http://141.95.19.86/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Lone+Kuhlmann 2026-05-11T21:49:18Z Brugerbidrag MediaWiki 1.39.11 http://141.95.19.86/index.php?title=Hornb%C3%A6k_Badehotel&diff=21313 2022-06-27T14:53:58Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>[[Billede:B3105819741223.jpg|250px|right|thumb|Fysiurgisk Hospital - det tidligere Hornbæk Badehotel 28/12 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]<br /> * Havnevej, Hornbæk<br /> <br /> * Hotel<br /> <br /> Hornbæk Badehotel er en bygning, der gennem tiden har gennemgået forandringer, både i udseende og navn.<br /> <br /> Bygningen er kendt under navne som '''Klinikken''', '''Kurbadet''' og '''Fysiurgisk Hospital''' og blev opført i 1935 som '''Hornbæk Badehotel'''.<br /> <br /> Inden da har det også båret navnet Hornbæk Badehotel, men med et ganske andet udseende.<br /> <br /> Fra gammel tid har det været '''Hornbæk Kro'''. Tilbage i 1677 omtales kroen og var dengang en flerlænget, stråtækt bondegård, der senere også havde købmandshandel i den ene ende af bygningen.<br /> <br /> Kroen var mødested for de kunstnere, der langt senere besøgte fiskerlejet.<br /> <br /> Efter 2. verdenskrig, hvor turismen ændrede forholdene for alle Hornbæks pensionater og hoteller, blev Hornbæk Badehotel solgt til Polioforeningen som genoptræning center for polioramte. Det foregik under stor landsdækkende ståhej. <br /> <br /> Siden 1952 har stedet været drevet som genoptræningscenter, i de første år under navnet '''&quot;Polioklinikken&quot;'''. På et tidspunkt overtog Rigshospitalet i København driften af stedet, som i en lang årrække hed '''&quot;Fysiurgisk Hospital&quot;'''. I et kortere tidsrum gik stedet under navnet '''&quot;Rigshospitalets Klinik for Para-og Tetraplegi&quot;''' (sikkert dækkende for indholdet, men en kende omstændeligt som navn). Siden er navnet '''&quot;Klinik for Rygmarvsskader - Rigshospitalet&quot;''' det gældende navn. <br /> <br /> Gennem de senere år har der med mellemrum været tale om overflytning af klinikken til Rigshospitalet i København og en efterfølgende lukning af klinikken i Hornbæk. I maj 2023 flyttes det sidste til Rigshospitalets nye byggeri i Glostrup, som har været undervejs i nogle år.<br /> <br /> [[Kategori:Sundhed og sygdom]]<br /> [[Kategori: Hoteller, pensionater, kroer mv.]]</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Kunsterne_i_Hornb%C3%A6k&diff=8645 2012-01-30T18:58:53Z

<p>Lone Kuhlmann: Siden blev oprettet: Historie Allerede fra midten af 1800 tallet begyndte flere kunstnere at besøge Nordsjælland, heriblandt Hornbæk, når de skulle finde motiver og inspiration. I Hornbæk Kir...</p> <hr /> <div>Historie<br /> <br /> Allerede fra midten af 1800 tallet begyndte flere kunstnere at besøge Nordsjælland, heriblandt Hornbæk, når de skulle finde motiver og inspiration. <br /> I Hornbæk Kirke er altertavlen malet i 1837 af C. W. Eckersberg, der ligeledes malede Fiskerne i Hornbæk allerede i 1806. Han har formodentlig ikke selv har været i Hornbæk, men han underviste på Kunstakademiet og opfordrede sine studerende at tage ud og male det virkelige liv. Det har formodentlig medvirket til at en lang række kunstnere senere besøgte byen, i studieøjemed, og indlogeret sig hos de lokale, eller på datidens Hornbæk kro, for alene eller i grupper, at gå ud hver morgen og male, og senere mødes med hinanden og drøfte dagens arbejde. Særligt fra 1870'erne har grupper af kunstmalere besøgt byen, navne som C.F. Sørensen, Peter Raasig, Vilhelm Kyhn, Vilhelm Petersen, Carl Neumann, Viggo Johansen, Frants Henningsen, P.S.Krøyer, Bernhard Middelboe, Zartmann, Thorvald Niss, Godfred Christensen, Julius Exner, Frederik Vermehren, Holger Drachmann, Carl Bloch, Christian Zacho, Julius Paulsen, L.A. Ring, Peter Ilsted, Johan Peter von Wildenradt, Niels V.Dorph, Carlo Hornung-Jensen, Christian Mourier-Petersen og sidst Carl Locher der som den eneste boede fast i Hornbæk i næsten 10 år.<br /> <br /> <br /> (kilde &quot;Hornbæk i kunsten&quot; af Mona Faye)<br /> <br /> Af andre kunstnere der bor, har boet eller haft stærk tilknytning til Hornbæk, skal nævnes Halfdan Rasmussen, Verner Panton, Stig Lommer, Svend Asmussen.</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Sommerhuse_i_Horneby_Sand&diff=7915 2011-06-10T15:36:09Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>I Hornbæk finder man Danmarks første sommerhusudstykning. Staten begyndte allerede i 1861-1883 udstykning af arealet mellem Vestre Stejlebakke og A.R. Friisvej, dengang kaldet 1. Tangvej.<br /> <br /> Kort tid efter, i 1885, indledtes den store udstykning af sommerhusgrunde i [[Horneby Sand]], i området mellem [[A.R. Friisvej]] og [[3. Tangvej]]. <br /> Vejene [[Birkevej]], [[Granvænget]] og [[Lyngvej]] (oprindelig 1. 2. og 3. Tværvej) blev etableret, ligesom [[Kystvej]] og [[Skovvej]] (oprindelig 1. og 2. Parcelvej).<br /> Kystvej 2-10 blev solgt som de første i 1886, derefter, i 1892-1919 solgtes de fleste af de resterende grunde.<br /> <br /> Det var ikke hornbækkerne der købte disse sommerhusgrunde, men de såkaldte landliggere der kom fra hovedstaden.<br /> Et par bestående af Sagfører [[Harald Chr. Plockross]] og arkitekt [[Andreas Clemmensen]], opkøbte en del af parcellerne og lod dem bebygge, med smukt tegnede ejendomme. På de fleste andre parceller blev der ligeledes opført arkitekttegnede ejendomme, stærkt inspireret fra det ene eller andet lands byggeskikke. <br /> <br /> Den dag i dag udmærker de fleste af disse ejendomme sig ved at være meget bevaringsværdige og med en markedsværdi der ligger langt over gennemsnittet for landets sommerhuse.<br /> <br /> To større pensionater blev opført i samme område, [[Pensionatet]] på A.R. Friisvej, [[Hornbækhus]] fra 1905 og [[Hotel Trouville]] fra 1892. Efter 2. verdenskrig kom endnu et pensionat til med [[Hotel Villa Strand]].<br /> Den østligste del af [[Horneby Sand]] er i dag omfattet af en bevarende lokalplan.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> Lars Bjørn Madsen: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup, 2003</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Sommerhuse_i_Horneby_Sand&diff=7914 2011-06-10T15:35:17Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>I Hornbæk finder man Danmarks første sommerhusudstykning. Staten begyndte allerede i 1861-1883 udstykning af arealet mellem Vestre Stejlebakke og A.R. Friisvej, dengang kaldet 1. Tangvej.<br /> <br /> Kort tid efter, i 1885, indledtes den store udstykning af sommerhusgrunde i [[Horneby Sand]], i området mellem [[A.R. Friisvej]] og [[3. Tangvej]]. <br /> Vejene [[Birkevej]], [[Granvænget]] og [[Lyngvej]] (oprindelig 1. 2. og 3. Tværvej) blev etableret, ligesom [[Kystvej]] og [[Skovvej]] (oprindelig 1. og 2. Parcelvej).<br /> Kystvej 2-10 blev solgt som de første i 1886, derefter, i 1892-1919 solgtes de fleste af de resterende grunde.<br /> <br /> Det var ikke hornbækkerne der købte disse sommerhusgrunde, men de såkaldte landliggere der kom fra hovedstaden.<br /> Et par bestående af Sagfører [[Harald Chr. Plockross]] og arkitekt [[Andreas Clemmensen]], opkøbte en del af parcellerne og lod dem bebygge, med smukt tegnede ejendomme. På de fleste andre parceller blev der ligeledes opført arkitekttegnede ejendomme, stærkt inspireret fra det ene eller andet lands byggeskikke. <br /> <br /> Den dag i dag udmærker de fleste af disse ejendomme sig ved at være meget bevaringsværdige og med en markedsværdi der ligger langt over gennemsnittet for landets sommerhuse.<br /> <br /> To større pensionater blev opført i samme område, [[Pensionatet]] på A.R. Friisvej, [[Hornbækhus]] fra 1905 og [[Hotel Trouville]] fra 1892. Efter 2. verdenskrig kom endnu et pensionat til med [[Hotel Villa Strand]].<br /> Den østligste del af [[Horneby Sand]] er i dag omfattet af en bevarende lokalplan.<br /> <br /> = = =Litteratur= = =<br /> Lars Bjørn Madsen: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup, 2003</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Sommerhuse_i_Horneby_Sand&diff=7913 2011-06-10T15:33:13Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>I Hornbæk finder man Danmarks første sommerhusudstykning. Staten begyndte allerede i 1861-1883 udstykning af arealet mellem Vestre Stejlebakke og A.R. Friisvej, dengang kaldet 1. Tangvej.<br /> <br /> Kort tid efter, i 1885, indledtes den store udstykning af sommerhusgrunde i [[Horneby Sand]], i området mellem [[A.R. Friisvej]] og [[3. Tangvej]]. <br /> Vejene [[Birkevej]], [[Granvænget]] og [[Lyngvej]] (oprindelig 1. 2. og 3. Tværvej) blev etableret, ligesom [[Kystvej]] og [[Skovvej]] (oprindelig 1. og 2. Parcelvej).<br /> Kystvej 2-10 blev solgt som de første i 1886, derefter, i 1892-1919 solgtes de fleste af de resterende grunde.<br /> <br /> Det var ikke hornbækkerne der købte disse sommerhusgrunde, men de såkaldte landliggere der kom fra hovedstaden.<br /> Et par bestående af Sagfører [[Harald Chr. Plockross]] og arkitekt [[Andreas Clemmensen]], opkøbte en del af parcellerne og lod dem bebygge, med smukt tegnede ejendomme. På de fleste andre parceller blev der ligeledes opført arkitekttegnede ejendomme, stærkt inspireret fra det ene eller andet lands byggeskikke. <br /> <br /> Den dag i dag udmærker de fleste af disse ejendomme sig ved at være meget bevaringsværdige og med en markedsværdi der ligger langt over gennemsnittet for landets sommerhuse.<br /> <br /> To større pensionater blev opført i samme område, [[Pensionatet]] på A.R. Friisvej, [[Hornbækhus]] fra 1905 og [[Hotel Trouville]] fra 1892. Efter 2. verdenskrig kom endnu et pensionat til med [[Hotel Villa Strand]].<br /> Den østligste del af [[Horneby Sand]] er i dag omfattet af en bevarende lokalplan.<br /> <br /> = = =Litteratur= = =<br /> Nordkysten fra Helsingør til Munkerup af Lars Bjørn Madsen</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Sommerhuse_i_Horneby_Sand&diff=7912 2011-06-10T15:32:19Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>I Hornbæk finder man Danmarks første sommerhusudstykning. Staten begyndte allerede i 1861-1883 udstykning af arealet mellem Vestre Stejlebakke og A.R. Friisvej, dengang kaldet 1. Tangvej.<br /> <br /> Kort tid efter, i 1885, indledtes den store udstykning af sommerhusgrunde i [[Horneby Sand]], i området mellem [[A.R. Friisvej]] og [[3. Tangvej]]. <br /> Vejene [[Birkevej]], [[Granvænget]] og [[Lyngvej]] (oprindelig 1. 2. og 3. Tværvej) blev etableret, ligesom [[Kystvej]] og [[Skovvej]] (oprindelig 1. og 2. Parcelvej).<br /> Kystvej 2-10 blev solgt som de første i 1886, derefter, i 1892-1919 solgtes de fleste af de resterende grunde.<br /> <br /> Det var ikke hornbækkerne der købte disse sommerhusgrunde, men de såkaldte landliggere der kom fra hovedstaden.<br /> Et par bestående af Sagfører [[Harald Chr. Plockross]] og arkitekt [[Andreas Clemmensen]], opkøbte en del af parcellerne og lod dem bebygge, med smukt tegnede ejendomme. På de fleste andre parceller blev der ligeledes opført arkitekttegnede ejendomme, stærkt inspireret fra det ene eller andet lands byggeskikke. <br /> <br /> Den dag i dag udmærker de fleste af disse ejendomme sig ved at være meget bevaringsværdige og med en markedsværdi der ligger langt over gennemsnittet for landets sommerhuse.<br /> <br /> To større pensionater blev opført i samme område, [[Pensionatet]] på A.R. Friisvej, [[Hornbækhus]] fra 1905 og [[Hotel Trouville]] fra 1892. Efter 2. verdenskrig kom endnu et pensionat til med [[Hotel Villa Strand]].<br /> Den østligste del af [[Horneby Sand]] er i dag omfattet af en bevarende lokalplan.<br /> <br /> ===Nordkysten fra Helsingør til Munkerup af Lars Bjørn Madsen===</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Sommerhuse_i_Horneby_Sand&diff=7911 2011-06-10T15:30:23Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>I Hornbæk finder man Danmarks første sommerhusudstykning. Staten begyndte allerede i 1861-1883 udstykning af arealet mellem Vestre Stejlebakke og A.R. Friisvej, dengang kaldet 1. Tangvej.<br /> <br /> Kort tid efter, i 1885, indledtes den store udstykning af sommerhusgrunde i [[Horneby Sand]], i området mellem [[A.R. Friisvej]] og [[3. Tangvej]]. <br /> Vejene [[Birkevej]], [[Granvænget]] og [[Lyngvej]] (oprindelig 1. 2. og 3. Tværvej) blev etableret, ligesom [[Kystvej]] og [[Skovvej]] (oprindelig 1. og 2. Parcelvej).<br /> Kystvej 2-10 blev solgt som de første i 1886, derefter, i 1892-1919 solgtes de fleste af de resterende grunde.<br /> <br /> Det var ikke hornbækkerne der købte disse sommerhusgrunde, men de såkaldte landliggere der kom fra hovedstaden.<br /> Et par bestående af Sagfører [[Harald Chr. Plockross]] og arkitekt [[Andreas Clemmensen]], opkøbte en del af parcellerne og lod dem bebygge, med smukt tegnede ejendomme. På de fleste andre parceller blev der ligeledes opført arkitekttegnede ejendomme, stærkt inspireret fra det ene eller andet lands byggeskikke. <br /> <br /> Den dag i dag udmærker de fleste af disse ejendomme sig ved at være meget bevaringsværdige og med en markedsværdi der ligger langt over gennemsnittet for landets sommerhuse.<br /> <br /> To større pensionater blev opført i samme område, [[Pensionatet]] på A.R. Friisvej, [[Hornbækhus]] fra 1905 og [[Hotel Trouville]] fra 1892. Efter 2. verdenskrig kom endnu et pensionat til med [[Hotel Villa Strand]].<br /> Den østligste del af [[Horneby Sand]] er i dag omfattet af en bevarende lokalplan.<br /> <br /> Kilder: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup af Lars Bjørn Madsen</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Sommerhuse_i_Horneby_Sand&diff=7910 2011-06-10T15:29:58Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>'''Sommerhuse i Horneby Sand'''<br /> <br /> I Hornbæk finder man Danmarks første sommerhusudstykning. Staten begyndte allerede i 1861-1883 udstykning af arealet mellem Vestre Stejlebakke og A.R. Friisvej, dengang kaldet 1. Tangvej.<br /> <br /> Kort tid efter, i 1885, indledtes den store udstykning af sommerhusgrunde i [[Horneby Sand]], i området mellem [[A.R. Friisvej]] og [[3. Tangvej]]. <br /> Vejene [[Birkevej]], [[Granvænget]] og [[Lyngvej]] (oprindelig 1. 2. og 3. Tværvej) blev etableret, ligesom [[Kystvej]] og [[Skovvej]] (oprindelig 1. og 2. Parcelvej).<br /> Kystvej 2-10 blev solgt som de første i 1886, derefter, i 1892-1919 solgtes de fleste af de resterende grunde.<br /> <br /> Det var ikke hornbækkerne der købte disse sommerhusgrunde, men de såkaldte landliggere der kom fra hovedstaden.<br /> Et par bestående af Sagfører [[Harald Chr. Plockross]] og arkitekt [[Andreas Clemmensen]], opkøbte en del af parcellerne og lod dem bebygge, med smukt tegnede ejendomme. På de fleste andre parceller blev der ligeledes opført arkitekttegnede ejendomme, stærkt inspireret fra det ene eller andet lands byggeskikke. <br /> <br /> Den dag i dag udmærker de fleste af disse ejendomme sig ved at være meget bevaringsværdige og med en markedsværdi der ligger langt over gennemsnittet for landets sommerhuse.<br /> <br /> To større pensionater blev opført i samme område, [[Pensionatet]] på A.R. Friisvej, [[Hornbækhus]] fra 1905 og [[Hotel Trouville]] fra 1892. Efter 2. verdenskrig kom endnu et pensionat til med [[Hotel Villa Strand]].<br /> Den østligste del af [[Horneby Sand]] er i dag omfattet af en bevarende lokalplan.<br /> <br /> Kilder: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup af Lars Bjørn Madsen</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Sommerhuse_i_Horneby_Sand&diff=7909 2011-06-10T15:29:29Z

<p>Lone Kuhlmann: Siden blev oprettet: &#039;&#039;&#039;Sommerhuse i Horneby Sand&#039;&#039;&#039; I Hornbæk finder man Danmarks første sommerhusudstykning. Staten begyndte allerede i 1861-1883 udstykning af arealet mellem Vestre Stejlebakke ...</p> <hr /> <div>'''Sommerhuse i Horneby Sand'''<br /> I Hornbæk finder man Danmarks første sommerhusudstykning. Staten begyndte allerede i 1861-1883 udstykning af arealet mellem Vestre Stejlebakke og A.R. Friisvej, dengang kaldet 1. Tangvej.<br /> <br /> Kort tid efter, i 1885, indledtes den store udstykning af sommerhusgrunde i [[Horneby Sand]], i området mellem [[A.R. Friisvej]] og [[3. Tangvej]]. <br /> Vejene [[Birkevej]], [[Granvænget]] og [[Lyngvej]] (oprindelig 1. 2. og 3. Tværvej) blev etableret, ligesom [[Kystvej]] og [[Skovvej]] (oprindelig 1. og 2. Parcelvej).<br /> Kystvej 2-10 blev solgt som de første i 1886, derefter, i 1892-1919 solgtes de fleste af de resterende grunde.<br /> <br /> Det var ikke hornbækkerne der købte disse sommerhusgrunde, men de såkaldte landliggere der kom fra hovedstaden.<br /> Et par bestående af Sagfører [[Harald Chr. Plockross]] og arkitekt [[Andreas Clemmensen]], opkøbte en del af parcellerne og lod dem bebygge, med smukt tegnede ejendomme. På de fleste andre parceller blev der ligeledes opført arkitekttegnede ejendomme, stærkt inspireret fra det ene eller andet lands byggeskikke. <br /> <br /> Den dag i dag udmærker de fleste af disse ejendomme sig ved at være meget bevaringsværdige og med en markedsværdi der ligger langt over gennemsnittet for landets sommerhuse.<br /> <br /> To større pensionater blev opført i samme område, [[Pensionatet]] på A.R. Friisvej, [[Hornbækhus]] fra 1905 og [[Hotel Trouville]] fra 1892. Efter 2. verdenskrig kom endnu et pensionat til med [[Hotel Villa Strand]].<br /> Den østligste del af [[Horneby Sand]] er i dag omfattet af en bevarende lokalplan.<br /> <br /> Kilder: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup af Lars Bjørn Madsen</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Hornb%C3%A6k_Badehotel&diff=7350 2010-12-17T16:54:45Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>== Hornbæk Badehotel ==<br /> Hornbæk Badehotel er en bygning der gennem tiden har gennemgået forandringer, både i udseende og navn.<br /> <br /> Bygningen vi i dag kender under navne som [[Klinikken]], [[Kurbadet]] og [[Fysiurgisk Hospital]], blev opført i 1935 som Hornbæk Badehotel.<br /> <br /> Inden da har det også båret navnet Hornbæk Badehotel, men med et ganske andet udseende.<br /> <br /> Fra gammel tid har det været [[Hornbæk Kro]]. Tilbage i 1677 omtales kroen og var dengang en flerlænget, stråtægt bondegård der senere også havde købmandshandel i den ene ende.<br /> <br /> Kroen var mødested for de kunstnere der langt senere besøgte fiskerlejet.<br /> <br /> Efter 2. verdenskrig, hvor turismen ændrede forholdene for alle Hornbæks pensionater og hoteller, blev Hornbæk Badehotel, under stor landsdækkende ståhej, solgt til Polioforeningen som genoptræning center for polioramte. <br /> <br /> Siden 1952 har stedet været drevet som genoptræningscenter, i de første år under navnet [[Polioklinikken]].</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Hornb%C3%A6k_Badehotel&diff=7349 2010-12-17T16:54:27Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>== Hornbæk Badehotel ==<br /> Hornbæk Badehotel er en bygning der gennem tiden har gennemgået forandringer, både i udseende og navn.<br /> <br /> Bygningen vi i dag kender under navne som [[Klinikken]], [[Kurbadet]] og [[Fysiurgisk Hospital]], blev opført i 1935 som Hornbæk Badehotel.<br /> <br /> Inden da har det også båret navnet Hornbæk Badehotel, men med et ganske andet udseende.<br /> <br /> Fra gammel tid har det været [[Hornbæk Kro]]. Tilbage i 1677 omtales kroen og var dengang en flerlænget, stråtægt bondegård der senere også havde købmandshandel i den ene ende.<br /> <br /> Kroen var mødested for de kunstnere der langt senere besøgte fiskerlejet.<br /> <br /> Efter 2. verdenskrig, hvor turismen ændrede forholdene for alle Hornbæks pensionater og hoteller, blev Hornbæk Badehotel, under stor landsdækkende ståhej, solgt til Polioforeningen som genoptræning center for polioramte. <br /> Siden 1952 har stedet været drevet som genoptræningscenter, i de første år under navnet [[Polioklinikken]].</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Hornb%C3%A6k_Badehotel&diff=7348 2010-12-17T16:50:44Z

<p>Lone Kuhlmann: Siden blev oprettet: == Hornbæk Badehotel == Hornbæk Badehotel er en bygning der gennem tiden har gennemgået forandringer, både i udseende og navn. Bygningen vi i dag kender under navne som [[...</p> <hr /> <div><br /> == Hornbæk Badehotel ==<br /> Hornbæk Badehotel er en bygning der gennem tiden har gennemgået forandringer, både i udseende og navn.<br /> <br /> Bygningen vi i dag kender under navne som [[Klinikken]], [[Kurbadet]] og [[Fysiurgisk Hospital]], blev opført i 1935 som Hornbæk Badehotel.<br /> <br /> Inden da har det også båret navnet Hornbæk Badehotel, men med et ganske andet udseende.<br /> <br /> Fra gammel tid har det været [[Hornbæk Kro]]. Tilbage i 1677 omtales kroen og var dengang en flerlænget, stråtægt bondegård der senere også havde købmandshandel i den ene ende.<br /> <br /> Kroen var mødested for de kunstnere der langt senere besøgte fiskerlejet.</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Hornb%C3%A6k_Revyen&diff=7347 2010-12-17T16:38:59Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>Hornbækrevyen blev spillet på Hornbæk Badehotel. Stig Lommer var direktør på denne første revy af de mere kendte og der spilledes ialt 12 sæsoner, frem til midt i 1950'erne.<br /> <br /> Hornbæk Revyen var en såkaldt københavnerrevy og der har været 12, alle med navnet Hornbæk Revyen, heraf er de 11 blevet spillet i Hornbæk. <br /> Der var dog en revy, som ikke er med i dette tal, men som havde københavnerskuespillere og repertoire fra københavnske revyer. Den blev opført allerede i 1926 og blev til forskel for de efterfølgende, opført på Hotel Bondegården. <br /> <br /> Derefter blev der spillet Hornbæk Revyer i årene 1935, 1936, 1941, 1942, 1943, 1944, 1946, 1947, 1948, 1950, 1951 og til sidst i 1952, alle blev opført på [[Hornbæk Badehotel]], det nuværende [[Kurbad]], undtagen revyen i 1944 der blev opført på [[Hotel Marienlyst]] i Helsingør. <br /> De blev spillet i sommermånederne, fortrinsvis i juli, og er derefter enten taget på turne rundt i landet eller flyttet til et af Københavns teatre eller begge dele. Nogle har spillet en måned i Hornbæk og derefter 11 måneder i København på forskellige scener.<br /> <br /> At det lige netop blev Hornbæk der fik lov at huse de berømte revyer, skyldes formodentlig Hornbæk Badehotel. <br /> Den gamle kro var blevet revet ned, og erstattet med det vi i dag kender som Kurbadet eller [[Fysiurgisk hospital]]. Det stod færdigt og blev indviet i 1935 som Hornbæk Badehotel, et mondænt, dyrt og flot sted, som ”man” valfartede til. Det omtales som et af de flotteste steder i Danmark på den tid. Dette faktum sammenholdt med at der var en fin lille teatersal, med plads til omkring 200, der blev kaldt for [[Hornbæk Teater]], var en god grund til at lægge revyerne her. <br /> <br /> Stig Lommer’s gennembrud<br /> En anden årsag til at Hornbæk Revyerne blev så kendte, er nok at det var Stig Lommers gennembrud, da han i 1935 havde premiere på den første Hornbæk Revy. Han havde været skuespiller på Helsingør revyerne siden 1931 og kaster sig ud i jobbet som direktør og iscenesætter ved Hornbæk revyen i 1935, en opgave der gjorde ham landskendt.<br /> <br /> Stig Lommers Hornbæk Revy var noget nyt, noget der blev omtalt som den bedste revy det år og gav genlyd i hele landet. Det omtales af mange at der, som noget helt særligt, blev serveret en cocktail til alle publikummer. Noget sådan havde man da aldrig oplevet før. Den blev en rigtig københavnerrevy, idet den blev flyttet til København i august, hvor den spillede helt frem til sommeren 1936. <br /> <br /> ===Litteratur===<br /> Lone Kuhlmann: Hornbækegnen nr. 79 &quot;Københavnerrevyer i Hornbæk&quot;<br /> <br /> [[Kategori:Bio, musik og teater]]</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Kvinderne_klippes_i_Hornb%C3%A6k_i_1945&diff=4205 2008-10-17T19:18:50Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>Det var en af de første dage efter befrielsen d. 5. maj 1945. Da kvinderne blev hentet var det ikke organiseret på anden måde end at folk gjorde det, måske var der et par frihedskæmpere der deltog. <br /> De blev hentet gående og ført hen til Henry’s frisør salon på det vestlige hjørne af Birkehavevej og Ndr. Strandvej i Hornbæk.<br /> <br /> Der var mindst 3 kvinder nævnt ved navn – men det er uklart om der var flere. <br /> [[Billede:pigerne klippes i Hornbaek 1945.jpg|right|thumb|pigerne klippes i Hornbaek 1945]]<br /> Mange folk fra Hornbæk stimlede sammen foran frisøren. Det rygtedes hurtigt at kvinderne skulle klippes. Stemningen var generelt dengang, at kvinderne fik hvad de havde fortjent.<br /> På et tidspunkt kom frisøren ud på gaden med alt det afklippede hår i hænderne. Han kastede det op i luften så det spredtes for alle vinde.<br /> Efter klipningen blev kvinderne tvunget til at gå i parade, skaldede og skræmt fra vid og sans. De måtte gå ad A.R. Friisvej og op ad Havnevej – det var en tur der førte dem gennem hele byen.<br /> <br /> Der var flere Hornbæk kvinder nævnt ved navn, som havde et fast forhold til en tysker, men disse blev ikke klippet. Det siges at det kun var feltmadrasser der blev klippet. <br /> <br /> <br /> <br /> I 2005 lever der stadig en del folk i byen der har set kvinderne blive klippet, både folk fra Hornbæk og Horneby.<br /> <br /> Hornbækegnen, Historisk Forening og Arkiv har talt med mindst 7 personer fra Hornbæk om denne begivenhed. Alle mener man fandt det retfærdigt at kvinderne blev klippet, da det skete. <br /> Det er samtidig påfaldende, at alle har en oplevelse af at de meget hurtigt efter det skete, har ændret opfattelse af retfærdigheden ved denne handling. Alle siger at de hurtigt forstod, at det var helt forkert. Alle synes i dag det var forfærdeligt og alt for groft hvad man gjorde ved disse kvinder. Flere er flove og vil gerne forklare hvorfor de eller deres venner er med på billedet.<br /> <br /> [[Kategori:Besættelsestiden 1940-45]]</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=A.R._Friisvej&diff=4204 2008-10-17T19:15:21Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>Denne vej var oprindelig 1.Tangvej mod vest, benyttet til bortkørsel af tang til markgødning og sandflugtsbekæmpelse for agerbrugerne i Horneby og Horneby Fælled. <br /> Vejen er opkaldt efter Anna Regina Friis (født 1862), som var den første ejer af Pension Friis, grundlagt omkring 1890. Bygningen brændte i 1972. <br /> <br /> ===Litteratur===<br /> Hornbækegnen nr 65</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=A.R._Friisvej&diff=4203 2008-10-17T19:14:49Z

<p>Lone Kuhlmann: Siden blev oprettet: Denne vej var oprindelig 1.Tangvcj mod vest, benyttet til bortkørsel af tang til markgødning og sandflugtsbekæmpelse for agerbrugerne i Horneby og Horneby Fælled. Vejen er ...</p> <hr /> <div>Denne vej var oprindelig 1.Tangvcj mod vest, benyttet til bortkørsel af tang til markgødning og sandflugtsbekæmpelse for agerbrugerne i Horneby og Horneby Fælled. <br /> Vejen er opkaldt efter Anna Regina Friis (født 1862), som var den første ejer af Pension Friis, grundlagt omkring 1890. Bygningen brændte i 1972. <br /> <br /> ===Litteratur===<br /> Hornbækegnen nr 65</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Hornb%C3%A6k&diff=4202 2008-10-17T18:57:05Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>[[Billede:Udsigt-over-Hornbæk-ca-1902.jpg |right|250px|thumb|Udsigt fra Hornbæk Kros tag mod øst omkring 1902]]<br /> '''Hornbæk Fiskerleje''' og By er opkaldt efter den bæk (nuværende Vesterbæk), der afvander [[Hornbæk Sø]] (oprindelig Horne Sø og senere Horneby Sø) og som løber ud i Kattegat. Navnet optræder første gang i et brev fra omkring 1173, da kong Valdemar den Store forærer Esrum Kloster et skovområde, hvis østgrænse netop er Horneby Sø og Hornbækken. Selve bebyggelsen kendes derimod først langt senere i kilderne. I 1497 benyttes navnet første gang om den bebyggelse, som ligger mellem de to bække Vesterbæk og Østerbæk. Navnets forled: Horn betyder et fremspring og her er der efter al sandsynlighed tale om det fremspring - horn eller næs - som tydeligt ses endnu - også kaldet Søtippen. Horneby Sø blev i 1796 solgt til fire Hornbæk-bønder, og dermed blev navnet også ændret til Hornbæk Sø.<br /> <br /> Den lange vej til sognekirken i Tikøb, fik i 1588 hornbækkerne til selv at bygge deres egen kirke. Sidenhen er [[Hornbæk Kirke]] blevet fornyet to gange, senest i 1737. I markbøgerne fra 1681 ses byen at bestå af 4 små gårde og i alt 23 huse. I 1771 ses, at byen da havde 39 familier, hvoraf langt de fleste var fiskere. Desuden var der tre bønder, et par skomagere, skræddere, betlere, en enkelt smed og en kromand. <br /> <br /> Fra folketællingerne fra 1787 og 1801, ser vi erhvervsfordelingen udvikle sig fra at være tungtvejende fiskeri til mere varieret. I 1787 har 85 % af befolkningen fiskeri/husmand som erhverv, hvor det i 1801 har ændret til kun 48 %. Til gengæld ser man at der i 1801 er 9 lodser og 15 skippere i Hornbæk, noget der tyder på at handelssøfarten har vundet indpas.<br /> <br /> Man forstår godt at Hornbækkerne ønskede sig en havn, så man kunne få større fartøjer landet, og ikke kun de mindre både der kunne trækkes op på land. Den første del af en havn blev bygget i 1820, en havn der kun bestod af en mole, og gjorde det muligt at lande med noget større både. Man skulle helt hen til 1870 før havnen blev etableret med to moler og indsejling fra øst, som vi kender det i dag. Havnen er jo som bekendt blevet udvidet ganske væsentlig siden dengang.<br /> <br /> I begyndelsen af 1800-tallet havde lejet en noget speciel kilde til øget velstand, nemlig [[Kaperførerne fra Hornbæk]]. Hornbæks søfarende fik vind i sejlene da de sammen med folk Gilleleje, Ålsgårde og især Helsingør, markerede sig i Kapervirksomheden.<br /> En del af de ældste huse der findes i byen i dag, kan formodentlig spores tilbage til begyndelsen af 1800-tallet og den velstand kapervirksomheden har givet.<br /> <br /> Selvom der igennem 1800-tallet også var tale om en stor stigning i befolkningstallet i Hornbæk, der i øvrigt matrikulært blev opdelt i Hornbæk Fiskerleje og den syd for beliggende Hornbæk By, så skete den store forandring i 1870'erne, da en gruppe kunstnere &quot;opdagede&quot; Hornbæks særegne kultur- og naturmiljø og skildrede det i tekst og billedkunst. Det gav hurtigt en stor tilstrømning af den tids turister til området - faktisk så mange, at flere af kunstnerne efterhånden fandt stedet overrendt og flyttede til Skagen. <br /> <br /> Det meste af det vi i dag kender som Hornbæk, er kommet til i 1900-tallet. Fra 1880’erne voksede fiskerlejet til en lille by, hvor antallet af sommergæster satte sit præg på boliger, erhverv og graden af velstand. <br /> <br /> [[Billede:Hornbæk-hovedgade.jpg|right|thumb|250px|Hovedgaden i Hornbæk]]<br /> Med indvielsen af Hornbæk-banen i 1906, blev byen endnu nemmere at nå for landliggerne, der tidligere primært havde boet til leje hos fiskerne. Nu boede man gerne i de stadig flere pensionater, på kroen eller i egne sommerhuse. Sommerhusene byggedes dog ikke primært i selve Hornbæk, men derimod i Horneby Sands Plantage ([[Horneby Sand]]), efter Statens udstykning af den østlige del af denne mellem første og tredie tangvej i 1861-83. Første Tangvej fik senere navn efter A.R. Friis' Pensionat ([[A.R. Friisvej]]). Området omkring nuværende [[Kystvej]] blev Danmarks første egentlige udstykning til sommerhuse. <br /> <br /> Hornbæks fire gårde var [[Søgaard, Hornbæk|Søgaard]] (den senere [[Hotel Bondegaarden]]), [[Ellensgaard]], der lå hvor nu stationen er beliggende, Ewaldsgaard eller [[Ewaldsminde]] samt [[Sandgaarden]], der senere blev omdøbt til Hornbækgaard.<br /> <br /> Med bebyggelsen af områderne sydøst for Hornbæk By i 1900-tallet opslugtes også de gamle landsbyer [[Holmegaarde]] og [[Stenstrup]]. Beboere i de to landsbyers områder tror i dag at de bor i Hornbæk, skønt det kun er 50-100 år siden, at de gamle landsbyer endnu eksisterede som selvstændige bysamfund. Med Sauntes nedlæggelse som selvstændigt postdistrikt i 1971, blev også dette landsbysamfund og udstykningerne nord for dette en del af Hornbæk postdistrikt.<br /> <br /> Hornbæks flotte og indbydende badestrand gav byen et omdømme som Danmarks første og mest mondæne badeby. Som følge af de velhavende københavneres tilstrømning til byen, opstod tillige et blomstrende handelsliv - i al fald i sommermånederne. Den gamle [[Hornbæk Kro]] blev fornyet til det fashionable Hornbæk Badehotel i 1935 - og her blev [[Hornbæk Revyen]] yderligere et trækplaster for landliggere og turister.<br /> <br /> Hornbæk er fortsat et populært ferie- og udflugtsmål. Sommerhusene er steget til priser, der betegnes som Danmarks højeste, og hver sommer er byen stadig fuld af liv og glade dage. Derimod er fiskeriet nærmest ophørt, men til gengæld er [[Hornbæk Havn]], der blev bygget i 1875 fyldt til bristepunktet med lystbåde.<br /> <br /> == Rotter ==<br /> <br /> Datidens fiskersamfund lå med en ringe infrastruktur relativt isoleret, og man så med slet skjult skepsis på hinanden. Hornbækkerne kaldte således de fjerntboende Gilleleje-fiskere for ”kinesere”, og gillelejerne var decideret imod invasion af fremmede. Således opstod øgenavnene, hvor fiskerne i Villingebæk var ”haner”, hornbækkerne ”rotter” og aalsgaarderne ”katte”. I virkeligheden var fjendtligheden dog nok begrænset til to fiskerlejer, nemlig Hornbæk og Gilleleje, hvor de østlige lejer holdt med Hornbæk og de vestlige med Gilleleje - sådan da. For gillelejerne havde ikke den store respekt for Raagelejefiskerne og kaldte ligefrem Raageleje for ”Rokkenstad”.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=ellekilde&amp;field2=titel&amp;term2=hornb%E6k+kirke&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Hans Ellekilde: Hornbæk Kirke, bidrag til et Fiskerlejes Historie, 1937]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=flor&amp;field2=titel&amp;term2=hornb%E6k&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Kaj Flor: Hornbæk, 1940]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=r%F8nne&amp;field2=titel&amp;term2=hornb%E6k+i+historieklip&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&amp;mat_ccl=ma%3Db%E5&amp;term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Karl Rønne: Hornbæk i historieklip, 1978]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=madsen&amp;field2=titel&amp;term2=hornb%E6k+vandv%E6rk&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Hornbæk Vandværk, 2006]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=madsen&amp;field2=titel&amp;term2=nordkysten&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup - Mennesker og Huse, 2003]<br /> <br /> [[Kategori: Landsbyer]]</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Kaperf%C3%B8rerne_fra_Hornb%C3%A6k&diff=4201 2008-10-17T18:29:09Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>Beretninger af folk fra Hornbæk om sejlads på de store verdenshave, folk der ernærede sig som sømænd i handelsflåden, eller om oplevelser om bord på skibe der på forskellig vis deltog i krig. Sammenholdt med antallet af fiskere, lodser og skippere er det nok her vi kan finde årsagen til, at vi ser ikke mindre end 10 registrerede Kaperkaptajner fra Hornbæk, heraf 5 både af Hornbæk, 5 af Helsingør og København. 4 Hornbækbåde blev ført af kaptajner med eget fartøj, vel og mærke hvor fartøjernes størrelse er på mellem 12 og 16 mand, og de resterende 6 havde andre redere.<br /> Når der var 10 kaperkaptajner fra Hornbæk, så har der nok været endnu flere besætningsmedlemmer fra Hornbæk, når langt de fleste kaperfartøjer var på mere end 11 mand. Sammenlignes det med de nærliggende lejer, var det et ganske imponerende antal.<br /> <br /> '''Hvad var Kapervirksomhed?'''<br /> <br /> I 1807 taber Danmark englændernes slag mod Sjælland og regeringen overgav den samlede flåde, for at forhindre Danmarks tab yderligere. Kort tid efter indgik Danmark en alliance med Frankrig og var derefter i krig med England.<br /> Danmark (og Norge) etablerede nu en ordning for den almindelige handelsflåde, hvor man forsøger at genere fjenden (englænderne) mest mulig. En af de ordninger man indførte, var Kapervirksomheden. <br /> <br /> I al sin enkelhed gik kapervirksomheden ud på: <br /> a) at opbringe fartøjer af fjenden, i første omgang Storbritanniens krone<br /> b) at henvende sig til en dommer for at få godkendt sin Prise (fangst)<br /> c) at anbringe besætningen fra fartøjet som krigsfanger på nærmeste fæstning<br /> d) at bortauktionere last og fartøj på godkendte købsteder <br /> e) at fordele værdierne fra auktionen mellem reder og besætningen<br /> <br /> At alle opbragte fartøjer skulle godkendes af en dommer, var ensbetydende med en streng kontrol og mange nedskrevne detaljer. Dette materiale findes i vid udstrækning på Statens Arkiver i dag, noget man kan få lov at studere nærmere.<br /> <br /> Afskrifter af de gamle domme viser, at der er ganske mange Priser, altså kaprede fartøjer og laster, der ikke godkendes af dommeren.<br /> <br /> '''Hornbæks helte'''<br /> <br /> Kaperførerne fra Hornbæk, som figurerer i de fleste kilder er følgende:<br /> <br /> 1) Hans Olsen Lind på ”Prøven” af Hornbæk. Boede på matr. Nr. 53, det der i dag hedder Ndr. Strandvej 321, der dengang var hele området fra Hornbæk Stationsvej til Ndr. Strandvej, undtaget området med Hotel Bondegården. Der lå indtil 1943 en stor og meget imponerende ejendom ”Bakkebo”, en kaperfører værdig. Hans Olsen Lind kan let forveksles med Jens Lind fra Ålsgårde, da de begge figurerer som Kaptajn Lind.<br /> <br /> 2) Engelbrecht Petersen på ”Prøven af Hornbæk, er en af dem der ikke figurerer i folketællingerne og ej heller på vores matrikelkort fra 1818.<br /> <br /> 3) Mogens Nielsen på ”Store Bælt” af Hornbæk. Kromand i Hornbæk og boede på den gamle kro, matr. nr. 17, der hvor kurbadet (Fysiurgisk hospital ligger).<br /> <br /> 4) Jens Pedersen på ”Hævneren” af Hornbæk samt på ”Maria” af København, reder L.O. Eskildsen. Boede på matr. Nr. 69, ”Bjørke” på Ndr. Strandvej 326, også en ejendom der er en kaperfører værdig. Om ejendommen i dag er identisk med den der var i 1818, vides ikke med sikkerhed, men det må man formode. Ejendommen er i dag renoveret og bevaret meget smukt<br /> <br /> 5) Lars Johansen på ”Nødværge” af Hornbæk. Boede på matr. nr. 12 på Havnevej i et hus og matrikel der ikke findes i dag. Det har ligget som sydlig nabo til det vi i dag kender som Cafe Hansen.<br /> <br /> 6) Johannes Feddersen på Makrellen af Hornbæk. En af dem der ikke kan spores i folketællinger og matrikelkort.<br /> <br /> 7) Svend Andersen på ”Elven” af Helsingør, reder T. Lund. En af dem der ikke kan spores i folketællinger og matrikelkort. Der er dog en enke til Svend Andersen på matr. nr. 17 på Havnevej, nabo til kroen. Om det er kaperfører Svend Andersens enke vides ikke.<br /> <br /> 8) Heinrich Jørgensen ”Venus” af Helsingør, reder Meyer &amp; Permin. Boede formodentlig på matr. Nr 58a på Ndr. Strandvej. Endnu en ejendom der ikke findes i dag, men ejendommen lå fra vestre bæk og grænsende mod øst til endnu en ejendom der ikke findes. I dag er det vores tæt bebyggede hovedgade. <br /> <br /> 9) Jens Christiansen ”Venus” af Helsingør, reder Meyer &amp; Permin. Boede formodentlig på Matr. nr. 80, Ole Piisvej 2, en ejendom der også er renoveret og meget smukt bevaret i dag.<br /> <br /> 10) Lars Pedersen Raaber ’Robert’ på ”Haabet” af København, redere Henning H. Rønne og Hans N. Brandt, og på ”Gedebukken” af København, redere Henning H. Rønne og Hans N. Brandt.<br /> <br /> En kaperfører var, om alt gik godt, en helt og nogle endda meget omtalte i aviserne. En af de meget omtalte, Lars Pedersen Raaber ’Robert’, var oprindelig fra Hornbæk. Han figurerer dog ikke i folketællinger vi har, men beskrives vidt og bredt og har taget mange priser hjem. En anden endnu mere omtalt kaperfører, Jens Lind, var fra Aalsgaarde.<br /> <br /> I [[Hornbæk Kirke]] findes 4 kirkeskibe, hvoraf en af dem ”Mandahl” er en kopi af et kaperskib. Mandahl var en skonnert med 66 besætningsmedlemmer og 8 kanoner, ført af kaptajn C. H. Wulffsen og reder A. Leisner.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> Kaperførerne fra Hornbæk, Hornbækegnen nr 81 af Lone Kuhlmann<br /> <br /> Danmarks Kapervæsen 1807-1814 af Kay Larsen, udgivet i 1915<br /> Handels- og Søfartsmuseet, Helsingør<br /> <br /> Database over Kaperudrustninger under Englandskrigene 1807-1814, [http://www.orlogsmuseet.dk/index-kap.htm www.orlogsmuseet.dk/index-kap]</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Kaperf%C3%B8rerne_fra_Hornb%C3%A6k&diff=4200 2008-10-17T18:28:29Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>Beretninger af folk fra Hornbæk om sejlads på de store verdenshave, folk der ernærede sig som sømænd i handelsflåden, eller om oplevelser om bord på skibe der på forskellig vis deltog i krig. Sammenholdt med antallet af fiskere, lodser og skippere er det nok her vi kan finde årsagen til, at vi ser ikke mindre end 10 registrerede Kaperkaptajner fra Hornbæk, heraf 5 både af Hornbæk, 5 af Helsingør og København. 4 Hornbækbåde blev ført af kaptajner med eget fartøj, vel og mærke hvor fartøjernes størrelse er på mellem 12 og 16 mand, og de resterende 6 havde andre redere.<br /> Når der var 10 kaperkaptajner fra Hornbæk, så har der nok været endnu flere besætningsmedlemmer fra Hornbæk, når langt de fleste kaperfartøjer var på mere end 11 mand. Sammenlignes det med de nærliggende lejer, var det et ganske imponerende antal.<br /> <br /> '''Hvad var Kapervirksomhed?'''<br /> <br /> I 1807 taber Danmark englændernes slag mod Sjælland og regeringen overgav den samlede flåde, for at forhindre Danmarks tab yderligere. Kort tid efter indgik Danmark en alliance med Frankrig og var derefter i krig med England.<br /> Danmark (og Norge) etablerede nu en ordning for den almindelige handelsflåde, hvor man forsøger at genere fjenden (englænderne) mest mulig. En af de ordninger man indførte, var Kapervirksomheden. <br /> <br /> I al sin enkelhed gik kapervirksomheden ud på: <br /> a) at opbringe fartøjer af fjenden, i første omgang Storbritanniens krone<br /> b) at henvende sig til en dommer for at få godkendt sin Prise (fangst)<br /> c) at anbringe besætningen fra fartøjet som krigsfanger på nærmeste fæstning<br /> d) at bortauktionere last og fartøj på godkendte købsteder <br /> e) at fordele værdierne fra auktionen mellem reder og besætningen<br /> <br /> At alle opbragte fartøjer skulle godkendes af en dommer, var ensbetydende med en streng kontrol og mange nedskrevne detaljer. Dette materiale findes i vid udstrækning på Statens Arkiver i dag, noget man kan få lov at studere nærmere.<br /> <br /> Afskrifter af de gamle domme viser, at der er ganske mange Priser, altså kaprede fartøjer og laster, der ikke godkendes af dommeren.<br /> <br /> '''Hornbæks helte'''<br /> <br /> Kaperførerne fra Hornbæk, som figurerer i de fleste kilder er følgende:<br /> <br /> 1) Hans Olsen Lind på ”Prøven” af Hornbæk. Boede på matr. Nr. 53, det der i dag hedder Ndr. Strandvej 321, der dengang var hele området fra Hornbæk Stationsvej til Ndr. Strandvej, undtaget området med Hotel Bondegården. Der lå indtil 1943 en stor og meget imponerende ejendom ”Bakkebo”, en kaperfører værdig. Hans Olsen Lind kan let forveksles med Jens Lind fra Ålsgårde, da de begge figurerer som Kaptajn Lind.<br /> <br /> 2) Engelbrecht Petersen på ”Prøven af Hornbæk, er en af dem der ikke figurerer i folketællingerne og ej heller på vores matrikelkort fra 1818.<br /> <br /> 3) Mogens Nielsen på ”Store Bælt” af Hornbæk. Kromand i Hornbæk og boede på den gamle kro, matr. nr. 17, der hvor kurbadet (Fysiurgisk hospital ligger).<br /> <br /> 4) Jens Pedersen på ”Hævneren” af Hornbæk samt på ”Maria” af København, reder L.O. Eskildsen. Boede på matr. Nr. 69, ”Bjørke” på Ndr. Strandvej 326, også en ejendom der er en kaperfører værdig. Om ejendommen i dag er identisk med den der var i 1818, vides ikke med sikkerhed, men det må man formode. Ejendommen er i dag renoveret og bevaret meget smukt<br /> <br /> 5) Lars Johansen på ”Nødværge” af Hornbæk. Boede på matr. nr. 12 på Havnevej i et hus og matrikel der ikke findes i dag. Det har ligget som sydlig nabo til det vi i dag kender som Cafe Hansen.<br /> <br /> 6) Johannes Feddersen på Makrellen af Hornbæk. En af dem der ikke kan spores i folketællinger og matrikelkort.<br /> <br /> 7) Svend Andersen på ”Elven” af Helsingør, reder T. Lund. En af dem der ikke kan spores i folketællinger og matrikelkort. Der er dog en enke til Svend Andersen på matr. nr. 17 på Havnevej, nabo til kroen. Om det er kaperfører Svend Andersens enke vides ikke.<br /> <br /> 8) Heinrich Jørgensen ”Venus” af Helsingør, reder Meyer &amp; Permin. Boede formodentlig på matr. Nr 58a på Ndr. Strandvej. Endnu en ejendom der ikke findes i dag, men ejendommen lå fra vestre bæk og grænsende mod øst til endnu en ejendom der ikke findes. I dag er det vores tæt bebyggede hovedgade. <br /> <br /> 9) Jens Christiansen ”Venus” af Helsingør, reder Meyer &amp; Permin. Boede formodentlig på Matr. nr. 80, Ole Piisvej 2, en ejendom der også er renoveret og meget smukt bevaret i dag.<br /> <br /> 10) Lars Pedersen Raaber ’Robert’ på ”Haabet” af København, redere Henning H. Rønne og Hans N. Brandt, og på ”Gedebukken” af København, redere Henning H. Rønne og Hans N. Brandt.<br /> <br /> En kaperfører var, om alt gik godt, en helt og nogle endda meget omtalte i aviserne. En af de meget omtalte, Lars Pedersen Raaber ’Robert’, var oprindelig fra Hornbæk. Han figurerer dog ikke i folketællinger vi har, men beskrives vidt og bredt og har taget mange priser hjem. En anden endnu mere omtalt kaperfører, Jens Lind, var fra Aalsgaarde.<br /> <br /> I [[Hornbæk Kirke]] findes 4 kirkeskibe, hvoraf en af dem ”Mandahl” er en kopi af et kaperskib. Mandahl var en skonnert med 66 besætningsmedlemmer og 8 kanoner, ført af kaptajn C. H. Wulffsen og reder A. Leisner.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> Kaperførerne fra Hornbæk, Hornbækegnen nr 81 af Lone Kuhlmann<br /> Danmarks Kapervæsen 1807-1814 af Kay Larsen, udgivet i 1915<br /> Handels- og Søfartsmuseet, Helsingør<br /> Database over Kaperudrustninger under Englandskrigene 1807-1814, [http://www.orlogsmuseet.dk/index-kap.htm www.orlogsmuseet.dk/index-kap]</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Kaperf%C3%B8rerne_fra_Hornb%C3%A6k&diff=4199 2008-10-17T18:27:56Z

<p>Lone Kuhlmann: Siden blev oprettet: Beretninger af folk fra Hornbæk om sejlads på de store verdenshave, folk der ernærede sig som sømænd i handelsflåden, eller om oplevelser om bord på skibe der på forskel...</p> <hr /> <div>Beretninger af folk fra Hornbæk om sejlads på de store verdenshave, folk der ernærede sig som sømænd i handelsflåden, eller om oplevelser om bord på skibe der på forskellig vis deltog i krig. Sammenholdt med antallet af fiskere, lodser og skippere er det nok her vi kan finde årsagen til, at vi ser ikke mindre end 10 registrerede Kaperkaptajner fra Hornbæk, heraf 5 både af Hornbæk, 5 af Helsingør og København. 4 Hornbækbåde blev ført af kaptajner med eget fartøj, vel og mærke hvor fartøjernes størrelse er på mellem 12 og 16 mand, og de resterende 6 havde andre redere.<br /> Når der var 10 kaperkaptajner fra Hornbæk, så har der nok været endnu flere besætningsmedlemmer fra Hornbæk, når langt de fleste kaperfartøjer var på mere end 11 mand. Sammenlignes det med de nærliggende lejer, var det et ganske imponerende antal.<br /> <br /> '''Hvad var Kapervirksomhed?'''<br /> I 1807 taber Danmark englændernes slag mod Sjælland og regeringen overgav den samlede flåde, for at forhindre Danmarks tab yderligere. Kort tid efter indgik Danmark en alliance med Frankrig og var derefter i krig med England.<br /> Danmark (og Norge) etablerede nu en ordning for den almindelige handelsflåde, hvor man forsøger at genere fjenden (englænderne) mest mulig. En af de ordninger man indførte, var Kapervirksomheden. <br /> <br /> I al sin enkelhed gik kapervirksomheden ud på: <br /> a) at opbringe fartøjer af fjenden, i første omgang Storbritanniens krone<br /> b) at henvende sig til en dommer for at få godkendt sin Prise (fangst)<br /> c) at anbringe besætningen fra fartøjet som krigsfanger på nærmeste fæstning<br /> d) at bortauktionere last og fartøj på godkendte købsteder <br /> e) at fordele værdierne fra auktionen mellem reder og besætningen<br /> <br /> At alle opbragte fartøjer skulle godkendes af en dommer, var ensbetydende med en streng kontrol og mange nedskrevne detaljer. Dette materiale findes i vid udstrækning på Statens Arkiver i dag, noget man kan få lov at studere nærmere.<br /> <br /> Afskrifter af de gamle domme viser, at der er ganske mange Priser, altså kaprede fartøjer og laster, der ikke godkendes af dommeren.<br /> <br /> '''Hornbæks helte'''<br /> Kaperførerne fra Hornbæk, som figurerer i de fleste kilder er følgende:<br /> <br /> 1) Hans Olsen Lind på ”Prøven” af Hornbæk. Boede på matr. Nr. 53, det der i dag hedder Ndr. Strandvej 321, der dengang var hele området fra Hornbæk Stationsvej til Ndr. Strandvej, undtaget området med Hotel Bondegården. Der lå indtil 1943 en stor og meget imponerende ejendom ”Bakkebo”, en kaperfører værdig. Hans Olsen Lind kan let forveksles med Jens Lind fra Ålsgårde, da de begge figurerer som Kaptajn Lind.<br /> <br /> 2) Engelbrecht Petersen på ”Prøven af Hornbæk, er en af dem der ikke figurerer i folketællingerne og ej heller på vores matrikelkort fra 1818.<br /> <br /> 3) Mogens Nielsen på ”Store Bælt” af Hornbæk. Kromand i Hornbæk og boede på den gamle kro, matr. nr. 17, der hvor kurbadet (Fysiurgisk hospital ligger).<br /> <br /> 4) Jens Pedersen på ”Hævneren” af Hornbæk samt på ”Maria” af København, reder L.O. Eskildsen. Boede på matr. Nr. 69, ”Bjørke” på Ndr. Strandvej 326, også en ejendom der er en kaperfører værdig. Om ejendommen i dag er identisk med den der var i 1818, vides ikke med sikkerhed, men det må man formode. Ejendommen er i dag renoveret og bevaret meget smukt<br /> <br /> 5) Lars Johansen på ”Nødværge” af Hornbæk. Boede på matr. nr. 12 på Havnevej i et hus og matrikel der ikke findes i dag. Det har ligget som sydlig nabo til det vi i dag kender som Cafe Hansen.<br /> <br /> 6) Johannes Feddersen på Makrellen af Hornbæk. En af dem der ikke kan spores i folketællinger og matrikelkort.<br /> <br /> 7) Svend Andersen på ”Elven” af Helsingør, reder T. Lund. En af dem der ikke kan spores i folketællinger og matrikelkort. Der er dog en enke til Svend Andersen på matr. nr. 17 på Havnevej, nabo til kroen. Om det er kaperfører Svend Andersens enke vides ikke.<br /> <br /> 8) Heinrich Jørgensen ”Venus” af Helsingør, reder Meyer &amp; Permin. Boede formodentlig på matr. Nr 58a på Ndr. Strandvej. Endnu en ejendom der ikke findes i dag, men ejendommen lå fra vestre bæk og grænsende mod øst til endnu en ejendom der ikke findes. I dag er det vores tæt bebyggede hovedgade. <br /> <br /> 9) Jens Christiansen ”Venus” af Helsingør, reder Meyer &amp; Permin. Boede formodentlig på Matr. nr. 80, Ole Piisvej 2, en ejendom der også er renoveret og meget smukt bevaret i dag.<br /> <br /> 10) Lars Pedersen Raaber ’Robert’ på ”Haabet” af København, redere Henning H. Rønne og Hans N. Brandt, og på ”Gedebukken” af København, redere Henning H. Rønne og Hans N. Brandt.<br /> <br /> En kaperfører var, om alt gik godt, en helt og nogle endda meget omtalte i aviserne. En af de meget omtalte, Lars Pedersen Raaber ’Robert’, var oprindelig fra Hornbæk. Han figurerer dog ikke i folketællinger vi har, men beskrives vidt og bredt og har taget mange priser hjem. En anden endnu mere omtalt kaperfører, Jens Lind, var fra Aalsgaarde.<br /> <br /> I [[Hornbæk Kirke]] findes 4 kirkeskibe, hvoraf en af dem ”Mandahl” er en kopi af et kaperskib. Mandahl var en skonnert med 66 besætningsmedlemmer og 8 kanoner, ført af kaptajn C. H. Wulffsen og reder A. Leisner.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> Kaperførerne fra Hornbæk, Hornbækegnen nr 81 af Lone Kuhlmann<br /> Danmarks Kapervæsen 1807-1814 af Kay Larsen, udgivet i 1915<br /> Handels- og Søfartsmuseet, Helsingør<br /> Database over Kaperudrustninger under Englandskrigene 1807-1814, [http://www.orlogsmuseet.dk/index-kap.htm www.orlogsmuseet.dk/index-kap]</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Hornb%C3%A6k_Kirke&diff=4198 2008-10-17T17:57:16Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>På Kirkevej, centralt i den ældste del af Hornbæk, finder du Hornbæk Kirke, Hornbæk Sognehus, og den ældste kirkegård. I den østligste del af byen, på Nordre Strandvej grænsende op til Hornbæk Plantage ligger den nyere og større kirkegård og i modsat del af byen, på Hornebyvej ret overfor Hornbæk Sø, før i tiden passende ude på landet med god jord til, ligger Hornbæk Præstegård.<br /> [[Billede:Hornbaek Kirke og Kirkevej aar 1900.jpg|right|thumb|Hornbæk Kirke og Kirkevej år 1900]]<br /> Den nuværende kirke i Hornbæk er den tredie der er bygget på stedet og bygget i 1737. <br /> Den første kirke blev bygget allerede i 1588, en tid hvor der boede få og fattige fiskere. Materialerne der var bygget af, stod ikke imod det hårde vejr. Allerede i 1670 søgte man kong Christian d. 5. om midler til at bygge en ny kirke, der stod færdig samme år. <br /> <br /> ===Eksternt link===<br /> [http://www.hornbaekkirke.dk Hornbæk Kirke]<br /> <br /> [[Kategori: Kirker]]</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Hornb%C3%A6k_Havn&diff=4197 2008-10-17T15:48:46Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>Indtil 1820 havde man ingen havn i Hornbæk og alle både blev trukket op på stranden. Det satte begrænsninger for størrelsen på bådene og man ønskede at få bygget en mole og lande med større både.<br /> Allerede dengang var man klar over at det var imod naturen at bygge en havn, og man har lige siden måtte kæmpe mod tilsandingen.<br /> Det første fiskerne fik bygget, var en stenmole, en mole der blev startskudet til en rivende udvikling for lejet.<br /> [[Billede:Hornbaek_Havn_mod_Oeresundsvej_foer_ 1904.jpg|right|thumb|Hornbæk Havn mod Øresundsvej før 1904]]<br /> Mange i Hornbæk levede dengang af havet, både som fiskere og med handels- og fragt sejlads. Ønsket om en havn var stort, og man fik endelig færdigbygget og indviet havnen i 1875. <br /> <br /> Havnen har været et naturligt centrum omkring livet i byen. Al fragt blevlandet med både, indtil jernbanen blev indviet i 1906. Fiskere har der været mange af og frem til 1960’erne kunne man stadig vågne tidligt om morgenen til kutternes karakteristiske lyd når de sejlede ud.<br /> Turisterne nød livet på havnen fra dens indvielse, som de nyder det den dag idag. Tidligere var et moleræs noget af det mest mondæne man kunne foretage sig, hvor kvinderne skulle vise deres nyeste rober frem, selvom man dengang spankulerede på et par brede planker der lå hen over molens store sten.<br /> Antallet af både er mangedoblet siden havnen åbnede, ligesom der er et andet sejlerliv og fritidsfiskeriet stadig udvikles.<br /> Bådebyggeriet, der først byggede træbåde og derefter glasfiberjoller, er idag afløst af en tøjbutik, fiskehandlerens hyttefade er afløst af et varieret udbud fra fisketorvet og man kan idag nyde diverse tragtement på havnepladsen, fra kiosker og fiskehandler.<br /> <br /> [[Kategori:Havne og færgefart]]</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Kvinderne_klippes_i_Hornb%C3%A6k_i_1945&diff=4196 2008-10-17T15:35:26Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>Det var en af de første dage efter befrielsen d. 5. maj 1945. Da kvinderne blev hentet var det ikke organiseret på anden måde end at folk gjorde det, måske var der et par frihedskæmpere der deltog. <br /> De blev hentet gående og ført hen til Henry’s frisør salon på det vestlige hjørne af Birkehavevej og Ndr. Strandvej i Hornbæk.<br /> <br /> Der var mindst 3 kvinder nævnt ved navn – men det er uklart om der var flere. <br /> [[Billede:pigerne klippes i Hornbaek 1945.jpg|right|thumb|pigerne klippes i Hornbaek 1945]]<br /> Mange folk fra Hornbæk stimlede sammen foran frisøren. Det rygtedes hurtigt at kvinderne skulle klippes. Stemningen var generelt dengang, at kvinderne fik hvad de havde fortjent.<br /> På et tidspunkt kom frisøren ud på gaden med alt det afklippede hår i hænderne. Han kastede det op i luften så det spredtes for alle vinde.<br /> Efter klipningen blev kvinderne tvunget til at gå i parade, skaldede og skræmt fra vid og sans. De måtte gå ad A.R. Friisvej og op ad Havnevej – det var en tur der førte dem gennem hele byen.<br /> <br /> Der var flere Hornbæk kvinder nævnt ved navn, som havde et fast forhold til en tysker, men disse blev ikke klippet. Det siges at det kun var feltmadrasser der blev klippet. <br /> <br /> <br /> <br /> I 2005 lever der stadig en del folk i byen der har set kvinderne blive klippet, både folk fra Hornbæk og Horneby.<br /> <br /> Hornbækegnen, Historisk Forening og Arkiv har talt med mindst 7 personer fra Hornbæk om denne begivenhed. Alle mener man fandt det retfærdigt at kvinderne blev klippet, da det skete. <br /> Det er samtidig påfaldende, at alle har en oplevelse af at de meget hurtigt efter det skete, har ændret opfattelse af retfærdigheden ved denne handling. Alle siger at de hurtigt forstod, at det var helt forkert. Alle synes i dag det var forfærdeligt og alt for groft hvad man gjorde ved disse kvinder. Flere er flove og vil gerne forklare hvorfor de eller deres venner er med på billedet.</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Kvinderne_klippes_i_Hornb%C3%A6k_i_1945&diff=4195 2008-10-17T15:31:15Z

<p>Lone Kuhlmann: Siden blev oprettet: Det var en af de første dage efter befrielsen d. 5. maj 1945. Da kvinderne blev hentet var det ikke organiseret på anden måde end at folk gjorde det, måske var der et par fr...</p> <hr /> <div>Det var en af de første dage efter befrielsen d. 5. maj 1945. Da kvinderne blev hentet var det ikke organiseret på anden måde end at folk gjorde det, måske var der et par frihedskæmpere der deltog. <br /> De blev hentet gående og ført hen til Henry’s frisør salon på det vestlige hjørne af Birkehavevej og Ndr. Strandvej i Hornbæk.<br /> <br /> Der var mindst 3 kvinder nævnt ved navn – men det er uklart om der var flere. <br /> <br /> Mange folk fra Hornbæk stimlede sammen foran frisøren. Det rygtedes hurtigt at kvinderne skulle klippes. Stemningen var generelt dengang, at kvinderne fik hvad de havde fortjent.<br /> På et tidspunkt kom frisøren ud på gaden med alt det afklippede hår i hænderne. Han kastede det op i luften så det spredtes for alle vinde.<br /> Efter klipningen blev kvinderne tvunget til at gå i parade, skaldede og skræmt fra vid og sans. De måtte gå ad A.R. Friisvej og op ad Havnevej – det var en tur der førte dem gennem hele byen.<br /> <br /> Der var flere Hornbæk kvinder nævnt ved navn, som havde et fast forhold til en tysker, men disse blev ikke klippet. Det siges at det kun var feltmadrasser der blev klippet. <br /> <br /> <br /> <br /> I 2005 lever der stadig en del folk i byen der har set kvinderne blive klippet, både folk fra Hornbæk og Horneby.<br /> <br /> Hornbækegnen, Historisk Forening og Arkiv har talt med mindst 7 personer fra Hornbæk om denne begivenhed. Alle mener man fandt det retfærdigt at kvinderne blev klippet, da det skete. <br /> Det er samtidig påfaldende, at alle har en oplevelse af at de meget hurtigt efter det skete, har ændret opfattelse af retfærdigheden ved denne handling. Alle siger at de hurtigt forstod, at det var helt forkert. Alle synes i dag det var forfærdeligt og alt for groft hvad man gjorde ved disse kvinder. Flere er flove og vil gerne forklare hvorfor de eller deres venner er med på billedet.</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Pigerne_klippes_i_Hornbaek_1945.jpg&diff=4194 2008-10-17T14:59:41Z

<p>Lone Kuhlmann: Pigerne_klippes_i_Hornbaek_1945. Hornbækegnen Arkiv, Foto Jørgen Kuhlmann.</p> <hr /> <div>Pigerne_klippes_i_Hornbaek_1945. Hornbækegnen Arkiv, Foto Jørgen Kuhlmann.</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Margarethagaarden_Kystsanatorie.jpg&diff=4193 2008-10-17T14:56:56Z

<p>Lone Kuhlmann: Prinsesse Margarethas Kystsanatorie Margarethagården, Ndr. Strandvej, Kildekrog, Hornbæk. Hornbækegnen Arkiv.</p> <hr /> <div>Prinsesse Margarethas Kystsanatorie Margarethagården, Ndr. Strandvej, Kildekrog, Hornbæk. Hornbækegnen Arkiv.</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Hornbaek_Kirke_og_Kirkevej_aar_1900.jpg&diff=4192 2008-10-17T14:52:50Z

<p>Lone Kuhlmann: Hornbaek_Kirke_og_Kirkevej_aar_1900. Hornbækegnen Arkiv.</p> <hr /> <div>Hornbaek_Kirke_og_Kirkevej_aar_1900. Hornbækegnen Arkiv.</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Hornbaek_Havn_mod_Oeresundsvej_foer_1904.jpg&diff=4191 2008-10-17T14:44:33Z

<p>Lone Kuhlmann: Hornbaek_Havn_mod_Oeresundsvej_foer__1904. Hornbækegnen arkiv.</p> <hr /> <div>Hornbaek_Havn_mod_Oeresundsvej_foer__1904. Hornbækegnen arkiv.</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Hornb%C3%A6k_Havn_mod_%C3%98resundsvej_f%C3%B8r_1904.jpg&diff=4190 2008-10-17T14:37:43Z

<p>Lone Kuhlmann: Hornbæk Havn set fra vandet, før 1904. Hornbækegnen Arkiv</p> <hr /> <div>Hornbæk Havn set fra vandet, før 1904. Hornbækegnen Arkiv</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Hornb%C3%A6kegnen,_Historisk_Forening_og_Arkiv&diff=2415 2008-04-28T09:45:07Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>Foreningen har til formål at samle interesserede om egnens fortid og at udbrede kendskabet til og forståelsen for kulturhistorien og de kulturhistoriske værdier i Hornbæk, som i denne sammenhæng tænkes omfattende nuværende Hornbæk kirkesogn.<br /> <br /> Foreningen har lokaler på Sauntevej 4A, 3100 Hornbæk<br /> Se også hjemmesiden: [http://www.lokalhistorie-hornbaek.dk Hornbækegnen, Historisk Forening og Arkiv]<br /> <br /> <br /> Den 13. maj 1982 stiftedes foreningen med en kreds af 65 medlemmer, et antal der hurtigt voksede til 120 medlemmer og siden er vokset til de i dag omkring 300 medlemmer. Allerede i 1983 var foreningen så etableret, at man af kommunen, fik brugsret til det lille sygekassekontor på Sauntevej 4A, ved siden af Apoteket, og siden har foreningen holdt til der med arkiv og foreningsaktiviteter. <br /> <br /> Foreningen arbejder primært på at indsamle og arkivere lokalhistorisk materiale fra Hornbæk Sogn, fotos, dokumenter, beretninger o.lign. og formidle viden om dette til medlemmer og andre interesserede. Arkivet drives med overordnet opsyn fra Helsingør Bymuseums arkiv og ligger som papirarkiv og de senere år er der påbegyndt edb registreringer.<br /> <br /> Gennem de 25 år foreningen har eksisteret, har foreningen medvirket til at udgive mange artikler, medlemsblade og bidrag til lokalhistoriske bøger. Ikke mindst medlemsbladet Hornbækegnen, der udkommer 2-4 gange årligt, er i dag oppe på 81 udgaver, der alle stadig kan købes i arkivet. Der er også en stor tradition for at foreningen afholder både foredrag, vandreture, byvandringer og udflugter. <br /> <br /> Foreningen har alle år egentlig bestået af af to foreninger; Hornbækegnens Historiske Forening og Hornbækegnens Lokalhistoriske Arkiv. Ved generalforsamlingen 2006 blev de samlet under navnet : Hornbækegnen,<br /> Historisk Forening og Arkiv.<br /> <br /> [[kategori:Foreninger]]</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Hornb%C3%A6kegnen,_Historisk_Forening_og_Arkiv&diff=2414 2008-04-28T09:32:37Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>Foreningen har til formål at samle interesserede om egnens fortid og at udbrede kendskabet til og forståelsen for kulturhistorien og de kulturhistoriske værdier i Hornbæk, som i denne sammenhæng tænkes omfattende nuværende Hornbæk kirkesogn.<br /> <br /> Foreningen har lokaler på Sauntevej 4A, 3100 Hornbæk<br /> Se også hjemmesiden: [http://www.lokalhistorie-hornbaek.dk]<br /> <br /> <br /> Den 13. maj 1982 stiftedes foreningen med en kreds af 65 medlemmer, et antal der hurtigt voksede til 120 medlemmer og siden er vokset til de i dag omkring 300 medlemmer. Allerede i 1983 var foreningen så etableret, at man af kommunen, fik brugsret til det lille sygekassekontor på Sauntevej 4A, ved siden af Apoteket, og siden har foreningen holdt til der med arkiv og foreningsaktiviteter. <br /> <br /> Foreningen arbejder primært på at indsamle og arkivere lokalhistorisk materiale fra Hornbæk Sogn, fotos, dokumenter, beretninger o.lign. og formidle viden om dette til medlemmer og andre interesserede. Arkivet drives med overordnet opsyn fra Helsingør Bymuseums arkiv og ligger som papirarkiv og de senere år er der påbegyndt edb registreringer.<br /> <br /> Gennem de 25 år foreningen har eksisteret, har foreningen medvirket til at udgive mange artikler, medlemsblade og bidrag til lokalhistoriske bøger. Ikke mindst medlemsbladet Hornbækegnen, der udkommer 2-4 gange årligt, er i dag oppe på 81 udgaver, der alle stadig kan købes i arkivet. Der er også en stor tradition for at foreningen afholder både foredrag, vandreture, byvandringer og udflugter. <br /> <br /> Foreningen har alle år egentlig bestået af af to foreninger; Hornbækegnens Historiske Forening og Hornbækegnens Lokalhistoriske Arkiv. Ved generalforsamlingen 2006 blev de samlet under navnet : Hornbækegnen,<br /> Historisk Forening og Arkiv.<br /> <br /> [[kategori:Foreninger]]</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Hornb%C3%A6kegnen,_Historisk_Forening_og_Arkiv&diff=2413 2008-04-28T09:20:35Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>Foreningen har til formål at samle interesserede om egnens fortid og at udbrede kendskabet til og forståelsen for kulturhistorien og de kulturhistoriske værdier i Hornbæk, som i denne sammenhæng tænkes omfattende nuværende Hornbæk kirkesogn.<br /> <br /> Foreningen har lokaler på Sauntevej 4A, 3100 Hornbæk<br /> Se også hjemmesiden: [http://www.lokalhistorie-hornbaek.dk]<br /> <br /> <br /> Den 13. maj 1982 stiftedes foreningen med en kreds af 65 medlemmer, et antal der hurtigt voksede til 120 medlemmer og siden er vokset til de i dag omkring 300 medlemmer. Allerede i 1983 var foreningen så etableret, at man af kommunen, fik brugsret til det lille sygekassekontor på Sauntevej 4A, ved siden af Apoteket, og siden har foreningen holdt til der med arkiv og foreningsaktiviteter. <br /> <br /> Foreningen arbejder primært på at indsamle og arkivere lokalhistorisk materiale fra Hornbæk Sogn, fotos, dokumenter, beretninger o.lign. og formidle viden om dette til medlemmer og andre interesserede. Arkivet drives med overordnet opsyn fra Helsingør Bymuseums arkiv og ligger som papirarkiv og de senere år er der påbegyndt edb registreringer.<br /> <br /> Gennem de 25 år foreningen har eksisteret, har foreningen medvirket til at udgive mange artikler, medlemsblade og bidrag til lokalhistoriske bøger. Ikke mindst medlemsbladet Hornbækegnen, der udkommer 2-4 gange årligt, er i dag oppe på 81 udgaver, der alle stadig kan købes i arkivet. Der er også en stor tradition for at foreningen afholder både foredrag, vandreture, byvandringer og udflugter. <br /> <br /> Foreningen har alle år egentlig bestået af af to foreninger; Hornbækegnens Historiske Forening og Hornbækegnens Lokalhistoriske Arkiv. Ved generalforsamlingen 2006 blev de samlet under navnet : Hornbækegnen,<br /> Historisk Forening og Arkiv.<br /> <br /> kategori:[[Foreninger]]</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Hornb%C3%A6kegnen,_Historisk_Forening_og_Arkiv&diff=2412 2008-04-28T09:20:00Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>Foreningen har til formål at samle interesserede om egnens fortid og at udbrede kendskabet til og forståelsen for kulturhistorien og de kulturhistoriske værdier i Hornbæk, som i denne sammenhæng tænkes omfattende nuværende Hornbæk kirkesogn.<br /> <br /> Foreningen har lokaler på Sauntevej 4A, 3100 Hornbæk<br /> Se også hjemmesiden: [http://www.lokalhistorie-hornbaek.dk]<br /> <br /> <br /> Den 13. maj 1982 stiftedes foreningen med en kreds af 65 medlemmer, et antal der hurtigt voksede til 120 medlemmer og siden er vokset til de i dag omkring 300 medlemmer. Allerede i 1983 var foreningen så etableret, at man af kommunen, fik brugsret til det lille sygekassekontor på Sauntevej 4A, ved siden af Apoteket, og siden har foreningen holdt til der med arkiv og foreningsaktiviteter. <br /> <br /> Foreningen arbejder primært på at indsamle og arkivere lokalhistorisk materiale fra Hornbæk Sogn, fotos, dokumenter, beretninger o.lign. og formidle viden om dette til medlemmer og andre interesserede. Arkivet drives med overordnet opsyn fra Helsingør Bymuseums arkiv og ligger som papirarkiv og de senere år er der påbegyndt edb registreringer.<br /> <br /> Gennem de 25 år foreningen har eksisteret, har foreningen medvirket til at udgive mange artikler, medlemsblade og bidrag til lokalhistoriske bøger. Ikke mindst medlemsbladet Hornbækegnen, der udkommer 2-4 gange årligt, er i dag oppe på 81 udgaver, der alle stadig kan købes i arkivet. Der er også en stor tradition for at foreningen afholder både foredrag, vandreture, byvandringer og udflugter. <br /> <br /> Foreningen har alle år egentlig bestået af af to foreninger; Hornbækegnens Historiske Forening og Hornbækegnens Lokalhistoriske Arkiv. Ved generalforsamlingen 2006 blev de samlet under navnet : Hornbækegnen,<br /> Historisk Forening og Arkiv.<br /> <br /> kategori:[[foreninger]]</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Hornb%C3%A6kegnen,_Historisk_Forening_og_Arkiv&diff=2411 2008-04-28T09:12:55Z

<p>Lone Kuhlmann: </p> <hr /> <div>Foreningen har til formål at samle interesserede om egnens fortid og at udbrede kendskabet til og forståelsen for kulturhistorien og de kulturhistoriske værdier i Hornbæk, som i denne sammenhæng tænkes omfattende nuværende Hornbæk kirkesogn.<br /> <br /> Foreningen har lokaler på Sauntevej 4A, 3100 Hornbæk<br /> Se også hjemmesiden: [http://www.lokalhistorie-hornbaek.dk]<br /> <br /> <br /> Den 13. maj 1982 stiftedes foreningen med en kreds af 65 medlemmer, et antal der hurtigt voksede til 120 medlemmer og siden er vokset til de i dag omkring 300 medlemmer. Allerede i 1983 var foreningen så etableret, at man af kommunen, fik brugsret til det lille sygekassekontor på Sauntevej 4A, ved siden af Apoteket, og siden har foreningen holdt til der med arkiv og foreningsaktiviteter. <br /> <br /> Foreningen arbejder primært på at indsamle og arkivere lokalhistorisk materiale fra Hornbæk Sogn, fotos, dokumenter, beretninger o.lign. og formidle viden om dette til medlemmer og andre interesserede. Arkivet drives med overordnet opsyn fra Helsingør Bymuseums arkiv og ligger som papirarkiv og de senere år er der påbegyndt edb registreringer.<br /> <br /> Gennem de 25 år foreningen har eksisteret, har foreningen medvirket til at udgive mange artikler, medlemsblade og bidrag til lokalhistoriske bøger. Ikke mindst medlemsbladet Hornbækegnen, der udkommer 2-4 gange årligt, er i dag oppe på 81 udgaver, der alle stadig kan købes i arkivet. Der er også en stor tradition for at foreningen afholder både foredrag, vandreture, byvandringer og udflugter. <br /> <br /> Foreningen har alle år egentlig bestået af af to foreninger; Hornbækegnens Historiske Forening og Hornbækegnens Lokalhistoriske Arkiv. Ved generalforsamlingen 2006 blev de samlet under navnet : Hornbækegnen,<br /> Historisk Forening og Arkiv.</div>

Lone Kuhlmann http://141.95.19.86/index.php?title=Hornb%C3%A6kegnen,_Historisk_Forening_og_Arkiv&diff=2410 2008-04-28T09:10:59Z

<p>Lone Kuhlmann: Siden blev oprettet: Foreningen har til formål at samle interesserede om egnens fortid og at udbrede kendskabet til og forståelsen for kulturhistorien og de kulturhistoriske værdier i Hornbæk, ...</p> <hr /> <div>Foreningen har til formål at samle interesserede om egnens fortid og at udbrede kendskabet til og forståelsen for kulturhistorien og de kulturhistoriske værdier i Hornbæk, som i denne sammenhæng tænkes omfattende nuværende Hornbæk kirkesogn.<br /> <br /> Foreningen har lokaler på Sauntevej 4A, 3100 Hornbæk<br /> Se også hjemmesiden: [http://www.lokalhistorie-hornbaek.dk]</div>

Lone Kuhlmann