http://141.95.19.86/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Lone+hvass 2026-05-05T04:02:27Z Brugerbidrag MediaWiki 1.39.11 http://141.95.19.86/index.php?title=Teglovne_og_teglv%C3%A6rker_i_og_omkring_Helsing%C3%B8r&diff=2896 2008-05-14T14:02:41Z

<p>Lone hvass: </p> <hr /> <div>Teglovne og teglværker i og omkring Helsingør<br /> <br /> <br /> == Gurre Slots teglovne ==<br /> <br /> De ældste spor efter teglovne omkring Helsingør er den ene af de ovne, som man [[stadig kan se i skovbunden ude i [[Gurrevang]] på skråningen ned til Teglovnskrogen]] og [[Teglovnsmosen]]. Ovnene er fra midten af 1300’ årene og de har brændt sten til kongens byggeri på [[Gurre Slot]]. Ler til teglbrændingen må være hentet på den såkaldte Lerpotte(hus)slette, som i markbøgerne over Gurrevang 1681 kaldes Lersletten. Teglovnen som blev undersøgt af Helsingør Bymuseum i 1975 kan man læse om i bogen om Gurre Slot Kongeborg og sagnskat. <br /> <br /> <br /> == Klostrenes teglovne ==<br /> <br /> Godt hundrede år senere i 1441, stadfæster [[Christoffer af Bayern]] det gavebrev som [[Erik af Pommern]] har udstedt, hvor han skænker en grund til [[sortebrødrene]] i Helsingør hvorpå de kunne bygge en kirke: ”at byggæ paa kirckæ, closter, teghellade” osv. Klosteret får endvidere fri skov i [[Ørved]] til bygning, ildebrand, teglovn, fægang og lergrøft efter deres nødtørft til klosterbygning. [[Laurids Pedersen]] mener i ”[[Helsingør i Sundtoldens Tid]]” at ”den gamle teglovn” lå ved [[Svingelen]] som hørte til [[Sortebrødreklosteret,]] nærmere bestemt Stengade 4. [[Den Gamle teglovn]] var forfalden i 1564 og måtte ”lyses i fred paa Tinge”, mens den senere tolder Morten Jensens Teglgaard lå nærmere Kokkens Have ad Borrevold til, dvs. nær [[Flynderborg]]. Den gamle Teglovns plads betegnes da som ”Teglgaardshave”.<br /> <br /> <br /> == Karmeliterklosterets teglovn ==<br /> <br /> Også [[Karmeliterklosteret]] havde en teglovn. Den lå sandsynligvis mellem klosteret og Kongensgade. Den østligste del af Kongensgade kaldes undertiden Slotsgade, eller Teglovnsstræde. Bymuseets arkæologiske undersøgelser i 1998 på stedet registrerede en mængde munkesten, men ingen ovnrester. Laurids Pedersen skriver ellers ”at engang i det 15.århundrede lå ”Teglbakken”, som nu er jævnet, nordligst i den bydel (1.fjerding). Man havde udnyttet dens indhold, og der blev have i stedet for, som kaldes ”på Teglbakken”; af bakkens ler var rejst det store Karmeliterkloster og de udenlandske sømænds sygehus [[(Karmeliterhuset).]] Det er åbenbart ikke ualmindeligt at nedlagte teglovne og tegllader bliver til haver efter brugen.<br /> <br /> <br /> == Teglovne i Teglstrup ==<br /> <br /> I [[Teglstrup Vang]] og Hegn fortæller navnet klart nok at her har der også været teglstenbrænderi. I 1615 lader [[Christian 4]]. opbygge en ny teglovn ved Teglstrup i forbindelse med sine fabrikker i Hellebæk. I 1960’erne blev der undersøgt en teglovn, som ligger helt ud til [[Gl. Hellebækvej]]; den kan netop være kongens ovn. Ovnen ligger umiddelbart op til Gl. Hellebækvej og skovvejen, der fører ned til Julebæk. Tre andre formodede teglovne skal være i skoven, men de er ikke umiddelbart synlige. Den undersøgte ovn kan ses som en lille høj ca. 20 m. i dm., hvor den nordvestlige ud mod Gl. Hellebækvej er stærkt afgravet. Det er her hvor indfyringsskakterne ligger. Teglrester er synlige i den øverste skovmuld omkring ovnen og ved indfyringssiden. Nationalmuseet har foretaget udgravningen og har dateret oven til 1600- årene. <br /> Den anden ovnrest ligger ca. 20 m. nordvest for vejen til [[Julebæk]], men også tæt op til Gl.Hellebækvej. En tredje ovnrest findes ca. 100 m. syd for Gl. Hellebækvej ved skovvejen udfor det nuværende vandværk og den fjerde ovnrest ligger ca. 100 m. øst for den tredje ovnrest ikke ret langt fra grænsen mellem skoven og skovfoged lodden. Navne som [[Pottelersbakken]] og [[Pottelersmose]] i 1700- årene viser, at området stadig har været egnet til lertagning og teglbrænding.<br /> At [[Kobberdammen]] skulle være opstået ved lertagning til teglbrænding og senere opbygning af [[Krogen slot]] i 1400’ årenes begyndelse har intet på sig.<br /> <br /> <br /> == Mursten til byggeriet af Kronborg 1574 ==<br /> <br /> Til byggeriet af Kronborg har der ikke været mursten nok omkring Helsingør. <br /> 3.juli 1574 befales Coruitz Viffert at lade brænde så mange mursten som muligt i teglovnene i Helsingborg len og lade dem føre ned til ladestedet, for at de kunne hentes med skibe til bygningen ved Helsingør.<br /> Dagen efter den 4.juli 1574 befaler kongen Morthen Venstermand straks at købe 20.000 mursten eller så mange, der kunne fås i København til kongen og sende dem med skib til Krogen, da der mangler 20.000 mursten til den bygning, som kongen har begyndt dér.<br /> 13. dec. 1575 befaler kongen tolder Henrich Monssen, om i Emden eller andetsteds i Nederlandene at bestille 6 eller 8 mål 100.000 mursten til byggeriet på Krogen (det må være tagsten). <br /> Og til Axel Veffert befaler kongen at han vil lade den på Krogen begyndte bygning gøre færdig, hvortil der vil medgå et stort antal mursten, skal han med det første på kongens bekostning lade den teglovn, som plejer at være ved slottet (Nyborg) gøre i stand, bestille teglbrændere og folk i tide og straks til foråret lade brænde så mange mursten som muligt, hvilke han, efterhånden som de bliver brændte, skal sende til Krogen for at bygningen kan blive fuldendt.<br /> <br /> <br /> == Mursten til byggeriet af Kongens Gethus i Helsingør 1600 ==<br /> <br /> Fra Øresundstoldens regnskaber året 1600 kan man læse at følgende muremestre arbejdede på [[Gethuset]]: Gert von Halle, Søren Jespersen og Peder Hansen under Hans von Andorph ledelse, samt deres &quot;Plitzfolck och Kalckschlagere&quot;. Året før modtog de 81.000 mursten. Dertil kommer den 8. juli 1600 yderlig 17.500 sten. Den 24. november mangler man igen sten, men da er tolder Morten Jensen leveringsdygtig i 20.500 danske mursten fra hans ovn ved Flynderborg. Man er nu oppe på et forbrug på Gethuset på 119.000 mursten. (30.000 svarer til èn brænding i en stor teglovn) <br /> <br /> <br /> == Emden tagsten ==<br /> <br /> Af tagsten har man foretrukket sten fra Emden. I dag en by i den tyske delstat Niedersachsen ved floden Ems munding i Nordsøen. Byen har altid været det vigtigste industri - og handelscenter i Ostfriesland og altid haft en stor produktion af byggematerialer: Byen blev i slutningen af 1500-årene en førende søhandelsby takket været hollandske flygtninge. <br /> <br /> <br /> == Teglovne og teglværker på Helsingørs Overdrevsjorde ==<br /> <br /> Tilbage til Helsingør. Et sandt virvar af teglovne melder sig ved Strandvejen. [[Kronborg Teglværk]] på [[Helsingør overdrevsjorde]] anlagt i 1621 af Anders Vintapper, dernæst [[Bergmannnsdals Teglværk]], opført 1722 af Simon Jokumsen Bergmann. Og der er [[teglværket ”Meulenborg”]] der også lå på overdrevsjordene og havde navn efter vandmøllen på stedet anlagt prokurator Niels Hansen i 1775.<br /> I.F. Dithmer anlægger i 1846 [[Klostermosegaards Teglværk]]<br /> [[Teglværkerne Sophienlyst]] (LøvenskjoldsTeglværk) og [[Nøjsomhed.]]<br /> <br /> <br /> == Teglværker i Tikøb sogn ==<br /> <br /> [[Teglhøjgaard i Horneby,]] [[Teglovnen ved Nordskov Mølle]] og det store [[Teglværk i Aalsgaarde]] (er beskrevet i årsskriftet fra Hellebæk Aalsgaarde Egnshist. samt bogen om [[Lille Odinshøj]]) [[Teglværket ved Kvistgaard.]] Teglbakkehus ved Borsholm ?, Teglbakken ved Borup ?<br /> Hvem kender flere? Og hvem ved mere om de ovenfor nævnte ?<br /> [[Kategori:Teglværker]]</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Teglovne_og_teglv%C3%A6rker_i_og_omkring_Helsing%C3%B8r&diff=2895 2008-05-14T13:54:36Z

<p>Lone hvass: </p> <hr /> <div>Teglovne og teglværker i og omkring Helsingør<br /> <br /> '''Gurre Slots teglovne'''<br /> De ældste spor efter teglovne omkring Helsingør er den ene af de ovne, som man [[stadig kan se i skovbunden ude i [[Gurrevang]] på skråningen ned til Teglovnskrogen]] og [[Teglovnsmosen]]. Ovnene er fra midten af 1300’ årene og de har brændt sten til kongens byggeri på [[Gurre Slot]]. Ler til teglbrændingen må være hentet på den såkaldte Lerpotte(hus)slette, som i markbøgerne over Gurrevang 1681 kaldes Lersletten. Teglovnen som blev undersøgt af Helsingør Bymuseum i 1975 kan man læse om i bogen om Gurre Slot Kongeborg og sagnskat. <br /> <br /> '''Klostrenes teglovne'''<br /> Godt hundrede år senere i 1441, stadfæster [[Christoffer af Bayern]] det gavebrev som [[Erik af Pommern]] har udstedt, hvor han skænker en grund til [[sortebrødrene]] i Helsingør hvorpå de kunne bygge en kirke: ”at byggæ paa kirckæ, closter, teghellade” osv. Klosteret får endvidere fri skov i [[Ørved]] til bygning, ildebrand, teglovn, fægang og lergrøft efter deres nødtørft til klosterbygning. [[Laurids Pedersen]] mener i ”[[Helsingør i Sundtoldens Tid]]” at ”den gamle teglovn” lå ved [[Svingelen]] som hørte til [[Sortebrødreklosteret,]] nærmere bestemt Stengade 4. [[Den Gamle teglovn]] var forfalden i 1564 og måtte ”lyses i fred paa Tinge”, mens den senere tolder Morten Jensens Teglgaard lå nærmere Kokkens Have ad Borrevold til, dvs. nær [[Flynderborg]]. Den gamle Teglovns plads betegnes da som ”Teglgaardshave”.<br /> <br /> '''Karmeliterklosterets teglovn'''<br /> Også [[Karmeliterklosteret]] havde en teglovn. Den lå sandsynligvis mellem klosteret og Kongensgade. Den østligste del af Kongensgade kaldes undertiden Slotsgade, eller Teglovnsstræde. Bymuseets arkæologiske undersøgelser i 1998 på stedet registrerede en mængde munkesten, men ingen ovnrester. Laurids Pedersen skriver ellers ”at engang i det 15.århundrede lå ”Teglbakken”, som nu er jævnet, nordligst i den bydel (1.fjerding). Man havde udnyttet dens indhold, og der blev have i stedet for, som kaldes ”på Teglbakken”; af bakkens ler var rejst det store Karmeliterkloster og de udenlandske sømænds sygehus [[(Karmeliterhuset).]] Det er åbenbart ikke ualmindeligt at nedlagte teglovne og tegllader bliver til haver efter brugen.<br /> <br /> '''Teglovne i Teglstrup'''<br /> I [[Teglstrup Vang]] og Hegn fortæller navnet klart nok at her har der også været teglstenbrænderi. I 1615 lader [[Christian 4]]. opbygge en ny teglovn ved Teglstrup i forbindelse med sine fabrikker i Hellebæk. I 1960’erne blev der undersøgt en teglovn, som ligger helt ud til [[Gl. Hellebækvej]]; den kan netop være kongens ovn. Ovnen ligger umiddelbart op til Gl. Hellebækvej og skovvejen, der fører ned til Julebæk. Tre andre formodede teglovne skal være i skoven, men de er ikke umiddelbart synlige. Den undersøgte ovn kan ses som en lille høj ca. 20 m. i dm., hvor den nordvestlige ud mod Gl. Hellebækvej er stærkt afgravet. Det er her hvor indfyringsskakterne ligger. Teglrester er synlige i den øverste skovmuld omkring ovnen og ved indfyringssiden. Nationalmuseet har foretaget udgravningen og har dateret oven til 1600- årene. <br /> Den anden ovnrest ligger ca. 20 m. nordvest for vejen til [[Julebæk]], men også tæt op til Gl.Hellebækvej. En tredje ovnrest findes ca. 100 m. syd for Gl. Hellebækvej ved skovvejen udfor det nuværende vandværk og den fjerde ovnrest ligger ca. 100 m. øst for den tredje ovnrest ikke ret langt fra grænsen mellem skoven og skovfoged lodden. Navne som [[Pottelersbakken]] og [[Pottelersmose]] i 1700- årene viser, at området stadig har været egnet til lertagning og teglbrænding.<br /> At [[Kobberdammen]] skulle være opstået ved lertagning til teglbrænding og senere opbygning af [[Krogen slot]] i 1400’ årenes begyndelse har intet på sig.<br /> <br /> '''Mursten til byggeriet af Kronborg 1574'''<br /> Til byggeriet af Kronborg har der ikke været mursten nok omkring Helsingør. <br /> 3.juli 1574 befales Coruitz Viffert at lade brænde så mange mursten som muligt i teglovnene i Helsingborg len og lade dem føre ned til ladestedet, for at de kunne hentes med skibe til bygningen ved Helsingør.<br /> Dagen efter den 4.juli 1574 befaler kongen Morthen Venstermand straks at købe 20.000 mursten eller så mange, der kunne fås i København til kongen og sende dem med skib til Krogen, da der mangler 20.000 mursten til den bygning, som kongen har begyndt dér.<br /> 13. dec. 1575 befaler kongen tolder Henrich Monssen, om i Emden eller andetsteds i Nederlandene at bestille 6 eller 8 mål 100.000 mursten til byggeriet på Krogen (det må være tagsten). <br /> Og til Axel Veffert befaler kongen at han vil lade den på Krogen begyndte bygning gøre færdig, hvortil der vil medgå et stort antal mursten, skal han med det første på kongens bekostning lade den teglovn, som plejer at være ved slottet (Nyborg) gøre i stand, bestille teglbrændere og folk i tide og straks til foråret lade brænde så mange mursten som muligt, hvilke han, efterhånden som de bliver brændte, skal sende til Krogen for at bygningen kan blive fuldendt.<br /> <br /> '''Mursten til byggeriet af Kongens Gethus i Helsingør 1600'''<br /> Fra Øresundstoldens regnskaber året 1600 kan man læse at følgende muremestre arbejdede på [[Gethuset]]: Gert von Halle, Søren Jespersen og Peder Hansen under Hans von Andorph ledelse, samt deres &quot;Plitzfolck och Kalckschlagere&quot;. Året før modtog de 81.000 mursten. Dertil kommer den 8. juli 1600 yderlig 17.500 sten. Den 24. november mangler man igen sten, men da er tolder Morten Jensen leveringsdygtig i 20.500 danske mursten fra hans ovn ved Flynderborg. Man er nu oppe på et forbrug på Gethuset på 119.000 mursten. (30.000 svarer til èn brænding i en stor teglovn) <br /> <br /> '''Emden tagsten'''<br /> Af tagsten har man foretrukket sten fra Emden. I dag en by i den tyske delstat Niedersachsen ved floden Ems munding i Nordsøen. Byen har altid været det vigtigste industri - og handelscenter i Ostfriesland og altid haft en stor produktion af byggematerialer: Byen blev i slutningen af 1500-årene en førende søhandelsby takket været hollandske flygtninge. <br /> <br /> '''Teglovne og teglværker på Helsingørs Overdrevsjorde'''<br /> Tilbage til Helsingør. Et sandt virvar af teglovne melder sig ved Strandvejen. [[Kronborg Teglværk]] på [[Helsingør overdrevsjorde]] anlagt i 1621 af Anders Vintapper, dernæst [[Bergmannnsdals Teglværk]], opført 1722 af Simon Jokumsen Bergmann. Og der er [[teglværket ”Meulenborg”]] der også lå på overdrevsjordene og havde navn efter vandmøllen på stedet anlagt prokurator Niels Hansen i 1775.<br /> I.F. Dithmer anlægger i 1846 [[Klostermosegaards Teglværk]]<br /> [[Teglværkerne Sophienlyst]] (LøvenskjoldsTeglværk) og [[Nøjsomhed.]]<br /> <br /> '''Teglværker i Tikøb sogn'''<br /> [[Teglhøjgaard i Horneby,]] [[Teglovnen ved Nordskov Mølle]] og det store [[Teglværk i Aalsgaarde]] (er beskrevet i årsskriftet fra Hellebæk Aalsgaarde Egnshist. samt bogen om [[Lille Odinshøj]]) [[Teglværket ved Kvistgaard.]] Teglbakkehus ved Borsholm ?, Teglbakken ved Borup ?<br /> Hvem kender flere? Og hvem ved mere om de ovenfor nævnte ?<br /> [[Kategori:Teglværker]]</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Teglovne_og_teglv%C3%A6rker_i_og_omkring_Helsing%C3%B8r&diff=2894 2008-05-14T13:41:38Z

<p>Lone hvass: </p> <hr /> <div>Teglovne og teglværker i og omkring Helsingør<br /> <br /> '''Gurre Slots teglovne'''<br /> De ældste spor efter teglovne omkring Helsingør er den ene af de ovne, som man [[stadig kan se i skovbunden ude i [[Gurrevang]] på skråningen ned til Teglovnskrogen]] og [[Teglovnsmosen]]. Ovnene er fra midten af 1300’ årene og de har brændt sten til kongens byggeri på [[Gurre Slot]]. Ler til teglbrændingen må være hentet på den såkaldte Lerpotte(hus)slette, som i markbøgerne over Gurrevang 1681 kaldes Lersletten. Teglovnen som blev undersøgt af Helsingør Bymuseum i 1975 kan man læse om i bogen om Gurre Slot Kongeborg og sagnskat. <br /> <br /> '''Klostrenes teglovne'''<br /> Godt hundrede år senere i 1441, stadfæster [[Christoffer af Bayern]] det gavebrev som [[Erik af Pommern]] har udstedt, hvor han skænker en grund til [[sortebrødrene]] i Helsingør hvorpå de kunne bygge en kirke: ”at byggæ paa kirckæ, closter, teghellade” osv. Klosteret får endvidere fri skov i [[Ørved]] til bygning, ildebrand, teglovn, fægang og lergrøft efter deres nødtørft til klosterbygning. [[Laurids Pedersen]] mener i ”[[Helsingør i Sundtoldens Tid]]” at ”den gamle teglovn” lå ved [[Svingelen]] som hørte til [[Sortebrødreklosteret,]] nærmere bestemt Stengade 4. [[Den Gamle teglovn]] var forfalden i 1564 og måtte ”lyses i fred paa Tinge”, mens den senere tolder Morten Jensens Teglgaard lå nærmere Kokkens Have ad Borrevold til, dvs. nær [[Flynderborg]]. Den gamle Teglovns plads betegnes da som ”Teglgaardshave”.<br /> <br /> '''Karmeliterklosterets teglovn'''<br /> Også [[Karmeliterklosteret]] havde en teglovn. Den lå sandsynligvis mellem klosteret og Kongensgade. Den østligste del af Kongensgade kaldes undertiden Slotsgade, eller Teglovnsstræde. Bymuseets arkæologiske undersøgelser i 1998 på stedet registrerede en mængde munkesten, men ingen ovnrester. Laurids Pedersen skriver ellers ”at engang i det 15.århundrede lå ”Teglbakken”, som nu er jævnet, nordligst i den bydel (1.fjerding). Man havde udnyttet dens indhold, og der blev have i stedet for, som kaldes ”på Teglbakken”; af bakkens ler var rejst det store Karmeliterkloster og de udenlandske sømænds sygehus [[(Karmeliterhuset).]] Det er åbenbart ikke ualmindeligt at nedlagte teglovne og tegllader bliver til haver efter brugen.<br /> <br /> '''Teglovne i Teglstrup'''<br /> I [[Teglstrup Vang]] og Hegn fortæller navnet klart nok at her har der også været teglstenbrænderi. I 1615 lader [[Christian 4]]. opbygge en ny teglovn ved Teglstrup i forbindelse med sine fabrikker i Hellebæk. I 1960’erne blev der undersøgt en teglovn, som ligger helt ud til [[Gl. Hellebækvej]]; den kan netop være kongens ovn. Ovnen ligger umiddelbart op til Gl. Hellebækvej og skovvejen, der fører ned til Julebæk. Tre andre formodede teglovne skal være i skoven, men de er ikke umiddelbart synlige. Den undersøgte ovn kan ses som en lille høj ca. 20 m. i dm., hvor den nordvestlige ud mod Gl. Hellebækvej er stærkt afgravet. Det er her hvor indfyringsskakterne ligger. Teglrester er synlige i den øverste skovmuld omkring ovnen og ved indfyringssiden. Nationalmuseet har foretaget udgravningen og har dateret oven til 1600- årene. <br /> Den anden ovnrest ligger ca. 20 m. nordvest for vejen til [[Julebæk]], men også tæt op til Gl.Hellebækvej. En tredje ovnrest findes ca. 100 m. syd for Gl. Hellebækvej ved skovvejen udfor det nuværende vandværk og den fjerde ovnrest ligger ca. 100 m. øst for den tredje ovnrest ikke ret langt fra grænsen mellem skoven og skovfoged lodden. Navne som [[Pottelersbakken]] og [[Pottelersmose]] i 1700- årene viser, at området stadig har været egnet til lertagning og teglbrænding.<br /> At [[Kobberdammen]] skulle være opstået ved lertagning til teglbrænding og senere opbygning af [[Krogen slot]] i 1400’ årenes begyndelse har intet på sig.<br /> <br /> '''Mursten til byggeriet af Kronborg 1574'''<br /> Til byggeriet af Kronborg har der ikke været mursten nok omkring Helsingør. <br /> 3.juli 1574 befales Coruitz Viffert at lade brænde så mange mursten som muligt i teglovnene i Helsingborg len og lade dem føre ned til ladestedet, for at de kunne hentes med skibe til bygningen ved Helsingør.<br /> Dagen efter den 4.juli 1574 befaler kongen Morthen Venstermand straks at købe 20.000 mursten eller så mange, der kunne fås i København til kongen og sende dem med skib til Krogen, da der mangler 20.000 mursten til den bygning, som kongen har begyndt dér.<br /> 13. dec. 1575 befaler kongen tolder Henrich Monssen, om i Emden eller andetsteds i Nederlandene at bestille 6 eller 8 mål 100.000 mursten til byggeriet på Krogen (det må være tagsten). <br /> Og til Axel Veffert befaler kongen at han vil lade den på Krogen begyndte bygning gøre færdig, hvortil der vil medgå et stort antal mursten, skal han med det første på kongens bekostning lade den teglovn, som plejer at være ved slottet (Nyborg) gøre i stand, bestille teglbrændere og folk i tide og straks til foråret lade brænde så mange mursten som muligt, hvilke han, efterhånden som de bliver brændte, skal sende til Krogen for at bygningen kan blive fuldendt.<br /> <br /> '''Til byggeriet af Kongens Gethus i Helsingør 1600'''<br /> Fra Øresundstoldens regnskaber året 1600 kan man læse at følgende muremestre arbejdede på [[Gethuset]]: Gert von Halle, Søren Jespersen og Peder Hansen under Hans von Andorph ledelse, samt deres &quot;Plitzfolck och Kalckschlagere&quot;. Året før modtog de 81.000 mursten. Dertil kommer den 8. juli 1600 yderlig 17.500 sten. Den 24. november mangler man igen sten, men da er tolder Morten Jensen leveringsdygtig i 20.500 danske mursten fra hans ovn ved Flynderborg. Man er nu oppe på et forbrug på Gethuset på 119.000 mursten. (30.000 svarer til èn brænding i en stor teglovn) <br /> <br /> '''Emden tagsten'''<br /> Af tagsten har man foretrukket sten fra Emden. I dag en by i den tyske delstat Niedersachsen ved floden Ems munding i Nordsøen. Byen har altid været det vigtigste industri - og handelscenter i Ostfriesland og altid haft en stor produktion af byggematerialer: Byen blev i slutningen af 1500-årene en førende søhandelsby takket været hollandske flygtninge. <br /> <br /> '''Teglovne på Helsingørs Overdrevsjorde'''<br /> Tilbage til Helsingør. Et sandt virvar af teglovne melder sig ved Strandvejen. [[Kronborg Teglværk]] på [[Helsingør overdrevsjorde]] anlagt i 1621 af Anders Vintapper, dernæst [[Bergmannnsdals Teglværk]], opført 1722 af Simon Jokumsen Bergmann. Og der er [[teglværket ”Meulenborg”]] der også lå på overdrevsjordene og havde navn efter vandmøllen på stedet anlagt prokurator Niels Hansen i 1775.<br /> I.F. Dithmer anlægger i 1846 [[Klostermosegaards Teglværk]]<br /> [[Teglværkerne Sophienlyst]] (LøvenskjoldsTeglværk) og [[Nøjsomhed.]]<br /> <br /> '''Teglværker i Tikøb sogn'''<br /> [[Teglhøjgaard i Horneby,]] [[Teglovnen ved Nordskov Mølle]] og det store [[Teglværk i Aalsgaarde]] (er beskrevet i årsskriftet fra Hellebæk Aalsgaarde Egnshist. samt bogen om [[Lille Odinshøj]]) [[Teglværket ved Kvistgaard.]] Teglbakkehus ved Borsholm ?, Teglbakken ved Borup ?<br /> Hvem kender flere? Og hvem ved mere om de ovenfor nævnte ?<br /> [[Kategori:Teglværker]]</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Teglovne_og_teglv%C3%A6rker_i_og_omkring_Helsing%C3%B8r&diff=2893 2008-05-14T13:38:54Z

<p>Lone hvass: </p> <hr /> <div>Teglovne og teglværker i og omkring Helsingør<br /> <br /> '''Gurre Slots teglovne'''<br /> De ældste spor efter teglovne omkring Helsingør er den ene af de ovne, som man [[stadig kan se i skovbunden ude i [[Gurrevang]] på skråningen ned til Teglovnskrogen]] og [[Teglovnsmosen]]. Ovnene er fra midten af 1300’ årene og de har brændt sten til kongens byggeri på [[Gurre Slot]]. Ler til teglbrændingen må være hentet på den såkaldte Lerpotte(hus)slette, som i markbøgerne over Gurrevang 1681 kaldes Lersletten. Teglovnen som blev undersøgt af Helsingør Bymuseum i 1975 kan man læse om i bogen om Gurre Slot Kongeborg og sagnskat. <br /> <br /> '''Klostrenes teglovne'''<br /> Godt hundrede år senere i 1441, stadfæster [[Christoffer af Bayern]] det gavebrev som [[Erik af Pommern]] har udstedt, hvor han skænker en grund til [[sortebrødrene]] i Helsingør hvorpå de kunne bygge en kirke: ”at byggæ paa kirckæ, closter, teghellade” osv. Klosteret får endvidere fri skov i [[Ørved]] til bygning, ildebrand, teglovn, fægang og lergrøft efter deres nødtørft til klosterbygning. [[Laurids Pedersen]] mener i ”[[Helsingør i Sundtoldens Tid]]” at ”den gamle teglovn” lå ved [[Svingelen]] som hørte til [[Sortebrødreklosteret,]] nærmere bestemt Stengade 4. [[Den Gamle teglovn]] var forfalden i 1564 og måtte ”lyses i fred paa Tinge”, mens den senere tolder Morten Jensens Teglgaard lå nærmere Kokkens Have ad Borrevold til, dvs. nær [[Flynderborg]]. Den gamle Teglovns plads betegnes da som ”Teglgaardshave”.<br /> <br /> '''Karmeliterklosterets teglovn'''<br /> Også [[Karmeliterklosteret]] havde en teglovn. Den lå sandsynligvis mellem klosteret og Kongensgade. Den østligste del af Kongensgade kaldes undertiden Slotsgade, eller Teglovnsstræde. Bymuseets arkæologiske undersøgelser i 1998 på stedet registrerede en mængde munkesten, men ingen ovnrester. Laurids Pedersen skriver ellers ”at engang i det 15.århundrede lå ”Teglbakken”, som nu er jævnet, nordligst i den bydel (1.fjerding). Man havde udnyttet dens indhold, og der blev have i stedet for, som kaldes ”på Teglbakken”; af bakkens ler var rejst det store Karmeliterkloster og de udenlandske sømænds sygehus [[(Karmeliterhuset).]] Det er åbenbart ikke ualmindeligt at nedlagte teglovne og tegllader bliver til haver efter brugen.<br /> <br /> '''Teglovne i Teglstrup'''<br /> I [[Teglstrup Vang]] og Hegn fortæller navnet klart nok at her har der også været teglstenbrænderi. I 1615 lader [[Christian 4]]. opbygge en ny teglovn ved Teglstrup i forbindelse med sine fabrikker i Hellebæk. I 1960’erne blev der undersøgt en teglovn, som ligger helt ud til [[Gl. Hellebækvej]]; den kan netop være kongens ovn. Ovnen ligger umiddelbart op til Gl. Hellebækvej og skovvejen, der fører ned til Julebæk. Tre andre formodede teglovne skal være i skoven, men de er ikke umiddelbart synlige. Den undersøgte ovn kan ses som en lille høj ca. 20 m. i dm., hvor den nordvestlige ud mod Gl. Hellebækvej er stærkt afgravet. Det er her hvor indfyringsskakterne ligger. Teglrester er synlige i den øverste skovmuld omkring ovnen og ved indfyringssiden. Nationalmuseet har foretaget udgravningen og har dateret oven til 1600- årene. <br /> Den anden ovnrest ligger ca. 20 m. nordvest for vejen til [[Julebæk]], men også tæt op til Gl.Hellebækvej. En tredje ovnrest findes ca. 100 m. syd for Gl. Hellebækvej ved skovvejen udfor det nuværende vandværk og den fjerde ovnrest ligger ca. 100 m. øst for den tredje ovnrest ikke ret langt fra grænsen mellem skoven og skovfoged lodden. Navne som [[Pottelersbakken]] og [[Pottelersmose]] i 1700- årene viser, at området stadig har været egnet til lertagning og teglbrænding.<br /> At [[Kobberdammen]] skulle være opstået ved lertagning til teglbrænding og senere opbygning af [[Krogen slot]] i 1400’ årenes begyndelse har intet på sig.<br /> <br /> '''Mursten til byggeriet af Kronborg 1574'''<br /> Til byggeriet af Kronborg har der ikke været mursten nok omkring Helsingør. <br /> 3.juli 1574 befales Coruitz Viffert at lade brænde så mange mursten som muligt i teglovnene i Helsingborg len og lade dem føre ned til ladestedet, for at de kunne hentes med skibe til bygningen ved Helsingør.<br /> Dagen efter den 4.juli 1574 befaler kongen Morthen Venstermand straks at købe 20.000 mursten eller så mange, der kunne fås i København til kongen og sende dem med skib til Krogen, da der mangler 20.000 mursten til den bygning, som kongen har begyndt dér.<br /> 13. dec. 1575 befaler kongen tolder Henrich Monssen, om i Emden eller andetsteds i Nederlandene at bestille 6 eller 8 mål 100.000 mursten til byggeriet på Krogen (det må være tagsten). <br /> Og til Axel Veffert befaler kongen at han vil lade den på Krogen begyndte bygning gøre færdig, hvortil der vil medgå et stort antal mursten, skal han med det første på kongens bekostning lade den teglovn, som plejer at være ved slottet (Nyborg) gøre i stand, bestille teglbrændere og folk i tide og straks til foråret lade brænde så mange mursten som muligt, hvilke han, efterhånden som de bliver brændte, skal sende til Krogen for at bygningen kan blive fuldendt.<br /> <br /> '''Til byggeriet af Kongens Gethus i Helsingør 1600'''<br /> Fra Øresundstoldens regnskaber året 1600 kan man læse følgende at følgende muremestre arbejdede på [[Gethuset]]: Gert von Halle, Søren Jespersen og Peder Hansen under Hans von Andorph ledelse, samt deres &quot;Plitzfolck och Kalckschlagere&quot;. Året før modtog de 81.000 mursten. Dertil kommer den 8. juli 1600 yderlig 17.500 sten. Den 24. november mangler man igen sten, men da er tolder Morten Jensen leveringsdygtig i 20.500 danske mursten fra hans ovn ved Flynderborg. Man er nu oppe på et forbrug på Gethuset på 119.000 mursten. (30.000 svarer til èn brænding i en stor teglovn) <br /> <br /> '''Emden tagsten'''<br /> Af tagsten har man foretrukket sten fra Emden. I dag en by i den tyske delstat Niedersachsen ved floden Ems munding i Nordsøen. Byen har altid været det vigtigste industri - og handelscenter i Ostfriesland og altid haft en stor produktion af byggematerialer: Byen blev i slutningen af 1500-årene en førende søhandelsby takket været hollandske flygtninge. <br /> <br /> '''Teglovne på Helsingørs Overdrevsjorde'''<br /> Tilbage til Helsingør. Et sandt virvar af teglovne melder sig ved Strandvejen. [[Kronborg Teglværk]] på [[Helsingør overdrevsjorde]] anlagt i 1621 af Anders Vintapper, dernæst [[Bergmannnsdals Teglværk]], opført 1722 af Simon Jokumsen Bergmann. Og der er [[teglværket ”Meulenborg”]] der også lå på overdrevsjordene og havde navn efter vandmøllen på stedet anlagt prokurator Niels Hansen i 1775.<br /> I.F. Dithmer anlægger i 1846 [[Klostermosegaards Teglværk]]<br /> [[Teglværkerne Sophienlyst]] (LøvenskjoldsTeglværk) og [[Nøjsomhed.]]<br /> <br /> '''Teglværker i Tikøb sogn'''<br /> [[Teglhøjgaard i Horneby,]] [[Teglovnen ved Nordskov Mølle]] og det store [[Teglværk i Aalsgaarde]] (er beskrevet i årsskriftet fra Hellebæk Aalsgaarde Egnshist. samt bogen om [[Lille Odinshøj]]) [[Teglværket ved Kvistgaard.]] Teglbakkehus ved Borsholm ?, Teglbakken ved Borup ?<br /> Hvem kender flere? Og hvem ved mere om de ovenfor nævnte ?</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Teglovne_og_teglv%C3%A6rker_i_og_omkring_Helsing%C3%B8r&diff=2892 2008-05-14T13:33:06Z

<p>Lone hvass: Siden blev oprettet: Teglovne og teglværker i og omkring Helsingør &#039;&#039;&#039;Gurre Slots teglovne&#039;&#039;&#039; De ældste spor efter teglovne omkring Helsingør er den ene af de ovne, som man [[stadig kan se i sk...</p> <hr /> <div>Teglovne og teglværker i og omkring Helsingør<br /> <br /> '''Gurre Slots teglovne'''<br /> De ældste spor efter teglovne omkring Helsingør er den ene af de ovne, som man [[stadig kan se i skovbunden ude i [[Gurrevang]] på skråningen ned til Teglovnskrogen]] og [[Teglovnsmosen]]. Ovnene er fra midten af 1300’ årene og de har brændt sten til kongens byggeri på [[Gurre Slot]]. Ler til teglbrændingen må være hentet på den såkaldte Lerpotte(hus)slette, som i markbøgerne over Gurrevang 1681 kaldes Lersletten. Teglovnen som blev undersøgt af Helsingør Bymuseum i 1975 kan man læse om i bogen om Gurre Slot Kongeborg og sagnskat. <br /> <br /> '''Klostrenes teglovne'''<br /> Godt hundrede år senere i 1441, stadfæster [[Christoffer af Bayern]] det gavebrev som [[Erik af Pommern]] har udstedt, hvor han skænker en grund til [[sortebrødrene]] i Helsingør hvorpå de kunne bygge en kirke: ”at byggæ paa kirckæ, closter, teghellade” osv. Klosteret får endvidere fri skov i [[Ørved]] til bygning, ildebrand, teglovn, fægang og lergrøft efter deres nødtørft til klosterbygning. [[Laurids Pedersen]] mener i ”[[Helsingør i Sundtoldens Tid]]” at ”den gamle teglovn” lå ved [[Svingelen]] som hørte til [[Sortebrødreklosteret,]] nærmere bestemt Stengade 4. [[Den Gamle teglovn]] var forfalden i 1564 og måtte ”lyses i fred paa Tinge”, mens den senere tolder Morten Jensens Teglgaard lå nærmere Kokkens Have ad Borrevold til, dvs. nær [[Flynderborg]]. Den gamle Teglovns plads betegnes da som ”Teglgaardshave”.<br /> <br /> '''Karmeliterklosterets teglovn'''<br /> Også [[Karmeliterklosteret]] havde en teglovn. Den lå sandsynligvis mellem klosteret og Kongensgade. Den østligste del af Kongensgade kaldes undertiden Slotsgade, eller Teglovnsstræde. Bymuseets arkæologiske undersøgelser i 1998 på stedet registrerede en mængde munkesten, men ingen ovnrester. Laurids Pedersen skriver ellers ”at engang i det 15.århundrede lå ”Teglbakken”, som nu er jævnet, nordligst i den bydel (1.fjerding). Man havde udnyttet dens indhold, og der blev have i stedet for, som kaldes ”på Teglbakken”; af bakkens ler var rejst det store Karmeliterkloster og de udenlandske sømænds sygehus [[(Karmeliterhuset).]] Det er åbenbart ikke ualmindeligt at nedlagte teglovne og tegllader bliver til haver efter brugen.<br /> <br /> '''Teglovne i Teglstrup'''<br /> I [[Teglstrup Vang]] og Hegn fortæller navnet klart nok at her har der også været teglstenbrænderi. I 1615 lader [[Christian 4]]. opbygge en ny teglovn ved Teglstrup i forbindelse med sine fabrikker i Hellebæk. I 1960’erne blev der undersøgt en teglovn, som ligger helt ud til [[Gl. Hellebækvej]]; den kan netop være kongens ovn. Ovnen ligger umiddelbart op til Gl. Hellebækvej og skovvejen, der fører ned til Julebæk. Tre andre formodede teglovne skal være i skoven, men de er ikke umiddelbart synlige. Den undersøgte ovn kan ses som en lille høj ca. 20 m. i dm., hvor den nordvestlige ud mod Gl. Hellebækvej er stærkt afgravet. Det er her hvor indfyringsskakterne ligger. Teglrester er synlige i den øverste skovmuld omkring ovnen og ved indfyringssiden. Nationalmuseet har foretaget udgravningen og har dateret oven til 1600- årene. <br /> Den anden ovnrest ligger ca. 20 m. nordvest for vejen til [[Julebæk]], men også tæt op til Gl.Hellebækvej. En tredje ovnrest findes ca. 100 m. syd for Gl. Hellebækvej ved skovvejen udfor det nuværende vandværk og den fjerde ovnrest ligger ca. 100 m. øst for den tredje ovnrest ikke ret langt fra grænsen mellem skoven og skovfoged lodden. Navne som [[Pottelersbakken]] og [[Pottelersmose]] i 1700- årene viser, at området stadig har været egnet til lertagning og teglbrænding.<br /> At [[Kobberdammen]] skulle være opstået ved lertagning til teglbrænding og senere opbygning af [[Krogen slot]] i 1400’ årenes begyndelse har intet på sig.<br /> <br /> '''Mursten til byggeriet af Kronborg 1574'''<br /> Til byggeriet af Kronborg har der ikke været mursten nok omkring Helsingør. <br /> 3.juli 1574 befales Coruitz Viffert at lade brænde så mange mursten som muligt i teglovnene i Helsingborg len og lade dem føre ned til ladestedet, for at de kunne hentes med skibe til bygningen ved Helsingør.<br /> Dagen efter den 4.juli 1574 befaler kongen Morthen Venstermand straks at købe 20.000 mursten eller så mange, der kunne fås i København til kongen og sende dem med skib til Krogen, da der mangler 20.000 mursten til den bygning, som kongen har begyndt dér.<br /> 13. dec. 1575 befaler kongen tolder Henrich Monssen, om i Emden eller andetsteds i Nederlandene at bestille 6 eller 8 mål 100.000 mursten til byggeriet på Krogen (det må være tagsten). <br /> Og til Axel Veffert befaler kongen at han vil lade den på Krogen begyndte bygning gøre færdig, hvortil der vil medgå et stort antal mursten, skal han med det første på kongens bekostning lade den teglovn, som plejer at være ved slottet (Nyborg) gøre i stand, bestille teglbrændere og folk i tide og straks til foråret lade brænde så mange mursten som muligt, hvilke han, efterhånden som de bliver brændte, skal sende til Krogen for at bygningen kan blive fuldendt.<br /> <br /> '''Til byggeriet af Kongens Gethus i Helsingør 1600'''<br /> Her er lidt fra Øresundstold regnskabet året 1600. Under [[Hans v. Andorffs]] ledelse arbejdede følgende muremestre på [[Gethuset]]: Gert von Halle, Søren Jespersen og Peder Hansen, samt deres &quot;Plitzfolck och Kalckschlagere&quot;. Året før modtog de 81.000 mursten. Dertil kommer den 8. juli 1600 yderlig 17.500 sten. Den 24. november mangler man igen sten, men da er tolder Morten Jensen leveringsdygtig i 20.500 danske mursten fra hans ovn ved Flynderborg. Man er nu oppe på et forbrug på Gethuset på 119.000 mursten. (30.000 svarer til èn brænding i en stor teglovn) <br /> <br /> '''Emden tagsten'''<br /> Af tagsten har man foretrukket sten fra Emden. I dag en by i den tyske delstat Niedersachsen ved floden Ems munding i Nordsøen. Byen har altid været det vigtigste industri - og handelscenter i Ostfriesland og altid haft en stor produktion af byggematerialer: Byen blev i slutningen af 1500-årene en førende søhandelsby takket været hollandske flygtninge. <br /> <br /> '''Teglovne på Helsingørs Overdrevsjorde'''<br /> Tilbage til Helsingør. Et sandt virvar af teglovne melder sig ved Strandvejen. [[Kronborg Teglværk]] på [[Helsingør overdrevsjorde]] anlagt i 1621 af Anders Vintapper, dernæst [[Bergmannnsdals Teglværk]], opført 1722 af Simon Jokumsen Bergmann. Og der er [[teglværket ”Meulenborg”]] der også lå på overdrevsjordene og havde navn efter vandmøllen på stedet anlagt prokurator Niels Hansen i 1775.<br /> I.F. Dithmer anlægger i 1846 [[Klostermosegaards Teglværk]]<br /> [[Teglværkerne Sophienlyst]] (LøvenskjoldsTeglværk) og [[Nøjsomhed.]]<br /> <br /> '''Teglværker i Tikøb sogn'''<br /> [[Teglhøjgaard i Horneby,]] [[Teglovnen ved Nordskov Mølle]] og det store [[Teglværk i Aalsgaarde]] (er beskrevet i årsskriftet fra Hellebæk Aalsgaarde Egnshist. samt bogen om [[Lille Odinshøj]]) [[Teglværket ved Kvistgaard.]] Teglbakkehus ved Borsholm ?, Teglbakken ved Borup ?<br /> Hvem kender flere? Og hvem ved mere om de ovenfor nævnte ?</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Gurre_Slot&diff=2828 2008-05-08T09:41:03Z

<p>Lone hvass: </p> <hr /> <div>[[Billede:Gurre-ruin.jpg|right|thumb|Gurre Slotsruin]]'''Gurre slotsruin''' ligger 7 km vest for Helsingør. Slottet var efter sigende Valdemar Atterdags foretrukne opholdssted, hvor han døde den 24. oktober 1375. Ruinen består af en ringmur med 4 hjørnetårne fra omkring 1360’erne omkring et ældre beboelsestårn på kampestensfundament. <br /> <br /> == Fritlægningen af ruinen ==<br /> Kongebolig og lensmandsborg fra begyndelsen af 1300 – årene indtil 1530’erne, hvor slottet blev forladt og i løbet af 1600 – årene totalt ruineret og omdannet til en kæmpestor bevokset jordhøj. Ruinen blev delvist fritlagt i 1817 og i 1835 opmålt og tegnet. Et stort bygningskompleks nordøst for selve ruinen blev opmålt. I landsbyen [[Gurre]] øst for ruinen blev tomten af en middelalderkirke fritlagt. I 1921 fritlagdes resterne af en stor stenbygning samt pælerækker syd for den nuværende Gurrevej. Endelig blev ruinen restaureret i årene 1936 – 39 af Nationalmuseet og brønden i centraltårnet blev udgravet. Man fandt resterne af en ydre ringmur mod nord. Siden fulgte mindre undersøgelser, og i 1972 udgravede Helsingør Bymuseum en af slottets teglovne i skoven vest for ruinen.<br /> <br /> == Brolagt dæmning ned til slottet ==<br /> I forbindelse med nedlægning af fjernvarme mellem Helsingør og Tikøb i 2000 fandt man en fornem brolægning i kanten af den nuværende Gurrevej, der er anlagt på slottets oprindelige dæmning. Den brolagte vejdæmning der fra landsbyen Gurre løber ned til selve ruinen blev fredet. Opdagelsen førte til Helsingør Bymuseum og Nationalmuseets fem års arkæologiske undersøgelser af slottets yderværker fra 2001 - 2005. <br /> <br /> == Slottets ydre ringmure ==<br /> Ved undersøgelserne 2001 – 2005 fandt man slottets ydre afgrænsning. Rester af fundamentgrøfter for ydre ringmure med mindre hjørne bygninger mod nordøst og sydøst, der har ligget i en afstand af 90 meter fra slottets indre ringmur med de fire hjørnetårne. Mod nord fandt man rester af en ydreringmur ud mod store [[Gurre Sø]] i en afstand af 80 meter fra ringmuren omkring hovedborgen. Mod vest fandt man den ydre ringmur 90 meter fra den indre ringmur og mod syd rester af en ydre ringmur og pælerække syd for den indre ringmur i en afstand af 55 meter. Hele borgområdet har været omsluttet af et ca. 230x180 m stort område, svarende til et borgareal på ca. 50.000m2.<br /> Slottet er bygget i den fugtige sump, hvor vandstanden har været omtrent som den nuværende dvs. at der aldrig har stået åbent vand omkring de enkelte kunstige øer med bygninger, kun fugtig sump i efterår og forår. Voldgraven op til ringmuren med de 4 tårne har været en tør grav.<br /> <br /> == Stenbygninger og slottets tredje ringmur ==<br /> [[Billede:ruin-4.jpg|right|thumb|slottets tredje og yderste ringmursfundament]]Der er fundet en stenbygning op af den ydre ringmur mod vest og resterne af en større stenbygning mod sydøst uden for den ydre ringmur, men indenfor slottets anden ydre ringmur mod øst op mod landsbyen Gurre. Denne yderste ringmur er kun fundet mod øst. Antagelig var østsiden af borgen stærkere befæstet mod landsbyen Gurre, mens området mod vest (i dag [[Gurre Vang]]) antagelig har hørt til borgens eget græsningsområde og af den grund været mindre befæstet.[[Billede:ruin-2.jpg|right|thumb|resterne af den brede teglstensmur til en større stenbygning]]<br /> <br /> == Broanlæg fra vest til slottet 1365 ==<br /> En del af et større broanlæg blev fundet på vestsiden af den ydre ringmur. Anlægget bestod af tre kraftige egestolper i halvanden meters afstand. Sandsynligvis er det en del af tilkørselsvejen til slottet fra vest. Stolperne blev årringsdateret til 1365, året efter at Valdemar Atterdag kom tilbage fra et besøg hos paven i Avignon med relikvier til blandt andet Sankt Jakob - kapellet ved Gurre.<br /> <br /> == Slottets smedje og kalkovn ==<br /> Slottets smedje blev fundet uden for den ydre ringmur mod øst. Ved landsbyen Gurre, hvor den brolagte vej til slottet løber ud på en dæmning fandt man endvidere fundamenterne af slottets kalkovn.<br /> <br /> == Udbygning af borgen under Valdemar Atterdag (1340 – 75) ==<br /> Det oprindelige beboelsestårn der antages at være fra begyndelsen af 1300 – årene omkring Erik Menveds tid (1286 – 1319) blev på Valdemar Atterdags tid (1340 – 75) udbygget med indre og ydre ringmure samt flere store stenbygninger. Ved påføring af en enorm mængde jord, ler, grus og sten blev den oprindelige borgholm udvidet i sumpen (Gurre – Gorve betydet sumpet område) for derved at skabe fundament for den store ringmur med de fire hjørnetårne, et anlæg på 42,55 x 37 m omkring det ældre tårn. Dernæst blev opført et antal bygninger på kunstige øer, piloteret med bøgestammer. En af bygningerne har været omkring 9 m høj<br /> <br /> == Den lange bygning og møntværksted på Gurre ==<br /> En 48x15,5 m treskibet bygning blev bygget nordøst for ringmuren og op til østgavlen blev opført en 10x17 m tilbygning. Undersøgelsen viste et endnu bevaret flisegulv i underetagen. Det kan være stedet hvor [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] havde sit møntværksted - hvor Gurre- mønten Moneta Castri Gorge blev slået. Måske i forbindelse med indkrævningen af [[Øresundstolden]] der omkring 1426 blev fast indkrævet fra slottet [[Krogen]] i Helsingør.<br /> Den store 48 m lange treskibede bygning mod nordøst, har måske tilhørt kongens rytteri. Resterne af en kakkelovn viser, at bygningen også kan være brugt til slottets mandskab. Bygningen er i dag markeret med græstørvsvolde et areal på 750 kvadratmeter.<br /> <br /> == Skt. Jakobs Kapel ==<br /> Kirkeruinen [[Skt. Jakobs Kapel]] ligger 300 m øst for Gurre slot. Opført på grænsen af det sumpede område ud mod Lille Gurre Sø (nu udtørret) Kong Valdemar Atterdag hjemførte en række relikvier fra Avignon bl.a. til hans nyoprettede kapeller heriblandt Skt. Jacobs kapel på Gurre. Første gang Gurre omtales er således et brev fra 31. december 1361, hvor Valdemar Atterdag meddelte pave Innocens, at han havde ''”ladet visse kapeller opføre og indstifte på sine borge Vordingborg, Kalundborg, Søborg, Gurre, Korsør og København, eller foran (eller nær) disse borge (…)'' Sandsynligvis er kapellet i Gurre identisk med kirkeruinen. Bygningen er fra 1200 tallet bygget som sognekirke og sandsynligvis ombygget til valfartskapel for borgen. Et skelet fundet i kirkens skib er kulstof-14 dateret til midten af 1400-årene. Det må have tilhørt en betydningsfuld mand, måske lensmanden på borgen. Kirken blev nedlagt samtidig med Gurre slot i 1530’erne. I 1562 blev også de årlige markeder nedlagt, som ellers blev holdt der.<br /> <br /> == Gurres mønter ==<br /> <br /> De fundne mønter på borgen afspejler møntudviklingen i 1300 og 1400 årenes Danmark. Gurregrossen ''”Moneta Castri Gorge”'' foruden alle andre mønter, som er fundet på borgen siden 1835 og frem til 2005. Mønterne er beskrevet i bogen ”Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat” samt artiklen ”Gurre Slots ydre ringmure” i Helsingør Kommunes Museer årbog 2006.[[Billede:ruin-5.jpg|right|thumb|hele borgområdet indtegnet . Mod øst ses vejdæmningen (Gurrevej) der fører til kalkovnen og borgens yderste ringmursanlæg, samt huset foran Skt.Jabocs kapel.]]<br /> <br /> == Gurre slots sagnhistorie ==<br /> <br /> Slottet hører til Danmarks mest sagnomspundne slotsruin, med udgangspunkt i sagnet om Kong Valdemar og hans gåen i rette med Gud ''( ”ville Gud i himmelen lade ham have Vordingborg og Gurre, da ville han lade Gud have himmelen og den part og den del, han skulle have deri”)'' og hans natlige ridt af samme grund og siden hans forhold til frillen Liden Tove. Et sagn der stammede fra en endnu ældre tid. Fra det først nedskrevne sagn omkring 1590’erne til 1800 - årenes romantiske og lyriske værker og samtidige komponisters musik Fra Oehlenschläger til Drachmann, med højdepunkter fra Ingemann, H.C. Andersens og måske især J.P. Jacobsens hånd med dennes digtcyklus Gurre-sange, sat i musik af den tyske komponist Arnold Schönberg. ”Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat”.<br /> [[Billede:ruin3.jpg|left|thumb|Gurre Slot en forårsmorgen i 1400-årene, inden borgens beboere rigtig er vågnet]]<br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=&amp;field2=titel&amp;term2=gurre+slot+kongeborg+og+sagnskat&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&amp;mat_ccl=ma%3Db%E5&amp;term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa V. Etting, L. Hvass og C.B. Andersen: Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat, 2003]<br /> <br /> V. Etting, L. Hvass, C.B. Andersen, Henriette Rensbro: Fra udgravningerne i Gurre i sommeren 2003. (Helsingør Kommunes Museer Årbog. 2003).<br /> <br /> L. Hvass: Kalk til Gurre og andre slotte. (Helsingør Kommune Museer Årbog. 2004)<br /> <br /> L. Hvass: Gurre (Skalk. 2004. Nr. 6).<br /> <br /> L. Hvass: Gurre Slots ydre ringmure. (Helsingør Kommunes Museer Årbog. 2006)<br /> <br /> [[Kategori:Slotte og borge]]</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Ruin3.jpg&diff=2826 2008-05-08T09:31:32Z

<p>Lone hvass: Helsingør Kommunes Museer</p> <hr /> <div>Helsingør Kommunes Museer</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Gurre_Slot&diff=2825 2008-05-08T09:27:34Z

<p>Lone hvass: </p> <hr /> <div>[[Billede:Gurre-ruin.jpg|right|thumb|Gurre Slotsruin]]'''Gurre slotsruin''' ligger 7 km vest for Helsingør. Slottet var efter sigende Valdemar Atterdags foretrukne opholdssted, hvor han døde den 24. oktober 1375. Ruinen består af en ringmur med 4 hjørnetårne fra omkring 1360’erne omkring et ældre beboelsestårn på kampestensfundament. <br /> <br /> == Fritlægningen af ruinen ==<br /> Kongebolig og lensmandsborg fra begyndelsen af 1300 – årene indtil 1530’erne, hvor slottet blev forladt og i løbet af 1600 – årene totalt ruineret og omdannet til en kæmpestor bevokset jordhøj. Ruinen blev delvist fritlagt i 1817 og i 1835 opmålt og tegnet. Et stort bygningskompleks nordøst for selve ruinen blev opmålt. I landsbyen [[Gurre]] øst for ruinen blev tomten af en middelalderkirke fritlagt. I 1921 fritlagdes resterne af en stor stenbygning samt pælerækker syd for den nuværende Gurrevej. Endelig blev ruinen restaureret i årene 1936 – 39 af Nationalmuseet og brønden i centraltårnet blev udgravet. Man fandt resterne af en ydre ringmur mod nord. Siden fulgte mindre undersøgelser, og i 1972 udgravede Helsingør Bymuseum en af slottets teglovne i skoven vest for ruinen.<br /> <br /> == Brolagt dæmning ned til slottet ==<br /> I forbindelse med nedlægning af fjernvarme mellem Helsingør og Tikøb i 2000 fandt man en fornem brolægning i kanten af den nuværende Gurrevej, der er anlagt på slottets oprindelige dæmning. Den brolagte vejdæmning der fra landsbyen Gurre løber ned til selve ruinen blev fredet. Opdagelsen førte til Helsingør Bymuseum og Nationalmuseets fem års arkæologiske undersøgelser af slottets yderværker fra 2001 - 2005. <br /> <br /> == Slottets ydre ringmure ==<br /> Ved undersøgelserne 2001 – 2005 fandt man slottets ydre afgrænsning. Rester af fundamentgrøfter for ydre ringmure med mindre hjørne bygninger mod nordøst og sydøst, der har ligget i en afstand af 90 meter fra slottets indre ringmur med de fire hjørnetårne. Mod nord fandt man rester af en ydreringmur ud mod store [[Gurre Sø]] i en afstand af 80 meter fra ringmuren omkring hovedborgen. Mod vest fandt man den ydre ringmur 90 meter fra den indre ringmur og mod syd rester af en ydre ringmur og pælerække syd for den indre ringmur i en afstand af 55 meter. Hele borgområdet har været omsluttet af et ca. 230x180 m stort område, svarende til et borgareal på ca. 50.000m2.<br /> Slottet er bygget i den fugtige sump, hvor vandstanden har været omtrent som den nuværende dvs. at der aldrig har stået åbent vand omkring de enkelte kunstige øer med bygninger, kun fugtig sump i efterår og forår. Voldgraven op til ringmuren med de 4 tårne har været en tør grav.<br /> <br /> == Stenbygninger og slottets tredje ringmur ==<br /> [[Billede:ruin-4.jpg|right|thumb|slottets tredje og yderste ringmursfundament]]Der er fundet en stenbygning op af den ydre ringmur mod vest og resterne af en større stenbygning mod sydøst uden for den ydre ringmur, men indenfor slottets anden ydre ringmur mod øst op mod landsbyen Gurre. Denne yderste ringmur er kun fundet mod øst. Antagelig var østsiden af borgen stærkere befæstet mod landsbyen Gurre, mens området mod vest (i dag [[Gurre Vang]]) antagelig har hørt til borgens eget græsningsområde og af den grund været mindre befæstet.[[Billede:ruin-2.jpg|right|thumb|resterne af den brede teglstensmur til en større stenbygning]]<br /> <br /> == Broanlæg fra vest til slottet 1365 ==<br /> En del af et større broanlæg blev fundet på vestsiden af den ydre ringmur. Anlægget bestod af tre kraftige egestolper i halvanden meters afstand. Sandsynligvis er det en del af tilkørselsvejen til slottet fra vest. Stolperne blev årringsdateret til 1365, året efter at Valdemar Atterdag kom tilbage fra et besøg hos paven i Avignon med relikvier til blandt andet Sankt Jakob - kapellet ved Gurre.<br /> <br /> == Slottets smedje og kalkovn ==<br /> Slottets smedje blev fundet uden for den ydre ringmur mod øst. Ved landsbyen Gurre, hvor den brolagte vej til slottet løber ud på en dæmning fandt man endvidere fundamenterne af slottets kalkovn.<br /> <br /> == Udbygning af borgen under Valdemar Atterdag (1340 – 75) ==<br /> Det oprindelige beboelsestårn der antages at være fra begyndelsen af 1300 – årene omkring Erik Menveds tid (1286 – 1319) blev på Valdemar Atterdags tid (1340 – 75) udbygget med indre og ydre ringmure samt flere store stenbygninger. Ved påføring af en enorm mængde jord, ler, grus og sten blev den oprindelige borgholm udvidet i sumpen (Gurre – Gorve betydet sumpet område) for derved at skabe fundament for den store ringmur med de fire hjørnetårne, et anlæg på 42,55 x 37 m omkring det ældre tårn. Dernæst blev opført et antal bygninger på kunstige øer, piloteret med bøgestammer. En af bygningerne har været omkring 9 m høj<br /> <br /> == Den lange bygning og møntværksted på Gurre ==<br /> En 48x15,5 m treskibet bygning blev bygget nordøst for ringmuren og op til østgavlen blev opført en 10x17 m tilbygning. Undersøgelsen viste et endnu bevaret flisegulv i underetagen. Det kan være stedet hvor [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] havde sit møntværksted - hvor Gurre- mønten Moneta Castri Gorge blev slået. Måske i forbindelse med indkrævningen af [[Øresundstolden]] der omkring 1426 blev fast indkrævet fra slottet [[Krogen]] i Helsingør.<br /> Den store 48 m lange treskibede bygning mod nordøst, har måske tilhørt kongens rytteri. Resterne af en kakkelovn viser, at bygningen også kan være brugt til slottets mandskab. Bygningen er i dag markeret med græstørvsvolde et areal på 750 kvadratmeter.<br /> <br /> == Skt. Jakobs Kapel ==<br /> Kirkeruinen [[Skt. Jakobs Kapel]] ligger 300 m øst for Gurre slot. Opført på grænsen af det sumpede område ud mod Lille Gurre Sø (nu udtørret) Kong Valdemar Atterdag hjemførte en række relikvier fra Avignon bl.a. til hans nyoprettede kapeller heriblandt Skt. Jacobs kapel på Gurre. Første gang Gurre omtales er således et brev fra 31. december 1361, hvor Valdemar Atterdag meddelte pave Innocens, at han havde ''”ladet visse kapeller opføre og indstifte på sine borge Vordingborg, Kalundborg, Søborg, Gurre, Korsør og København, eller foran (eller nær) disse borge (…)'' Sandsynligvis er kapellet i Gurre identisk med kirkeruinen. Bygningen er fra 1200 tallet bygget som sognekirke og sandsynligvis ombygget til valfartskapel for borgen. Et skelet fundet i kirkens skib er kulstof-14 dateret til midten af 1400-årene. Det må have tilhørt en betydningsfuld mand, måske lensmanden på borgen. Kirken blev nedlagt samtidig med Gurre slot i 1530’erne. I 1562 blev også de årlige markeder nedlagt, som ellers blev holdt der.<br /> <br /> == Gurres mønter ==<br /> <br /> De fundne mønter på borgen afspejler møntudviklingen i 1300 og 1400 årenes Danmark. Gurregrossen ''”Moneta Castri Gorge”'' foruden alle andre mønter, som er fundet på borgen siden 1835 og frem til 2005. Mønterne er beskrevet i bogen ”Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat” samt artiklen ”Gurre Slots ydre ringmure” i Helsingør Kommunes Museer årbog 2006.[[Billede:ruin-5.jpg|right|thumb|hele borgområdet indtegnet . Mod øst ses vejdæmningen (Gurrevej) der fører til kalkovnen og borgens yderste ringmursanlæg, samt huset foran Skt.Jabocs kapel.]]<br /> <br /> == Gurre slots sagnhistorie ==<br /> <br /> Slottet hører til Danmarks mest sagnomspundne slotsruin, med udgangspunkt i sagnet om Kong Valdemar og hans gåen i rette med Gud ''( ”ville Gud i himmelen lade ham have Vordingborg og Gurre, da ville han lade Gud have himmelen og den part og den del, han skulle have deri”)'' og hans natlige ridt af samme grund og siden hans forhold til frillen Liden Tove. Et sagn der stammede fra en endnu ældre tid. Fra det først nedskrevne sagn omkring 1590’erne til 1800 - årenes romantiske og lyriske værker og samtidige komponisters musik Fra Oehlenschläger til Drachmann, med højdepunkter fra Ingemann, H.C. Andersens og måske især J.P. Jacobsens hånd med dennes digtcyklus Gurre-sange, sat i musik af den tyske komponist Arnold Schönberg. ”Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat”.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=&amp;field2=titel&amp;term2=gurre+slot+kongeborg+og+sagnskat&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&amp;mat_ccl=ma%3Db%E5&amp;term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa V. Etting, L. Hvass og C.B. Andersen: Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat, 2003]<br /> <br /> V. Etting, L. Hvass, C.B. Andersen, Henriette Rensbro: Fra udgravningerne i Gurre i sommeren 2003. (Helsingør Kommunes Museer Årbog. 2003).<br /> <br /> L. Hvass: Kalk til Gurre og andre slotte. (Helsingør Kommune Museer Årbog. 2004)<br /> <br /> L. Hvass: Gurre (Skalk. 2004. Nr. 6).<br /> <br /> L. Hvass: Gurre Slots ydre ringmure. (Helsingør Kommunes Museer Årbog. 2006)<br /> <br /> [[Kategori:Slotte og borge]]</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Ruin-5.jpg&diff=2824 2008-05-08T09:18:12Z

<p>Lone hvass: Helsingør Kommunes Museer</p> <hr /> <div>Helsingør Kommunes Museer</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Gurre_Slot&diff=2823 2008-05-08T09:15:03Z

<p>Lone hvass: </p> <hr /> <div>[[Billede:Gurre-ruin.jpg|right|thumb|Gurre Slotsruin]]'''Gurre slotsruin''' ligger 7 km vest for Helsingør. Slottet var efter sigende Valdemar Atterdags foretrukne opholdssted, hvor han døde den 24. oktober 1375. Ruinen består af en ringmur med 4 hjørnetårne fra omkring 1360’erne omkring et ældre beboelsestårn på kampestensfundament. <br /> <br /> == Fritlægningen af ruinen ==<br /> Kongebolig og lensmandsborg fra begyndelsen af 1300 – årene indtil 1530’erne, hvor slottet blev forladt og i løbet af 1600 – årene totalt ruineret og omdannet til en kæmpestor bevokset jordhøj. Ruinen blev delvist fritlagt i 1817 og i 1835 opmålt og tegnet. Et stort bygningskompleks nordøst for selve ruinen blev opmålt. I landsbyen [[Gurre]] øst for ruinen blev tomten af en middelalderkirke fritlagt. I 1921 fritlagdes resterne af en stor stenbygning samt pælerækker syd for den nuværende Gurrevej. Endelig blev ruinen restaureret i årene 1936 – 39 af Nationalmuseet og brønden i centraltårnet blev udgravet. Man fandt resterne af en ydre ringmur mod nord. Siden fulgte mindre undersøgelser, og i 1972 udgravede Helsingør Bymuseum en af slottets teglovne i skoven vest for ruinen.<br /> <br /> == Brolagt dæmning ned til slottet ==<br /> I forbindelse med nedlægning af fjernvarme mellem Helsingør og Tikøb i 2000 fandt man en fornem brolægning i kanten af den nuværende Gurrevej, der er anlagt på slottets oprindelige dæmning. Den brolagte vejdæmning der fra landsbyen Gurre løber ned til selve ruinen blev fredet. Opdagelsen førte til Helsingør Bymuseum og Nationalmuseets fem års arkæologiske undersøgelser af slottets yderværker fra 2001 - 2005. <br /> <br /> == Slottets ydre ringmure ==<br /> Ved undersøgelserne 2001 – 2005 fandt man slottets ydre afgrænsning. Rester af fundamentgrøfter for ydre ringmure med mindre hjørne bygninger mod nordøst og sydøst, der har ligget i en afstand af 90 meter fra slottets indre ringmur med de fire hjørnetårne. Mod nord fandt man rester af en ydreringmur ud mod store [[Gurre Sø]] i en afstand af 80 meter fra ringmuren omkring hovedborgen. Mod vest fandt man den ydre ringmur 90 meter fra den indre ringmur og mod syd rester af en ydre ringmur og pælerække syd for den indre ringmur i en afstand af 55 meter. Hele borgområdet har været omsluttet af et ca. 230x180 m stort område, svarende til et borgareal på ca. 50.000m2.<br /> Slottet er bygget i den fugtige sump, hvor vandstanden har været omtrent som den nuværende dvs. at der aldrig har stået åbent vand omkring de enkelte kunstige øer med bygninger, kun fugtig sump i efterår og forår. Voldgraven op til ringmuren med de 4 tårne har været en tør grav.<br /> <br /> == Stenbygninger og slottets tredje ringmur ==<br /> [[Billede:ruin-4.jpg|right|thumb|slottets tredje og yderste ringmursfundament]]Der er fundet en stenbygning op af den ydre ringmur mod vest og resterne af en større stenbygning mod sydøst uden for den ydre ringmur, men indenfor slottets anden ydre ringmur mod øst op mod landsbyen Gurre. Denne yderste ringmur er kun fundet mod øst. Antagelig var østsiden af borgen stærkere befæstet mod landsbyen Gurre, mens området mod vest (i dag [[Gurre Vang]]) antagelig har hørt til borgens eget græsningsområde og af den grund været mindre befæstet.[[Billede:ruin-2.jpg|right|thumb|resterne af den brede teglstensmur til en større stenbygning]]<br /> <br /> == Broanlæg fra vest til slottet 1365 ==<br /> En del af et større broanlæg blev fundet på vestsiden af den ydre ringmur. Anlægget bestod af tre kraftige egestolper i halvanden meters afstand. Sandsynligvis er det en del af tilkørselsvejen til slottet fra vest. Stolperne blev årringsdateret til 1365, året efter at Valdemar Atterdag kom tilbage fra et besøg hos paven i Avignon med relikvier til blandt andet Sankt Jakob - kapellet ved Gurre.<br /> <br /> == Slottets smedje og kalkovn ==<br /> Slottets smedje blev fundet uden for den ydre ringmur mod øst. Ved landsbyen Gurre, hvor den brolagte vej til slottet løber ud på en dæmning fandt man endvidere fundamenterne af slottets kalkovn.<br /> <br /> == Udbygning af borgen under Valdemar Atterdag (1340 – 75) ==<br /> Det oprindelige beboelsestårn der antages at være fra begyndelsen af 1300 – årene omkring Erik Menveds tid (1286 – 1319) blev på Valdemar Atterdags tid (1340 – 75) udbygget med indre og ydre ringmure samt flere store stenbygninger. Ved påføring af en enorm mængde jord, ler, grus og sten blev den oprindelige borgholm udvidet i sumpen (Gurre – Gorve betydet sumpet område) for derved at skabe fundament for den store ringmur med de fire hjørnetårne, et anlæg på 42,55 x 37 m omkring det ældre tårn. Dernæst blev opført et antal bygninger på kunstige øer, piloteret med bøgestammer. En af bygningerne har været omkring 9 m høj<br /> <br /> == Den lange bygning og møntværksted på Gurre ==<br /> En 48x15,5 m treskibet bygning blev bygget nordøst for ringmuren og op til østgavlen blev opført en 10x17 m tilbygning. Undersøgelsen viste et endnu bevaret flisegulv i underetagen. Det kan være stedet hvor [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] havde sit møntværksted - hvor Gurre- mønten Moneta Castri Gorge blev slået. Måske i forbindelse med indkrævningen af [[Øresundstolden]] der omkring 1426 blev fast indkrævet fra slottet [[Krogen]] i Helsingør.<br /> Den store 48 m lange treskibede bygning mod nordøst, har måske tilhørt kongens rytteri. Resterne af en kakkelovn viser, at bygningen også kan være brugt til slottets mandskab. Bygningen er i dag markeret med græstørvsvolde et areal på 750 kvadratmeter.<br /> <br /> == Skt. Jakobs Kapel ==<br /> Kirkeruinen [[Skt. Jakobs Kapel]] ligger 300 m øst for Gurre slot. Opført på grænsen af det sumpede område ud mod Lille Gurre Sø (nu udtørret) Kong Valdemar Atterdag hjemførte en række relikvier fra Avignon bl.a. til hans nyoprettede kapeller heriblandt Skt. Jacobs kapel på Gurre. Første gang Gurre omtales er således et brev fra 31. december 1361, hvor Valdemar Atterdag meddelte pave Innocens, at han havde ''”ladet visse kapeller opføre og indstifte på sine borge Vordingborg, Kalundborg, Søborg, Gurre, Korsør og København, eller foran (eller nær) disse borge (…)'' Sandsynligvis er kapellet i Gurre identisk med kirkeruinen. Bygningen er fra 1200 tallet bygget som sognekirke og sandsynligvis ombygget til valfartskapel for borgen. Et skelet fundet i kirkens skib er kulstof-14 dateret til midten af 1400-årene. Det må have tilhørt en betydningsfuld mand, måske lensmanden på borgen. Kirken blev nedlagt samtidig med Gurre slot i 1530’erne. I 1562 blev også de årlige markeder nedlagt, som ellers blev holdt der.<br /> <br /> == Gurres mønter ==<br /> <br /> De fundne mønter på borgen afspejler møntudviklingen i 1300 og 1400 årenes Danmark. Gurregrossen ''”Moneta Castri Gorge”'' foruden alle andre mønter, som er fundet på borgen siden 1835 og frem til 2005. Mønterne er beskrevet i bogen ”Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat” samt artiklen ”Gurre Slots ydre ringmure” i Helsingør Kommunes Museer årbog 2006.<br /> <br /> == Gurre slots sagnhistorie ==<br /> <br /> Slottet hører til Danmarks mest sagnomspundne slotsruin, med udgangspunkt i sagnet om Kong Valdemar og hans gåen i rette med Gud ''( ”ville Gud i himmelen lade ham have Vordingborg og Gurre, da ville han lade Gud have himmelen og den part og den del, han skulle have deri”)'' og hans natlige ridt af samme grund og siden hans forhold til frillen Liden Tove. Et sagn der stammede fra en endnu ældre tid. Fra det først nedskrevne sagn omkring 1590’erne til 1800 - årenes romantiske og lyriske værker og samtidige komponisters musik Fra Oehlenschläger til Drachmann, med højdepunkter fra Ingemann, H.C. Andersens og måske især J.P. Jacobsens hånd med dennes digtcyklus Gurre-sange, sat i musik af den tyske komponist Arnold Schönberg. ”Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat”.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=&amp;field2=titel&amp;term2=gurre+slot+kongeborg+og+sagnskat&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&amp;mat_ccl=ma%3Db%E5&amp;term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa V. Etting, L. Hvass og C.B. Andersen: Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat, 2003]<br /> <br /> V. Etting, L. Hvass, C.B. Andersen, Henriette Rensbro: Fra udgravningerne i Gurre i sommeren 2003. (Helsingør Kommunes Museer Årbog. 2003).<br /> <br /> L. Hvass: Kalk til Gurre og andre slotte. (Helsingør Kommune Museer Årbog. 2004)<br /> <br /> L. Hvass: Gurre (Skalk. 2004. Nr. 6).<br /> <br /> L. Hvass: Gurre Slots ydre ringmure. (Helsingør Kommunes Museer Årbog. 2006)<br /> <br /> [[Kategori:Slotte og borge]]</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Gurre_Slot&diff=2822 2008-05-08T09:05:30Z

<p>Lone hvass: </p> <hr /> <div>[[Billede:Gurre-ruin.jpg|right|thumb|Gurre-ruin]]'''Gurre slotsruin''' ligger 7 km vest for Helsingør. Slottet var efter sigende Valdemar Atterdags foretrukne opholdssted, hvor han døde den 24. oktober 1375. Ruinen består af en ringmur med 4 hjørnetårne fra omkring 1360’erne omkring et ældre beboelsestårn på kampestensfundament. <br /> <br /> == Fritlægningen af ruinen ==<br /> Kongebolig og lensmandsborg fra begyndelsen af 1300 – årene indtil 1530’erne, hvor slottet blev forladt og i løbet af 1600 – årene totalt ruineret og omdannet til en kæmpestor bevokset jordhøj. Ruinen blev delvist fritlagt i 1817 og i 1835 opmålt og tegnet. Et stort bygningskompleks nordøst for selve ruinen blev opmålt. I landsbyen [[Gurre]] øst for ruinen blev tomten af en middelalderkirke fritlagt. I 1921 fritlagdes resterne af en stor stenbygning samt pælerækker syd for den nuværende Gurrevej. Endelig blev ruinen restaureret i årene 1936 – 39 af Nationalmuseet og brønden i centraltårnet blev udgravet. Man fandt resterne af en ydre ringmur mod nord. Siden fulgte mindre undersøgelser, og i 1972 udgravede Helsingør Bymuseum en af slottets teglovne i skoven vest for ruinen.<br /> <br /> == Brolagt dæmning ned til slottet ==<br /> I forbindelse med nedlægning af fjernvarme mellem Helsingør og Tikøb i 2000 fandt man en fornem brolægning i kanten af den nuværende Gurrevej, der er anlagt på slottets oprindelige dæmning. Den brolagte vejdæmning der fra landsbyen Gurre løber ned til selve ruinen blev fredet. Opdagelsen førte til Helsingør Bymuseum og Nationalmuseets fem års arkæologiske undersøgelser af slottets yderværker fra 2001 - 2005. <br /> <br /> == Slottets ydre ringmure ==<br /> Ved undersøgelserne 2001 – 2005 fandt man slottets ydre afgrænsning. Rester af fundamentgrøfter for ydre ringmure med mindre hjørne bygninger mod nordøst og sydøst, der har ligget i en afstand af 90 meter fra slottets indre ringmur med de fire hjørnetårne. Mod nord fandt man rester af en ydreringmur ud mod store [[Gurre Sø]] i en afstand af 80 meter fra ringmuren omkring hovedborgen. Mod vest fandt man den ydre ringmur 90 meter fra den indre ringmur og mod syd rester af en ydre ringmur og pælerække syd for den indre ringmur i en afstand af 55 meter. Hele borgområdet har været omsluttet af et ca. 230x180 m stort område, svarende til et borgareal på ca. 50.000m2.<br /> Slottet er bygget i den fugtige sump, hvor vandstanden har været omtrent som den nuværende dvs. at der aldrig har stået åbent vand omkring de enkelte kunstige øer med bygninger, kun fugtig sump i efterår og forår. Voldgraven op til ringmuren med de 4 tårne har været en tør grav.<br /> <br /> == Stenbygninger og slottets tredje ringmur ==<br /> [[Billede:ruin-4.jpg|right|thumb|ruin-4]]Der er fundet en stenbygning op af den ydre ringmur mod vest og resterne af en større stenbygning mod sydøst uden for den ydre ringmur, men indenfor slottets anden ydre ringmur mod øst op mod landsbyen Gurre. Denne yderste ringmur er kun fundet mod øst. Antagelig var østsiden af borgen stærkere befæstet mod landsbyen Gurre, mens området mod vest (i dag [[Gurre Vang]]) antagelig har hørt til borgens eget græsningsområde og af den grund været mindre befæstet.[[Billede:ruin-2.jpg|right|thumb|ruin-2]]<br /> <br /> == Broanlæg fra vest til slottet 1365 ==<br /> En del af et større broanlæg blev fundet på vestsiden af den ydre ringmur. Anlægget bestod af tre kraftige egestolper i halvanden meters afstand. Sandsynligvis er det en del af tilkørselsvejen til slottet fra vest. Stolperne blev årringsdateret til 1365, året efter at Valdemar Atterdag kom tilbage fra et besøg hos paven i Avignon med relikvier til blandt andet Sankt Jakob - kapellet ved Gurre.<br /> <br /> == Slottets smedje og kalkovn ==<br /> Slottets smedje blev fundet uden for den ydre ringmur mod øst. Ved landsbyen Gurre, hvor den brolagte vej til slottet løber ud på en dæmning fandt man endvidere fundamenterne af slottets kalkovn.<br /> <br /> == Udbygning af borgen under Valdemar Atterdag (1340 – 75) ==<br /> Det oprindelige beboelsestårn der antages at være fra begyndelsen af 1300 – årene omkring Erik Menveds tid (1286 – 1319) blev på Valdemar Atterdags tid (1340 – 75) udbygget med indre og ydre ringmure samt flere store stenbygninger. Ved påføring af en enorm mængde jord, ler, grus og sten blev den oprindelige borgholm udvidet i sumpen (Gurre – Gorve betydet sumpet område) for derved at skabe fundament for den store ringmur med de fire hjørnetårne, et anlæg på 42,55 x 37 m omkring det ældre tårn. Dernæst blev opført et antal bygninger på kunstige øer, piloteret med bøgestammer. En af bygningerne har været omkring 9 m høj<br /> <br /> == Den lange bygning og møntværksted på Gurre ==<br /> En 48x15,5 m treskibet bygning blev bygget nordøst for ringmuren og op til østgavlen blev opført en 10x17 m tilbygning. Undersøgelsen viste et endnu bevaret flisegulv i underetagen. Det kan være stedet hvor [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] havde sit møntværksted - hvor Gurre- mønten Moneta Castri Gorge blev slået. Måske i forbindelse med indkrævningen af [[Øresundstolden]] der omkring 1426 blev fast indkrævet fra slottet [[Krogen]] i Helsingør.<br /> Den store 48 m lange treskibede bygning mod nordøst, har måske tilhørt kongens rytteri. Resterne af en kakkelovn viser, at bygningen også kan være brugt til slottets mandskab. Bygningen er i dag markeret med græstørvsvolde et areal på 750 kvadratmeter.<br /> <br /> == Skt. Jakobs Kapel ==<br /> Kirkeruinen [[Skt. Jakobs Kapel]] ligger 300 m øst for Gurre slot. Opført på grænsen af det sumpede område ud mod Lille Gurre Sø (nu udtørret) Kong Valdemar Atterdag hjemførte en række relikvier fra Avignon bl.a. til hans nyoprettede kapeller heriblandt Skt. Jacobs kapel på Gurre. Første gang Gurre omtales er således et brev fra 31. december 1361, hvor Valdemar Atterdag meddelte pave Innocens, at han havde ''”ladet visse kapeller opføre og indstifte på sine borge Vordingborg, Kalundborg, Søborg, Gurre, Korsør og København, eller foran (eller nær) disse borge (…)'' Sandsynligvis er kapellet i Gurre identisk med kirkeruinen. Bygningen er fra 1200 tallet bygget som sognekirke og sandsynligvis ombygget til valfartskapel for borgen. Et skelet fundet i kirkens skib er kulstof-14 dateret til midten af 1400-årene. Det må have tilhørt en betydningsfuld mand, måske lensmanden på borgen. Kirken blev nedlagt samtidig med Gurre slot i 1530’erne. I 1562 blev også de årlige markeder nedlagt, som ellers blev holdt der.<br /> <br /> == Gurres mønter ==<br /> <br /> De fundne mønter på borgen afspejler møntudviklingen i 1300 og 1400 årenes Danmark. Gurregrossen ''”Moneta Castri Gorge”'' foruden alle andre mønter, som er fundet på borgen siden 1835 og frem til 2005. Mønterne er beskrevet i bogen ”Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat” samt artiklen ”Gurre Slots ydre ringmure” i Helsingør Kommunes Museer årbog 2006.<br /> <br /> == Gurre slots sagnhistorie ==<br /> <br /> Slottet hører til Danmarks mest sagnomspundne slotsruin, med udgangspunkt i sagnet om Kong Valdemar og hans gåen i rette med Gud ''( ”ville Gud i himmelen lade ham have Vordingborg og Gurre, da ville han lade Gud have himmelen og den part og den del, han skulle have deri”)'' og hans natlige ridt af samme grund og siden hans forhold til frillen Liden Tove. Et sagn der stammede fra en endnu ældre tid. Fra det først nedskrevne sagn omkring 1590’erne til 1800 - årenes romantiske og lyriske værker og samtidige komponisters musik Fra Oehlenschläger til Drachmann, med højdepunkter fra Ingemann, H.C. Andersens og måske især J.P. Jacobsens hånd med dennes digtcyklus Gurre-sange, sat i musik af den tyske komponist Arnold Schönberg. ”Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat”.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=&amp;field2=titel&amp;term2=gurre+slot+kongeborg+og+sagnskat&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&amp;mat_ccl=ma%3Db%E5&amp;term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa V. Etting, L. Hvass og C.B. Andersen: Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat, 2003]<br /> <br /> V. Etting, L. Hvass, C.B. Andersen, Henriette Rensbro: Fra udgravningerne i Gurre i sommeren 2003. (Helsingør Kommunes Museer Årbog. 2003).<br /> <br /> L. Hvass: Kalk til Gurre og andre slotte. (Helsingør Kommune Museer Årbog. 2004)<br /> <br /> L. Hvass: Gurre (Skalk. 2004. Nr. 6).<br /> <br /> L. Hvass: Gurre Slots ydre ringmure. (Helsingør Kommunes Museer Årbog. 2006)<br /> <br /> [[Kategori:Slotte og borge]]</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Ruin-2.jpg&diff=2821 2008-05-08T09:02:02Z

<p>Lone hvass: Helsingør Kommunes Museer</p> <hr /> <div>Helsingør Kommunes Museer</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Gurre_Slot&diff=2820 2008-05-08T09:00:58Z

<p>Lone hvass: </p> <hr /> <div>[[Billede:Gurre-ruin.jpg|right|thumb|Gurre-ruin]]'''Gurre slotsruin''' ligger 7 km vest for Helsingør. Slottet var efter sigende Valdemar Atterdags foretrukne opholdssted, hvor han døde den 24. oktober 1375. Ruinen består af en ringmur med 4 hjørnetårne fra omkring 1360’erne omkring et ældre beboelsestårn på kampestensfundament. <br /> <br /> == Fritlægningen af ruinen ==<br /> Kongebolig og lensmandsborg fra begyndelsen af 1300 – årene indtil 1530’erne, hvor slottet blev forladt og i løbet af 1600 – årene totalt ruineret og omdannet til en kæmpestor bevokset jordhøj. Ruinen blev delvist fritlagt i 1817 og i 1835 opmålt og tegnet. Et stort bygningskompleks nordøst for selve ruinen blev opmålt. I landsbyen [[Gurre]] øst for ruinen blev tomten af en middelalderkirke fritlagt. I 1921 fritlagdes resterne af en stor stenbygning samt pælerækker syd for den nuværende Gurrevej. Endelig blev ruinen restaureret i årene 1936 – 39 af Nationalmuseet og brønden i centraltårnet blev udgravet. Man fandt resterne af en ydre ringmur mod nord. Siden fulgte mindre undersøgelser, og i 1972 udgravede Helsingør Bymuseum en af slottets teglovne i skoven vest for ruinen.<br /> <br /> == Brolagt dæmning ned til slottet ==<br /> I forbindelse med nedlægning af fjernvarme mellem Helsingør og Tikøb i 2000 fandt man en fornem brolægning i kanten af den nuværende Gurrevej, der er anlagt på slottets oprindelige dæmning. Den brolagte vejdæmning der fra landsbyen Gurre løber ned til selve ruinen blev fredet. Opdagelsen førte til Helsingør Bymuseum og Nationalmuseets fem års arkæologiske undersøgelser af slottets yderværker fra 2001 - 2005. <br /> <br /> == Slottets ydre ringmure ==<br /> Ved undersøgelserne 2001 – 2005 fandt man slottets ydre afgrænsning. Rester af fundamentgrøfter for ydre ringmure med mindre hjørne bygninger mod nordøst og sydøst, der har ligget i en afstand af 90 meter fra slottets indre ringmur med de fire hjørnetårne. Mod nord fandt man rester af en ydreringmur ud mod store [[Gurre Sø]] i en afstand af 80 meter fra ringmuren omkring hovedborgen. Mod vest fandt man den ydre ringmur 90 meter fra den indre ringmur og mod syd rester af en ydre ringmur og pælerække syd for den indre ringmur i en afstand af 55 meter. Hele borgområdet har været omsluttet af et ca. 230x180 m stort område, svarende til et borgareal på ca. 50.000m2.<br /> Slottet er bygget i den fugtige sump, hvor vandstanden har været omtrent som den nuværende dvs. at der aldrig har stået åbent vand omkring de enkelte kunstige øer med bygninger, kun fugtig sump i efterår og forår. Voldgraven op til ringmuren med de 4 tårne har været en tør grav.<br /> <br /> == Stenbygninger og slottets tredje ringmur ==<br /> [[Billede:ruin-4.jpg|right|thumb|ruin-4]]Der er fundet en stenbygning op af den ydre ringmur mod vest og resterne af en større stenbygning mod sydøst uden for den ydre ringmur, men indenfor slottets anden ydre ringmur mod øst op mod landsbyen Gurre. Denne yderste ringmur er kun fundet mod øst. Antagelig var østsiden af borgen stærkere befæstet mod landsbyen Gurre, mens området mod vest (i dag [[Gurre Vang]]) antagelig har hørt til borgens eget græsningsområde og af den grund været mindre befæstet.<br /> <br /> == Broanlæg fra vest til slottet 1365 ==<br /> En del af et større broanlæg blev fundet på vestsiden af den ydre ringmur. Anlægget bestod af tre kraftige egestolper i halvanden meters afstand. Sandsynligvis er det en del af tilkørselsvejen til slottet fra vest. Stolperne blev årringsdateret til 1365, året efter at Valdemar Atterdag kom tilbage fra et besøg hos paven i Avignon med relikvier til blandt andet Sankt Jakob - kapellet ved Gurre.<br /> <br /> == Slottets smedje og kalkovn ==<br /> Slottets smedje blev fundet uden for den ydre ringmur mod øst. Ved landsbyen Gurre, hvor den brolagte vej til slottet løber ud på en dæmning fandt man endvidere fundamenterne af slottets kalkovn.<br /> <br /> == Udbygning af borgen under Valdemar Atterdag (1340 – 75) ==<br /> Det oprindelige beboelsestårn der antages at være fra begyndelsen af 1300 – årene omkring Erik Menveds tid (1286 – 1319) blev på Valdemar Atterdags tid (1340 – 75) udbygget med indre og ydre ringmure samt flere store stenbygninger. Ved påføring af en enorm mængde jord, ler, grus og sten blev den oprindelige borgholm udvidet i sumpen (Gurre – Gorve betydet sumpet område) for derved at skabe fundament for den store ringmur med de fire hjørnetårne, et anlæg på 42,55 x 37 m omkring det ældre tårn. Dernæst blev opført et antal bygninger på kunstige øer, piloteret med bøgestammer. En af bygningerne har været omkring 9 m høj<br /> <br /> == Den lange bygning og møntværksted på Gurre ==<br /> En 48x15,5 m treskibet bygning blev bygget nordøst for ringmuren og op til østgavlen blev opført en 10x17 m tilbygning. Undersøgelsen viste et endnu bevaret flisegulv i underetagen. Det kan være stedet hvor [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] havde sit møntværksted - hvor Gurre- mønten Moneta Castri Gorge blev slået. Måske i forbindelse med indkrævningen af [[Øresundstolden]] der omkring 1426 blev fast indkrævet fra slottet [[Krogen]] i Helsingør.<br /> Den store 48 m lange treskibede bygning mod nordøst, har måske tilhørt kongens rytteri. Resterne af en kakkelovn viser, at bygningen også kan være brugt til slottets mandskab. Bygningen er i dag markeret med græstørvsvolde et areal på 750 kvadratmeter.<br /> <br /> == Skt. Jakobs Kapel ==<br /> Kirkeruinen [[Skt. Jakobs Kapel]] ligger 300 m øst for Gurre slot. Opført på grænsen af det sumpede område ud mod Lille Gurre Sø (nu udtørret) Kong Valdemar Atterdag hjemførte en række relikvier fra Avignon bl.a. til hans nyoprettede kapeller heriblandt Skt. Jacobs kapel på Gurre. Første gang Gurre omtales er således et brev fra 31. december 1361, hvor Valdemar Atterdag meddelte pave Innocens, at han havde ''”ladet visse kapeller opføre og indstifte på sine borge Vordingborg, Kalundborg, Søborg, Gurre, Korsør og København, eller foran (eller nær) disse borge (…)'' Sandsynligvis er kapellet i Gurre identisk med kirkeruinen. Bygningen er fra 1200 tallet bygget som sognekirke og sandsynligvis ombygget til valfartskapel for borgen. Et skelet fundet i kirkens skib er kulstof-14 dateret til midten af 1400-årene. Det må have tilhørt en betydningsfuld mand, måske lensmanden på borgen. Kirken blev nedlagt samtidig med Gurre slot i 1530’erne. I 1562 blev også de årlige markeder nedlagt, som ellers blev holdt der.<br /> <br /> == Gurres mønter ==<br /> <br /> De fundne mønter på borgen afspejler møntudviklingen i 1300 og 1400 årenes Danmark. Gurregrossen ''”Moneta Castri Gorge”'' foruden alle andre mønter, som er fundet på borgen siden 1835 og frem til 2005. Mønterne er beskrevet i bogen ”Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat” samt artiklen ”Gurre Slots ydre ringmure” i Helsingør Kommunes Museer årbog 2006.<br /> <br /> == Gurre slots sagnhistorie ==<br /> <br /> Slottet hører til Danmarks mest sagnomspundne slotsruin, med udgangspunkt i sagnet om Kong Valdemar og hans gåen i rette med Gud ''( ”ville Gud i himmelen lade ham have Vordingborg og Gurre, da ville han lade Gud have himmelen og den part og den del, han skulle have deri”)'' og hans natlige ridt af samme grund og siden hans forhold til frillen Liden Tove. Et sagn der stammede fra en endnu ældre tid. Fra det først nedskrevne sagn omkring 1590’erne til 1800 - årenes romantiske og lyriske værker og samtidige komponisters musik Fra Oehlenschläger til Drachmann, med højdepunkter fra Ingemann, H.C. Andersens og måske især J.P. Jacobsens hånd med dennes digtcyklus Gurre-sange, sat i musik af den tyske komponist Arnold Schönberg. ”Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat”.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=&amp;field2=titel&amp;term2=gurre+slot+kongeborg+og+sagnskat&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&amp;mat_ccl=ma%3Db%E5&amp;term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa V. Etting, L. Hvass og C.B. Andersen: Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat, 2003]<br /> <br /> V. Etting, L. Hvass, C.B. Andersen, Henriette Rensbro: Fra udgravningerne i Gurre i sommeren 2003. (Helsingør Kommunes Museer Årbog. 2003).<br /> <br /> L. Hvass: Kalk til Gurre og andre slotte. (Helsingør Kommune Museer Årbog. 2004)<br /> <br /> L. Hvass: Gurre (Skalk. 2004. Nr. 6).<br /> <br /> L. Hvass: Gurre Slots ydre ringmure. (Helsingør Kommunes Museer Årbog. 2006)<br /> <br /> [[Kategori:Slotte og borge]]</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Ruin-4.jpg&diff=2819 2008-05-08T08:56:58Z

<p>Lone hvass: Helsingør Kommunes Museer</p> <hr /> <div>Helsingør Kommunes Museer</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Gurre_Slot&diff=2813 2008-05-08T08:47:30Z

<p>Lone hvass: </p> <hr /> <div>[[Billede:Gurre-ruin.jpg|right|thumb|Gurre-ruin]]'''Gurre slotsruin''' ligger 7 km vest for Helsingør. Slottet var efter sigende Valdemar Atterdags foretrukne opholdssted, hvor han døde den 24. oktober 1375. Ruinen består af en ringmur med 4 hjørnetårne fra omkring 1360’erne omkring et ældre beboelsestårn på kampestensfundament. <br /> <br /> == Fritlægningen af ruinen ==<br /> Kongebolig og lensmandsborg fra begyndelsen af 1300 – årene indtil 1530’erne, hvor slottet blev forladt og i løbet af 1600 – årene totalt ruineret og omdannet til en kæmpestor bevokset jordhøj. Ruinen blev delvist fritlagt i 1817 og i 1835 opmålt og tegnet. Et stort bygningskompleks nordøst for selve ruinen blev opmålt. I landsbyen [[Gurre]] øst for ruinen blev tomten af en middelalderkirke fritlagt. I 1921 fritlagdes resterne af en stor stenbygning samt pælerækker syd for den nuværende Gurrevej. Endelig blev ruinen restaureret i årene 1936 – 39 af Nationalmuseet og brønden i centraltårnet blev udgravet. Man fandt resterne af en ydre ringmur mod nord. Siden fulgte mindre undersøgelser, og i 1972 udgravede Helsingør Bymuseum en af slottets teglovne i skoven vest for ruinen.<br /> <br /> == Brolagt dæmning ned til slottet ==<br /> I forbindelse med nedlægning af fjernvarme mellem Helsingør og Tikøb i 2000 fandt man en fornem brolægning i kanten af den nuværende Gurrevej, der er anlagt på slottets oprindelige dæmning. Den brolagte vejdæmning der fra landsbyen Gurre løber ned til selve ruinen blev fredet. Opdagelsen førte til Helsingør Bymuseum og Nationalmuseets fem års arkæologiske undersøgelser af slottets yderværker fra 2001 - 2005. <br /> <br /> == Slottets ydre ringmure ==<br /> Ved undersøgelserne 2001 – 2005 fandt man slottets ydre afgrænsning. Rester af fundamentgrøfter for ydre ringmure med mindre hjørne bygninger mod nordøst og sydøst, der har ligget i en afstand af 90 meter fra slottets indre ringmur med de fire hjørnetårne. Mod nord fandt man rester af en ydreringmur ud mod store [[Gurre Sø]] i en afstand af 80 meter fra ringmuren omkring hovedborgen. Mod vest fandt man den ydre ringmur 90 meter fra den indre ringmur og mod syd rester af en ydre ringmur og pælerække syd for den indre ringmur i en afstand af 55 meter. Hele borgområdet har været omsluttet af et ca. 230x180 m stort område, svarende til et borgareal på ca. 50.000m2.<br /> Slottet er bygget i den fugtige sump, hvor vandstanden har været omtrent som den nuværende dvs. at der aldrig har stået åbent vand omkring de enkelte kunstige øer med bygninger, kun fugtig sump i efterår og forår. Voldgraven op til ringmuren med de 4 tårne har været en tør grav.<br /> <br /> == Stenbygninger og slottets tredje ringmur ==<br /> Der er fundet en stenbygning op af den ydre ringmur mod vest og resterne af en større stenbygning mod sydøst uden for den ydre ringmur, men indenfor slottets anden ydre ringmur mod øst op mod landsbyen Gurre. Denne yderste ringmur er kun fundet mod øst. Antagelig var østsiden af borgen stærkere befæstet mod landsbyen Gurre, mens området mod vest (i dag [[Gurre Vang]]) antagelig har hørt til borgens eget græsningsområde og af den grund været mindre befæstet.<br /> <br /> == Broanlæg fra vest til slottet 1365 ==<br /> En del af et større broanlæg blev fundet på vestsiden af den ydre ringmur. Anlægget bestod af tre kraftige egestolper i halvanden meters afstand. Sandsynligvis er det en del af tilkørselsvejen til slottet fra vest. Stolperne blev årringsdateret til 1365, året efter at Valdemar Atterdag kom tilbage fra et besøg hos paven i Avignon med relikvier til blandt andet Sankt Jakob - kapellet ved Gurre.<br /> <br /> == Slottets smedje og kalkovn ==<br /> Slottets smedje blev fundet uden for den ydre ringmur mod øst. Ved landsbyen Gurre, hvor den brolagte vej til slottet løber ud på en dæmning fandt man endvidere fundamenterne af slottets kalkovn.<br /> <br /> == Udbygning af borgen under Valdemar Atterdag (1340 – 75) ==<br /> Det oprindelige beboelsestårn der antages at være fra begyndelsen af 1300 – årene omkring Erik Menveds tid (1286 – 1319) blev på Valdemar Atterdags tid (1340 – 75) udbygget med indre og ydre ringmure samt flere store stenbygninger. Ved påføring af en enorm mængde jord, ler, grus og sten blev den oprindelige borgholm udvidet i sumpen (Gurre – Gorve betydet sumpet område) for derved at skabe fundament for den store ringmur med de fire hjørnetårne, et anlæg på 42,55 x 37 m omkring det ældre tårn. Dernæst blev opført et antal bygninger på kunstige øer, piloteret med bøgestammer. En af bygningerne har været omkring 9 m høj<br /> <br /> == Den lange bygning og møntværksted på Gurre ==<br /> En 48x15,5 m treskibet bygning blev bygget nordøst for ringmuren og op til østgavlen blev opført en 10x17 m tilbygning. Undersøgelsen viste et endnu bevaret flisegulv i underetagen. Det kan være stedet hvor [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] havde sit møntværksted - hvor Gurre- mønten Moneta Castri Gorge blev slået. Måske i forbindelse med indkrævningen af [[Øresundstolden]] der omkring 1426 blev fast indkrævet fra slottet [[Krogen]] i Helsingør.<br /> Den store 48 m lange treskibede bygning mod nordøst, har måske tilhørt kongens rytteri. Resterne af en kakkelovn viser, at bygningen også kan være brugt til slottets mandskab. Bygningen er i dag markeret med græstørvsvolde et areal på 750 kvadratmeter.<br /> <br /> == Skt. Jakobs Kapel ==<br /> Kirkeruinen [[Skt. Jakobs Kapel]] ligger 300 m øst for Gurre slot. Opført på grænsen af det sumpede område ud mod Lille Gurre Sø (nu udtørret) Kong Valdemar Atterdag hjemførte en række relikvier fra Avignon bl.a. til hans nyoprettede kapeller heriblandt Skt. Jacobs kapel på Gurre. Første gang Gurre omtales er således et brev fra 31. december 1361, hvor Valdemar Atterdag meddelte pave Innocens, at han havde ''”ladet visse kapeller opføre og indstifte på sine borge Vordingborg, Kalundborg, Søborg, Gurre, Korsør og København, eller foran (eller nær) disse borge (…)'' Sandsynligvis er kapellet i Gurre identisk med kirkeruinen. Bygningen er fra 1200 tallet bygget som sognekirke og sandsynligvis ombygget til valfartskapel for borgen. Et skelet fundet i kirkens skib er kulstof-14 dateret til midten af 1400-årene. Det må have tilhørt en betydningsfuld mand, måske lensmanden på borgen. Kirken blev nedlagt samtidig med Gurre slot i 1530’erne. I 1562 blev også de årlige markeder nedlagt, som ellers blev holdt der.<br /> <br /> == Gurres mønter ==<br /> <br /> De fundne mønter på borgen afspejler møntudviklingen i 1300 og 1400 årenes Danmark. Gurregrossen ''”Moneta Castri Gorge”'' foruden alle andre mønter, som er fundet på borgen siden 1835 og frem til 2005. Mønterne er beskrevet i bogen ”Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat” samt artiklen ”Gurre Slots ydre ringmure” i Helsingør Kommunes Museer årbog 2006.<br /> <br /> == Gurre slots sagnhistorie ==<br /> <br /> Slottet hører til Danmarks mest sagnomspundne slotsruin, med udgangspunkt i sagnet om Kong Valdemar og hans gåen i rette med Gud ''( ”ville Gud i himmelen lade ham have Vordingborg og Gurre, da ville han lade Gud have himmelen og den part og den del, han skulle have deri”)'' og hans natlige ridt af samme grund og siden hans forhold til frillen Liden Tove. Et sagn der stammede fra en endnu ældre tid. Fra det først nedskrevne sagn omkring 1590’erne til 1800 - årenes romantiske og lyriske værker og samtidige komponisters musik Fra Oehlenschläger til Drachmann, med højdepunkter fra Ingemann, H.C. Andersens og måske især J.P. Jacobsens hånd med dennes digtcyklus Gurre-sange, sat i musik af den tyske komponist Arnold Schönberg. ”Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat”.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=&amp;field2=titel&amp;term2=gurre+slot+kongeborg+og+sagnskat&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&amp;mat_ccl=ma%3Db%E5&amp;term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa V. Etting, L. Hvass og C.B. Andersen: Gurre Slot. Kongeborg og sagnskat, 2003]<br /> <br /> V. Etting, L. Hvass, C.B. Andersen, Henriette Rensbro: Fra udgravningerne i Gurre i sommeren 2003. (Helsingør Kommunes Museer Årbog. 2003).<br /> <br /> L. Hvass: Kalk til Gurre og andre slotte. (Helsingør Kommune Museer Årbog. 2004)<br /> <br /> L. Hvass: Gurre (Skalk. 2004. Nr. 6).<br /> <br /> L. Hvass: Gurre Slots ydre ringmure. (Helsingør Kommunes Museer Årbog. 2006)<br /> <br /> [[Kategori:Slotte og borge]]</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Gurre-ruin.jpg&diff=2812 2008-05-08T08:43:02Z

<p>Lone hvass: Lagde en ny version af &quot;Billede:Gurre-ruin.jpg&quot; op: Helsingør Kommunes Museer</p> <hr /> <div>Helsingør Kommunes Museer</div>

Lone hvass http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Gurre-ruin.jpg&diff=2811 2008-05-08T08:43:01Z

<p>Lone hvass: Helsingør Kommunes Museer</p> <hr /> <div>Helsingør Kommunes Museer</div>

Lone hvass