Øresundstoldens baggrund - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Billede forstørret

2024-02-29T09:56:28Z

Billede forstørret

← Ældre version		Versionen fra 29. feb. 2024, 09:56
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Kronborg.jpg\|right\|thumb\|~~400px~~\|Helsingør efter Braun og Hogenbergs "Civitates Orbis Terrarum" fra ca. 1590.]]		[[Billede:Kronborg.jpg\|right\|thumb\|600px\|Helsingør efter Braun og Hogenbergs "Civitates Orbis Terrarum" fra ca. 1590.]]
	===Indledning===		===Indledning===
	I denne artikel gives et rids over den historiske baggrund for Øresundstolden. At valget faldt på [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Sj%C3%A6lland/Sj%C3%A6lland_-_byer/Helsing%C3%B8r Helsingør] som opkrævningssted, var naturligvis ikke tilfældigt. I en artikel om [[Øresundstolden og Helsingør]] forsøges en indkredsning af dens indflydelse og påvirkning af byen i perioden fra 1429-1857 samt lidt om udviklingen i byen i årene efter dens ophør.		I denne artikel gives et rids over den historiske baggrund for Øresundstolden. At valget faldt på [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Sj%C3%A6lland/Sj%C3%A6lland_-_byer/Helsing%C3%B8r Helsingør] som opkrævningssted, var naturligvis ikke tilfældigt. I en artikel om [[Øresundstolden og Helsingør]] forsøges en indkredsning af dens indflydelse og påvirkning af byen i perioden fra 1429-1857 samt lidt om udviklingen i byen i årene efter dens ophør.

Charlotte Fenger: /* Sildene i Øresund og Skånemarkederne */ Mindre rettelse

2021-06-16T11:29:42Z

Sildene i Øresund og Skånemarkederne: Mindre rettelse

← Ældre version		Versionen fra 16. jun. 2021, 11:29
Linje 28:		Linje 28:
	En form for afgift til den danske konge fra sildemarkederne har formentlig eksisteret ret tidligt. Men i 1251 fastsatte Kong Abel en afgift af [http://denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./S%C3%B8fart/Sejlskibe_og_mindre_b%C3%A5de/ummelandsfarere ”Ummelandsfarere”], som havde rundet Skagen. Til gengæld fik ret til selv at bjerge deres egne skibe, hvis de strandede i danske farvande, en stor risiko i 1200-tallet. Så tidligt som begyndelsen af 1200-tallet lykkedes det for nederlandske fartøjer at sejle nord om Skagen. Derved åbnede de Østersøhandelen, der hidtil overvejende var foregået over land. Silden var gennem middelalderen den alt dominerende handelsvare og omdrejningspunktet for Østersøen. Omkring midten af 1200-tallet havde Hansestæderne fået kontrol over fiskemarkederne.		En form for afgift til den danske konge fra sildemarkederne har formentlig eksisteret ret tidligt. Men i 1251 fastsatte Kong Abel en afgift af [http://denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./S%C3%B8fart/Sejlskibe_og_mindre_b%C3%A5de/ummelandsfarere ”Ummelandsfarere”], som havde rundet Skagen. Til gengæld fik ret til selv at bjerge deres egne skibe, hvis de strandede i danske farvande, en stor risiko i 1200-tallet. Så tidligt som begyndelsen af 1200-tallet lykkedes det for nederlandske fartøjer at sejle nord om Skagen. Derved åbnede de Østersøhandelen, der hidtil overvejende var foregået over land. Silden var gennem middelalderen den alt dominerende handelsvare og omdrejningspunktet for Østersøen. Omkring midten af 1200-tallet havde Hansestæderne fået kontrol over fiskemarkederne.

	'''Adam af Bremen''' (ca.1040-ca.1081) fortæller i sin [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Historieteori_og_-videnskab/Historikere_i_middelalderen,_Europa/Adam_af_Bremen krønike], at fisken lod sig øse med de bare næver. Adam af Bremen (ca.1040-ca.1081) var en tysk [https://da.wikipedia.org/wiki/Kannik kannik] og historiker. I Saxos krønike [http://denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Personer/Saxo ”Gesta Danorum”]forlyder det, at skibene sad fast i sildestimerne. Hvis man satte en lanse eller en økse mellem sildene, ville den blive stående i opret i vandet'''Saxo Grammaticus''' var en dansk skriver og historiker, som blev født ca.1160 og døde på et tidspunkt efter 1208, men som man i øvrigt ikke ved så meget om. Fra omkring sankthans stod silden tæt, og højsæsonen for og Skånemarkederne og sildefiskeriet lå fra slutningen af august til begyndelsen af november. Sildefiskeriet kunne udøves af alle, kun strandene med markederne var kongens. I denne hektiske periode deltog også folk fra andre erhverv end fiskeri. Mange mennesker var beskæftiget ved landbrug. For at få en ekstra fortjeneste deltog bønder, drenge, piger og koner, som kunne undværes et stykke tid efter at høsten var overstået. Der været et gevaldigt leben og meget stor aktivitet på et		'''Adam af Bremen''' (ca.1040-ca.1081) fortæller i sin [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Historieteori_og_-videnskab/Historikere_i_middelalderen,_Europa/Adam_af_Bremen krønike], at fisken lod sig øse med de bare næver. Adam af Bremen (ca.1040-ca.1081) var en tysk [https://da.wikipedia.org/wiki/Kannik kannik] og historiker. I Saxos krønike [http://denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Personer/Saxo ”Gesta Danorum”]forlyder det, at skibene sad fast i sildestimerne. Hvis man satte en lanse eller en økse mellem sildene, ville den blive stående i opret i vandet. '''Saxo Grammaticus''' var en dansk skriver og historiker, som blev født ca.1160 og døde på et tidspunkt efter 1208, men som man i øvrigt ikke ved så meget om. Fra omkring sankthans stod silden tæt, og højsæsonen for og Skånemarkederne og sildefiskeriet lå fra slutningen af august til begyndelsen af november. Sildefiskeriet kunne udøves af alle, kun strandene med markederne var kongens. I denne hektiske periode deltog også folk fra andre erhverv end fiskeri. Mange mennesker var beskæftiget ved landbrug. For at få en ekstra fortjeneste deltog bønder, drenge, piger og koner, som kunne undværes et stykke tid efter at høsten var overstået. Der været et gevaldigt leben og meget stor aktivitet på et
	[http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Velstands_krise_og_tusind_baghold/Tiden_og_stedet/Det_%C3%B8konomiske_liv/Sk%C3%A5nemarkedet skånemarked].		[http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Velstands_krise_og_tusind_baghold/Tiden_og_stedet/Det_%C3%B8konomiske_liv/Sk%C3%A5nemarkedet skånemarked].

Charlotte Fenger: /* Krig og fred */

2018-02-25T14:27:10Z

Krig og fred

← Ældre version		Versionen fra 25. feb. 2018, 14:27
Linje 32:		Linje 32:

	===Krig og fred===		===Krig og fred===
	[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Valdemar_4._Atterdag Valdemar Atterdag]] satsede højt og førte en aggressiv og hårdhændet politik. Den første krig med Hansestæderne i begyndelsen af 1360’erne vandt han. Han tilkendegav sin hånlige holdning til Hansestæderne ved at placere en gås på toppen af borgtårnet i Vordingborg, som har givet navn til [https://www.danmarksborgcenter.dk/da/om-os/borgens-historie Gåsetårnet]. Den anden krig med Hansestæderne tabte Valdemar Atterdag og måtte i 1370 indgå en [https://no.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Stralsund fredsaftale i Stralsund]. De vigtigste punkter ved freden var, at Hansestæderne fik udstrakte friheder på Skånemarkederne og som garanti overdraget alle skånske borge på den østlige side af Øresund i en periode på 15 år. Hansestæderne fik ret til to tredjedele af indtægterne fra Skånemarkederne, som fra i dette tidsrum blev administreret fra Helsingborg.		[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Valdemar_4._Atterdag Valdemar Atterdag] satsede højt og førte en aggressiv og hårdhændet politik. Den første krig med Hansestæderne i begyndelsen af 1360’erne vandt han. Han tilkendegav sin hånlige holdning til Hansestæderne ved at placere en gås på toppen af borgtårnet i Vordingborg, som har givet navn til [https://www.danmarksborgcenter.dk/da/om-os/borgens-historie Gåsetårnet]. Den anden krig med Hansestæderne tabte Valdemar Atterdag og måtte i 1370 indgå en [https://no.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Stralsund fredsaftale i Stralsund]. De vigtigste punkter ved freden var, at Hansestæderne fik udstrakte friheder på Skånemarkederne og som garanti overdraget alle skånske borge på den østlige side af Øresund i en periode på 15 år. Hansestæderne fik ret til to tredjedele af indtægterne fra Skånemarkederne, som fra i dette tidsrum blev administreret fra Helsingborg.

	Da de 15 år var gået, var Hansestæderne ikke til sinds at overholde deres aftale om at levere de skånske besiddelser og afgiftsrettigheder tilbage. De mente, at danskerne havde støttet de mange sørøvere, som huserede på den tid og krævede derfor en krigserstatning. Overdragelsen trak derfor i langdrag. Hansestædernes indtægter fra Skånemarkederne opvejede ikke udgifterne, og det blev i sidste ende til Danmarks fordel. Som formynder for sin 14-årige søn Oluf blev det Valdemar Atterdags datter [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Margrete_1. Margrethe], ”Nordens Fuldmægtige Frue og Husbonde”, der med politisk kløgt udnyttede situationen. Hun fik med såvel trusler om krig og overtalelse Hansestæderne til at makke ret og give afkald på krigserstatningen.		Da de 15 år var gået, var Hansestæderne ikke til sinds at overholde deres aftale om at levere de skånske besiddelser og afgiftsrettigheder tilbage. De mente, at danskerne havde støttet de mange sørøvere, som huserede på den tid og krævede derfor en krigserstatning. Overdragelsen trak derfor i langdrag. Hansestædernes indtægter fra Skånemarkederne opvejede ikke udgifterne, og det blev i sidste ende til Danmarks fordel. Som formynder for sin 14-årige søn Oluf blev det Valdemar Atterdags datter [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Margrete_1. Margrethe], ”Nordens Fuldmægtige Frue og Husbonde”, der med politisk kløgt udnyttede situationen. Hun fik med såvel trusler om krig og overtalelse Hansestæderne til at makke ret og give afkald på krigserstatningen.

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-02-25T14:22:48Z

Links gennemgået

Charlotte Fenger: /* Krig og fred */ Link ændret

2018-02-21T12:19:19Z

Krig og fred: Link ændret

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2018, 12:19
Linje 32:		Linje 32:

	===Krig og fred===		===Krig og fred===
	[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Valdemar_4._Atterdag Valdemar Atterdag]] satsede højt og førte en aggressiv og hårdhændet politik. Den første krig med Hansestæderne i begyndelsen af 1360’erne vandt han. Han tilkendegav sin hånlige holdning til Hansestæderne ved at placere en gås på toppen af borgtårnet i Vordingborg, som har givet navn til [https://www.danmarksborgcenter.dk/da/om-os/borgens-historie Gåsetårnet]. Den anden krig med Hansestæderne tabte Valdemar Atterdag og måtte i 1370 indgå en [~~http~~://~~denstoredanske~~.~~dk/Danmarkshistorien/Velstands_krise_og_tusind_baghold/Velstands_krise~~/~~Valdemar_Atterdag_p%C3%A5_magtens_h%C3%B8jde~~/~~Stralsundfreden_1370~~ fredsaftale i Stralsund]. De vigtigste punkter ved freden var, at Hansestæderne fik udstrakte friheder på Skånemarkederne og som garanti overdraget alle skånske borge på den østlige side af Øresund i en periode på 15 år. Hansestæderne fik ret til to tredjedele af indtægterne fra Skånemarkederne, som fra i dette tidsrum blev administreret fra Helsingborg.		[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Valdemar_4._Atterdag Valdemar Atterdag]] satsede højt og førte en aggressiv og hårdhændet politik. Den første krig med Hansestæderne i begyndelsen af 1360’erne vandt han. Han tilkendegav sin hånlige holdning til Hansestæderne ved at placere en gås på toppen af borgtårnet i Vordingborg, som har givet navn til [https://www.danmarksborgcenter.dk/da/om-os/borgens-historie Gåsetårnet]. Den anden krig med Hansestæderne tabte Valdemar Atterdag og måtte i 1370 indgå en [https://no.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Stralsund fredsaftale i Stralsund]. De vigtigste punkter ved freden var, at Hansestæderne fik udstrakte friheder på Skånemarkederne og som garanti overdraget alle skånske borge på den østlige side af Øresund i en periode på 15 år. Hansestæderne fik ret til to tredjedele af indtægterne fra Skånemarkederne, som fra i dette tidsrum blev administreret fra Helsingborg.

	Da de 15 år var gået, var Hansestæderne ikke til sinds at overholde deres aftale om at levere de skånske besiddelser og afgiftsrettigheder tilbage. De mente, at danskerne havde støttet de mange sørøvere, som huserede på den tid og krævede derfor en krigserstatning. Overdragelsen trak derfor i langdrag. Hansestædernes indtægter fra Skånemarkederne opvejede ikke udgifterne, og det blev i sidste ende til Danmarks fordel. Som formynder for sin 14-årige søn Oluf blev det Valdemar Atterdags datter [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/margrethe-1-1353-1412/ Margrethe], ”Nordens Fuldmægtige Frue og Husbonde”, der med politisk kløgt udnyttede situationen. Hun fik med såvel trusler om krig og overtalelse Hansestæderne til at makke ret og give afkald på krigserstatningen.		Da de 15 år var gået, var Hansestæderne ikke til sinds at overholde deres aftale om at levere de skånske besiddelser og afgiftsrettigheder tilbage. De mente, at danskerne havde støttet de mange sørøvere, som huserede på den tid og krævede derfor en krigserstatning. Overdragelsen trak derfor i langdrag. Hansestædernes indtægter fra Skånemarkederne opvejede ikke udgifterne, og det blev i sidste ende til Danmarks fordel. Som formynder for sin 14-årige søn Oluf blev det Valdemar Atterdags datter [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/margrethe-1-1353-1412/ Margrethe], ”Nordens Fuldmægtige Frue og Husbonde”, der med politisk kløgt udnyttede situationen. Hun fik med såvel trusler om krig og overtalelse Hansestæderne til at makke ret og give afkald på krigserstatningen.

	===De magtfulde Hansestæder===		===De magtfulde Hansestæder===

Charlotte Fenger: Links gennemgået

2018-02-18T11:04:17Z

Links gennemgået

Vis ændringer

Charlotte Fenger: /* Litteraturhenvisninger i bogform */

2016-11-01T16:54:46Z

Litteraturhenvisninger i bogform

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2016, 16:54
Linje 64:		Linje 64:
	[http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Velstands_krise_og_tusind_baghold/Mod_Kalmarunionen/Margrete_Valdemarsdatter/Sk%C3%A5ne_frit Hansestæderne afleverer Skåne tilbage til Danmark i 1385]		[http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Velstands_krise_og_tusind_baghold/Mod_Kalmarunionen/Margrete_Valdemarsdatter/Sk%C3%A5ne_frit Hansestæderne afleverer Skåne tilbage til Danmark i 1385]

	===~~Litteraturhenvisninger i bogform~~===		===Litteratur===
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A71571300 Henning Henningsen: Vogt Jer for Lappesand: om læsekort og deres beskrivelser af danske farvande. (Særtryk af: Handels- og Søfartsmuseets årbog 1984).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A71571300 Henning Henningsen: Vogt Jer for Lappesand: om læsekort og deres beskrivelser af danske farvande. (Særtryk af: Handels- og Søfartsmuseets årbog 1984).]

	[[Kategori:Danmarkshistorie]] [[Kategori: Fiskeri]]		[[Kategori:Danmarkshistorie]] [[Kategori: Fiskeri]]
	[[Kategori: Toldvæsen]] [[Kategori:Øresundstold]]		[[Kategori: Toldvæsen]] [[Kategori:Øresundstold]]

Mikkel Hall JÃ¸rgensen: /* Litteraturhenvisninger i bogform */

2016-10-19T13:12:13Z

Litteraturhenvisninger i bogform

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2016, 13:12
Linje 65:		Linje 65:

	===Litteraturhenvisninger i bogform===		===Litteraturhenvisninger i bogform===
	Henning Henningsen: Vogt Jer for Lappesand: om læsekort og deres beskrivelser af danske farvande. (Særtryk af: Handels- og Søfartsmuseets årbog 1984).		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A71571300 Henning Henningsen: Vogt Jer for Lappesand: om læsekort og deres beskrivelser af danske farvande. (Særtryk af: Handels- og Søfartsmuseets årbog 1984).]

	[[Kategori:Danmarkshistorie]] [[Kategori: Fiskeri]]		[[Kategori:Danmarkshistorie]] [[Kategori: Fiskeri]]
	[[Kategori: Toldvæsen]] [[Kategori:Øresundstold]]		[[Kategori: Toldvæsen]] [[Kategori:Øresundstold]]

Charlotte Fenger: Billede indsat

2016-05-26T09:54:00Z

Billede indsat

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2016, 09:54
Linje 1:		Linje 1:
			[[Billede:Kronborg.jpg\|right\|thumb\|400px\|Helsingør efter Braun og Hogenbergs "Civitates Orbis Terrarum" fra ca. 1590.]]
	===Indledning===		===Indledning===
	I denne artikel gives et rids over den historiske baggrund for Øresundstolden. At valget faldt på [[Helsingør]] som opkrævningssted, var naturligvis ikke tilfældigt. I en artikel om [[Øresundstolden og Helsingør]] forsøges en indkredsning af dens indflydelse og påvirkning af byen i perioden fra 1429-1857 samt lidt om udviklingen i byen i årene efter dens ophør.		I denne artikel gives et rids over den historiske baggrund for Øresundstolden. At valget faldt på [[Helsingør]] som opkrævningssted, var naturligvis ikke tilfældigt. I en artikel om [[Øresundstolden og Helsingør]] forsøges en indkredsning af dens indflydelse og påvirkning af byen i perioden fra 1429-1857 samt lidt om udviklingen i byen i årene efter dens ophør.

Charlotte Fenger: /* Sildene i Øresund og Skånemarkederne */

2015-09-01T12:47:35Z

Sildene i Øresund og Skånemarkederne

← Ældre version		Versionen fra 1. sep. 2015, 12:47
Linje 19:		Linje 19:

	===Sildene i Øresund og Skånemarkederne===		===Sildene i Øresund og Skånemarkederne===
			[[Billede:Sildefiskeri.jpg\|right\|thumb\|250px\|Sildefiskeri]]
	Silden var i middelalderen den alt dominerende handelsvare og omdrejningspunktet for Østersøen, og langt den største del af handelen foregik i den sydvestlige del af Skåne ved [https://da.wikipedia.org/wiki/Skan%C3%B8r-Falsterbo Skanør-Falsterbo], hvor den væsentligste del af [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Sk%C3%A5nemarkedet Skånemarkederne] foregik. Sildene passerede ret tæt på kysten, inden de rundede Falsterbo Rev på sin ind i Østersøen, og derfor var der mange netop her.		Silden var i middelalderen den alt dominerende handelsvare og omdrejningspunktet for Østersøen, og langt den største del af handelen foregik i den sydvestlige del af Skåne ved [https://da.wikipedia.org/wiki/Skan%C3%B8r-Falsterbo Skanør-Falsterbo], hvor den væsentligste del af [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Sk%C3%A5nemarkedet Skånemarkederne] foregik. Sildene passerede ret tæt på kysten, inden de rundede Falsterbo Rev på sin ind i Østersøen, og derfor var der mange netop her.
	~~[[Billede:Sildefiskeri.jpg\|right\|thumb\|280px\|Sildefiskeri]]~~

	Sild var en vigtig ernæring under den påtvungne fastetid, hvor man gerne måtte spise fisk, men skulle afholde sig fra at spise kød og anden luksus. Holdbarheden af letfordærvelige varer, især fisk og kød, var helt væsentlig. Man fandt på at konservere ved nedsaltning, og det gav en holdbarhed på et år fra nedsaltningen. Salt blev derfor også en dominerende handelsvare på Skånemarkederne, hvor Hansestæderne som nævnt oven for blev økonomisk førende.		Sild var en vigtig ernæring under den påtvungne fastetid, hvor man gerne måtte spise fisk, men skulle afholde sig fra at spise kød og anden luksus. Holdbarheden af letfordærvelige varer, især fisk og kød, var helt væsentlig. Man fandt på at konservere ved nedsaltning, og det gav en holdbarhed på et år fra nedsaltningen. Salt blev derfor også en dominerende handelsvare på Skånemarkederne, hvor Hansestæderne som nævnt oven for blev økonomisk førende.
			[[Billede:Sildefiskeri-2.jpg\|left\|thumb\|240px\|Sildefiskeri]]

	En form for afgift til den danske konge fra sildemarkederne har formentlig eksisteret ret tidligt. Men i 1251 fastsatte Kong Abel en afgift af [http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./S%C3%B8fart/Sejlskibe_og_mindre_b%C3%A5de/ummelandsfarere ”Ummelandsfarere”], som havde rundet Skagen. Til gengæld fik ret til selv at bjerge deres egne skibe, hvis de strandede i danske farvande, en stor risiko i 1200-tallet. Så tidligt som begyndelsen af 1200-tallet lykkedes det for nederlandske fartøjer at sejle nord om Skagen. Derved åbnede de Østersøhandelen, der hidtil overvejende var foregået over land. Silden var gennem middelalderen den alt dominerende handelsvare og omdrejningspunktet for Østersøen. Omkring midten af 1200-tallet havde Hansestæderne fået kontrol over fiskemarkederne.		En form for afgift til den danske konge fra sildemarkederne har formentlig eksisteret ret tidligt. Men i 1251 fastsatte Kong Abel en afgift af [http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./S%C3%B8fart/Sejlskibe_og_mindre_b%C3%A5de/ummelandsfarere ”Ummelandsfarere”], som havde rundet Skagen. Til gengæld fik ret til selv at bjerge deres egne skibe, hvis de strandede i danske farvande, en stor risiko i 1200-tallet. Så tidligt som begyndelsen af 1200-tallet lykkedes det for nederlandske fartøjer at sejle nord om Skagen. Derved åbnede de Østersøhandelen, der hidtil overvejende var foregået over land. Silden var gennem middelalderen den alt dominerende handelsvare og omdrejningspunktet for Østersøen. Omkring midten af 1200-tallet havde Hansestæderne fået kontrol over fiskemarkederne.

← Ældre version		Versionen fra 25. feb. 2018, 14:22
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Kronborg.jpg\|right\|thumb\|400px\|Helsingør efter Braun og Hogenbergs "Civitates Orbis Terrarum" fra ca. 1590.]]		[[Billede:Kronborg.jpg\|right\|thumb\|400px\|Helsingør efter Braun og Hogenbergs "Civitates Orbis Terrarum" fra ca. 1590.]]
	===Indledning===		===Indledning===
	I denne artikel gives et rids over den historiske baggrund for Øresundstolden. At valget faldt på [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Sj%c3%~~a6lland~~/Sj%c3%~~a6lland_~~-_byer/Helsing%~~c3%b8r/Helsing%c3~~%~~b8r_(Historie)~~ Helsingør] som opkrævningssted, var naturligvis ikke tilfældigt. I en artikel om [[Øresundstolden og Helsingør]] forsøges en indkredsning af dens indflydelse og påvirkning af byen i perioden fra 1429-1857 samt lidt om udviklingen i byen i årene efter dens ophør.		I denne artikel gives et rids over den historiske baggrund for Øresundstolden. At valget faldt på [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Sj%C3%A6lland/Sj%C3%A6lland_-_byer/Helsing%C3%B8r Helsingør] som opkrævningssted, var naturligvis ikke tilfældigt. I en artikel om [[Øresundstolden og Helsingør]] forsøges en indkredsning af dens indflydelse og påvirkning af byen i perioden fra 1429-1857 samt lidt om udviklingen i byen i årene efter dens ophør.

	===Helsingør, Øresund og Østersøen===		===Helsingør, Øresund og Østersøen===
Linje 12:		Linje 12:

	===Hvorfor ikke sejle gennem Storebælt?===		===Hvorfor ikke sejle gennem Storebælt?===
	Storebælt var både dybere og bredere end Øresund, men vanskeligere at besejle. Ikke mindst på grund af den mest udbredte vindretning, som kom fra sydvest og vest. Den bevirkede, at det var nemmest at sejle helt op mod Norge for at undgå Anholt Rev. Øresund blev således den oplagte og foretrukne rute til Østersøen på trods af den farlige [[Lappegrunden\|Lappegrund]] ~~norvest~~ for Helsingør. Helsingør blev af samme grund en central og betydningsfuld by, hvor det var naturligt at søge ind som det første sted efter en først efter en lang og streng sejlads. Dermed også et godt valg til opkrævning af Øresundstolden, da det blev aktuelt.		Storebælt var både dybere og bredere end Øresund, men vanskeligere at besejle. Ikke mindst på grund af den mest udbredte vindretning, som kom fra sydvest og vest. Den bevirkede, at det var nemmest at sejle helt op mod Norge for at undgå Anholt Rev. Øresund blev således den oplagte og foretrukne rute til Østersøen på trods af den farlige [[Lappegrunden\|Lappegrund]] nordvest for Helsingør. Helsingør blev af samme grund en central og betydningsfuld by, hvor det var naturligt at søge ind som det første sted efter en først efter en lang og streng sejlads. Dermed også et godt valg til opkrævning af Øresundstolden, da det blev aktuelt.

	===Kampen om herredømmet i Østersøområdet===		===Kampen om herredømmet i Østersøområdet===
Linje 21:		Linje 21:
	===Sildene i Øresund og Skånemarkederne===		===Sildene i Øresund og Skånemarkederne===
	[[Billede:Sildefiskeri.jpg\|right\|thumb\|250px\|Sildefiskeri]]		[[Billede:Sildefiskeri.jpg\|right\|thumb\|250px\|Sildefiskeri]]
	Silden var i middelalderen den alt dominerende handelsvare og omdrejningspunktet for Østersøen, og langt den største del af handelen foregik i den sydvestlige del af Skåne ved [https://da.wikipedia.org/wiki/Skan%C3%B8r-Falsterbo Skanør-Falsterbo], hvor den væsentligste del af [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Sk%C3%~~A5nemarkedet Skånemarkederne~~] foregik. Sildene passerede ret tæt på kysten, inden de rundede Falsterbo Rev på sin ind i Østersøen, og derfor var der mange netop her.		Silden var i middelalderen den alt dominerende handelsvare og omdrejningspunktet for Østersøen, og langt den største del af handelen foregik i den sydvestlige del af Skåne ved [https://da.wikipedia.org/wiki/Skan%C3%B8r-Falsterbo Skanør-Falsterbo], hvor den væsentligste del af [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Sk%C3%A5nemarkede skånemarkederne] foregik. Sildene passerede ret tæt på kysten, inden de rundede Falsterbo Rev på sin ind i Østersøen, og derfor var der mange netop her.

	Sild var en vigtig ernæring under den påtvungne fastetid, hvor man gerne måtte spise fisk, men skulle afholde sig fra at spise kød og anden luksus. Holdbarheden af letfordærvelige varer, især fisk og kød, var helt væsentlig. Man fandt på at konservere ved nedsaltning, og det gav en holdbarhed på et år fra nedsaltningen. Salt blev derfor også en dominerende handelsvare på Skånemarkederne, hvor Hansestæderne som nævnt oven for blev økonomisk førende.		Sild var en vigtig ernæring under den påtvungne fastetid, hvor man gerne måtte spise fisk, men skulle afholde sig fra at spise kød og anden luksus. Holdbarheden af letfordærvelige varer, især fisk og kød, var helt væsentlig. Man fandt på at konservere ved nedsaltning, og det gav en holdbarhed på et år fra nedsaltningen. Salt blev derfor også en dominerende handelsvare på Skånemarkederne, hvor Hansestæderne som nævnt oven for blev økonomisk førende.
	[[Billede:Sildefiskeri-2.jpg\|left\|thumb\|240px\|Sildefiskeri]]		[[Billede:Sildefiskeri-2.jpg\|left\|thumb\|240px\|Sildefiskeri]]

	En form for afgift til den danske konge fra sildemarkederne har formentlig eksisteret ret tidligt. Men i 1251 fastsatte Kong Abel en afgift af [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./S%C3%B8fart/Sejlskibe_og_mindre_b%C3%A5de/ummelandsfarere ”Ummelandsfarere”], som havde rundet Skagen. Til gengæld fik ret til selv at bjerge deres egne skibe, hvis de strandede i danske farvande, en stor risiko i 1200-tallet. Så tidligt som begyndelsen af 1200-tallet lykkedes det for nederlandske fartøjer at sejle nord om Skagen. Derved åbnede de Østersøhandelen, der hidtil overvejende var foregået over land. Silden var gennem middelalderen den alt dominerende handelsvare og omdrejningspunktet for Østersøen. Omkring midten af 1200-tallet havde Hansestæderne fået kontrol over fiskemarkederne.		En form for afgift til den danske konge fra sildemarkederne har formentlig eksisteret ret tidligt. Men i 1251 fastsatte Kong Abel en afgift af [http://denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./S%C3%B8fart/Sejlskibe_og_mindre_b%C3%A5de/ummelandsfarere ”Ummelandsfarere”], som havde rundet Skagen. Til gengæld fik ret til selv at bjerge deres egne skibe, hvis de strandede i danske farvande, en stor risiko i 1200-tallet. Så tidligt som begyndelsen af 1200-tallet lykkedes det for nederlandske fartøjer at sejle nord om Skagen. Derved åbnede de Østersøhandelen, der hidtil overvejende var foregået over land. Silden var gennem middelalderen den alt dominerende handelsvare og omdrejningspunktet for Østersøen. Omkring midten af 1200-tallet havde Hansestæderne fået kontrol over fiskemarkederne.

	'''Adam af Bremen''' (ca.1040-ca.1081) fortæller i sin [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Historieteori_og_-videnskab/Historikere_i_middelalderen,_Europa/Adam_af_Bremen krønike], at fisken lod sig øse med de bare næver. Adam af Bremen (ca.1040-ca.1081) var en tysk [https://da.wikipedia.org/wiki/Kannik kannik] og historiker. I Saxos krønike [http://denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Personer/Saxo ”Gesta Danorum”]forlyder det, at skibene sad fast i sildestimerne. Hvis man satte en lanse eller en økse mellem sildene, ville den blive stående i opret i vandet'''Saxo Grammaticus''' var en dansk skriver og historiker, som blev født ca.1160 og døde på et tidspunkt efter 1208, men som man i øvrigt ikke ved så meget om. Fra omkring sankthans stod silden tæt, og højsæsonen for og Skånemarkederne og sildefiskeriet lå fra slutningen af august til begyndelsen af november. Sildefiskeriet kunne udøves af alle, kun strandene med markederne var kongens. I denne hektiske periode deltog også folk fra andre erhverv end fiskeri. Mange mennesker var beskæftiget ved landbrug. For at få en ekstra fortjeneste deltog bønder, drenge, piger og koner, som kunne undværes et stykke tid efter at høsten var overstået. Der været et gevaldigt leben og meget stor aktivitet på et		'''Adam af Bremen''' (ca.1040-ca.1081) fortæller i sin [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Historieteori_og_-videnskab/Historikere_i_middelalderen,_Europa/Adam_af_Bremen krønike], at fisken lod sig øse med de bare næver. Adam af Bremen (ca.1040-ca.1081) var en tysk [https://da.wikipedia.org/wiki/Kannik kannik] og historiker. I Saxos krønike [http://denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Personer/Saxo ”Gesta Danorum”]forlyder det, at skibene sad fast i sildestimerne. Hvis man satte en lanse eller en økse mellem sildene, ville den blive stående i opret i vandet'''Saxo Grammaticus''' var en dansk skriver og historiker, som blev født ca.1160 og døde på et tidspunkt efter 1208, men som man i øvrigt ikke ved så meget om. Fra omkring sankthans stod silden tæt, og højsæsonen for og Skånemarkederne og sildefiskeriet lå fra slutningen af august til begyndelsen af november. Sildefiskeriet kunne udøves af alle, kun strandene med markederne var kongens. I denne hektiske periode deltog også folk fra andre erhverv end fiskeri. Mange mennesker var beskæftiget ved landbrug. For at få en ekstra fortjeneste deltog bønder, drenge, piger og koner, som kunne undværes et stykke tid efter at høsten var overstået. Der været et gevaldigt leben og meget stor aktivitet på et
	[http://~~www.~~denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Velstands_krise_og_tusind_baghold/Tiden_og_stedet/Det_%C3%B8konomiske_liv/Sk%C3%A5nemarkedet ~~Skånemarked~~].		[http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Velstands_krise_og_tusind_baghold/Tiden_og_stedet/Det_%C3%B8konomiske_liv/Sk%C3%A5nemarkedet skånemarked].

	===Krig og fred===		===Krig og fred===
	[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Valdemar_4._Atterdag Valdemar Atterdag]] satsede højt og førte en aggressiv og hårdhændet politik. Den første krig med Hansestæderne i begyndelsen af 1360’erne vandt han. Han tilkendegav sin hånlige holdning til Hansestæderne ved at placere en gås på toppen af borgtårnet i Vordingborg, som har givet navn til [https://www.danmarksborgcenter.dk/da/om-os/borgens-historie Gåsetårnet]. Den anden krig med Hansestæderne tabte Valdemar Atterdag og måtte i 1370 indgå en [https://no.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Stralsund fredsaftale i Stralsund]. De vigtigste punkter ved freden var, at Hansestæderne fik udstrakte friheder på Skånemarkederne og som garanti overdraget alle skånske borge på den østlige side af Øresund i en periode på 15 år. Hansestæderne fik ret til to tredjedele af indtægterne fra Skånemarkederne, som fra i dette tidsrum blev administreret fra Helsingborg.		[http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Valdemar_4._Atterdag Valdemar Atterdag]] satsede højt og førte en aggressiv og hårdhændet politik. Den første krig med Hansestæderne i begyndelsen af 1360’erne vandt han. Han tilkendegav sin hånlige holdning til Hansestæderne ved at placere en gås på toppen af borgtårnet i Vordingborg, som har givet navn til [https://www.danmarksborgcenter.dk/da/om-os/borgens-historie Gåsetårnet]. Den anden krig med Hansestæderne tabte Valdemar Atterdag og måtte i 1370 indgå en [https://no.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Stralsund fredsaftale i Stralsund]. De vigtigste punkter ved freden var, at Hansestæderne fik udstrakte friheder på Skånemarkederne og som garanti overdraget alle skånske borge på den østlige side af Øresund i en periode på 15 år. Hansestæderne fik ret til to tredjedele af indtægterne fra Skånemarkederne, som fra i dette tidsrum blev administreret fra Helsingborg.

	Da de 15 år var gået, var Hansestæderne ikke til sinds at overholde deres aftale om at levere de skånske besiddelser og afgiftsrettigheder tilbage. De mente, at danskerne havde støttet de mange sørøvere, som huserede på den tid og krævede derfor en krigserstatning. Overdragelsen trak derfor i langdrag. Hansestædernes indtægter fra Skånemarkederne opvejede ikke udgifterne, og det blev i sidste ende til Danmarks fordel. Som formynder for sin 14-årige søn Oluf blev det Valdemar Atterdags datter [http://~~danmarkshistorien~~.dk/~~leksikon-og-kilder~~/~~vis~~/~~materiale/margrethe-1-1353-1412~~/ Margrethe], ”Nordens Fuldmægtige Frue og Husbonde”, der med politisk kløgt udnyttede situationen. Hun fik med såvel trusler om krig og overtalelse Hansestæderne til at makke ret og give afkald på krigserstatningen.		Da de 15 år var gået, var Hansestæderne ikke til sinds at overholde deres aftale om at levere de skånske besiddelser og afgiftsrettigheder tilbage. De mente, at danskerne havde støttet de mange sørøvere, som huserede på den tid og krævede derfor en krigserstatning. Overdragelsen trak derfor i langdrag. Hansestædernes indtægter fra Skånemarkederne opvejede ikke udgifterne, og det blev i sidste ende til Danmarks fordel. Som formynder for sin 14-årige søn Oluf blev det Valdemar Atterdags datter [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Margrete_1. Margrethe], ”Nordens Fuldmægtige Frue og Husbonde”, der med politisk kløgt udnyttede situationen. Hun fik med såvel trusler om krig og overtalelse Hansestæderne til at makke ret og give afkald på krigserstatningen.

	===De magtfulde Hansestæder===		===De magtfulde Hansestæder===
	Fra omkring sidste del af 1300-tallet og begyndelsen af 1400-tallet begyndte skibene gradvis at blive bedre, større og mere rummelige. De kunne derved medtage flere varer, var mere sødygtige og kunne sejle længere. Det blev lettere at runde Skagen og få andel i det særdeles attraktive handelsområde i Østersøen. Andre lande fik dermed i større grad end tidligere del i det givtige fiskeri og efterhånden også den voksende handel med luksusvarer i den sydlige og østlige del af Østersøområdet. Det passede absolut ikke de særdeles magtfulde ~~Hansetæder~~, som ellers havde haft monopol på Østersøhandelen. Hansestæderne havde oprettet en handelsvej til Brügge omkring 1250 og havde ingen interesse i at sejle videre ind i Østersøområdet. De havde til gengæld en stor interesse i at holde andre lande væk fra markederne i Øresund og fik udmanøvreret deres konkurrenter, englænderne og især hollænderne, ved en enorm effektivisering. De fik større skibe og foretrak andre fiskeområder, bl.a. den store [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Geografi/Naturgeografi/Atlanterhavet/Doggerbanke Doggerbanke] i Nordsøen mellem Holland og England. Fiskene kunne herefter klargøres om bord, og det skabte en uafhængighed af strandene og markederne der. Over tid skete steg priserne på sild, sildefiskeriet i Øresund gik tilbage og dermed faldt afgifterne fra markederne til den danske konge.		Fra omkring sidste del af 1300-tallet og begyndelsen af 1400-tallet begyndte skibene gradvis at blive bedre, større og mere rummelige. De kunne derved medtage flere varer, var mere sødygtige og kunne sejle længere. Det blev lettere at runde Skagen og få andel i det særdeles attraktive handelsområde i Østersøen. Andre lande fik dermed i større grad end tidligere del i det givtige fiskeri og efterhånden også den voksende handel med luksusvarer i den sydlige og østlige del af Østersøområdet. Det passede absolut ikke de særdeles magtfulde Hansestæder, som ellers havde haft monopol på Østersøhandelen. Hansestæderne havde oprettet en handelsvej til Brügge omkring 1250 og havde ingen interesse i at sejle videre ind i Østersøområdet. De havde til gengæld en stor interesse i at holde andre lande væk fra markederne i Øresund og fik udmanøvreret deres konkurrenter, englænderne og især hollænderne, ved en enorm effektivisering. De fik større skibe og foretrak andre fiskeområder, bl.a. den store [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Geografi/Naturgeografi/Atlanterhavet/Doggerbanke Doggerbanke] i Nordsøen mellem Holland og England. Fiskene kunne herefter klargøres om bord, og det skabte en uafhængighed af strandene og markederne der. Over tid skete steg priserne på sild, sildefiskeriet i Øresund gik tilbage og dermed faldt afgifterne fra markederne til den danske konge.

	===Forsvandt silden?===		===Forsvandt silden?===
Linje 49:		Linje 49:

	===Øresundstolden indføres===		===Øresundstolden indføres===
	Tanker om Øresundstold bliver til virkelighed. [http://~~www.~~denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] indførte Øresundstolden omkring 1429 som en slags erstatning for afgiften fra Skånemarkederne og ophørte først i 1857. Den var i realiteten en væsentlig forhøjelse af den eksisterende markeds- og passageafgift. Hansestæderne kunne godt acceptere Øresundstolden, da de alligevel stoppede og lagde til. Preusserne var vrede over den, da de kun sejlede igennem Øresund og videre til Østersøen. Forskellige lande protestere fra tid til anden over tolden, som det til trods først blev ophævet i 1857.		Tanker om Øresundstold bliver til virkelighed. [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] indførte Øresundstolden omkring 1429 som en slags erstatning for afgiften fra Skånemarkederne og ophørte først i 1857. Den var i realiteten en væsentlig forhøjelse af den eksisterende markeds- og passageafgift. Hansestæderne kunne godt acceptere Øresundstolden, da de alligevel stoppede og lagde til. Preusserne var vrede over den, da de kun sejlede igennem Øresund og videre til Østersøen. Forskellige lande protestere fra tid til anden over tolden, som det til trods først blev ophævet i 1857.

	Til gengæld skulle kongen som en form for modydelse for denne afgift sørge for at holde Øresund fri for sørøvere. Det skete med en vis succes, idet mange sørøvere blev [[Henrettelser i Helsingør \| henrettet]] i Helsingør (se mere om emnet i dette leksikon). Kongen skulle også sørge for fyr og sømærker, som kunne advare søfolk mod de farlige grunde og rev, hvor mange var forlist gennem tiderne. At oprette fyr og sømærker var en kompliceret affære dengang, ikke mindst at vedligeholde sømærker. Derfor skete det ganske gradvist over ganske langt tid.		Til gengæld skulle kongen som en form for modydelse for denne afgift sørge for at holde Øresund fri for sørøvere. Det skete med en vis succes, idet mange sørøvere blev [[Henrettelser i Helsingør \| henrettet]] i Helsingør (se mere om emnet i dette leksikon). Kongen skulle også sørge for fyr og sømærker, som kunne advare søfolk mod de farlige grunde og rev, hvor mange var forlist gennem tiderne. At oprette fyr og sømærker var en kompliceret affære dengang, ikke mindst at vedligeholde sømærker. Derfor skete det ganske gradvist over ganske langt tid.