Helsingør Leksikon - Brugerbidrag [da]

Dale Vandmølle

2009-08-31T08:38:16Z

Kresten Tommerup:

Af ældre kort fremgår det, at der oprindelig har ligget en mindre vandmølle ved den tidligere vandrige Gurre Å umiddelbart nord for Dale Bro (hvor Gurre Å krydser Esrumvejen). Åen bar på denne strækning nord for Langesø tidligere navnet Mølleå og vandet i åen var ligeledes grundlaget for mølledriften i det nordligere Havreholm. Der kendes i øvrigt intet til selve vandmøllen i Dale (den er således ikke nævnt i markbøgerne fra 1681 og må derfor vurderes som nedlagt allerede på dette tidspunkt). De ældste matrikelkort fra 1800-tallets begyndelse viser dog ganske tydeligt udstrækningen af den tilhørende mølledam (siden matrikuleret som nr. 27 under Plejelt), som strakte sig såvel nord som syd for den nuværende Dale Bro - med den vigtige Esrumvej ført via en broforbindelse tværs over dammens smalleste sted. På grundlag af kortene kan selve møllens placering i landskabet tæt op mod ejerlavsgrænsen til Bistrup også fastslås med ganske stor sikkerhed. Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at møllen her har ligget uden nogen direkte tilknytning til anden bebyggelse - midt i det store overdrev, der blev brugt af de omkringliggende landsbyer Bistrup, Bøtterup og Plejelt.

[[Kategori: Møller]]

Dale Vandmølle

2009-08-28T07:20:50Z

Kresten Tommerup: Siden blev oprettet: Af ældre kort fremgår det, at der oprindelig har ligget en mindre vandmølle ved den tidligere vandrige Gurre Å umiddelbart nord for Dale Bro (hvor Gurre Å krydser Esrumveje...

Af ældre kort fremgår det, at der oprindelig har ligget en mindre vandmølle ved den tidligere vandrige Gurre Å umiddelbart nord for Dale Bro (hvor Gurre Å krydser Esrumvejen). Åen bar på denne strækning nord for Langesø tidligere navnet Mølleå og vandet i åen var ligeledes grundlaget for mølledriften i det nordligere Havreholm. Der kendes i øvrigt intet til selve vandmøllen i Dale, men de ældre kort viser ganske tydeligt udstrækningen af den tilhørende mølledam, som strakte sig såvel nord som syd for den nuværende Dale Bro. På grundlag af kortene kan selve møllens placering i landskabet også fastslås med ganske stor sikkerhed. Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at møllen her har ligget uden nogen direkte tilknytning til anden bebyggelse - midt i det store overdrev, der blev brugt af de omkringliggende landsbyer Bistrup, Bøtterup og Plejelt.

[[Kategori: Møller]]

Meulenborg Mølle

2009-08-28T07:07:47Z

Kresten Tommerup:

[[Billede: Meulenborg-Mølle.gif | 250px | right | thumb | Meulenborgs stubmølle, fotograferet omkring 1950]]

Ejendommen [[Meulenborg Park | Meulenborg]] havde oprindelig også en vandmølle på sit areal, men den vindmølle som blev opført i 1904 havde ingen sammenhæng med denne. Den stubmølle, der blev opsat, var genbrug. Den stammede nemlig fra den lille by Lundforlund på Slagelse-kanten. Fra omkring 1950 blev møllen ikke længere brugt og i 1964 forærede Meulenborgs ejer, Carl Johan Carøe, møllen til Nationalmuseet, der ville lade den genopstille i Lundforlund. Det skete dog aldrig - i dag ligger '''Meulenborg Mølle''' pakket sammen i Nationalmuseets magasiner.

Meulenborgs vandmølle kendes kun fra ældre kort, hvor den er vist beliggende på sydsiden af den lille bæk, der stadig løber gennem Meulenborg-arealerne, på den sidste strækning ned mod Øresund gennem en dybt nedskåret kløft, ved hvis begyndelse den lille vandmølle lå. Af kortene fremgår det, at vandmøllen derudover havde vandrettigheder fra den lille sø Stærredam på grænsen mellem Borupgaard og Helsingør Overdrev (en del af Skellebæk-løbet). Endnu fornemmer man tydeligt i sydsiden af Meulenborg-skoven den oprindelige mølledams udstrækning.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=vindm%F8llerne+i+tik%F8b+kommune&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Vindmøllerne i Tikøb Kommune (Helsingør Kommunes Museers Årbog 2006)]

[[Kategori: Møller]]

Lappestenen

2008-09-29T21:20:55Z

Kresten Tommerup:

'''Lappestenen''' var navnet på en stor stenblok, en såkaldt vandreblok, bragt til området med isen under istiden nordfra og efterladt i strandkanten lidt nord for Helsingør. Herfra blev stenen med møje og besvær allerede i Frederik IIs tid bragt til [[Kronborg]], hvor den gennem adskillige år havde sin plads udenfor borgens sydlige fæstningsværker, således som det også fremgår af flere ældre Kronborg-illustrationer. Der hersker imidlertid en del usikkerhed om, hvorvidt der oprindelig var mere end en enkelt Lappesten, idet der på senere kort - optegnet længe efter flytningen af den store sten til Kronborg-området - stadig er markeret et par store "Lappesten" i strandkanten.

[[Kategori:Geologi]]
[[Kategori:Sagn og myter]]

Flynderborg

2008-09-29T21:12:34Z

Kresten Tommerup:

[[Billede:Borrevold.jpg|right|thumb|250px|Udsigten over Helsingør er set fra resterne af Flynderborgs anlæg - et bakkedrag som man kaldte Borrevold. Maleri fra 1873 af Chr. Berthelsen]]'''Flynderborg''' er den ældste kendte befæstning i Helsingør, et tidligt middelalderligt borganlæg formentlig af dobbeltmotte-typen beliggende umiddelbart syd for middelalderbyen, på toppen af det højdedrag, der i dag gennemskæres henholdsvis af Flynderborgvej og Kystbanen.

Selve navnet Flynderborg har vi kun oplyst fra en langt senere tid, og det er derfor uvist, om navnet er oprindeligt, men der er utvivlsomt tale om det samme fæstningsanlæg, som i flere ældre hanseatiske kilder benævnes "Helsingør Hus" (jvf. Koldinghus m.fl.). På adskillige ældre kort og i tingbøger m.v. er det da forlængst nedbrudte fæstningsværk oftest benævnt [[Borrevold]] (Borgvold) - et navn, der også er brugt andre steder i landet som betegnelse for et gammelt borganlæg, som nok forlængst var sløjfet, men endnu ikke helt forsvundet ud af folks bevidsthed.

Senere har den markante, kunstigt forhøjede borgbanke også haft betegnelsen "Valdemarsbakken". Fra 1800-tallets slutning eksisterer enkelte fotografier, der viser den kullede borgbanke stort set intakt, ligesom denne gengives tydeligt på flere ældre kort. Heraf fremgår også, at et par oprindelige smådamme - Borrevolds-dammene - har indgået som støtteelementer i det samlede befæstningsanlæg, som har været af en ikke helt ubetydelig størrelse.

Flynderborgs historie afsluttes senest i starten af 1400-tallet, da [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern] besluttede at opføre sin nye fæstning "[[Krogen]]" på den yderste spids af den krumodde, som længere nordpå strakte sig ud i Øresund fra den gamle kystskrænt. Flynderborgs betydning var dog allerede forinden aftaget kraftigt - simpelthen fordi borganlægget var blevet forældet efter skydevåbnenes fremkomst. Vi har oplysninger om, at borgen blev indtaget og efter alt at dømme afbrændt/nedbrudt af lybske tropper 1368/69. Om Flynderborg genopstod herefter, vides ganske enkelt ikke. Eventulle tilbageværende bygningsmaterialer på stedet kan også være genbrugt ved opførelsen af Erik af Pommerns nye fæstning "Krogen".

Ved anlæggelsen af Kystbanen i slutningen af 1800-tallet blev jernbanen ført tværs igennem Flynderborg-banken - og der blev samtidig ved Nationalmuseets mellemkomst gennemført enkelte opmålinger og undersøgelser af den gamle borgbanke. Disse gav dog kun få oplysninger om det gamle borganlæg, og ved gennemføringen af jernbaneanlægget er de fleste tilbageværende spor af det gamle fæstningsværk sandsynligvis gået til. På stedet er der siden foretaget mindre udgravninger, bl.a. af Roar Skovmand 1937. Disse undersøgelser har tilsammen afsløret, at Flynderborg har bestået af to borgbanker - en større halvmåneformet forborg, som delvis omkransede den mindre, centrale borgbanke i syd og vest og var adskilt fra denne ved en dyb grav, der er stort set identisk med dele af den nuværende Sdr. Strandvej og Flynderborgvej. På centralbanken har der formentlig stået et forsvarstårn med direkte udsyn over Øresund og forstranden nedenfor borgen. Centraltårnet skal måske opfattes som et sidestykke til det oprindelige middelalderlige "Kärnan" i Helsingborg.

"Flynderborg" kan som befæstning kun dateres med en stor grad af usikkerhed, men anlægget skal formentlig ses som en del af de mange forsvarsanlæg, der blev opført til beskyttelse af de vigtigste overfartssteder rundt omkring i landet i Valdemarstiden (1200-tallet). Oprindelig har borgbanken formentlig båret et forsvarstårn opført i træ og med omgivende palisade-anlæg, senere formodentlig udvidet og udbygget med regulære stenbygninger og -mure, hvoraf der ved de gennemførte udgravninger er fundet en del rester af brolægninger og fundamentsrester, bl.a. i haven til "Villa Flynderborg" samt omkring statsbanernes gamle vandtårn umiddelbart nord for Flynderborgvej, som skjuler de sidste tilbageværende rester af den oprindelige centrale borgbanke.

===Litteratur===
Vilh. la Cour: Flynderborg (Fra Frederiksborg Amt. 1952. S. 3-24)

[[Kategori:Slotte og borge]]

Strandhaven

2008-09-29T20:59:44Z

Kresten Tommerup:

[[Billede:strandhaven.jpg|thumb|right|Strandhaven]]'''Strandhaven''' er en privat sidevej til Gl. Strandvej i Espergærde, lidt syd for [[Tibberup Mølle]]. Den omfatter 19 huse med tilhørende fællesareal bestående af et rekreativt område mod vest og en strandgrund ned til Øresund. Bebyggelsen blev etableret i 1973 med Bikubens Boligfond som bygherre på en grund, hvor der tidligere bl.a. lå en stor sommervilla med en meget stor og smukt anlagt have. En del af den gamle beplantning er bevaret. Husene er tegnet af arkitekterne m.a.a. Ammentorp & Haubroe. De grønne arealer omkring husene blev anlagt efter en beplantningsplan udarbejdet af havearkitekt Eywin Langkilde.

===Eksterne links===
[http://www.strandhaven3060.dk Strandhaven]

[[Kategori:Gader og veje]]

Horneby Sand

2008-09-10T22:43:20Z

Kresten Tommerup:

'''Horneby Sand''' er en plantage nordvest for [[Hornbæk]]. Sandflugten langs Nordsjællands nordkyst tager for alvor fart i det 15. århundrede og fører til dækning af betydelige landbrugs- og overdrevsarealer med sand. Mellem Villingebæk og Hornbæk fiskerleje strækker de delvis tilsandede arealer sig indtil 1 km fra kysten. Ved enevældens ophør i 1849 overgår Horneby sandflugt fra Kronen til Den danske stat. I henhold til ministeriets resolution af 4. januar 1864 bliver der samme år afgivet 81 ha (heraf 71 ha i Tikøb Sogn) til forstvæsenet, som henlægges under det daværende 1. Kronborgske Skovriderdistrikt. Navnet blev Horneby Sand.
Formålet med skovvæsenets overtagelse var at dæmpe sandflugten og derved skabe værn for de syd for strandvejen liggende landbrugsarealer og for Hornbæk By. En allerede påbegyndt skovfyrplantning ved arealets sydside suppleres ved tilplantning med rødgran, skovfyr, østrigsk fyr, weymouthfyr, bjergfyr og birk. Selvsået eg indfinder sig efterhånden. Plantageanlægget er fuldført omkring år 1900.
Ved auktion den 17. september 1885 udstykkes den nordøstlige del af plantagens og sælges.I den vestlige del af plantagen, mellem [[6. Tangvej]] og kommunegrænsen udstykkes i perioden 1908-1917 9 parceller, der sælges til sommerhusbeboelse.

==Fortidsminder==
I hele Horneby Sand-området findes i dag 9 oldtidshøje fra bronzealderen - beliggende i to grupper på hver sin side af kommunegrænsen. Den vestligste gruppe var tidligere kendt som "Syvhøje", men grundet sløjfning af et par af højene nu bedre kendt under betegnelsen [[Femhøje ved Horneby|"Femhøje"]]. Øst for kommunegrænsen ligger der en høj på den privatejede parcel Nordre Strandvej 492, yderligere en i bøgebevoksningen umiddelbart øst for 6. Tangvej og to-tre længere mod øst ved kystbrinken i en 90-årig bevoksning af østrigsk fyr.

====Litteratur====
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=bergsten&field2=titel&term2=skovene+omkring+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør. Helsingør 1999]

[[Kategori:Skove]]

Horneby Sand

2008-09-10T22:39:35Z

Kresten Tommerup:

'''Horneby Sand''' er en plantage nordvest for [[Hornbæk]]. Sandflugten langs Nordsjællands nordkyst tager for alvor fart i det 15. århundrede og fører til dækning af betydelige landbrugs- og overdrevsarealer med sand. Mellem Villingebæk og Hornbæk fiskerleje strækker de delvis tilsandede arealer sig indtil 1 km fra kysten. Ved enevældens ophør i 1849 overgår Horneby sandflugt fra Kronen til Den danske stat. I henhold til ministeriets resolution af 4. januar 1864 bliver der samme år afgivet 81 ha (heraf 71 ha i Tikøb Sogn) til forstvæsenet, som henlægges under det daværende 1. Kronborgske Skovriderdistrikt. Navnet blev Horneby Sand.
Formålet med skovvæsenets overtagelse var at dæmpe sandflugten og derved skabe værn for de syd for strandvejen liggende landbrugsarealer og for Hornbæk By. En allerede påbegyndt skovfyrplantning ved arealets sydside suppleres ved tilplantning med rødgran, skovfyr, østrigsk fyr, weymouthfyr, bjergfyr og birk. Selvsået eg indfinder sig efterhånden. Plantageanlægget er fuldført omkring år 1900.
Ved auktion den 17. september 1885 udstykkes den nordøstlige del af plantagens og sælges.I den vestlige del af plantagen, mellem [[6. Tangvej]] og kommunegrænsen udstykkes i perioden 1908-1917 9 parceller, der sælges til sommerhusbeboelse.

==Fortidsminder==
I hele Horneby Sand-området findes i dag 9 oldtidshøje fra bronzealderen - beliggende i to grupper på hver sin side af kommunegrænsen. Den vestligste gruppe var tidligere kendt som "Syvhøje", men grundet sløjfning af et par af højene nu kendt under betegnelsen "Femhøje". Øst for kommunegrænsen ligger der en høj på den privatejede parcel Nordre Strandvej 492, yderligere en i bøgebevoksningen umiddelbart øst for 6. Tangvej og to-tre længere mod øst ved kystbrinken i en 90-årig bevoksning af østrigsk fyr.

====Litteratur====
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=bergsten&field2=titel&term2=skovene+omkring+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør. Helsingør 1999]

[[Kategori:Skove]]

Femhøje ved Horneby

2008-09-10T22:34:56Z

Kresten Tommerup:

'''Femhøje''' er en samling oldtidshøje i [[Horneby Sand]] mellem 7. og 8. Tangvej, umiddelbart vest for kommunegrænsen. I dag er der kun 4 høje tilbage, 15-19 m i diameter og 2-2,5 m høje. Den østligste høj nærmest Strandvejen blev sløjfet efter 1942 i forbindelse med et vejarbejde. Oprindelig var der 7 høje mellem Krogvej og 8. Tangvej, hvorfor lokaliteten i midten af 1800-tallet havde navnet '''"Syvhøje"''' .

Udover denne højgruppe findes der endnu en højgruppe i Horneby Sand-området lige indenfor kommunegrænsen, nord for Strandvejen. Den ene høj ligger på den privatejede parcel Ndr. Strandvej 492, yderligere en høj ligger umiddelbart øst for 6. Tangvej og 2-3 høje mere ved kystbrinken lidt øst herfor, midt i en bevoksning af østrigsk fyr.

Ingen af højene er blevet grundigt undersøgt, men alle menes at stamme fra broncealderen.

====Litteratur====
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=madsen&field2=titel&term2=nordkysten&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup. København 2003]

[[Kategori:Fortidsminder|Horneby Sand-dysser]]

Dysserne i Risby Vang

2008-08-25T10:23:13Z

Kresten Tommerup:

I den lille skov '''[[Risby Hegn | Risby Vang]]''' (opr. tilliggende til en mindre landsby af samme navn – mellem Klosterris Hegn og Horserød Hegn) ligger der i skovens nordlige ende kun få hundrede meter fra Hornbækvej hele tre fornemme storstensgrave. Den ene er en større og ganske velbevaret langdysse tæt op mod skovvejen med rester af et enkelt gravkammer. To tæt ved liggende rundhøje er formentlig begge jættestuer, den ene oprindelig med et enkelt kammer, den anden oprindelig med to adskilte kamre. Alle tre anlæg har en alder på ca. 5000 år, langdyssen 3-400 år ældre end de to jættestuer.

Sydligst i skoven, tæt op til vejen langs med skovdiget, ligger endvidere resterne af en langdysse med 18 væltede randsten og rester af et enkelt gravkammer samt yderligere tæt øst herfor rester af en rundhøj. Den ene af de væltede randsten mod nordvest på 155 x 110 cm. omkring langdyssen er formentlig i broncealderen blevet forsynet med 34 indhuggede skålgruber, ligesom stenen i den ene kant har et tydeligt glatslebet område. Eksistensen af disse mange skåltegn blev først opdaget for ganske få år siden.

===Eksterne links===
[http://www.skovognatur.dk/Udgivelser/Foldere/Stengrave.htm Stengrave omkring Helsingør. Pjece udg. af Helsingør Kommune/Skov- og Naturstyrelsen.]

[[Kategori:Fortidsminder|Risby Vang - dysser]]

Kystskrænterne langs Øresund

2008-06-19T11:55:25Z

Kresten Tommerup: Siden blev oprettet: Langs hele Øresundskysten både syd og nord for Helsingør by ses i dag de meget markante kystskrænter, som afslører stenalderhavets oprindelige højde på 5-7 meter over den...

Langs hele Øresundskysten både syd og nord for Helsingør by ses i dag de meget markante kystskrænter, som afslører stenalderhavets oprindelige højde på 5-7 meter over den nuværende vandstand. Foran kystskrænterne ligger næsten overalt en bred stribe af marint forland, som er dannet i takt med landhævningen gennem de seneste 5-6.000 år. Også i selve Helsingør by fornemmes kystskrænten tydeligt, hvor den afgrænser Erik af Pommerns middelalderby, der blev placeret for foden af skrænten på det marine forland. Flere steder er kystskrænten gennembrudt af V-formede erosionsdale, hvor vandløbene finder deres vej ud til Øresund, respektive af større vådområder, hvor stenalderhavet oprindelig har dannet større vige ind i landet, tydeligst f.eks. ved engen bag [[Egebæksvang Kirke]], hvor en oprindelig vig strakte sig helt ind til Kystbanens nuværende forløb.

[[Kategori:Geologi]]

Kategori:Geologi

2008-06-19T11:39:15Z

Kresten Tommerup: Siden blev oprettet: Helsingør-egnen rummer ganske mange større og mindre seværdigheder af geologisk karakter, som er med til at fortælle egnens historie. Geologien har i høj grad været medbes...

Helsingør-egnen rummer ganske mange større og mindre seværdigheder af geologisk karakter, som er med til at fortælle egnens historie. Geologien har i høj grad været medbestemmende for områdets bosætning og udnyttelse fra de ældste tider.

Mørdrup

2008-06-09T10:42:15Z

Kresten Tommerup:

Mørdrup var med sine 9-10 gårde, 2-3 husmandssteder og et mindre antal jordløse gadehuse fra gammel tid langt den største landsby på Sydkysten, og befolkningsmæssigt stod den fuldt på højde med kirkebyen Tikøb. Landsbyen omtales første gang i 1466, hvor den benævntes Myrdrup og omtales i 1497 som Myrthorp. Navnet betyder udflytterbebyggelsen ved mosen. Landsbyen bestod i 1681 af 9 gårde og 4 huse; inddelt i 3 vange (Bybjerg Vang, Mellemvang og Strandvang). Udskiftet omkring 1791, hvor 3 af landsbyens 9 gårde flyttede ud. Mørdrups oprindelige gårde er [[Ærtebjerggaard]], [[Bybjerggaard]], [[Højagergaard]] (senere [[Søbækgaard, Mørdrup|Søbækgaard]]), [[Kjærsgaard]], [[Toftegaard]] samt udflyttergårdene [[Rolighed, Mørdrup|Rolighed]], [[Grødemosegaard]] og [[Lerbjerggaard]]. Desuden indlemmedes den tidligere enestegård, [[Busserupgaard]], samt [[Søbæk Mølle]] (Søbækhuset) samtidig i Mørdrups ejerlav ved matrikuleringen i starten af 1800-tallet. Markbogen 1681 omtaler en lokalitet i Mellemvangen som Gammelbye Agre, hvilket kan antyde, at landsbyen måske har rødder, der rækker væsentligt længere tilbage end middelalderens traditionelle torpbebyggelser.

[[Billede:Mørdrupvej-ca-1960.jpg | right | thumb | Mørdrup Gade som den tog sig ud omkring 1960 udfor Hovvej med Toftegaard til venstre og Dampmøllen til højre]]

Landsbyen var oprindeligt krongods og har i modsætning til så mange andre af egnens landsbyer aldrig hørt under Esrum Kloster. Mørdrup hørte fra 1672 under [http://www.da.wikipedia.org/wiki/Krogerup Krogerup Gods] ved Humlebæk, og det sidste arvefæsteskøde udstedtes af godsejeren på Krogerup så sent som i 1882. Samtlige landsbyens gårde overgik dog til selveje allerede omkring 1805. Et minde fra dengang findes i form af en sten i en af Damgaardens bygninger. Det er en mindesten over forvalter af Krogerup gods, [[Jens Rostgaard]], dateret 1691, samme år som han blev amtsforvalter i Kronborg Amt. [[Damgaarden]] var oprindelig et husmandssted, der i sidste halvdel af 1800-tallet udvidedes til ejendom i gårdstørrelse.

Mørdrup er præget af anlægget af Kongevejen mellem Helsingør og Hørsholm/Hillerød i slutningen af det 18. århundrede, og efter 1864 af Den Nordsjællandske Jernbane, der dog først i 1934 anlagde [[Mørdrup Trinbræt]]. Mørdrup fik sammen med Tibberup en skole drevet af Krogerup Gods i 1751 - fra 1794 med lokaler i ejendommen »Godthaab« ved Hovvej. Mørdrup havde en vindmølle, der stod på bakketoppen ved Mørdrupvej i landsbyens østlige ende. En mindre vindmølle, [[Bybjerg Mølle]] fandtes ved Bybjerggaard. Den brændte omkring 1940. I begyndelsen af det 20. århundrede præges Mørdrups udvikling af de aktiviteter, godsejer [[Gunnar Aage Hagemann]], omkring 1916 sætter i gang i området ved [[Søbækgaard]], og ikke mindst af nabobyen Espergærdes rivende udvikling som attraktivt landliggersted. Der opstod sideløbende hermed en del andelsaktiviteter i landsbyen (forsamlingshus 1893 ([[Mørdrupvej 129]]), andelsvandværk samt en privatdrevet skole - [[Mørdrup Friskole]]). Omkring 1950 oprettedes ligeledes på andelsbasis det stadig eksisterende frysehus ved Hovvej. I dag betragter mange Mørdrup som en del af [[Espergærde]], men stadig fornemmes den oprindelige landsby med gadekær langs den nordvestlige ende af Mørdrupvej.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=mosebyen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kresten Tommerup: Mosebyen. Registrant for Mørdrup landsby, 1986]

[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=sydkysten+gennem+100+%E5r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Sydkysten gennem 100 år, 2004]

[[Kategori:Landsbyer]]

Mørdrup

2008-06-09T10:40:51Z

Kresten Tommerup:

Mørdrup var med sine 9-10 gårde, 2-3 husmandssteder og et mindre antal jordløse gadehuse fra gammel tid den største landsby på Sydkysten, og befolkningsmæssigt stod den fuldt på højde med kirkebyen Tikøb. Landsbyen omtales første gang i 1466, hvor den benævntes Myrdrup og omtales i 1497 som Myrthorp. Navnet betyder udflytterbebyggelsen ved mosen. Landsbyen bestod i 1681 af 9 gårde og 4 huse; inddelt i 3 vange (Bybjerg Vang, Mellemvang og Strandvang). Udskiftet omkring 1791, hvor 3 af landsbyens 9 gårde flyttede ud. Mørdrups oprindelige gårde er [[Ærtebjerggaard]], [[Bybjerggaard]], [[Højagergaard]] (senere [[Søbækgaard, Mørdrup|Søbækgaard]]), [[Kjærsgaard]], [[Toftegaard]] samt udflyttergårdene [[Rolighed, Mørdrup|Rolighed]], [[Grødemosegaard]] og [[Lerbjerggaard]]. Desuden indlemmedes den tidligere enestegård, [[Busserupgaard]], samt [[Søbæk Mølle]] (Søbækhuset) samtidig i Mørdrups ejerlav ved matrikuleringen i starten af 1800-tallet. Markbogen 1681 omtaler en lokalitet i Mellemvangen som Gammelbye Agre, hvilket kan antyde, at landsbyen har rødder, der rækker væsentligt længere tilbage end middelalderens traditionelle torpbebyggelser.

[[Billede:Mørdrupvej-ca-1960.jpg | right | thumb | Mørdrup Gade som den tog sig ud omkring 1960 udfor Hovvej med Toftegaard til venstre og Dampmøllen til højre]]

Landsbyen var oprindeligt krongods og har i modsætning til så mange andre af egnens landsbyer aldrig hørt under Esrum Kloster. Mørdrup hørte fra 1672 under [http://www.da.wikipedia.org/wiki/Krogerup Krogerup Gods] ved Humlebæk, og det sidste arvefæsteskøde udstedtes af godsejeren på Krogerup så sent som i 1882. Samtlige landsbyens gårde overgik dog til selveje allerede omkring 1805. Et minde fra dengang findes i form af en sten i en af Damgaardens bygninger. Det er en mindesten over forvalter af Krogerup gods, [[Jens Rostgaard]], dateret 1691, samme år som han blev amtsforvalter i Kronborg Amt. [[Damgaarden]] var oprindelig et husmandssted, der i sidste halvdel af 1800-tallet udvidedes til ejendom i gårdstørrelse.

Mørdrup er præget af anlægget af Kongevejen mellem Helsingør og Hørsholm/Hillerød i slutningen af det 18. århundrede, og efter 1864 af Den Nordsjællandske Jernbane, der dog først i 1934 anlagde [[Mørdrup Trinbræt]]. Mørdrup fik sammen med Tibberup en skole drevet af Krogerup Gods i 1751 - fra 1794 med lokaler i ejendommen »Godthaab« ved Hovvej. Mørdrup havde en vindmølle, der stod på bakketoppen ved Mørdrupvej i landsbyens østlige ende. En mindre vindmølle, [[Bybjerg Mølle]] fandtes ved Bybjerggaard. Den brændte omkring 1940. I begyndelsen af det 20. århundrede præges Mørdrups udvikling af de aktiviteter, godsejer [[Gunnar Aage Hagemann]], omkring 1916 sætter i gang i området ved [[Søbækgaard]], og ikke mindst af nabobyen Espergærdes rivende udvikling som attraktivt landliggersted. Der opstod sideløbende hermed en del andelsaktiviteter i landsbyen (forsamlingshus 1893 ([[Mørdrupvej 129]]), andelsvandværk samt en privatdrevet skole - [[Mørdrup Friskole]]). Omkring 1950 oprettedes ligeledes på andelsbasis det stadig eksisterende frysehus ved Hovvej. I dag betragter mange Mørdrup som en del af [[Espergærde]], men stadig fornemmes den oprindelige landsby med gadekær langs den nordvestlige ende af Mørdrupvej.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=mosebyen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kresten Tommerup: Mosebyen. Registrant for Mørdrup landsby, 1986]

[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=sydkysten+gennem+100+%E5r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Sydkysten gennem 100 år, 2004]

[[Kategori:Landsbyer]]

Søbækgaard, Mørdrup

2008-06-09T10:32:12Z

Kresten Tommerup: /* Litteratur */

Den gård i [[Mørdrup]], der blev kendt under navnet '''Søbækgaard''', lå oprindelig i selve Mørdrup Landsby og havde da navnet '''[[Højagergaard]]'''. Gården var en af de oprindelige gårde i Mørdrup og havde oprindeligt hørt til [[Krogerup Gods]]. I 1806 solgtes ejendommen til selveje. I 1910 da gården ejedes af Peter Fr. Mortensen brændte gården. Mortensen ønskede ikke at genopbygge gården på samme sted, men flyttede den ud af landsbyen og placerede den længere mod øst ved den daværende Mørdrupvej (nuv. Fredensvej).

[[Billede:Søbækgaard-Avlsgaard.jpg|right|thumb|Søbækgaard som den så ud omkring 1923. Ved indkørslen skimtes daværende bestyrer Harding Rieffesthal. Vejen i forgrunden er den nuværende Fredensvej.]]

Da [[Gunnar Aage Hagemann]] i 1916-17 opkøbte ejendommen sammen med andre jorder i Mørdrup-området, lod han avlsgården ombygge ved arkitekt Sven Risom, og samme arkitekt fik til opgave at opføre en helt ny hovedbygning til gården. Det blev ikke blot et almindelige stuehus, men et helt palæ - den ejendom, som endnu i dag kendes som Søbækgaard. Det var således G.A. Hagemann, der omdøbte gården til Søbækgaard - ved en tinglysning, der fremover hæftede dette nye lokalnavn til de jorder, Hagemann havde købt op. Navnet er siden blevet benyttet en del bl.a. i forbindelse med byggeriet af Den hvide By, som ligger på gårdens tidligere jorder. På den modsatte side af nuv. Mørdrupvej opkøbte Hagemann også et ældre husmandssted, "Mariehøj" på [[Mørdrupvej 74]], som han lod ombygge til portner- og chaufførbolig.

Familien Hagemann kom dog ikke til at benytte palæet som bolig i større omfang. Familien bosatte sig i Skåne, men ejede fortsat både palæ og avlsgård. Sidstnævnte blev drevet af forskellige bestyrere, medens palæet blev udlejet. I 1930'erne ændredes navnet til '''Belvedere''', idet huset anvendtes som herregårdspensionat.

[[Billede:Søbækgaard-1950'erne.jpg|250px|left|thumb|Søbækgaards hovedbygning blev bygget i 1916-17 af arkitekt Sven Risom. Foto: 1950'erne.]]

Københavns Kommune overtog huset i 1943 og indrettede det herefter til institution for unge piger. Fra den tid blev stedet kendt som "Pigehjemmet" - en betegnelse, som kun var aktuel frem til 1956, da institutionen blev ændret til Husholdningsskole. Under ledelse af skolens leder gennem mange år, Else Holgersen moderniseredes skolens drift og i 1979 blev skolen ændret til en kombineret familie- og ungdomsinstitution. 10 år senere lukkede institutionen og derpå stod huset tomt frem i flere år inden det blev indrettet il boliger.

Avlsgården, som havde adresse på Fredensvej var på det tidspunkt allerede blevet revet ned. Det skete i 1986, hvorefter arealet blev bebygget med ældreboliger.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=mosebyen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kresten Tommerup: Mosebyen, 1986]

Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004

Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007)

[[Kategori: Gårde]]

Søbækgaard, Mørdrup

2008-06-09T10:31:08Z

Kresten Tommerup:

Den gård i [[Mørdrup]], der blev kendt under navnet '''Søbækgaard''', lå oprindelig i selve Mørdrup Landsby og havde da navnet '''[[Højagergaard]]'''. Gården var en af de oprindelige gårde i Mørdrup og havde oprindeligt hørt til [[Krogerup Gods]]. I 1806 solgtes ejendommen til selveje. I 1910 da gården ejedes af Peter Fr. Mortensen brændte gården. Mortensen ønskede ikke at genopbygge gården på samme sted, men flyttede den ud af landsbyen og placerede den længere mod øst ved den daværende Mørdrupvej (nuv. Fredensvej).

[[Billede:Søbækgaard-Avlsgaard.jpg|right|thumb|Søbækgaard som den så ud omkring 1923. Ved indkørslen skimtes daværende bestyrer Harding Rieffesthal. Vejen i forgrunden er den nuværende Fredensvej.]]

Da [[Gunnar Aage Hagemann]] i 1916-17 opkøbte ejendommen sammen med andre jorder i Mørdrup-området, lod han avlsgården ombygge ved arkitekt Sven Risom, og samme arkitekt fik til opgave at opføre en helt ny hovedbygning til gården. Det blev ikke blot et almindelige stuehus, men et helt palæ - den ejendom, som endnu i dag kendes som Søbækgaard. Det var således G.A. Hagemann, der omdøbte gården til Søbækgaard - ved en tinglysning, der fremover hæftede dette nye lokalnavn til de jorder, Hagemann havde købt op. Navnet er siden blevet benyttet en del bl.a. i forbindelse med byggeriet af Den hvide By, som ligger på gårdens tidligere jorder. På den modsatte side af nuv. Mørdrupvej opkøbte Hagemann også et ældre husmandssted, "Mariehøj" på [[Mørdrupvej 74]], som han lod ombygge til portner- og chaufførbolig.

Familien Hagemann kom dog ikke til at benytte palæet som bolig i større omfang. Familien bosatte sig i Skåne, men ejede fortsat både palæ og avlsgård. Sidstnævnte blev drevet af forskellige bestyrere, medens palæet blev udlejet. I 1930'erne ændredes navnet til '''Belvedere''', idet huset anvendtes som herregårdspensionat.

[[Billede:Søbækgaard-1950'erne.jpg|250px|left|thumb|Søbækgaards hovedbygning blev bygget i 1916-17 af arkitekt Sven Risom. Foto: 1950'erne.]]

Københavns Kommune overtog huset i 1943 og indrettede det herefter til institution for unge piger. Fra den tid blev stedet kendt som "Pigehjemmet" - en betegnelse, som kun var aktuel frem til 1956, da institutionen blev ændret til Husholdningsskole. Under ledelse af skolens leder gennem mange år, Else Holgersen moderniseredes skolens drift og i 1979 blev skolen ændret til en kombineret familie- og ungdomsinstitution. 10 år senere lukkede institutionen og derpå stod huset tomt frem i flere år inden det blev indrettet il boliger.

Avlsgården, som havde adresse på Fredensvej var på det tidspunkt allerede blevet revet ned. Det skete i 1986, hvorefter arealet blev bebygget med ældreboliger.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=mosebyen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kresten Tommerup: Mosebyen, 1986]

Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004
Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog 2006)

Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007)

[[Kategori: Gårde]]

Mørdrup Friskole

2008-05-26T13:38:49Z

Kresten Tommerup:

'''Mørdrup Friskole''' eller Mørdrup Privatskole blev med tiden det officielle navn på den lille private skole, som blev startet som en beskeden "Poge- og Haandgjerningsskole" i [[Mørdrup]] i 1878 af den da kun 23-årige [[Betzy Svedstrup]], der godt nok ikke var læreruddannet, men havde fået mod på lærergerningen efter et højskoleophold på Askov. De første år holdt frk. Svedstrup til i et lokale i ejendommen "Alfa" ([[Mørdrupvej 125]]), som hendes far, smed Niels Ferdinand Svedstrup, stillede til rådighed. Herfra flyttede skolen til huset [[Mørdrupvej 139]], hvor Betzy Svedstrup lejede sig ind.

1890 havde skolen fået så godt fat lokalt, at Betzy Svedstrup kunne opføre eget hus med kombineret beboelse og undervisningslokaler på en grund bag det forsamlingshus, som nu også var ved at komme til i landsbyen ([[Mørdrupvej 129]]). Grunden til det lille skolehus blev stillet til rådighed af gårdejer [[Niels Jeppe Andersen]] på [[Ærtebjerggaard]]. Her fortsattes skoledriften helt frem til 1921, hvor Betzy Svedstrup trak sig tilbage. Af kommunekassen blev der ved den lejlighed bevilget hende en mindre, årlig pension som udtryk for sognerådets anerkendelse af hendes mangeårige indsats. Skolen videreførtes af Margrethe Knudsen og niecen Gudrun Svedstrup, der begge havde virket på skolen i nogle år, nu med hjemsted i den nærliggende forsamlingshusbygning.

Den lille privatskoles virksomhed er rimeligt godt belyst gennem tiden, dels gennem elevers egne fortællinger, dels gennem de indberetninger, som Betzy Svedstrup indsendte hvert år til sognerådet, der år for år gav et pænt tilskud til driften af skolen, efterhånden baseret på antallet af elever. Ved skolens start var der 21 indskrevne elever, men efterhånden steg antallet af børn, kulminerende omkring århundredskiftet med tre klasser, omfattende hele 50 elever. Der var nu også knyttet flere lærere til skolen, nemlig Betzy Svedstrups slægtninge Gudrun og Elisabeth Svedstrup, hvoraf den sidste var læreruddannet. Eleverne i skolen var fortrinsvis lokale, men der var dog også børn fra Borsholm, Tikøb og Horserød indskrevet i skolen.

Efter århundredskiftet begyndte elevtallet i privatskolen langsomt at falde, bl.a. som en konsekvens af det stadig bedre udbyggede offentlige skolevæsen. 1923 var der dog stadig 32 børn indskrevet, men i årene derefter var det fortrinsvis de stedlige gårdmænd, der fortsat lod deres børn frekventere dden lille privatskole, der ellers gennem årene i præsternes indberetninger havde fået så flotte skudsmål: "Mørdrup Privatskole står ved siden af de bedste kommuneskoler i pastoratet".

===Litteratur===
Kresten Tommerup: Mosebyen - Registrant for Mørdrup Landsby, 1986.

[[Kategori: Skoler]]

Mørdrup Friskole

2008-05-26T13:35:09Z

Kresten Tommerup:

'''Mørdrup Friskole''' eller Mørdrup Privatskole blev med tiden det officielle navn på den lille private skole, som blev startet som en beskeden "Poge- og Haandgjerningsskole" i [[Mørdrup]] i 1878 af den da kun 23-årige [[Betzy Svedstrup]], der godt nok ikke var læreruddannet, men havde fået mod på lærergerningen efter et højskoleophold på Askov. De første år holdt frk. Svedstrup til i et lokale i ejendommen "Alfa" ([[Mørdrupvej 125]]), som hendes far, smed Niels Ferdinand Svedstrup, stillede til rådighed. Herfra flyttede skolen til huset [[Mørdrupvej 139]], hvor Betzy Svedstrup lejede sig ind.

1890 havde skolen fået så godt fat lokalt, at Betzy Svedstrup kunne opføre eget hus med kombineret beboelse og undervisningslokaler på en grund bag det forsamlingshus, som nu også var kommet til ([[Mørdrupvej 129]]). Grunden blev stillet til rådighed af gårdejer [[Niels Jeppe Andersen]] på [[Ærtebjerggaard]]. Her fortsattes skoledriften helt frem til 1921, hvor Betzy Svedstrup trak sig tilbage. Af kommunekassen blev der ved den lejlighed bevilget hende en mindre, årlig pension som udtryk for sognerådets anerkendelse af hendes mangeårige indsats. Skolen videreførtes af Margrethe Knudsen og niecen Gudrun Svedstrup, der begge havde virket på skolen i nogle år, nu med hjemsted i den nærliggende forsamlingshusbygning.

Den lille privatskoles virksomhed er rimeligt godt belyst gennem tiden, dels gennem elevers egne fortællinger, dels gennem de indberetninger, som Betzy Svedstrup indsendte hvert år til sognerådet, der år for år gav et pænt tilskud til driften af skolen, efterhånden baseret på antallet af elever. Ved skolens start var der 21 indskrevne elever, men efterhånden steg antallet af børn, kulminerende omkring århundredskiftet med tre klasser, omfattende hele 50 elever. Der var nu også knyttet flere lærere til skolen, nemlig Betzy Svedstrups slægtninge Gudrun og Elisabeth Svedstrup, hvoraf den sidste var læreruddannet. Eleverne i skolen var fortrinsvis lokale, men der var dog også børn fra Borsholm, Tikøb og Horserød indskrevet i skolen.

Efter århundredskiftet begyndte elevtallet i privatskolen langsomt at falde, bl.a. som en konsekvens af det stadig bedre udbyggede offentlige skolevæsen. 1923 var der dog stadig 32 børn indskrevet, men i årene derefter var det fortrinsvis de stedlige gårdmænd, der fortsat lod deres børn frekventere dden lille privatskole, der ellers gennem årene i præsternes indberetninger havde fået så flotte skudsmål: "Mørdrup Privatskole står ved siden af de bedste kommuneskoler i pastoratet".

===Litteratur===
Kresten Tommerup: Mosebyen - Registrant for Mørdrup Landsby, 1986.

[[Kategori: Skoler]]

Mørdrupvej 127

2008-05-26T13:17:17Z

Kresten Tommerup:

Ejendommen '''Mørdrupvej 127''', Mørdrup, beliggende for enden af en lille markvej, er stedet, hvor den unge [[Betzy Svedstrup]] i 1890 fik mulighed for at oprette sin lille lokale privatskole, fra starten en mindre "Poge og Haandgjerningsskole", men siden efter en kraftig vækst kendt som [[Mørdrup Friskole]]. Betzy Svedstrup fik stillet grunden til rådighed til formålet af gårdejer [[Niels Jeppe Andersen]] på [[Ærtebjerggaard]] efter i nogle år at have drevet skole i lejede lokaler i naboejendommene. Huset blev indrettet med skolestuer i stueetagen og beboelse for Betzy Svedstrup på 1.salen. Fra midten af 1900-tallet har ejendommen fungeret som privat beboelse.

[[Kategori:Huse]]

Mørdrupvej 127

2008-05-26T13:13:46Z

Kresten Tommerup: Siden blev oprettet: Ejendommen '''Mørdrupvej 127''', beliggende for enden af en lille markvej, er stedet, hvor den unge Betzy Svedstrup i 1890 fik mulighed for at oprette sin lille lokale priv...

Ejendommen '''Mørdrupvej 127''', beliggende for enden af en lille markvej, er stedet, hvor den unge [[Betzy Svedstrup]] i 1890 fik mulighed for at oprette sin lille lokale privatskole, fra starten en mindre "Poge og Haandgjerningsskole", men siden efter en kraftig vækst kendt som [[Mørdrup Friskole]]. Betzy Svedstrup fik stillet grunden til rådighed til formålet af gårdejer [[Niels Jeppe Andersen]] på [[Ærtebjerggaard]].

[[Kategori:Huse]]

Niels Jeppe Andersen

2008-05-26T13:06:00Z

Kresten Tommerup:

'''Niels Jeppe Andersen''' (1862-1949) var født i Maale ved Kerteminde, men voksede op i Reerstrup ved Kvistgaard. Han gik i [[Nyrup Skole]], og kom efter skoletiden til at tjene på [[Nyrupgaard]]. Her gav proprietær Ernst Piper ham adgang til sin store bogsamling - og det stimulerede Niels Jeppe Andersens læselyst. Senere kom han på højskole. Han blev i 1889 gift med '''Inger Kirstine Larsen''' (1869-1930), som netop havde fået skøde på [[Ærtebjerggaard]] i Mørdrup - efter moderen.

[[Billede:N-J-Andersen.jpg|150px|right|thumb|Niels Jeppe Andersen fotograferet medens han var sognerådsmedlem]]

Niels Jeppe Andersen var en foregangsmand indenfor det lokale liv i området. Allerede i 1884 ved han medstifter af Skytteforeningen i Mørdrup. I 1890 overlod han et stykke jord, således at [[Betzy Svedstrup]] kunne opføre sin egen privatskole, [[Mørdrup Friskole]], nuværende [[Mørdrupvej 127]]. I 1893 forærede han yderligere et stykke jord til foreningen "Forsamlingshuset i Mørdrup", der i flere år forinden havde arbejdet på at oprette et forsamlingshus i landsbyen, den nuværende ejendom [[Mørdrupvej 129]]. Foreningen havde han selv været med til at danne - og han skulle også med tiden blive dens væsentligste "sponsor". Han sad også i bestyrelserne for hhv. Mørdrup Tyreholdsforening og Mørdrup Svineavlsforening fra deres stiftelse i hhv. 1896 og 1900. Han sad tillige i bestyrelserne for Frederiksborg Amts Landboforening og i Den Landøkonomiske Forening for Tikøb og Omliggende Sogne. Fra 1904 til 1909 var han medlem af Tikøb Sogneråd, hvor han repræsenterede partiet Venstre. I 1906 blev han valgt til vurderingsmand for Østifternes Land-Hypotekforening. Fra 1905 var han medlem af Egebæksvang Menighedsråd - senere blev han formand for samme. Også Grundejerforeningen for en Del af Tikøb Sogn sad han i bestyrelsen for. Niels Jeppe Andersen var medinitiativtager til dannelsen af Mørdrup Vandværk i 1906 - og naturligvis forærede han de to parceller som vandværket skulle ligge på. I 1906 blev N.J. Andersen udnævnt til "Landbrugskyndig Tillidsmand ved Akkordforhandlinger". Endelig var N.J. Andersen også medstifter af Frederiksborg Amts Historiske Samfund i 1907.

Gårdens drift var i et vist omfang overladt til en slægtning. Efter hustruens død solgte han i 1932 gården til sønnen Knud Andersen.

===Litteratur===
Kirsten Johansen: Niels Jeppe Andersen - dybt engageret i Mørdrups ve og vel (Helsingør Kommunes Museers Årbog 1998, 1999)

[[Kategori:Personer|Andersen, Niels Jeppe]]

Niels Jeppe Andersen

2008-05-26T13:05:11Z

Kresten Tommerup:

'''Niels Jeppe Andersen''' (1862-1949) var født i Maale ved Kerteminde, men voksede op i Reerstrup ved Kvistgaard. Han gik i [[Nyrup Skole]], og kom efter skoletiden til at tjene på [[Nyrupgaard]]. Her gav proprietær Ernst Piper ham adgang til sin store bogsamling - og det stimulerede Niels Jeppe Andersens læselyst. Senere kom han på højskole. Han blev i 1889 gift med '''Inger Kirstine Larsen''' (1869-1930), som netop havde fået skøde på [[Ærtebjerggaard]] i Mørdrup - efter moderen.

[[Billede:N-J-Andersen.jpg|150px|right|thumb|Niels Jeppe Andersen fotograferet medens han var sognerådsmedlem]]

Niels Jeppe Andersen var en foregangsmand indenfor det lokale liv i området. Allerede i 1884 ved han medstifter af Skytteforeningen i Mørdrup. I 1890 overlod han et stykke jord, således at [[Betzy Svedstrup]] kunne opføre sin egen privatskole, [[Mørdrup Friskole]]. I 1893 forærede han yderligere et stykke jord til foreningen "Forsamlingshuset i Mørdrup", der i flere år forinden havde arbejdet på at oprette et forsamlingshus i landsbyen, den nuværende ejendom [[Mørdrupvej 129]]. Foreningen havde han selv været med til at danne - og han skulle også med tiden blive dens væsentligste "sponsor". Han sad også i bestyrelserne for hhv. Mørdrup Tyreholdsforening og Mørdrup Svineavlsforening fra deres stiftelse i hhv. 1896 og 1900. Han sad tillige i bestyrelserne for Frederiksborg Amts Landboforening og i Den Landøkonomiske Forening for Tikøb og Omliggende Sogne. Fra 1904 til 1909 var han medlem af Tikøb Sogneråd, hvor han repræsenterede partiet Venstre. I 1906 blev han valgt til vurderingsmand for Østifternes Land-Hypotekforening. Fra 1905 var han medlem af Egebæksvang Menighedsråd - senere blev han formand for samme. Også Grundejerforeningen for en Del af Tikøb Sogn sad han i bestyrelsen for. Niels Jeppe Andersen var medinitiativtager til dannelsen af Mørdrup Vandværk i 1906 - og naturligvis forærede han de to parceller som vandværket skulle ligge på. I 1906 blev N.J. Andersen udnævnt til "Landbrugskyndig Tillidsmand ved Akkordforhandlinger". Endelig var N.J. Andersen også medstifter af Frederiksborg Amts Historiske Samfund i 1907.

Gårdens drift var i et vist omfang overladt til en slægtning. Efter hustruens død solgte han i 1932 gården til sønnen Knud Andersen.

===Litteratur===
Kirsten Johansen: Niels Jeppe Andersen - dybt engageret i Mørdrups ve og vel (Helsingør Kommunes Museers Årbog 1998, 1999)

[[Kategori:Personer|Andersen, Niels Jeppe]]

Niels Jeppe Andersen

2008-05-26T13:04:24Z

Kresten Tommerup:

'''Niels Jeppe Andersen''' (1862-1949) var født i Maale ved Kerteminde, men voksede op i Reerstrup ved Kvistgaard. Han gik i [[Nyrup Skole]], og kom efter skoletiden til at tjene på [[Nyrupgaard]]. Her gav proprietær Ernst Piper ham adgang til sin store bogsamling - og det stimulerede Niels Jeppe Andersens læselyst. Senere kom han på højskole. Han blev i 1889 gift med '''Inger Kirstine Larsen''' (1869-1930), som netop havde fået skøde på [[Ærtebjerggaard]] i Mørdrup - efter moderen.

[[Billede:N-J-Andersen.jpg|150px|right|thumb|Niels Jeppe Andersen fotograferet medens han var sognerådsmedlem]]

Niels Jeppe Andersen var en foregangsmand indenfor det lokale liv i området. Allerede i 1884 ved han medstifter af Skytteforeningen i Mørdrup. I 1890 overlod han et stykke jord, således at [[Betzy Svedstrup]] kunne opføre sin egen privatskole. I 1893 forærede han yderligere et stykke jord til foreningen "Forsamlingshuset i Mørdrup", der i flere år forinden havde arbejdet på at oprette et forsamlingshus i landsbyen, den nuværende ejendom [[Mørdrupvej 129]]. Foreningen havde han selv været med til at danne - og han skulle også med tiden blive dens væsentligste "sponsor". Han sad også i bestyrelserne for hhv. Mørdrup Tyreholdsforening og Mørdrup Svineavlsforening fra deres stiftelse i hhv. 1896 og 1900. Han sad tillige i bestyrelserne for Frederiksborg Amts Landboforening og i Den Landøkonomiske Forening for Tikøb og Omliggende Sogne. Fra 1904 til 1909 var han medlem af Tikøb Sogneråd, hvor han repræsenterede partiet Venstre. I 1906 blev han valgt til vurderingsmand for Østifternes Land-Hypotekforening. Fra 1905 var han medlem af Egebæksvang Menighedsråd - senere blev han formand for samme. Også Grundejerforeningen for en Del af Tikøb Sogn sad han i bestyrelsen for. Niels Jeppe Andersen var medinitiativtager til dannelsen af Mørdrup Vandværk i 1906 - og naturligvis forærede han de to parceller som vandværket skulle ligge på. I 1906 blev N.J. Andersen udnævnt til "Landbrugskyndig Tillidsmand ved Akkordforhandlinger". Endelig var N.J. Andersen også medstifter af Frederiksborg Amts Historiske Samfund i 1907.

Gårdens drift var i et vist omfang overladt til en slægtning. Efter hustruens død solgte han i 1932 gården til sønnen Knud Andersen.

===Litteratur===
Kirsten Johansen: Niels Jeppe Andersen - dybt engageret i Mørdrups ve og vel (Helsingør Kommunes Museers Årbog 1998, 1999)

[[Kategori:Personer|Andersen, Niels Jeppe]]

Mørdrupvej 129

2008-05-26T12:59:31Z

Kresten Tommerup:

Den lille ejendom på '''Mørdrupvej 129''' i Mørdrup - beliggende på en knap 600 kvm. stor grund direkte overfor [[Ærtebjerggaard]] - er i sin tid opført som forsamlingshus. Bag opførelsen stod foreningen "Forsamlingshuset i Mørdrup", bestående af en kreds af grundtvigiansk sindede beboere i landsbyen, der i midten af 1880'erne gik i gang med at søge et forsamlingshus etableret. 1885 gennemførtes således en skovfest i Egebæksvang til støtte for formålet, og der blev nedsat et udvalg bestående af gdr. Jørgen Petersen, Tibberup, fhv. højskoleforstander Niels R. Hansen, Nyrup, samt parcellist Kristian Nielsen, Mørdrup. Udvalget fik udarbejdet tegninger, overslag m.v., og ideen om et forsamlingshus blev modtaget velvilligt i lokalsamfundet, selvom der kom til at gå flere år, inden ideerne realiseredes. Medvirkende hertil var gårdejer [[Niels Jeppe Andersen]], der 1889 havde overtaget Ærtebjerggaard og som stillede grunden til rådighed til formålet og i øvrigt gennem mange år forblev en af de drivende kræfter i foreningen. 1893 blev grunden formelt tilskødet foreningen, der allerede da var i fuld gang med opførelsen af forsamlingshuset i røde sten med paptag (huset er siden blevet hvidmalet og taget udskiftet). År 1900 blev foreningen afløst som ejer af et nystiftet interessentskab med samme navn, formentlig som led i en økonomisk rekonstruktion. 1932 ophørte forsamlingshusdriften og ejendommen overgik herefter til private boligformål.

Gennem de mange år, huset fungerede som forsamlingshus, var det centrum for et levende lokalt kulturliv med foredrags- og oplæsningsaftener, gymnastik for såvel karle som piger, ligesom forsamlingshuset i de senere år var hjemsted for den af Betzy Svedstrup oprettede [[Mørdrup Friskole]], som tidligere havde haft hjemme i frk. Svedstrups privatbolig [[Mørdrupvej 127]]. Værd at nævne er det også, at [[Espergærde Brugsforening]]s stiftende møde fandt sted i forsamlingshuset i Mørdrup, bl.a. med forfatteren [[Martin Andersen Nexø]] som deltager.

===Litteratur===
Kresten Tommerup: Mosebyen - Registrant for Mørdrup Landsby. Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby, 1986.

Kjeld Damgaard: Sydkysten gennem 100 år (s. 64-65), 2004.

[[Kategori:Huse]]

Mørdrup Friskole

2008-05-25T13:51:34Z

Kresten Tommerup:

'''Mørdrup Friskole''' blev med tiden det officielle navn på den private skole, som blev startet som en beskeden "Poge- og Haandgjerningsskole" i [[Mørdrup]] i 1878 af den da kun 23-årige [[Betzy Svedstrup]], der godt nok ikke var læreruddannet, men havde fået mod på lærergerningen efter et højskoleophold på Askov. De første år holdt frk. Svedstrup til i et lokale i ejendommen "Alfa" ([[Mørdrupvej 125]]), som hendes far, smed Niels Ferdinand Svedstrup, stillede til rådighed. Herfra flyttede skolen til huset [[Mørdrupvej 139]], hvor Betzy Svedstrup lejede sig ind.

1890 havde skolen fået så godt fat lokalt, at Betzy Svedstrup kunne opføre eget hus med kombineret beboelse og undervisningslokaler på en grund bag det forsamlingshus, som nu også var kommet til ([[Mørdrupvej 129]]). Her fortsattes skoledriften frem til 1921, hvor Betzy Svedstrup trak sig tilbage. Af kommunekassen blev der ved den lejlighed bevilget hende en mindre, årlig pension som udtryk for sognerådets anerkendelse af hendes mangeårige indsats. Skolen videreførtes af Margrethe Knudsen og niecen Gudrun Svedstrup, der begge havde virket på skolen i nogle år, nu med hjemsted i forsamlingshusbygningen.

Den lille privatskoles virksomhed er rimeligt godt belyst gennem tiden, dels gennem elevers beretninger, dels gennem de indberetninger, Betzy Svedstrup indsendte hvert år til sognerådet, der år for år gav et pænt tilskud til skoledriften.

===Litteratur===
Kresten Tommerup: Mosebyen - Registrant for Mørdrup Landsby, 1986.

[[Kategori: Skoler]]

Mørdrup Friskole

2008-05-25T13:45:19Z

Kresten Tommerup: Siden blev oprettet: '''Mørdrup Friskole''' blev det officielle navn på den private skole, som blev startet som en beskeden "Poge- og Haandgjerningsskole" i Mørdrup i 1878 af den da kun 23-å...

'''Mørdrup Friskole''' blev det officielle navn på den private skole, som blev startet som en beskeden "Poge- og Haandgjerningsskole" i [[Mørdrup]] i 1878 af den da kun 23-årige [[Betzy Svedstrup]], der ikke var læreruddannet, men havde fået mod på lærergerningen efter et højskoleophold på Askov. De første år holdt frk. Svedstrup til i et lokale i ejendommen "Alfa" ([[Mørdrupvej 125]]), som hendes far, smed Niels Ferdinand Svedstrup, stillede til rådighed. Herfra flyttede skolen til huset [[Mørdrupvej 139]], hvor Betzy Svedstrup lejede sig ind.

1890 havde skolen fået så godt fat lokalt, at Betzy Svedstrup kunne opføre eget hus med kombineret beboelse og undervisningslokaler på en grund bag det forsamlingshus, som nu også var kommet til ([[Mørdrupvej 129]]). Her fortsattes skoledriften frem til 1921, hvor Betzy Svedstrup trak sig tilbage. Skolen videreførtes af Margrethe Knudsen og niecen Gudrun Svedstrup, der begge havde virket på skolen i nogle år, nu med hjemsted i forsamlingshusbygningen.

===Litteratur===
Kresten Tommerup: Mosebyen - Registrant for Mørdrup Landsby, 1986.

[[Kategori: Skoler]]

Mørdrup

2008-05-25T13:25:08Z

Kresten Tommerup:

Mørdrup er en landsby i Egebæksvang sogn. Benævntes Myrdrup i 1466 og omtales i 1497 som Myrthorp. Navnet betyder udflytterbebyggelsen ved mosen. Landsbyen bestod i 1681 af 9 gårde og 4 huse; inddelt i 3 vange (Bybjerg Vang, Mellemvang og Strandvang). Udskiftet omkring 1791, hvor 3 af landsbyens 9 gårde flyttede ud. Mørdrups gårde er [[Ærtebjerggaard]], [[Bybjerggaard]], [[Højagergaard]] (senere [[Søbækgaard, Mørdrup|Søbækgaard]]), [[Kjærsgaard]], [[Toftegaard]] samt udflyttergårdene [[Rolighed, Mørdrup|Rolighed]], [[Grødemosegaard]] og [[Lerbjerggaard]]. Desuden indlemmedes den tidligere enegård, [[Busserupgaard]], samt [[Søbæk Mølle]] (Søbækhuset) samtidig i Mørdrups ejerlav ved matrikuleringen i starten af 1800-tallet.

[[Billede:Mørdrupvej-ca-1960.jpg | right | thumb | Mørdrup Gade som den tog sig ud omkring 1960 udfor Hovvej med Toftegaard til venstre og Dampmøllen til højre]]

Mørdrup hørte fra 1672 under [http://www.da.wikipedia.org/wiki/Krogerup Krogerup Gods] ved Humlebæk, og det sidste arvefæsteskøde udstedtes af godsejeren på Krogerup så sent som i 1882. Samtlige landsbyens gårde overgik dog til selveje allerede omkring 1805. Et minde fra dengang findes i form af en sten i en af Damgaardens bygninger. Det er en mindesten over forvalter af Krogerup gods, [[Jens Rostgaard]], dateret 1691, samme år som han blev amtsforvalter i Kronborg Amt. [[Damgaarden]] var oprindelig et husmandssted, der i sidste halvdel af 1800-tallet udvidedes til ejendom i gårdstørrelse.
Mørdrup er præget af anlægget af Kongevejen mellem Helsingør og Hørsholm/Hillerød i slutningen af det 18. århundrede, og efter 1864 af Den Nordsjællandske Jernbane, der dog først i 1934 anlagde [[Mørdrup Trinbræt]]. Mørdrup fik sammen med Tibberup en skole drevet af Krogerup Gods i 1751 - fra 1794 med lokaler i ejendommen »Godthaab« ved Hovvej. Mørdrup havde en vindmølle, der stod på bakketoppen ved Mørdrupvej i landsbyens østlige ende. En mindre vindmølle, [[Bybjerg Mølle]] fandtes ved Bybjerggaard. Den brændte omkring 1940. I begyndelsen af det 20. århundrede præges Mørdrups udvikling af de aktiviteter, godsejer [[Gunnar Aage Hagemann]], omkring 1916 sætter i gang i området ved [[Søbækgaard]], og ikke mindst af nabobyen Espergærdes rivende udvikling som attraktivt landliggersted. Der opstod sideløbende hermed en del andelsaktiviteter i landsbyen (forsamlingshus 1893 ([[Mørdrupvej 129]]), andelsvandværk samt en privatdrevet skole - [[Mørdrup Friskole]]). Omkring 1950 oprettedes ligeledes på andelsbasis det stadig eksisterende frysehus ved Hovvej. I dag betragter mange Mørdrup som en del af [[Espergærde]], men stadig fornemmes den oprindelige landsby med gadekær langs den nordvestlige ende af Mørdrupvej.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=mosebyen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kresten Tommerup: Mosebyen. Registrant for Mørdrup landsby, 1986]

[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=sydkysten+gennem+100+%E5r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Sydkysten gennem 100 år, 2004]

[[Kategori:Landsbyer]]

Mørdrupvej 129

2008-05-25T13:18:00Z

Kresten Tommerup:

Den lille ejendom på '''Mørdrupvej 129''' i Mørdrup - beliggende på en knap 600 kvm. stor grund direkte overfor [[Ærtebjerggaard]] - er i sin tid opført som forsamlingshus. Bag opførelsen stod foreningen "Forsamlingshuset i Mørdrup", bestående af en kreds af grundtvigiansk sindede beboere i landsbyen, der i midten af 1880'erne gik i gang med at søge et forsamlingshus etableret. Gårdejer [[Niels Jeppe Andersen]] på Ærtebjerggaard stillede grunden til rådighed til formålet og var i øvrigt gennem mange år en af de drivende kræfter i foreningen. 1893 blev grunden tilskødet foreningen, der allerede da havde fået opført forsamlingshuset i røde sten (det er siden blevet hvidmalet). År 1900 blev foreningen afløst som ejer af et nystiftet interessentskab med samme navn, formentlig som led i en økonomisk rekonstruktion. 1932 ophørte forsamlingshusdriften og ejendommen overgik herefter til private boligformål.

Gennem de mange år, huset fungerede som forsamlingshus, var det centrum for et levende lokalt kulturliv med foredrags- og oplæsningsaftener, gymnastik for såvel karle som piger, ligesom forsamlingshuset i nogle år var hjemsted for den af Betzy Svedstrups oprettede Mørdrup Friskole, som tidligere havde haft hjemme i frk. Svedstrups privatbolig [[Mørdrupvej 127]]. Værd at nævne er det også, at [[Espergærde Brugsforening]]s stiftende møde fandt sted i forsamlingshuset i Mørdrup, bl.a. med forfatteren [[Martin Andersen Nexø]] som deltager.

===Litteratur===
Kresten Tommerup: Mosebyen - Registrant for Mørdrup Landsby. Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby, 1986.

[[Kategori:Huse]]

Mørdrupvej 129

2008-05-25T13:16:15Z

Kresten Tommerup:

Den lille ejendom på '''Mørdrupvej 129''' i Mørdrup - beliggende på en knap 600 kvm. stor grund direkte overfor [[Ærtebjerggaard]] - er i sin tid opført som forsamlingshus. Bag opførelsen stod foreningen "Forsamlingshuset i Mørdrup", bestående af en kreds af grundtvigiansk sindede beboere i landsbyen, der i midten af 1880'erne gik i gang med at søge et forsamlingshus etableret. Gårdejer [[Niels Jeppe Andersen]] på Ærtebjerggaard stillede grunden til rådighed til formålet og var i øvrigt gennem mange år en af de drivende kræfter i foreningen. 1893 blev grunden tilskødet foreningen, der allerede da havde fået opført forsamlingshuset i røde sten (det er siden blevet hvidmalet). År 1900 blev foreningen afløst som ejer af et nystiftet interessentskab med samme navn, formentlig som led i en økonomisk rekonstruktion. 1932 ophørte forsamlingshusdriften og ejendommen overgik herefter til private boligformål.

Gennem de mange år, huset fungerede som forsamlingshus, var det centrum for et levende lokalt kulturliv med foredrags- og oplæsningsaftener, gymnastik for såvel karle som piger, ligesom forsamlingshuset i nogle år var hjemsted for den af Betzy Svedstrups oprettede Mørdrup Friskole, som tidligere havde haft hjemme i frk. Svedstrups privatbolig [[Mørdrupvej 127]]. Værd at nævne er det også, at [[Espergærde Brugsforenings]] stiftende møde fandt sted i forsamlingshuset i Mørdrup, bl.a. med forfatteren [[Martin Andersen Nexø]] som deltager.

===Litteratur===
Kresten Tommerup: Mosebyen - Registrant for Mørdrup Landsby. Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby, 1986.

[[Kategori:Huse]]

Mørdrupvej 129

2008-05-25T13:11:46Z

Kresten Tommerup: Siden blev oprettet: Den lille ejendom på '''Mørdrupvej 129''' i Mørdrup - beliggende på en knap 600 kvm. stor grund direkte overfor Ærtebjerggaard - er i sin tid opført som forsamlingshus...

Søbækgaard, Mørdrup

2008-05-24T13:52:52Z

Kresten Tommerup:

Den gård i [[Mørdrup]], der blev kendt under navnet '''Søbækgaard''', lå oprindelig i selve Mørdrup Landsby og havde da navnet '''[[Højagergaard]]'''. Gården var en af de oprindelige gårde i Mørdrup og havde oprindeligt hørt til [[Krogerup Gods]]. I 1806 solgtes ejendommen til selveje. I 1910 da gården ejedes af Peter Fr. Mortensen brændte gården. Mortensen ønskede ikke at genopbygge gården på samme sted, men flyttede den ud af landsbyen og placerede den længere mod øst ved den daværende Mørdrupvej (nuv. Fredensvej).

[[Billede:Søbækgaard-Avlsgaard.jpg|right|thumb|Søbækgaard som den så ud omkring 1923. Ved indkørslen skimtes daværende bestyrer Harding Rieffesthal. Vejen i forgrunden er den nuværende Fredensvej.]]

Da [[Gunnar Aage Hagemann]] i 1916-17 opkøbte ejendommen sammen med andre jorder i Mørdrup-området, lod han avlsgården ombygge ved arkitekt Sven Risom, og samme arkitekt fik til opgave at opføre en helt ny hovedbygning til gården. Det blev ikke blot et almindelige stuehus, men et helt palæ - den ejendom, som endnu i dag kender som Søbækgaard. Det var således G.A. Hagemann, der omdøbte gården til Søbækgaard - ved en tinglysning, der fremover hæftede dette nye lokalnavn til de jorder, Hagemann havde købt op. Navnet er siden blevet benyttet en del bl.a. i forbindelse med byggeriet af Den hvide By, som ligger på gårdens tidligere jorder. På den modsatte side af nuv. Mørdrupvej opkøbte Hagemann også et ældre husmandssted, "Mariehøj" på [[Mørdrupvej 74]], som han lod ombygge til portner- og chaufførbolig.

Familien Hagemann kom dog ikke til at benytte palæet som bolig i større omfang. Familien bosatte sig i Skåne, men ejede fortsat både palæ og avlsgård. Sidstnævnte blev drevet af forskellige bestyrere, medens palæet blev udlejet. I 1930'erne ændredes navnet til '''Belvedere''', idet huset anvendtes som herregårdspensionat.

[[Billede:Søbækgaard-1950'erne.jpg|250px|left|thumb|Søbækgaards hovedbygning blev bygget i 1916-17 af arkitekt Sven Risom. Foto: 1950'erne.]]

Københavns Kommune overtog huset i 1943 og indrettede det herefter til institution for unge piger. Fra den tid blev stedet kendt som "Pigehjemmet" - en betegnelse, som kun var aktuel frem til 1956, da institutionen blev ændret til Husholdningsskole. Under ledelse af skolens leder gennem mange år, Else Holgersen moderniseredes skolens drift og i 1979 blev skolen ændret til en kombineret familie- og ungdomsinstitution. 10 år senere lukkede institutionen og derpå stod huset tomt frem i flere år inden det blev indrettet il boliger.

Avlsgården, som havde adresse på Fredensvej var på det tidspunkt allerede blevet revet ned. Det skete i 1986, hvorefter arealet blev bebygget med ældreboliger.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=mosebyen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kresten Tommerup: Mosebyen, 1986]

Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004
Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog 2006)

Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007)

[[Kategori: Gårde]]

Rørtang

2008-05-24T10:34:22Z

Kresten Tommerup:

[[Billede:Rørtang-1857.jpg | Right | thumb | Kort over Rørtang landsby 1857]]
'''Rørtang''' er navnet på en af områdets ældste landsbyer. Ældste kilde med navnet er fra 1211. Betydningen af navnet er for forleddets vedkommende tagrør og for efterleddets vedkommende en tange, f.eks. en tange ud i et moseområde. Rørtang har således intet med det kendte værktøj af samme navn at gøre. I Esrum Klosters jordebog fra 1497 nævnes, at landsbyen også da havde 4 gårde.

De fire gårde lå samlet omkring det daværende gadekær - men i dag er der kun to gårde tilbage i selve landsbyen: [[Hasselgaard]] og [[Sandholmgaard]]. Begge ligger syd for bygaden. Nord for bygaden lå indtil midten af 1800-tallet de to øvrige gårde, [[Spurupgaard]] og [[Kjeldsbjerggaard]]. Kjeldsbjerggaard brændte i 1866 og blev i stedet genopført nordligst i ejerlavet tæt på Kongevejen - hvor den endnu er beliggende. Spurupgaard blev i 1871 opkøbt af ejeren af [[Borupgaard]]. Gårdens jorder blev derefter lagt under Borupgaard - og matrikuleringen endda ændret til Borupgaard. I landsbyen blev de fleste af bygningerne revet ned - kun et beboelseshus blev tilbage med navnet Spurupsminde. Også det er for længst forsvundet. Udover Rørtang Smedie var der ikke megen bebyggelse ud over gårdene i selve landsbyen.

[[Image:Rørtang-Smedie-Cafeteria.jpg|left|thumb|250px]]

[[Image:Cafeteria-Rørtang-Smedie.jpg|right|thumb|225px]]

Den tidligere Rørtang Smedie som cafeteria

I forbindelse med jordreformerne blev overdrevet, der ligger nordvest for Kongevejen, tillagt Rørtang landsby og en del af arealet udlagt til en ny gård, [[Ørnholm]], ved Gurrevej. En række husmandssteder anlagdes i løbet af 1800-tallet på arealerne ved Kongevejen og langs Ørnholmvej. Flere af disse er siden udviklet til lystgårde eller landsteder, bl.a. [[Eriksholm]], [[Dutrupgaard]], [[Gradmannslyst]] og [[Brobyhus]].

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=landstedet+eriksholm&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&mat_ccl=ma%3Db%E5&term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Landstedet Eriksholm. 1996]
[[Kategori: Landsbyer]]

Tibberup

2008-05-24T10:31:41Z

Kresten Tommerup:

Navnet '''Tibberup''' betyder Tibbes bebyggelse. En mand ved navn Tibbe har med andre ord engang i den tidlige middelalder grundlagt den landsby, som i de følgende mindst 700 år har været kendt som Tibberup. Tibberup nævnes første gang i kilderne i den såkaldte Æbelholtbog fra 1314 - en fortegnelse over klosterets besiddelser. I 1370 nævnes Tibberup i Roskildebispens jordebog - og man ser således at byen ikke har tilhørt [[Esrum Kloster]], som de fleste øvrige bebyggelser i området. Antallet af gårde i byen varierer lidt med tiden. I 1588 er der 6 eller 7 gårdfæstere, i 1681 6 gårde, i 1771 8 gårde og i 1810 9 gårde. Efter svenskekrigene blev Tibberup i 1672 overtaget af [[Krogerup Gods]], der opstod som en følge af svenskekrigene. I de følgende 150-200 år tilhørte alle ejendomme i byen Krogerup Gods. I 1697 opførtes den ældste kendte [[Tibberup Mølle]] på en bakke øst for byen. Byens 9 gårde var [[Enggaard]], [[Grøngaard]], [[Krogagergaard]], [[Grøndalsgaard]], [[Hovgaard]], [[Egegaarden]], [[Christiansminde]] og [[Tibberup Møllegaard]] samt en uden navn. Flere af disse gårde er siden nedrevet, flyttet, sammenlagt eller omdøbt. I det første tiår af 1800-tallet blev 8 af gårdene solgt af Krogerup til selveje, medens husmandsstederne først solgtes i midten af 1800-tallet.

På Frederik IIs tid havde kongen en jagtgård i Tibberup, som vi har kendskab til, fordi kongen i et par omgange underskrev dokumenter her. Ud for Gl. Tibberupvej 25 findes direkte i skellet ud mod den gamle landsbygade en "domænesten", formentlig placeret af Krogerups godsforvalter [[Jens Rostgaard]], med påskriften "1697" - [[Rostgaardsten i Tibberup]].

I dag er den gamle bygade (nu kaldt Gl. Tibberupvej) lukket for gennemkørsel, gårdene - på nær én - er nedlagt, købmandshandlen og de to mejerier lukket, så i dag opfattes området nærmest som et villaområde. Mange opfatter i dag fejlagtigt området som en del af Espergærde - p.g.a. at området siden 1951 postalt har hørt under Espergærde posthus.
===Litteratur===
Kjeld Damgaard: Den forsvundne landsby - Tibberup (Egebækken nr 33, dec. 2002)

[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=sydkysten+gennem+100+%E5r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Sydkysten gennem 100 år, 2004.]
[[Kategori: Landsbyer]]

Tibberup

2008-05-24T10:30:57Z

Kresten Tommerup:

Navnet '''Tibberup''' betyder Tibbes bebyggelse. En mand ved navn Tibbe har med andre ord engang i den tidlige middelalder grundlagt den landsby, som i de følgende mindst 700 år har været kendt som Tibberup. Tibberup nævnes første gang i kilderne i den såkaldte Æbelholtbog fra 1314 - en fortegnelse over klosterets besiddelser. I 1370 nævnes Tibberup i Roskildebispens jordebog - og man ser således at byen ikke har tilhørt [[Esrum Kloster]], som de fleste øvrige bebyggelser i området. Antallet af gårde i byen varierer lidt med tiden. I 1588 er der 6 eller 7 gårdfæstere, i 1681 6 gårde, i 1771 8 gårde og i 1810 9 gårde. Efter svenskekrigene blev Tibberup i 1672 overtaget af [[Krogerup Gods]], der opstod som en følge af svenskekrigene. I de følgende 150-200 år tilhørte alle ejendomme i byen Krogerup Gods. I 1697 opførtes den ældste kendte [[Tibberup Mølle]] på en bakke øst for byen. Byens 9 gårde var [[Enggaard]], [[Grøngaard]], [[Krogagergaard]], [[Grøndalsgaard]], [[Hovgaard]], [[Egegaarden]], [[Christiansminde]] og [[Tibberup Møllegaard]] samt en uden navn. Flere af disse gårde er siden nedrevet, flyttet, sammenlagt eller omdøbt. I det første tiår af 1800-tallet blev 8 af gårdene solgt af Krogerup til selveje, medens husmandsstederne først solgtes i midten af 1800-tallet.

På Frederik IIs tid havde kongen en jagtgård i Tibberup, som vi har kendskab til, fordi kongen i et par omgange underskrev dokumenter her. Ud for Gl. Tibberupvej 25 findes direkte i skellet ud mod den gamle landsbygade en "domænesten", formentlig placeret af godsforvalter Jens Rostgaard, med påskriften "1697" - [[Rostgaardsten i Tibberup]].

I dag er den gamle bygade (nu kaldt Gl. Tibberupvej) lukket for gennemkørsel, gårdene - på nær én - er nedlagt, købmandshandlen og de to mejerier lukket, så i dag opfattes området nærmest som et villaområde. Mange opfatter i dag fejlagtigt området som en del af Espergærde - p.g.a. at området siden 1951 postalt har hørt under Espergærde posthus.
===Litteratur===
Kjeld Damgaard: Den forsvundne landsby - Tibberup (Egebækken nr 33, dec. 2002)

[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=sydkysten+gennem+100+%E5r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Sydkysten gennem 100 år, 2004.]
[[Kategori: Landsbyer]]

Tibberup

2008-05-24T10:25:55Z

Kresten Tommerup:

Navnet '''Tibberup''' betyder Tibbes bebyggelse. En mand ved navn Tibbe har med andre ord engang i den tidlige middelalder grundlagt den landsby, som i de følgende mindst 700 år har været kendt som Tibberup. Tibberup nævnes første gang i kilderne i den såkaldte Æbelholtbog fra 1314 - en fortegnelse over klosterets besiddelser. I 1370 nævnes Tibberup i Roskildebispens jordebog - og man ser således at byen ikke har tilhørt [[Esrum Kloster]], som de fleste øvrige bebyggelser i området. Antallet af gårde i byen varierer lidt med tiden. I 1588 er der 6 eller 7 gårdfæstere, i 1681 6 gårde, i 1771 8 gårde og i 1810 9 gårde. Efter svenskekrigene blev Tibberup i 1672 overtaget af [[Krogerup Gods]], der opstod som en følge af svenskekrigene. I de følgende 150-200 år tilhørte alle ejendomme i byen Krogerup Gods. I 1697 opførtes den ældste kendte [[Tibberup Mølle]] på en bakke øst for byen. Byens 9 gårde var [[Enggaard]], [[Grøngaard]], [[Krogagergaard]], [[Grøndalsgaard]], [[Hovgaard]], [[Egegaarden]], [[Christiansminde]] og [[Tibberup Møllegaard]] samt en uden navn. Flere af disse gårde er siden nedrevet, flyttet, sammenlagt eller omdøbt. I det første tiår af 1800-tallet blev 8 af gårdene solgt af Krogerup til selveje, medens husmandsstederne først solgtes i midten af 1800-tallet.

På Frederik IIs tid havde kongen en jagtgård i Tibberup, som vi har kendskab til, fordi kongen i et par omgange underskrev dokumenter her.

I dag er den gamle bygade (nu kaldt Gl. Tibberupvej) lukket for gennemkørsel, gårdene - på nær én - er nedlagt, købmandshandlen og de to mejerier lukket, så i dag opfattes området nærmest som et villaområde. Mange opfatter i dag fejlagtigt området som en del af Espergærde - p.g.a. at området siden 1951 postalt har hørt under Espergærde posthus.
===Litteratur===
Kjeld Damgaard: Den forsvundne landsby - Tibberup (Egebækken nr 33, dec. 2002)

[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=sydkysten+gennem+100+%E5r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Sydkysten gennem 100 år, 2004.]
[[Kategori: Landsbyer]]

Mørdrup

2008-05-24T10:20:45Z

Kresten Tommerup:

Mørdrup er en landsby i Egebæksvang sogn. Benævntes Myrdrup i 1466 og omtales i 1497 som Myrthorp. Navnet betyder udflytterbebyggelsen ved mosen. Landsbyen bestod i 1681 af 9 gårde og 4 huse; inddelt i 3 vange (Bybjerg Vang, Mellemvang og Strandvang). Udskiftet omkring 1791, hvor 3 af landsbyens 9 gårde flyttede ud. Mørdrups gårde er [[Ærtebjerggaard]], [[Bybjerggaard]], [[Højagergaard]] (senere [[Søbækgaard, Mørdrup|Søbækgaard]]), [[Kjærsgaard]], [[Toftegaard]] samt udflyttergårdene [[Rolighed, Mørdrup|Rolighed]], [[Grødemosegaard]] og [[Lerbjerggaard]]. Desuden indlemmedes den tidligere enegård, [[Busserupgaard]], samt [[Søbæk Mølle]] (Søbækhuset) samtidig i Mørdrups ejerlav ved matrikuleringen i starten af 1800-tallet.

[[Billede:Mørdrupvej-ca-1960.jpg | right | thumb | Mørdrup Gade som den tog sig ud omkring 1960 udfor Hovvej med Toftegaard til venstre og Dampmøllen til højre]]

Mørdrup hørte fra 1672 under [http://www.da.wikipedia.org/wiki/Krogerup Krogerup Gods] ved Humlebæk, og det sidste arvefæsteskøde udstedtes af godsejeren på Krogerup så sent som i 1882. Samtlige landsbyens gårde overgik dog til selveje allerede omkring 1805. Et minde fra dengang findes i form af en sten i en af Damgaardens bygninger. Det er en mindesten over forvalter af Krogerup gods, [[Jens Rostgaard]], dateret 1691, samme år som han blev amtsforvalter i Kronborg Amt. [[Damgaarden]] var oprindelig et husmandssted, der i sidste halvdel af 1800-tallet udvidedes til ejendom i gårdstørrelse.
Mørdrup er præget af anlægget af Kongevejen mellem Helsingør og Hørsholm/Hillerød i slutningen af det 18. århundrede, og efter 1864 af Den Nordsjællandske Jernbane, der dog først i 1934 anlagde [[Mørdrup Trinbræt]]. Mørdrup fik sammen med Tibberup en skole drevet af Krogerup Gods i 1751 - fra 1794 med lokaler i ejendommen »Godthaab« ved Hovvej. Mørdrup havde en vindmølle, der stod på bakketoppen ved Mørdrupvej i landsbyens østlige ende. En mindre vindmølle, [[Bybjerg Mølle]] fandtes ved Bybjerggaard. Den brændte omkring 1940. I begyndelsen af det 20. århundrede præges Mørdrups udvikling af de aktiviteter, godsejer [[Gunnar Aage Hagemann]], omkring 1916 sætter i gang i området ved [[Søbækgaard]], og ikke mindst af nabobyen Espergærdes rivende udvikling som attraktivt landliggersted. Der opstår sideløbende en del andelsaktiviteter i landsbyen (forsamlingshus, andelsvandværk samt en privatdrevet skole). Omkring 1950 oprettes ligeledes på andelsbasis det stadig eksisterende frysehus ved Hovvej. I dag betragter mange Mørdrup som en del af [[Espergærde]], men stadig fornemmes den oprindelige landsby med gadekær langs den nordvestlige ende af Mørdrupvej.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=mosebyen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kresten Tommerup: Mosebyen. Registrant for Mørdrup landsby, 1986]

[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=sydkysten+gennem+100+%E5r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Sydkysten gennem 100 år, 2004]

[[Kategori:Landsbyer]]

Snekkersten

2008-05-24T10:19:00Z

Kresten Tommerup:

Fiskerlejet '''Snekkersten''' er ikke en gammel bebyggelse. Først i slutningen af middelalderen begyndte befolkningen at bosætte sig langs kysterne hele året. Før da udøvede bondebefolkningen alene lidt sommerfiskeri - og boede kun i korte perioder langs kysten. Det skete i de såkaldte fiskerboder, et navn vi genfinder endnu i 1800-tallet som navnet på den senere lystejendom [[Paulinelyst]]. På et kort fra 1720 angives tillige en bygning ved navn Kongsbod.
Selve fiskerlejets navn Snekkersten kendes i kilderne fra 1582 - og betyder ganske enkelt stenen ved snekkerne (= skibe). [[Snekkerstenen]] er en meget stor sten i strandkanten i den nordligste del af bebyggelsen - en sten om hvilken der er flere sagn og historier. Under svenskekrigene led bebyggelserne langs kysten betydelig skade. Således også Snekkersten, der i 1660 blev beskrevet som "ganske øde og helt nedbrudt". Stedet må hurtigt være blevet genopbygget, for i 1681 nævnes - foruden Fiskerhuset - at Snekkersten da havde tre mindre gårde. I 1771 ses ialt 15 familier i Snekkersten, hvoraf 10 fiskere, 1 skipper, 1 skomager, 1 daglejer samt to med erhverv både som fisker og bonde.
==Snekkersten Skole==
Bebyggelsen lå nedenfor kystskrænten langs den senere Strandvej, der var ikke bebyggelse oppe på skrænten eller inde i landet. Den første egentlig bebyggelse på Snekkerstens vestlige del, skete i 1794, da den første [[Snekkersten Skole]] opførtes. Det skete tæt på skellet til Borupgaards marker - ved den nuværende Parkvej. Skolen eksisterede frem til 1898, da den afløstes af skolen ved [[Rørtangvej]] (nuv. Klostermosevej). Vejen til skolen kaldtes fra gammel tid Gyden eller [[Gydevej]], men blev nu også benævnt Skolevej.
==Snekkersten Kro==
[[Snekkersten Kro]] stammer muligvis fra midten af 1600-tallet, men sikkert bevis herpå haves ikke. Fra 1770'erne kendes Snekkersten Kro med sikkerhed - hertil valfartede helsingoranere på søndagsudflugt. Snekkersten Kro blev i 1870'erne og i de følgende årtier flittigt besøgt af kunstnere, som søgte at skildre det særegne fiskermiljø.
==Snekkersten Station==
Snekkersten fik ikke station på Nordbanen, da den blev anlagt i 1864. Først i 1879 blev der anlagt et trinbræt tæt ved Borupgaard. Nordbanens tracé lå dengang vestligere end i dag. Først da [[Nordbanen]] var blevet flyttet til det nuværende sporareal i 1891 opførtes [[Snekkersten Station]]. Med [[Kystbanen]]s anlæg i 1897 øgedes trafikken markant, men allerede på dette tidspunkt var de første landliggere kommet til Snekkersten-området i flere år.
==Landliggerne==
Landliggernes betydning for fiskerne i Snekkersten var enorm. For det første kunne fiskerne leje deres huse ud et par måneder hver sommer - med gode indtægter som følge. For det andet gav det god omsætning til håndværkere, havemænd og handlende. Nogle af disse indtægter anvendte fiskerne til at forbedre deres huse - så kunne de tage mere i husleje næste år! Men snart kom der også landliggere, der ville have eget hus. De købte nogle af de gamle tofter ovenfor kystskrænten og byggede her reelle villaer - som dog for de flestes vedkommende kun anvendtes om sommeren.
==Ny Snekkersten==
Langsomt voksede en ny mellemklasse frem. Det var typisk håndværkere og tjenestefolk ved banen, der nu fik råd til at bygge deres eget lille hus. Det skete på nye udstykninger på arealer, der var ejet af Borupgaard. De første arealer var langs [[Parallelvej]] og [[Sortevej]] i det første tiår af 1900-tallet. Senere byggedes langs [[Mathilde Bruuns Vej]] og [[G.A. Hagemanns Vej]] - området kaldtes samlet for Ny Snekkersten.
== 1900-tallet ==
Også langs [[Nørrevej]] og [[Stolbjergvej]] byggedes i dette tidsrum flere villaer. På Nørrevej lige ved stationen etableredes desuden Snekkerstens eneste større industrivirksomhed: [[Snekkersten Guldlistefabrik]]. I løbet af 1930'erne og 1940'erne var de fleste arealer i Snekkerstens ejerlav bebygget. I 1960'erne førte den fortsatte mangel på boliger og den almindelige udvikling til at Tikøb Kommune gennemførte en omfattende planlægning af boligbyggeri på Borupgaards jorder. Da postdistriktet for Borupgaard også er Snekkersten, opfattes dette byggeri af mange som tilhørende Snekkersten. I det egentlige Snekkersten blev der i sidste halvdel af 1900-tallet gennemført en lang række udstykninger af større eller mindre grunde. I dag er der ingen af de rigtigt store villahaver tilbage - alt er udstykket i koteletgrunde og lignende.
==Handelslivet==
Snekkerstens nærhed til Helsingør gjorde, at det frem til 1920 var forbudt at etablere købmandsforretninger eller lignende i nærheden af købstæder. I 1920'erne blev der etableret flere forretninger i Snekkersten, men fra 1960'erne og fremefter forsvandt disse atter en efter en. Idag er der ingen butikker tilbage i Snekkersten. de nærmeste butikker ligger på Borupgaard-arealet - i det såkaldte [[Borupgaard Center]].
[[Kategori: Landsbyer]]

Snekkersten

2008-05-24T10:16:02Z

Kresten Tommerup:

Fiskerlejet '''Snekkersten''' er ikke en gammel bebyggelse. Først i slutningen af middelalderen begyndte befolkningen at bosætte sig langs kysterne hele året. Før da udøvede bondebefolkningen alene lidt sommerfiskeri - og boede kun i korte perioder langs kysten. Det skete i de såkaldte fiskerboder, et navn vi genfinder endnu i 1800-tallet som navnet på den senere lystejendom [[Paulinelyst]]. På et kort fra 1720 angives tillige en bygning ved navn Kongsbod.
Selve fiskerlejets navn Snekkersten kendes i kilderne fra 1582 - og betyder ganske enkelt stenen ved snekkerne (= skibe). [[Snekkerstenen]] er en meget stor sten i strandkanten - en sten om hvilken der er flere sagn og historier. Under svenskekrigene led bebyggelserne langs kysten betydelig skade. Således også Snekkersten, der i 1660 blev beskrevet som "ganske øde og helt nedbrudt". Stedet må hurtigt være blevet genopbygget for i 1681 nævnes - foruden Fiskerhuset - at Snekkersten da havde tre mindre gårde. I 1771 ses ialt 15 familier i Snekkersten, hvoraf 10 fiskere, 1 skipper, 1 skomager, 1 daglejer samt to med erhverv både som fisker og bonde.
==Snekkersten Skole==
Bebyggelsen lå nedenfor kystskrænten langs den senere Strandvej, der var ikke bebyggelse oppe på skrænten eller inde i landet. Den første egentlig bebyggelse på Snekkerstens vestlige del, skete i 1794, da den første [[Snekkersten Skole]] opførtes. Det skete tæt på skellet til Borupgaards marker - ved den nuværende Parkvej. Skolen eksisterede frem til 1898, da den afløstes af skolen ved [[Rørtangvej]] (nuv. Klostermosevej). Vejen til skolen kaldtes fra gammel tid Gyden eller [[Gydevej]], men blev nu også benævnt Skolevej.
==Snekkersten Kro==
[[Snekkersten Kro]] stammer muligvis fra midten af 1600-tallet, men sikkert bevis herpå haves ikke. Fra 1770'erne kendes Snekkersten Kro med sikkerhed - hertil valfartede helsingoranere på søndagsudflugt. Snekkersten Kro blev i 1870'erne og i de følgende årtier flittigt besøgt af kunstnere, som søgte at skildre det særegne fiskermiljø.
==Snekkersten Station==
Snekkersten fik ikke station på Nordbanen, da den blev anlagt i 1864. Først i 1879 blev der anlagt et trinbræt tæt ved Borupgaard. Nordbanens tracé lå dengang vestligere end i dag. Først da [[Nordbanen]] var blevet flyttet til det nuværende sporareal i 1891 opførtes [[Snekkersten Station]]. Med [[Kystbanen]]s anlæg i 1897 øgedes trafikken markant, men allerede på dette tidspunkt var de første landliggere kommet til Snekkersten-området i flere år.
==Landliggerne==
Landliggernes betydning for fiskerne i Snekkersten var enorm. For det første kunne fiskerne leje deres huse ud et par måneder hver sommer - med gode indtægter som følge. For det andet gav det god omsætning til håndværkere, havemænd og handlende. Nogle af disse indtægter anvendte fiskerne til at forbedre deres huse - så kunne de tage mere i husleje næste år! Men snart kom der også landliggere, der ville have eget hus. De købte nogle af de gamle tofter ovenfor kystskrænten og byggede her reelle villaer - som dog for de flestes vedkommende kun anvendtes om sommeren.
==Ny Snekkersten==
Langsomt voksede en ny mellemklasse frem. Det var typisk håndværkere og tjenestefolk ved banen, der nu fik råd til at bygge deres eget lille hus. Det skete på nye udstykninger på arealer, der var ejet af Borupgaard. De første arealer var langs [[Parallelvej]] og [[Sortevej]] i det første tiår af 1900-tallet. Senere byggedes langs [[Mathilde Bruuns Vej]] og [[G.A. Hagemanns Vej]] - området kaldtes samlet for Ny Snekkersten.
== 1900-tallet ==
Også langs [[Nørrevej]] og [[Stolbjergvej]] byggedes i dette tidsrum flere villaer. På Nørrevej lige ved stationen etableredes desuden Snekkerstens eneste større industrivirksomhed: [[Snekkersten Guldlistefabrik]]. I løbet af 1930'erne og 1940'erne var de fleste arealer i Snekkerstens ejerlav bebygget. I 1960'erne førte den fortsatte mangel på boliger og den almindelige udvikling til at Tikøb Kommune gennemførte en omfattende planlægning af boligbyggeri på Borupgaards jorder. Da postdistriktet for Borupgaard også er Snekkersten, opfattes dette byggeri af mange som tilhørende Snekkersten. I det egentlige Snekkersten blev der i sidste halvdel af 1900-tallet gennemført en lang række udstykninger af større eller mindre grunde. I dag er der ingen af de rigtigt store villahaver tilbage - alt er udstykket i koteletgrunde og lignende.
==Handelslivet==
Snekkerstens nærhed til Helsingør gjorde, at det frem til 1920 var forbudt at etablere købmandsforretninger eller lignende i nærheden af købstæder. I 1920'erne blev der etableret flere forretninger i Snekkersten, men fra 1960'erne og fremefter forsvandt disse atter en efter en. Idag er der ingen butikker tilbage i Snekkersten. de nærmeste butikker ligger på Borupgaard-arealet - i det såkaldte [[Borupgaard Center]].
[[Kategori: Landsbyer]]

Østerbæk

2008-05-23T18:17:18Z

Kresten Tommerup:

'''Østerbæk''' er det ene af [[Hornbæk]]-egnens to større vandløb. Østerbæk har sit udspring i vådområderne ved [[Knudemose]] nordvest for [[Nygaard]] og løber i en stort set lige linie mod nordvest gennem [[Saunte]] Overdrev og syd om Saunte landsby, gennem [[Stenstrup]]s jorder, hvorefter vandløbet svinger mod nord til udløb i Øresund mellem Hornbæk by og [[Hornbæk Plantage]]. På en del af strækningen danner Østerbæk skel mellem Sauntes og [[Horserød]]s ejerlav. På store dele af forløbet er Østerbæks forløb betinget af istidsformationen [[Horneby Ås]].

[[Kategori:Vandløb]]

Lappestenen

2008-05-23T18:15:14Z

Kresten Tommerup:

'''Lappestenen''' var navnet på en stor stenblok, en såkaldt vandreblok, bragt til området med isen under istiden nordfra og efterladt i strandkanten nord for Helsingør. Herfra blev stenen med møje og besvær allerede i Frederik IIs tid bragt til [[Kronborg]], hvor den gennem adskillige år havde sin plads udenfor borgens sydlige fæstningsværker, således som det også fremgår af flere ældre Kronborg-illustrationer. Der hersker imidlertid en del usikkerhed om, hvorvidt der oprindelig var mere end en enkelt Lappesten, idet der på senere kort - optegnet længe efter flytningen af den store sten til Kronborg-området - stadig er aftegnet et par store "Lappesten" i strandkanten.

[[Kategori:Geologi]]

Snekkerstenen

2008-05-23T18:11:51Z

Kresten Tommerup:

'''Snekkerstenen''' er navnet på den store stenblok, en såkaldt vandreblok, som er efterladt af istidens bræer på kysten nord for Kystens Perle, ud for det gamle skel mellem Helsingør købstad og oplandet. Til stenen er knyttet en del sagn, der lader stenen have forbindelse til vikingetidens skibsfart. Hvorvidt stenen virkelig er blevet brugt som opankringssted for vikingetidens fartøjer, er dog et åbent spørgsmål. Uomtvisteligt er det dog, at stenen har lagt navn til den langt senere fiskerbebyggelse, der opstod ved kysten umiddelbart syd herfor.

[[Kategori:Geologi]]

Snekkerstenen

2008-05-23T13:49:26Z

Kresten Tommerup: Siden blev oprettet: '''Snekkerstenen''' er navnet på den store stenblok, som er efterladt af isen på kysten nord for Kystens Perle, ud for det gamle skel mellem Helsingør købstad og oplandet. T...

'''Snekkerstenen''' er navnet på den store stenblok, som er efterladt af isen på kysten nord for Kystens Perle, ud for det gamle skel mellem Helsingør købstad og oplandet. Til stenen er knyttet en del sagn, der lader stenen have forbindelse til vikingetidens skibsfart. Uomtvisteligt er det dog, at stenen har lagt navn til den langt senere fiskerbebyggelse syd herfor.

[[Kategori:Geologi]]

Ravnebakke

2008-05-23T13:38:23Z

Kresten Tommerup: Siden blev oprettet: '''Ravnebakke''' i den østlige udkant af Krogenberg Hegn er en bemærkelsesværdig istidsformation, en morænedannelse skubbet op af en af den sene istids mange gletchertun...

'''Ravnebakke''' i den østlige udkant af [[Krogenberg Hegn]] er en bemærkelsesværdig istidsformation, en morænedannelse skubbet op af en af den sene istids mange gletchertunger. Gennem mange år har der været gravet grus på selve Ravnebakke, men det langstrakte bakkedrag kan stadig opleves meget tydeligt i terrænet såvel nord som syd for skovvejen Ravnebakkevej. Morænedannelsen har efter isens bortsmeltning fremstået som et markant bakkedrag omgivet af de større vådområder, der som udløbere af [[Gurre Lille Sø]] strakte sig mod sydøst gennem [[Nyrup Hegn]] helt frem til [[Mørdrup]] og som i dag gennemstrømmes af [[Søbækken]].

I selve grusgraven ved Ravnebakke er der i dag mulighed for primitiv overnatning i et par shelterhytter, opført af skovvæsenet, ligesom området i øvrigt er meget brugt til rekreative formål.

[[Kategori:Geologi]]

Horneby Ås

2008-05-23T13:24:11Z

Kresten Tommerup: Siden blev oprettet: '''Horneby Ås''' er en af de meget markante istidsformationer i området. Åsen, der fremtræder som et langstrakt, smalt bakkedrag, strækker sig over flere kilometer fra syde...

'''Horneby Ås''' er en af de meget markante istidsformationer i området. Åsen, der fremtræder som et langstrakt, smalt bakkedrag, strækker sig over flere kilometer fra sydenden af [[Hornbæk Sø]] mod sydøst syd om [[Saunte]], gennem Saunte Overdrev til [[Holmene]]. Formationen går på den sidste del af strækningen umiddelbart over i istidslandskabet i den mellemste del af [[Teglstrup Hegn]]. Specielt på den første del af strækningen, øst for [[Horneby]], sydøst for [[Saunte]] by og umiddelbart nord for vejen mellem Skindersøvej og Saunte fremstår åsen stadig som et meget markant element i terrænet, der samtidig har været afgørende for Hornbæk [[Østerbæk]]s forløb.

[[Kategori:Geologi]]

Lappestenen

2008-05-23T13:05:17Z

Kresten Tommerup: Siden blev oprettet: '''Lappestenen''' var navnet på en stor stenblok, bragt til området med isen under istiden og efterladt i strandkanten nord for Helsingør. Herfra blev stenen med møje og bes...

'''Lappestenen''' var navnet på en stor stenblok, bragt til området med isen under istiden og efterladt i strandkanten nord for Helsingør. Herfra blev stenen med møje og besvær bragt til [[Kronborg]], hvor den gennem adskillige år havde sin plads udenfor borgens fæstningsværker, således som det fremgår af flere ældre illustrationer. Der hersker imidlertid en del usikkerhed om, hvorvidt der oprindelig var mere end en enkelt Lappesten, idet der på senere kort - optegnet længe efter flytningen af den store sten til Kronborg-området - stadig er aftegnet et par Lappesten i strandkanten.

[[Kategori:Geologi]]

Mørdrupvej 74

2008-05-22T11:51:41Z

Kresten Tommerup:

[[Billede:Mariehøj1939.jpg|right|thumb|Akvarel af "Mariehøj", Mørdrupvej 74, Mørdrup, som den lille trelængede ejendom tog sig ud i 1939.]]
'''"Mariehøj"''' er navnet på den lille trelængede og stråtækte ejendom på adressen Mørdrupvej 74, [[Mørdrup]], direkte overfor [[Søbækgaard]]s hovedbygning. Ejendommen opstod i sidste halvdel af 1800-tallet som et mindre husmandssted på toppen af Mørdrupbakken, men blev 1917 overtaget af [[G.A. Hagemann]] på [[Søbækgaard]] som led i dennes omfattende jorderhvervelser i Mørdrup-området. Hagemann indrettede ejendommen som kombineret portner- og chaufførbolig samt vognport/garage. Efter Hagemanns afhændelse af Søbækgaard overgik ejendommen til almindelige beboelsesformål, og den er i dag i sin helhed indrettet som bolig for to familier.

[[Kategori:Huse]]

Fil:Mariehøj1939.jpg

2008-05-22T11:48:57Z

Kresten Tommerup: Akvareltegning af "Mariehøj" i Mørdrup 1939.

Akvareltegning af "Mariehøj" i Mørdrup 1939.

Mørdrupvej 74

2008-05-22T11:40:47Z

Kresten Tommerup: Siden blev oprettet: '''"Mariehøj"''' er navnet på den lille trelængede og stråtækte ejendom på adressen Mørdrupvej 74, Mørdrup, direkte overfor Søbækgaards hovedbygning. Ejendomme...

'''"Mariehøj"''' er navnet på den lille trelængede og stråtækte ejendom på adressen Mørdrupvej 74, [[Mørdrup]], direkte overfor [[Søbækgaard]]s hovedbygning. Ejendommen opstod i sidste halvdel af 1800-tallet som et mindre husmandssted på toppen af Mørdrupbakken, men blev 1917 overtaget af [[G.A. Hagemann]] på [[Søbækgaard]] som led i dennes omfattende jorderhvervelser i Mørdrup-området. Hagemann indrettede ejendommen som kombineret portner- og chaufførbolig samt vognport/garage. Efter Hagemanns afhændelse af Søbækgaard overgik ejendommen til almindelige beboelsesformål, og den er i dag i sin helhed indrettet som bolig for to familier.

[[Kategori:Huse]]

Tinkerup

2008-05-20T09:39:08Z

Kresten Tommerup:

'''Tinkerup''' er navnet på et område, som egentlig ikke er en by. Området var indtil starten af 1800-tallet næsten ubebygget, men henlå som overdrev for de omkringliggende byer [[Lille Esbønderup]], [[Reerstrup]] og [[Tikøb]]. Store dele af området udgjordes af den vidtstrakte [[Tinkerup Mose]]. Det vestligste område var udlagt til overdrev for byen Reerstrup, hvis to gårde [[Kroglund]] og [[Grønnehavegaard]] delte området mellem sig. I 1852 udstykkedes Kroglunds jorder og den nye ejendom "Lille Kroglund" opstod (nuv. Tinkerupvej 23). I 1877 udstykkedes Grønnehavegaards overdrev til en selvstændig ejendom, "Aldersfred" (nuv. Tinkerupgaard - Tinkerupvej 21). Her opdyrkede landmanden Niels Martin Jørgensen under meget vanskelige forhold den hidtidige hede og mose.
På det centrale areal havde Lille Esbønderup sit overdrev. Her havde de tre gårde i selve landsbyen fået tildelt et areal, men allerede i 1813 udstykkede gården [[Blommeaas]] sit overdrev - hvorved ejendommen "Lille Blommeaas" (nuv. "Tinkeruplund", Tinkerupvej 15) opstod. Få år efter blev det lille husmandssted "Flittighedsbo" (nuv. Tinkerupvej 8) solgt til selveje. I 1828 solgte Engerupgaard sit overdrev, hvorved "Birkholmgaard" (nuv. Tinkerupvej 16) opstod. De tre sidstnævnte ejendomme var blandt de første på Tinkerup. En udstykning fra gården Frederiksminde i Tikøb skete først langt senere, i 1905 - det er den nuværende "Nyvangsgaard" (Tinkerupvej 5).

Selve navnet Tinkerup, som kan følges langt tilbage i tiden, antyder, at der i ældre tid (middelalder) formentlig har eksisteret en torpbebyggelse på stedet - i form af en mindre udflytterbebyggelse formentlig fra Tikøb. Denne torpbebyggelse må siden atter være opgivet, hvorefter området har henligget som overdrev.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=j%F8rgensen&field2=titel&term2=nybyggerliv&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Niels Jørgensen: Nybyggerliv, 1927]

[[Kategori:Øvrige bebyggelser]]

Strandvangsgaard

2008-05-14T09:48:01Z

Kresten Tommerup:

'''Strandvangsgaard''' i det gamle Espergærde er det navn, som den tidligere [[Grødemosegaard]], en oprindelig udflyttergård fra [[Mørdrup]] landsby, fik efter udflyttergårdens brand i 1888, idet gården efterfølgende blev genopført med en ny placering på arealerne helt ud mod Øresund. I dag står kun stuehuset tilbage af de tidligere gårdbygninger.

[[Kategori:Gårde]]