Bøssemagergade - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Et par småting

2026-03-26T11:09:30Z

Et par småting

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2026, 11:09
Linje 52:		Linje 52:

	===Mesterboligerne og Skæftergården===		===Mesterboligerne og Skæftergården===
	'''Nr. 24-58''' rummede mesterboligerne og Skæftergården, alle meget velbevarede og fredede. I en del af husene var der boliger og værksteder, men i forbindelse med Skæftergården '''(nr. 38-54)''' var de adskilte. De blev opført mellem 1769 og 1783 af bygmester Schram på foranledning af [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] efter dennes overtagelse af geværfabrikken i 1769. De var tiltænkt våbensmede fra udlandet, tyske og især vallonske, som blev hentet fra den fransktalende del af Belgien. Mesterboligerne var beregnet til to bøssemagermestre, som boede i den midterste del af husene, og værkstederne var i gavlene. Baghusene til ”mesterboligerne” har været anvendt som udhuse og stalde. ~~De gulmalede huse fremstår~~ som dengang ~~ud over~~, at de i ~~begyndelsen var rødmalede~~.		'''Nr. 24-58''' rummede mesterboligerne og Skæftergården, alle meget velbevarede og fredede. I en del af husene var der boliger og værksteder, men i forbindelse med Skæftergården '''(nr. 38-54)''' var de adskilte. De blev opført mellem 1769 og 1783 af bygmester Schram på foranledning af [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] efter dennes overtagelse af geværfabrikken i 1769. De var tiltænkt våbensmede fra udlandet, tyske og især vallonske, som blev hentet fra den fransktalende del af Belgien. Mesterboligerne var beregnet til to bøssemagermestre, som boede i den midterste del af husene, og værkstederne var i gavlene. Baghusene til ”mesterboligerne” har været anvendt som udhuse og stalde. Husene står i dag som dengang, bortset fra at dengang var kalket røde og i dag er kalket gule.

	Mesterboligerne (eller nogle af dem) blev muligvis allerede opført i perioden 1742-1765 under Stephen Hansen. Men de nævnes flest steder som opført mellem 1769 og 1783, altså i perioden med Schimmelmann. Samme problematik gør sig gældende i boliger fra '''nr. 4-8'''. Man kan måske forsigtigt konkludere, at hvis de eksisterede tidligere, er de ombyggede og forbedrede i så stor grad, at æren tilfalder Schimmelmann.		Mesterboligerne (eller nogle af dem) blev muligvis allerede opført i perioden 1742-1765 under Stephen Hansen. Men de nævnes flest steder som opført mellem 1769 og 1783, altså i perioden med Schimmelmann. Samme problematik gør sig gældende i boliger fra '''nr. 4-8'''. Man kan måske forsigtigt konkludere, at hvis de eksisterede tidligere, er de ombyggede og forbedrede i så stor grad, at æren tilfalder Schimmelmann.

Charlotte Fenger: Et par småting

2026-03-26T11:07:12Z

Et par småting

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2026, 11:07
Linje 52:		Linje 52:

	===Mesterboligerne og Skæftergården===		===Mesterboligerne og Skæftergården===
	'''Nr. 24-58''' rummede mesterboligerne og Skæftergården, alle meget velbevarede og fredede. I en del af husene var der boliger og værksteder, men i forbindelse med Skæftergården '''(nr. 38-54)''' var de adskilte. De blev opført mellem 1769 og 1783 af bygmester Schram på foranledning af [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] efter dennes overtagelse af geværfabrikken i 1769. De var tiltænkt våbensmede fra udlandet, tyske og især vallonske, som blev hentet fra den fransktalende del af Belgien. Mesterboligerne var beregnet til to bøssemagermestre, som boede i den midterste del af husene, og værkstederne var i gavlene. Baghusene til ”mesterboligerne” har været anvendt som udhuse og stalde. ~~Husene står i dag~~ som dengang, ~~bortset fra~~ at ~~dengang~~ var ~~kalket røde og i dag er kalket gule~~.		'''Nr. 24-58''' rummede mesterboligerne og Skæftergården, alle meget velbevarede og fredede. I en del af husene var der boliger og værksteder, men i forbindelse med Skæftergården '''(nr. 38-54)''' var de adskilte. De blev opført mellem 1769 og 1783 af bygmester Schram på foranledning af [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] efter dennes overtagelse af geværfabrikken i 1769. De var tiltænkt våbensmede fra udlandet, tyske og især vallonske, som blev hentet fra den fransktalende del af Belgien. Mesterboligerne var beregnet til to bøssemagermestre, som boede i den midterste del af husene, og værkstederne var i gavlene. Baghusene til ”mesterboligerne” har været anvendt som udhuse og stalde. De gulmalede huse fremstår som dengang ud over, at de i begyndelsen var rødmalede.

	Mesterboligerne (eller nogle af dem) blev muligvis allerede opført i perioden 1742-1765 under Stephen Hansen. Men de nævnes flest steder som opført mellem 1769 og 1783, altså i perioden med Schimmelmann. Samme problematik gør sig gældende i boliger fra '''nr. 4-8'''. Man kan måske forsigtigt konkludere, at hvis de eksisterede tidligere, er de ombyggede og forbedrede i så stor grad, at æren tilfalder Schimmelmann.		Mesterboligerne (eller nogle af dem) blev muligvis allerede opført i perioden 1742-1765 under Stephen Hansen. Men de nævnes flest steder som opført mellem 1769 og 1783, altså i perioden med Schimmelmann. Samme problematik gør sig gældende i boliger fra '''nr. 4-8'''. Man kan måske forsigtigt konkludere, at hvis de eksisterede tidligere, er de ombyggede og forbedrede i så stor grad, at æren tilfalder Schimmelmann.

Charlotte Fenger: Mindre tilføjelse

2026-03-26T11:00:10Z

Mindre tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2026, 11:00
Linje 52:		Linje 52:

	===Mesterboligerne og Skæftergården===		===Mesterboligerne og Skæftergården===
	'''Nr. 24-58''' rummede mesterboligerne og Skæftergården, alle meget velbevarede og fredede. I en del af husene var der boliger og værksteder, men i forbindelse med Skæftergården '''(nr. 38-54)''' var de adskilte. De blev opført mellem 1769 og 1783 af bygmester Schram på foranledning af [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] efter dennes overtagelse af geværfabrikken i 1769. De var tiltænkt ~~bøssemagere~~ fra udlandet, ~~der~~ især blev hentet fra Belgien. Mesterboligerne var beregnet til to bøssemagermestre, som boede i den midterste del af husene, og værkstederne var i gavlene. Baghusene til ”mesterboligerne” har været anvendt som udhuse og stalde.		'''Nr. 24-58''' rummede mesterboligerne og Skæftergården, alle meget velbevarede og fredede. I en del af husene var der boliger og værksteder, men i forbindelse med Skæftergården '''(nr. 38-54)''' var de adskilte. De blev opført mellem 1769 og 1783 af bygmester Schram på foranledning af [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] efter dennes overtagelse af geværfabrikken i 1769. De var tiltænkt våbensmede fra udlandet, tyske og især vallonske, som blev hentet fra den fransktalende del af Belgien. Mesterboligerne var beregnet til to bøssemagermestre, som boede i den midterste del af husene, og værkstederne var i gavlene. Baghusene til ”mesterboligerne” har været anvendt som udhuse og stalde. Husene står i dag som dengang, bortset fra at dengang var kalket røde og i dag er kalket gule.

	Mesterboligerne (eller nogle af dem) blev muligvis allerede opført i perioden 1742-1765 under Stephen Hansen. Men de nævnes flest steder som opført mellem 1769 og 1783, altså i perioden med Schimmelmann. Samme problematik gør sig gældende i boliger fra '''nr. 4-8'''. Man kan måske forsigtigt konkludere, at hvis de eksisterede tidligere, er de ombyggede og forbedrede i så stor grad, at æren tilfalder Schimmelmann.		Mesterboligerne (eller nogle af dem) blev muligvis allerede opført i perioden 1742-1765 under Stephen Hansen. Men de nævnes flest steder som opført mellem 1769 og 1783, altså i perioden med Schimmelmann. Samme problematik gør sig gældende i boliger fra '''nr. 4-8'''. Man kan måske forsigtigt konkludere, at hvis de eksisterede tidligere, er de ombyggede og forbedrede i så stor grad, at æren tilfalder Schimmelmann.

Charlotte Fenger: Navn rettet

2018-07-19T12:08:35Z

Navn rettet

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2018, 12:08
Linje 89:		Linje 89:

	===Turbinehuset===		===Turbinehuset===
	Området over for '''Bondedammen''' har gennemgået ret store forandringer gennem tiderne i forhold til den øvrige del af Bøssemagergade. Det gælder især den del med mesterboligerne og videre op mod Bondedammen. Efter at vejdæmningen blev udført, blev Bondedammen opsamlingsdam fra de mange øvrige søer og damme i '''~~Hammermølleskov~~''' og [[Teglstrup Hegn]] med '''Bøgeholm Sø''' og [[Skindersø]] som de største.		Området over for '''Bondedammen''' har gennemgået ret store forandringer gennem tiderne i forhold til den øvrige del af Bøssemagergade. Det gælder især den del med mesterboligerne og videre op mod Bondedammen. Efter at vejdæmningen blev udført, blev Bondedammen opsamlingsdam fra de mange øvrige søer og damme i '''Hammermølle Skov''' og [[Teglstrup Hegn]] med '''Bøgeholm Sø''' og [[Skindersø]] som de største.

	Hvor '''Turbinehuset''' ligger i dag, lå '''”Den ny Hammermølle”''' fra 1738, hvis indre guldaldermaleren [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_nordisk_nyklassicisme/Constantin_Hansen Constantin Hansen] (1804-1880) har foreviget i 1859. Det var her, at en helt ny fabrik blev etableret til fremstilling af Remington Geværer. Turbinehuset er opført i 1896 som en del af den daværende bomuldsspinderi, senere lager for [[Hellebæk Klædefabrik]]. Fabrikken brændte totalt ned i 1943, sandsynligvis ved sabotage. Formentlig var der tale om, at nogle troede, at fabrikken havde noget med tyske uniformer at gøre. Man kan i dag se rester af fabrikkens murværk i dæmningen mod Bondedammen. Turbinehuset blev genopført i 1946 og er den eneste tilbageblevne bygning. Den ejes i dag af Naturstyrelsen (tidligere Skov- og Naturstyrelsen) og lejes af [http://www.hammermollen.dk/ Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening], som står for drift og vedligeholdelse.		Hvor '''Turbinehuset''' ligger i dag, lå '''”Den ny Hammermølle”''' fra 1738, hvis indre guldaldermaleren [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_nordisk_nyklassicisme/Constantin_Hansen Constantin Hansen] (1804-1880) har foreviget i 1859. Det var her, at en helt ny fabrik blev etableret til fremstilling af Remington Geværer. Turbinehuset er opført i 1896 som en del af den daværende bomuldsspinderi, senere lager for [[Hellebæk Klædefabrik]]. Fabrikken brændte totalt ned i 1943, sandsynligvis ved sabotage. Formentlig var der tale om, at nogle troede, at fabrikken havde noget med tyske uniformer at gøre. Man kan i dag se rester af fabrikkens murværk i dæmningen mod Bondedammen. Turbinehuset blev genopført i 1946 og er den eneste tilbageblevne bygning. Den ejes i dag af Naturstyrelsen (tidligere Skov- og Naturstyrelsen) og lejes af [http://www.hammermollen.dk/ Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening], som står for drift og vedligeholdelse.
Linje 101:		Linje 101:
	Bag ved disse boliger ligger '''"Pinsebakken"''' næsten i linje med oven for omtalte bajonetslibemølle. Pinsebakken knytter sig til en årlig pinsefest, som er kort omtalt i artikel om [[Kronborg Geværfabrik]].		Bag ved disse boliger ligger '''"Pinsebakken"''' næsten i linje med oven for omtalte bajonetslibemølle. Pinsebakken knytter sig til en årlig pinsefest, som er kort omtalt i artikel om [[Kronborg Geværfabrik]].

	Bøssemagergade fortsætter ved '''~~Hammermølleskov~~''', hvor en skovvej fører til den østlige side af [[Hammermøllen]]. Lige ved den skovvej munder [[Hellebækvej]] ud i Bøssemagergade. Ved siden af skovvejen mod øst ligger '''Hellebæk Kirkegård''' fra 1852, som blev udvidet i 1950. Den knytter sig til [[Hellebæk Kirke]], som blev bygget i 1920 til afløsning for et kapel i [[Hellebækgaard]] fra 1786.		Bøssemagergade fortsætter ved '''Hammermølle Skov''', hvor en skovvej fører til den østlige side af [[Hammermøllen]]. Lige ved den skovvej munder [[Hellebækvej]] ud i Bøssemagergade. Ved siden af skovvejen mod øst ligger '''Hellebæk Kirkegård''' fra 1852, som blev udvidet i 1950. Den knytter sig til [[Hellebæk Kirke]], som blev bygget i 1920 til afløsning for et kapel i [[Hellebækgaard]] fra 1786.

	Sidste del af Bøssemagergade fortsætter langs '''Kobberdammen''', inden den munder i skovvejen i [[Teglstrup Hegn]]. Den var i gamle dage hovedvejen langs vandsiden til [[Hellebæk]]. Lige før Kobberdammen ligger sidevejen [[Kobberdamsvej]], som munder ud i Bøssemagergade og rummer rækkehuse bygget i klædefabrikkens tid. Fra kirkegården og frem ligger boliger med husnumre fra '''nr. 71''' og slutter med '''nr. 81'''.		Sidste del af Bøssemagergade fortsætter langs '''Kobberdammen''', inden den munder i skovvejen i [[Teglstrup Hegn]]. Den var i gamle dage hovedvejen langs vandsiden til [[Hellebæk]]. Lige før Kobberdammen ligger sidevejen [[Kobberdamsvej]], som munder ud i Bøssemagergade og rummer rækkehuse bygget i klædefabrikkens tid. Fra kirkegården og frem ligger boliger med husnumre fra '''nr. 71''' og slutter med '''nr. 81'''.

Charlotte Fenger: /* En gade i Tikøb Sogn */ Mindre ændring

2018-03-11T10:18:15Z

En gade i Tikøb Sogn: Mindre ændring

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2018, 10:18
Linje 5:		Linje 5:

	===En gade i Tikøb Sogn===		===En gade i Tikøb Sogn===
	Hellebæk blev tidligt en industriby, og hele virksomheden var stort set centreret omkring Bøssemagergade. Byen [[Hellebæk]] hørte til under [[Tikøb \| Tikøb Sogn]], og denne gade var den eneste gade i dette sogn. Det siger noget om, hvor veletableret og anselig byen var. ~~Man koncentrerede produktionen~~ omkring håndvåben, herunder geværer og pistoler. Der blev ført mange krige langt op i tiden, som gjorde behovet for våben konstant. Derfor var det en vigtig industri. I en selvstændig artikel om [[Kronborg Geværfabrik]] kan man læse om den første industri gennem mange år. Efter geværfabrikkens lukning i 1870 blev [[Hellebæk Klædefabrik]] omdrejningspunkt for Hellebæks nye industri, og værkstederne blev omdannet til boliger. En selvstændig artikel fortæller om fabrikken og dens betydning for denne periode.		Hellebæk blev tidligt en industriby, og hele virksomheden var stort set centreret omkring Bøssemagergade. Byen [[Hellebæk]] hørte til under [[Tikøb \| Tikøb Sogn]], og denne gade var den eneste gade i dette sogn. Det siger noget om, hvor veletableret og anselig byen var. Under Christian 4. blev hele området kaldt for '''Hammermøllen'''. Produktionen blev efterhånden koncentreret omkring håndvåben, herunder geværer og pistoler. Der blev ført mange krige langt op i tiden, som gjorde behovet for våben konstant. Derfor var det en vigtig industri. I en selvstændig artikel om [[Kronborg Geværfabrik]] kan man læse om den første industri gennem mange år. Efter geværfabrikkens lukning i 1870 blev [[Hellebæk Klædefabrik]] omdrejningspunkt for Hellebæks nye industri, og værkstederne blev omdannet til boliger. En selvstændig artikel fortæller om fabrikken og dens betydning for denne periode.

	===Den gamle industrivej===		===Den gamle industrivej===

Charlotte Fenger: /* En gade i Tikøb Sogn */ Indledning

2018-03-10T09:27:08Z

En gade i Tikøb Sogn: Indledning

← Ældre version		Versionen fra 10. mar. 2018, 09:27
Linje 1:		Linje 1:
	~~===En gade i Tikøb Sogn===~~
	* 3150 Hellebæk		* 3150 Hellebæk
	* Bøssemagergade har fået sit navn efter beboerne, som var ansat på [[Kronborg Geværfabrik]].		* Bøssemagergade har fået sit navn efter beboerne, som var ansat på [[Kronborg Geværfabrik]].
Linje 5:		Linje 4:
	[[Billede:Nr6_Boessemagergade_1910.jpg\|right\|250px\|thumb\|Bøssemagergade 1910]]		[[Billede:Nr6_Boessemagergade_1910.jpg\|right\|250px\|thumb\|Bøssemagergade 1910]]

			===En gade i Tikøb Sogn===
	Hellebæk blev tidligt en industriby, og hele virksomheden var stort set centreret omkring Bøssemagergade. Byen [[Hellebæk]] hørte til under [[Tikøb \| Tikøb Sogn]], og denne gade var den eneste gade i dette sogn. Det siger noget om, hvor veletableret og anselig byen var. Man koncentrerede produktionen omkring håndvåben, herunder geværer og pistoler. Der blev ført mange krige langt op i tiden, som gjorde behovet for våben konstant. Derfor var det en vigtig industri. I en selvstændig artikel om [[Kronborg Geværfabrik]] kan man læse om den første industri gennem mange år. Efter geværfabrikkens lukning i 1870 blev [[Hellebæk Klædefabrik]] omdrejningspunkt for Hellebæks nye industri, og værkstederne blev omdannet til boliger. En selvstændig artikel fortæller om fabrikken og dens betydning for denne periode.		Hellebæk blev tidligt en industriby, og hele virksomheden var stort set centreret omkring Bøssemagergade. Byen [[Hellebæk]] hørte til under [[Tikøb \| Tikøb Sogn]], og denne gade var den eneste gade i dette sogn. Det siger noget om, hvor veletableret og anselig byen var. Man koncentrerede produktionen omkring håndvåben, herunder geværer og pistoler. Der blev ført mange krige langt op i tiden, som gjorde behovet for våben konstant. Derfor var det en vigtig industri. I en selvstændig artikel om [[Kronborg Geværfabrik]] kan man læse om den første industri gennem mange år. Efter geværfabrikkens lukning i 1870 blev [[Hellebæk Klædefabrik]] omdrejningspunkt for Hellebæks nye industri, og værkstederne blev omdannet til boliger. En selvstændig artikel fortæller om fabrikken og dens betydning for denne periode.

Charlotte Fenger: /* Mesterboligerne og Skæftergården */ Årstal rettet

2018-03-06T09:48:46Z

Mesterboligerne og Skæftergården: Årstal rettet

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2018, 09:48
Linje 52:		Linje 52:

	===Mesterboligerne og Skæftergården===		===Mesterboligerne og Skæftergården===
	'''Nr. 24-58''' rummede mesterboligerne og Skæftergården, alle meget velbevarede og fredede. I en del af husene var der boliger og værksteder, men i forbindelse med Skæftergården '''(nr. 38-54)''' var de adskilte. De blev opført mellem 1769 og 1783 af bygmester Schram på foranledning af [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] efter dennes overtagelse af geværfabrikken i ~~1768~~. De var tiltænkt bøssemagere fra udlandet, der især blev hentet fra Belgien. Mesterboligerne var beregnet til to bøssemagermestre, som boede i den midterste del af husene, og værkstederne var i gavlene. Baghusene til ”mesterboligerne” har været anvendt som udhuse og stalde.		'''Nr. 24-58''' rummede mesterboligerne og Skæftergården, alle meget velbevarede og fredede. I en del af husene var der boliger og værksteder, men i forbindelse med Skæftergården '''(nr. 38-54)''' var de adskilte. De blev opført mellem 1769 og 1783 af bygmester Schram på foranledning af [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] efter dennes overtagelse af geværfabrikken i 1769. De var tiltænkt bøssemagere fra udlandet, der især blev hentet fra Belgien. Mesterboligerne var beregnet til to bøssemagermestre, som boede i den midterste del af husene, og værkstederne var i gavlene. Baghusene til ”mesterboligerne” har været anvendt som udhuse og stalde.

	Mesterboligerne (eller nogle af dem) blev muligvis allerede opført i perioden 1742-1765 under Stephen Hansen. Men de nævnes flest steder som opført mellem 1769 og 1783, altså i perioden med Schimmelmann. Samme problematik gør sig gældende i boliger fra '''nr. 4-8'''. Man kan måske forsigtigt konkludere, at hvis de eksisterede tidligere, er de ombyggede og forbedrede i så stor grad, at æren tilfalder Schimmelmann.		Mesterboligerne (eller nogle af dem) blev muligvis allerede opført i perioden 1742-1765 under Stephen Hansen. Men de nævnes flest steder som opført mellem 1769 og 1783, altså i perioden med Schimmelmann. Samme problematik gør sig gældende i boliger fra '''nr. 4-8'''. Man kan måske forsigtigt konkludere, at hvis de eksisterede tidligere, er de ombyggede og forbedrede i så stor grad, at æren tilfalder Schimmelmann.

	'''Nr. 24''' ligger lidt for sig selv med facaden ud mod '''Skolestien''', den første bygning i rækken med oprindeligt værksted til den nærmeste mesterbolig. Nordfløjen blev tilføjet i 1854. Det var i denne ejendom, i '''”Besestuen”''', at våbnene blev ”beset” og godkendt til endelig aflevering af den kongelige kontrolofficer.		'''Nr. 24''' ligger lidt for sig selv med facaden ud mod '''Skolestien''', den første bygning i rækken med oprindeligt værksted til den nærmeste mesterbolig. Nordfløjen blev tilføjet i 1854. Det var i denne ejendom, i '''”Besestuen”''', at våbnene blev ”beset” og godkendt til endelig aflevering af den kongelige kontrolofficer.

	===Tinrækken og Tallerkenrækken===		===Tinrækken og Tallerkenrækken===

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-02-27T17:25:06Z

Links gennemgået

Charlotte Fenger: /* Bajonetslibemøllen */ Justering af placering

2017-10-26T12:45:30Z

Bajonetslibemøllen: Justering af placering

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2017, 12:45
Linje 74:		Linje 74:

	===Bajonetslibemøllen===		===Bajonetslibemøllen===
	'''Nr. 23''' er et hus beliggende i kløften neden for ~~vejen~~, ~~nord for Proberhuset~~. Det idylliske hus i skovbrynet blev opført i 1765 og var tidligere en bore- og slibemølle, hvor bajonetter og sabler blev afpudset. Huset rummede en bolig og en smedje, der lå i en vinkelbygning ud til Hellebækken. En spindemølle blev senere etableret her. Bygningen var så stærkt forfalden, at den var tæt på nedrivning. Ved privat mellemkomst blev den i 1977 sat gennemgribende og smukt i stand med udnyttet tagetage samt kviste. På grunden lå tidligere også en vognport og et lille skomagerværksted.		'''Nr. 23''' er et hus beliggende lavt i kløften neden for Bøssemagergade. Det ligger ud for kuskeboligen i nr. 62, mellem Hammermøllen og Turbinehuset, men en anelse mod vest i forhold til disse. Det idylliske hus i skovbrynet blev opført i 1765 og var tidligere en bore- og slibemølle, hvor bajonetter og sabler blev afpudset. Huset rummede en bolig og en smedje, der lå i en vinkelbygning ud til Hellebækken. En spindemølle blev senere etableret her. Bygningen var så stærkt forfalden, at den var tæt på nedrivning. Ved privat mellemkomst blev den i 1977 sat gennemgribende og smukt i stand med udnyttet tagetage samt kviste. På grunden lå tidligere også en vognport og et lille skomagerværksted.

	===Trompetérbakken ===		===Trompetérbakken ===

Charlotte Fenger: /* Tinrækken og Tallerkenrækken */

2017-09-18T13:08:20Z

Tinrækken og Tallerkenrækken

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2017, 13:08
Linje 61:		Linje 61:
	Mesterboligerne fra '''nr. 26-48''' med facade ud mod Bøssemagergade danner en smuk helhed og blev i folkemunde kaldt ”Tallerkenrækken”. Denne betegnelse skal sammenholdes med ”Tinrækken” i '''nr. 3-13''', nævnt oven for i denne artikel. Det var en folkelig markering af den sociale placering i samfundet, idet tallerkener af porcelæn blev regnet for at være finere end de simple tintallerkener.		Mesterboligerne fra '''nr. 26-48''' med facade ud mod Bøssemagergade danner en smuk helhed og blev i folkemunde kaldt ”Tallerkenrækken”. Denne betegnelse skal sammenholdes med ”Tinrækken” i '''nr. 3-13''', nævnt oven for i denne artikel. Det var en folkelig markering af den sociale placering i samfundet, idet tallerkener af porcelæn blev regnet for at være finere end de simple tintallerkener.

	'''Nr. 30''' rummede et '''ismejeri''', som lukkede i 1950’erne. Dammen over for blev på grund af ismejeriet kaldt for '''"Mælkedammen"'''. Her skar man isblokke til isskabe, før køleskabe vandt indpas. Dammen hed oprindelig '''~~”Ranzy’s~~ Dam”''', opkaldt efter en bøssemagermester.		'''Nr. 30''' rummede et '''ismejeri''', som lukkede i 1950’erne. Dammen over for blev på grund af ismejeriet kaldt for '''"Mælkedammen"'''. Her skar man isblokke til isskabe, før køleskabe vandt indpas. Dammen hed oprindelig '''”Ransy’s Dam”''', opkaldt efter en bøssemagermester.

	'''Nr. 32''' fungerede som den offentlige '''Hellebæk Skole''' fra 1818-1876 indtil den nye, selvstændige skole blev opført samme år. Den blev også benævnt Bøssemagernes Skole.		'''Nr. 32''' fungerede som den offentlige '''Hellebæk Skole''' fra 1818-1876 indtil den nye, selvstændige skole blev opført samme år. Den blev også benævnt Bøssemagernes Skole.

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2018, 17:25
Linje 13:		Linje 13:

	===Bøssemagergade fra Nordre Strandvej===		===Bøssemagergade fra Nordre Strandvej===
	'''Nr.1''' rummede i tidligere tider [[Hellebæk Kro]], beliggende på hjørnet af [[Nordre Strandvej]] med adresse i Bøssemagergade nr. 1. Bygningen blev opført mellem 1742 og 1765 til en bøssemager og en skæfter, inden den blev omdannet til kro. Det var i den periode, hvor [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen] (1701-1770) havde overtaget [[Hellebækgaard]] med alt hvad dertil hørte. Han fik den gamle og hensygnende geværfabrik, herefter benævnt [[Kronborg Geværfabrik]], på fode igen. Han blev enormt betydningsfuld for Hellebæk og fik kongelig bevilling til at drive en kro.		'''Nr.1''' rummede i tidligere tider [[Hellebæk Kro]], beliggende på hjørnet af [[Nordre Strandvej]] med adresse i Bøssemagergade nr. 1. Bygningen blev opført mellem 1742 og 1765 til en bøssemager og en skæfter, inden den blev omdannet til kro. Det var i den periode, hvor [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Stephen_Hansen Stephen Hansen] (1701-1770) havde overtaget [[Hellebækgaard]] med alt hvad dertil hørte. Han fik den gamle og hensygnende geværfabrik, herefter benævnt [[Kronborg Geværfabrik]], på fode igen. Han blev enormt betydningsfuld for Hellebæk og fik kongelig bevilling til at drive en kro.

	Hellebæk Kro fik privilegier i 1769 og er omtalt i en selvstændig artikel. Til kroens historie knytter sig også, at [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Danske_skuespillere/Johanne_Luise_Heiberg Johanne Luise Heiberg] opholdt sig her i 1847 og har skrevet et afsnit om opholdet i sine erindringer. Hvordan hun gjorde [[Anes Hus]] kendt, kan man læse om i en selvstændig artikel. I dag er bygningen i Bøssemagergade omdannet til ejerlejligheder.		Hellebæk Kro fik privilegier i 1769 og er omtalt i en selvstændig artikel. Til kroens historie knytter sig også, at [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Danske_skuespillere/Johanne_Luise_Heiberg Johanne Luise Heiberg] opholdt sig her i 1847 og har skrevet et afsnit om opholdet i sine erindringer. Hvordan hun gjorde [[Anes Hus]] kendt, kan man læse om i en selvstændig artikel. I dag er bygningen i Bøssemagergade omdannet til ejerlejligheder.

	[[Billede:Nr11_Kobmand1921.jpg\|250px\|right\|thumb\|Købmanden 1921]]		[[Billede:Nr11_Kobmand1921.jpg\|250px\|right\|thumb\|Købmanden 1921]]
Linje 44:		Linje 44:
	'''Nr. 19''' er Proberhuset med den karakteristiske skorsten, opført i 1847, beliggende over for mesterboligerne. Det udmærker sig ved at være det ældste proberhus i Danmark, muligvis endda i Europa. Den enestående og nu fredede bygning blev reddet fra nedrivning og restaureret gennemgribende i 1956. Bygningens anvendelse er omtalt i en artikel om [[Kronborg Geværfabrik]].		'''Nr. 19''' er Proberhuset med den karakteristiske skorsten, opført i 1847, beliggende over for mesterboligerne. Det udmærker sig ved at være det ældste proberhus i Danmark, muligvis endda i Europa. Den enestående og nu fredede bygning blev reddet fra nedrivning og restaureret gennemgribende i 1956. Bygningens anvendelse er omtalt i en artikel om [[Kronborg Geværfabrik]].

	Mange kasserede løb findes som vinduesgitre i Helsingør, men også nogle kan ses i Hellebæk: bl.a. i et kældervindue på [[Caroline Mathildes Vej]] 2, som vender ud mod Bøssemagergade omkring det gamle bytorv og i et kældervindue i [[Hellebækgaard]], som vender ud mod havesiden mod vest.		Mange kasserede løb findes som vinduesgitre i Helsingør, men også nogle kan ses i Hellebæk: bl.a. i et kældervindue i nr. 2 på [[Caroline Mathildes Vej]] , som vender ud mod Bøssemagergade omkring det gamle bytorv og i et kældervindue i [[Hellebækgaard]], som vender ud mod havesiden mod vest.

	Der har været andre proberhuse før dette fra 1847: et lå i slugten ved Bondedammen; et andet i Bøssemagergade nr. 22 mellem mesterboligerne og Hellebækdammen, men de eksisterer ikke mere.		Der har været andre proberhuse før dette fra 1847: et lå i slugten ved Bondedammen; et andet i Bøssemagergade nr. 22 mellem mesterboligerne og Hellebækdammen, men de eksisterer ikke mere.
Linje 65:		Linje 65:
	'''Nr. 32''' fungerede som den offentlige '''Hellebæk Skole''' fra 1818-1876 indtil den nye, selvstændige skole blev opført samme år. Den blev også benævnt Bøssemagernes Skole.		'''Nr. 32''' fungerede som den offentlige '''Hellebæk Skole''' fra 1818-1876 indtil den nye, selvstændige skole blev opført samme år. Den blev også benævnt Bøssemagernes Skole.

	'''Nr. 34''' fungerede som privatskole fra 1886-1896. Den blev drevet af Marie Moldenhawer, datter af administrator Wilhelm Moldenhawer (nævnt under administratorboligen i '''nr. 60''' neden for).		'''Nr. 34''' fungerede som privatskole fra 1886-1896. Den blev drevet af '''Marie Moldenhawer''', datter af administrator '''Wilhelm Moldenhawer''' (nævnt under administratorboligen i '''nr. 60''' neden for).

	'''Nr. 38-48''' var '''Skæftergården''', som kun rummede boliger på hver seks fag til seks skæftere. Derfor er boligerne smallere end de andre mesterboliger med lavere nummerering beliggende før jernbaneoverskæringen.		'''Nr. 38-48''' var '''Skæftergården''', som kun rummede boliger på hver seks fag til seks skæftere. Derfor er boligerne smallere end de andre mesterboliger med lavere nummerering beliggende før jernbaneoverskæringen.
Linje 78:		Linje 78:
	===Trompetérbakken ===		===Trompetérbakken ===
	[[Billede:Nr19 trompeterbakke1860.jpg\|225px\|right\|thumb\|Trompeterbakken 1860]]		[[Billede:Nr19 trompeterbakke1860.jpg\|225px\|right\|thumb\|Trompeterbakken 1860]]
	Trompetérbakken kaldtes bakken, som tager sin begyndelse lidt før '''nr. 60''' og når toppen, hvor Bøssemagergade svinger omkring [[Bondedammen]]. At den blev kaldt således, kan have sin forklaring i, at postvognen i fordums tid meldte sin ankomst til byen ved et trompetsignal her fra.		Trompetérbakken kaldtes bakken, som tager sin begyndelse lidt før '''nr. 60''' og når toppen, hvor Bøssemagergade svinger omkring '''Bondedammen''']. At den blev kaldt således, kan have sin forklaring i, at postvognen i fordums tid meldte sin ankomst til byen ved et trompetsignal her fra.

	'''Nr. 60''' blev opført mellem 1811 og 1823 som administratorbolig for [[Det Schimmelmannske Fideikommis]], som indtil da var blevet administreret fra København. Fra dette sted er der en smuk udsigt ud over boligrækkerne mod [[Nordre Strandvej]]. I dette hus boede bl.a. en lokalhistorisk ”berømt” administrator, [[Wilhelm ~~August Daniel~~ Moldenhawer]] (nævnt i forbindelse med '''nr. 34'''). Han fungerede som administrator fra 1857-1917, blev kaldt ”Kongen af Hellebæk” og var kendt for sit stridbare sind. Et samtidigt udhus er nu nedrevet. Tværbygningen blev tilføjet senere og anvendt som kontorlokaler. Bag ved administratorboligen ligger Store Mørkedam, som nu er tilgroet.		'''Nr. 60''' blev opført mellem 1811 og 1823 som administratorbolig for [[Det Schimmelmannske Fideikommis]], som indtil da var blevet administreret fra København. Fra dette sted er der en smuk udsigt ud over boligrækkerne mod [[Nordre Strandvej]]. I dette hus boede bl.a. en lokalhistorisk ”berømt” administrator, [[Wilhelm Moldenhawer]] (nævnt i forbindelse med '''nr. 34'''). Han fungerede som administrator fra 1857-1917, blev kaldt ”Kongen af Hellebæk” og var kendt for sit stridbare sind. Et samtidigt udhus er nu nedrevet. Tværbygningen blev tilføjet senere og anvendt som kontorlokaler. Bag ved administratorboligen ligger Store Mørkedam, som nu er tilgroet.

	'''Nr. 62''' rummede '''kuskeboligen''', som var knyttet til administratorboligen. Den gamle vej støder til Bøssemagergade omkring nr. 62, hvorfra de to vejes forløb formodentlig er identiske. Her boede den kendte fuglemaler [http://www.leifrydeng.dk/biografien Leif Rydeng] (1913-1975) med sin hustru Lotte fra 1960. Hun med en antikvitetshandel i den ene ende af huset og han med sit atelier på 1. sal. I 1975 omkom begge ved en trafikulykke ved Esrum Sø, forårsaget af en spitbilist.		'''Nr. 62''' rummede '''kuskeboligen''', som var knyttet til administratorboligen. Den gamle vej støder til Bøssemagergade omkring nr. 62, hvorfra de to vejes forløb formodentlig er identiske. Her boede den kendte fuglemaler [http://www.leifrydeng.dk/biografien Leif Rydeng] (1913-1975) med sin hustru Lotte fra 1960. Hun med en antikvitetshandel i den ene ende af huset og han med sit atelier på 1. sal. I 1975 omkom begge ved en trafikulykke ved Esrum Sø, forårsaget af en spitbilist.
Linje 89:		Linje 89:

	===Turbinehuset===		===Turbinehuset===
	Området over for [[Bondedammen]] har gennemgået ret store forandringer gennem tiderne i forhold til den øvrige del af Bøssemagergade. Det gælder især den del med mesterboligerne og videre op mod Bondedammen. Efter at vejdæmningen blev udført, blev Bondedammen opsamlingsdam fra de mange øvrige søer og damme i ~~[[Hammermølleskoven]]~~ og [[Teglstrup Hegn]] med [[Bøgeholm Sø]] og [[Skindersø]] som de største.		Området over for '''Bondedammen''' har gennemgået ret store forandringer gennem tiderne i forhold til den øvrige del af Bøssemagergade. Det gælder især den del med mesterboligerne og videre op mod Bondedammen. Efter at vejdæmningen blev udført, blev Bondedammen opsamlingsdam fra de mange øvrige søer og damme i '''Hammermølleskov''' og [[Teglstrup Hegn]] med '''Bøgeholm Sø''' og [[Skindersø]] som de største.

	Hvor '''Turbinehuset''' ligger i dag, lå '''”Den ny Hammermølle”''' fra 1738, hvis indre guldaldermaleren [http://~~www.~~denstoredanske.dk/~~index.php?title=~~Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst~~%2C_nordisk_nyklassicisme~~/Constantin_Hansen Constantin Hansen] (1804-1880) har foreviget i 1859. Det var her, at en helt ny fabrik blev etableret til fremstilling af ~~Remingtongeværer~~. Turbinehuset er opført i 1896 som en del af den daværende bomuldsspinderi, senere lager for [[Hellebæk Klædefabrik]]. Fabrikken brændte totalt ned i 1943, sandsynligvis ved sabotage. Formentlig var der tale om, at nogle troede, at fabrikken havde noget med tyske uniformer at gøre. Man kan i dag se rester af fabrikkens murværk i dæmningen mod Bondedammen. Turbinehuset blev genopført i 1946 og er den eneste tilbageblevne bygning. Den ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen og lejes af Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, som står for drift og vedligeholdelse.		Hvor '''Turbinehuset''' ligger i dag, lå '''”Den ny Hammermølle”''' fra 1738, hvis indre guldaldermaleren [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_nordisk_nyklassicisme/Constantin_Hansen Constantin Hansen] (1804-1880) har foreviget i 1859. Det var her, at en helt ny fabrik blev etableret til fremstilling af Remington Geværer. Turbinehuset er opført i 1896 som en del af den daværende bomuldsspinderi, senere lager for [[Hellebæk Klædefabrik]]. Fabrikken brændte totalt ned i 1943, sandsynligvis ved sabotage. Formentlig var der tale om, at nogle troede, at fabrikken havde noget med tyske uniformer at gøre. Man kan i dag se rester af fabrikkens murværk i dæmningen mod Bondedammen. Turbinehuset blev genopført i 1946 og er den eneste tilbageblevne bygning. Den ejes i dag af Naturstyrelsen (tidligere Skov- og Naturstyrelsen) og lejes af [http://www.hammermollen.dk/ Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening], som står for drift og vedligeholdelse.

	En model af Hellebæk by, som den så ud i 1823, findes i øverste etage af Turbinehuset (se fotos under eksterne links). I underetagen er Hellebæk Vandkraftværk, et af Danmarks mindste. Her kan man få indblik i fortidens miljøvenlige energiproduktion med en beskeden produktionsmængde, sammenlignet med moderne kraftværker. Dog kan en tredjedel af hele elforbruget på Hammermøllen og i Turbinehuset på et år produceres her.		En model af Hellebæk by, som den så ud i 1823, findes i øverste etage af Turbinehuset (se fotos under eksterne links). I underetagen er Hellebæk Vandkraftværk, et af Danmarks mindste. Her kan man få indblik i fortidens miljøvenlige energiproduktion med en beskeden produktionsmængde, sammenlignet med moderne kraftværker. Dog kan en tredjedel af hele elforbruget på Hammermøllen og i Turbinehuset på et år produceres her.
Linje 101:		Linje 101:
	Bag ved disse boliger ligger '''"Pinsebakken"''' næsten i linje med oven for omtalte bajonetslibemølle. Pinsebakken knytter sig til en årlig pinsefest, som er kort omtalt i artikel om [[Kronborg Geværfabrik]].		Bag ved disse boliger ligger '''"Pinsebakken"''' næsten i linje med oven for omtalte bajonetslibemølle. Pinsebakken knytter sig til en årlig pinsefest, som er kort omtalt i artikel om [[Kronborg Geværfabrik]].

	Bøssemagergade fortsætter ved ~~[[Hammermølleskoven]]~~, hvor en skovvej fører til den østlige side af [[Hammermøllen]]. Lige ved den skovvej munder [[Hellebækvej]] ud i Bøssemagergade. Ved siden af skovvejen mod øst ligger [[Hellebæk Kirkegård]] fra 1852, som blev udvidet i 1950. Den knytter sig til [[Hellebæk Kirke]], som blev bygget i 1920 til afløsning for et kapel i [[Hellebækgaard]] fra 1786.		Bøssemagergade fortsætter ved '''Hammermølleskov''', hvor en skovvej fører til den østlige side af [[Hammermøllen]]. Lige ved den skovvej munder [[Hellebækvej]] ud i Bøssemagergade. Ved siden af skovvejen mod øst ligger '''Hellebæk Kirkegård''' fra 1852, som blev udvidet i 1950. Den knytter sig til [[Hellebæk Kirke]], som blev bygget i 1920 til afløsning for et kapel i [[Hellebækgaard]] fra 1786.

	Sidste del af Bøssemagergade fortsætter langs [[Kobberdammen]], inden den munder i skovvejen i [[Teglstrup Hegn]]. Den var i gamle dage hovedvejen langs vandsiden til [[Hellebæk]]. Lige før Kobberdammen ligger sidevejen [[Kobberdamsvej]], som munder ud i Bøssemagergade og rummer rækkehuse bygget i klædefabrikkens tid. Fra kirkegården og frem ligger boliger med husnumre fra '''nr. 71''' og slutter med '''nr. 81'''.		Sidste del af Bøssemagergade fortsætter langs '''Kobberdammen''', inden den munder i skovvejen i [[Teglstrup Hegn]]. Den var i gamle dage hovedvejen langs vandsiden til [[Hellebæk]]. Lige før Kobberdammen ligger sidevejen [[Kobberdamsvej]], som munder ud i Bøssemagergade og rummer rækkehuse bygget i klædefabrikkens tid. Fra kirkegården og frem ligger boliger med husnumre fra '''nr. 71''' og slutter med '''nr. 81'''.

	===Eksterne links===		===Eksterne links===
	~~[http://billedsamling.hellebaek-aalsgaard.dk/#7.0 Billeder af Bøssemagergade fra Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forenings billedarkiv]~~

	[http://fotosamling.hellebaek-aalsgaard.dk/#!home Samlet billedarkiv fra Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forening]		[http://fotosamling.hellebaek-aalsgaard.dk/#!home Samlet billedarkiv fra Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forening]

Linje 113:		Linje 111:

	[https://www.google.dk/search?q=Helleb%C3%A6k+bymodel&sa=X&tbm=isch&tbo=u&source=univ&ved=0ahUKEwiAuJm0yqTVAhWoFZoKHc_kCtIQsAQINQ&biw=1301&bih=590&dpr=1.05 Billeder af Hellebæk bymodel]		[https://www.google.dk/search?q=Helleb%C3%A6k+bymodel&sa=X&tbm=isch&tbo=u&source=univ&ved=0ahUKEwiAuJm0yqTVAhWoFZoKHc_kCtIQsAQINQ&biw=1301&bih=590&dpr=1.05 Billeder af Hellebæk bymodel]

	~~[https://www.kulturarv.dk/mussam/Tilknyttede.action;jsessionid=AA414508C59C22ACF9D4BDEED2AB32AA?parentId=384737&listType=genstand&parentType=sag Carl Bosevangs lokalhistoriske malerier]~~

	===Litteratur===		===Litteratur===