Helsingør Leksikon - Brugerbidrag [da]

Borsholm

2011-10-05T08:39:55Z

Kjersgaard:

"Borsholm" er en større landsby i Tikøb Sogn øst for [[Klosterris Hegn]] og syd for [[Hornbæk]].Det er tidligere antaget at landsbyen var den bedst bevarede i Helsingør Kommune, idet alle dens oprindelige gårde bortset fra et par lå samlet inde i selve landsbyen samt at de omkringliggende marker stadig ligger omgivet af velbevarede ejelaugsskel og markskel. Ud fra ny og opdateret viden om landsbyen fremgår det at største delen af gårdene enten er brændt ned og aldrig genopført, flyttet, sammenlagt eller ombygget i nyere tid lige som der er foretaget en hel del handel og bytteri med jordene samt om- og udmatrikuleringer, der har udvisket en del af det oprindelige udtryk. (ud fra den viden der er i dag er det formentlig Skibstrup, der er den bedst bevarede landsby i Kommunen) Landsbyens jorde hører til Tikøb sogns bedste. Landsbyen har antagelig allerede i slutningen af jernalderen dvs. 700 - 900 e.Kr. været en moder- eller hovedlandsby, hvorfra udflytterlandsbyer som [[Skibstrup]] og [[Apperup]] (de såkaldte torper) i 1000 og 1100 årene kan være udflyttet. En større gravplads fra sidste del af bronzealderen er fundet som urnebegravelser omkring den store høj kaldet [[Munkhøj i Borsholm|Munkhøj]]. Borsholm nævnes i de skriftlige kilder første gang i 1178 i Esrum Klosters Brevbog under navnet Birgirsholm, hvor den sammen med 5 andre landsbyer nemlig Villingerød, [[Havreholm]], [[Saane]] og Stenholt blev oprettet som grangie under cistericenserklosteret dvs. som en større avls- eller ladegård. Grangien blev bestyret af en lægbroder under opsyn af en munk. Klosterets meget store besiddelser blev senere i 1200 tallet drevet som brydegods dvs. med en godsbestyrer, mens det fra omkring 1500 blev drevet som fæstegods.

Borsholm blev omdannet til en hovedgård (den nuværende Borsholmgaard)(oprindeligt et 4-længet anlæg men totalt ombygget i 1917) da borgmester og storentreprenør i Helsingør, den skotske indvandrer [[Sander Lejel]] i 1547 købte Borsholm af Esrum Kloster. Skødet oplyser, at Borsholm da omfattede en hovedgård, 8 landbogårde og 2 gårdsædegårde. Borsholm bestod i 1681 af 9 gårde og var inddelt i 4 vange. I 1774 af 9 gårde og 11 huse. Landsbyen blev udskiftet i 1783; 1 udflyttergård. Gårdene er [[Borsholmgaard]], Svingelgaard ([[Svinggaard]])(flyttet fra sin oprindelige placering omkring 1875), Vestergaard brændt og aldrig genopført, Engegaard ([[Enggaarden, Borsholm|Enggaarden]]), Havegaard (flyttet til sin nuværende placering omkring 1890), Askerupgaard (brændt 1930 og aldrig genopført), [[Munkhøjgaard]] (tidligere Højgaard) og Nørregaard (udflyttet). På jorderne ligger Ertehøj og [[Munkhøj]]. Der er i dag 5 gårde tilbage i Borsholm. Af de oprindelige gårde er der kun 3 tilbage med oprindelige placeringer og af disse er både Munkhøjgård og Borsholmgård væsentligt ombygget i nyere tid. Enggården er restaureret i nyere tid, hvor murene er blevet rettet op og det meste af det oprindelige udtryk er således forsvundet. Vesterbæk danner grænse til [[Holmegaarde]] og [[Stenstrup]].
Borsholm fik rytterskole i 1721. Brændt 1903 og en ny opført. Skolen nedlagt 1939 og bygningerne indrettet til [[Borsholm Forsamlingshus]]. I forhold til den øvrige udvikling i Borsholm kan nævnes at hele området øst for byen er nyere udstykninger og parcelhuse, der ligger sammen med den tidligere hundepension fra 1974 i gasbeton og eternit, som i dag bruges til erhverv. Rundt omkring i byen er der bygget en del garager, lader og haller i gasbeton og stålplader. Her ud over er der ligeledes opført nye parcelhuse rundt om i byen. Midt i byen er der opført en skorsten på næsten 30m, der fungerer som afbrændingsanlæg for Borsholmgård. I forhold til arkiverne hos Teknisk Forvaltning kan det ses at der i nyere tid er foretaget over 30 udstykninger og arealoverførsler i Borsholm. I forhold til BBR-registret kan det ses at stort set alle ældre bygninger har fået foretaget væsentlige ombygninger. Som eksempel kan nævnes at byens ældste hus fra ca. 1750 på Strædet 14 i nyere tid er totalt ombygget så det i dag fremstår som et parcelhus fra 1980erne og uden bevaringsværdi. Kun ca. 10% af bygningerne i Borsholm har den oprindelige tagdækning med strå. Udviklingen fortsætter og der bliver i øjeblikket opført et parcelhus med tilhørende garageanlæg på Nørregårdsvej og foran Munkhøjgård er der givet tilladelse til at opføre en stålpladehal på 558m2. Rundt om Borsholm er der ligeledes givet tilladelse til flere husstandsvindmøller.
På baggrund af ovenstående kan det konkluderes at byen Borsholm som så mange andre byer har været gennem en udvikling, der helt har ændret det oprindelige udtryk.

===Litteratur===
Vagn Mathiasen: Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne. (Helsingør Kommunes Museer. 1997. S. 35-60) Sagsakter om bygninger og ejendomme i Borsholm beroende hos Teknisk Forvaltning. BBR-Register over bygningerne i Borsholm. Danmarks Større Gårde, E. Bülow. J.B.C. La Cour Danske Gårde Frederiksborg Amt.

''[[Kategori:Landsbyer]]

Svinggaard

2011-06-06T10:02:53Z

Kjersgaard:

[[Billede:Svinggaard-ca-1910.jpg|250px|right|thumb|Svinggaards hovedbygning ca 1910]]

'''Svinggaard''' i [[Borsholm]] ligger lige i svinget hvor vejen går til hhv. [[Holmegaarde]] og [[Horneby]], men det har den ikke altid gjort. Gårdens oprindelige placering i landsbyen var på det vestlige hjørne af Borsholm Gade og den lille stikvej, der fører hen til [[Enggaarden, Borsholm|Enggaarden]]. Alligevel blev gården allerede før flytningen kaldt "Svingelen" eller "Svingelgaard" - simpelthen fordi "svingelen" (= svinget) netop lå ved gårdens jorder efter udskiftningen.

Flytningen er sket omkring 1869, efter at Peter Jensen havde overtaget gården i 1857. Hans slægt fortsatte på ejendommen frem til 1989, da Ellen Jensen, enke efter gårdejer Johan Jensen døde. Før Peter Jensen havde gården været i forskellige slægters eje tilbage fra 1793, da den første gang kom i selveje. Gårdens udlænger er opført i kampesten.

I 1997 nedlagdes landbruget på ejendommen og jordene blev delt mellem [[Borsholmgaard]] og [[Hulerødgaard]] i Horserød. Gården er opført på sin nuværende placering som et firlænget anlæg samt med en fritliggende stald og et fritliggende hønsehus. Stuehuset har undergået en kraftig renovering i 1937, hvor der er pålagt nyt, sortglaseret tegltag samt monteret frontspids og kviste. Indvendigt med ny hall med svungen trappe. I 2010 er der kommet ny altan med søjler og baluster. Længerne er opført ca. 1875 af svenske håndværkere. Der har gennem årene været mange ombygninger og i dag er der kun 3 vægge tilbage af de oprindelige. I 1997 Nedlagedes landbruget og i perioden frem til 2008 blev hovedbygningen renoveret og de meget faldefærdige længer blev ombygget til kontor, lager og værksted af et gammelt familieforetagende fra Hornbæk, firmaet Faxe grundlagt i 1926. Længerne har i lighed med hovedhuset fået pålagt teglsten, dog med mat sort glasering. Længerne var ved renoveringen belagt med asbesttag men havde oprindeligt været stråtægt lige som hovedbygningen. I forbindelse med ombygningen til kontorer er der på længerne opført 14 kviste. På nordlængen er der opført 8 kviste og et tårn. Dette viser bygningens nye funktion som firmadomicil med kontor, udstilling og lager. Valget af materialer virker i farver neutrale og ombygningen i gammel stil falder i lighed med ombygningen af Borsholmgård godt ind i området og den udvikling, der i øvrigt har været i byen. Bygningen virker som et smukt varetegn i forhold til anvendelsen og byen.

[[Kategori: Gårde]]

Litteratur
Vagn Mathiasen: "Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne" i Helsingør Kommunes Museers Årbog 1997. Sagsakter på Teknisk Forvaltning.

Munkhøjgaard

2011-06-06T09:54:37Z

Kjersgaard:

[[Billede:Munkhoejgaard-ca-1920.jpg|250px|right|thumb|Munkhøjgaard set fra Borsholm Gade omkring 1920.]]

'''Munkhøjgaard''' hedder egentlig kun Højgaard - opkaldt efter en eller flere af de gravhøje, der fandtes på gårdens jorder. Gårdens ejere havde imidlertid i slægten familiemedlemmer, der også boede på en Højgaard - og det forekom dem det naturligt at omdøbe gården i Borsholm til Munkhøjgaard - opkaldt efter en bestemt høj på gårdens jord.

Gårdens historie kan følges langt tilbage i tiden. Gården har utvivlsomt eksisteret medens Esrum Kloster var ejer af Borsholm, men den første kendte fæster var Anne Olufs, der nævnes i 1582. Hun var antagelig enke efter en Oluf, som vi dog intet kender til. I 1588 nævnes Laurids Saxen, i 1610 Laurids Sigvardsen - kan det være den samme? Han ophørte med sit fæste i 1632 og ny fæster blev Søren Andersen, der i al fald fæster frem til 1656. Herefter er der lidt usikkerhed - men måske har gården ligget øde i en periode som følge af svenskekrigene. Fra 1672 kendes Bonde Petersen. Han døde i 1698 og en enke kunne dengang sjældent drive en gård videre uden en mand. Så kort efter giftede hun sig med Lars Nielsen.

Det er Lars Nielsens slægt, som stadig i dag (2010) driver gården. I 1873 overtog Otto Peter Mathiasen driften, i 1916 hans søn Otto Mathiasen, der atter afløstes af Vagn Mathiasen, fra hvem den nuværende ejer Otto Mathiasen overtog gården. Munkhøjgaard er dermed en af de ældste slægtsgårde i området. Munkhøjgård er byens ældste gård, oprindeligt opført som 4-længet anlæg i 1777. Ifølge Vagn Mathiasen, hvis familie har boet på gården i generationer var gården oprindeligt opført, dels med lerstampede vægge og dels med mursten med ler som mørtel. Vagn Mathiasen skriver i sin beretning at stuehuset er det samme men at hver generation har foretaget forbedringer og moderniseringer. Dette ses tydeligt idet de lerklinede vægge er udskiftet og at væggene er rettet op og grundmurede. Ifølge Store Danske Gårde er hovedbygningen gennemgribende renoveret i perioden 1948-1960. Vagn Mathisen skriver endvidere at de øvrige bygninger er ombygget i perioden 1924-1944. Alle bygningerne er i dag med eternittag. Der er i dag kun bevaret nogle få stumper af de oprindelige vægge og en del af den oprindelige brolægning på den indre gårdsplads. Udviklingen på Munkhøjgård fortsætter og det må forventes at den stålpladehal, der for nylig er givet tilladelse til bliver opført. Stålpladehalen, der skal ligge foran gården ud mod Borsholmvej er 7m høj og på 558m2.

[[Kategori: Gårde]]

===Litteratur===
Vagn Mathiasen: "Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne", i Helsingør Kommunes Museers Årbog, 1997. Store Danske Gårde, E. Bülow. Sagsakter på Teknisk Forvaltning. J.B.C. La Cour, Danske Gårde Frederiksborg Amt.

Borsholmgaard

2011-06-06T09:49:36Z

Kjersgaard:

[[Billede:Borsholmgaard-ca-1950.jpg|250px|right|thumb|Borsholmgaards hovedbygning set fra gårdspladsen, ca 1950]]

'''Borsholmgaard''' er tæt knyttet sammen med landsbyen [[Borsholm]]s historie. Meget tyder på, at Borsholmgaard er den nuværende udgave af den gård, der i 1547 blev købt - sammen med landsbyens øvrige gårde - af borgmester [[Sander Lejel]]. Det skete, da [[Esrum Kloster]] blev afviklet. Gården omtales som en hovedgård, hvilket dog nok kun skal forstås således, at den er større end landsbyens øvrige gårde. I 1560 købte kongen dog hele landsbyen tilbage til kronen (staten) og som sådan fortsatte de fleste af landsbyens gårde frem til 1793, da de overgik til selveje. Imidlertid var Borsholmgaard, der måske dengang kaldtes Louisenlund, var imidlertid allerede før 1771 atter overgået til selveje. I 1771 hed ejeren Klaumann og senere ejedes gården af viceadmiral Carl Frederik le Sage de Fontenay. Begge disse er eksempler på, at gården absolut ikke var beboet af medlemmer af bondestanden. Vi har at gøre med samfundets absolutte top, og det fortsatte med de næste ejere, hvoraf bl.a. kan nævnes daværende oberstløjtnant Johan M. Voigt (senere generalløjtnant).

[[Billede:Traktorer-paa-Borsholmgaard.jpg|250px|left|thumb|Gårdens tre traktorer stillet op til fotografering omkring 1950. Til venstre en John Deere, til højre to Fordson-traktorer.]]

I perioden 1811-32 ejedes gården af en af de ledende købmand fra Helsingør [[John Good]] - men op gennem 1800- og 1900-tallet er gården dog også i perioder ejet af landmænd, der selv drev agerbruget. I 1917 blev Borsholmgård ombygget i palæstil med manzardtag. Det blev ombygget af grosserer og direktør Carl Becker, der var bosiddende i København og anvendte gården som lystgård og sommerresidens. I 1919 opkøbte den daværende ejer, direktør Carl Becker, nabogården [[Havegaard]], som siden er blevet drevet sammen med Borsholmgaard. Fra 1949-54 ejedes gården af Vibeke Plutte - et barnebarn af brygger Carl Jacobsen. Den efterfølgende ejer, Svend Kiær, var læge. I 1959 overtoges Borsholmgaard af ambassadør [[Gunnar Seidenfaden]] sammen med hustruen Alix f. Arnstedt. Gunnar Seidenfaden var foruden at være diplomat også en dybt engageret botaniker. I 1976 overtog datteren Anette Seidenfaden Borsholmgaard, der stadig er i landbrugsmæssig drift. Oprindeligt var Borsholmgård et 4-længt anlæg som det kan ses af de gamle matrikelkort fra 1816, 1857 og 1878. Længerne omtales i La Cour 1907 som nyere idet de var bygget i kampesten efter en brand. Den ene af de 2 længer brændte i 1929 som følge af en kortslutning i forbindelse med tærskning. Som det fremgår af Helsingør Dagblad udbrændte Den anden længe i 1959 sammen med den gamle vognport under en brand på den plasticfabrik som lejede sig ind på gården. Begge længer blev genopført, den ene dog delvist i gasbeton. Den gamle vognport blev ikke genopført. Der er således ikke noget synderligt tilbage af det oprindelige 4-længede anlæg. Borsholmgård er en smuk bygning i 1700tals palæstil men ikke en bygning som virker original og oprindelig i forhold til en landsby.

[[Kategori: Gårde]]

===Litteratur===
Vagn Mathiasen: "Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne", i Helsingør Kommunes Museers Årbog, 1997. Store Danske Gårde, E. Bülow. J.B.C. La Cour Danske Gårde Frederidsborg Amt. Helsingør Dagblad 1959.

Borsholm

2011-06-06T09:30:17Z

Kjersgaard:

'''Borsholm''' er en større landsby i Tikøb Sogn øst for [[Klosterris Hegn]] og syd for [[Hornbæk]]. Landsbyen er den bedst bevarede i Helsingør Kommune, i det alle dens oprindelige gårde bortset fra et par ligger samlet inde i selve landsbyen. De omkringliggende marker ligger stadig omgivet af velbevarede ejelaugsskel og markskel. Landsbyens jorde hører tilmed til Tikøb sogns bedste. Landsbyen har antagelig allerede i slutningen af jernalderen dvs. 700 - 900 e.Kr. været en moder- eller hovedlandsby, hvorfra udflytterlandsbyer som [[Skibstrup]] og [[Apperup]] (de såkaldte torper) i 1000 og 1100 årene kan være udflyttet. En større gravplads fra sidste del af bronzealderen er fundet som urnebegravelser omkring den store høj kaldet [[Munkhøj i Borsholm|Munkhøj]]. Borsholm nævnes i de skriftlige kilder første gang i 1178 i Esrum Klosters Brevbog under navnet Birgirsholm, hvor den sammen med 5 andre landsbyer nemlig Villingerød, [[Havreholm]], [[Saane]] og Stenholt blev oprettet som grangie under cistericenserklosteret dvs. som en større avls- eller ladegård. Grangien blev bestyret af en lægbroder under opsyn af en munk. Klosterets meget store besiddelser blev senere i 1200 tallet drevet som brydegods dvs. med en godsbestyrer, mens det fra omkring 1500 blev drevet som fæstegods.

Borsholm blev omdannet til en hovedgård (den nuværende Borsholmgaard)(oprindeligt et 4-længet anlæg men totalt ombygget i 1917) da borgmester og storentreprenør i Helsingør, den skotske indvandrer [[Sander Lejel]] i 1547 købte Borsholm af Esrum Kloster. Skødet oplyser, at Borsholm da omfattede en hovedgård, 8 landbogårde og 2 gårdsædegårde. Borsholm bestod i 1681 af 9 gårde og var inddelt i 4 vange. I 1774 af 9 gårde og 11 huse. Landsbyen blev udskiftet i 1783; 1 udflyttergård. Gårdene er [[Borsholmgaard]], Svingelgaard ([[Svinggaard]])(flyttet fra sin oprindelige placering omkring 1875), Vestergaard brændt og aldrig genopført, Engegaard ([[Enggaarden, Borsholm|Enggaarden]]), Havegaard (flyttet til sin nuværende placering omkring 1890), Askerupgaard (brændt 1930 og aldrig genopført), [[Munkhøjgaard]] (tidligere Højgaard) og Nørregaard (udflyttet). På jorderne ligger Ertehøj og [[Munkhøj]]. Der er i dag 5 gårde tilbage i Borsholm. Af de oprindelige gårde er der kun 3 tilbage med oprindelige placeringer og af disse er både Munkhøjgård og Borsholmgård væsentligt ombygget i nyere tid. Enggården er restaureret i nyere tid, hvor murene er blevet rettet op og det meste af det oprindelige udtryk er således forsvundet. Vesterbæk danner grænse til [[Holmegaarde]] og [[Stenstrup]].
Borsholm fik rytterskole i 1721. Brændt 1903 og en ny opført. Skolen nedlagt 1939 og bygningerne indrettet til [[Borsholm Forsamlingshus]]. I forhold til den øvrige udvikling i Borsholm kan nævnes at hele området vest for byen er nyere udstykninger og parcelhuse, der ligger sammen med den tidligere hundepension fra 1974 i gasbeton og eternit, som i dag bruges til erhverv. Rundt omkring i byen er der bygget en del garager, lader og haller i gasbeton og stålplader. Her ud over er der ligeledes opført nye parcelhuse rundt om i byen. Midt i byen er der opført en skorsten på næsten 30m, der fungerer som afbrændingsanlæg for Borsholmgård. I forhold til arkiverne hos Teknisk Forvaltning kan det ses at der i nyere tid er foretaget over 30 udstykninger og arealoverførsler i Borsholm. I forhold til BBR-registret kan det ses at stort set alle ældre bygninger har fået foretaget væsentlige ombygninger. Som eksempel kan nævnes at byens ældste hus fra ca. 1750 på Strædet 14 i nyere tid er totalt ombygget så det i dag fremstår som et parcelhus fra 1980erne og uden bevaringsværdi. Kun ca. 10% af bygningerne i Borsholm har den oprindelige tagdækning med strå. Udviklingen fortsætter og der bliver i øjeblikket opført et parcelhus med tilhørende garageanlæg på Nørregårdsvej og foran Munkhøjgård er der givet tilladelse til at opføre en stålpladehal på 558m2. Rundt om Borsholm er der ligeledes givet tilladelse til flere husstandsvindmøller.
På baggrund af ovenstående kan det konkluderes at byen Borsholm som så mange andre byer har været gennem en udvikling, der helt har ændret det oprindelige udtryk.

===Litteratur===
Vagn Mathiasen: Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne. (Helsingør Kommunes Museer. 1997. S. 35-60) Sagsakter om bygninger og ejendomme i Borsholm beroende hos Teknisk Forvaltning. BBR-Register over bygningerne i Borsholm. Danmarks Større Gårde, E. Bülow. J.B.C. La Cour Danske Gårde Frederiksborg Amt.

''[[Kategori:Landsbyer]]

Enggaarden, Borsholm

2011-06-06T09:21:40Z

Kjersgaard: /* Litteratur */

[[Billede:Enggaarden.jpg|250px|right|thumb|Enggaarden fotograferet fra luften i første halvdel af 1950'erne.]]

'''Enggaard''' i [[Borsholm]] er en af de gårde i landsbyen, som ikke er flyttet indenfor de sidste 250 år eller mere. Den ligger på den plads, hvor den måske har ligget siden middelalderen, da Borsholm hørte direkte under [[Esrum Kloster]].
Og der knytter sig da også forskellige overleveringer til ejendommen, overleveringer, der netop knytter stedet sammen med klostertiden. Ejendommelig er også gårdens meget store gårdsplads, som imidlertid sandsynligvis kan føres tilbage til at gården allerede i 1500-tallet blevet lagt sammen med en øde nabogård. Da markbogen blev skrevet i 1681 fremgår det også tydeligt, at den daværende fæster, Heinrich Seyer, havde to gårdes brug - men altså kun én gård.
Enggaarden har været i samme families fæste/eje - i alt fald fra 1756 hvor Niels Jørgensen overtager fæstet af gården - og frem til 1981, hvor Arne Larsen afhændede gården til Anette Seidenfaden, der også ejer [[Borsholmgaard]].
Enggården har ifølge de gamle matrikelkort fra 1816 og 1857 været et 3-længet anlæg og det, der i dag anvendes som hovedbygning må være kommet til senere. I forhold til de foto der findes kan det ses at bygningerne er moderniseret efter 1950. Alle vægge er i dag grundmurede og rettet helt op. Har der været bindingsværk er dette blevet fjernet. Der er flyttet på vinduer og porte. Det originale tagmateriale af strå er fjernet og der er pålagt eternit på alle bygninger. Enggården ligger tilbagetrukket og kan kun anes fra offentlig vej idet der i 1976 er opført en stor ladebygning i gasbeton og eternit foran gården ud mod Svinggårdsvej.

[[Kategori: Gårde]]

===Litteratur===
Vagn Mathiasen: "Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne" i Helsingør Kommunes Museers Årbog 1997. Sagsakter på Teknisk Forvaltning.

Enggaarden, Borsholm

2011-06-06T09:20:08Z

Kjersgaard: