vides ikke om dette ægteskab.		I 1766 blev Johan Christian Sprunck gift med '''Elisabeth Forbes''' (1735-1780), og de fik i 1767 en datter, '''Cecilie Elisabeth Catharina Marie Sprunck'''. Mere vides ikke om dette ægteskab.

	Ved folketællingen 1801 var der adskillige personer med navnet Sprunck i Helsingør. Udover ægteparret i Stengade 48 boede i [[Stengade 76]] den 41-årige '''Birgitte Augusta Sprunck''', som var gift med købmand [['''Michael Liebmann''']]. Det var en stor husholdning. Udover deres seks børn havde de i husholdningen ti tjenestefolk. I apoteket i [[Strandgade 79]] boede '''Ceulla Cathrine Marie Sprunck''', som var gift med apoteker '''Jens Foss Steenberg'''. Den 31-årige '''Benjamin Sprunck''', som var assistent ved Øresunds Toldkammer, boede til leje i [[Strandgade 81-83]] hos købmændene Lund og Soldan. Den 38-årige ugifte '''Fridericke Wilhelmine Sprunck''' boede i [[Strandgade 93]] hos købmand [['''Jean Jacob Classen''']] og betegnes som husbondens søskendebarn. Samlet set er der tale om en vidt forgrenet familie, som er tæt forbundet med den velstående og indflydelsesrige del af Helsingørs befolkning.		Ved folketællingen 1801 var der adskillige personer med navnet Sprunck i Helsingør. Udover ægteparret i Stengade 48 boede i [[Stengade 76]] den 41-årige '''Birgitte Augusta Sprunck''', som var gift med købmand '''Michael Liebmann'''. Det var en stor husholdning. Udover deres seks børn havde de i husholdningen ti tjenestefolk. I apoteket i [[Strandgade 79]] boede '''Ceulla Cathrine Marie Sprunck''', som var gift med apoteker '''Jens Foss Steenberg'''. Den 31-årige '''Benjamin Sprunck''', som var assistent ved Øresunds Toldkammer, boede til leje i [[Strandgade 81-83]] hos købmændene Lund og Soldan. Den 38-årige ugifte '''Fridericke Wilhelmine Sprunck''' boede i [[Strandgade 93]] hos købmand [['''Jean Jacob Classen''']] og betegnes som husbondens søskendebarn. Samlet set er der tale om en vidt forgrenet familie, som er tæt forbundet med den velstående og indflydelsesrige del af Helsingørs befolkning.

	1860 er sidste gang, der optræder en Sprunck i folketællingerne for Helsingør. Det er den ca. 75-årige '''Augusta Wilhelmine Sprunck''', om hvem det oplyses, at hun lever af sin formue. Hun var datter af Andreas Christian Sprunck og Frederikke Christiane Reiersen.		1860 er sidste gang, der optræder en Sprunck i folketællingerne for Helsingør. Det er den ca. 75-årige '''Augusta Wilhelmine Sprunck''', om hvem det oplyses, at hun lever af sin formue. Hun var datter af Andreas Christian Sprunck og Frederikke Christiane Reiersen.