Dalsborg - Versionshistorie

Erik Stubtoft med 5. nov. 2021, 12:17

2021-11-05T12:17:12Z

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2021, 12:17
Linje 1:		Linje 1:
	Navnet '''Dalsborg''' er et nyere navn på den gård eller bebyggelse som oprindelig hed '''Lokkerup'''. Om der engang har været en egentlig lille by på stedet vides ikke, men i 1497, som er den ældst kendte kilde til navnet, optræder kun én gård. Navnet betyder Lokkis udflytterbebyggelse, idet Lokki er mandsnavn. I 1681 nævnes stedet som "Lockerups Huus". I forbindelse med den store [[Pest i Helsingør \| pestepidemi]] i 1710-1711 indrettedes ved Lokkerup et marked eller torv, idet hele Helsingør-området var afspærret fra det øvrige Sjælland. Lokkerup-gården blev som næsten alle andre ejendomme fæstet ud til bønder eller andre, der mod en årlig afgift ville drive ejendommen. I Lokkerups tilfælde var det ikke almindelige bønder, der var fæstere af ejendommen. I 1722 var det seigneur Nicolay Jort - og det var mænd af en lignende social status, der fæstede Lokkerup. Således også i 1761, da en af brødrene Dahl fra Helsingør fæstede ejendommen. De to brødre hed hhv. Nicolaj Dahl og Niels Dahl, men af kilderne kan man ikke med sikkerhed fastslå hvem det var. Mest sandsynligt er det dog at det var Nicolaj, som lod Lokkerupgaarden omdøbe til Dahlsborg - altså opkaldt efter sig selv. En senere fæster var Johan Jacob de Lilliendahl - igen en person fra en højere rangklasse. I 1826 brændte gården, men genopførtes på samme sted. I perioden 1846-1889 var Dalsborgs ejer også ejer af [[Borupgaard]] - blandt disse kan nævnes [[Constantin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg. Efter generalkonsul Poul Holms overtagelse af ejendommen i 1914 blev den gamle gård nedrevet og kun en del af stuehuset fik lov at danne fundament til den nuværende bygning, der er tegnet af arkitekt Louis Hygom. Efter vinhandler Erik Kjærs død, solgte enken i 1965 Dalsborg. Den nye ejer udstykkede parken og bygningen indrettedes til plejehjem. I 1980 indrettedes huset til 6 ejerlejligheder. Alle Dalsborgs jorder er udstykkede til parcelhuse - samt til Snekkersten Skole.		Navnet '''Dalsborg''' er et nyere navn på den gård eller bebyggelse som oprindelig hed '''Lokkerup'''. Om der engang har været en egentlig lille by på stedet vides ikke, men i 1497, som er den ældst kendte kilde til navnet, optræder kun én gård. Navnet betyder Lokkis udflytterbebyggelse, idet Lokki er mandsnavn. I 1681 nævnes stedet som "Lockerups Huus". I forbindelse med den store [[Pest i Helsingør \| pestepidemi]] i 1710-1711 indrettedes ved Lokkerup et marked eller torv, idet hele Helsingør-området var afspærret fra det øvrige Sjælland. Lokkerup-gården blev som næsten alle andre ejendomme fæstet ud til bønder eller andre, der mod en årlig afgift ville drive ejendommen. I Lokkerups tilfælde var det ikke almindelige bønder, der var fæstere af ejendommen. I 1722 var det seigneur Nicolay Jort - og det var mænd af en lignende social status, der fæstede Lokkerup. Således også i 1761, da en af brødrene Dahl fra Helsingør fæstede ejendommen. De to brødre hed hhv. Nicolaj Dahl og Niels Dahl, men af kilderne kan man ikke med sikkerhed fastslå hvem det var. Mest sandsynligt er det dog at det var Nicolaj, som lod Lokkerupgaarden omdøbe til Dahlsborg - altså opkaldt efter sig selv. En senere fæster var Johan Jacob de Lilliendahl - igen en person fra en højere rangklasse. I 1826 brændte gården, men genopførtes på samme sted. I perioden 1846-1889 var Dalsborgs ejer også ejer af [[Borupgaard]] - blandt disse kan nævnes [[Constantin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg. Efter generalkonsul Poul Holms overtagelse af ejendommen i 1914 blev den gamle gård nedrevet og kun en del af stuehuset fik lov at danne fundament til den nuværende bygning, der er tegnet af arkitekt Louis Hygom. Efter vinhandler Erik Kjærs død, solgte enken i 1965 Dalsborg. Den nye ejer udstykkede parken og bygningen indrettedes til plejehjem. I 1980 indrettedes huset til 6 ejerlejligheder. Alle Dalsborgs jorder er udstykkede til parcelhuse - samt til Snekkersten Skole.

			* Dalsborg som Plejehjem.
			* Dalsborgvej, Skotterup/Snekkersten.
			* I 1966 blev ejendommen Dalsborg indviet som plejehjemmet plads til 19 beboere. I slutningen af 1970ˋerne besluttede ejeren af ejendommen at omdanne den til ejerlejligheder.
			* Kilde: Tikobkommune.dk



	===Litteratur===		===Litteratur===
	Kjeld Damgaard: Lokkerup og Dalsborg (Egebækken nr. 30, juni 2001)		Kjeld Damgaard: Lokkerup og Dalsborg (Egebækken nr. 30, juni 2001)
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]
	[[Kategori: Plejehjem mv.]]		[[Kategori: Plejehjem mv.]]

Erik Stubtoft med 3. nov. 2021, 10:56

2021-11-03T10:56:35Z

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2021, 10:56
Linje 3:		Linje 3:
	Kjeld Damgaard: Lokkerup og Dalsborg (Egebækken nr. 30, juni 2001)		Kjeld Damgaard: Lokkerup og Dalsborg (Egebækken nr. 30, juni 2001)
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]
	[[Kategori: Plejehjem]]		[[Kategori: Plejehjem mv.]]

Erik Stubtoft med 1. nov. 2021, 15:51

2021-11-01T15:51:58Z

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2021, 15:51
Linje 3:		Linje 3:
	Kjeld Damgaard: Lokkerup og Dalsborg (Egebækken nr. 30, juni 2001)		Kjeld Damgaard: Lokkerup og Dalsborg (Egebækken nr. 30, juni 2001)
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]
			[[Kategori: Plejehjem]]

Charlotte Fenger: Link tilføjet (pest)

2013-09-13T15:08:00Z

Link tilføjet (pest)

← Ældre version		Versionen fra 13. sep. 2013, 15:08
Linje 1:		Linje 1:
	Navnet '''Dalsborg''' er et nyere navn på den gård eller bebyggelse som oprindelig hed '''Lokkerup'''. Om der engang har været en egentlig lille by på stedet vides ikke, men i 1497, som er den ældst kendte kilde til navnet, optræder kun én gård. Navnet betyder Lokkis udflytterbebyggelse, idet Lokki er mandsnavn. I 1681 nævnes stedet som "Lockerups Huus". I forbindelse med den store pestepidemi i 1711 indrettedes ved Lokkerup et marked eller torv, idet hele Helsingør-området var afspærret fra det øvrige Sjælland. Lokkerup-gården blev som næsten alle andre ejendomme fæstet ud til bønder eller andre, der mod en årlig afgift ville drive ejendommen. I Lokkerups tilfælde var det ikke almindelige bønder, der var fæstere af ejendommen. I 1722 var det seigneur Nicolay Jort - og det var mænd af en lignende social status, der fæstede Lokkerup. Således også i 1761, da en af brødrene Dahl fra Helsingør fæstede ejendommen. De to brødre hed hhv. Nicolaj Dahl og Niels Dahl, men af kilderne kan man ikke med sikkerhed fastslå hvem det var. Mest sandsynligt er det dog at det var Nicolaj, som lod Lokkerupgaarden omdøbe til Dahlsborg - altså opkaldt efter sig selv. En senere fæster var Johan Jacob de Lilliendahl - igen en person fra en højere rangklasse. I 1826 brændte gården, men genopførtes på samme sted. I perioden 1846-1889 var Dalsborgs ejer også ejer af [[Borupgaard]] - blandt disse kan nævnes [[Constantin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg. Efter generalkonsul Poul Holms overtagelse af ejendommen i 1914 blev den gamle gård nedrevet og kun en del af stuehuset fik lov at danne fundament til den nuværende bygning, der er tegnet af arkitekt Louis Hygom. Efter vinhandler Erik Kjærs død, solgte enken i 1965 Dalsborg. Den nye ejer udstykkede parken og bygningen indrettedes til plejehjem. I 1980 indrettedes huset til 6 ejerlejligheder. Alle Dalsborgs jorder er udstykkede til parcelhuse - samt til Snekkersten Skole.		Navnet '''Dalsborg''' er et nyere navn på den gård eller bebyggelse som oprindelig hed '''Lokkerup'''. Om der engang har været en egentlig lille by på stedet vides ikke, men i 1497, som er den ældst kendte kilde til navnet, optræder kun én gård. Navnet betyder Lokkis udflytterbebyggelse, idet Lokki er mandsnavn. I 1681 nævnes stedet som "Lockerups Huus". I forbindelse med den store [[Pest i Helsingør \| pestepidemi]] i 1710-1711 indrettedes ved Lokkerup et marked eller torv, idet hele Helsingør-området var afspærret fra det øvrige Sjælland. Lokkerup-gården blev som næsten alle andre ejendomme fæstet ud til bønder eller andre, der mod en årlig afgift ville drive ejendommen. I Lokkerups tilfælde var det ikke almindelige bønder, der var fæstere af ejendommen. I 1722 var det seigneur Nicolay Jort - og det var mænd af en lignende social status, der fæstede Lokkerup. Således også i 1761, da en af brødrene Dahl fra Helsingør fæstede ejendommen. De to brødre hed hhv. Nicolaj Dahl og Niels Dahl, men af kilderne kan man ikke med sikkerhed fastslå hvem det var. Mest sandsynligt er det dog at det var Nicolaj, som lod Lokkerupgaarden omdøbe til Dahlsborg - altså opkaldt efter sig selv. En senere fæster var Johan Jacob de Lilliendahl - igen en person fra en højere rangklasse. I 1826 brændte gården, men genopførtes på samme sted. I perioden 1846-1889 var Dalsborgs ejer også ejer af [[Borupgaard]] - blandt disse kan nævnes [[Constantin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg. Efter generalkonsul Poul Holms overtagelse af ejendommen i 1914 blev den gamle gård nedrevet og kun en del af stuehuset fik lov at danne fundament til den nuværende bygning, der er tegnet af arkitekt Louis Hygom. Efter vinhandler Erik Kjærs død, solgte enken i 1965 Dalsborg. Den nye ejer udstykkede parken og bygningen indrettedes til plejehjem. I 1980 indrettedes huset til 6 ejerlejligheder. Alle Dalsborgs jorder er udstykkede til parcelhuse - samt til Snekkersten Skole.
	===Litteratur===		===Litteratur===
	Kjeld Damgaard: Lokkerup og Dalsborg (Egebækken nr. 30, juni 2001)		Kjeld Damgaard: Lokkerup og Dalsborg (Egebækken nr. 30, juni 2001)
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

Kjeld Damgaard med 31. mar. 2008, 15:12

2008-03-31T15:12:27Z

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2008, 15:12
Linje 1:		Linje 1:
	Navnet '''Dalsborg''' er et nyere navn på den gård eller bebyggelse som oprindelig hed '''Lokkerup'''. Om der engang har været en egentlig lille by på stedet vides ikke, men i 1497, som er den ældst kendte kilde til navnet, optræder kun én gård. Navnet betyder Lokkis udflytterbebyggelse, idet Lokki er mandsnavn. I 1681 nævnes stedet som "Lockerups Huus". I forbindelse med den store pestepidemi i 1711 indrettedes ved Lokkerup et marked eller torv, idet hele Helsingør-området var afspærret fra det øvrige Sjælland. Lokkerup-gården blev som næsten alle andre ejendomme fæstet ud til bønder eller andre, der mod en årlig afgift ville drive ejendommen. I Lokkerups tilfælde var det ikke almindelige bønder, der var fæstere af ejendommen. I 1722 var det seigneur Nicolay Jort - og det var mænd af en lignende social status, der fæstede Lokkerup. Således også i 1761, da en af brødrene Dahl fra Helsingør fæstede ejendommen. De to brødre hed hhv. Nicolaj Dahl og Niels Dahl, men af kilderne kan man ikke med sikkerhed fastslå hvem det er. Mest sandsynligt er det dog at det er Nicolaj, som ~~lader~~ Lokkerupgaarden omdøbe til Dahlsborg - altså opkaldt efter sig selv. En senere fæster var Johan Jacob de Lilliendahl - igen en person fra en højere rangklasse. I 1826 brændte gården, men genopførtes på samme sted. I perioden 1846-1889 var ~~Dalsborg~~ ejer også ejer af [[Borupgaard]] - blandt disse kan nævnes [[~~Constatin~~ Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg. Efter generalkonsul Poul Holms overtagelse af ejendommen i 1914 blev den gamle gård nedrevet og kun en del af stuehuset fik lov at danne fundament til den nuværende bygning. Efter vinhandler Erik Kjærs død, solgte enken i 1965 Dalsborg. Den nye ejer udstykkede parken og bygningen indrettedes til plejehjem. I 1980 indrettedes huset til 6 ejerlejligheder. Alle Dalsborgs jorder er udstykkede til parcelhuse - samt til Snekkersten Skole.		Navnet '''Dalsborg''' er et nyere navn på den gård eller bebyggelse som oprindelig hed '''Lokkerup'''. Om der engang har været en egentlig lille by på stedet vides ikke, men i 1497, som er den ældst kendte kilde til navnet, optræder kun én gård. Navnet betyder Lokkis udflytterbebyggelse, idet Lokki er mandsnavn. I 1681 nævnes stedet som "Lockerups Huus". I forbindelse med den store pestepidemi i 1711 indrettedes ved Lokkerup et marked eller torv, idet hele Helsingør-området var afspærret fra det øvrige Sjælland. Lokkerup-gården blev som næsten alle andre ejendomme fæstet ud til bønder eller andre, der mod en årlig afgift ville drive ejendommen. I Lokkerups tilfælde var det ikke almindelige bønder, der var fæstere af ejendommen. I 1722 var det seigneur Nicolay Jort - og det var mænd af en lignende social status, der fæstede Lokkerup. Således også i 1761, da en af brødrene Dahl fra Helsingør fæstede ejendommen. De to brødre hed hhv. Nicolaj Dahl og Niels Dahl, men af kilderne kan man ikke med sikkerhed fastslå hvem det var. Mest sandsynligt er det dog at det var Nicolaj, som lod Lokkerupgaarden omdøbe til Dahlsborg - altså opkaldt efter sig selv. En senere fæster var Johan Jacob de Lilliendahl - igen en person fra en højere rangklasse. I 1826 brændte gården, men genopførtes på samme sted. I perioden 1846-1889 var Dalsborgs ejer også ejer af [[Borupgaard]] - blandt disse kan nævnes [[Constantin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg. Efter generalkonsul Poul Holms overtagelse af ejendommen i 1914 blev den gamle gård nedrevet og kun en del af stuehuset fik lov at danne fundament til den nuværende bygning, der er tegnet af arkitekt Louis Hygom. Efter vinhandler Erik Kjærs død, solgte enken i 1965 Dalsborg. Den nye ejer udstykkede parken og bygningen indrettedes til plejehjem. I 1980 indrettedes huset til 6 ejerlejligheder. Alle Dalsborgs jorder er udstykkede til parcelhuse - samt til Snekkersten Skole.
	===Litteratur===		===Litteratur===
	Kjeld Damgaard: Lokkerup og Dalsborg (Egebækken nr. 30, juni 2001)		Kjeld Damgaard: Lokkerup og Dalsborg (Egebækken nr. 30, juni 2001)
	[[Kategori: Landsbyer]]		[[Kategori: Landsbyer]]

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: Navnet '''Dalsborg''' er et nyere navn på den gård eller bebyggelse som oprindelig hed '''Lokkerup'''. Om der engang har været en egentlig lille by på stedet vides ikke, men...

2008-03-25T17:54:48Z

Siden blev oprettet: Navnet '''Dalsborg''' er et nyere navn på den gård eller bebyggelse som oprindelig hed '''Lokkerup'''. Om der engang har været en egentlig lille by på stedet vides ikke, men...

Ny side

Navnet '''Dalsborg''' er et nyere navn på den gård eller bebyggelse som oprindelig hed '''Lokkerup'''. Om der engang har været en egentlig lille by på stedet vides ikke, men i 1497, som er den ældst kendte kilde til navnet, optræder kun én gård. Navnet betyder Lokkis udflytterbebyggelse, idet Lokki er mandsnavn. I 1681 nævnes stedet som "Lockerups Huus". I forbindelse med den store pestepidemi i 1711 indrettedes ved Lokkerup et marked eller torv, idet hele Helsingør-området var afspærret fra det øvrige Sjælland. Lokkerup-gården blev som næsten alle andre ejendomme fæstet ud til bønder eller andre, der mod en årlig afgift ville drive ejendommen. I Lokkerups tilfælde var det ikke almindelige bønder, der var fæstere af ejendommen. I 1722 var det seigneur Nicolay Jort - og det var mænd af en lignende social status, der fæstede Lokkerup. Således også i 1761, da en af brødrene Dahl fra Helsingør fæstede ejendommen. De to brødre hed hhv. Nicolaj Dahl og Niels Dahl, men af kilderne kan man ikke med sikkerhed fastslå hvem det er. Mest sandsynligt er det dog at det er Nicolaj, som lader Lokkerupgaarden omdøbe til Dahlsborg - altså opkaldt efter sig selv. En senere fæster var Johan Jacob de Lilliendahl - igen en person fra en højere rangklasse. I 1826 brændte gården, men genopførtes på samme sted. I perioden 1846-1889 var Dalsborg ejer også ejer af [[Borupgaard]] - blandt disse kan nævnes [[Constatin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg. Efter generalkonsul Poul Holms overtagelse af ejendommen i 1914 blev den gamle gård nedrevet og kun en del af stuehuset fik lov at danne fundament til den nuværende bygning. Efter vinhandler Erik Kjærs død, solgte enken i 1965 Dalsborg. Den nye ejer udstykkede parken og bygningen indrettedes til plejehjem. I 1980 indrettedes huset til 6 ejerlejligheder. Alle Dalsborgs jorder er udstykkede til parcelhuse - samt til Snekkersten Skole.
===Litteratur===
Kjeld Damgaard: Lokkerup og Dalsborg (Egebækken nr. 30, juni 2001)
[[Kategori: Landsbyer]]