Se kilde til Fyr, fyrskibe og fyrtårne



===Indhold===


==Introduktion==

Denne artikel omhandler kun fyr, fyrtårne og fyrskibe, som har relationer til Helsingør-nære farvande. Oplysningerne er primært hentet i forskellige bogudgivelser og hjemmesider - og bringes her i redigerede uddrag.

Hvis du har yderligere oplysninger om temaet,/ er du meget velkommen til at skrive dine oplysninger til fakta@helsingor.dk så vil de de blive redigeret ind i artiklen.


==Fyrtårne i Danmark==

Der er stadig brug for fyr ved de danske kyster. Selv om skibene i dag er udstyret med højteknologiske navigationsinstrumenter, så skal der være en back up, for som bekendt kan den slags "isenkram" godt gå i stykker.

Et af de første fyrtårne i Danmark blev opført omkring år 1200 ved Falsterbo (Falsterbo Fyr) i Skåne. En mere organiseret opstilling af fyrtårne begyndte under Frederik 2. Den 8. juni 1560 oprettedes Det Kongelige Danske Fyrvæsen, som fik etableret en afmærkning af ruten gennem Kattegat fra Skagen til Falsterbo.

Det var den første sejlrute i verden, som fik en egentlig ruteafmærkning med fyr. På den mellemliggende strækning blev der opført fyrtårne på Anholt og Kullen. Fyrvæsenet har siden 1973 været en del af Farvandsvæsenet.

I 1800 var der omkring 11 fyr i Danmark, og det antal var øget til omkring 100 i 1893 og videre til omkring 140 i 1939. Danmark har 8750 kilometer kyststrækning og lidt over 200 fyr. Nogle af dem er nedlagte, andre er aktive.
(Wikipedia.dk)


==Espergærde Fyr==

Gennem de sidste godt 100 år har havnen  i Espergærde haft et fyr for enden af den søndre mole. Det særprægede havnefyr - der fast lyser rødt - står der med sine  ikoniske klinke-beklædte og hvidmalede sider som et vartegn på, at byen og havnen har udviklet8 sig fra et lille fiskerleje til en ægte perle. 

Fyrets oprindelse har sin egen historie. Espergærde er jo historisk et lille fiskeleje. De gæve fiskere sejlede ud og ind gennem den snævre havneåbning dag og nat - i dagslys som i buldrende mørke. Det har kostet fiskere deres båd - ja og også mandskab og fiskeren selv.

Men Espergærde lille by fik flere og flere indbyggere, der holdt af at vandet lå lige uden for døre. Så de mange villaejere i havnens nærhed fik anskaffet sig lystbåde - og brugte derved havnen meget.

I 1911 foreslog Grundejerforeningen for Espergærde, at der skulle opstilles et ledefyr, fordi risikoen for lystsejlerne kunne nedbringes. Fiskerne holdt derefter et møde og blev enige om, at det var en god ide. Ingen af foreningerne havde penge nok til formålet. Men fest af de gode gamle med boder, dans og øl gav så stor en indtægt, at et fyr kunne betales.

Det blev ikke nogen let sag at få lov til at bygge et lille fyr, der kun skulle have en såkaldt lede-funktion. Bestyrelsen for Espergærde havn fik overdraget opgaven. Efter at have frekventeret Tikøb Sogneråd, Vandbygningsvæsenets distriktskontor i Helsingør, Birkedommeren i Fredensborg, Amtmanden i Hillerød og Indenrigsministeriet i København.

Fyret på Espergærde havn blevet indviet i 1913 og har stået fiskere og lystsejlere bi lige siden. Fra starten blev fyret tændt i nattetimerne i perioden 1. september til 1 . april året efter. Fra 1923 var fyret tændt hele året og ikke kun i de mørke måneder.
(Erik Stubtoft med uddrag af “Espergærde - et fiskerlejes historie. Birger Mikkelsen. 1980).


==Julebæk Fyr==

Det lille “fyrtårn" på Julebæk strand - ved Nordre Strandvej i Helsingør - har en vigtig funktion. Det har fyret haft siden det blev bygget i 1925 som erstatning for fyrskibet på Lappegrunden.

Fyret er meget lille - omkring fire meter højt. Dets lyskegle ligger omtrent otte meter over havets overflade. Det ligner ved første øjekast en strandpavillon. 

Men der er andre fyr i Danmark, der er mindre. De er lige som Julebækfyret placeret ud til snævre farvande, som ikke kræver, at lyset når så langt ud. Julebækfyrets lys kan dog ses på omkring tyve kilometers afstand.

Julebæk Fyr er i modsætning til de store anduvningsfyr et såkaldt vinkelfyr, som lyser i tre forskellige farver. Skibene rammer lyset i en bestemt vinkel. 

Så længe fartøjerne på Øresund er inden for fyrets hvide lysvinkel, er de på sikker kurs. Så kan de undgå en grundstødning på Lappegrunden lidt længere nede i Sundet. Rammes de af det røde eller det grønne lys, skal kursen korrigeres henholdsvis mod bagbord og styrbord.

Julebækfyret er malet, for det har også en funktion som "dagmærke", som skibene kan navigere efter, når solen er oppe.
Søfartsstyrelsen har en eksternt tilknyttet medarbejder, som sørger for, at lamperne virker og som vedligeholder fyrbygningen. Han er også hyret til at passe på Nakkehoved Fyr ved Gilleleje. Julebækfyrets funktioner er - som alle andre danske fyr - i dag styret af automatik. 

Da fyrskuret i Julebæk kom til verden, blev det drevet af gas - nærmere betegnet blaugas og siden acetylengas. Det krævede daglig betjening. Senere blev fyret elektrificeret og udstyret med glødepærer. De blev på et tidspunkt skiftet ud med halogenpærer, som stadig benyttes.
(Danske Fyr v/Jørgen Frandsen).


==Molefyr i Helsingør Havn==

Havnefyr: Helsingør molefyr er opsat 1913. Søndre og nordre molefyr. Molehovederne er belyst. De nuværende fyr er fra 1988. De lyser med henholdsvis fast grønt og fast rødt lys. Molefyr viser grønt lys om styrbord og rødt lys om bag- bord for indgående. 

Tågelys: På søndre molefyr er anbragt 2 gule, faste lys ved siden af hinanden. På nordre molefyr 2 gule, faste lys anbragt lodret over hinanden.


==Kronborg Fyr==
Beslutningen om etableringen af et fyr på Kronborg slot går helt tilbage til 1768, hvor der udkom en betænkning, som foreslog sejladsen gennem Øresund sikret gennem opførelse af to fyr - et ved Nakkehoved øst for Gilleleje og et indrettet i Kronborg slots nordøstlige tårn. 

Fyret på Kronborg stod klar allerede i 1770. Det var i modsætning til Nakkehoved fyr, et lampefyr, som bestod af 3-4 lamper med blankpolerede metalplader til tilbagekastning af lyset, ophængt i tårnets seks vinduesfag. Der kunne af gode grunde ikke indrettes et åbent kulfyr på Kronborg slot.

Disse fyr tændtes første gang 1. april 1772 i henhold til en forordning udsendt 26. december 1771. Etableringen af fyrene blev fulgt op af en forhøjelse af fyrafgiften i Sundet med en fjerdedel.

Det viste sig meget svært at få de søfarende til at acceptere den forhøjede afgift. I et forsøg på at presse afgiftsforhøjelsen igennem, udsendtes i 1772 en ny forordning. Herefter gjaldt det, at fyrene ville blive slukket den 1. december 1772 og forblive slukkede indtil den forhøjede fyrafgift var accepteret

Myndighederne har sikkert forventet en slukning af fyrene ville være et godt pressionsmiddel, men deri tog man fejl. Der skulle gå 28 år før fyrene i 1800 blev tændt igen. At fyrene tændtes igen skyldtes, at fyrene på Kronborg og Nakkehoved fyrene var i en dårlig forfatning. Alle de tre fyr skulle gennem et større reparations- og forbedringsarbejde. 

I 1842 får Kronborg - som det første danske fyr - monteret et linseapparat. Dette bliver i 1878 erstattet af et nyt, der er forsynet med roterende overdel og røde glas til at vise skiftevis rødt og hvidt lys.

I 1925 ændredes Kronborg fyr til et Vinkelfyr og brænderen udskiftes med en glødelampe.
Kilde: Fyrtaarne.dk


==Fyrskibet Lappegrunden==

Lappegrunden er en sandgrund på omkring O,66 km2 med varierende havdybder. Sandgrunden ligger ca. 1-2 kilometer nordvest for Helsingør. Her lå et fyrskib i perioden 1882-1969 på den nordlige side af Lappegrunden. Fyrskibet var en radiotelegrafstation.   

Herudover var fyrskibet i 1800-tallet opsamlingssted for Helsingør Lodseris lodsbåde, så de hurtigere kunne komme på siden af skibene i forhold til de svenske lodser. Helsingørs lodsdistrikt gik fra Kullen til Drogden. 

Lappegrunden er et lavvandet område. Fra perioden 1400-1450 findes et skrift, der omtaler Lappe-grunden, hvor der står: “Vogt Jer for Lappesande. Der staar et Taarn ved Stranden af Helsingør. Hold det dækket af Slottet, så undersejler I ikke Sandet”. Så allerede dengang var Lappegrunden kendt som et farefyldt område, der forudsatte kendskab til indsejlingen til Øresund.

I Helsingørs nordside ligger ca. 20 sammenbyggede huse langs gaden “Lappen”over for Marienlyst Slot. Husene har lange smalle haver ud mod Øresund som et fint og levende minde om det tidligere fisker-, lods- og færgemandssamfunds materielle vilkår - blot i smukt restaureret stand i vore dages Helsingør.

Se også [[Lappegrunden]]
(Wikipedia.dk).


==Fyrskibet Gedser Rev==

Fyrskibet Gedser Rev (Fyrskib XVII) var fyrskib fra 1895 til 1972. Det 35,5 m lange fyrskib lå først på Lappegrunden ved Helsingør. I 1921 blev det placeret på Gedser Rev.

Under Den kolde krig (i 1950erne) spillede fyrskibet en særlig rolle i Søværnets farvandsovervågning, fordi det lå ved indsejlingen til den vigtige transitrute, som de store skibe følger fra Østersøen gennem Storebælt til Kattegat og Skagerrak. Fyrskibet var også målet for mange af de østtyskere, der flygtede over Østersøen på grund af Berlinmuren.

Engang var det signalflag fra Kronborg, der sendte beskeder til fyrskibet fra land. Fyrskibet fra 1895 advarede skibe om den farlige Lappegrund lidt nord for Helsingør. Se [[Lappegrunden]].

Skibet lå på en udsat post. Hvis det ikke var vinterens is, der truede skibet, så gjorde de mange påsejlinger det. Gamle dokumenter fortæller om det ene skib efter det andet, der kolliderede med fyrskibet – en engelsk skonnert, en dansk jagt, en svensk galease, en bark fra Ålandsøerne, et dampskib fra Esbjerg og mange flere.

Efter 24 år i det nordlige Øresund og en længere tur på værft, fandt FYRSKIB NR XVII en ny station ved Gedser Rev, hvor det med enkelte afbrydelser lå til 1972.

Samtidig med at skibet advarede skibsfarten om revet, holdt det øje med vejr, vind, vand og dyreliv. Under den kolde krig spillede skibet en vigtig rolle i at overvåge Østblokkens søfart.

Siden 1970’erne har FYRSKIB NR XVII været museumsskib. Nu befinder det sig i Helsingør, hvor Danmarks søfartsmuseum i Helsingør passer på det.    

Med en historie der inkluderer Odense, Helsingør, Gedser, Kalundborg, København, Fåborg og Gilleleje egner skibet sig godt til at fortælle om, hvordan Staten  passede på den dyrebare skibsfart i fortiden.

Fyrskibet er et vidnesbyrd om, at der nu opstår en historisk havn omkring M/S Museet for Søfart i samarbejde med Helsingør Kommune, Helsingør Havn, og Hal 16. I 2018 kom det til Helsingør havn, hvor det i dag indgår i byen historie.


Kilder: 1) M/S Museet for Søfart, Helsingør. 2) Jens Perch Nielsen.



Øvrige Kilder: 1) Fyrtaarne.dk 2) Danske Fyr v/Jørgen Frandsen, 3) M/S Museet for Søfart, Helsingør. 4) Jens Perch Nielsen. 5) Wikipedia.dk 6) Espergærde - et fiskerlejes historie. Birger Mikkelsen. 1980. 


[[Kategori: Fyr, fyrtårne og fyrskibe]]