Helsingør Leksikon - Seneste ændringer [da]

Lappen

Charlotte Fenger — Thu, 09 Apr 2026 14:18:07 GMT

Bagatal

← Ældre version		Versionen fra 9. apr. 2026, 14:18
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 53:		Linje 53:

	===Nedrivning eller restaurering?===		===Nedrivning eller restaurering?===
	~~I første halvdel af 1970’erne foregik en~~ diskussion ~~omkring~~ restaurering i stedet for nedrivning. En langvarig debat for og imod bølgede frem og tilbage. Enden på det blev, at kommunen købte Lappen 22-38 af Det Sociale Boligselskab og ~~udarbejde~~ en detaljeret bevaringsplan. Nogle arkitekter, som var involveret i det begyndende saneringsarbejde for kommunen, tog initiativet til at samle en gruppe folk med ~~interessere~~ i at bevare bebyggelsen på Lappen. Kommunen solgte ejendommene til den gruppe med aftale om, at fraskrev sig rettigheden til at benytte saneringsloven, hvilket i praksis vil sige, at kommunen slap for at bidrage økonomisk og at folk skulle afholde alle udgifter selv.		En diskussion om restaurering i stedet for nedrivning af Lappen foregik i sidste del af 1960'erne. En langvarig debat for og imod bølgede frem og tilbage. Enden på det blev, at kommunen købte Lappen 22-38 af Det Sociale Boligselskab og udarbejdede en detaljeret bevaringsplan. Nogle arkitekter, som var involveret i det begyndende saneringsarbejde for kommunen, tog initiativet til at samle en gruppe folk med interesse i at bevare bebyggelsen på Lappen. Kommunen solgte ejendommene til den gruppe med aftale om, at fraskrev sig rettigheden til at benytte saneringsloven, hvilket i praksis vil sige, at kommunen slap for at bidrage økonomisk og at folk skulle afholde alle udgifter selv. Et smukt eksempel på en restaurering, som blev udført fra 1970-1972 på grundlag af en kommunal bevaringsplan og et samarbejde med husejerne på Lappen.

	Historien endte efter mange bryderier og megen diskussion godt. Det kunne ligeså godt være endt skidt. Husene på Lappen fra nr. 22-38 er i dag gennemrestaurerede og velbevarede og beboet af en ny befolkningsgruppe.		Historien endte efter mange bryderier og megen diskussion godt. Det kunne ligeså godt være endt skidt. Husene på Lappen fra nr. 22-38 er i dag gennemrestaurerede og velbevarede og beboet af en ny befolkningsgruppe. Denne proces inspirererede til den bybevarende sanerinsproces, der blev besluttet i byrådet i 1973: at bevare og restaurere den gamle, historiske bykerne, som var stærkt forfalden, i stedet for at rive den ned og bygge nyt.

	===Litteratur===		===Litteratur===

Sophie Brahes Gade

Charlotte Fenger — Mon, 06 Apr 2026 14:26:26 GMT

Mindre ændringer i afsnit

← Ældre version		Versionen fra 6. apr. 2026, 14:26
Linje 3:		Linje 3:
	* Navngivet af Helsingør Byråd i 1966. Sophie Brahes Gade er den vedtagne og officielle form. I trykt materiale ses ofte formen Sophie Brahesgade med to stavelser i stedet for tre. Gaden blev indtil 1966 kaldt Sofiegade.		* Navngivet af Helsingør Byråd i 1966. Sophie Brahes Gade er den vedtagne og officielle form. I trykt materiale ses ofte formen Sophie Brahesgade med to stavelser i stedet for tre. Gaden blev indtil 1966 kaldt Sofiegade.

	* Sophie Brahes Gade er opkaldt efter (1556 1643), dansk adelsdame og søster til astronomen Tyge Brahe. ~~Efter~~ et ~~tvangsægteskab~~ giftede hun sig af kærlighed med Erik ~~Lunge~~, alkymist ~~og videnskabsmand~~. Hun ~~opfattedes~~ som ~~en af~~ sin ~~tids mest lærde~~ kvinder, ~~og det var usædvanligt på den tid. Kvinder havde absolut ingen adgang til universiteter hverken dengang eller i flere hundrede år frem~~. Efter et langt liv slog hun sig ned i sit byhus, hvor hun boede fra 1615-1643. Hun døde her, men er begravet i slægtens krypt i Skåne.		* Sophie Brahes Gade er opkaldt efter [[Sophie Brahe]] (1556 1643), dansk adelsdame og søster til astronomen Tyge Brahe. Som enke efter et arrangeret ægteskab med en skånsk adelsmand, giftede hun sig af kærlighed med Erik Lange, adelsmand og alkymist. Hun var en usædvanlig lærd kvinde, som måtte skaffe sig sin viden på egen hånd da universitetsstudier var udelukket for kvinder. Hun arbejdede som sin bror, Tyge, indenfor naturvidenskab. Efter et langt liv slog hun sig ned i sit byhus, hvor hun boede fra 1615-1643. Hun døde her, men er begravet i slægtens krypt i Skåne.
	[[Billede:Sophie-Brahes-Gade-11.jpg\|250px\|right\|thumb\|Sophie Brahes Gade 11 2009]]		[[Billede:Sophie-Brahes-Gade-11.jpg\|250px\|right\|thumb\|Sophie Brahes Gade 11 2009]]

Bøssemagergade

Charlotte Fenger — Thu, 26 Mar 2026 11:09:30 GMT

Et par småting

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2026, 11:09
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 52:		Linje 52:

	===Mesterboligerne og Skæftergården===		===Mesterboligerne og Skæftergården===
	'''Nr. 24-58''' rummede mesterboligerne og Skæftergården, alle meget velbevarede og fredede. I en del af husene var der boliger og værksteder, men i forbindelse med Skæftergården '''(nr. 38-54)''' var de adskilte. De blev opført mellem 1769 og 1783 af bygmester Schram på foranledning af [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] efter dennes overtagelse af geværfabrikken i 1769. De var tiltænkt ~~bøssemagere~~ fra udlandet, ~~der~~ især blev hentet fra Belgien. Mesterboligerne var beregnet til to bøssemagermestre, som boede i den midterste del af husene, og værkstederne var i gavlene. Baghusene til ”mesterboligerne” har været anvendt som udhuse og stalde.		'''Nr. 24-58''' rummede mesterboligerne og Skæftergården, alle meget velbevarede og fredede. I en del af husene var der boliger og værksteder, men i forbindelse med Skæftergården '''(nr. 38-54)''' var de adskilte. De blev opført mellem 1769 og 1783 af bygmester Schram på foranledning af [http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Carl_von_Schimmelmann Heinrich Carl von Schimmelmann] efter dennes overtagelse af geværfabrikken i 1769. De var tiltænkt våbensmede fra udlandet, tyske og især vallonske, som blev hentet fra den fransktalende del af Belgien. Mesterboligerne var beregnet til to bøssemagermestre, som boede i den midterste del af husene, og værkstederne var i gavlene. Baghusene til ”mesterboligerne” har været anvendt som udhuse og stalde. Husene står i dag som dengang, bortset fra at dengang var kalket røde og i dag er kalket gule.

	Mesterboligerne (eller nogle af dem) blev muligvis allerede opført i perioden 1742-1765 under Stephen Hansen. Men de nævnes flest steder som opført mellem 1769 og 1783, altså i perioden med Schimmelmann. Samme problematik gør sig gældende i boliger fra '''nr. 4-8'''. Man kan måske forsigtigt konkludere, at hvis de eksisterede tidligere, er de ombyggede og forbedrede i så stor grad, at æren tilfalder Schimmelmann.		Mesterboligerne (eller nogle af dem) blev muligvis allerede opført i perioden 1742-1765 under Stephen Hansen. Men de nævnes flest steder som opført mellem 1769 og 1783, altså i perioden med Schimmelmann. Samme problematik gør sig gældende i boliger fra '''nr. 4-8'''. Man kan måske forsigtigt konkludere, at hvis de eksisterede tidligere, er de ombyggede og forbedrede i så stor grad, at æren tilfalder Schimmelmann.

Sander Leyel

Charlotte Fenger — Thu, 26 Mar 2026 10:44:58 GMT

Link rettet

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2026, 10:44
Linje 1:		Linje 1:
	Mange skotter indvandrede 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet til Helsingør. I tidligere tider blev mange udlændinge tiltrukket af Helsingør på grund af det internationale præg, som [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] tilførte byen. Blandt de [[Den skotske befolkning i Helsingør i ~~Sundtoldtiden~~ \| skotske ~~invandrere~~]] var der enkelte rige familier, flere med beskedne erhverv, men også en del fattige.		Mange skotter indvandrede 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet til Helsingør. I tidligere tider blev mange udlændinge tiltrukket af Helsingør på grund af det internationale præg, som [[Øresundstolden og Helsingør \| Øresundstolden]] tilførte byen. Blandt de [[Den skotske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden \| skotske indvandrere]] var der enkelte rige familier, flere med beskedne erhverv, men også en del fattige.

	===En skotte kommer til byen===		===En skotte kommer til byen===
	Som et eksempel på en af de rige familier var Sandel Leyel (Alexander Lyle). Han blev født i Skotland i år 1500, drog til Helsingør og så formentlig gode handelsmuligheder som købmand i netop her. Han er i 1528 nævnt som boende i Helsingør, men er formentlig ankommet tidligere. Han blev gift med Elline Davidsdatter, som sandsynligvis også var fra Skotland.		Som et eksempel på en af de rige familier var Sandel Leyel (Alexander Lyle). Han blev født i Skotland i år 1500, drog til Helsingør og så formentlig gode handelsmuligheder som købmand netop her. Han er i 1528 nævnt som boende i Helsingør, men er formentlig ankommet tidligere. Han blev gift med Elline Davidsdatter, som sandsynligvis også var fra Skotland.

	===Stengade 70-74===		===Stengade 70-74===
Linje 8:		Linje 8:

	===Købmand, godsejer og borgmester===		===Købmand, godsejer og borgmester===
	Sander Leyel købte Karmeliterklostrets teglovn, og kong Frederik 1. stadfæstede købet i 1530 af. Han havde gods i pant af Esrum Kloster, [[Borsholm]] i [[Tikøb \| Tikøb Sogn]]. Han blev en af de få storkøbmænd, der drev handel i udlandet, bl.a. Skotland og de fleste nordiske lande, også under [https://denstoredanske.lex.dk/Grevens_Fejde Grevens fejde] 1534-1536. Det lykkedes ham i 1535 at sende skib til Nederlandene, og det nød hoffet godt af under Københavns belejring. Som nævnt oven for blev Sander Leyel borgmester i Helsingør senest i 1536. I 1539 overtog ~~Staten~~ Sander Leyels teglovn og skænkede ham i stedet for fire gårde i [[Horserød]]. Han må have været værdsat, for i 1550 modtog han yderligere otte gårde for ”tro tjeneste”. 1547 erhvervede han med kongens og Rigsrådets samtykke [[Borsholm]], som han havde i Pant af Esrom Kloster, til fri Ejendom.		Sander Leyel købte Karmeliterklostrets teglovn, og kong Frederik 1. stadfæstede købet i 1530 af. Han havde gods i pant af Esrum Kloster, [[Borsholm]] i [[Tikøb \| Tikøb Sogn]]. Han blev en af de få storkøbmænd, der drev handel i udlandet, bl.a. Skotland og de fleste nordiske lande, også under [https://denstoredanske.lex.dk/Grevens_Fejde Grevens fejde] 1534-1536. Det lykkedes ham i 1535 at sende skib til Nederlandene, og det nød hoffet godt af under Københavns belejring. Som nævnt oven for blev Sander Leyel borgmester i Helsingør senest i 1536. I 1539 overtog staten Sander Leyels teglovn og skænkede ham i stedet for fire gårde i [[Horserød]]. Han må have været værdsat, for i 1550 modtog han yderligere otte gårde for ”tro tjeneste”. 1547 erhvervede han med kongens og Rigsrådets samtykke [[Borsholm]], som han havde i Pant af Esrom Kloster, til fri Ejendom.

	===Øresundstolder===		===Øresundstolder===

Bøgebakken

Merete Gotthardt — Thu, 26 Mar 2026 10:30:18 GMT

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2026, 10:30
Linje 5:		Linje 5:
	* I 1850 blev der ved tinglysning bestemt, at der skulle plantes en Alle af træer fra Strandvejen til Kongevejen over Kronborg Teglværks jorder.		* I 1850 blev der ved tinglysning bestemt, at der skulle plantes en Alle af træer fra Strandvejen til Kongevejen over Kronborg Teglværks jorder.
	* Mange tror, at Bøgebakken altid har hørt til Helsingør kommune. Fra gammel tid var der imidlertid en såkaldt enklave ved Stubbedamsvej, som hørte under Tikøb kommune. Derfor gik børnene fra "Røntofte" på Snekkersten skole.		* Mange tror, at Bøgebakken altid har hørt til Helsingør kommune. Fra gammel tid var der imidlertid en såkaldt enklave ved Stubbedamsvej, som hørte under Tikøb kommune. Derfor gik børnene fra "Røntofte" på Snekkersten skole.
	* Krisecentret Røntofte på Bøgebakken var tidligere Røntofte ~~Børnehjem~~. En borger fortæller på Facebook: Vi havde Sommerhus i nærheden og vi søstre gik ofte over på Marken, hvor Børnehjemmet lå. Der var hegn omkring, men vi talte med børnene. Bestyrerinden blev kaldt Plejemor.		* Krisecentret Røntofte på Bøgebakken var tidligere [[Børnehjemmet Røntofte]]. En borger fortæller på Facebook: Vi havde Sommerhus i nærheden og vi søstre gik ofte over på Marken, hvor Børnehjemmet lå. Der var hegn omkring, men vi talte med børnene. Bestyrerinden blev kaldt Plejemor.
	* Bøg er et træ.		* Bøg er et træ.

	[[Kategori:Gader og veje]]		[[Kategori:Gader og veje]]

Helsingør Sommerteater

HelsingorAdmin — Thu, 26 Mar 2026 10:21:47 GMT

Gendannet til seneste version af Charlotte Fenger, fjerner ændringer fra Erik Stubtoft (diskussion)

← Ældre version	Versionen fra 26. mar. 2026, 10:21
Linje 1:	Linje 1:
		* [[Søstræde]] 2-4, Helsingør.
		* Helsingør Sommerteater blev skabt af [[Folkets Hus]] A/S i februar 1997 efter en omfattende renovering af teatersalen til 12 mio. kr.
		* Premieren på det nye Helsingør Sommerteater blev sommerrevyen i 1997 med Lisbeth Dahl som kunstnerisk leder. Teatret havde store visioner. Bl.a. skulle Helsingørs stolte revytraditioner genoplives efter 30 års pause. I den almindelige teatersæson skulle Helsingør Sommerteater drives som en slags åben scene med teater, shows, koncerter m.m.
		* I juli 2009 blev der lukket og slukket.

		*Se også [[Helsingør-Revyen]]


		[[Kategori: Teater og revy]]

Kridtpiber

Merete Gotthardt — Thu, 26 Mar 2026 09:50:31 GMT

Bøger

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2026, 09:50
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 84:		Linje 84:

	==Bøger==		==Bøger==
	C. Nyrop: ~~Titel;~~ Danmarks kridtpibefabrikation – en industrihistorisk studie. 1881.		[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:41790717?scrollToEdition=true C. Nyrop: Danmarks kridtpibefabrikation – en industrihistorisk studie. 1881.]

	Niels Gustav Bardenfleth: Kridtpiber og piberygning. 2002		Niels Gustav Bardenfleth: Kridtpiber og piberygning. 2002

Helsingør

Charlotte Fenger — Sat, 14 Mar 2026 15:54:20 GMT

Artikel fortsat

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2026, 15:54
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 8:		Linje 8:

	===Hvor gammel er byen?===		===Hvor gammel er byen?===
	Man kender hverken alder eller bebyggelse for den ældste Helsingør by. Men den går formodentlig tilbage til tidlig middelalder i 1100-tallet, før bebyggelsen er af en sådan karakter, at man kan kalde det for en by (se også artikel i dette leksikon: [[Det ældste Helsingør]]). Helsingør (’Helsingher’) nævnes for første gang i [https://lex.dk/Kong_Valdemars_Jordebog Kong Valdemars Jordebog] 1241 i købstadslisten og købstadsprivilegier, ligesom Slangerup og Søborg nævnes. Jordebogen er et håndskrift, som indeholder oplysninger om Valdemar 2. Sejrs indtægter fra ca. 1231-1240. Den ældste by var domineret af fiskeri og færgeoverfart. Det store sildeeventyr i middelalderen har haft stor ~~betydning for~~ byens vækst. ~~Det indbringende sildefiskeri mistede dog sin betydning~~ i ~~periodens sidste del~~. ~~Færgefarten skulle kunne transportere større mængder gods~~, ~~heste~~ og ~~mange passagerer mellem Helsingør og Helsingborg~~.		Man kender hverken alder eller bebyggelse for den ældste Helsingør by. Men den går formodentlig tilbage til tidlig middelalder i 1100-tallet, før bebyggelsen er af en sådan karakter, at man kan kalde det for en by (se også artikel i dette leksikon: [[Det ældste Helsingør]]). Helsingør (’Helsingher’) nævnes for første gang i [https://lex.dk/Kong_Valdemars_Jordebog Kong Valdemars Jordebog] 1241 i købstadslisten og købstadsprivilegier, ligesom Slangerup og Søborg nævnes. Jordebogen er et håndskrift, som indeholder oplysninger om Valdemar 2. Sejrs indtægter fra ca. 1231-1240. Den ældste by var domineret af fiskeri og færgeoverfart. Der kunne være brug for at transportere større mængder gods, heste og mange passagerer mellem Helsingør og Helsingborg, og færger har bl.a. derfor haft stor betydning. Det store sildeeventyr i middelalderen har haft stor indflydelse på byens vækst. Fra 1100-tallet flød silden i så store og tætte mængder, at man ”vilde kunne sønderhugge dem med Kaarden”. Mængden af sild var på sit højeste sidst i 1300-tallet, dalede i 1400-tallet og svandt stort set i 1500-tallet. De store skatteindtægter fra [https://lex.dk/Skånemarkedet Skånemarkederne] svandt i samme takt.

	===Angreb på byen===		===Angreb på byen===
Linje 29:		Linje 29:
	Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af det storstilede [[Kronborg]] med baggrund i Erik af Pommerns efterhånden forældede og utilstrækkelige borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollandske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Øresundstolden blev ændret således, at tolden blev opkrævet efter skibets last, og indtægterne steg betragteligt. Frederik 2. lod et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.		Under Frederik 2. (1534-1588) udviklede byen Helsingør sig yderligere. Frederik 2. er særlig kendt for opførelsen af det storstilede [[Kronborg]] med baggrund i Erik af Pommerns efterhånden forældede og utilstrækkelige borganlæg. Det myldrede med håndværkere på grund af det nye byggeri, og de mange bygningsarbejdere skulle forsynes med brød. Kongen lod derfor adskillige melmøller opføre i Hellebæk, bl.a. [[Kongens Mølle]], efter at have inddæmmet og reguleret områdets mange damme og søer. Vandet samledes i Hellebækken, som havde et fald på 20 meter mod Øresund. Kimen til en industri var lagt. De mange håndværkere bidrog med opførelsen af flere huse. Bl.a. en hel bydel i et område mellem byen og Kronborg, som blev kaldt for [[Sanden]]. I denne bydel, som blev kaldt for "Lille Amsterdam" på grund af den hollandske inspiration, boede der relativt velhavende folk. Øresundstolden blev ændret således, at tolden blev opkrævet efter skibets last, og indtægterne steg betragteligt. Frederik 2. lod et mindre lysthus "[[Lundehave]]" opføre, hvoraf den midterste del er en del af det [[Marienlyst Slot]], som vi ser i dag.

	Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og ~~gik~~ da ~~under navnet~~ [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.		===Shakespeare, Hamlet og Kronborg===
			Den verdenskendte tragedie [https://lex.dk/Hamlet_-_tragedie_af_William_Shakespeare ”Hamlet]” af William Shakespeare fra omkring 1600-1601 bygger på historien om den jyske kongesøn Amled, som blev nedskrevet af den danske historiker [https://danmarkshistorien.lex.dk/Saxo_Grammaticus_og_Gesta_Danorum Saxo Grammaticus] i Gesta Danorum i det 12. århundrede. Shakespeares egen skuespillertrup havde optrådt for Kong Frederik 2. og Dronning Sophie. Man har en formodning om, at forfatteren blev inspireret af de historier, de fortalte. at han derfor henlagde handlingen til at foregå på Kronborg Slot med livet ved hoffet med dets dramatik, vilde fester og intriger.

			===Helsingørs anden storhedstid fortsat===
			Under Christian 4. (1577-1648) blev Helsingør den næststørste by i landet med 8-10.000 indbyggere i 1625, kun overgået af København. Kongen var meget optaget af at opruste for at kunne holde svenskerne væk, eller endnu bedre for at sejre over dem. Han lod et gethus (gjethus) opføre til et kanonstøberi, som ikke eksisterer mere. Det lå i området mellem nuværende [[Kronborgvej]], [[Allégade]] og [[Kongensgade]] ud for nr. 23. Det hang sammen med oprettelsen af en jern-og våbenindustri med smedjen [[Hammermøllen]], samt en kobbermølle i Hellebæk, som kongen etablerede meget tidligt. Efter en møjsommelig transport blev kanonerne afprøvet i Hellebæk. Våbenfabrikken eksisterede indtil 1870 og hed da [[Kronborg Geværfabrik]]. Christian 4. lod [[Lappestens Batteri]] og en [[Bymuren i Helsingør \| bymur]] opføre omkring den sårbare by. Øresundstolden blev sat op adskillige gange for at finansiere Christian 4. byggerier og krige.

	===Svenskerkrig og fattigdom===		===Svenskerkrig og fattigdom===
	[https://lex.dk/Karl_Gustav-krigene?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gclid=EAIaIQobChMIxeiUxfj2kgMVaZyDBx2nWTqAEAAYASAAEgJVEPD_BwE Karl-Gustavkrigene] 1657-1660 blev påbegyndt af Frederik 3., som ville udnytte, at den svenske kong Karl Gustav var optaget af krig i Polen. Det gik dog ikke helt som forventet, idet Karl Gustav omgående afbrød denne krig og ilede mod Danmark. Mest berømt er i denne sammenhæng er hans dristige march over Lillebælt på grund af en kraftig isvinter i 1658, erobringen af Kronborg den 6. september 1658 og senere stormen på København den 11. februar 1659, som dog endte med et kæmpe nederlag. Denne krig medførte stor fattigdom, også i Helsingør, som derfor gik ind i en periode med stilstand.		[https://lex.dk/Karl_Gustav-krigene?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gclid=EAIaIQobChMIxeiUxfj2kgMVaZyDBx2nWTqAEAAYASAAEgJVEPD_BwE Karl-Gustavkrigene] 1657-1660 blev påbegyndt af Frederik 3., som ville udnytte, at den svenske kong Karl Gustav var optaget af krig i Polen. Det gik dog ikke helt som forventet, idet Karl Gustav omgående afbrød denne krig og ilede mod Danmark. Mest berømt er i denne sammenhæng er hans dristige march over Lillebælt på grund af en kraftig isvinter i 1658, erobringen af Kronborg den 6. september 1658 og senere stormen på København den 11. februar 1659, som dog endte med et kæmpe nederlag. Denne krig medførte stor fattigdom, også i Helsingør, som derfor gik ind i en periode med stilstand.

			===Helsingørs tredje storhedstid===
			Den florissante periode -
			Efter at [https://lex.dk/ Store Nordiske Krig] sluttede i 1720, indtraf en lang og fredelig tid. Skibsfarten steg betydeligt, bragte øgede indtægter på grund af Øresundstolden og skabte travlhed og velstand hos mange. Det bredte sig som ringe i vandet. Ikke blot embedsmænd, knyttet til toldopkrævningen, men også andre befolkningsgrupper nød godt af det. Skibsprovianteringsforretninger, skibsklareregårde, købmandsgårde, værtshuse. I det hele taget blomstrede handelslivet, og perioden blev derfor kaldt for den florissante periode. Der blev bygget en del, moderniseret og fornyet facader, så det var også en god tid for håndværksmestrene. Denne periode var domineret af englændere, som hørte til den velstående del af befolkningen. Øresundstoldens indførelse bragte udlændinge, som så en god chance for at etablere handel, til byen. I dette leksikon kan man læse om de forskellige perioders [https://helsingorleksikon.dk/index.php/Kategori:Indvandrere indvandrere].
			Helsingør var rig på lerholdige områder i det bakkede areal vest for byen og havde allerede en [[Teglovne og teglværker i og omkring Helsingør \| teglværksindustri]], anlagt i middelalderen. Yderligere et par teglværker blev anlagt sidste del af 1700-tallet. Et sukkerraffinaderi i Svingelport 7 og Villa Augusta blev oprettet, og en [[Reberbanen \|reberbane]] blev anlagt.

			===Havn og skibsværft===
			Christian 4. indså vigtigheden af en havn og udvidede en tidligere anlagt Slotshavn ved Krogen/Kronborg, men efter Karl-Gustavkrigene var der intet tilbage. Helsingør havde som tidligere nævnt ingen naturlig [[Helsingør Havn \| havn]], og de nuværende forhold var helt utilstrækkelige. Et egentligt skibsværft til større fartøjer fandtes heller ikke. De to ting hang sammen. Flere og større skibe pegede på nødvendigheden af en ordentlig havn, men personlige særinteresser forpurrede ambitiøse havneplaner. Derfor blev det foreløbig kun til anlæggelse af to skibsbroer i 1766-67. Både disse og vanddybden satte snævre grænser for størrelsen af de skibe, der kunne ligge i havnen. Mange skibe måtte stadig ankre op uden for havnen på de forskellige ankerpladser, såsom [[Helsingør Rhed]] eller [[Disken]].


	'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''		'''OBS: Denne artikel er stadig under udarbejdelse!'''