Bytinget - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Byens styre */

2018-03-02T09:21:26Z

Byens styre

← Ældre version		Versionen fra 2. mar. 2018, 09:21
Linje 9:		Linje 9:

	===Byens styre===		===Byens styre===
	En købstad udgjorde et særligt retsområde med egen lovgivning. [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/byting Byting] opstod tidligt i middelalderen i forbindelse med at købstæderne blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. De udgjorde den almindelige domstol i købstæderne indtil 1919. Den dømmende myndighed udøvedes oprindeligt af borgere, tingmænd og de forskellige nævn, der på tingsforsamlingens vegne deltog i retsplejen. Nævninge havde til opgave at undersøge sager. Det kunne tingsforsamlingen ikke gøre. Det kunne knibe med at få tingmænd til at møde op. At være nævning var heller ikke særlig eftertragtet. Senere overgik den dømmende myndighed delvist til et råd, en slags stedligt selvstyre. Efter indførelsen af råd i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. Fra et tidspunkt i 1600-tallet stod en byfoged (eller kongens foged) i spidsen for datidens retssystem som enedommer på bytinget og leder af tingmøderne, og byens forvaltning kom til at ligge hos borgmesteren og rådet på ~~rådhuset~~. Generelt blev retsplejen og byens administration i tidens løb udskilt fra hinanden.		En købstad udgjorde et særligt retsområde med egen lovgivning. [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/byting Byting] opstod tidligt i middelalderen i forbindelse med at købstæderne blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. De udgjorde den almindelige domstol i købstæderne indtil 1919. Den dømmende myndighed udøvedes oprindeligt af borgere, tingmænd og de forskellige nævn, der på tingsforsamlingens vegne deltog i retsplejen. Nævninge havde til opgave at undersøge sager. Det kunne tingsforsamlingen ikke gøre. Det kunne knibe med at få tingmænd til at møde op. At være nævning var heller ikke særlig eftertragtet. Senere overgik den dømmende myndighed delvist til et råd, en slags stedligt selvstyre. Efter indførelsen af råd i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. Fra et tidspunkt i 1600-tallet stod en byfoged (eller kongens foged) i spidsen for datidens retssystem som enedommer på bytinget og leder af tingmøderne, og byens forvaltning kom til at ligge hos borgmesteren og rådet på Rådhuset. Generelt blev retsplejen og byens administration i tidens løb udskilt fra hinanden.

	I visse købstæder var der en rådstueret sideløbende med tingsretten. Rådstueretten var beklædt af byens borgmester og rådmænd, som oftest dømte i sager om næringsforhold og større straffesager. Forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, rådstueretten, var i kompetencemæssig henseende uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen byting til byret.		I visse købstæder var der en rådstueret sideløbende med tingsretten. Rådstueretten var beklædt af byens borgmester og rådmænd, som oftest dømte i sager om næringsforhold og større straffesager. Forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, rådstueretten, var i kompetencemæssig henseende uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen byting til byret.

Charlotte Fenger: /* Tingstedets beliggenhed */

2018-03-02T09:18:28Z

Tingstedets beliggenhed

← Ældre version		Versionen fra 2. mar. 2018, 09:18
Linje 6:		Linje 6:
	===Tingstedets beliggenhed===		===Tingstedets beliggenhed===
	Det ældste tingsted lå på en del af grunden til hjørnet af [[Stjernegade]] (nr.14) og [[Sct. Olai Gade]] (svarende til omkring nr. 20) og hed dengang Brøndstræde. Stjernegade blev i den sammenhæng kaldt for Tingstræde og efter tingstedets flytning til [[Sudergade]] for Gl. Tingstræde.		Det ældste tingsted lå på en del af grunden til hjørnet af [[Stjernegade]] (nr.14) og [[Sct. Olai Gade]] (svarende til omkring nr. 20) og hed dengang Brøndstræde. Stjernegade blev i den sammenhæng kaldt for Tingstræde og efter tingstedets flytning til [[Sudergade]] for Gl. Tingstræde.
	Dette tingsted blev i 1565 flyttet til en grund beliggende på hjørnet af Sudergade mod sydøst (nr. 26) og [[Bjergegade 19]], som Frederik 2. forærede byen. Først i 1708 blev et rum på [[Stengade 59-61 \| ~~rådhuset~~]] stillet til rådighed for tingshandlingerne.		Dette tingsted blev i 1565 flyttet til en grund beliggende på hjørnet af Sudergade mod sydøst (nr. 26) og [[Bjergegade 19]], som Frederik 2. forærede byen. Først i 1708 blev et rum på [[Stengade 59-61 \| Rådhuset]] stillet til rådighed for tingshandlingerne.

	===Byens styre===		===Byens styre===

Charlotte Fenger: Links redigeret

2018-03-02T09:02:02Z

Links redigeret

← Ældre version		Versionen fra 2. mar. 2018, 09:02
Linje 2:		Linje 2:
	Den dømmende myndighed lå hos tingforsamlingen, som afholdt de åbne retsmøder i det fri på en dertil indrettet plads. Pladsen var markeret ved fire tingstokke, hvor den ene var højere end de andre. Lederen af tingmøderne havde fast plads ved den højeste af de fire tingstokke, sandsynligvis sammen med nævningene. Hele pladsen var indhegnet af et stakit med to porte med hver sin hængelås, den ene ydermere med en ”stokkelås”. På denne plads blev anklagede og vidner fremført. Det var samtidig rammen om fælles møder for alle byens indbyggere, hvor de kunne få offentlig information og nyheder. Det kunne dreje sig om forhold omkring ejendomme, skattesager, arvesager og skudsmål (en slags anbefaling). Borgerskab kunne eksempelvis opnåedes ved, at tinget fire på hinanden følgende møder erklærede den pågældende for at være en pæn og agtværdig borger.		Den dømmende myndighed lå hos tingforsamlingen, som afholdt de åbne retsmøder i det fri på en dertil indrettet plads. Pladsen var markeret ved fire tingstokke, hvor den ene var højere end de andre. Lederen af tingmøderne havde fast plads ved den højeste af de fire tingstokke, sandsynligvis sammen med nævningene. Hele pladsen var indhegnet af et stakit med to porte med hver sin hængelås, den ene ydermere med en ”stokkelås”. På denne plads blev anklagede og vidner fremført. Det var samtidig rammen om fælles møder for alle byens indbyggere, hvor de kunne få offentlig information og nyheder. Det kunne dreje sig om forhold omkring ejendomme, skattesager, arvesager og skudsmål (en slags anbefaling). Borgerskab kunne eksempelvis opnåedes ved, at tinget fire på hinanden følgende møder erklærede den pågældende for at være en pæn og agtværdig borger.

	I [http://~~www.~~denstoredanske.dk/~~index.php?title=~~Samfund~~%2C_jura_og_politik~~/Jura/Retshistorie/Jyske_Lov Jydske Lov] af 1241 anvendes begreberne stokkemænd, tinghører og tingvidne. Stokkemænd blev udpeget til at overvære retsmøder. En tinghører skulle fungere som retsvidne eller skulle iagttage forhold uden for tinget og siden på tinge bevidne, hvad der var iagttaget. Et tingsvidne var et vidnesbyrd fra en tinghører. Fra 1700- og 1800-tallet var den almindeligste betydning en udskrift af et vidneforhør i retten, en såkaldt tingsvidneakt.		I [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/Jyske_Lov Jydske Lov] af 1241 anvendes begreberne stokkemænd, tinghører og tingvidne. Stokkemænd blev udpeget til at overvære retsmøder. En tinghører skulle fungere som retsvidne eller skulle iagttage forhold uden for tinget og siden på tinge bevidne, hvad der var iagttaget. Et tingsvidne var et vidnesbyrd fra en tinghører. Fra 1700- og 1800-tallet var den almindeligste betydning en udskrift af et vidneforhør i retten, en såkaldt tingsvidneakt.

	===Tingstedets beliggenhed===		===Tingstedets beliggenhed===
	Det ældste tingsted lå på en del af grunden til hjørnet af [[Stjernegade]] (nr.14) og [[Sct. Olai Gade]] (svarende til omkring nr. 20), dengang ~~kaldet~~ Brøndstræde. Stjernegade blev i den sammenhæng kaldt Tingstræde og efter tingstedets flytning til [[Sudergade]] Gl. Tingstræde.		Det ældste tingsted lå på en del af grunden til hjørnet af [[Stjernegade]] (nr.14) og [[Sct. Olai Gade]] (svarende til omkring nr. 20) og hed dengang Brøndstræde. Stjernegade blev i den sammenhæng kaldt for Tingstræde og efter tingstedets flytning til [[Sudergade]] for Gl. Tingstræde.
	Dette tingsted blev i 1565 flyttet til en grund beliggende på hjørnet af Sudergade mod sydøst (nr. 26) og [[Bjergegade 19]], som Frederik 2. forærede byen. Først i 1708 blev et rum på rådhuset stillet til rådighed for tingshandlingerne.		Dette tingsted blev i 1565 flyttet til en grund beliggende på hjørnet af Sudergade mod sydøst (nr. 26) og [[Bjergegade 19]], som Frederik 2. forærede byen. Først i 1708 blev et rum på [[Stengade 59-61 \| rådhuset]] stillet til rådighed for tingshandlingerne.

	===Byens styre===		===Byens styre===
Linje 16:		Linje 16:

	===Det tidlige lovgrundlag===		===Det tidlige lovgrundlag===
	Efter Jydske Lov af 1241 byggede retsvæsenet længe på [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/Christian_5.s_Danske_Lov Christian den Femtes lov] af 1683. En byfoged var valgt før denne lov valgt af borgmester og råd, men blev efter enevældens indførelse i 1660 udnævnt som kongelig embedsmand. Først da det juridiske studium blev indført i 1736, fik man en veluddannet juriststand i landet. Ofte var en byfoged tillige borgmester og politimester, og dette system afskaffedes først ved retsreformen i 1919. Byting blev herefter benævnt byret.		Efter Jydske Lov af 1241 byggede retsvæsenet længe på [http://denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/Christian_5.s_Danske_Lov Christian den Femtes lov] af 1683. En byfoged var valgt før denne lov valgt af borgmester og råd, men blev efter enevældens indførelse i 1660 udnævnt som kongelig embedsmand. Først da det juridiske studium blev indført i 1736, fik man en veluddannet juriststand i landet. Ofte var en byfoged tillige borgmester og politimester, og dette system afskaffedes først ved retsreformen i 1919. Byting blev herefter benævnt byret.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-02-19T12:51:12Z

Links gennemgået

← Ældre version		Versionen fra 19. feb. 2018, 12:51
Linje 1:		Linje 1:
	===Tingpladsen i Helsingør===		===Tingpladsen i Helsingør===
	Den dømmende myndighed lå hos tingforsamlingen, som afholdt de åbne retsmøder i det fri på en dertil indrettet plads. Pladsen var markeret ved fire tingstokke, hvor den ene var højere end de andre. Lederen af tingmøderne havde fast plads ved den højeste af de fire tingstokke, sandsynligvis sammen med nævningene. Hele pladsen var indhegnet af et stakit med to porte med hver sin hængelås, den ene ydermere med en ”stokkelås”. På denne plads blev anklagede og vidner fremført. Det var samtidig rammen om fælles møder for alle byens indbyggere, hvor de kunne få offentlig information og nyheder. Det kunne dreje sig om forhold omkring ejendomme, skattesager, arvesager og ~~[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=skudsm%C3%A5l~~ skudsmål]. Borgerskab kunne eksempelvis opnåedes ved, at tinget fire på hinanden følgende møder erklærede den pågældende for at være en pæn og agtværdig borger.		Den dømmende myndighed lå hos tingforsamlingen, som afholdt de åbne retsmøder i det fri på en dertil indrettet plads. Pladsen var markeret ved fire tingstokke, hvor den ene var højere end de andre. Lederen af tingmøderne havde fast plads ved den højeste af de fire tingstokke, sandsynligvis sammen med nævningene. Hele pladsen var indhegnet af et stakit med to porte med hver sin hængelås, den ene ydermere med en ”stokkelås”. På denne plads blev anklagede og vidner fremført. Det var samtidig rammen om fælles møder for alle byens indbyggere, hvor de kunne få offentlig information og nyheder. Det kunne dreje sig om forhold omkring ejendomme, skattesager, arvesager og skudsmål (en slags anbefaling). Borgerskab kunne eksempelvis opnåedes ved, at tinget fire på hinanden følgende møder erklærede den pågældende for at være en pæn og agtværdig borger.

	I [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/Jyske_Lov Jydske Lov] af 1241 anvendes begreberne stokkemænd, tinghører og tingvidne. Stokkemænd blev udpeget til at overvære retsmøder. En tinghører skulle fungere som retsvidne eller skulle iagttage forhold uden for tinget og siden på tinge bevidne, hvad der var iagttaget. Et tingsvidne var et vidnesbyrd fra en tinghører. Fra 1700- og 1800-tallet var den almindeligste betydning en udskrift af et vidneforhør i retten, en såkaldt tingsvidneakt.		I [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/Jyske_Lov Jydske Lov] af 1241 anvendes begreberne stokkemænd, tinghører og tingvidne. Stokkemænd blev udpeget til at overvære retsmøder. En tinghører skulle fungere som retsvidne eller skulle iagttage forhold uden for tinget og siden på tinge bevidne, hvad der var iagttaget. Et tingsvidne var et vidnesbyrd fra en tinghører. Fra 1700- og 1800-tallet var den almindeligste betydning en udskrift af et vidneforhør i retten, en såkaldt tingsvidneakt.
Linje 9:		Linje 9:

	===Byens styre===		===Byens styre===
	En købstad udgjorde et særligt retsområde med egen lovgivning. Byting opstod tidligt i middelalderen i forbindelse med at købstæderne blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. De udgjorde den almindelige domstol i købstæderne indtil 1919. Den dømmende myndighed udøvedes oprindeligt af borgere, tingmænd og de forskellige nævn, der på tingsforsamlingens vegne deltog i retsplejen. Nævninge havde til opgave at undersøge sager. Det kunne tingsforsamlingen ikke gøre. Det kunne knibe med at få tingmænd til at møde op. At være nævning var heller ikke særlig eftertragtet. Senere overgik den dømmende myndighed delvist til et råd, en slags stedligt selvstyre. Efter indførelsen af råd i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. Fra et tidspunkt i 1600-tallet stod en byfoged (eller kongens foged) i spidsen for datidens retssystem som enedommer på bytinget og leder af tingmøderne, og byens forvaltning kom til at ligge hos borgmesteren og rådet på rådhuset. Generelt blev retsplejen og byens administration i tidens løb udskilt fra hinanden.		En købstad udgjorde et særligt retsområde med egen lovgivning. [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/byting Byting] opstod tidligt i middelalderen i forbindelse med at købstæderne blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. De udgjorde den almindelige domstol i købstæderne indtil 1919. Den dømmende myndighed udøvedes oprindeligt af borgere, tingmænd og de forskellige nævn, der på tingsforsamlingens vegne deltog i retsplejen. Nævninge havde til opgave at undersøge sager. Det kunne tingsforsamlingen ikke gøre. Det kunne knibe med at få tingmænd til at møde op. At være nævning var heller ikke særlig eftertragtet. Senere overgik den dømmende myndighed delvist til et råd, en slags stedligt selvstyre. Efter indførelsen af råd i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. Fra et tidspunkt i 1600-tallet stod en byfoged (eller kongens foged) i spidsen for datidens retssystem som enedommer på bytinget og leder af tingmøderne, og byens forvaltning kom til at ligge hos borgmesteren og rådet på rådhuset. Generelt blev retsplejen og byens administration i tidens løb udskilt fra hinanden.

	I visse købstæder var der en rådstueret sideløbende med tingsretten. Rådstueretten var beklædt af byens borgmester og rådmænd, som oftest dømte i sager om næringsforhold og større straffesager. Forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, rådstueretten, var i kompetencemæssig henseende uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen byting til byret.		I visse købstæder var der en rådstueret sideløbende med tingsretten. Rådstueretten var beklædt af byens borgmester og rådmænd, som oftest dømte i sager om næringsforhold og større straffesager. Forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, rådstueretten, var i kompetencemæssig henseende uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen byting til byret.

	Man kan få et indblik i udviklingen i købstæderne via dette link: [http://~~www.~~denstoredanske.dk/~~index.php?title=~~Samfund~~%2C_jura_og_politik~~/~~Jura~~/~~Retshistorie~~/lokalforvaltning/lokalforvaltning_(Lokalstyre_i_k%C3%B8bst%C3%A6derne) lokalstyre]		Man kan få et indblik i udviklingen i købstæderne via dette link: [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danmarks_lokalforvaltning/lokalforvaltning/lokalforvaltning_(Lokalstyre_i_k%C3%B8bst%C3%A6derne) lokalstyre]

	===Det tidlige lovgrundlag===		===Det tidlige lovgrundlag===

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteratur */

2016-12-22T13:34:57Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2016, 13:34
Linje 21:		Linje 21:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44093960 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (4. udgivelse i serien, heri om blandt andet Bjergegade). Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør 2006.]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44093960 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (4. udgivelse i serien, heri om blandt andet Bjergegade). Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør 2006.]

	Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864556 Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.]

	[[Kategori: Retsvæsen]]		[[Kategori: Retsvæsen]]

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger i bogform */ Bibliotek.dk-links indsat

2016-11-03T13:50:23Z

Litteraturhenvisninger i bogform: Bibliotek.dk-links indsat

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2016, 13:50
Linje 18:		Linje 18:
	Efter Jydske Lov af 1241 byggede retsvæsenet længe på [http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/Christian_5.s_Danske_Lov Christian den Femtes lov] af 1683. En byfoged var valgt før denne lov valgt af borgmester og råd, men blev efter enevældens indførelse i 1660 udnævnt som kongelig embedsmand. Først da det juridiske studium blev indført i 1736, fik man en veluddannet juriststand i landet. Ofte var en byfoged tillige borgmester og politimester, og dette system afskaffedes først ved retsreformen i 1919. Byting blev herefter benævnt byret.		Efter Jydske Lov af 1241 byggede retsvæsenet længe på [http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/Christian_5.s_Danske_Lov Christian den Femtes lov] af 1683. En byfoged var valgt før denne lov valgt af borgmester og råd, men blev efter enevældens indførelse i 1660 udnævnt som kongelig embedsmand. Først da det juridiske studium blev indført i 1736, fik man en veluddannet juriststand i landet. Ofte var en byfoged tillige borgmester og politimester, og dette system afskaffedes først ved retsreformen i 1919. Byting blev herefter benævnt byret.

	===~~Litteraturhenvisninger i bogform~~===		===Litteratur===
	Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (4. udgivelse i serien, heri om blandt andet Bjergegade). Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør 2006.		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44093960 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (4. udgivelse i serien, heri om blandt andet Bjergegade). Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør 2006.]

	Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.		Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.

	[[Kategori: Retsvæsen]]		[[Kategori: Retsvæsen]]

Charlotte Fenger: /* Tingstedets beliggenhed */ Mindre rettelse

2013-09-16T15:13:41Z

Tingstedets beliggenhed: Mindre rettelse

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2013, 15:13
Linje 6:		Linje 6:
	===Tingstedets beliggenhed===		===Tingstedets beliggenhed===
	Det ældste tingsted lå på en del af grunden til hjørnet af [[Stjernegade]] (nr.14) og [[Sct. Olai Gade]] (svarende til omkring nr. 20), dengang kaldet Brøndstræde. Stjernegade blev i den sammenhæng kaldt Tingstræde og efter tingstedets flytning til [[Sudergade]] Gl. Tingstræde.		Det ældste tingsted lå på en del af grunden til hjørnet af [[Stjernegade]] (nr.14) og [[Sct. Olai Gade]] (svarende til omkring nr. 20), dengang kaldet Brøndstræde. Stjernegade blev i den sammenhæng kaldt Tingstræde og efter tingstedets flytning til [[Sudergade]] Gl. Tingstræde.
	Dette tingsted blev i 1565 flyttet til en grund beliggende på hjørnet af Sudergade mod sydøst (nr. 26) og [[Bjergegade 19]], ~~skænket af~~ Frederik ~~den Anden~~. Først i 1708 blev et rum på rådhuset stillet til rådighed for tingshandlingerne.		Dette tingsted blev i 1565 flyttet til en grund beliggende på hjørnet af Sudergade mod sydøst (nr. 26) og [[Bjergegade 19]], som Frederik 2. forærede byen. Først i 1708 blev et rum på rådhuset stillet til rådighed for tingshandlingerne.

	===Byens styre===		===Byens styre===

Charlotte Fenger: /* Byens styre */ Mindre rettelse

2013-07-19T16:14:49Z

Byens styre: Mindre rettelse

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2013, 16:14
Linje 13:		Linje 13:
	I visse købstæder var der en rådstueret sideløbende med tingsretten. Rådstueretten var beklædt af byens borgmester og rådmænd, som oftest dømte i sager om næringsforhold og større straffesager. Forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, rådstueretten, var i kompetencemæssig henseende uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen byting til byret.		I visse købstæder var der en rådstueret sideløbende med tingsretten. Rådstueretten var beklædt af byens borgmester og rådmænd, som oftest dømte i sager om næringsforhold og større straffesager. Forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, rådstueretten, var i kompetencemæssig henseende uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen byting til byret.

	Man kan få et indblik i udviklingen i købstæderne via dette link. [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/lokalforvaltning/lokalforvaltning_(Lokalstyre_i_k%C3%B8bst%C3%A6derne) ~~lokale styre~~]		Man kan få et indblik i udviklingen i købstæderne via dette link: [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/lokalforvaltning/lokalforvaltning_(Lokalstyre_i_k%C3%B8bst%C3%A6derne) lokalstyre]

	===Det tidlige lovgrundlag===		===Det tidlige lovgrundlag===

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger i bogform */ Årstal rettet

2013-07-19T16:12:43Z

Litteraturhenvisninger i bogform: Årstal rettet

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2013, 16:12
Linje 21:		Linje 21:
	Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (4. udgivelse i serien, heri om blandt andet Bjergegade). Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør 2006.		Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (4. udgivelse i serien, heri om blandt andet Bjergegade). Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør 2006.

	Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1929.		Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.

	[[Kategori: Retsvæsen]]		[[Kategori: Retsvæsen]]

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger i bogform */

2013-07-07T12:12:59Z

Litteraturhenvisninger i bogform

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2013, 12:12
Linje 21:		Linje 21:
	Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (4. udgivelse i serien, heri om blandt andet Bjergegade). Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør 2006.		Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (4. udgivelse i serien, heri om blandt andet Bjergegade). Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør 2006.

	Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck, 1929.		Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1929.

	[[Kategori: Retsvæsen]]		[[Kategori: Retsvæsen]]