Helsingør Leksikon - Brugerbidrag [da]

Montebello

2008-02-08T19:59:34Z

Lmd: Siden blev oprettet: =Montebello= Historien om '''Montebello''' begynder på Christian den Fjerdes tid, hvor lensmanden på Kronborg, Eiler Holck lader opføre en ladegård til Kronborg f...

=Montebello=
Historien om '''Montebello''' begynder på Christian den Fjerdes tid, hvor lensmanden på Kronborg, [[Eiler Holck]] lader opføre en ladegård til [[Kronborg]] for egen regning, men på kongens grund. Ladegårde hørte til de kongelige slotte, som behøvede rigelig forsyning af friske levnedsmidler, og Kronborg havde i forvejen [[Lundegaard]], som lå ved nuværende [[Claessensvej]] og [[Teglstrup]], som lå ved nuværende [[Hellebækvej]]. [[Kronborg Ladegaard]] med jorder overtages helt af kongen fra 1668 og er i kongens eje indtil 1794, hvor Christian den Syvende sælger gården til den engelskfødte Helsingør-købmand [[Arthur Howden]]. Fra den tid forbliver den i privat eje med hyppigt skiftende ejere, mange af dem ansatte ved [[Øresunds Toldkammer]], bl.a. kammerherre og direktør ved toldkammeret, [[Adam Gottlob von Krogh]]. En forårsdag i 1840 brændte Kronborg Ladegaard, og ejeren på det tidspunkt, [[Lucas von Bretton]], valgte herefter at sælge den nordlige del af jorderne fra, hvorpå der opførtes en proprietærgård, som til at begynde med kaldtes "Ny Ladegaard" indtil den i 1844 overtog det gamle navn ved deklaration. På tomterne af den oprindelige ladegård byggede Bretton en lystgård, hvis hovedbygnings mure stadig eksisterer som grundetage i det nuværende Montebellos østfløj. Navnet Montebello fik Bretton i 1841 tilladelse til at kalde sin nye lystgård, der var uden landbrug, men omgivet af en pragtfuld have og park, der i dag er så godt som ødelagt af nye boligblokke og institutioner. Kronborg Ladegaard levede videre i den [[Ny Ladegaard]] nord for Montebello og havde et ganske stort jordtilliggende og sit eget ejerlav, der i dag anføres ved matrikelnumrene til de mange parceller, arealet er udstykket i.

Montebello blev i 1915 omdannet til kuranstalt af et aktieselskab, der i 1917 også købte Kronborg Ladegaard, således at hele den oprindelige ejendom nu atter var på samme hænder. Gården forpagtedes bort og fortsatte uforstyrret landbrugsdriften, indtil den i 1949 solgtes fra, denne gang til [[Helsingør Kommune]], der ønskede at udstykke jorderne til boligbyggeri. [[Det Sociale Boligselskab]] købte store dele af arealet, og da man i 1955 skulle bygge "[[Grønningen]]", var ladegårdens dage talte, da den lå i vejen for byggeriet. Den blev nedrevet i 1957.

====Litteratur / kilder====
Harald Skaugaard, Folk og Minder fra Nordsjælland årgang 47 / 1992: Kronborg Ladegaard - et kongeligt landsted.

Jørn Møller: Helsingør Kommunes Museers årbog 2000:Kuranstalten Montebello.

Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder, side 118 - 123

Forening & Museum, nr. 1/1992

Nordre Strandvej 108

2008-02-08T19:32:33Z

Lmd:

På [[Nordre Strandvej]] 108 i [[Hellebæk]] ligger '''Villa Carlo'''. Oprindelig blev villaen opført for landskabsmaleren [[Vilhelm Groth]], der havde købt grunden af [[Hellebæk Klædefabrik]] i 1885. Villaen husede en tid Hellebæks første postkontor, og var i mange år et meget besøgt og navnkundigt pensionat. Flere malere, heriblandt [[Peder Mønsted]] har foreviget villaen på lærredet. Vilhelm Groth solgte sin ejendom til enkefrue Joachimine Olivia Olsen. Pensionatet blev i perioden omkring Første Verdenskrig drevet af de 3 søstre Asta, Alma og Isca Rasmussen. I 1950'erne var "Villa Carlo" kendt som Strandhotellet. Hvorfra villaen har sit navn, vides ikke.

Gurre Sø

2008-02-08T19:21:01Z

Lmd: Siden blev oprettet: =Gurre Sø= '''Gurre Sø''' var i middelalderen omtrent dobbelt så stor som i dag. Mod vest gik søen gennem Svends Mose og Tikøb Sømose til landevejen mellem [[Tikø...

=Gurre Sø=
'''Gurre Sø''' var i middelalderen omtrent dobbelt så stor som i dag. Mod vest gik søen gennem [[Svends Mose]] og [[Tikøb Sømose]] til landevejen mellem [[Tikøb]] og [[Hornbæk]], og mod syd nåede søen gennem engene ved [[Gurre Slot]] og [[Ravnebakkemose]] til [[Krogenberg Hegns]] sydside. På østsiden gik søen stedvis indtil 250 m ind på [[Ørsholtgaard]]s nuværende jorder. Vandstandssænkningerne har medført formindskelse af Gurre Søs areal og tillæg af arealer for både [[Horserød Hegn]] og [[Gurre Vang]]. Den sydøstlige del af søen, kaldet Lille Gurre Sø med to isolerede småsøer ved navn [[Smedesøerne]] efter en tidligere smed, der havde sit værksted overfor [[Gurre slotsruin]], er under tilgroning. Vandstandens sænkning har også medført dannelse og vækst af øer i den lavtgrundede sø. [[Store Ø]] er sammenvokset med Kalven og [[Lille Ø]] til een ø på ca. 13 ha. De øvrige 6 småøer, [[Hejre Ø]] også kaldet Grydeholm, [[Kronborg Ø]], [[Gaase Ø,]] [[Hyttefadet]], [[Maageø]] og [[Langeland]], udgør tilsammen ca. 1 ha. På Store ø og Lille Ø er plantet skovtræer. På de andre øer indfinder sig selvgroede træer og buske. Søens vanddybde er maksimalt 5 m på et ca. 1 ha og 4 m på et ca. 8 ha stort område, 500 m sydsydvest for Store Ø. Gurre Sø incl. Slotssøen udgør i 1995 ca. 205 ha excl. øerne.
==Brugsretten==
Brugsretten til søens vand og fiskeri har periodevis været afgivet under særlige forhold og på særlige betingelser. I perioderne 1742-1765 og 1769-1869 var retten til vand i Gurre Sø tillagt [[Kronborg Geværfabrik]]. Planer om at føre vand fra søen til søerne i det nuværende [[Teglstrup Hegn]] og i [[Hellebæk]] måtte opgives på grund af terrænforholdene. I tiden 1782-1817 førtes vand ad [[Gurre Å]],tidligere kaldet Mølleaaen, til geværfabrikkens bore- og slibemølle ved [[Havreholm]]. Fiskeriet i Gurre Sø deltes i nævnte perioder mellem den kgl. fiskemester og geværfabrikken frem til 1869. Fra 1880 har fiskeriet været bortforpagtet og fra 1941 udlejet til [[Helsingør Sportsfiskerforening]], som i samarbejde med erhvervsfiskere søger at forbedre fiskebestanden i søen.
====Litteratur====
G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør 1999

Skt. Olai Kirke

2008-02-08T19:00:13Z

Lmd: /* Skt. Olai Kirke */

=Skt. Olai Kirke=
Helsingørs ældste bevarede bygning er '''Skt. Olai Kirke'''. De ældste murer er fra første halvdel af 1200-årene, hvoraf en del stadig kan ses ved resterne af en buefrise og endeliséner øverst på kirkeskibets nordmur. De er dannet ved tilhugning af de hårdtbrændte sten, ganske som man tilhuggede natursten. Hurtigt fandt man dog ud af at forme stenene inden brændingen!

Skt. Olai Kirke var oprindelig den første lille romanske teglstenskirke, bestående af kor og skib, som blev rejst på Øresunds smalleste sted. Helsingør var på det tidspunkt en uanselig by; et fiskeleje udelukkende bestående af boder og småhuse i træ. De tilrejsende købmænd tidligt har ladet opføre et lille markedskapel. Det kunne have været nordmænd, der lod et sådant kapel eller kirke rejse, idet domkirken er indviet til den norske kongehelgen Olav, der faldt i slaget ved Stiklestad i 1030. Kirken har oprindelig været bygget af træ og måske ganske simpel, da den jo kun benyttedes i sildesæsonen og dermed stod tom det meste af året. Da købstaden opstod, opstod behovet for en større og bedre kirke i det nye materiale teglsten. Kirken opgives af købmændene og blev den nye bys sognekirke.
Det er alt sammen teori, da man ikke ved meget om Helsingørs tidligste historie.

=====Litteratur=====
Dr. Phil. Henning Henningsens bog om kirken fra 1959.
Nationalmuseets store bind "Danmarks Kirker" udgivet i 1965

=====Eksternt link=====
Skt. Olai Kirke - Domkirken
http://www.helsingordomkirke.dk/