Helsingør Leksikon - Brugerbidrag [da]

Borupgaard

2018-04-27T11:23:24Z

Kjeld Damgaard:

Landsbyen '''Borup''' omtales første gang i Esrum Klosters brevbog 1178 som Bothorp. I 1211 findes i Esrum Klosters brevbog et dokument, hvori Borup omtales som en landsby. I et brev fra 1568 findes navnet Borupgaard for første gang. I markbogen 1681 er Borupgaard landsbyens eneste gård med 2 vange og et indelukke.

[[Billede: Borupgaard-fra-luften-1937.gif |250px|thumb| Borupgaard set fra luften i 1937]]

Det nuværende '''Borupgaard''', der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter [[Lejel]] og [[Rosenvinge]] og stod i det hele taget i nær forbindelse med Helsingør.

Da [[Pest i Helsingør | pesten]] i 1711 hærgede Helsingør og omegn, gik det særlig hårdt ud over Borups befolkning. Man ved ikke hvor mange, der boede på gården, men ikke færre end 34 personer døde i løbet af den periode, som pesten hærgede. Det må have været næsten hele befolkningen på gården og dens tilhørende huse.

Borupgaards jorder grænsede efter sognegrænsens endelige fastlæggelse i 1778 op til Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd. Mod øst havde Borupgaards ejere købt arealer af Snekkerstens byjord, men dette blev atter solgt fra - i form af villaudstykninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den bebyggelse, der opstod her kaldtes Ny [[Snekkersten]]. I midten af 1800-tallet udvidedes Borupgaards arealer ved opkøbet af [[Spurupgaard]] i [[Rørtang]]. Efterfølgende blev ejerlavsgrænsen reguleret i forhold hertil og dermed fik Borupgaards ejerlav sit nuværende udstrækning helt op til [[Kjeldsbjerggaard]].

Blandt Borupgaards ejere i nyere tid skal nævnes brændevinsbrænder og brygger i Helsingør Johannes Christophersen. Efter hans død overtog svogeren Isaach Tegner Borupgaard - og efter dennes død blev [[Peter Wilhelm Tegner]] ejer af Borupgaard. P.W. Tegner var søofficer og ejede Borupgaard fra 1829 til 1844, men beholdt den nærliggende lystejendom, [[Paulinelyst]] i Snekkersten. De senere ejere af Borupgaard, [[Constantin Brun]] og Preben baron Wedell-Wedellsborg ejede også [[Dalsborg]]. Fra 1899 overtog industrimagnaten [[Gustav Adolph Hagemann]] Borupgaard og efter hans død, overtog svigersønnen [[K.A. Hasselbalch]] Borupgaard og driften af denne.

Navnet Borup knytter sig også til et par andre bebyggelser i nærheden. På Borupgaards mark - lå endnu i slutningen af 1800-tallet en mindre ejendom med navnet Lille Borup. I nærheden af [[Skotterup]] lå endnu tidligere et hus med navnet Boruphus og endelig blev også den senere [[Snekkersten Kro]] i en periode kaldt Boruphus.

Sammen med Borupgaard blev i en lang periode i 1800-tallet også drevet [[Dalsborg]] og i en periode i 1900-tallet ejendommen [[Prøvestenen]] på Helsingør Overdrev.

[[Kategori:Øvrige bebyggelser]]
[[Kategori:Gårde]]

Meulenborg Mølle

2014-10-17T10:46:49Z

Kjeld Damgaard:

[[Billede: Meulenborg-Mølle.gif | 250px | right | thumb | Meulenborgs stubmølle, fotograferet omkring 1950]]

Umiddelbart ved ejendommen [[Meulenborg Park | Meulenborg]] var der oprindelig også en vandmølle (se nedenfor), men den vindmølle som blev opført omkring 1904 havde ingen sammenhæng med denne.

Den stubmølle, der blev opsat, var nemlig genbrug. Den stammede nemlig fra den lille by Lundforlund på Slagelse-kanten. Medens møllen stod ved Meulenborg, blev den imidlertid kun brugt i perioder til at pumpe vand til det hønseri, der var blevet etableret på Meulenborg. Maling af korn eller lignende blev den ikke anvendt til. Derimod anvendtes møllen i sommerperioder til beboelse.

Fra omkring 1950 blev møllen ikke længere brugt og i 1964 foræredes møllen til Nationalmuseet, der ville lade den genopstille i Lundforlund. Det skete dog aldrig. Møllen lå i stedet i mange år pakket sammen i Nationalmuseets magasin på Fyn. For en del år tilbage konstaterede Nationalmuseet imidlertid, at møllen havde været opbevaret forkert og at delene ikke længere var i en stand, der muliggjorde en genopførelse. Hele den måske 300 år gamle mølle blev herefter skrottet og eksisterer ikke mere.

Meulenborgs vandmølle kendes bl.a. fra ældre kort, hvor den er vist beliggende på sydsiden af den lille bæk, der stadig løber gennem Meulenborg-arealerne, på den sidste strækning ned mod Øresund gennem en dybt nedskåret kløft, ved hvis begyndelse den lille vandmølle lå. Af kortene fremgår det, at vandmøllen derudover havde vandrettigheder fra den lille sø Starredam på grænsen mellem Borupgaard og Helsingør Overdrev (en del af Skellebæk-løbet). Endnu fornemmer man tydeligt i sydsiden af Meulenborg-skoven den oprindelige mølledams udstrækning. Møllen blev etableret i 1778 og blev endeligt nedlagt i 1824, men havde da allerede været ude af drift i et par år.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=vindm%F8llerne+i+tik%F8b+kommune&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Vindmøllerne i Tikøb Kommune (Helsingør Kommunes Museers Årbog 2006)]

[[Kategori: Møller]]

Meulenborg Mølle

2014-10-17T10:35:00Z

Kjeld Damgaard:

[[Billede: Meulenborg-Mølle.gif | 250px | right | thumb | Meulenborgs stubmølle, fotograferet omkring 1950]]

Ejendommen [[Meulenborg Park | Meulenborg]] havde oprindelig også en vandmølle på sit areal, men den vindmølle som blev opført i 1904 havde ingen sammenhæng med denne. Den stubmølle, der blev opsat, var genbrug. Den stammede nemlig fra den lille by Lundforlund på Slagelse-kanten. Fra omkring 1950 blev møllen ikke længere brugt og i 1964 foræredes møllen til Nationalmuseet, der ville lade den genopstille i Lundforlund. Det skete dog aldrig. Møllen lå i stedet i mange år pakket sammen i Nationalmuseets magasin på Fyn. For en del år tilbage konstaterede Nationalmuseet imidlertid, at møllen havde været opbevaret forkert og at delene ikke længere var i en stand, der muliggjorde en genopførelse. Hele møllen blev herefter skrottet og eksisterer ikke mere.

Meulenborgs vandmølle kendes bl.a. fra ældre kort, hvor den er vist beliggende på sydsiden af den lille bæk, der stadig løber gennem Meulenborg-arealerne, på den sidste strækning ned mod Øresund gennem en dybt nedskåret kløft, ved hvis begyndelse den lille vandmølle lå. Af kortene fremgår det, at vandmøllen derudover havde vandrettigheder fra den lille sø Starredam på grænsen mellem Borupgaard og Helsingør Overdrev (en del af Skellebæk-løbet). Endnu fornemmer man tydeligt i sydsiden af Meulenborg-skoven den oprindelige mølledams udstrækning. Møllen blev etableret i 1778 og blev endeligt nedlagt i 1824, men havde da allerede været ude af drift i et par år.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=vindm%F8llerne+i+tik%F8b+kommune&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Vindmøllerne i Tikøb Kommune (Helsingør Kommunes Museers Årbog 2006)]

[[Kategori: Møller]]

Strandvejen 116 A

2013-03-24T20:55:21Z

Kjeld Damgaard:

"Skellebækhus", '''Strandvejen 116''' i Snekkersten har en historie, der mindst går tilbage til 1711. Her blev huset nemlig fæstet af Peder Bendsen, men da både han og hustruen kort efter døde, overgik fæstet til fisker og kromand [[Michel Gundersen]], der skulle blive stamfader til store dele af Snekkerstens familier i de følgende århundreder – helt op til nutiden.

[[Billede:Strandvejen-116-ca-1930.jpg|250px|right|thumb|Skellebækhus fotograferet omkring 1930 - nogle år før Tovværkshuset til venstre delvist blev nedrevet som følge af Strandvejens udvidelse i 1933-34]]

Præcis hvor gammel selve bygningen er, kan dog ikke dokumenteres – men at der har ligget en bygning på samme sted siden 1700-tallets start ligger dog fast. Om der er sket større nedbrydninger eller ombygninger i starten af 1800-tallet kan dog godt have været tilfældet. Navnet ”Skellebækhus” er antagelig opstået i slutningen af 1700-tallet, da det endeligt blev slået fast, at [[Skellebækken]], som oprindelig løb igennem ejendommens have, var skellet mellem [[Snekkersten]] og [[Helsingør Overdrev]].
Siden Michel Gundersen er huset gået i fæste til næste generation. I 1860 overtog Anders Olsen huset til selveje, og det var hans oldebarn, billedskærermester [[Poul Antvorskov]], der i 1953 overtog huset. I dag bebos huset af et barnebarn af Poul Antvorskov.

[[Kategori: Huse]]

Kvistgaard

2011-09-12T20:18:29Z

Kjeld Damgaard:

Stationsbyen '''Kvistgaard''' er opstået omkring [[Kvistgaard Station]], som igen har taget navn efter den nærliggende [[Kvistgaard Hovedgaard]]. Med oprettelsen af stationen i 1864 dannedes grundlaget for en bydannelse på de arealer, der oprindeligt havde hørt under landsbyen [[Munkegaarde]], men som siden jordreformerne i 1780'erne for størstedelens vedkommende havde hørt under landsbyen [[Nyrup]]. Det nuværende Kvistgaard byområde omfatter således også den "sørgelige rest" af landsbyen Munkegaarde, men er ellers bygget på Nyrups ejerlav. Denne minimerede landsby var - bortset fra gården Qvistgaard - den eneste bebyggelse i 1864. Blandt de første huse, der efterfølgende blev opført var især de ejendomme, som jernbaneselskabet lod bygge til boliger for personalet. I midten af 1870'erne kom så den første større virksomhed. Det var [[Kvistgaard Teglværk]], der blev opført af ejeren af Kvistgaard Hovedgaard, [[Ludvig Lichtenberg]]. I 1897 flyttede fabrikant [[Emil Brüel]] sin nedbrændte trævarevirksomhed i Havreholm, "[[Havreholms Fabrikker A/S]]" til en grund lige ved [[Kvistgaard Station]]. Efterhånden som disse to virksomheder lukkede, indrettedes bygningerne til nye erhvervsformål - og langsomt opstod der rundt om en bebyggelse med boliger, håndværksvirksomheder, enkelte butikker og flere industrier.

[[Billede: Udsigt-fra-skorsten-ca-1928.jpg | Right | thumb | Den sparsomme bebyggelse øst for Kvistgaard Station i 1928]]

Det var derfor ingen tilfældighed, at [[Tikøb Sogneråd]] i sin dispositionsplan fra 1947 pegede på Kvistgaard som Tikøb Kommunes fremtidige erhvervsområde. Udviklingen tog dog først for alvor fart i starten af 1960'erne, da et et tidligere landbrugsområde fra Kvistgaard Hovedgaard blev udstykket til industrivirksomheder. Det var arealet langs [[Egeskovvej]], som blev det første egentlige erhvervsareal. Senere kom arealet langs [[Oldenvej]] og [[Porthusvej]] til og i 1980'erne også arealer nord for [[Munkegaarde Hegn]] - [[Hejreskovvej]] og [[Bøgeskovvej]].

[[Billede: Munkegaardsvej-17.gif | left | thumb | En af de ældste forretninger i Kvistgaard var denne købmandshandel på Munkegaardsvej 17]]

Kvistgaard by havde i perioden fra 1930'erne og fremefter udviklet sig til en "selvstændig" byenhed med tre-fire købmænd, en slagter, en bager, en manufakturhandel, en elforretning, en skomager, flere pengeinstitutter m.v. Den almindelige udvikling ændrede i løbet af 1960'erne på disse forhold - og selv byens idrætsforening ([[Kvistgaard Idræts Forening]]) måtte i en årrække ophøre. I 1963 lukkede byens skole, Nyrup Skole, og på trods af de nye virksomheder, var byens liv inde i en nedgangsperiode. Forskellige tiltag, bl.a. de private initiativer til oprettelsen af [[Kvistgaard Ungdoms Klub]] i 1969, [[Kvistgaard Børnehave]] i 1971 og genoprettelsen af Kvistgaard Idræts Forening i 1974, gav nyt liv til byen. Flere forsøg på at få genoprettet en lokal skole og få yderligere bebyggelse til byen for at sikre handelsliv og opbakning til foreningerne, blev ikke støttet af Helsingør Byråd. Som et slags modsvar oprettede byen [[Kvistgaard Lokalråd]], hvis væsentligste indsats var en række byfester i 70'erne og 80'erne - med det formål at samle penge ind til et fælleshus. Første etape af fælleshuset stod klar i 1983 og dermed fik foreningerne og borgerne atter noget at samles om og i. Byens hidtidige samlingssteder [[Kvistgaard Kro]] og [[K.U.K.-huset]] sang i de år begge på sidste vers. Sidenhen har borgerne i byen dog haft mange andre ting at slås med - bl.a. nedlæggelsen af det lokale posthus i 1999 og i 2007-08 truslen om nedlæggelsen af Kvistgaard Børnehus. Helsingør Byråd har dog ændret opfattelse m.h.t. udbygningen af byen - et stort nyt boligområde på den såkaldte Kongevejsmark syd for Hornbækvej er sat igang og forventes at give byen et tiltrængt livgivende pust.

===Litteratur===

[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=damgaard&field2=titel&term2=kvistgaards+historie&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975]

[[Kategori: Landsbyer]]

Kvistgaard Idrætsforening

2011-04-26T18:56:13Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: En stribe unge fodboldspillere i Kvistgaard og omegn blev i 1931 samlet til en idrætsforening, hvis navn i starten var '''Idrætsforeningen for Kvistgaard og Omegn'''. Initiati...

En stribe unge fodboldspillere i Kvistgaard og omegn blev i 1931 samlet til en idrætsforening, hvis navn i starten var '''Idrætsforeningen for Kvistgaard og Omegn'''. Initiativtagere var Hans Hansen og Poul Nielsen. I starten benyttede man en bane i Uglesømosen, skønt den egentlig var for kort efter de gældende mål. Men SBU havde godkendt den, og så hjalp det ikke, at de andre hold rasede over, at de skulle spille i en mosehul.

Da foreningen i 1936 fik nye vedtægter var navnet "Kvistgaards Idrætsforening", men hurtigt forsvandt det overflødige "s" - og navnet har siden været '''Kvistgaard Idrætsforening'''. Foreningens første formand var i øvrigt entreprenør [[Hans Hansen]], Reerstrup. I de første år var gymnastikken i øvrigt det største trækplaster. Til øvelokale anvendtes salen på [[Kvistgaard Kro]] om vinteren og til opvisning indrettede man i perioder om sommeren en platform i vandværksgraven (ved nuv. Vandværksvej).

[[Billede:KIFs-sjaellandsmestre-1935.jpg|right|250px|thumb|Holdet, der i 1935 vandt SBU's B-række var øverst fra venstre: Henry Madsen, Holger Larsen, Carl Larsen, Peter Pedersen, Sigurd Johnsen. Midterste række f.v.: Svend Rasmussen, Karl Larsen, Sigurd Nielsen, Poul Christensen. Forrest f.v.: Axel Larsen, Hennring Rasmussen og Kaj Olsen]]

I 1934 fik foreningen adgang til at benytte den nye gymnastiksal på [[Nyrup Skole]] - og fodboldbanen ved Nyrup Skole kunne også tages i brug af foreningen det følgende år. I 1935 opnåede foreningens førstehold i fodbold et sjællandsmesterskab i det, der dengang kaldtes B-rækken. I 1934/35 etableredes også en badmintonafdeling, der også benyttede gymnastiksalen på Nyrup Skole. Foreningen havde desuden en damehåndboldafdeling, som gennem flere år spillede med i turneringer med stor succes.

Et af de mere festlige indslag i foreningens historie har været de årlige fastelavnsridninger, der i mange år foregik på arealet mellem [[Kvistgaard Station]] og Kvistgaard Kro. Senere er fastelavnsfesterne genoptaget, men nu i traditionel form for børn.

[[Billede:KIFs-klubhus-1977.jpg|left|250px|thumb|I mange år måtte KIF anvende omklædningsfaciliteter på Nyrup Skole, hvilke imidlertid slet ikke var indrettet til formålet. I midten af 70'erne opnåede man derfor at få etableret et midlertidigt, meget beskedent klubhus ved banen i Nyrup. Foto: Kjeld Damgaard, 1977]]

Efter Hans Hansens formandsperiode overtog hans svigersøn, Henning Rasmussen posten. I 1967 var der imidlertid ikke længere nogen i byen, der havde overskud til at engagere sig i foreningen - og i realiteten var den helt inaktiv frem til 1974, da et initiativ fra [[Kvistgaard Ungdoms Klub]] fik sat gang i sagerne igen. Med gennemførelsen af nogle showkampe samt andre festlige indslag blev det besluttet at nedsætte et udvalg, der skulle se på gendannelsen af foreningen. Her var i starten Ole Winther mest aktiv, men snart efter blev formandsposten overtaget af vognmand Benny Jørgensen, der gennem de følgende år atter fik foreningen på fode, bl.a. hjulpet af den altid arbejdsomme næstformand, frisørmester Bent Madsen.

[[Billede:Kvistgaard-Cup-1982.jpg|right|250px|thumb|Efter indvielsen af Kvistgaard Idrætsanlæg i 1981 indledte foreningen en æra med afholdelsen af fodboldturneringen Kvistgaard Cup - en begivenhed der især i de første år samlede mange tilskuere. Foto: Kjeld Damgaard, 1982]]

En senere mangeårig formand var Christer Pettersson, som ledede foreningen helt frem til 2009.

I 1981 kunne foreningen endelig tage en ny bane og et nyt idrætsanlæg i brug ved Søholmvej (nu Reerstrupvej) - kaldet [[Kvistgaard Idrætsanlæg]]. Anlægget indeholder også et Fælleshus, som benyttes af andre foreninger i byen. Allerede i slutningen af 70'erne var badmintonafdelingens aktiviteter flyttet til den nybyggede Gymnasiehal i Mørdrup, men med Grydemosehallens ibrugtagen i 1982, blev badmintonafdelingen atter flyttet. Denne afdeling var i mange år ledet af Conny Jensen - og benytter stadig faciliteterne her.

[[Kategori: Sport]]

Fil:KIFs-klubhus-1977.jpg

2011-04-26T18:40:39Z

Kjeld Damgaard: Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Fil:Kvistgaard-Cup-1982.jpg

2011-04-26T18:39:30Z

Kjeld Damgaard: Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Fil:KIFs-sjaellandsmestre-1935.jpg

2011-04-26T18:38:45Z

Kjeld Damgaard: Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Snekkersten Idrætsforening

2011-04-25T10:26:45Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: '''Snekkersten Idræts Forening''' (SIF) blev dannet i 1947 efter sammenslutning mellem de tre oprindelige Idrætsklubber: Snekkersten Gymnastikforening, [[Snekkersten Badmi...

'''Snekkersten Idræts Forening''' (SIF) blev dannet i 1947 efter sammenslutning mellem de tre oprindelige Idrætsklubber: [[Snekkersten Gymnastikforening]], [[Snekkersten Badmintonklub]] og [[Snekkersten Boldklub]].

Foreningens fødselsdag er den 25. oktober 1947. Fra denne dag var foreningens formand vandværksbestyrer [[Erik Petersen]]. Foreningen havde fra starten tre afdelinger: Badminton, gymnastik og en boldafdeling med to idrætsgrene fodbold og håndbold. Der var dengang 60 badmintonspillere, 29 håndboldspillere, 53 fodboldspillere og ca 160 gymnaster.

Foreningens forhold var i de første år ganske primitive, f.eks. var foreningens første bane så skæv, at man ikke kunne se fra det ene mål til det andet! Først i sommeren 1956 kunne sognerådsformand [[Karl Olsen]] indvie en helt ny fodboldbane ved Snekkersten Skole.

Efter Erik Petersens formandstid kan nævnes følgende formænd: Erling Kjær, Karl Ove Nilsson, Jørgen Tofte, Mogens Eggert Møller og Ole Jarden.

[[Billede: Sydkysthallens-indvielse-03-02-2007.jpg|right|250px|thumb|Glimt fra indvielsen af Sydkysthallen i februar 2007. Foto: Kjeld Damgaard]]

I 1975 tilføjedes to nye idrætsgrene: Tennis og bordtennis. Samme år kunne første fase af [[Sydkystanlægget]] indvies - og dermed fik SIF lidt bedre forhold. Af andre årsager blev udbygningen af anlægget imidlertid ikke til noget i de første mange år. Så forholdene for SIF har i mange år været besværlige, med brug af haller på hhv. Rønnebær Allé Skole og på Borupgaardskolen, samt med baner både på skolen og ved Sydkystanlægget. Først med indvielsen af Sydkysthallen (nu kaldt Snekkersten Idrætscenter) i 2007 fik foreningen forhold, der svarer til foreningens størrelse.

[[Kategori: Sport]]

Fil:Sydkysthallens-indvielse-03-02-2007.jpg

2011-04-25T10:23:47Z

Kjeld Damgaard: Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Snekkersten Boldklub

2011-04-25T10:01:45Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: '''Snekkersten Boldklub''', der havde fodbold og håndbold som sine idrætsgrene, blev i 1947 sammensluttet med Snekkersten Gymnastikforening. Der havde været krise i foren...

'''Snekkersten Boldklub''', der havde fodbold og håndbold som sine idrætsgrene, blev i 1947 sammensluttet med [[Snekkersten Gymnastikforening]]. Der havde været krise i foreningen, men denne sammenslutning gav nyt liv til foreningen. Senere på året 1947 blev der yderligere foretaget en sammenslutning med [[Snekkersten Badmintonklub]] - og herefter var alle idrætsgrene sluttet sammen i [[Snekkersten Idræts Forening]].

[[Kategori: Sport]]

Snekkersten Gymnastikforening

2011-04-25T09:57:12Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: I 1932 skiltes den hidtidige Snekkersten-Espergærde Gymnastikforening i to, idet der blev oprettet hhv en Espergærde Gymnastikforening og en '''Snekkersten Gymnastikfo...

I 1932 skiltes den hidtidige [[Snekkersten-Espergærde Gymnastikforening]] i to, idet der blev oprettet hhv en [[Espergærde Gymnastikforening]] og en '''Snekkersten Gymnastikforening'''.

Formand for Snekkersten Gymnastikforening blev murermester [[Ejnar Basse]]. I 1947 sammensluttede gymnastikforeningen med [[Snekkersten Boldklub]] og [[Snekkersten Badmintonklub]] - og [[Snekkersten Idrætsforening]] var en realitet.

[[Kategori: Sport]]

Snekkersten-Espergærde Gymnastikforening

2011-04-25T09:56:01Z

Kjeld Damgaard:

[[Billede:Snekkersten-Espergaerde-Gymnastikforening-1925.jpg|right|250px|thumb|Annonce fra Helsingør Avis, hvori indkaldes til stiftende generalforsamling i oktober 1925 i den nye gymnastikforening]]

'''Snekkersten-Espergærde Gymnastikforening''' blev dannet i 1925 efter opførelsen af Tikøb Kommunes første gymnastiksal på [[Snekkersten Skole]].

[[Billede:Snekkersten-Espergaerde-Gymnastikforening-mar-1928.jpg|left|250px|thumb|Herreholdet i Snekkersten-Espergærde Gymnastikforening opstillet til fotografering på Snekkersten Skole i marts 1928. Holdets leder, Georg Sahner, står længst til venstre.]]

Der havde før dette været [[Mørdrup Gymnastikforening|gymnastikforening i Mørdrup]] samt gymnastikhold på hhv. [[Hotel Gefion]] og i forsamlingshuset [[Frem]] i Snekkersten.

Men med indvielsen af gymnastiksalen håbede man at kunne danne mere faste forhold for gymnastikken og "en kreds af mænd og kvinder" samledes den 20. oktober 1925 for at danne foreningen. 47 medlemmer meldte sig ind fra starten, og murermester [[Ejnar Basse]] fra Snekkersten blev valgt til formand.

I 1932 blev foreningen imidlertid delt i to - og hhv [[Espergærde Gymnastikforening]] og [[Snekkersten Gymnastikforening]] var en realitet.

[[Kategori: Sport]]

Fil:Snekkersten-Espergaerde-Gymnastikforening-mar-1928.jpg

2011-04-25T09:49:35Z

Kjeld Damgaard: Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Snekkersten-Espergærde Gymnastikforening

2011-04-24T22:55:10Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: '''Snekkersten-Espergærde Gymnastikforening''' blev dannet i 1925 efter opførelsen af Tikøb Kommunes første gymnastiksal på Snekkersten Skole. [[Billede:Snekkersten-E...

'''Snekkersten-Espergærde Gymnastikforening''' blev dannet i 1925 efter opførelsen af Tikøb Kommunes første gymnastiksal på [[Snekkersten Skole]].

[[Billede:Snekkersten-Espergaerde-Gymnastikforening-1925.jpg|right|250px|thumb|Annonce fra Helsingør Avis, hvori indkaldes til stiftende generalforsamling i oktober 1925 i den nye gymnastikforening]]

Der havde før dette været [[Mørdrup Gymnastikforening|gymnastikforening i Mørdrup]] samt gymnastikhold på hhv. [[Hotel Gefion]] og i forsamlingshuset [[Frem]] i Snekkersten.

Men med indvielsen af gymnastiksalen håbede man at kunne danne mere faste forhold for gymnastikken og "en kreds af mænd og kvinder" samledes den 20. oktober 1925 for at danne foreningen. 47 medlemmer meldte sig ind fra starten, og murermester [[Ejnar Basse]] fra Snekkersten blev valgt til formand.

I 1932 blev foreningen imidlertid delt i to - og hhv [[Espergærde Gymnastikforening]] og [[Snekkersten Gymnastikforening]] var en realitet.

[[Kategori: Sport]]

Fil:Snekkersten-Espergaerde-Gymnastikforening-1925.jpg

2011-04-24T22:53:32Z

Kjeld Damgaard: Udklip fra Helsingør Avis, oktober 1925

Udklip fra Helsingør Avis, oktober 1925

Fil:Snekkersten-Espergærde-Gymnastikforening-1925.jpg

2011-04-24T22:46:49Z

Kjeld Damgaard: Udklip fra Helsingør Avis, oktober 1925

Udklip fra Helsingør Avis, oktober 1925

Espergærde Gymnastikforening

2011-04-24T22:36:15Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: '''Espergærde Gymnastikforening''' blev dannet i 1932 - efter at den hidtidige forening, Snekkersten-Espergærde Gymnastikforening, var blevet delt i to - en for Snekkerste...

'''Espergærde Gymnastikforening''' blev dannet i 1932 - efter at den hidtidige forening, [[Snekkersten-Espergærde Gymnastikforening]], var blevet delt i to - en for Snekkersten og en for Espergærde.

Formand for den nye forening var cykelhandler [[Eigil Christensen]], der i 1935 tog initiativ til at sammenslutte Espergærde Gymnastikforening med [[Espergærde Boldklub]] - hvorved [[Espergærde Idræts Forening]] var en realitet.

[[Kategori: Sport]]

Espergærde Sportsklub

2011-04-24T22:30:37Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: '''Espergærde Sportsklub''' blev dannet omkring 1920 efter initiativ af Lars Ove Jensen - kaldet "mølleren". Han stammede fra Bybjerggaard i Mørdrup - og var mest optaget...

'''Espergærde Sportsklub''' blev dannet omkring 1920 efter initiativ af Lars Ove Jensen - kaldet "mølleren". Han stammede fra [[Bybjerggaard]] i Mørdrup - og var mest optaget af at danne en fodboldklub. Foreningen havde ikke egen bane, men måtte tage til takke med marker bl.a. i Mørdrup. Det lykkedes dog at få etableret kampe med forskellige nabobyer, f.eks. Hørsholm og Helsingør.

Foreningen fik ingen lang levetid - og blev opløst et par år efter dannelsen.

[[Kategori: Sport]]

Espergærde Boldklub

2011-04-24T22:26:40Z

Kjeld Damgaard:

[[Billede:Tre-medlemmer-af-Espergaerde-Boldklub.jpg|right|200px|right|Tre gæve fodboldspillere fra Espergærde Boldklub, fotograferet omkring 1930. Bemærk foreningens logo (EB) på brystet.]]

Allerede før 1925 havde der været et par forgæves forsøg på at starte en fodboldklub i Espergærde-området. Første gang var omkring 1915, da en murersvend forsøgte at danne [[Espergærde Sportsklub]] med base på engen bag kirken. Foreningen opnåede ikke en lang levetid og i stedet forsøgte Lars Ove Jensen - kaldet "mølleren" - sig nogle år senere. Der blev da spillet fodbold på forskellige marker i bl.a. Mørdrup og der blev endda organiseret kampe med forskellige nabobyer.

Det var imidlertid først omkring 1925-26 at der dannedes en levedygtig forening: '''Espergærde Boldklub'''. Blandt foreningens ledere var viktualiehandler Hans Pedersen og depotbestyrer Carl Jensen, kaldet "Hurtigcarl". Med sidstnævntes bortrejse fra byen, var det imidlertid svært at finde ledere - men det lykkedes at overtale cykelsmed Eigil Christensen til at overtage formandsposten. Han var i forvejen formand for [[Espergærde Gymnastikforening]] - og det faldt derfor snart naturligt at slutte de to foreninger sammen. Det skete den 3. november 1935 - og dermed var [[Espergærde Idræts Forening]] en realitet.

[[Kategori: Sport]]

Espergærde Idrætsanlæg

2011-04-24T22:19:59Z

Kjeld Damgaard:

Den første idrætsplads i Espergærde-området blev opkøbt i 1929 af [[Espergærde Boldklub]], som dengang var den ene af byens sportsforeninger. Arealet blev udvidet i 1933, så da [[Espergærde Idræts Forening]] blev dannet i 1935 havde foreningen allerede en sportsplads. Imidlertid var der kun et primitivt omklædningshus - og skønt man forsøgte at indlægge vand til brusebad fra den nærliggende bæk, blev det ikke den store succes, bl.a. fordi vandet i bækken ikke var ganske rent. I slutningen af 1930'erne blev huset derfor flyttet til den modsatte side af banen og placeret tæt ved, hvor den nuværende omklædningsbygning står.

[[Billede:Folkedanseropvisning-ved-EIF-staevne,-ca-1943.jpg|right|250px|thumb|Folkedansere ved et stævne på EIF's idrætsanlæg omkring 1943. Bemærk hvor ubebygget, der er i baggrunden - det areal, der nu er bebygget med huse langs Kofod Anchers Vej og sideveje]]

I 1944 erhvervede foreningen yderligere et areal op mod den nuværende Kofod Anchers Vej og efter krigen opstod tanken om at bygge et stadion. Med bl.a. ingeniør [[Fini Pode Pedersen]] som initiativtager udarbejdedes et projekt, der imidlertid viste sig alt for dyrt. I stedet opkøbtes idrætspladsen i 1951 af [[Tikøb Kommune]], der så ville drive den og udvide den. Der blev også udvidet med en bane, men der skete ikke meget mere.

EIF beholdt ved den lejlighed et areal, som de ville bygge et større og bedre klubhus på. Imidlertid blev det senere til parkeringsplads - og også overtaget af Tikøb kommune. I stedet købte EIF i 1947 et areal af gartner [[Conrad Nellemann]] m.h.p. at der her kunne opføres et klubhus og en sportshal.

Imidlertid arbejdede Tikøb Kommune i 60'erne med flere nye forslag til hvor et fremtidigt stadion i Espergærde-området skulle ligge. Først var der planer om, at der skulle være ved [[Mørdrupskolen]], men de viste sig at være for små. Så blev [[Sindshvile]]-arealerne ved Kvistgaard foreslået, men det kunne ikke lade sig gøre alligevel, fordi den nye Helsingør-motorvej skulle gå netop der. Så kom Hasselgaardens arealer ind i billedet. [[Hasselgaard|Hasselgaarden]] ligger i Rørtang, men nogle af dens jorder lå imellem Nordbanen og Kystbanen. Til dette areal blev der i sommeren 1968 projekteret et helt nyt idrætsanlæg, der skulle være fælles for Espergærde-Snekkersten-området: [[Sydkystens Idrætsanlæg]].

[[Billede:b30917-Espergaerde-hallen-16-11-1974.jpg|left|250px|thumb|Espergærdehallen i 1974. Bygningerne længst til højre er Tibberupskolen, opført i 1970. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]

Men allerede inden det skete, havde man tabt tålmodigheden i EIF og havde søgt om byggetilladelse til en ny hal på foreningens areal ved Idrætsvej. Byggeriet af den nye Espergærdehal blev indledt i sommeren 1968 og i oktober samme år var der grundstensnedlæggelse og rejsegilde. I februar 1969 kunne hallen indvies ved en større festlighed. Til formand for den selvejende institution valgtes filialdirektør [[Ib Christensen]], der fortsatte i dette hverv i 28 år - i 1997 efterfulgt af [[Keld Andersen]].

I 1977 opførtes også en boblehal syd for hallen - denne anvendtes i de følgende ca 30 år til tennis. I 1977-78 ombyggedes dele af omklædningsbygningen foruden at der skete ændringer i indgangsforholdene. Espergærdehallen har siden opførelsen været anvendt primært til flere forskellige idrætsgrene, men også til store fester, bingoaftener, musicalforestillinger o.m.a.

Det har gennem en årrække været drøftet helt at nedlægge Espergærde Idrætsanlæg - for i stedet at satse helt og holdent på det nyere [[Mørdrup Idrætsanlæg]] ved Gymnasievej. Forslaget har bl.a. været at anvende fodboldbanerne ved Idrætsvej til byggegrunde eller til plejehjem - men endnu er ingen beslutning taget.

[[Kategori: Sport]]

Espergærde Boldklub

2011-04-24T22:17:44Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: [[Billede:Tre-medlemmer-af-Espergaerde-Boldklub.jpg|right|200px|right|Tre gæve fodboldspillere fra Espergærde Boldklub, fotograferet omkring 1930. Bemærk foreningens logo (EB...

[[Billede:Tre-medlemmer-af-Espergaerde-Boldklub.jpg|right|200px|right|Tre gæve fodboldspillere fra Espergærde Boldklub, fotograferet omkring 1930. Bemærk foreningens logo (EB) på brystet.]]

Allerede før 1925 havde der været et par forgæves forsøg på at starte en fodboldklub i Espergærde-området. Første gang var omkring 1915, da en murersvend forsøgte at danne Espergærde Sportsklub med base på engen bag kirken. Foreningen opnåede ikke en lang levetid og i stedet forsøgte Lars Ove Jensen - kaldet "mølleren" - sig nogle år senere. Der blev da spillet fodbold på forskellige marker i bl.a. Mørdrup og der blev endda organiseret kampe med forskellige nabobyer.

Det var imidlertid først omkring 1925-26 at der dannedes en levedygtig forening: '''Espergærde Boldklub'''. Blandt foreningens ledere var viktualiehandler Hans Pedersen og depotbestyrer Carl Jensen, kaldet "Hurtigcarl". Med sidstnævntes bortrejse fra byen, var det imidlertid svært at finde ledere - men det lykkedes at overtale cykelsmed Eigil Christensen til at overtage formandsposten. Han var i forvejen formand for [[Espergærde Gymnastikforening]] - og det faldt derfor snart naturligt at slutte de to foreninger sammen. Det skete den 3. november 1935 - og dermed var [[Espergærde Idræts Forening]] en realitet.

[[Kategori: Sport]]

Fil:Tre-medlemmer-af-Espergaerde-Boldklub.jpg

2011-04-24T22:13:35Z

Kjeld Damgaard: Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Fil:3-medlemmer-af-Espergærde-Boldklub.jpg

2011-04-24T22:11:24Z

Kjeld Damgaard: Lagde en ny version af "Billede:3-medlemmer-af-Espergærde-Boldklub.jpg" op: Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Billede i Kjeld Damgaards arkiv

Fil:3-medlemmer-af-Espergærde-Boldklub.jpg

2011-04-24T22:10:54Z

Kjeld Damgaard: Lagde en ny version af "Billede:3-medlemmer-af-Espergærde-Boldklub.jpg" op: Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Billede i Kjeld Damgaards arkiv

Fil:3-medlemmer-af-Espergærde-Boldklub.jpg

2011-04-24T22:03:46Z

Kjeld Damgaard: Billede i Kjeld Damgaards arkiv

Billede i Kjeld Damgaards arkiv

Espergærde Idrætsanlæg

2011-04-24T17:52:43Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: Den første idrætsplads i Espergærde-området blev opkøbt i 1929 af Espergærde Boldklub, som dengang var den ene af byens sportsforeninger. Arealet blev udvidet i 1933, ...

Den første idrætsplads i Espergærde-området blev opkøbt i 1929 af [[Espergærde Boldklub]], som dengang var den ene af byens sportsforeninger. Arealet blev udvidet i 1933, så da [[Espergærde Idræts Forening]] blev dannet i 1935 havde foreningen allerede en sportsplads. Imidlertid var der kun et primitivt omklædningshus - og skønt man forsøgte at indlægge vand til brusebad fra den nærliggende bæk, blev det ikke den store succes, bl.a. fordi vandet i bækken ikke var ganske rent. I slutningen af 1930'erne blev huset derfor flyttet til den modsatte side af banen og placeret tæt ved, hvor den nuværende omklædningsbygning står.

[[Billede:Folkedanseropvisning-ved-EIF-staevne,-ca-1943.jpg|right|250px|thumb|Folkedansere ved et stævne på EIF's idrætsanlæg omkring 1943. Bemærk hvor ubebygget, der er i baggrunden - det areal, der nu er bebygget med huse langs Kofod Anchers Vej og sideveje]]

I 1944 erhvervede foreningen yderligere et areal op mod den nuværende Kofod Anchers Vej og efter krigen opstod tanken om at bygge et stadion. Med bl.a. ingeniør [[Fini Pode Pedersen]] som initiativtager udarbejdedes et projekt, der imidlertid viste sig alt for dyrt. I stedet opkøbtes idrætspladsen i 1951 af [[Tikøb Kommune]], der så ville drive den og udvide den. Der blev også udvidet med en bane, men der skete ikke meget mere.

EIF beholdt ved den lejlighed et areal, som de ville bygge et større og bedre klubhus på. Imidlertid blev det senere til parkeringsplads - og også overtaget af Tikøb kommune. I stedet købte EIF i 1947 et areal af gartner [[Conrad Nellemann]] m.h.p. at der her kunne opføres et klubhus og en sportshal.

Imidlertid arbejdede Tikøb Kommune i 60'erne med flere nye forslag til hvor et fremtidigt stadion i Espergærde-området skulle ligge. Først var der planer om, at der skulle være ved [[Mørdrupskolen]], men de viste sig at være for små. Så blev [[Sindshvile]]-arealerne ved Kvistgaard foreslået, men det kunne ikke lade sig gøre alligevel, fordi den nye Helsingør-motorvej skulle gå netop der. Så kom Hasselgaardens arealer ind i billedet. [[Hasselgaarden]] ligger i Rørtang, men nogle af dens jorder lå imellem Nordbanen og Kystbanen. Til dette areal blev der i sommeren 1968 projekteret et helt nyt idrætsanlæg, der skulle være fælles for Espergærde-Snekkersten-området: [[Sydkystens Idrætsanlæg]].

[[Billede:b30917-Espergaerde-hallen-16-11-1974.jpg|left|250px|thumb|Espergærdehallen i 1974. Bygningerne længst til højre er Tibberupskolen, opført i 1970. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]

Men allerede inden det skete, havde man tabt tålmodigheden i EIF og havde søgt om byggetilladelse til en ny hal på foreningens areal ved Idrætsvej. Byggeriet af den nye Espergærdehal blev indledt i sommeren 1968 og i oktober samme år var der grundstensnedlæggelse og rejsegilde. I februar 1969 kunne hallen indvies ved en større festlighed. Til formand for den selvejende institution valgtes filialdirektør [[Ib Christensen]], der fortsatte i dette hverv i 28 år - i 1997 efterfulgt af [[Keld Andersen]].

I 1977 opførtes også en boblehal syd for hallen - denne anvendtes i de følgende ca 30 år til tennis. I 1977-78 ombyggedes dele af omklædningsbygningen foruden at der skete ændringer i indgangsforholdene. Espergærdehallen har siden opførelsen været anvendt primært til flere forskellige idrætsgrene, men også til store fester, bingoaftener, musicalforestillinger o.m.a.

Det har gennem en årrække været drøftet helt at nedlægge Espergærde Idrætsanlæg - for i stedet at satse helt og holdent på det nyere [[Mørdrup Idrætsanlæg]] ved Gymnasievej. Forslaget har bl.a. været at anvende fodboldbanerne ved Idrætsvej til byggegrunde eller til plejehjem - men endnu er ingen beslutning taget.

[[Kategori: Sport]]

Fil:Folkedanseropvisning-ved-EIF-staevne,-ca-1943.jpg

2011-04-24T16:59:54Z

Kjeld Damgaard: Billede i Kjeld Damgaards arkiv

Billede i Kjeld Damgaards arkiv

Fil:Folkedanseropvisning-ved-EIF-stævne,-ca-1943.jpg

2011-04-24T16:59:06Z

Kjeld Damgaard: Billede i Kjeld Damgaards Arkiv

Billede i Kjeld Damgaards Arkiv

Fil:B30917-Espergaerde-hallen-16-11-1974.jpg

2011-04-24T16:58:31Z

Kjeld Damgaard: Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Alsønderup & Tjæreby Sogne. Fotograf: Anne-Sofie Rubæk.

Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Alsønderup & Tjæreby Sogne. Fotograf: Anne-Sofie Rubæk.

Fil:B30917-Espergærde-hallen-16-11-1974.jpg

2011-04-24T16:57:15Z

Kjeld Damgaard: Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Alsønderup & Tjæreby Sogne. Fotograf: Anne-Sofie Rubæk.

Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Alsønderup & Tjæreby Sogne. Fotograf: Anne-Sofie Rubæk.

Skellebækken

2011-04-12T21:05:48Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: '''Skellebækken''' er navnet på en bæk, som havde sit udspring i et moseområde nord for Borupgaard. Udløbet skete i Øresund lige nord for Skellebækhus på [[Strandvejen 1...

'''Skellebækken''' er navnet på en bæk, som havde sit udspring i et moseområde nord for Borupgaard. Udløbet skete i Øresund lige nord for Skellebækhus på [[Strandvejen 116 A]], hvor Strandvejen blev ført over bækken af den såkaldte Skellebæksbro. Bækken er i dag rørlagt.

Om Skellebækken fra gammel tid har dannet skel mellem Helsingør Købstads jorder og Tikøb Sogn var man allerede meget uenige om i 1700-tallet. Imidlertid blev det ved en kommission - nedsat af Det kgl Rentekammer - i 1778 slået fast, at Skellebækken omtrent danner skel mellem [[Tikøb Sogn]] og [[Helsingør Købstad]], dog med undtagelse af [[Kronborg Teglværk]]s jorder, der lå som en enklave i Helsingør Overdrevs jorder.

[[Kategori: Vandløb]]

Jens Peder Thagesen

2011-04-12T20:52:26Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: '''Jens Peder Thagesen''' (1832-1921) var søn af fisker Peder Thagesen og hustru Ane Margrethe Jensdatter. Jens Peder Thagesen var blandt de fem initiativtagere til etableringe...

'''Jens Peder Thagesen''' (1832-1921) var søn af fisker Peder Thagesen og hustru Ane Margrethe Jensdatter. Jens Peder Thagesen var blandt de fem initiativtagere til etableringen af [[Snekkersten Havn]], og var i perioden 1870-76 medlem af Tikøb Sogneråd. Han var gift med Snekkersten-pigen Ane Jonassen Willumsen (f. 1835) og boede i ejendommen "Kastaniely" på [[Strandvejen 146]] i Snekkersten.

[[Kategori: Personer|Thagesen, Jens Peder]]

Poul Antvorskov

2011-04-12T20:46:08Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: Poul Antvorskov 2004. Foto: Sven Raagaard '''Poul Antvorskov''' (1913-2009) var søn af Thorvald Antvorskov og hustru Ann...

[[Billede:Poul-Antvorskov-2004.jpg|175px|right|thumb|Poul Antvorskov 2004. Foto: Sven Raagaard]]

'''Poul Antvorskov''' (1913-2009) var søn af Thorvald Antvorskov og hustru Anna Margrethe Andersen. Poul Antvorskov blev uddannet som træskærer i Helsingør og nedsatte sig i slutningen af 1930’erne som billedskærermester på [[Strandvejen 116 A]] i Snekkersten. Her indrettede han et udhus til værksted. Senere blev han kordegn ved Egebæksvang Kirke. Antvorskov var aktiv indenfor lokalpolitik og var bl.a. æresmedlem i ”[[Borger- og Grundejerforeningen for Espergærde og Snekkersten m.v.]]”
Poul Antvorskov var gift med Inger f. Korsgaard og boede i ”Skellebækhus” på Strandvejen 116 A i Snekkersten fra 1924 til sin død i 2009.

[[Kategori: Personer|Antvorskov, Poul]]

Fil:Poul-Antvorskov-2004.jpg

2011-04-12T20:44:28Z

Kjeld Damgaard: Foto i Kjeld Damgaards Arkiv. Foto: Sven Raagaard

Foto i Kjeld Damgaards Arkiv. Foto: Sven Raagaard

Strandvejen 116 A

2011-04-12T20:36:31Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: "Skellebækhus", '''Strandvejen 116''' i Snekkersten har en historie, der mindst går tilbage til 1711. Her blev huset nemlig fæstet af Peder Bendsen, men da både han og hustr...

"Skellebækhus", '''Strandvejen 116''' i Snekkersten har en historie, der mindst går tilbage til 1711. Her blev huset nemlig fæstet af Peder Bendsen, men da både han og hustruen kort efter døde, overgik fæstet til fisker og kromand [[Michel Gundersen]], der skulle blive stamfader til store dele af Snekkerstens familier i de følgende århundreder – helt op til nutiden.

[[Billede:Strandvejen-116-ca-1930.jpg|250px|right|thumb|Skellebækhus fotograferet omkring 1930 - nogle år før Tovværkshuset til venstre delvist blev nedrevet som følge af Strandvejens udvidelse i 1933-34]]

Præcis hvor gammel selve bygningen er, kan dog ikke dokumenteres – men at der har ligget en bygning på samme sted siden 1700-tallets start ligger dog fast. Om der er sket større nedbrydninger eller ombygninger i starten af 1800-tallet kan dog godt have været tilfældet. Navnet ”Skellebækhus” er antagelig opstået i slutningen af 1700-tallet, da det endeligt blev slået fast, at [[Skellebækken]], som oprindelig løb igennem ejendommens have, var skellet mellem [[Snekkersten]] og [[Helsingør Overdrev]].
Siden Michel Gundersen er huset gået i fæste til næste generation. I 1860 overtog Anders Olsen huset til selveje, og det var hans oldebarn, billedskærermester [[Poul Antvorskov]], der i 1953 overtog huset. I dag ejes huset af et barnebarn af Poul Antvorskov.

[[Kategori: Huse]]

Fil:Strandvejen-116-ca-1930.jpg

2011-04-12T20:31:56Z

Kjeld Damgaard: Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Fil:Skellebækhus-Strandvejen-116-ca-1930.jpg

2011-04-12T20:30:51Z

Kjeld Damgaard: Lagde en ny version af "Billede:Skellebækhus-Strandvejen-116-ca-1930.jpg" op: Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Foto Kjeld Damgaards arkiv

Fil:Skellebækhus-Strandvejen-116-ca-1930.jpg

2011-04-12T20:28:20Z

Kjeld Damgaard: Foto Kjeld Damgaards arkiv

Foto Kjeld Damgaards arkiv

Michel Gundersen

2011-04-12T20:25:14Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: '''Michel Gundersen''' (1688-1758) overtog i 1714 et fæste i Snekkersten på et hus, kaldet ”Skellebækhus” – nu med adressen Strandvejen 116. Hans fader var Gunder M...

'''Michel Gundersen''' (1688-1758) overtog i 1714 et fæste i Snekkersten på et hus, kaldet ”Skellebækhus” – nu med adressen [[Strandvejen 116]]. Hans fader var Gunder Michelsen (f. 1650) og moderen Birte Olsdatter (1660-1719). Michel Gundersen var fisker og kromand – Snekkerstens første kro lå nemlig her.

Krodriften flyttes i løbet af 1700-tallet til naboejendommen mod syd, d.v.s. dér hvor først [[Snekkersten Kro]], senere [[Kystens Perle]] lå.

Michel Gundersen blev imidlertid stamfader til mange hundrede snekkerstenere gennem de følgende århundreder, bl.a. familierne Johannessen og Børgesen – og endnu i dag kan flere hundrede snekkerstenere føre deres slægt tilbage til Michel Gundersen.

[[Kategori: Personer|Gundersen, Michel]]

Jens Thomassen

2011-04-12T20:23:00Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: '''Jens Thomassen''' (1852-1933) var ud af en gammel fiskerslægt på Snekkersten, og kom lidt usædvanligt i Helsingør Borgerskole, hvor han bl.a. lærte tysk og engelsk. Isæ...

'''Jens Thomassen''' (1852-1933) var ud af en gammel fiskerslægt på Snekkersten, og kom lidt usædvanligt i Helsingør Borgerskole, hvor han bl.a. lærte tysk og engelsk. Især det sidste sprog kom ham senere til gode. Han havde fra barndommen en naturlig trang til viden og kundskab – en trang som hverken moderen eller faderen forstod. Da heller ikke andre i omgangskredsen forstod denne interesse for naturvidenskab m.v. blev det ikke nogen let barndom. Da han i 1872 blev indkaldt til marinen var han imidlertid heldig at komme på langfart. Han var således bl.a. med i Dansk Vestindien og i Brasilien.

[[Billede:Jens-Thomassen-som-marinesoldat-ca-1871.jpg|225px|right|thumb|Jens Thomassen som marinesoldat omkring 1871]]

Han blev gift med en smededatter fra Tibberup, Petronille Jensen og sammen ernærede de sig ved fiskeriet – dog havde han periodevis også job på Helsingør Skibsværft som ”timekeeper”. I 1876 dannede han sammen med kollegaen [[Jens Peder Thagesen]] en ny forening: [[Snekkersten-Skotterup Fiskeriforening]]. I 1888 blev han oldermand for ”[[Snekkersten og Omegns Ligkasse]]”. Han blev også ”[[Stadeejernes Fagforening]]”s første og mangeårige formand.

Kystsikringen var en anden interesse for Jens Thomassen, men selvom han selv lagde meget arbejde i at nedramme pæle og bygge høfder, så havde Jens Thomassen ikke megen opbakning blandt sine fiskerkollegaer.
Generelt må man konstatere, at Jens Thomassen var forud for sin tid. Han kæmpede mod sin stands fordomme og ligegyldighed, men blev kun forstået af et mindretal. Set i nutidens lys, var han imidlertid sin stands pryd.

[[Kategori: Personer|Thomassen, Jens]]

Fil:Jens-Thomassen-som-marinesoldat-ca-1871.jpg

2011-04-12T20:18:34Z

Kjeld Damgaard: Foto i Kjeld Damgaards arkiv

Foto i Kjeld Damgaards arkiv

Strandvejen 140

2011-04-12T20:16:41Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: '''Strandvejen 140''' i Snekkersten hedder fra gammel tid '''Sømandshvile'''. Ejendommen kendes tilbage fra 1700-tallets anden halvdel, hvor det tilsyneladende var opdelt i to....

'''Strandvejen 140''' i Snekkersten hedder fra gammel tid '''Sømandshvile'''. Ejendommen kendes tilbage fra 1700-tallets anden halvdel, hvor det tilsyneladende var opdelt i to. Den ene halvdel var indtil 1773 fæstet af Anders Michelsen, en søn af Snekkerstens ”stamfader”, [[Michel Gundersen]]. Den anden halvdel var i fæste af Bent Olsens efterkommere indtil 1847, hvor ejendommen overgik til selveje.

[[Billede:b3057-Strandvejen-140.jpg|250px|right|thumb|Ejendommen Sømandshvile på Strandvejen 140 i Snekkersten, fotograferet medio 1970'erne. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]

Ved indførelsen af selvejet havde ”Sømandshvile” kun en ejer – det var nu Henrik Thomassen, hvis nevø [[Jens Thomassen]] ejede stedet fra 1893-1937. Jens Thomassen var en forkæmper for fiskeristandens udvikling og initiativtager til bl.a. [[Snekkersten-Skotterup Fiskeriforening]].
”Sømandshvile” er fortsat i familiens eje – de nuværende ejere, Bjarne Kallesøe og Søren Kallesøe Jørgensen, er begge oldebørn af Jens Thomassen.

[[Kategori: Huse]]

===Litteratur===
Kjeld Damgaard: "Mennesker og Huse langs Strandvejen i Snekkersten", 2009

Fil:B3057-Strandvejen-140.jpg

2011-04-12T20:12:22Z

Kjeld Damgaard: Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Alsønderup & Tjæreby Sogne. Fotograf: Anne-Sofie Rubæk.

Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Alsønderup & Tjæreby Sogne. Fotograf: Anne-Sofie Rubæk.

Tikøb Kommunes Bygningskommission

2011-04-09T21:29:38Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: Nybyggeriet på Sydkysten, d.v.s. Snekkersten-Espergærde-området, tog kraftigt til i slutningen af 1890'erne, bl.a. som en følge af Kystbanens anlæggelse. Men der kom og...

Nybyggeriet på Sydkysten, d.v.s. Snekkersten-Espergærde-området, tog kraftigt til i slutningen af 1890'erne, bl.a. som en følge af [[Kystbanen]]s anlæggelse. Men der kom også straks kritik af den uplanlagte udvikling. [[Tikøb Sogneråd]] drøftede derfor sagen allerede i år 1900 og i april 1901 anbefalede [[Tikøb Kommunes Sundhedskommission]], at der blev udarbejdet en bygningsvedtægt for dele af Tikøb Kommune. Både sogneråd og Frederiksborg Amtsråd støttede sagen, men justitsministeriet var ikke enig og forlangte adskillige rettelser og tilføjelser til den foreslåede vedtægt. Men endelig den 25. oktober 1907 blev vedtægten stadfæstet af justitsminister P. A. Alberti - og '''Tikøb Kommunes Bygningskommission''' var en realitet.
Kommissionens arbejde hvilede på en ret detaljeret bygningsvedtægt, som i sine 34 paragraffer, bl.a. fastlagde mindstbredden af nye veje, regler for nybyggeris afstand til nabogrunde, mindstehøjden i husenes rum, regler for brandsikkerhed, tagkonstruktioner, bjælkedimensioner, forsvarligt bygningsarbejde, regler for spildevandsafløb samt en maximal bebyggelsesgrad på 50.
Vedtægten kom dog kun til at gælde de såkaldte kystdistrikter, d.v.s. Nord- og Sydkysten i Tikøb Kommune. I den øvrige del af kommunen skulle man stadig rette sig efter bestemmelserne i den såkaldte [[brandpolitilov]].
Vedtægten blev revideret og moderniseret flere gange, bl.a. i 1916, 133 og 1939. Først med et nyt bygningsreglement fra september 1953 kom vedtægten dog til at gælde for hele Tikøb kommune.

[[Kategori: Kommunalforvaltning]]

Hornbæk Filialkontor

2011-04-08T14:31:42Z

Kjeld Damgaard: Siden blev oprettet: På ”Hornbæk Grundejer- og Borgerforening's" generalforsamling i marts 1948 blev det enstemmigt vedtaget at søge sognerådet om at foranledige, at der hurtigst muligt bl...

På ”[[Hornbæk Grundejer- og Borgerforening]]'s" generalforsamling i marts 1948 blev det enstemmigt vedtaget at søge sognerådet om at foranledige, at der hurtigst muligt blev oprettet et kontor, som kunne betjene beboerne, sommergæsterne og turisterne i sager, der blev administreret af [[Tikøb Kommune]]. I ansøgningen påpegede man desuden, at afstanden til Tikøb jo ikke var helt ringe.

[[Billede:Filialkontor-Sauntevej-bagsiden-1954.jpg|250px|right|thumb|Tikøb Kommunes nye filialkontor i Hornbæk under opførelse i 1954]]

Sognerådets Kasse- og Regnskabsudvalg reagerede hurtigt. Allerede den 14. april 1948 vedtog man at leje et lokale i ejendommen Ndr. Strandvej 357. Lokalerne ejedes af mejeriejer Kristensen, og lokalerne skulle indrettes til både filialkontor og til turistkontor. I 1954 byggedes et nyt filialkontor i Hornbæk - det fik adresse på Sauntevej 4.
Her var der så filialkontor frem til slutningen af 1970'erne, hvor kontoret blev nedlagt.
I 1983 fik [[Hornbækegnen, Lokalhistorisk Forening og Arkiv]] overdraget lokalerne, hvorfra der i dag drives arkiv, foreningsarrangementer og udstillinger.

[[Kategori: Kommunalforvaltning]]

Fil:Filialkontor-Sauntevej-bagsiden-1954.jpg

2011-04-08T14:26:14Z

Kjeld Damgaard: Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Fil:Filialkontor-i-Hornbæk-bagsiden-1954.jpg

2011-04-08T14:23:51Z

Kjeld Damgaard: Lagde en ny version af "Billede:Filialkontor-i-Hornbæk-bagsiden-1954.jpg" op: Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Fil:Filialkontor-i-Hornbæk-bagsiden-1954.jpg

2011-04-08T14:22:24Z

Kjeld Damgaard: Lagde en ny version af "Billede:Filialkontor-i-Hornbæk-bagsiden-1954.jpg" op: Foto i Kjeld Damgaards Arkiv

Foto i Kjeld Damgaards Arkiv