Helsingør Leksikon - Brugerbidrag [da]

Hornbæk Sø

2008-01-23T12:06:06Z

Linda: Siden blev oprettet: =Hornbæk Sø= '''Hornisbech''' eller '''Horne Sø''' nævnes første gang i ca. 1173 i et brev til Esrum Kloster, og er den ældste betegnelse man har for søen. Hornisseu bet...

=Hornbæk Sø=

'''Hornisbech''' eller '''Horne Sø''' nævnes første gang i ca. 1173 i et brev til Esrum Kloster, og er den ældste betegnelse man har for søen. Hornisseu betyder ”den med et horn forsynede sø”, og i Hornbæk Sø findes det markante næs ”Søtippen.” Navnet ”Hornbæk Sø” bruges på alle de topografiske kort i hele det 19. århundrede.

'''Oprindelse'''

Under sidste istid for 70000 år siden var Hornbækområdet dækket af en stor nordfra kommende gletcher, hvis smeltevand sank ned gennem sprækkerne og dannede en flod, som gnavede sig ned i undergrunden og dannede det man i dag kalder en tundeldal. Hornbæk Sø ligger i en sådan tunneldal.

'''Størrelse og dybde'''

Hornbæk Sø var i begyndelsen af det 19. århundrede omkring 21,7 hektar stor. I dag 11,8 ha.
Det dybeste sted i søen er 3,6 m ved den nordlige bred, nær vandværket. Ud for Søtippen i modsatte er dybden ca. 3 meter, mens søen i den sydlige ende ned til Hottemosen er på ca. én til halvanden meter. Gennemsnitlig dybde i søen på 1,8 m.

'''Søtippen'''

Er navnet på søens karakteristiske ”horn”. Hornets bagvedliggende bakkedrag hæver sig 11 meter over søen og kaldtes Søbakken - eller Søbjerg. I dag området, hvor villavejene Søvej og Solhøj ligger.

'''Flaske Renden'''

Var et smalt, fugtigt engområde, der senere blev afvandet og i dag rummer parcelhuskvarteret omkring vejen Engdalen. Her havde Hornebys bønder deres englodder.

'''Hottemosen'''

Den i århundreder udtørrede og nu delvis retablerede sydlige del af søen, et kratbegroet vådområde vi i dag kender som '''Hottemosen.''' Nærmest søen lå Hodde Moese Eng, som for størsteparten bestod af Rørdynd.

'''Ejerforhold'''

Horneby Sø ændrede ved udskiftningen i 1790´erne status. Den blev særskilt matrikuleret under nummeret 9, og overgik fra krongods til privateje.
Rentekammeret havde i 1795 besluttet, at i alt 7 af kronens søer - [[Munkesø]], [[Brahes Dam]], [[Horneby Sø]], [[Tikøb Dam]], [[Nyrup Sø]] og [[Langesø]] og damme i Tikøb Sogn - skulle sælges ved offentlig auktion, heriblandt Horneby Sø
De nye ejere af Horneby Sø var Hornbæk-bønderne Svend Svendsen fra Søgaard, Jens Nielsen fra ? gaard, Hans Hansen fra ? og Peder Erichsen fra Evaldsminde.
De første egentlige sommerhusudstykninger omkring Horneby Sø fandt sted i 1895-96. Hornbæk Sø blev i 1941 fredet og ejes i dag af Hornbæk vandværk.

'''Fiskeri'''

I 1600-årene hørte ferskvandsfisk med til et veldækket kongeligt taffel, og Horneby Sø var blandt krongodsets herligheder. ”Hornebek giver smaae Brasen, Aborre, Suder, Skalle og Løjer men ingen Gjedder. Skallerne, som fanges udi denne Søe, ere næsten alle Rudskaller, som er den bedste Art af ded Slags Fisk.
I dag er fiskeretten lejet af '''Lystfiskerforeningen ”Gedden'''”, som overvåger og fornyer bestanden af fisk i søen. I søen lever gedden, abborren, sanart, brasen, ålen og karpen.

====Litteratur/kilder====
Hornbæk Vandværk 1906 - 2006, Historien om byens vandværk og Hornbæk Sø af Lars Bjørn Madsen

Wiibroe fadøl

2008-01-19T14:26:49Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Wiibroe fra fad''' Fade var oprindelig- mere eller mindre tøndeformede træbeholdere til øl eller vin, der kunne rumme fra 1/4 til over hundrede hektoliter. Til distributi...

'''Wiibroe fra fad'''

Fade var oprindelig- mere eller mindre tøndeformede træbeholdere til øl eller vin, der kunne rumme fra 1/4 til over hundrede hektoliter. Til distribution af fadøl anvendes hos Wiibroe udelukkende fustager af rustfrit stål.
Fadøl indeholder gerne mindre kulsyre end flaske- eller dåseøl.
[[Kategori:Wiibroe Bryggeri]]

Wiibroes Mineralvande

2008-01-19T13:43:46Z

Linda:

'''Wiibroes mineralvande'''

Wiibroe Bryggeri producerede indtil 1927 udelukkende øl.

'''Produktionen af soda- og mineralvande''' begyndte i 1927, efter at man havde opkøbt nogle mindre mineralvandsfabrikker. Messina, som mange stadig husker, kom på markedet i 1933, og i 1935 kom Grape og Indian Tonic. Wiibroes største produkt nogensinde var dog Maarum-vandet, der kom på markedet i 1934 og stadig er en meget stor salgsvare, selv om den ikke længere er i Wiibroes regie. Bryggeriets Indian Tonic var kendt viden om og fremstillet på basis af pommeransblomst og kinin. Det var kininen, der gav den blå eksotiske fluorescens i drikken.
[[Kategori:Wiibroe Bryggeri]]

Wiibroes Mineralvande

2008-01-19T13:41:29Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Wiibroes mineralvande''' Wiibroes Bryggeri producerede indtil 1927 udelukkende øl. '''Produktionen af soda- og mineralvande''' begyndte i 1927, efter at man havde opkøbt...

'''Wiibroes mineralvande'''

Wiibroes Bryggeri producerede indtil 1927 udelukkende øl.

'''Produktionen af soda- og mineralvande''' begyndte i 1927, efter at man havde opkøbt nogle mindre mineralvandsfabrikker. Messina, som mange stadig husker, kom på markedet i 1933, og i 1935 kom Grape og Indian Tonic. Wiibroes største produkt nogensinde var dog Maarum-vandet, der kom på markedet i 1934 og stadig er en meget stor salgsvare, selv om den ikke længere er i Wiibroes regie. Bryggeriets Indian Tonic var kendt viden om og fremstillet på basis af pommeransblomst og kinin. Det var kininen, der gav den blå eksotiske fluorescens i drikken.
[[Kategori:Wiibroe Bryggeri]]

Klostermosegaard Teglværk

2008-01-19T11:01:05Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Klostermosegaard Teglværk''' '''Klostermosegaard Teglværk''' lå ved den nuværende Klostermosegaardsvej på arealet mellem Kongevejen og Gurrevej, i dag Klos...

'''Klostermosegaard Teglværk'''

'''Klostermosegaard Teglværk''' lå ved den nuværende [[Klostermosegaardsvej]] på arealet mellem [[Kongevejen]] og [[Gurrevej]], i dag Klostermosevej 117. Hovedbygningen fra 1861 står stadig tilbage, Teglværket blev grundlagt i 1848 af den kendte slesviger [[Georg Friedrich Dithmer]] og fungerede indtil 1916. I 1872 var Klostermosegaard Teglværk landets trediestørste med godt 80 mand i arbejde. Teglværket har sit navn efter klostermosen, på hvis omgivende bakkedrag Klostermose Skov blev plantet i 1850’erne. Der findes en del stemplede teglsten fra teglværket. Murstenene var stemplede på begge sider, typisk med navnet Klostermosegaard på den ene side og G.F. Ditmer eller G. Ditmer på den anden side.
[[Kategori:Teglværker]]

Damgaarden

2008-01-19T10:54:03Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Damgaarden''' '''Damgaarden''', som ligger tæt på Klostermosevej, er opført i 1850’erne, men næppe nogen af de oprindelige bygninger findes der rester af i dag. G...

'''Damgaarden'''

'''Damgaarden''', som ligger tæt på [[Klostermosevej]], er opført i 1850’erne, men næppe nogen af de oprindelige bygninger findes der rester af i dag. Gården bestod i 1867 af et stråtækt stuehus af stampet ler. Sidebygningen var derimod grundmuret og med et tag af delvis tegl og strå. Damgaardens jordtilliggende, matrikel nr. 48, var ikke stort, og det hørte som resten af overdrevsjorderne oprindelig til byen, som solgte disse i begyndelsen af det 19. århundrede. Hvorfor den hedder Damgaarden vides ikke, men navnet, der er et almindeligt gård-navn, kan meget passende have relateret til de mange småsøer og moser, som netop fandtes omkring gården.

Løvdalsvej

2008-01-19T10:50:16Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Løvdalsvej''' '''Løvdalsvej''' nævnes allerede i 1793 som »Mellemvejen«, da den løb parallelt mellem Gurrevej og diget til Pindemosegaards jorder og var en ad...

'''Løvdalsvej'''

'''Løvdalsvej''' nævnes allerede i 1793 som »Mellemvejen«, da den løb parallelt mellem [[Gurrevej]] og diget til [[Pindemosegaard]]s jorder og var en adgangsvej fra daværende Pindemosevej, den nuværende [[Klostermosevej]], til et par huse i skovbrynet til [[Teglstrup Hegns]] sydlige del. Vejens nuværende navn kommer af den lille gård ”[[Løvdal]]” på vejens nordlige side tæt ved skoven, der i sin nuværende form angiveligt er opført eller ombygget omkring 1912.

Søbækgaard, Mørdrup

2008-01-19T10:19:49Z

Linda:

'''Søbækgaard'''

'''Søbækgaard''' lå på Fredensvej 13 i Espergærde. Gården hed oprindelig [[Højagergaard]] indtil den i 1916 blev købt af godsejer [[G.A. Hagemann]], der lod gården gennemgribende renovere. Søbækgaard blev nedrevet i 1986.

'''Søbækgårdes jorde'''

I begyndelsen af 1960’erne udarbejdede arkitekterne Per Christiansen og Peer Bruun en bebyggelsesplan for en del af Søbækgårds jorder. Bebyggelseplanen omfattede 46 kædehuse, en række boligblokke samt et butikscenter, [[Espergærdecentret]]. Byggeriet kendetegnedes ved at være en parkbebyggelse med store åbne grønne områder.

'''Den hvide by'''

Boligblokkene, som blev opført i begyndelsen af 1960 ´erne på Søbækgårds jorde tæt op ad [[Espergærdecentret]] er opført af beton og beklædt med hvide marmorskærver. Derfor blev bebyggelsen populært kaldet »Den hvide by«. Kædehusene på den anden side af vejen blev opført i 1962.

Søbækgaard, Mørdrup

2008-01-19T10:04:18Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Søbækgaard''' '''Søbækgaard''' lå på Fredensvej 13 i Espergærde. Den hed oprindelig Højagergaard indtil den i 1916 blev købt af godsejer G.A. Hagemann, der ...

'''Søbækgaard'''

'''Søbækgaard''' lå på Fredensvej 13 i Espergærde. Den hed oprindelig [[Højagergaard]] indtil den i 1916 blev købt af godsejer [[G.A. Hagemann]], der lod gården gennemgribende renovere. Søbækgaard, på hvis arealer man opførte [[Espergærdecentret]], blev nedrevet i 1986.

Tjørnevej

2008-01-19T09:54:27Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Tjørnevej''' Hvad angår navnet '''Tjørnevej,''' så hænger det utvivlsomt sammen med de nærliggende veje, hvoraf kan nævnes Ahorn Allé, Lindestien, Poppelvej, Ellevej...

'''Tjørnevej'''

Hvad angår navnet '''Tjørnevej,''' så hænger det utvivlsomt sammen med de nærliggende veje, hvoraf kan nævnes Ahorn Allé, Lindestien, Poppelvej, Ellevej, Magnolievej og Pinievej, der ligeledes relaterer til træer og buske, og med [[Rønnebær Allé]] som modernavnet, idet denne vej er den ældste.

Stolbjergvej

2008-01-19T09:51:58Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Stolbjergvej''' '''Stolbjergvej''' har sit navn efter det nærliggende Stolbjerg, der rækker sin top 46 meter over Øresunds overflade. På bakken, der ligger på [[Borupg...

'''Stolbjergvej'''

'''Stolbjergvej''' har sit navn efter det nærliggende Stolbjerg, der rækker sin top 46 meter over Øresunds overflade. På bakken, der ligger på [[Borupgaard]]s gamle jorder, stod indtil omkring 1970 et vandtårn. Stolbjerg kaldes også Stolbjerg Bakke. I 1681, hvor man foretog en nøje opmåling og beskrivelse af Danmarks agerjord i form af de såkaldte Markbøger, kaldte man bakken for Staalbjerg Bakke. Dette skal kun betragtes som en anden måde at stave navnet på. Dengang bakken dannede et naturligt fundament for vandtårnet, har navnet været relevant, da ordet ”stol” kan bruges om et fundament for noget, fx den bærende del af en plantes frugtstand eller violinens stol, der bærer strengene. Da stolen også kan betragtes som et ophøjet sæde, som fx en tronstol, så kunne betegnelsen være givet bakken fordi den var et væsentligt element i landskabet.

Bilet

2008-01-19T09:46:43Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Bilet''' Gården og traktørstedet '''Biledt eller Bilet''', lå ifølge Helsingør-historikeren Laurits Pedersen i det senere Aldersfreds Have, senere Ulstrupgård....

'''Bilet'''

Gården og traktørstedet '''Biledt eller Bilet''', lå ifølge Helsingør-historikeren [[Laurits Pedersen]] i det senere Aldersfreds Have, senere [[Ulstrupgård]]. I 1682 var Bilet ejet af den velhavende købmand Johan Hansen og var en af byens allerførste lystgårde. Gården blev nedrevet omkring 1763, men Esrumvej hed i mange år derefter stadig Biledtsvejen.

Aalsgaarde Badehotel

2008-01-19T09:42:14Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Aalsgaarde Badehotel''' '''Aalsgaarde Badehotel''', hvis spirprydede bygning blev opført omkring 1897, lå på Nordre Strandvej nr. 152 ved den gamle købmandsgård, som i ...

'''Aalsgaarde Badehotel'''

'''Aalsgaarde Badehotel''', hvis spirprydede bygning blev opført omkring 1897, lå på Nordre Strandvej nr. 152 ved den gamle købmandsgård, som i 1987 blev ombygget til restaurant.
Badehotellet, der i mange år var ejet af den karismatiske forretningsmand [[Robert Wintle]], signalerede i mange år Aalsgaardes status som anerkendt turistby.
Det nedbrændte i 1944, da en køkkenpige tilbød Strandvejens patruljerende tyskere et måltid mad og dermed gjorde hotellet til en slags tilholdssted for tyskerne. Branden, der tillige gjorde det af med det lange stråtækte hus »[[Firemasteren«]] på den anden side af vejen, var blot en af mange, ikke helt tilfældige brande i dette krigsår.

Thoras Minde

2008-01-18T15:29:33Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Thoras Minde''' '''Thoras Minde''' var en mindre ejendom, som lå overfor gården Aldersfred, den senere Ulstrupgaard. I 1793 opførte kommunen på dette sted et hus...

'''Thoras Minde'''

'''Thoras Minde''' var en mindre ejendom, som lå overfor gården [[Aldersfred]], den senere [[Ulstrupgaard]]. I 1793 opførte kommunen på dette sted et hus for natmanden, datidens renovationsarbejder, der hidtil havde boet i nærheden af Marienlyst og Rakkerrenden. I 1842 opgiver kommunen natmandshuset, der nu skal være bolig for »en Mand, der kunde føre Tilsyn med Veiene og Markerne«. Fem år senere sælger kommunen ejendommen til garvemester [[Jens Frederik Ulstrup]]. Thoras Minde var hans landsted eller en bortforpagtet investering, idet han selv boede i Sct. Olai Gade 15.

Ulstrupgaard

2008-01-18T15:24:54Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Ulstrupgaard''' '''Ulstrupgaard''' ligger på Helsingør gamle overdrevsjorder på grænsen til markjorderne. Det er kun få oplysninger om denne gård. Navnet er af nyere d...

'''Ulstrupgaard'''

'''Ulstrupgaard''' ligger på Helsingør gamle overdrevsjorder på grænsen til markjorderne. Det er kun få oplysninger om denne gård. Navnet er af nyere dato, og stammer fra landmand [[Sophus Christian Ulstrup]], der købte gården i slutningen af 1880’erne, antagelig af en Ole Christian Holm, der i hvert fald ejede den fra 1874.
Folketællingen fra 1890 fortæller, at der var bopæl for den ugifte Sophus Christian Ulstrup, hans forældre Regner og Karen Eleonore, 4 tjenestefolk samt den logerende Mine Margrethe Aagaard og det ugifte familiemedlem Theresa Ulstrup, måske søster til Regner Ulstrup.
Navnet Ulstrupgaard af nyere dato, da den op til 1920’erne hed [[Aldersfred]] – ikke at forveksle med [[Aldershvile]] længere nede ad Esrumvejen.

Horserødlejren

2008-01-18T15:19:16Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Horserødlejren''' Efter afslutningen af Første Verdenskrig måtte adskillige tusinde franske, belgiske og engelske krigsfanger fra de tyske fangelejre sendes hjem via Danm...

'''Horserødlejren'''

Efter afslutningen af Første Verdenskrig måtte adskillige tusinde franske, belgiske og engelske krigsfanger fra de tyske fangelejre sendes hjem via Danmark, en omvej, der skyldtes det nedbrudte tyske samfærdselsnet. I første omgang blev de fragtet til lejre omkring København, men hurtigt måtte andre lejre tages i brug, heriblandt '''Horserødlejren''', der stod klar i december 1918. Her boede de menige soldater.

Hellebæk Postkontor

2008-01-18T15:16:08Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Hellebæk Posthus''' I 1886 valgte man at oprette '''postkontor i Hellebæk''' og dermed fritage strandkontrolløren, der boede Strandvejen 155, for det postale ansvar. Embe...

'''Hellebæk Posthus'''

I 1886 valgte man at oprette '''postkontor i Hellebæk''' og dermed fritage strandkontrolløren, der boede Strandvejen 155, for det postale ansvar. Embedet som postmester tildeltes [[C. J. B. Hagen]], og postdistriktet kom foruden Hellebæk-Aalsgaarde til at omfatte [[Apperup]], [[Saunte,]] [[Skibstrup,]] [[Borsholm]] og til dels [[Hornbæk]]. Postmesterens første opgave blev at finde såvel postkontor som embedsbolig. Hagen fandt egnede lokaler i Vilhelm Groths store hus, [[Villa Carlo]], der til formålet blev forsynet med den stadig eksisterende karnap mod nord, hvor postindleveringen fandt sted. Med det stigende antal landliggere, opstod ønsket om et mere centralt placeret posthus, hvorfor dette allerede i 1891 flyttedes til [[Aalsgaarde Hotel]].

Nordre Strandvej 108

2008-01-18T14:50:23Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Villa Carlo''' På Nordre Strandvej 108 i Hellebæk ligger '''Villa Carlo'''. Oprindelig blev villaen opført for landskabsmaleren Vilhelm Groth, der havde købt...

'''Villa Carlo'''

På [[Nordre Strandvej]] 108 i [[Hellebæk]] ligger '''Villa Carlo'''. Oprindelig blev villaen opført for landskabsmaleren [[Vilhelm Groth]], der havde købt grunden af [[Hellebæk Klædefabrik]] i 1885. Villaen husede en tid Hellebæks første postkontor, og var i mange år et meget besøgt og navnkundigt pensionat. Flere malere, heriblandt [[Peder Mønsted]] har foreviget villaen på lærredet. Vilhelm Groth solgte sin ejendom til enkefrue Joachimine Olivia Olsen. Pensionatet »Villa Carlo« var i 1950´erne kendt som Strandhotellet. Pensionatet blev i perioden omkring Første Verdenskrig drevet af de 3 søstre Asta, Alma og Isca Rasmussen. Hvorfra villaen har sit navn, vides ikke.

Hotel Bondegaarden

2008-01-18T14:31:40Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Hotel Bondegården''' '''Hotel Bondegaarden''' var oprindeligt en bondegård, nemlig den ene af fiskerlejet Hornbæks i alt 4 mindre gårde. Oprindelig hed gården Søgaard ...

'''Hotel Bondegården'''

'''Hotel Bondegaarden''' var oprindeligt en bondegård, nemlig den ene af fiskerlejet Hornbæks i alt 4 mindre gårde. Oprindelig hed gården Søgaard på grund af sin beliggenhed tæt ved Hornbæk Sø. Hornbæks andre gårde var [[Ellensgaard]], der lå ved den nuværende Hornbæk station, [[Evaldsgaard]], der senere blev domicil for en vognmandsforretning, og endelig [[Sandgaarden]], den senere Hornbækgaard, som var den ældste af Hornbæks gårde.

Søgaard blev i 1889 overtaget af [[Johannes Johannessen Bonde]]. Navnet Bonde tilkøbte han i 1903. Han omdannede den firelængede, stråtækte gård til et af Hornbæks utallige sommerpensionater og gav den navnet '''Bondegaarden'''. Bonde ombyggede i 1903 gården til hotel og restaurant. Her kunne ungdommen danse til levende musik af tidens store orkestre. Bonde drev hotellet indtil 1929, hvorefter det blev overtaget af Viggo Jensen. Senere var det en direktør Møller fra Helsingør, der ejede Bondegaarden, og under krigen var det Hans Th. Hansen.

Omkring midnat, natten mellem den 19. og 20. maj 1944 brændte Hotel Bondegaarden med en kraft, som truede med også at sætte det nærliggende pensionat [[Bakkebo]] og købmandsforretningen [[Tjalken]] i flammer. Brandårsagen var ifølge besættelsestidens censurbelagte aviser ukendt, men helt tilfældig var den næppe. Samme år brændte nemlig også Bakkebo den 22. september, [[Aalsgaarde Badehotel]] den 13. november og [[Hulerød Badehotel]] den 25. november, og et enkelt blik i gæstebøgerne kan måske forklare årsagerne til disse og sikkert mange flere hotelbrande, nemlig sabotage.

Sandagerhus

2008-01-18T14:21:34Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Sandagerhus''' Pensionatet '''Sandagerhus''' hørte til et af Hornbæks mange kendte pensionater. Det var frøknerne Meta og Ida Bock, der i ca. 1895 lod opføre deres store...

'''Sandagerhus'''

Pensionatet '''Sandagerhus''' hørte til et af Hornbæks mange kendte pensionater. Det var frøknerne Meta og Ida Bock, der i ca. 1895 lod opføre deres store hotel og pension Sandagerhus på sydsiden af [[Hornbæk Plantage]]. Fra Strandvejen kunne man køre ad en skovvej tværs gennem plantagen til hotellet. Den fik senere navnet [[Sandagerhusvej]]. Sandagerhus havde fået sit navn efter den nærliggende [[Sandagergaard]] i [[Saunte]], hvis markjorder nærmest plantagen blev udstykket og solgt til landliggere, der ønskede at bygge sommerhus i passende afstand fra Hornbæk. Meta og Ida Bock var således nogle af køberne.

Hotellet, der brændte i 1952, var en stor bygning opført i finurlig træarkitektur med de for tidens badehoteller så yndede træverandaer. Hotellet lå ved den nuværende Uranusvej, og til hotellet hørte også ejendommen Plantagely – senere [[Wesselsminde]] – der stadig ligger på Uranusvej 16.

Skt. Olai Kirke

2008-01-18T14:15:37Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Skt. Olai Kirke''' Helsingørs ældste bevarede bygning er '''Skt. Olai Kirke'''. De ældste murer er fra første halvdel af 1200-årene, hvoraf en del stadig kan ses ved re...

'''Skt. Olai Kirke'''

Helsingørs ældste bevarede bygning er '''Skt. Olai Kirke'''. De ældste murer er fra første halvdel af 1200-årene, hvoraf en del stadig kan ses ved resterne af en buefrise og endeliséner øverst på kirkeskibets nordmur. De er dannet ved tilhugning af de hårdtbrændte sten, ganske som man tilhuggede natursten. Hurtigt fandt man dog ud af at forme stenene inden brændingen!

Skt. Olai Kirke var oprindelig den første lille romanske teglstenskirke, bestående af kor og skib, som blev rejst på Øresunds smalleste sted. Helsingør var på det tidspunkt en uanselig by; et fiskeleje udelukkende bestående af boder og småhuse i træ. De tilrejsende købmænd tidligt har ladet opføre et lille markedskapel. Det kunne have været nordmænd, der lod et sådant kapel eller kirke rejse, idet domkirken er indviet til den norske kongehelgen Olav, der faldt i slaget ved Stiklestad i 1030. Kirken har oprindelig været bygget af træ og måske ganske simpel, da den jo kun benyttedes i sildesæsonen og dermed stod tom det meste af året. Da købstaden opstod, opstod behovet for en større og bedre kirke i det nye materiale teglsten. Kirken opgives af købmændene og blev den nye bys sognekirke.
Det er alt sammen teori, da man ikke ved meget om Helsingørs tidligste historie.

====Litteratur/kilder====
Dr. Phil. Henning Henningsens bog om kirken fra 1959.

Nationalmuseets store bind "Danmarks Kirker" udgivet i 1965.

Årets hus

2008-01-18T13:54:34Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Årets hus''' Siden 1986 har Helsingør Cityforening kåret årets hus, og hver gang har det været væsentligt for udvælgelsen, at huset stadig har en spændende historie ...

'''Årets hus'''

Siden 1986 har Helsingør Cityforening kåret årets hus, og hver gang har det været væsentligt for udvælgelsen, at huset stadig har en spændende historie at fortælle. Men det er også karakteristisk, at alle årenes huse har undergået ganske radikale ændringer, netop på grund af tidernes skiftende ejere og anvendelse.

'''Årets hus 2004'''

'''[[Domkirken Skt. Olai Kirke]],''' Helsingørs ældste bygningsværk ” blev af Cityforening valgt som ”Årets Hus 2004”. Ikke fordi det er byens ældste, men fordi det et par år forinden gennemgik en restaurering, der på smukkeste vis forenede århundreders kulturhistorie med nutidens krav til alverdens bekvemmeligheder.

Helsingør Leksikon:Støt siden

2008-01-18T13:38:04Z

Linda: Siden blev oprettet: '''Pratt´s Tank''' I slutningen af 1930’erne lå '''Pratt’s Tank''', som den blev kaldt, på hjørnet af Kongevejen og Stubbedamsvej. Her forhandledes i krigens ti...

'''Pratt´s Tank'''

I slutningen af 1930’erne lå '''Pratt’s Tank''', som den blev kaldt, på hjørnet af [[Kongevejen]] og [[Stubbedamsvej]]. Her forhandledes i krigens tid først Standard og senere Esso. Billedet viser tankstationen i 1956, da man stadig brugte ESSO-logoet. Bemærk den fint chausséstensbelagte Kongevej til venstre og den asfalterede Stubbedamsvej til højre. Tankstationens bygning og forplads med sin kongevejsværdige chausséstensbelægning findes stadig. Den husede i mange år et autoværksted og i dag et ejendomsmæglerkontor. Brødudsalget til højre i billedet var i 1934 ejet af [[Carl Christensen]], som havde flere butikker i byen. (Foto)