Øresundshospitalet - Versionshistorie

Charlotte Fenger: /* Eksterne links */ Kategori tilføjet

2022-03-12T11:02:14Z

Eksterne links: Kategori tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 12. mar. 2022, 11:02
Linje 103:		Linje 103:


	[[Kategori:Sundhed og sygdom]]		[[Kategori:Sundhed og sygdom]] [[Kategori: Hospitaler og sygehuse]]

Charlotte Fenger: /* Amtet overtager hospitalstjenesten */ Fotos virker nu-omdøbt

2021-10-20T13:36:53Z

Amtet overtager hospitalstjenesten: Fotos virker nu-omdøbt

Charlotte Fenger: Foto virker nu-omdøbt

2021-10-20T12:07:05Z

Foto virker nu-omdøbt

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2021, 12:07
Linje 5:		Linje 5:


	[[Billede:~~Øresundshospital~~.1921.jpg\|thumb\|right\|~~200px~~\|Øresundshospitalet 1921. Bygningen til venstre i billedet - den man ser hjørnet af - var byens fattiggård indtil 1925]]		[[Billede:Oeresundshospital.1921.jpg\|thumb\|right\|300px\|Øresundshospitalet 1921. Bygningen til venstre i billedet - den man ser hjørnet af - var byens fattiggård indtil 1925]]

Bente Thomsen: /* Sygeplejeelev på hospitalet */

2020-03-31T13:14:36Z

Sygeplejeelev på hospitalet

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2020, 13:14
Linje 46:		Linje 46:
	Som hun erindrer det, bestod personalet af en overlæge, en reservelæge, en eller to turnuskandidater, og i perioder nogle medicinstuderende, som havde bestået 1. del. Så var der oversygeplejersken, som ud over at lede sygeplejepersonalet, også var lægesekretær, narkose- og røntgensygeplejerske. Desuden et ukendt antal sygeplejersker, og ca. 20 elever fordelt på 3 årgange.		Som hun erindrer det, bestod personalet af en overlæge, en reservelæge, en eller to turnuskandidater, og i perioder nogle medicinstuderende, som havde bestået 1. del. Så var der oversygeplejersken, som ud over at lede sygeplejepersonalet, også var lægesekretær, narkose- og røntgensygeplejerske. Desuden et ukendt antal sygeplejersker, og ca. 20 elever fordelt på 3 årgange.

	[[Billede:HelsingorSygehus.jpg\|thumb\|right\|~~200px~~\|Helsingør Sygehus]]		[[Billede:HelsingorSygehus.jpg\|thumb\|right\|400px\|Helsingør Sygehus]]

	Efter den første måned blev eleverne sat i nattevagt, og for at de ikke skulle kede sig, skulle der hver nat sæbevaskes døre på afdelingen. Det var også nattevagtens job at sortere vasketøj. Iført sin pæne uniform hældte man vasketøjet, uanset hvor snavset det var, ud på gulvet og sorterede i skjorter for sig, stiklagner for sig osv.		Efter den første måned blev eleverne sat i nattevagt, og for at de ikke skulle kede sig, skulle der hver nat sæbevaskes døre på afdelingen. Det var også nattevagtens job at sortere vasketøj. Iført sin pæne uniform hældte man vasketøjet, uanset hvor snavset det var, ud på gulvet og sorterede i skjorter for sig, stiklagner for sig osv.

Bente Thomsen: /* Amtet overtager hospitalstjenesten */

2020-03-31T13:13:45Z

Amtet overtager hospitalstjenesten

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2020, 13:13
Linje 55:		Linje 55:
	De følgende år var sygehusvæsenet udsat for adskillige omstruktureringer.		De følgende år var sygehusvæsenet udsat for adskillige omstruktureringer.
	2007 blev Helsingør Hospital for første gang en del af Nordsjællands Hospital, der dengang bestod af Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Esbønderup Sygehuse. Samme år blev der indrettet en afdeling af Region Hovedstadens Psykiatriske Centre på området.		2007 blev Helsingør Hospital for første gang en del af Nordsjællands Hospital, der dengang bestod af Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Esbønderup Sygehuse. Samme år blev der indrettet en afdeling af Region Hovedstadens Psykiatriske Centre på området.

	I 2008 blev Nordsjællands Hospital opløst og Helsingør Hospital blev igen en selvstændig organisation.		I 2008 blev Nordsjællands Hospital opløst og Helsingør Hospital blev igen en selvstændig organisation.
	Den 1. februar 2013 fusionerede Helsingør Hospital med hospitalerne i Hillerød og Frederikssund og blev en del af Nordsjællands Hospital. En del af hospitalets funktioner flyttede ned i det nyoprettede Sundhedshus i Murergade. Nordsjællands Hospital består i 2020 af Nordsjællands Hospital – Hillerød, Nordsjællands Hospital – Frederikssund og Nordsjællands Hospital – Sundhedshuset Helsingør.
			Den 1. februar 2013 fusionerede Helsingør Hospital med hospitalerne i Hillerød og Frederikssund og blev en del af Nordsjællands Hospital. Hospitalet på Esrumvej lukkede, hvilket skabte stor utilfredshed blandt byens indbyggere. En del af hospitalets funktioner flyttede ned i det nyoprettede Sundhedshus i Murergade. Nordsjællands Hospital består i 2020 af Nordsjællands Hospital – Hillerød, Nordsjællands Hospital – Frederikssund og Nordsjællands Hospital – Sundhedshuset Helsingør.
	I 2019 begyndte ombygning af hospitalsbygningerne til boligområde. Byggeriet foretages af Freja Ejendomme.		I 2019 begyndte ombygning af hospitalsbygningerne til boligområde. Byggeriet foretages af Freja Ejendomme.




	{\| class="wikitable" border=0		{\| class="wikitable" border=0

Bente Thomsen: /* Kommunen overtager hospitalet */

2020-03-31T13:10:11Z

Kommunen overtager hospitalet

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2020, 13:10
Linje 42:		Linje 42:
	Der skulle dog gå en del år, inden dette fandt sted.		Der skulle dog gå en del år, inden dette fandt sted.

			==Sygeplejeelev på hospitalet==
	I Frederiksborg Amts Historiske Samfunds årbog fra 1991 fortæller Karen M. Nielsen om hvordan det var at være sygeplejeelev på Øresundshospitalet 1953-56.		I Frederiksborg Amts Historiske Samfunds årbog fra 1991 fortæller Karen M. Nielsen om hvordan det var at være sygeplejeelev på Øresundshospitalet 1953-56.
	Som hun erindrer det, bestod personalet af en overlæge, en reservelæge, en eller to turnuskandidater, og i perioder nogle medicinstuderende, som havde bestået 1. del. Så var der oversygeplejersken, som ud over at lede sygeplejepersonalet, også var lægesekretær, narkose- og røntgensygeplejerske. Desuden et ukendt antal sygeplejersker, og ca. 20 elever fordelt på 3 årgange.		Som hun erindrer det, bestod personalet af en overlæge, en reservelæge, en eller to turnuskandidater, og i perioder nogle medicinstuderende, som havde bestået 1. del. Så var der oversygeplejersken, som ud over at lede sygeplejepersonalet, også var lægesekretær, narkose- og røntgensygeplejerske. Desuden et ukendt antal sygeplejersker, og ca. 20 elever fordelt på 3 årgange.
Linje 47:		Linje 48:
	[[Billede:HelsingorSygehus.jpg\|thumb\|right\|200px\|Helsingør Sygehus]]		[[Billede:HelsingorSygehus.jpg\|thumb\|right\|200px\|Helsingør Sygehus]]

	Efter den første måned blev eleverne sat i nattevagt, og for at de ikke skulle kede sig, skulle der hver nat sæbevaskes døre på afdelingen. Det var også nattevagtens job at sortere vasketøj. Iført sin pæne uniform hældte man vasketøjet, uanset hvor snavset det var, ud på gulvet og sorterede i skjorter for sig, stiklagner for sig osv.		Efter den første måned blev eleverne sat i nattevagt, og for at de ikke skulle kede sig, skulle der hver nat sæbevaskes døre på afdelingen. Det var også nattevagtens job at sortere vasketøj. Iført sin pæne uniform hældte man vasketøjet, uanset hvor snavset det var, ud på gulvet og sorterede i skjorter for sig, stiklagner for sig osv.

	==Amtet overtager hospitalstjenesten==		==Amtet overtager hospitalstjenesten==

Bente Thomsen: /* Patienterne */

2020-03-31T13:08:48Z

Patienterne

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2020, 13:08
Linje 32:		Linje 32:
	Patienternes forplejning blev forestået af en økonom. Han modtog en godtgørelse på 2 mark dagligt for en patient på første klasse, 1 mark og 8 skilling for en patient på anden klasse, men kun 16 skilling dagligt for en patient på tredje klasse.		Patienternes forplejning blev forestået af en økonom. Han modtog en godtgørelse på 2 mark dagligt for en patient på første klasse, 1 mark og 8 skilling for en patient på anden klasse, men kun 16 skilling dagligt for en patient på tredje klasse.

	[[Fiolgade 13]]		==Fiolgade 13==
	Kort efter oprettelsen købte hospitalet naboejendommen Fiolgade 13. Den blev i 1819 solgt videre til byen, som i den indrettede militært sygehus, således at hospitalet i Jægergården kunne nedlægges. I 1825 blev der oprettet nogle pladser til byens fattige. I 1846 blev der i haven bag hovedbygningen bygget et epidemihus.
			Kort efter oprettelsen købte hospitalet naboejendommen [[Fiolgade 13]]. Den blev i 1819 solgt videre til byen, som i den indrettede militært sygehus, således at hospitalet i Jægergården kunne nedlægges. I 1825 blev der oprettet nogle pladser til byens fattige. I 1846 blev der i haven bag hovedbygningen bygget et epidemihus.

	==Kommunen overtager hospitalet==		==Kommunen overtager hospitalet==

Bente Thomsen: /* Fiolgade 13 */

2020-03-31T13:04:55Z

Fiolgade 13

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2020, 13:04
Linje 32:		Linje 32:
	Patienternes forplejning blev forestået af en økonom. Han modtog en godtgørelse på 2 mark dagligt for en patient på første klasse, 1 mark og 8 skilling for en patient på anden klasse, men kun 16 skilling dagligt for en patient på tredje klasse.		Patienternes forplejning blev forestået af en økonom. Han modtog en godtgørelse på 2 mark dagligt for en patient på første klasse, 1 mark og 8 skilling for en patient på anden klasse, men kun 16 skilling dagligt for en patient på tredje klasse.

	==Fiolgade 13==		[[Fiolgade 13]]
	Kort efter oprettelsen købte hospitalet naboejendommen Fiolgade 13. Den blev i 1819 solgt videre til byen, som i den indrettede militært sygehus, således at hospitalet i Jægergården kunne nedlægges. I 1825 blev der oprettet nogle pladser til byens fattige. I 1846 blev der i haven bag hovedbygningen bygget et epidemihus.		Kort efter oprettelsen købte hospitalet naboejendommen Fiolgade 13. Den blev i 1819 solgt videre til byen, som i den indrettede militært sygehus, således at hospitalet i Jægergården kunne nedlægges. I 1825 blev der oprettet nogle pladser til byens fattige. I 1846 blev der i haven bag hovedbygningen bygget et epidemihus.

Bente Thomsen: /* Initiativet til et nyt hospital */

2020-03-31T13:03:42Z

Initiativet til et nyt hospital

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2020, 13:03
Linje 6:		Linje 6:

	[[Billede:Øresundshospital.1921.jpg\|thumb\|right\|200px\|Øresundshospitalet 1921. Bygningen til venstre i billedet - den man ser hjørnet af - var byens fattiggård indtil 1925]]		[[Billede:Øresundshospital.1921.jpg\|thumb\|right\|200px\|Øresundshospitalet 1921. Bygningen til venstre i billedet - den man ser hjørnet af - var byens fattiggård indtil 1925]]



	==Initiativet til et nyt hospital==		==Initiativet til et nyt hospital==
Linje 11:		Linje 13:
	Initiativtageren til Øresunds- og Helsingørs Sygehospital var direktøren for Øresunds Toldkammer, gehejmeetatsråd C.F. Numsen. Han samlede en gruppe indflydelsesrige borgere fra byen og fik på den måde rejst kapital til byggeriet. En stor del af midlerne kom fra Toldkammerets fattigkasse.		Initiativtageren til Øresunds- og Helsingørs Sygehospital var direktøren for Øresunds Toldkammer, gehejmeetatsråd C.F. Numsen. Han samlede en gruppe indflydelsesrige borgere fra byen og fik på den måde rejst kapital til byggeriet. En stor del af midlerne kom fra Toldkammerets fattigkasse.
	Det nye hospital kom til at ligge i Fiolgade 15. I 1793 blev der købt en stor byggegrund af rådmand Joachim van Deurs, og de to eksisterende huse på grunden blev revet ned. Grundstenen blev lagt i 1794 og hospitalet blev taget i brug i 1796.		Det nye hospital kom til at ligge i Fiolgade 15. I 1793 blev der købt en stor byggegrund af rådmand Joachim van Deurs, og de to eksisterende huse på grunden blev revet ned. Grundstenen blev lagt i 1794 og hospitalet blev taget i brug i 1796.
	Bygningen var tegnet af den kongelige hofbygmester, professor Magens. Den er en gedigen grundmuret bygning i klassicistisk stil. Den er 40 alen lang (1 alen=0,63 m), 20 alen dyb og 131/2 alen høj til under hovedgesimsen. Den består af to hovedetager, en høj kælder og kvist.		Bygningen var tegnet af den kongelige hofbygmester, professor Magens.

			==Bygning og indretning==
			Den er en gedigen grundmuret bygning i klassicistisk stil. Den er 40 alen lang (1 alen=0,63 m), 20 alen dyb og 131/2 alen høj til under hovedgesimsen. Den består af to hovedetager, en høj kælder og kvist.
	I kælderen var der køkken og vaskeri samt værelse til gårdskarlene og et pigekammer. På første etage var der to værelser til økonomen, fire tresengsstuer for 3. klasses patienter, to tosengsstuer for 2. klasse samt et værelse til en gangkone. På anden etage var der fire eneværelser for 1. klasses patienter, et værelse for 2. klasse, to for 3. klasse, et rum til rekonvalescenter og et rum til direktionen. Tagetagen rummede to firesengsstuer for fattigpatienter og et rum til underkirurgen. En sidebygning var beregnet til epidemipatienter. I haven var der dels småhuse til bolig for personale samt havehuse, kostald, hønsehus og retirader.		I kælderen var der køkken og vaskeri samt værelse til gårdskarlene og et pigekammer. På første etage var der to værelser til økonomen, fire tresengsstuer for 3. klasses patienter, to tosengsstuer for 2. klasse samt et værelse til en gangkone. På anden etage var der fire eneværelser for 1. klasses patienter, et værelse for 2. klasse, to for 3. klasse, et rum til rekonvalescenter og et rum til direktionen. Tagetagen rummede to firesengsstuer for fattigpatienter og et rum til underkirurgen. En sidebygning var beregnet til epidemipatienter. I haven var der dels småhuse til bolig for personale samt havehuse, kostald, hønsehus og retirader.
	Staben udgjorde ved åbningen af hospitalet en læge, en over- og en underkirurg, en økonom, nogle gangkoner og nogle karle og piger.		Staben udgjorde ved åbningen af hospitalet en læge, en over- og en underkirurg, en økonom, nogle gangkoner og nogle karle og piger.

Bente Thomsen med 31. mar. 2020, 13:02

2020-03-31T13:02:07Z

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2020, 13:02
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Billede:Øresundshospital.1921.jpg\|thumb\|right\|200px\|Øresundshospitalet 1921. Bygningen til venstre i billedet - den man ser hjørnet af - var byens fattiggård indtil 1925]]~~

	Det første hospital i Helsingør var Karmeliterhuset i Hestemøllestræde, som Christian 2. i 1516 lod Karmeliterklostret indrette, så fattige syge udenlandske søfolk kunne blive behandlet. Efter Reformationen, da klostret var nedlagt, blev der i 1541 indrettet "Helsingørs almindelige Hospital" i bygningen, men det var i lige så høj grad et fattig- og plejehjem som et egentligt hospital.		Det første hospital i Helsingør var Karmeliterhuset i Hestemøllestræde, som Christian 2. i 1516 lod Karmeliterklostret indrette, så fattige syge udenlandske søfolk kunne blive behandlet. Efter Reformationen, da klostret var nedlagt, blev der i 1541 indrettet "Helsingørs almindelige Hospital" i bygningen, men det var i lige så høj grad et fattig- og plejehjem som et egentligt hospital.
	Det første egentlige hospital i Helsingør blev oprettet i 1764. Det blev bygget i Skidenstræde, som var den nordlige del af Stjernegade. "Byens publique Sygehus", som var dets navn, var ved opførelsen en ejendom med fire sygestuer og et værelse til betjeningen, men blev udvidet i 1780. Efter oprettelsen af Øresunds Hospital blev hospitalet i Stjernegade kaldet "Byens militære Sygehus". Jægergården i Sudergade 13 var i nogle år også militært hospital.		Det første egentlige hospital i Helsingør blev oprettet i 1764. Det blev bygget i Skidenstræde, som var den nordlige del af Stjernegade. "Byens publique Sygehus", som var dets navn, var ved opførelsen en ejendom med fire sygestuer og et værelse til betjeningen, men blev udvidet i 1780. Efter oprettelsen af Øresunds Hospital blev hospitalet i Stjernegade kaldet "Byens militære Sygehus". Jægergården i [[Sudergade 13]] var i nogle år også militært hospital.


			[[Billede:Øresundshospital.1921.jpg\|thumb\|right\|200px\|Øresundshospitalet 1921. Bygningen til venstre i billedet - den man ser hjørnet af - var byens fattiggård indtil 1925]]

	==Initiativet til et nyt hospital==		==Initiativet til et nyt hospital==

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2021, 13:36
Linje 53:		Linje 53:
	I 1962 blev der indledt et samarbejde mellem Helsingør Kommune og Frederiksborg Amt om bygning af et nyt hospital med større kapacitet end hospitalet i Fiolgade. En byggegrund på 20 hektar ved Esrumvej blev reserveret til formålet. I forbindelse med kommunalreformen i 1970 overgik Øresunds Hospital til Frederiksborg Amt. Et nyt hospital med 182 sengepladser blev bygget på grunden ved Esrumvej, og i 1976 flyttede Øresunds hospital dertil.		I 1962 blev der indledt et samarbejde mellem Helsingør Kommune og Frederiksborg Amt om bygning af et nyt hospital med større kapacitet end hospitalet i Fiolgade. En byggegrund på 20 hektar ved Esrumvej blev reserveret til formålet. I forbindelse med kommunalreformen i 1970 overgik Øresunds Hospital til Frederiksborg Amt. Et nyt hospital med 182 sengepladser blev bygget på grunden ved Esrumvej, og i 1976 flyttede Øresunds hospital dertil.
	I 1992 blev hospitalet lagt sammen med Hørsholm, og den 1. januar 1993 skiftede det navn til Helsingør Sygehus.		I 1992 blev hospitalet lagt sammen med Hørsholm, og den 1. januar 1993 skiftede det navn til Helsingør Sygehus.

	De følgende år var sygehusvæsenet udsat for adskillige omstruktureringer.		De følgende år var sygehusvæsenet udsat for adskillige omstruktureringer.
	2007 blev Helsingør Hospital for første gang en del af Nordsjællands Hospital, der dengang bestod af Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Esbønderup Sygehuse. Samme år blev der indrettet en afdeling af Region Hovedstadens Psykiatriske Centre på området.		2007 blev Helsingør Hospital for første gang en del af Nordsjællands Hospital, der dengang bestod af Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Esbønderup Sygehuse. Samme år blev der indrettet en afdeling af Region Hovedstadens Psykiatriske Centre på området.
Linje 64:		Linje 65:
	\|+ '''Billedgalleri'''		\|+ '''Billedgalleri'''
	\|- valign="top"		\|- valign="top"
	\| [[Billede:ØH-lab.-ca.-1955.jpg\|thumb\|150px\|Laboratorium på Øresundshospitalet ca. 1955]]		\| [[Billede:Oeh-lab. -ca.-1955.jpg\|thumb\|150px\|Laboratorium på Øresundshospitalet ca. 1955]]

	\|[[Billede:ØH-~~operationstue~~.-ca.-1955.jpg\|thumb\|150px\|Operationsstue på Øresundshospitalet ca. 1955]]		\|[[Billede:OeH-operatio...e.-ca.-1955.jpg\|thumb\|150px\|Operationsstue på Øresundshospitalet ca. 1955]]

	\|[[Billede:ØH-opholdsstue.-ca.1955.jpg\|thumb\|150px\|Opholdsstue på Øresundshospitalet ca. 1955]]		\|[[Billede:OeH-opholdsstue. -ca. 1955.jpg\|thumb\|150px\|Opholdsstue på Øresundshospitalet ca. 1955]]

	\|[[Billede:ØH-lysbadeafd.-ca.-1955.jpg\|thumb\|150px\|Lysbadeafdelingen på Øresundshospitalet ca. 1955]]		\|[[Billede:OeH-lysbadeafd.-ca.-1955.jpg\|thumb\|150px\|Lysbadeafdelingen på Øresundshospitalet ca. 1955]]


	\|- valign="top"		\|- valign="top"

	\| [[Billede:~~Øresundshospital~~,1978.jpg\|thumb\|150px\|Øresundshospitalet i midten af 1970'erne]]		\| [[Billede:Oeresundshospital,1978.jpg\|thumb\|150px\|Øresundshospitalet i midten af 1970'erne]]

	\| [[Billede:ØH-~~lægebolig~~-1976.jpg\|thumb\|150px\|Lægebolig ved Øresundshospitalet 1976]]		\| [[Billede:OeH-laegebolig-1976.jpg\|thumb\|150px\|Lægebolig ved Øresundshospitalet 1976]]

	\| [[Billede:ØH-vaskeri-1976.jpg\|thumb\|150px\|Øresundshospitalets vaskeri 1976]]		\| [[Billede:OeH-vaskeri-1976.jpg\|thumb\|150px\|Øresundshospitalets vaskeri 1976]]

	\| [[Billede:ØH-afd.-syd-1976.jpg\|thumb\|150px\|Øresundshospitalet afd. Syd 1976]]		\| [[Billede:OeH-afd.-syd-1976.jpg\|thumb\|150px\|Øresundshospitalet afd. Syd 1976]]
	\|}		\|}