Øresundstolden og Helsingør - Versionshistorie

Charlotte Fenger: Link indsat

2025-09-08T14:54:05Z

Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2025, 14:54
Linje 31:		Linje 31:

	===Befolkningsgrupper===		===Befolkningsgrupper===
	En helt ny embedsstand dukkede op omkring opkrævning og administration af Øresundstolden, og den øgedes i takt med det voksende antal skibe. Dertil kom en ret stor gruppe militærfolk knyttet til Kronborg. De mange skibe bidrog til rigtig mange sømænds ophold i byen. Mange nationaliteter var repræsenteret i byen. Skibene skabte et rigt handelsliv til en masse forretningsmænd af forskellig slags på forskellige planer: mindre købmænd, skibsprovianteringshandlere, byens hovederhverv; få storkøbmænd, grosserere, skibsklarerere, senere konsuler, som ofte var ret indflydelsesrige; embedsmænd i forbindelse med byens styre; mange levede indirekte af Øresundstolden som eksempelvis færgemænd, ”brokapere” (skibsklarerernes handelsbetjente), småhandlende som gav sig af med [[kadrejeri]], karantænefolk. Mange ansatte krævedes i servicerende erhverv; det kunne være indenfor fødevarebranchen såsom bagere, slagtere, grønthandlere, fiskere; beklædning skulle også til i form af tøj og sko (syersker, skomagere ([[Sudergade]]), masser af forskellige slags håndværkere i byggebranchen og andre sammenhænge (mange holdt til i [[~~Skt~~. Olai Gade]]): snedkere, tømrere (skibe, inventar samt byggeri), murere, smede, apotekere, [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Persontyper_og_historiske_erhverv/badsk%C3%A6r badskærere], mange ufaglærte arbejdere og tjenestefolk. Der var brug for mange drikkevarer og derfor mange ansat i et utal af knejper, beværtninger, bordeller til de mange sømænd og soldater i byen. Inden [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] i 1536 var der gejstlige, munke, tiggermunke, lærere i tilknytning til klostrene, afløst af præster og andre folk knyttet til kirken.		En helt ny embedsstand dukkede op omkring opkrævning og administration af Øresundstolden, og den øgedes i takt med det voksende antal skibe. Dertil kom en ret stor gruppe militærfolk knyttet til Kronborg. De mange skibe bidrog til rigtig mange sømænds ophold i byen. Mange nationaliteter var repræsenteret i byen. Skibene skabte et rigt handelsliv til en masse forretningsmænd af forskellig slags på forskellige planer: mindre købmænd, skibsprovianteringshandlere, byens hovederhverv; få storkøbmænd, grosserere, skibsklarerere, senere konsuler, som ofte var ret indflydelsesrige; embedsmænd i forbindelse med byens styre; mange levede indirekte af Øresundstolden som eksempelvis færgemænd, ”brokapere” (skibsklarerernes handelsbetjente), småhandlende som gav sig af med [[Kadrejer \| kadrejeri]], karantænefolk. Mange ansatte krævedes i servicerende erhverv; det kunne være indenfor fødevarebranchen såsom bagere, slagtere, grønthandlere, fiskere; beklædning skulle også til i form af tøj og sko (syersker, skomagere ([[Sudergade]]), masser af forskellige slags håndværkere i byggebranchen og andre sammenhænge (mange holdt til i [[Sct. Olai Gade]]): snedkere, tømrere (skibe, inventar samt byggeri), murere, smede, apotekere, [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Persontyper_og_historiske_erhverv/badsk%C3%A6r badskærere], mange ufaglærte arbejdere og tjenestefolk. Der var brug for mange drikkevarer og derfor mange ansat i et utal af knejper, beværtninger, bordeller til de mange sømænd og soldater i byen. Inden [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] i 1536 var der gejstlige, munke, tiggermunke, lærere i tilknytning til klostrene, afløst af præster og andre folk knyttet til kirken.

	===Liv og glade dage ===		===Liv og glade dage ===

Charlotte Fenger: /* Øresundstoldens ophør */ Link justeret

2023-04-17T11:08:14Z

Øresundstoldens ophør: Link justeret

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2023, 11:08
Linje 86:		Linje 86:

	===Øresundstoldens ophør===		===Øresundstoldens ophør===
	Der var fortsat gode forretningsuligheder i mange år efter Øresundstoldens ophør, selvom handelslivet var dalende. Den internationale skibsfart øgedes vældigt i årene op til 1870’erne, og de stadig mange sejlskibe var stadig var afhængige af vind og vejr. Når skibene herefter af forskellige årsager lagde ind til Helsingør, kunne man være sikker på de skulle proviantere. Et bevis herpå var, at N. P. Kirck, som boede i [[Strandgade 81-83]], havde byens største omsætning i 1859. Den største ændring og det, der i virkeligheden blev mest ødelæggende for byens handelsliv, var dampskibenes gradvise indtog. Skibene blev større, kunne medbringe mere proviant og var desuden uafhængige af vind- og strømforhold. Der var to træskibsværfter i byen, Løve og Barfoed & Rohmann. Det sidste var skibsreder [[Isaak Sidenius Pontoppidan]] medejer af (efter hvem [[Pontoppidansvej]] er opkaldt). Fra 1860’erne havde man satset for længe på en handelsflåde bestående af sejlskibe med det dominerende rederi I. S. Pontoppidan i spidsen. Med udvidelsen af [[Helsingør Havn]] i 1862 håbede man kunne trække skibe til. Træskibsværfterne brugte de muligheder, de havde og satsede også på reparation af de mindre dampskibe. Fra omkring midten af 1870’erne blev det vanskeligere at klare sig. Desuden gik en del af skibstrafikken gik til Helsingborg, som netop i de år havde fået udvidet havnen betragteligt. Den på begyndte havneudvidelse i 1878 ændrede ikke på udviklingen.		Der var fortsat gode forretningsuligheder i mange år efter Øresundstoldens ophør, selvom handelslivet var dalende. Den internationale skibsfart øgedes vældigt i årene op til 1870’erne, og de stadig mange sejlskibe var stadig var afhængige af vind og vejr. Når skibene herefter af forskellige årsager lagde ind til Helsingør, kunne man være sikker på de skulle proviantere. Et bevis herpå var, at N. P. Kirck, som boede i [[Strandgade 81 - 83\|Strandgade 81-83]], havde byens største omsætning i 1859. Den største ændring og det, der i virkeligheden blev mest ødelæggende for byens handelsliv, var dampskibenes gradvise indtog. Skibene blev større, kunne medbringe mere proviant og var desuden uafhængige af vind- og strømforhold. Der var to træskibsværfter i byen, Løve og Barfoed & Rohmann. Det sidste var skibsreder [[Isaak Sidenius Pontoppidan]] medejer af (efter hvem [[Pontoppidansvej]] er opkaldt). Fra 1860’erne havde man satset for længe på en handelsflåde bestående af sejlskibe med det dominerende rederi I. S. Pontoppidan i spidsen. Med udvidelsen af [[Helsingør Havn]] i 1862 håbede man kunne trække skibe til. Træskibsværfterne brugte de muligheder, de havde og satsede også på reparation af de mindre dampskibe. Fra omkring midten af 1870’erne blev det vanskeligere at klare sig. Desuden gik en del af skibstrafikken gik til Helsingborg, som netop i de år havde fået udvidet havnen betragteligt. Den på begyndte havneudvidelse i 1878 ændrede ikke på udviklingen.

	===Industrien tager over===		===Industrien tager over===

Charlotte Fenger: /* Litteratur */ Kategori ændret

2021-08-26T08:58:58Z

Litteratur: Kategori ændret

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2021, 08:58
Linje 104:		Linje 104:
	[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05872898 Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri forskellige artikler, bl.a.: Da Helsingør blev industriby, side 112-116; Da jernbanen kom til Helsingør, side 132-135).]		[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05872898 Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Hellerup, Dansk Bladforlag, 1982 (heri forskellige artikler, bl.a.: Da Helsingør blev industriby, side 112-116; Da jernbanen kom til Helsingør, side 132-135).]

	[[Kategori: Helsingør ~~købstad~~]] [[Kategori: Toldvæsen]]		[[Kategori: Helsingør]] [[Kategori: Toldvæsen]]
	[[Kategori:Øresundstold]] [[Kategori:Danmarkshistorie]]		[[Kategori:Øresundstold]] [[Kategori:Danmarkshistorie]]

Charlotte Fenger: /* Kronborgs rolle */ Tilføjelse til illustration

2021-06-16T11:35:11Z

Kronborgs rolle: Tilføjelse til illustration

← Ældre version		Versionen fra 16. jun. 2021, 11:35
Linje 38:		Linje 38:

	===Kronborgs rolle===		===Kronborgs rolle===
	[[Billede:HelsSundt.jpg\|right\|thumb\|350px\|Udsnit af Hans Kniepers stik fra 1582 med Kronborg og den gamle toldbod.]]		[[Billede:HelsSundt.jpg\|right\|thumb\|350px\|Udsnit af Hans Kniepers stik fra 1582 med Kronborg og den gamle toldbod ("Olde Tolle").]]
	I løbet af 1500-talet kom der rigtig gang i byens vækst. Frederik 2. fik bygget Krogen om til det større og prægtigere slot Kronborg for at sætte magt og kraft ved opkrævning af Øresundstold. For at fremme væksten i byen gav han gratis byggegrunde i [[Stengade]] og ti års skattefrihed for at opføre bygninger i sten og fem år for bygninger af træ. Navnet Stengade kan have noget at gøre med brolægning af gaden, evt. huse af sten). Opførelsen af Kronborg hang sammen med opkrævning af Øresundstolden, og det i sig selv gav liv til byen med de mange håndværkere og arbejdere, der kom til byen. Militærets tilstedeværelse på slottet og i byen på gav liv til byen (se også afsnit om liv og glade dage ovenfor). Efter [[ Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]] blev Helsingør en grænseby, og det krævede også i fredstid militærets tilstedeværelse. I selve byen krævedes vagtposter ved [[Byporte i Helsingør \| byportene]] (se artikel om disse i dette leksikon). Kongeligt besøg på slottet forekom, og slottet dannede ramme om fester. F.eks. blev Christian 4.s ældre søstre Elisabeth og Anna gift her. Kronborg skabte liv og prestige og berømmelse til byen, som i forvejen var meget kendt på internationalt plan, specielt i Europa. Det var næppe tilfældigt, at Shakespeare anvendte slottet som ramme for sit skuespil ”Hamlet”. En anden side af sagen var, at kongen var nødt til at låne service og køkkenudstyr af byens borgere for at klare de store fester.		I løbet af 1500-talet kom der rigtig gang i byens vækst. Frederik 2. fik bygget Krogen om til det større og prægtigere slot Kronborg for at sætte magt og kraft ved opkrævning af Øresundstold. For at fremme væksten i byen gav han gratis byggegrunde i [[Stengade]] og ti års skattefrihed for at opføre bygninger i sten og fem år for bygninger af træ. Navnet Stengade kan have noget at gøre med brolægning af gaden, evt. huse af sten). Opførelsen af Kronborg hang sammen med opkrævning af Øresundstolden, og det i sig selv gav liv til byen med de mange håndværkere og arbejdere, der kom til byen. Militærets tilstedeværelse på slottet og i byen på gav liv til byen (se også afsnit om liv og glade dage ovenfor). Efter [[ Karl Gustavkrigene \| Karl Gustav-krigene]] blev Helsingør en grænseby, og det krævede også i fredstid militærets tilstedeværelse. I selve byen krævedes vagtposter ved [[Byporte i Helsingør \| byportene]] (se artikel om disse i dette leksikon). Kongeligt besøg på slottet forekom, og slottet dannede ramme om fester. F.eks. blev Christian 4.s ældre søstre Elisabeth og Anna gift her. Kronborg skabte liv og prestige og berømmelse til byen, som i forvejen var meget kendt på internationalt plan, specielt i Europa. Det var næppe tilfældigt, at Shakespeare anvendte slottet som ramme for sit skuespil ”Hamlet”. En anden side af sagen var, at kongen var nødt til at låne service og køkkenudstyr af byens borgere for at klare de store fester.

Charlotte Fenger: /* Øresundstoldens ophør */ Link tilføjet

2020-11-25T14:33:12Z

Øresundstoldens ophør: Link tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2020, 14:33
Linje 86:		Linje 86:

	===Øresundstoldens ophør===		===Øresundstoldens ophør===
	Der var fortsat gode forretningsuligheder i mange år efter Øresundstoldens ophør, selvom handelslivet var dalende. Den internationale skibsfart øgedes vældigt i årene op til 1870’erne, og de stadig mange sejlskibe var stadig var afhængige af vind og vejr. Når skibene herefter af forskellige årsager lagde ind til Helsingør, kunne man være sikker på de skulle proviantere. Et bevis herpå var, at N. P. Kirck, som boede i [[Strandgade 81-83]], havde byens største omsætning i 1859. Den største ændring og det, der i virkeligheden blev mest ødelæggende for byens handelsliv, var dampskibenes gradvise indtog. Skibene blev større, kunne medbringe mere proviant og var desuden uafhængige af vind- og strømforhold. Der var to træskibsværfter, Løve og Barfoed & Rohmann~~, i byen~~. Det sidste ar skibsreder ~~I. S.~~ Pontoppidan medejer af (efter hvem [[Pontoppidansvej]] er opkaldt). Fra 1860’erne havde man satset for længe på en handelsflåde bestående af sejlskibe med det dominerende rederi I. S. Pontoppidan i spidsen. Med udvidelsen af [[Helsingør Havn]] i 1862 håbede man kunne trække skibe til. Træskibsværfterne brugte de muligheder, de havde og satsede også på reparation af de mindre dampskibe. Fra omkring midten af 1870’erne blev det vanskeligere at klare sig. Desuden gik en del af skibstrafikken gik til Helsingborg, som netop i de år havde fået udvidet havnen betragteligt. Den på begyndte havneudvidelse i 1878 ændrede ikke på udviklingen.		Der var fortsat gode forretningsuligheder i mange år efter Øresundstoldens ophør, selvom handelslivet var dalende. Den internationale skibsfart øgedes vældigt i årene op til 1870’erne, og de stadig mange sejlskibe var stadig var afhængige af vind og vejr. Når skibene herefter af forskellige årsager lagde ind til Helsingør, kunne man være sikker på de skulle proviantere. Et bevis herpå var, at N. P. Kirck, som boede i [[Strandgade 81-83]], havde byens største omsætning i 1859. Den største ændring og det, der i virkeligheden blev mest ødelæggende for byens handelsliv, var dampskibenes gradvise indtog. Skibene blev større, kunne medbringe mere proviant og var desuden uafhængige af vind- og strømforhold. Der var to træskibsværfter i byen, Løve og Barfoed & Rohmann. Det sidste var skibsreder [[Isaak Sidenius Pontoppidan]] medejer af (efter hvem [[Pontoppidansvej]] er opkaldt). Fra 1860’erne havde man satset for længe på en handelsflåde bestående af sejlskibe med det dominerende rederi I. S. Pontoppidan i spidsen. Med udvidelsen af [[Helsingør Havn]] i 1862 håbede man kunne trække skibe til. Træskibsværfterne brugte de muligheder, de havde og satsede også på reparation af de mindre dampskibe. Fra omkring midten af 1870’erne blev det vanskeligere at klare sig. Desuden gik en del af skibstrafikken gik til Helsingborg, som netop i de år havde fået udvidet havnen betragteligt. Den på begyndte havneudvidelse i 1878 ændrede ikke på udviklingen.

	===Industrien tager over===		===Industrien tager over===

Charlotte Fenger: /* Ankerplads for ventende skibe */ Mindre ændring

2020-07-13T14:22:39Z

Ankerplads for ventende skibe: Mindre ændring

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2020, 14:22
Linje 75:		Linje 75:
	De mindre skibe kunne ankre op ved Jyde Rheden sydvest for [[Disken]], hvor bunden var velegnet til at fastholde ankre. Orlogsskibe, linjeskibe, eller hvad sejlførende krigsskibe nu kunne hedde, plejede at ankre op på Høye Rheden nordvest for Disken. De lå kun kort tid og skulle ikke betale Øresundstold.		De mindre skibe kunne ankre op ved Jyde Rheden sydvest for [[Disken]], hvor bunden var velegnet til at fastholde ankre. Orlogsskibe, linjeskibe, eller hvad sejlførende krigsskibe nu kunne hedde, plejede at ankre op på Høye Rheden nordvest for Disken. De lå kun kort tid og skulle ikke betale Øresundstold.

	Om sommeren kunne de større [http://da.wikipedia.org/wiki/Koffardi koffardiskibe] ankre op på den østlige side af grunden Disken, men fra efteråret på den vestlige side af grunden i nærheden af det sted, hvor vagtskibet var fast forankret. Et '''vagtskib''' var udlagt for at sikre, at betaling af Øresundstolden blev håndhævet (~~herom kan man læse i en artikel~~ om ~~danske~~ vagtskibe i ~~Handels- og Søfartsmuseets Årbog fra 2010 (~~se neden for under ~~litteratur)~~). At ankre op her kunne af flere årsager give gevaldige problemer. De generelt dårlige bundforhold på Helsingør Rhed gjorde det vanskeligt at fastholde ankre, og der var ofte vanskelige strøm- og vindforhold. Vind og strøm havde det med at gå i modsatte retninger, og stærk blæst og strøm kunne gøre opholdet meget uroligt. Disse forhold bevirkede, at skibe kunne komme i drift, støde ind i det fastforankrede vagtskib og få bovspryd og takkelage filtret ind i hinanden. Nogle kappede deres ankre, inden det kom så vidt og satte en bøje ud til markering af stedet. Det var bare med at komme af sted i en fart, inden stormen for alvor tog fat. Ankrene repræsenterede en vis værdi. Det lykkedes ikke altid ejermændene at komme tilbage efter ankrene eller at finde dem igen. Efter et par måneder blev de samlet op af lokale søfolk, opbevaret på eksempelvis [[Ankerbakken]] og solgt med en god fortjeneste.		Om sommeren kunne de større [http://da.wikipedia.org/wiki/Koffardi koffardiskibe] ankre op på den østlige side af grunden Disken, men fra efteråret på den vestlige side af grunden i nærheden af det sted, hvor vagtskibet var fast forankret. Et '''vagtskib''' var udlagt for at sikre, at betaling af Øresundstolden blev håndhævet (om vagtskibe i Danmark: se neden for under eksternt link). At ankre op her kunne af flere årsager give gevaldige problemer. De generelt dårlige bundforhold på Helsingør Rhed gjorde det vanskeligt at fastholde ankre, og der var ofte vanskelige strøm- og vindforhold. Vind og strøm havde det med at gå i modsatte retninger, og stærk blæst og strøm kunne gøre opholdet meget uroligt. Disse forhold bevirkede, at skibe kunne komme i drift, støde ind i det fastforankrede vagtskib og få bovspryd og takkelage filtret ind i hinanden. Nogle kappede deres ankre, inden det kom så vidt og satte en bøje ud til markering af stedet. Det var bare med at komme af sted i en fart, inden stormen for alvor tog fat. Ankrene repræsenterede en vis værdi. Det lykkedes ikke altid ejermændene at komme tilbage efter ankrene eller at finde dem igen. Efter et par måneder blev de samlet op af lokale søfolk, opbevaret på eksempelvis [[Ankerbakken]] og solgt med en god fortjeneste.

	Opkrævning af Øresundstolden blev flyttet fra Helsingør til København fra 1519. Det var et administrativt bøvl og voldte stort besvær for skibene. Bag dette stod den forhadte [http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/P%C3%A5_Guds_og_Herskabs_n%C3%A5de/Den_n%C3%B8dvendige_reformation/Konger_og_krige/Mor_Sigbrit Mor Sigbrit], som ihærdigt overvågede betalingen, ofte i egen person fra en båd. Da Christian 2. blev forvist i 1523 fulgte hun med, og Øresundstoldens opkrævning blev flyttet tilbage til Helsingør.		Opkrævning af Øresundstolden blev flyttet fra Helsingør til København fra 1519. Det var et administrativt bøvl og voldte stort besvær for skibene. Bag dette stod den forhadte [http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/P%C3%A5_Guds_og_Herskabs_n%C3%A5de/Den_n%C3%B8dvendige_reformation/Konger_og_krige/Mor_Sigbrit Mor Sigbrit], som ihærdigt overvågede betalingen, ofte i egen person fra en båd. Da Christian 2. blev forvist i 1523 fulgte hun med, og Øresundstoldens opkrævning blev flyttet tilbage til Helsingør.

Charlotte Fenger: /* Ankerplads for ventende skibe */ Mindre ændring

2020-07-09T13:48:07Z

Ankerplads for ventende skibe: Mindre ændring

← Ældre version		Versionen fra 9. jul. 2020, 13:48
Linje 75:		Linje 75:
	De mindre skibe kunne ankre op ved Jyde Rheden sydvest for [[Disken]], hvor bunden var velegnet til at fastholde ankre. Orlogsskibe, linjeskibe, eller hvad sejlførende krigsskibe nu kunne hedde, plejede at ankre op på Høye Rheden nordvest for Disken. De lå kun kort tid og skulle ikke betale Øresundstold.		De mindre skibe kunne ankre op ved Jyde Rheden sydvest for [[Disken]], hvor bunden var velegnet til at fastholde ankre. Orlogsskibe, linjeskibe, eller hvad sejlførende krigsskibe nu kunne hedde, plejede at ankre op på Høye Rheden nordvest for Disken. De lå kun kort tid og skulle ikke betale Øresundstold.

	Om sommeren kunne de større [http://da.wikipedia.org/wiki/Koffardi koffardiskibe] ankre op på den østlige side af grunden Disken, men fra efteråret på den vestlige side af grunden i nærheden af det sted, hvor vagtskibet var fast forankret. Et '''vagtskib''' var udlagt for at sikre, at betaling af Øresundstolden blev håndhævet (herom kan man læse i en artikel om danske vagtskibe i Handels- og Søfartsmuseets Årbog fra 2010 (~~side 71-100~~)). At ankre op her kunne af flere årsager give gevaldige problemer. De generelt dårlige bundforhold på Helsingør Rhed gjorde det vanskeligt at fastholde ankre, og der var ofte vanskelige strøm- og vindforhold. Vind og strøm havde det med at gå i modsatte retninger, og stærk blæst og strøm kunne gøre opholdet meget uroligt. Disse forhold bevirkede, at skibe kunne komme i drift, støde ind i det fastforankrede vagtskib og få bovspryd og takkelage filtret ind i hinanden. Nogle kappede deres ankre, inden det kom så vidt og satte en bøje ud til markering af stedet. Det var bare med at komme af sted i en fart, inden stormen for alvor tog fat. Ankrene repræsenterede en vis værdi. Det lykkedes ikke altid ejermændene at komme tilbage efter ankrene eller at finde dem igen. Efter et par måneder blev de samlet op af lokale søfolk, opbevaret på eksempelvis [[Ankerbakken]] og solgt med en god fortjeneste.		Om sommeren kunne de større [http://da.wikipedia.org/wiki/Koffardi koffardiskibe] ankre op på den østlige side af grunden Disken, men fra efteråret på den vestlige side af grunden i nærheden af det sted, hvor vagtskibet var fast forankret. Et '''vagtskib''' var udlagt for at sikre, at betaling af Øresundstolden blev håndhævet (herom kan man læse i en artikel om danske vagtskibe i Handels- og Søfartsmuseets Årbog fra 2010 (se neden for under litteratur)). At ankre op her kunne af flere årsager give gevaldige problemer. De generelt dårlige bundforhold på Helsingør Rhed gjorde det vanskeligt at fastholde ankre, og der var ofte vanskelige strøm- og vindforhold. Vind og strøm havde det med at gå i modsatte retninger, og stærk blæst og strøm kunne gøre opholdet meget uroligt. Disse forhold bevirkede, at skibe kunne komme i drift, støde ind i det fastforankrede vagtskib og få bovspryd og takkelage filtret ind i hinanden. Nogle kappede deres ankre, inden det kom så vidt og satte en bøje ud til markering af stedet. Det var bare med at komme af sted i en fart, inden stormen for alvor tog fat. Ankrene repræsenterede en vis værdi. Det lykkedes ikke altid ejermændene at komme tilbage efter ankrene eller at finde dem igen. Efter et par måneder blev de samlet op af lokale søfolk, opbevaret på eksempelvis [[Ankerbakken]] og solgt med en god fortjeneste.

	Opkrævning af Øresundstolden blev flyttet fra Helsingør til København fra 1519. Det var et administrativt bøvl og voldte stort besvær for skibene. Bag dette stod den forhadte [http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/P%C3%A5_Guds_og_Herskabs_n%C3%A5de/Den_n%C3%B8dvendige_reformation/Konger_og_krige/Mor_Sigbrit Mor Sigbrit], som ihærdigt overvågede betalingen, ofte i egen person fra en båd. Da Christian 2. blev forvist i 1523 fulgte hun med, og Øresundstoldens opkrævning blev flyttet tilbage til Helsingør.		Opkrævning af Øresundstolden blev flyttet fra Helsingør til København fra 1519. Det var et administrativt bøvl og voldte stort besvær for skibene. Bag dette stod den forhadte [http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/P%C3%A5_Guds_og_Herskabs_n%C3%A5de/Den_n%C3%B8dvendige_reformation/Konger_og_krige/Mor_Sigbrit Mor Sigbrit], som ihærdigt overvågede betalingen, ofte i egen person fra en båd. Da Christian 2. blev forvist i 1523 fulgte hun med, og Øresundstoldens opkrævning blev flyttet tilbage til Helsingør.

Charlotte Fenger: /* De gode tider */ Bitte rettelse

2018-03-13T07:17:07Z

De gode tider: Bitte rettelse

← Ældre version		Versionen fra 13. mar. 2018, 07:17
Linje 49:		Linje 49:
	I sidste halvdel af 1700-tallet, den florissante periode, blomstrede handelslivet i Danmark. Det blev en af de mest indbringende og rige perioder i Helsingørs historie. Det kan man se på flere bygninger i den nordlige del af [[Stengade]] og [[Strandgade]], ”den fine ende” med de høje numre. Flere af disse ejendomme er beskrevet i en række artikler i dette leksikon.		I sidste halvdel af 1700-tallet, den florissante periode, blomstrede handelslivet i Danmark. Det blev en af de mest indbringende og rige perioder i Helsingørs historie. Det kan man se på flere bygninger i den nordlige del af [[Stengade]] og [[Strandgade]], ”den fine ende” med de høje numre. Flere af disse ejendomme er beskrevet i en række artikler i dette leksikon.

	Det smittede også af på velstanden generelt i byen. Indbyggere, der boede andre steder end i de fine gader, kunne måske også få råd til at demonstrere, at det gik godt. Det kunne aflæses på levevis, men også på boligforhold. Modernisering af boligen ved ombygning eller måske blot fornyelse af det umiddelbart synlige, nemlig facaden ud mod gaden. Det betød dog ikke, at der ikke fandtes fattige i Helsingør. De boede bl.a. i kvarteret omkring det gamle kloster mod syd. De nuværende gadenavne som [[Munkegade]], [[Klostergade]] og [[Gråbrødrestræde \| Sortebrødrestræde]] (fejlagtigt benævnt Gråbrødrestræde i mange år) fortæller, at her lå et kloster, [[Skt. Nikolai Kloster \| Skt. Nikolai]], som blev revet ned efter ~~reformationen~~.		Det smittede også af på velstanden generelt i byen. Indbyggere, der boede andre steder end i de fine gader, kunne måske også få råd til at demonstrere, at det gik godt. Det kunne aflæses på levevis, men også på boligforhold. Modernisering af boligen ved ombygning eller måske blot fornyelse af det umiddelbart synlige, nemlig facaden ud mod gaden. Det betød dog ikke, at der ikke fandtes fattige i Helsingør. De boede bl.a. i kvarteret omkring det gamle kloster mod syd. De nuværende gadenavne som [[Munkegade]], [[Klostergade]] og [[Gråbrødrestræde \| Sortebrødrestræde]] (fejlagtigt benævnt Gråbrødrestræde i mange år) fortæller, at her lå et kloster, [[Skt. Nikolai Kloster \| Skt. Nikolai]], som blev revet ned efter Reformationen.

	===Rigdom og fattigdom===		===Rigdom og fattigdom===

Charlotte Fenger: /* Befolkningsgrupper */ Link indsat

2018-03-11T11:41:29Z

Befolkningsgrupper: Link indsat

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2018, 11:41
Linje 31:		Linje 31:

	===Befolkningsgrupper===		===Befolkningsgrupper===
	En helt ny embedsstand dukkede op omkring opkrævning og administration af Øresundstolden, og den øgedes i takt med det voksende antal skibe. Dertil kom en ret stor gruppe militærfolk knyttet til Kronborg. De mange skibe bidrog til rigtig mange sømænds ophold i byen. Mange nationaliteter var repræsenteret i byen. Skibene skabte et rigt handelsliv til en masse forretningsmænd af forskellig slags på forskellige planer: mindre købmænd, skibsprovianteringshandlere, byens hovederhverv; få storkøbmænd, grosserere, skibsklarerere, senere konsuler, som ofte var ret indflydelsesrige; embedsmænd i forbindelse med byens styre; mange levede indirekte af Øresundstolden som eksempelvis færgemænd, ”brokapere” (skibsklarerernes handelsbetjente), småhandlende som gav sig af med [[kadrejeri]], karantænefolk. Mange ansatte krævedes i servicerende erhverv; det kunne være indenfor fødevarebranchen såsom bagere, slagtere, grønthandlere, fiskere; beklædning skulle også til i form af tøj og sko (syersker, skomagere ([[Sudergade]]), masser af forskellige slags håndværkere i byggebranchen og andre sammenhænge (mange holdt til i [[Skt. Olai Gade]]): snedkere, tømrere (skibe, inventar samt byggeri), murere, smede, apotekere, [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Persontyper_og_historiske_erhverv/badsk%C3%A6r badskærere], mange ufaglærte arbejdere og tjenestefolk. Der var brug for mange drikkevarer og derfor mange ansat i et utal af knejper, beværtninger, bordeller til de mange sømænd og soldater i byen. Inden ~~reformationen~~ i 1536 var der gejstlige, munke, tiggermunke, lærere i tilknytning til klostrene, afløst af præster og andre folk knyttet til kirken.		En helt ny embedsstand dukkede op omkring opkrævning og administration af Øresundstolden, og den øgedes i takt med det voksende antal skibe. Dertil kom en ret stor gruppe militærfolk knyttet til Kronborg. De mange skibe bidrog til rigtig mange sømænds ophold i byen. Mange nationaliteter var repræsenteret i byen. Skibene skabte et rigt handelsliv til en masse forretningsmænd af forskellig slags på forskellige planer: mindre købmænd, skibsprovianteringshandlere, byens hovederhverv; få storkøbmænd, grosserere, skibsklarerere, senere konsuler, som ofte var ret indflydelsesrige; embedsmænd i forbindelse med byens styre; mange levede indirekte af Øresundstolden som eksempelvis færgemænd, ”brokapere” (skibsklarerernes handelsbetjente), småhandlende som gav sig af med [[kadrejeri]], karantænefolk. Mange ansatte krævedes i servicerende erhverv; det kunne være indenfor fødevarebranchen såsom bagere, slagtere, grønthandlere, fiskere; beklædning skulle også til i form af tøj og sko (syersker, skomagere ([[Sudergade]]), masser af forskellige slags håndværkere i byggebranchen og andre sammenhænge (mange holdt til i [[Skt. Olai Gade]]): snedkere, tømrere (skibe, inventar samt byggeri), murere, smede, apotekere, [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Persontyper_og_historiske_erhverv/badsk%C3%A6r badskærere], mange ufaglærte arbejdere og tjenestefolk. Der var brug for mange drikkevarer og derfor mange ansat i et utal af knejper, beværtninger, bordeller til de mange sømænd og soldater i byen. Inden [http://www.sydsverige.dk/?pageID=328 Reformationen] i 1536 var der gejstlige, munke, tiggermunke, lærere i tilknytning til klostrene, afløst af præster og andre folk knyttet til kirken.

	===Liv og glade dage ===		===Liv og glade dage ===

Charlotte Fenger: /* De gode tider */ Links indsat

2018-03-06T12:30:56Z

De gode tider: Links indsat

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2018, 12:30
Linje 45:		Linje 45:

	===De gode tider===		===De gode tider===
	Byens befolkning voksede pænt i antal i løbet af slutningen af 1500-tallet og godt ind i 1600-tallet. Helsingør var en af de få større byer på den tid, som lå i konkurrence med København. Tallet kendes ikke helt præcist, men det kan godt have været omkring 6-8.000, og København omkring 10-12.000. Pest og andre epidemier, krige og dårlige tider generelt fik befolkningstallet til at gå ned i en periode.		Byens befolkning voksede pænt i antal i løbet af slutningen af 1500-tallet og godt ind i 1600-tallet. Helsingør var en af de få større byer på den tid, som lå i konkurrence med København. Tallet kendes ikke helt præcist, men det kan godt have været omkring 6-8.000, og til sammenligning København omkring 10-12.000. Pest og andre epidemier, krige og dårlige tider generelt fik befolkningstallet til at gå ned i en periode.

	I sidste halvdel af 1700-tallet, den florissante periode, blomstrede handelslivet i Danmark. Det blev en af de mest indbringende og rige perioder i Helsingørs historie. Det kan man se på flere bygninger i den nordlige del af [[Stengade]] og [[Strandgade]], ”den fine ende” med de høje numre. Flere af disse ejendomme er beskrevet i en række artikler i dette leksikon.		I sidste halvdel af 1700-tallet, den florissante periode, blomstrede handelslivet i Danmark. Det blev en af de mest indbringende og rige perioder i Helsingørs historie. Det kan man se på flere bygninger i den nordlige del af [[Stengade]] og [[Strandgade]], ”den fine ende” med de høje numre. Flere af disse ejendomme er beskrevet i en række artikler i dette leksikon.

	Det smittede også af på velstanden generelt i byen. Indbyggere, der boede andre steder end i de fine gader, kunne måske også få råd til at demonstrere, at det gik godt. Det kunne aflæses på levevis, men også på boligforhold. Modernisering af boligen ved ombygning eller måske blot fornyelse af det umiddelbart synlige, nemlig facaden ud mod gaden. Det betød dog ikke, at der ikke fandtes fattige i Helsingør. De boede bl.a. i kvarteret omkring det gamle kloster mod syd. De nuværende gadenavne som Munkegade, Klostergade og [[Gråbrødrestræde \| Sortebrødrestræde]] (fejlagtigt benævnt Gråbrødrestræde i mange år) fortæller, at her lå et kloster, ~~Sct~~. Nikolai, som blev revet ned efter reformationen.		Det smittede også af på velstanden generelt i byen. Indbyggere, der boede andre steder end i de fine gader, kunne måske også få råd til at demonstrere, at det gik godt. Det kunne aflæses på levevis, men også på boligforhold. Modernisering af boligen ved ombygning eller måske blot fornyelse af det umiddelbart synlige, nemlig facaden ud mod gaden. Det betød dog ikke, at der ikke fandtes fattige i Helsingør. De boede bl.a. i kvarteret omkring det gamle kloster mod syd. De nuværende gadenavne som [[Munkegade]], [[Klostergade]] og [[Gråbrødrestræde \| Sortebrødrestræde]] (fejlagtigt benævnt Gråbrødrestræde i mange år) fortæller, at her lå et kloster, [[Skt. Nikolai Kloster \| Skt. Nikolai]], som blev revet ned efter reformationen.

	===Rigdom og fattigdom===		===Rigdom og fattigdom===