Den skotske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden - Versionshistorie

Charlotte Fenger: 2 links justeret

2023-03-30T09:35:12Z

2 links justeret

← Ældre version		Versionen fra 30. mar. 2023, 09:35
Linje 2:		Linje 2:
	Helsingør var i Sundtoldstiden en international by, hvor mange forskellige sprog kunne høres i byens gader. Der var sømænd, hvis skibe var ankret op for at betale sundtold, men der var også mange udlændinge, som havde slået sig ned permanent i Helsingør, hvor der på grund af den store trafik på havnen var gode muligheder for at drive handel og håndværk.		Helsingør var i Sundtoldstiden en international by, hvor mange forskellige sprog kunne høres i byens gader. Der var sømænd, hvis skibe var ankret op for at betale sundtold, men der var også mange udlændinge, som havde slået sig ned permanent i Helsingør, hvor der på grund af den store trafik på havnen var gode muligheder for at drive handel og håndværk.

	Skotske og [[engelske]] beboere var gennem hele Sundtoldstiden med til at sætte deres præg på byen, men ikke samtidig. Den skotske indvandring var stor i 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Fra midt i 1700-tallet og frem til Sundtoldens ophævelse i 1857 var det de engelske indvandrere, som blev de dominerende.		Skotske og [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden \| engelske]] beboere var gennem hele Sundtoldstiden med til at sætte deres præg på byen, men ikke samtidig. Den skotske indvandring var stor i 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Fra midt i 1700-tallet og frem til Sundtoldens ophævelse i 1857 var det de engelske indvandrere, som blev de dominerende.

	==Udvandring fra Scotland==		==Udvandring fra Scotland==
Linje 26:		Linje 26:

	Thomesens søn Hans Davidsen var også rådmand, men ellers vides ikke meget om ham. Til gengæld er barnebarnet '''David Hansen''', som var rådmand og tolder, bedre kendt. Han var i 1560 toldskriver i Helsingør, rådmand 1566-79 og 1591, hospitalsforvalter 1582 og tolder ved Øresundstolden 1597. Han døde i 1599. Samme år blev der opsat et epitafium for familien i Skt. Olai Kirke, hvor David Hansen er afbildet med sine to hustruer, tre sønner og to døtre. To af sønnerne kom også til at beklæde vigtige poster i byen: Hans Davidsen blev rådmand og Christen Davidsen blev borgmester. David Hansen byggede den fornemme ejendom på [[Stengade 76]], men boede dog ikke selv i den. Den blev i stedet udlejet til en af Christian 4.s rådgivere.		Thomesens søn Hans Davidsen var også rådmand, men ellers vides ikke meget om ham. Til gengæld er barnebarnet '''David Hansen''', som var rådmand og tolder, bedre kendt. Han var i 1560 toldskriver i Helsingør, rådmand 1566-79 og 1591, hospitalsforvalter 1582 og tolder ved Øresundstolden 1597. Han døde i 1599. Samme år blev der opsat et epitafium for familien i Skt. Olai Kirke, hvor David Hansen er afbildet med sine to hustruer, tre sønner og to døtre. To af sønnerne kom også til at beklæde vigtige poster i byen: Hans Davidsen blev rådmand og Christen Davidsen blev borgmester. David Hansen byggede den fornemme ejendom på [[Stengade 76]], men boede dog ikke selv i den. Den blev i stedet udlejet til en af Christian 4.s rådgivere.



	[[Billede:David Hansens stol.jpg\|250px\|left\|thumb\|Inskription på David Hansens stol i Skt. Olai Kirke.]]		[[Billede:David Hansens stol.jpg\|250px\|left\|thumb\|Inskription på David Hansens stol i Skt. Olai Kirke.]]
Linje 39:		Linje 37:
	I Leyels tid blev der ansat yderligere to toldskrivere. Det var Leyels fortjeneste, at der i 1557 blev indført en ordning, så alle tre toldere blev gjort ansvarlige for den told, der blev indkrævet. Det indkomne beløb skulle opbevares i en jernkiste med tre låse. De tre embedsmænd havde hver nøgle til én af låsene, således at kisten kun kunne åbnes af dem i fællesskab. I 1547 erhvervede Leyel Borsholm til fri ejendom. Hidtil havde han haft det i pant af Esrum Kloster. I 1550 blev han for tro tjeneste forlenet med otte gårde. Hans dødsår kendes ikke.		I Leyels tid blev der ansat yderligere to toldskrivere. Det var Leyels fortjeneste, at der i 1557 blev indført en ordning, så alle tre toldere blev gjort ansvarlige for den told, der blev indkrævet. Det indkomne beløb skulle opbevares i en jernkiste med tre låse. De tre embedsmænd havde hver nøgle til én af låsene, således at kisten kun kunne åbnes af dem i fællesskab. I 1547 erhvervede Leyel Borsholm til fri ejendom. Hidtil havde han haft det i pant af Esrum Kloster. I 1550 blev han for tro tjeneste forlenet med otte gårde. Hans dødsår kendes ikke.

	Sander Leyels søn '''Frederik Leyel''' (1536-1601) var Øresundstolder i 39 år og borgmester fra 1591 til sin død i 1601. Frederik Leyel var en driftig og velhavende mand. Han skænkede i 1587 et legat på 100 daler til kirken, så der kunne holdes ugentlige prædikener, først om tirsdagen, senere om lørdagen. Han anlagde en hestemølle på hjørnet af Sophie Brahes Gade og Hestemøllestræde, og denne mølle var i funktion langt op i 1700-tallet. Hans ejendomme lå i [[Stengade 72 -74]].		Sander Leyels søn '''Frederik Leyel''' (1536-1601) var Øresundstolder i 39 år og borgmester fra 1591 til sin død i 1601. Frederik Leyel var en driftig og velhavende mand. Han skænkede i 1587 et legat på 100 daler til kirken, så der kunne holdes ugentlige prædikener, først om tirsdagen, senere om lørdagen. Han anlagde en hestemølle på hjørnet af Sophie Brahes Gade og Hestemøllestræde, og denne mølle var i funktion langt op i 1700-tallet. Hans ejendomme lå i [[Stengade 72-74]].

	[[Billede:FrederikLeyel.jpg\|250px\|left\|thumb\|Udsnit af epitafiet over Frederik Leyel og hans familie i Sct. Olai Kirke i Helsingør. Fotograf: Roberto Fortuna, Nationalmuseet]]		[[Billede:FrederikLeyel.jpg\|250px\|left\|thumb\|Udsnit af epitafiet over Frederik Leyel og hans familie i Sct. Olai Kirke i Helsingør. Fotograf: Roberto Fortuna, Nationalmuseet]]

Bente Thomsen: /* Leyel-familien */

2022-08-25T08:22:14Z

Leyel-familien

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 08:22
Linje 43:		Linje 43:
	[[Billede:FrederikLeyel.jpg\|250px\|left\|thumb\|Udsnit af epitafiet over Frederik Leyel og hans familie i Sct. Olai Kirke i Helsingør. Fotograf: Roberto Fortuna, Nationalmuseet]]		[[Billede:FrederikLeyel.jpg\|250px\|left\|thumb\|Udsnit af epitafiet over Frederik Leyel og hans familie i Sct. Olai Kirke i Helsingør. Fotograf: Roberto Fortuna, Nationalmuseet]]

	Kort efter hans død lod familien opsætte et epitafium i Skt. Olai Kirke, hvor Frederik Leyel knæler i midten. Bag ham er malet hans to sønner og til højre i billedet ses hans tre koner og hans datter. Alle børnene var født i ægteskabet med Kirstine Jensdatter, Leyels ægteskab nummer to. Efter Frederik Leyels død førte arvingerne nogle indædte stridigheder om rettighederne til de to ejendomme i Stengade. En vej i Snekkersten er opkaldt efter Frederik Leyel.Larslejstræde i København er opkaldt efter en Leyel.		Kort efter hans død lod familien opsætte et epitafium i Skt. Olai Kirke, hvor Frederik Leyel knæler i midten. Bag ham er malet hans to sønner og til højre i billedet ses hans tre koner og hans datter. Alle børnene var født i ægteskabet med Kirstine Jensdatter, Leyels ægteskab nummer to. Efter Frederik Leyels død førte arvingerne nogle indædte stridigheder om rettighederne til de to ejendomme i Stengade. En vej i Snekkersten er opkaldt efter Frederik Leyel. Larslejstræde i København er opkaldt efter en Leyel.

	==Skotternes integration i samfundet==		==Skotternes integration i samfundet==

Bente Thomsen: /* Leyel-familien */

2022-08-25T08:21:54Z

Leyel-familien

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 08:21
Linje 43:		Linje 43:
	[[Billede:FrederikLeyel.jpg\|250px\|left\|thumb\|Udsnit af epitafiet over Frederik Leyel og hans familie i Sct. Olai Kirke i Helsingør. Fotograf: Roberto Fortuna, Nationalmuseet]]		[[Billede:FrederikLeyel.jpg\|250px\|left\|thumb\|Udsnit af epitafiet over Frederik Leyel og hans familie i Sct. Olai Kirke i Helsingør. Fotograf: Roberto Fortuna, Nationalmuseet]]

	Kort efter hans død lod familien opsætte et epitafium i Skt. Olai Kirke, hvor Frederik Leyel knæler i midten. Bag ham er malet hans to sønner og til højre i billedet ses hans tre koner og hans datter. Alle børnene var født i ægteskabet med Kirstine Jensdatter, Leyels ægteskab nummer to. Efter Frederik Leyels død førte arvingerne nogle indædte stridigheder om rettighederne til de to ejendomme i Stengade. En vej i Snekkersten er opkaldt efter Frederik Leyel.		Kort efter hans død lod familien opsætte et epitafium i Skt. Olai Kirke, hvor Frederik Leyel knæler i midten. Bag ham er malet hans to sønner og til højre i billedet ses hans tre koner og hans datter. Alle børnene var født i ægteskabet med Kirstine Jensdatter, Leyels ægteskab nummer to. Efter Frederik Leyels død førte arvingerne nogle indædte stridigheder om rettighederne til de to ejendomme i Stengade. En vej i Snekkersten er opkaldt efter Frederik Leyel.Larslejstræde i København er opkaldt efter en Leyel.

	==Skotternes integration i samfundet==		==Skotternes integration i samfundet==

Bente Thomsen: /* Leyel-familien */

2017-02-14T14:51:07Z

Leyel-familien

← Ældre version		Versionen fra 14. feb. 2017, 14:51
Linje 41:		Linje 41:
	Sander Leyels søn '''Frederik Leyel''' (1536-1601) var Øresundstolder i 39 år og borgmester fra 1591 til sin død i 1601. Frederik Leyel var en driftig og velhavende mand. Han skænkede i 1587 et legat på 100 daler til kirken, så der kunne holdes ugentlige prædikener, først om tirsdagen, senere om lørdagen. Han anlagde en hestemølle på hjørnet af Sophie Brahes Gade og Hestemøllestræde, og denne mølle var i funktion langt op i 1700-tallet. Hans ejendomme lå i [[Stengade 72 -74]].		Sander Leyels søn '''Frederik Leyel''' (1536-1601) var Øresundstolder i 39 år og borgmester fra 1591 til sin død i 1601. Frederik Leyel var en driftig og velhavende mand. Han skænkede i 1587 et legat på 100 daler til kirken, så der kunne holdes ugentlige prædikener, først om tirsdagen, senere om lørdagen. Han anlagde en hestemølle på hjørnet af Sophie Brahes Gade og Hestemøllestræde, og denne mølle var i funktion langt op i 1700-tallet. Hans ejendomme lå i [[Stengade 72 -74]].

	[[Billede:FrederikLeyel.jpg\|250px\|left\|thumb\|Udsnit af epitafiet over Frederik ~~Lejel~~ og hans familie i Sct. Olai Kirke i Helsingør. Fotograf: Roberto Fortuna, Nationalmuseet]]		[[Billede:FrederikLeyel.jpg\|250px\|left\|thumb\|Udsnit af epitafiet over Frederik Leyel og hans familie i Sct. Olai Kirke i Helsingør. Fotograf: Roberto Fortuna, Nationalmuseet]]

	Kort efter hans død lod familien opsætte et epitafium i Skt. Olai Kirke, hvor Frederik Leyel knæler i midten. Bag ham er malet hans to sønner og til højre i billedet ses hans tre koner og hans datter. Alle børnene var født i ægteskabet med Kirstine Jensdatter, Leyels ægteskab nummer to. Efter Frederik Leyels død førte arvingerne nogle indædte stridigheder om rettighederne til de to ejendomme i Stengade. En vej i Snekkersten er opkaldt efter Frederik Leyel.		Kort efter hans død lod familien opsætte et epitafium i Skt. Olai Kirke, hvor Frederik Leyel knæler i midten. Bag ham er malet hans to sønner og til højre i billedet ses hans tre koner og hans datter. Alle børnene var født i ægteskabet med Kirstine Jensdatter, Leyels ægteskab nummer to. Efter Frederik Leyels død førte arvingerne nogle indædte stridigheder om rettighederne til de to ejendomme i Stengade. En vej i Snekkersten er opkaldt efter Frederik Leyel.

Bente Thomsen: /* Leyel-familien */

2017-02-14T14:49:33Z

Leyel-familien

← Ældre version		Versionen fra 14. feb. 2017, 14:49
Linje 41:		Linje 41:
	Sander Leyels søn '''Frederik Leyel''' (1536-1601) var Øresundstolder i 39 år og borgmester fra 1591 til sin død i 1601. Frederik Leyel var en driftig og velhavende mand. Han skænkede i 1587 et legat på 100 daler til kirken, så der kunne holdes ugentlige prædikener, først om tirsdagen, senere om lørdagen. Han anlagde en hestemølle på hjørnet af Sophie Brahes Gade og Hestemøllestræde, og denne mølle var i funktion langt op i 1700-tallet. Hans ejendomme lå i [[Stengade 72 -74]].		Sander Leyels søn '''Frederik Leyel''' (1536-1601) var Øresundstolder i 39 år og borgmester fra 1591 til sin død i 1601. Frederik Leyel var en driftig og velhavende mand. Han skænkede i 1587 et legat på 100 daler til kirken, så der kunne holdes ugentlige prædikener, først om tirsdagen, senere om lørdagen. Han anlagde en hestemølle på hjørnet af Sophie Brahes Gade og Hestemøllestræde, og denne mølle var i funktion langt op i 1700-tallet. Hans ejendomme lå i [[Stengade 72 -74]].

	[[Billede:~~frederik_lejel_beskåret~~.jpg\|250px\|left\|thumb\|Udsnit af epitafiet over Frederik Lejel og hans familie i Sct. Olai Kirke i Helsingør.]]		[[Billede:FrederikLeyel.jpg\|250px\|left\|thumb\|Udsnit af epitafiet over Frederik Lejel og hans familie i Sct. Olai Kirke i Helsingør. Fotograf: Roberto Fortuna, Nationalmuseet]]

	Kort efter hans død lod familien opsætte et epitafium i Skt. Olai Kirke, hvor Frederik Leyel knæler i midten. Bag ham er malet hans to sønner og til højre i billedet ses hans tre koner og hans datter. Alle børnene var født i ægteskabet med Kirstine Jensdatter, Leyels ægteskab nummer to. Efter Frederik Leyels død førte arvingerne nogle indædte stridigheder om rettighederne til de to ejendomme i Stengade. En vej i Snekkersten er opkaldt efter Frederik Leyel.		Kort efter hans død lod familien opsætte et epitafium i Skt. Olai Kirke, hvor Frederik Leyel knæler i midten. Bag ham er malet hans to sønner og til højre i billedet ses hans tre koner og hans datter. Alle børnene var født i ægteskabet med Kirstine Jensdatter, Leyels ægteskab nummer to. Efter Frederik Leyels død førte arvingerne nogle indædte stridigheder om rettighederne til de to ejendomme i Stengade. En vej i Snekkersten er opkaldt efter Frederik Leyel.

Bente Thomsen: /* Leyel-familien */

2017-02-14T14:45:13Z

Leyel-familien

← Ældre version		Versionen fra 14. feb. 2017, 14:45
Linje 41:		Linje 41:
	Sander Leyels søn '''Frederik Leyel''' (1536-1601) var Øresundstolder i 39 år og borgmester fra 1591 til sin død i 1601. Frederik Leyel var en driftig og velhavende mand. Han skænkede i 1587 et legat på 100 daler til kirken, så der kunne holdes ugentlige prædikener, først om tirsdagen, senere om lørdagen. Han anlagde en hestemølle på hjørnet af Sophie Brahes Gade og Hestemøllestræde, og denne mølle var i funktion langt op i 1700-tallet. Hans ejendomme lå i [[Stengade 72 -74]].		Sander Leyels søn '''Frederik Leyel''' (1536-1601) var Øresundstolder i 39 år og borgmester fra 1591 til sin død i 1601. Frederik Leyel var en driftig og velhavende mand. Han skænkede i 1587 et legat på 100 daler til kirken, så der kunne holdes ugentlige prædikener, først om tirsdagen, senere om lørdagen. Han anlagde en hestemølle på hjørnet af Sophie Brahes Gade og Hestemøllestræde, og denne mølle var i funktion langt op i 1700-tallet. Hans ejendomme lå i [[Stengade 72 -74]].

	[[Billede:~~frederik lejel beskåret~~.jpg\|250px\|left\|thumb\|Udsnit af epitafiet over Frederik Lejel og hans familie i Sct. Olai Kirke i Helsingør.]]		[[Billede:frederik_lejel_beskåret.jpg\|250px\|left\|thumb\|Udsnit af epitafiet over Frederik Lejel og hans familie i Sct. Olai Kirke i Helsingør.]]

	Kort efter hans død lod familien opsætte et epitafium i Skt. Olai Kirke, hvor Frederik Leyel knæler i midten. Bag ham er malet hans to sønner og til højre i billedet ses hans tre koner og hans datter. Alle børnene var født i ægteskabet med Kirstine Jensdatter, Leyels ægteskab nummer to. Efter Frederik Leyels død førte arvingerne nogle indædte stridigheder om rettighederne til de to ejendomme i Stengade. En vej i Snekkersten er opkaldt efter Frederik Leyel.		Kort efter hans død lod familien opsætte et epitafium i Skt. Olai Kirke, hvor Frederik Leyel knæler i midten. Bag ham er malet hans to sønner og til højre i billedet ses hans tre koner og hans datter. Alle børnene var født i ægteskabet med Kirstine Jensdatter, Leyels ægteskab nummer to. Efter Frederik Leyels død førte arvingerne nogle indædte stridigheder om rettighederne til de to ejendomme i Stengade. En vej i Snekkersten er opkaldt efter Frederik Leyel.

Bente Thomsen: /* Leyel-familien */

2017-02-14T14:43:57Z

Leyel-familien

← Ældre version		Versionen fra 14. feb. 2017, 14:43
Linje 40:		Linje 40:

	Sander Leyels søn '''Frederik Leyel''' (1536-1601) var Øresundstolder i 39 år og borgmester fra 1591 til sin død i 1601. Frederik Leyel var en driftig og velhavende mand. Han skænkede i 1587 et legat på 100 daler til kirken, så der kunne holdes ugentlige prædikener, først om tirsdagen, senere om lørdagen. Han anlagde en hestemølle på hjørnet af Sophie Brahes Gade og Hestemøllestræde, og denne mølle var i funktion langt op i 1700-tallet. Hans ejendomme lå i [[Stengade 72 -74]].		Sander Leyels søn '''Frederik Leyel''' (1536-1601) var Øresundstolder i 39 år og borgmester fra 1591 til sin død i 1601. Frederik Leyel var en driftig og velhavende mand. Han skænkede i 1587 et legat på 100 daler til kirken, så der kunne holdes ugentlige prædikener, først om tirsdagen, senere om lørdagen. Han anlagde en hestemølle på hjørnet af Sophie Brahes Gade og Hestemøllestræde, og denne mølle var i funktion langt op i 1700-tallet. Hans ejendomme lå i [[Stengade 72 -74]].

			[[Billede:frederik lejel beskåret.jpg\|250px\|left\|thumb\|Udsnit af epitafiet over Frederik Lejel og hans familie i Sct. Olai Kirke i Helsingør.]]

	Kort efter hans død lod familien opsætte et epitafium i Skt. Olai Kirke, hvor Frederik Leyel knæler i midten. Bag ham er malet hans to sønner og til højre i billedet ses hans tre koner og hans datter. Alle børnene var født i ægteskabet med Kirstine Jensdatter, Leyels ægteskab nummer to. Efter Frederik Leyels død førte arvingerne nogle indædte stridigheder om rettighederne til de to ejendomme i Stengade. En vej i Snekkersten er opkaldt efter Frederik Leyel.		Kort efter hans død lod familien opsætte et epitafium i Skt. Olai Kirke, hvor Frederik Leyel knæler i midten. Bag ham er malet hans to sønner og til højre i billedet ses hans tre koner og hans datter. Alle børnene var født i ægteskabet med Kirstine Jensdatter, Leyels ægteskab nummer to. Efter Frederik Leyels død førte arvingerne nogle indædte stridigheder om rettighederne til de to ejendomme i Stengade. En vej i Snekkersten er opkaldt efter Frederik Leyel.

Bente Thomsen: /* David Thomesen og hans efterkommere */

2017-02-07T16:55:22Z

David Thomesen og hans efterkommere

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 16:55
Linje 26:		Linje 26:

	Thomesens søn Hans Davidsen var også rådmand, men ellers vides ikke meget om ham. Til gengæld er barnebarnet '''David Hansen''', som var rådmand og tolder, bedre kendt. Han var i 1560 toldskriver i Helsingør, rådmand 1566-79 og 1591, hospitalsforvalter 1582 og tolder ved Øresundstolden 1597. Han døde i 1599. Samme år blev der opsat et epitafium for familien i Skt. Olai Kirke, hvor David Hansen er afbildet med sine to hustruer, tre sønner og to døtre. To af sønnerne kom også til at beklæde vigtige poster i byen: Hans Davidsen blev rådmand og Christen Davidsen blev borgmester. David Hansen byggede den fornemme ejendom på [[Stengade 76]], men boede dog ikke selv i den. Den blev i stedet udlejet til en af Christian 4.s rådgivere.		Thomesens søn Hans Davidsen var også rådmand, men ellers vides ikke meget om ham. Til gengæld er barnebarnet '''David Hansen''', som var rådmand og tolder, bedre kendt. Han var i 1560 toldskriver i Helsingør, rådmand 1566-79 og 1591, hospitalsforvalter 1582 og tolder ved Øresundstolden 1597. Han døde i 1599. Samme år blev der opsat et epitafium for familien i Skt. Olai Kirke, hvor David Hansen er afbildet med sine to hustruer, tre sønner og to døtre. To af sønnerne kom også til at beklæde vigtige poster i byen: Hans Davidsen blev rådmand og Christen Davidsen blev borgmester. David Hansen byggede den fornemme ejendom på [[Stengade 76]], men boede dog ikke selv i den. Den blev i stedet udlejet til en af Christian 4.s rådgivere.



			[[Billede:David Hansens stol.jpg\|250px\|left\|thumb\|Inskription på David Hansens stol i Skt. Olai Kirke.]]

	==Leyel-familien==		==Leyel-familien==

Bente Thomsen: /* De velhavende og indflydelsesrige skotter */

2017-02-07T16:36:09Z

De velhavende og indflydelsesrige skotter

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 16:36
Linje 16:		Linje 16:

	I 1511 skænkede en borger i København ved navn Regnolltt Hansen en gård i Helsingborg til Ninianusalteret i Skt. Olai Kirke, og det var David Thomesen, som modtog gaven på alterets vegne. En anden gave til alteret blev givet i 1513 af Per Staffensen, som overdrog en gård i Helsingør til det. I den forbindelse nævnes David Thomesen og hans efterkommere som dem, der i fremtiden skal administrere gaven til alterets bedste. Disse to gaver tages som indicium på, at David Thomesen har været en central person i forbindelse med alterets stiftelse.		I 1511 skænkede en borger i København ved navn Regnolltt Hansen en gård i Helsingborg til Ninianusalteret i Skt. Olai Kirke, og det var David Thomesen, som modtog gaven på alterets vegne. En anden gave til alteret blev givet i 1513 af Per Staffensen, som overdrog en gård i Helsingør til det. I den forbindelse nævnes David Thomesen og hans efterkommere som dem, der i fremtiden skal administrere gaven til alterets bedste. Disse to gaver tages som indicium på, at David Thomesen har været en central person i forbindelse med alterets stiftelse.

			[[Billede:ninianus red.jpg\|250px\|right\|thumb\|Detalje af Ninianusalteret, nu på Nationalmuseet.]]

	Skt. Ninian var den skotske skytshelgen og var ifølge legenden udsendt fra Rom for at bygge den første kirke i Scotland. Det var almindeligt for skotter i udlandet at oprette Ninianusaltre, men den eneste i dag bevarede altertavle for Ninian er den fra Skt. Olai Kirke. Den blev i 1821 overdraget til Nationalmuseet. Ved reformationen blev det meste af alterets jord overdraget til almindeligt hospital i det tidligere karmeliterkloster, men med den klausul, at der i hospitalet altid skulle være en sygeseng til en trængende skotsk person.		Skt. Ninian var den skotske skytshelgen og var ifølge legenden udsendt fra Rom for at bygge den første kirke i Scotland. Det var almindeligt for skotter i udlandet at oprette Ninianusaltre, men den eneste i dag bevarede altertavle for Ninian er den fra Skt. Olai Kirke. Den blev i 1821 overdraget til Nationalmuseet. Ved reformationen blev det meste af alterets jord overdraget til almindeligt hospital i det tidligere karmeliterkloster, men med den klausul, at der i hospitalet altid skulle være en sygeseng til en trængende skotsk person.

	~~[[Billede:ninianus red.jpg\|250px\|right\|thumb\|Detalje af Ninianusalteret, nu på Nationalmuseet.]]~~

	==David Thomesen og hans efterkommere==		==David Thomesen og hans efterkommere==

Bente Thomsen: /* De velhavende og indflydelsesrige skotter */

2017-02-07T16:34:30Z

De velhavende og indflydelsesrige skotter

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 16:34
Linje 18:		Linje 18:

	Skt. Ninian var den skotske skytshelgen og var ifølge legenden udsendt fra Rom for at bygge den første kirke i Scotland. Det var almindeligt for skotter i udlandet at oprette Ninianusaltre, men den eneste i dag bevarede altertavle for Ninian er den fra Skt. Olai Kirke. Den blev i 1821 overdraget til Nationalmuseet. Ved reformationen blev det meste af alterets jord overdraget til almindeligt hospital i det tidligere karmeliterkloster, men med den klausul, at der i hospitalet altid skulle være en sygeseng til en trængende skotsk person.		Skt. Ninian var den skotske skytshelgen og var ifølge legenden udsendt fra Rom for at bygge den første kirke i Scotland. Det var almindeligt for skotter i udlandet at oprette Ninianusaltre, men den eneste i dag bevarede altertavle for Ninian er den fra Skt. Olai Kirke. Den blev i 1821 overdraget til Nationalmuseet. Ved reformationen blev det meste af alterets jord overdraget til almindeligt hospital i det tidligere karmeliterkloster, men med den klausul, at der i hospitalet altid skulle være en sygeseng til en trængende skotsk person.

			[[Billede:ninianus red.jpg\|250px\|right\|thumb\|Detalje af Ninianusalteret, nu på Nationalmuseet.]]

	==David Thomesen og hans efterkommere==		==David Thomesen og hans efterkommere==