Helsingør Leksikon - Brugerbidrag [da]

Skot-der-op

2026-02-26T10:10:45Z

Jørgen L. J.:

* Skot-der-op
* Også kaldet Skonnerten.
* Havnegade 5, Helsingør
* Ejer: F. Jensen. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Skot-der-op

2026-02-26T10:09:18Z

Jørgen L. J.:

* Skot-der-op
* Også kaldet Skonnerten
* Havnegade 5, Helsingør
* Ejer: F. Jensen. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Skot-der-op

2026-02-26T10:08:49Z

Jørgen L. J.:

* Skot-der-op
-Også kaldet Skonnerten
* Havnegade 5, Helsingør
* Ejer: F. Jensen. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Industrihallen

2026-02-26T10:06:37Z

Jørgen L. J.:

* Stengade 49-51. Helsingør.
*Senere kendt under navnet Indu Bar, der var et velbesøgt dansested i 1960erne og 70erne
* Ejer: H. Petersen. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Industrihallen

2026-02-26T10:06:19Z

Jørgen L. J.:

* Stengade 49-51. Helsingør.
Senere kendt under navnet Indu Bar, der var et velbesøgt dansested i 1960erne og 70erne
* Ejer: H. Petersen. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Helsingborg

2026-02-26T10:03:28Z

Jørgen L. J.:

[[Billede:Helsingborg_1.jpg|right|thumb|250px|Skruedampfærgen Helsingborg - den første skruedrevne DSB-færge. Indsat 1902]]

Nybygning nr. 93 fra [[Helsingør Værft|Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]] var den enkeltsporede hjuldampfærge Helsingborg. Den blev søsat i august 1902 under navnet ”Helsingborg” og var den første skruedrevne dobbeltenderfærge i DSB-flåden.

De første mindre skruefærger var dobbeltendere med en skrue i hver ende. Færger af denne type er bygget ens i begge ender, så de kan sejle lige godt både fremad og baglæns. De behøver således ikke at svaje (vende) under overfarten.

I november 1902 blev den indsat på Helsingør-Helsingborg overfarten, hvor den var i drift indtil 1946. I det år blev den overflyttet permanent stil Nykøbing Mors, hvor den kom i fart på Nykøbing Mors-Glyngøre ruten. I forbindelse med det nye hjemsted fik færgen nyt navn, idet den blev omdøbt til ”Glyngøre”. Mens den sejlede på HH-overfarten havde den lejlighedsvis fra 1935 været indsat som afløserfærge her.

”Helsingborg” blev udrangeret i 1964 og ophugget året efter.

[[Kategori:Havne og færgefart]]

**************
* Helsingborg kælderbeværtning. Også kendt under navnet Chrestens Kælder og Ølhalle. Senere rykkede beværtningen op i gadeplan under navnet Borgerkroen.
* Strandgade 89, Helsingør
* Ejer: Jørgensens Enke. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Helsingborg

2026-02-26T10:02:12Z

Jørgen L. J.:

[[Billede:Helsingborg_1.jpg|right|thumb|250px|Skruedampfærgen Helsingborg - den første skruedrevne DSB-færge. Indsat 1902]]

Nybygning nr. 93 fra [[Helsingør Værft|Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri]] var den enkeltsporede hjuldampfærge Helsingborg. Den blev søsat i august 1902 under navnet ”Helsingborg” og var den første skruedrevne dobbeltenderfærge i DSB-flåden.

De første mindre skruefærger var dobbeltendere med en skrue i hver ende. Færger af denne type er bygget ens i begge ender, så de kan sejle lige godt både fremad og baglæns. De behøver således ikke at svaje (vende) under overfarten.

I november 1902 blev den indsat på Helsingør-Helsingborg overfarten, hvor den var i drift indtil 1946. I det år blev den overflyttet permanent stil Nykøbing Mors, hvor den kom i fart på Nykøbing Mors-Glyngøre ruten. I forbindelse med det nye hjemsted fik færgen nyt navn, idet den blev omdøbt til ”Glyngøre”. Mens den sejlede på HH-overfarten havde den lejlighedsvis fra 1935 været indsat som afløserfærge her.

”Helsingborg” blev udrangeret i 1964 og ophugget året efter.

[[Kategori:Havne og færgefart]]

**************
* Helsingborg kælderbeværtning. Også kende under navned Chrestens Kælder oh Ølhalle. Senere rykkede beværtningen op i gadeplan under navnet Borgerkroen
* Strandgade 89, Helsingør
* Ejer: Jørgensens Enke. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Bjergegade 24

2026-02-26T09:54:06Z

Jørgen L. J.:

[[Billede:Bjergegade-24.Den-lave-stue.jpg|left|thumb|250px|Værtshuset "Den lave Stue" Bjergegade 24]]
[[Billede:Kampergade-mod-ost.jpg|right|250px|thumb|Bjergegade 24 delvist skjult bag en bus og nogle træer. Foto efter 1926]]

Værtshuset '''Den lave Stue''' lå i ejendommen Bjergegade 24 A-B i årene 1936-43. Inden havde værtshuset heddet Central Kafeen (i hvert fald mellem 1931-34/35).

I de samme lokaler lå '''Trævareboden''' 1941-66. Denne forretning solgte legetøj og kurvevarer, og flyttede omkr. 1966 til Bjergegade 13.
[[Billede:Bjergegade-24-1.jpg|right|thumb|250px|Trævareboden]]
Ved siden af Trævareboden lå Torvecentralen, der solgte frugt og grønt.

I ejendommen på hjørnet af [[Groskenstræde]] og [[Bjergegade]] - den ejendom som støder op til "Den lave Stue" lå i samme periode, fra hjørnet at regne, købmand Eilif Popp efterfulgt af en viktualiehandel, ejet af familien Stansøe - de solgte efter sigende byens bedste pålæg. At de også solgte ost bekræftes af, at flere husker vinduet med det rindende vand ned ad ruden - et fænomen som var almindeligt i osteforretninger før i tiden. (Oplysningerne i dette afsnit er fortalt til Helsingør Leksikon af Gretha Christensen og Dorrit Andersen - helsingoranere født i 1920'erne).

[[Torvets Lillebilforretning]]/Torvets Bil/Lillebilcentralen/Taxa 405 - kært barn har mange navne - hørte til inde i gården. I perioden 1934-1944 kørte redningskorpset Zonen ud fra den samme gård.

På den anden side af indkørslen til gården lå forretningen Importøren og en herrefrisør.

Ejendommen (24 A-B) blev revet ned i 1967-68 og erstattet af en moderne etageejendom (lægehuset på Axeltorv).
Ejendommen rummede bl.a. Sperekassen Bikuben og Axeltorvs Apotek.

===Litteraturhenvisninger===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44093960 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Bjergegade, Torvegade, Kirkestræde, Hestemøllestræde, Sophie Brahesgade. 1. udgave. 2006.]

[[Kategori:Restauranter og værtshuse]]
[[Kategori:Huse]]

La Promenade

2026-02-26T09:46:53Z

Jørgen L. J.:

* la Promenade, Promenadecafeen, Bramstræde 1.
* Beliggende i ejendommen Holgerhus, hjørnet af Jernbane Alle og Bramstræde.
* Ejendommen erstattede en gammel bindsværksejendom 1895-96
* I 1901 etablerede Christian Jensen, som var en broder til [[Anders Jensen]], der var ejer af [[Marienlyst Hotel]], Cafe La Promenade, der var et finere spisested med fortovsservering. Cafeen eksisterede indtil ca. 1940.
*Fra 1946 Hotel og restaurant Skandia.

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

La Promenade

2026-02-26T09:46:09Z

Jørgen L. J.:

* la Promenade, Promenadecafeen, Bramstræde 1.
* Beliggende i ejendommen Holgerhus, hjørnet af Jernbane Alle og Bramstræde.
* Ejendommen erstattede en gammel bindsværksejendom 1895-96
* I 1901 etablerede Christian Jensen, som var en broder til [[Anders Jensen]], der var ejer af [[Marienlyst Hotel]], Cafe La Promenade, der var et finere spisested med fortovsservering. Cafeen eksisterede indtil 1940.
*Fra 1946 Hotel og restaurant Skandia.

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Kategori:Restauranter og værtshuse

2026-01-29T10:49:08Z

Jørgen L. J.:

Denne kategori indeholder artikler om restauranter og værtshuse.

En fortegnelse over Helsingørs knejper og værtshuse samlet fra Laurits Pedersens bøger om Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857 I og II (LP I og II), Gerhard Larsens: Gamle minder fra Helsingør (GL) og Kenno Pedersens bøger: Helsingørs gader og stræder i mands minde (KP) Kildernes oplysninger har ikke altid været fyldestgørende m.h.t. adresser, hvorfor mange mangler denne oplysning.

Kategori:Restauranter og værtshuse

2026-01-29T10:48:48Z

Jørgen L. J.:

Denne kategori indeholder artikler om restauranter og værtshuse.
En fortegnelse over Helsingørs knejper og værtshuse samlet fra Laurits Pedersens bøger om Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857 I og II (LP I og II), Gerhard Larsens: Gamle minder fra Helsingør (GL) og Kenno Pedersens bøger: Helsingørs gader og stræder i mands minde (KP) Kildernes oplysninger har ikke altid været fyldestgørende m.h.t. adresser, hvorfor mange mangler denne oplysning.

Stjernen

2026-01-29T10:25:10Z

Jørgen L. J.:

* Stjernegade 1
* Ejer: L. Nielsens Enke. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902.

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Skot-der-op

2026-01-29T10:23:28Z

Jørgen L. J.:

* Skot-der-op
Også kaldet Skonnerten
* Havnegade 5, Helsingør
* Ejer: F. Jensen. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Kronen

2026-01-29T10:21:16Z

Jørgen L. J.:

* Kronen
Også kaldet: Madam Wurtz beværtning
* Hestemøllestræde 2B, Helsingør
* Ejer: C. P. Jørgensens Enke. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902.

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Dana

2026-01-29T10:15:49Z

Jørgen L. J.:

* Dana
* Strandgade 48, Helsingør
* Ejer: C. Hamborgfra 1895. Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902

[[Kategori: Restauranter og værtshuse]]

Sct. Anna Gade 11

2024-09-26T09:04:51Z

Jørgen L. J.:

[[Billede:Olaigade045.jpg|thumb|right|225px|Sct. Anna Gade 11/Sct. Olai Gade 45 fotograferet af Kristian Hude i 1910]]
Hjørneejendommen Sankt Anna Gade/Sankt Olai Gade er efter udsmykningen at dømme opført omkring 1620. Efterfølgende er der foretaget flere til-/ombygninger. I 1700tallet har der været købmandsbutik og senere privatboliger.

I 1912 er registreret en værthusholder L .S. Jensen som ejer, fra 1918 blev værtsuset kaldt "Bræddehytten".

I nyere tid blev det ydre af ejendommen brugt i filmen "Styrmand Karlsen" (1958) som værtshuset Havfruen, ejendommen var da pudset gul.

I 1985 blev ejendommen overtaget af en arkitektgruppe, der har opdelt ejendommen i ejerlejligheder.

Ejendommen fremstår i dag (2024) med rødt puds.

===Litteratur===
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21595039 Kenno Pedersen: Christian den Fjerdes Helsingør. Helsingør, 1996.] 3. del af serie: [https://bibliotek.dk/da/search/work/?search_block_form=phrase.titleSeries%3D%22Rundt%20i%20det%20gamle%20Helsing%C3%B8r%22#content Rundt i det gamle Helsingør.]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44276062 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde – Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Nordisk Forlag for videnskab og teknik, 2007.]

[[Kategori:Huse]]

Løvespringvandet

2023-01-26T10:55:59Z

Jørgen L. J.:

[[Billede:Løven.jpg|250px|thumb|right|Løvespringvandet 1911]]
'''Løvespringvandet''' på [[Wiibroe Plads]] blev opsat i 1829 af [[Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer]] og var byens første offentlige kunstværk. Vandkompagniet var et privat foretagende, der tjente penge ved at sørge for byens vandforsyning og ikke mindst vand til skibene, der provianterede i Helsingør samtidig med at de betalte Øresundstold.

Vandkunsten er fremstillet af billedhuggeren Peter Jochumsen og viser en løve, placeret på en klippeblok. Ud af løvens mund springer tre stråler vand, som symbol på Øresund, Store- og Lillebælt. (Der skulle betales Øresundstold i Helsingør for gennemsejling af alle tre farvande). I sin ene pote holder løven kong Frederik den Sjettes kronede monogramskjold af hvid marmor. På klippeblokkens forside står "1829".

Skulpturen var oprindelig placeret i et indhegnet bassin foran [[Øresunds Toldkammer]], som imidlertid ikke viste den store taknemmelighed for gaven. Man modtog den kun, hvis vandkompagniet selv bekostede og sørgede for vedligeholdelsen. Det varede kun 12 år, så blev vandkunhsten solgt ved offentlig auktion – til skibsbygmester Løve!

Indtil 1910 prydede løven således flere private haver inden den kom tilbage i offentlig eje og genrejst på pladsen, hvor Øresunds Toldkammers bygninger havde ligget - ikke langt fra den nuværende placering. Da fungerede skulpturen ikke som springvand, men stod på en jordhøj plantet til med blomster om sommeren. I takt med den trafikale udvikling kom løven imidlertid til at stå mere og mere klemt.

[[Billede:loevespringvand.jpg|250px|thumb|right|Løvespringvandet fotograferet en vinterdag i 2008]] I 1990 kunne [[Wiibroes Bryggeri]] fejre sit 150 års jubilæum og i den anledning skulle Helsingør Kommune have en gave, som blev en renovering af pladsen inkl. skulpturen. Ved nedbrydningen af jordhøjen fandt man vandrør, der dog ikke fungerede. Det betød at løven igen kom til at fungere som vandkunst placeret i et lavt granitbassin. Løvespringvandet er på afstand omggivet af lave mure af beton udført efter tegninger af keramikeren Karen Salicath i samarbejde med arkitekt Anna Galster. Pladsen blev i øvrigt døbt Wiibroe Plads.

I tidens løb har der to gange været begået tyveri af dele af løven. Første gang var i 1926, da ukendte gerningsmænd forsvandt med hovedet. Det blev aldrig fundet, hvorfor man måtte fremstille en kopi.

Anden gang var omkring 1980 da marmorskjoldet forsvandt. I forbindelse med renoveringen af Wiibroe Plads i 1990 var det muligt for billedhugger Johan Galster at fremstille et nyt på grundlag af gamle fotografier.

I februar 2010 blev der begået hærværk mod løvens hoved, som blev hugget i stykker.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07142714 Historien om det ferske springvand ved Helsingør Havn. Af Henning Henningsen, Lars Bjørn Madsen og Anna Galster. Helsingør, 1990.]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21719781 Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 6-8.]

[[Kategori:Skulpturer]]

Fil:Løven.jpg

2023-01-26T10:50:49Z

Jørgen L. J.: Løvespringvandet fra postkort postet 26.9.1911

== Beskrivelse ==
Løvespringvandet fra postkort postet 26.9.1911

Løvespringvandet

2023-01-26T10:47:02Z

Jørgen L. J.:

'''Løvespringvandet''' på [[Wiibroe Plads]] blev opsat i 1829 af [[Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer]] og var byens første offentlige kunstværk. Vandkompagniet var et privat foretagende, der tjente penge ved at sørge for byens vandforsyning og ikke mindst vand til skibene, der provianterede i Helsingør samtidig med at de betalte Øresundstold.

Vandkunsten er fremstillet af billedhuggeren Peter Jochumsen og viser en løve, placeret på en klippeblok. Ud af løvens mund springer tre stråler vand, som symbol på Øresund, Store- og Lillebælt. (Der skulle betales Øresundstold i Helsingør for gennemsejling af alle tre farvande). I sin ene pote holder løven kong Frederik den Sjettes kronede monogramskjold af hvid marmor. På klippeblokkens forside står "1829".

Skulpturen var oprindelig placeret i et indhegnet bassin foran [[Øresunds Toldkammer]], som imidlertid ikke viste den store taknemmelighed for gaven. Man modtog den kun, hvis vandkompagniet selv bekostede og sørgede for vedligeholdelsen. Det varede kun 12 år, så blev vandkunhsten solgt ved offentlig auktion – til skibsbygmester Løve!

Indtil 1910 prydede løven således flere private haver inden den kom tilbage i offentlig eje og genrejst på pladsen, hvor Øresunds Toldkammers bygninger havde ligget - ikke langt fra den nuværende placering. Da fungerede skulpturen ikke som springvand, men stod på en jordhøj plantet til med blomster om sommeren. I takt med den trafikale udvikling kom løven imidlertid til at stå mere og mere klemt.

[[Billede:loevespringvand.jpg|250px|thumb|right|Løvespringvandet fotograferet en vinterdag i 2008]] I 1990 kunne [[Wiibroes Bryggeri]] fejre sit 150 års jubilæum og i den anledning skulle Helsingør Kommune have en gave, som blev en renovering af pladsen inkl. skulpturen. Ved nedbrydningen af jordhøjen fandt man vandrør, der dog ikke fungerede. Det betød at løven igen kom til at fungere som vandkunst placeret i et lavt granitbassin. Løvespringvandet er på afstand omggivet af lave mure af beton udført efter tegninger af keramikeren Karen Salicath i samarbejde med arkitekt Anna Galster. Pladsen blev i øvrigt døbt Wiibroe Plads.

I tidens løb har der to gange været begået tyveri af dele af løven. Første gang var i 1926, da ukendte gerningsmænd forsvandt med hovedet. Det blev aldrig fundet, hvorfor man måtte fremstille en kopi.

Anden gang var omkring 1980 da marmorskjoldet forsvandt. I forbindelse med renoveringen af Wiibroe Plads i 1990 var det muligt for billedhugger Johan Galster at fremstille et nyt på grundlag af gamle fotografier.

I februar 2010 blev der begået hærværk mod løvens hoved, som blev hugget i stykker.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07142714 Historien om det ferske springvand ved Helsingør Havn. Af Henning Henningsen, Lars Bjørn Madsen og Anna Galster. Helsingør, 1990.]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21719781 Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 6-8.]

[[Kategori:Skulpturer]]

Løvespringvandet

2023-01-26T09:17:44Z

Jørgen L. J.:

[[Billede:loevespringvand.jpg|250px|thumb|right|Løvespringvandet fotograferet en vinterdag i 2008]]'''Løvespringvandet''' på [[Wiibroe Plads]] blev opsat i 1829 af [[Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer]] og var byens første offentlige kunstværk. Vandkompagniet var et privat foretagende, der tjente penge ved at sørge for byens vandforsyning og ikke mindst vand til skibene, der provianterede i Helsingør samtidig med at de betalte Øresundstold.

Vandkunsten er fremstillet af billedhuggeren Peter Jochumsen og viser en løve, placeret på en klippeblok. Ud af løvens mund springer tre stråler vand, som symbol på Øresund, Store- og Lillebælt. (Der skulle betales Øresundstold i Helsingør for gennemsejling af alle tre farvande). I sin ene pote holder løven kong Frederik den Sjettes kronede monogramskjold af hvid marmor. På klippeblokkens forside står "1829".

Skulpturen var oprindelig placeret i et indhegnet bassin foran [[Øresunds Toldkammer]], som imidlertid ikke viste den store taknemmelighed for gaven. Man modtog den kun, hvis vandkompagniet selv bekostede og sørgede for vedligeholdelsen. Det varede kun 12 år, så blev vandkunhsten solgt ved offentlig auktion – til skibsbygmester Løve!

Indtil 1910 prydede løven således flere private haver inden den kom tilbage i offentlig eje og genrejst på pladsen, hvor Øresunds Toldkammers bygninger havde ligget - ikke langt fra den nuværende placering. Da fungerede skulpturen ikke som springvand, men stod på en jordhøj plantet til med blomster om sommeren. I takt med den trafikale udvikling kom løven imidlertid til at stå mere og mere klemt.

I 1990 kunne [[Wiibroes Bryggeri]] fejre sit 150 års jubilæum og i den anledning skulle Helsingør Kommune have en gave, som blev en renovering af pladsen inkl. skulpturen. Ved nedbrydningen af jordhøjen fandt man vandrør, der dog ikke fungerede. Det betød at løven igen kom til at fungere som vandkunst placeret i et lavt granitbassin. Løvespringvandet er på afstand omggivet af lave mure af beton udført efter tegninger af keramikeren Karen Salicath i samarbejde med arkitekt Anna Galster. Pladsen blev i øvrigt døbt Wiibroe Plads.

I tidens løb har der to gange været begået tyveri af dele af løven. Første gang var i 1926, da ukendte gerningsmænd forsvandt med hovedet. Det blev aldrig fundet, hvorfor man måtte fremstille en kopi.

Anden gang var omkring 1980 da marmorskjoldet forsvandt. I forbindelse med renoveringen af Wiibroe Plads i 1990 var det muligt for billedhugger Johan Galster at fremstille et nyt på grundlag af gamle fotografier.

I februar 2010 blev der begået hærværk mod løvens hoved, som blev hugget i stykker.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07142714 Historien om det ferske springvand ved Helsingør Havn. Af Henning Henningsen, Lars Bjørn Madsen og Anna Galster. Helsingør, 1990.]

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21719781 Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 6-8.]

[[Kategori:Skulpturer]]

Fredsholm

2022-06-02T09:41:46Z

Jørgen L. J.:

Lystejendommen ”Fredsholm”, Kongevejen 101/103 i Helsingør
[[Fil:Fredsholm.jpg|thumb|right|Fredsholm]]
– matr. nr. 32a, Helsingør Overdrev

Ejendommen er opført på det gamle overdrev, der blev frigivet til privat overtagelse i perioden efter 1809. Her ved Kongevejen købte skibsklarerer [[N. P. Kirck]] i 1843 en grund på 18 tdr. land for 3.240 rdl. af Helsingør Kommune – og her opførte han et kombineret landsted og landbrugsejendom. Han solgte ejendommen allerede i 1856 – vist nok efter at landbruget havde kostet ham en del penge.
N. P. Kirck var født i 1802 i Helsingør. Han blev uddannet på van Deurs kontor og kunne allerede som 21-årig købe ejendommen Strandgade 81, hvor han dog måtte etablere sig under et andet navn, da han ikke var gammel nok til at få borgerskab. Først i 1827 kunne han erhverve dette.
Fra 1839-50 var Kirck medlem af Helsingør Borgerrepræsentation (daværende byråd). I 1841 valgtes han også som stænderdeputeret (de daværende stænderforsamlinger var rådgivende, men en slags forløber for rigsdagen i 1849).
Fra 1856 boede jægermester, cand.phil. Gottlieb F. Smith og familie på Fredslund. Han var gift med Lise, f. Duncan. De havde to børn, Gustav og Francisca. Førstnævnte blev senere oberstløjtnant og boede på sine ældre dage på Klostermosegaard.

I 1865 brændte Troels Marstrands mølle. Den lå ved Vodroffsvej i København, men ifølge erindringer af Jacob Marstrand, så blev mølleren syg på sjæl og legeme og endte med at afstå møllen til en yngre mand.
I stedet erhvervede Troels Marstrand (en yngre bror til maleren Wilhelm Marstrand) Fredsholm ved Helsingør. Troels Marstrand havde tre døtre og en søn. En svigerinde (Jacob Marstrands moder) blev nu husholderske på Fredsholm, og med sig havde hun to døtre, medens de to sønner fandt andre opholdssteder. Jacob Marstrand fortæller, at Troels Marstrand efter overtagelsen af Fredsholm langsomt genvandt sit helbred og sit gode humør – måske fordi han nu var fritaget for økonomiske bekymringer.
Fredsholm blev derfor et samlingssted for en munter ungdom. Et oldebarn af Wilhelm Marstrand, Anette Aagaard, har i årsskriftet for 1990, Folk og minder i Nordsjælland, beskrevet livet her i artiklen "Fjorten fine frøkener fra Fredsholm".

En af disse "fine frøkener" var Julie Marstrand (5.1.1855-19.3.1937), ældste datter af kunstmaleren Wilhelm Marstrand, som efter faderens død i 1873 flyttede ind hos farbroderen på Fredsholm, hvor hun sammen med sine kusiner blev til omtalte Fjorten fine frøkener.

Troels Marstands ældste datter flyttede ind på Charlottenborg efter at Wilhelm Marstrand havde mistet sin hustru i 1867, for at tage sig af sine 5 fætre og kusiner. Senere, da hun blev gift rykkede hendes søster Petra ind og passede huset for Wilhelm Marstrand til hans død i 1873.

Inger Pontoppidan, som var i huset hos sin onkel [[Isak Sidenius Pontoppidan]] i Helsingør, blev veninde med døtrene på Fredsholm og kom ad denne vej dels på Fredsholm, dels på Charlottenborg, hvor hun introducerede sin broder [[Morten Pontoppidan]] begge steder. Her traf han ovennævnte Julie, som han blev meget betaget af, og som senere blev hans hustru gennem 60 år.

Allerede i 1870’erne blev en del af bygningen lejet ud til sommerbeboere. I april 1875 annonceredes således en 6-værelsers lejlighed med køkken og pigekammer, til leje for sommeren.

I 1881 solgtes ejendommen på auktion og den blev da beskrevet som en lystejendom med et tilliggende på ca 18 tdr. land. Ejendommens bygninger blev beskrevet som gode med herskabelige lejligheder, stor gammel have med udsigt over Sundet. Ejendommen kunne ifølge sælgeren både egne sig til pensionat som til lystejendom.
[[Fil:Fredsholm fra luften.jpg|thumb|right|Fredsholm set fra luften]]

Og det ser ud til at den blev anvendt til – i første omgang – udlejning af sommerlejligheder, I alt fald blev der ansat en bestyrer af stedet og det var til ham man skulle henvende sig, såfremt man ønskede at leje en sommerlejlighed. I starten af 1890’erne kaldes stedet ”Pensionat Fredsholm” – og man kunne da få fuld pension til en samlet udgift på 25 kr om ugen.

I foråret 1896 kom Fredsholm på tvangsauktion – og det var nu overretssagfører Axel Bang, der overtog ejendommen, men havde åbenbart ikke tænkt sig at beholde den. I alt fald satte han den straks til salg, men solgt blev den ikke.
En bestyrer eller forvalter ansattes til at passe ejendommen og så vidt vides boede Axel Bang ikke selv i villaen. Axel Bang var i øvrigt søn af den kendte buntmager, A. C. Bang og havde sagførerpraksis i København fra 1883 – samtidig med utallige tillidshverv i diverse bestyrelser, foreninger m.v.

I 1931 købtes ejendommen af læge C. J. Vestergaard. Christen Jensen Vestergaard var uddannet læge i 1899 og drev egen praksis i København fra 1903.Hans enke solgte i 1954 Fredsholm til handels- og finansieringsselskabet E. Sommer A/S.
Den store hovedbygning og udlængerne (oprindelig hhv. staldbygning og gartnerbolig) fik dog lov at stå frem til sidst i 1960erne, hvorefter de blev nedrevet.

På stedet opførte Sommer Automobiler Helsingør A/S 1964 en ejendom, hvor firmaet forhandlede og reparerede Volvo biler.

I 1990 overtog McDonald’s ejendommen, hvor de byggede deres restaurant.
[[Kategori:Landsteder]]

Fredsholm

2022-06-02T09:39:51Z

Jørgen L. J.:

Lystejendommen ”Fredsholm”, Kongevejen 101/103 i Helsingør
[[Fil:Fredsholm.jpg|thumb|right|Fredsholm]]
– matr. nr. 32a, Helsingør Overdrev

Ejendommen er opført på det gamle overdrev, der blev frigivet til privat overtagelse i perioden efter 1809. Her ved Kongevejen købte skibsklarerer [[N. P. Kirck]] i 1843 en grund på 18 tdr. land for 3.240 rdl. af Helsingør Kommune – og her opførte han et kombineret landsted og landbrugsejendom. Han solgte ejendommen allerede i 1856 – vist nok efter at landbruget havde kostet ham en del penge.
N. P. Kirck var født i 1802 i Helsingør. Han blev uddannet på van Deurs kontor og kunne allerede som 21-årig købe ejendommen Strandgade 81, hvor han dog måtte etablere sig under et andet navn, da han ikke var gammel nok til at få borgerskab. Først i 1827 kunne han erhverve dette.
Fra 1839-50 var Kirck medlem af Helsingør Borgerrepræsentation (daværende byråd). I 1841 valgtes han også som stænderdeputeret (de daværende stænderforsamlinger var rådgivende, men en slags forløber for rigsdagen i 1849).
Fra 1856 boede jægermester, cand.phil. Gottlieb F. Smith og familie på Fredslund. Han var gift med Lise, f. Duncan. De havde to børn, Gustav og Francisca. Førstnævnte blev senere oberstløjtnant og boede på sine ældre dage på Klostermosegaard.

I 1865 brændte Marstrands mølle. Den lå ved Vodroffsvej i København, men ifølge erindringer af Jacob Marstrand, så blev mølleren syg på sjæl og legeme og endte med at afstå møllen til en yngre mand.
I stedet erhvervede Troels Marstrand (en yngre bror til maleren Wilhelm Marstrand) Fredsholm ved Helsingør. Troels Marstrand havde tre døtre og en søn. En svigerinde (Jacob Marstrands moder) blev nu husholderske på Fredsholm, og med sig havde hun to døtre, medens de to sønner fandt andre opholdssteder. Jacob Marstrand fortæller, at Troels Marstrand efter overtagelsen af Fredsholm langsomt genvandt sit helbred og sit gode humør – måske fordi han nu var fritaget for økonomiske bekymringer.
Fredsholm blev derfor et samlingssted for en munter ungdom. Et oldebarn af Wilhelm Marstrand, Anette Aagaard, har i årsskriftet for 1990, Folk og minder i Nordsjælland, beskrevet livet her i artiklen "Fjorten fine frøkener fra Fredsholm".

En af disse "fine frøkener" var Julie Marstrand (5.1.1855-19.3.1937), ældste datter af kunstmaleren Wilhelm Marstrand, som efter faderens død i 1873 flyttede ind hos farbroderen på Fredsholm, hvor hun sammen med sine kusiner blev til omtalte Fjorten fine frøkener.

Troels Marstands ældste datter flyttede ind på Charlottenborg efter at Wilhelm Marstrand havde mistet sin hustru i 1867, for at tage sig af sine 5 fætre og kusiner. Senere, da hun blev gift rykkede hendes søster Petra ind og passede huset for Wilhelm Marstrand til hans død i 1873.

Inger Pontoppidan, som var i huset hos sin onkel [[Isak Sidenius Pontoppidan]] i Helsingør, blev veninde med døtrene på Fredsholm og kom ad denne vej dels på Fredsholm, dels på Charlottenborg, hvor hun introducerede sin broder [[Morten Pontoppidan]] begge steder. Her traf han ovennævnte Julie, som han blev meget betaget af, og som senere blev hans hustru gennem 60 år.

Allerede i 1870’erne blev en del af bygningen lejet ud til sommerbeboere. I april 1875 annonceredes således en 6-værelsers lejlighed med køkken og pigekammer, til leje for sommeren.

I 1881 solgtes ejendommen på auktion og den blev da beskrevet som en lystejendom med et tilliggende på ca 18 tdr. land. Ejendommens bygninger blev beskrevet som gode med herskabelige lejligheder, stor gammel have med udsigt over Sundet. Ejendommen kunne ifølge sælgeren både egne sig til pensionat som til lystejendom.
[[Fil:Fredsholm fra luften.jpg|thumb|right|Fredsholm set fra luften]]

Og det ser ud til at den blev anvendt til – i første omgang – udlejning af sommerlejligheder, I alt fald blev der ansat en bestyrer af stedet og det var til ham man skulle henvende sig, såfremt man ønskede at leje en sommerlejlighed. I starten af 1890’erne kaldes stedet ”Pensionat Fredsholm” – og man kunne da få fuld pension til en samlet udgift på 25 kr om ugen.

I foråret 1896 kom Fredsholm på tvangsauktion – og det var nu overretssagfører Axel Bang, der overtog ejendommen, men havde åbenbart ikke tænkt sig at beholde den. I alt fald satte han den straks til salg, men solgt blev den ikke.
En bestyrer eller forvalter ansattes til at passe ejendommen og så vidt vides boede Axel Bang ikke selv i villaen. Axel Bang var i øvrigt søn af den kendte buntmager, A. C. Bang og havde sagførerpraksis i København fra 1883 – samtidig med utallige tillidshverv i diverse bestyrelser, foreninger m.v.

I 1931 købtes ejendommen af læge C. J. Vestergaard. Christen Jensen Vestergaard var uddannet læge i 1899 og drev egen praksis i København fra 1903.Hans enke solgte i 1954 Fredsholm til handels- og finansieringsselskabet E. Sommer A/S.
Den store hovedbygning og udlængerne (oprindelig hhv. staldbygning og gartnerbolig) fik dog lov at stå frem til sidst i 1960erne, hvorefter de blev nedrevet.

På stedet opførte Sommer Automobiler Helsingør A/S 1964 en ejendom, hvor firmaet forhandlede og reparerede Volvo biler.

I 1990 overtog McDonald’s ejendommen, hvor de byggede deres restaurant.
[[Kategori:Landsteder]]

Fredsholm

2022-06-02T09:35:22Z

Jørgen L. J.:

Lystejendommen ”Fredsholm”, Kongevejen 71 i Helsingør
[[Fil:Fredsholm.jpg|thumb|right|Fredsholm]]
– matr. nr. 32a, Helsingør Overdrev

Ejendommen er opført på det gamle overdrev, der blev frigivet til privat overtagelse i perioden efter 1809. Her ved Kongevejen købte skibsklarerer [[N. P. Kirck]] i 1843 en grund på 18 tdr. land for 3.240 rdl. af Helsingør Kommune – og her opførte han et kombineret landsted og landbrugsejendom. Han solgte ejendommen allerede i 1856 – vist nok efter at landbruget havde kostet ham en del penge.
N. P. Kirck var født i 1802 i Helsingør. Han blev uddannet på van Deurs kontor og kunne allerede som 21-årig købe ejendommen Strandgade 81, hvor han dog måtte etablere sig under et andet navn, da han ikke var gammel nok til at få borgerskab. Først i 1827 kunne han erhverve dette.
Fra 1839-50 var Kirck medlem af Helsingør Borgerrepræsentation (daværende byråd). I 1841 valgtes han også som stænderdeputeret (de daværende stænderforsamlinger var rådgivende, men en slags forløber for rigsdagen i 1849).
Fra 1856 boede jægermester, cand.phil. Gottlieb F. Smith og familie på Fredslund. Han var gift med Lise, f. Duncan. De havde to børn, Gustav og Francisca. Førstnævnte blev senere oberstløjtnant og boede på sine ældre dage på Klostermosegaard.

I 1865 brændte Marstrands mølle. Den lå ved Vodroffsvej i København, men ifølge erindringer af Jacob Marstrand, så blev mølleren syg på sjæl og legeme og endte med at afstå møllen til en yngre mand.
I stedet erhvervede Troels Marstrand (en yngre bror til maleren Wilhelm Marstrand) Fredsholm ved Helsingør. Troels Marstrand havde tre døtre og en søn. En svigerinde (Jacob Marstrands moder) blev nu husholderske på Fredsholm, og med sig havde hun to døtre, medens de to sønner fandt andre opholdssteder. Jacob Marstrand fortæller, at Troels Marstrand efter overtagelsen af Fredsholm langsomt genvandt sit helbred og sit gode humør – måske fordi han nu var fritaget for økonomiske bekymringer.
Fredsholm blev derfor et samlingssted for en munter ungdom. Et oldebarn af Wilhelm Marstrand, Anette Aagaard, har i årsskriftet for 1990, Folk og minder i Nordsjælland, beskrevet livet her i artiklen "Fjorten fine frøkener fra Fredsholm".

En af disse "fine frøkener" var Julie Marstrand (5.1.1855-19.3.1937), ældste datter af kunstmaleren Wilhelm Marstrand, som efter faderens død i 1873 flyttede ind hos farbroderen på Fredsholm, hvor hun sammen med sine kusiner blev til omtalte Fjorten fine frøkener.

Troels Marstands ældste datter flyttede ind på Charlottenborg efter at Wilhelm Marstrand havde mistet sin hustru i 1867, for at tage sig af sine 5 fætre og kusiner. Senere, da hun blev gift rykkede hendes søster Petra ind og passede huset for Wilhelm Marstrand til hans død i 1873.

Inger Pontoppidan, som var i huset hos sin onkel [[Isak Sidenius Pontoppidan]] i Helsingør, blev veninde med døtrene på Fredsholm og kom ad denne vej dels på Fredsholm, dels på Charlottenborg, hvor hun introducerede sin broder [[Morten Pontoppidan]] begge steder. Her traf han ovennævnte Julie, som han blev meget betaget af, og som senere blev hans hustru gennem 60 år.

Allerede i 1870’erne blev en del af bygningen lejet ud til sommerbeboere. I april 1875 annonceredes således en 6-værelsers lejlighed med køkken og pigekammer, til leje for sommeren.

I 1881 solgtes ejendommen på auktion og den blev da beskrevet som en lystejendom med et tilliggende på ca 18 tdr. land. Ejendommens bygninger blev beskrevet som gode med herskabelige lejligheder, stor gammel have med udsigt over Sundet. Ejendommen kunne ifølge sælgeren både egne sig til pensionat som til lystejendom.
[[Fil:Fredsholm fra luften.jpg|thumb|right|Fredsholm set fra luften]]

Og det ser ud til at den blev anvendt til – i første omgang – udlejning af sommerlejligheder, I alt fald blev der ansat en bestyrer af stedet og det var til ham man skulle henvende sig, såfremt man ønskede at leje en sommerlejlighed. I starten af 1890’erne kaldes stedet ”Pensionat Fredsholm” – og man kunne da få fuld pension til en samlet udgift på 25 kr om ugen.

I foråret 1896 kom Fredsholm på tvangsauktion – og det var nu overretssagfører Axel Bang, der overtog ejendommen, men havde åbenbart ikke tænkt sig at beholde den. I alt fald satte han den straks til salg, men solgt blev den ikke.
En bestyrer eller forvalter ansattes til at passe ejendommen og så vidt vides boede Axel Bang ikke selv i villaen. Axel Bang var i øvrigt søn af den kendte buntmager, A. C. Bang og havde sagførerpraksis i København fra 1883 – samtidig med utallige tillidshverv i diverse bestyrelser, foreninger m.v.

I 1931 købtes ejendommen af læge C. J. Vestergaard. Christen Jensen Vestergaard var uddannet læge i 1899 og drev egen praksis i København fra 1903.Hans enke solgte i 1954 Fredsholm til handels- og finansieringsselskabet E. Sommer A/S.
Den store hovedbygning og udlængerne (oprindelig hhv. staldbygning og gartnerbolig) fik dog lov at stå frem til sidst i 1960erne, hvorefter de blev nedrevet.

På stedet opførte Sommer Automobiler Helsingør A/S 1964 en ejendom, hvor firmaet forhandlede og reparerede Volvo biler.

I 1990 overtog McDonald’s ejendommen, hvor de byggede deres restaurant.
[[Kategori:Landsteder]]

Hotel Skibet

2022-06-02T08:11:55Z

Jørgen L. J.:

* Brostræde 2/Havnegade 1, Helsingør. Toldbodplads 2, Helsingør. (Vejviser for Helsingør 1931).

* Hotel.

* På stedet opførte tolder, visitør og fhv. hofbetjent Jens Sørensen Brok efter 1699 Brokkens Bod som "udsalg af dansk øl og brændevin", som oprindelig bare var et lille træskur. Stifterens sønnesøn, etatsråd Jens Brock opførte i dettes sted et lille grundmuret hus, der kun rummede en eneste stue.
Da den sydlige dels af "Hotel Skibet" opførtes i 1830-erne betragtedes "Brokkens Bod" så værdifuld, at, at man for ikke at ødelægge forretningen, byggede det nye hus udenom den lille bod, der først blev revet ned, da man i det nye hus havde fået indrettet et nyt øl- og brændevinsudsalg.
Hotel Skibet undergik flere ændringer og tilbygninger og mange erhverv havde deres virke i bygningen.

Det menes at ejeren af Marienlyst Badehotel købte Hotel Skibet, med tanke om at anvende hotellet som satellit ved overbelægning på Marienlyst, men det har endnu ikke været muligt at få det bekræftet.

Hotelbygningen blev i 1939-40 nedrevet i forbindelse med et stort moderne hotelprojekt, som imidlertid aldrig blev realiseret. Hotellet gik for at være et meget berygtet hotel, hvor sømændene fra nær og fjern kunne muntre sig med byens damer.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde.
Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Brostræde/Havnegade)]

Laurits Petersen: Helsingør i Sundtoldstiden, Nyt nordisk forlag - Arnold Busck, 1926

[[Kategori: Hoteller, pensionater, kroer mv.]]

Hotel Skibet

2022-06-02T08:11:10Z

Jørgen L. J.:

* Brostræde 2/Havnegade 1, Helsingør. Toldbodplads 2, Helsingør. (Vejviser for Helsingør 1931).

* Hotel.

* På stedet opførte tolder, visitør og fhv. hofbetjent Jens Sørensen Brok efter 1699 Brokkens Bod som "udsalg af dansk øl og brændevin", som oprindelig bare var et lille træskur. Stifterens sønnesøn, etatsråd Jens Brock opførte i dettes sted et lille grundmuret hus, der kun rummede en eneste stue.
Da den sydlige dels af "Hotel Skibet" opførtes i 1830-erne betragtedes "Brokkens Bod" så værdifuld, at, at man for ikke at ødelægge forretningen, byggede det nye hus udenom den lille bod, der først blev revet ned, da man i det nye hus havde fået indrettet et nyt øl- og brændevinsudsalg.
Hotel Skibet undergik flere ændringer og tilbygninger og mange erhverv havde deres virke i bygningen.
Det menes at ejeren af Marienlyst Badehotel købte Hotel Skibet, med tanke om at anvende hotellet som satellit ved overbelægning på Marienlyst, men det har endnu ikke været muligt at få det bekræftet.
Hotelbygningen blev i 1939-40 nedrevet i forbindelse med et stort moderne hotelprojekt, som imidlertid aldrig blev realiseret. Hotellet gik for at være et meget berygtet hotel, hvor sømændene fra nær og fjern kunne muntre sig med byens damer.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde.
Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Brostræde/Havnegade)]

Laurits Petersen: Helsingør i Sundtoldstiden, Nyt nordisk forlag - Arnold Busck, 1926

[[Kategori: Hoteller, pensionater, kroer mv.]]

Hotel Skibet

2022-04-28T09:59:33Z

Jørgen L. J.:

* Brostræde 2/Havnegade 1, Helsingør. Toldbodplads 2, Helsingør. (Vejviser for Helsingør 1931).

* Hotel.

* På stedet opførte tolder, visitør og fhv. hofbetjent Jens Sørensen Brok efter 1699 Brokkens Bod som "udsalg af dansk øl og brændevin", som oprindelig bare var et lille træskur. Stifterens sønnesøn, etatsråd Jens Brock opførte i dettes sted et lille grundmuret hus, der kun rummede en eneste stue.
Da den sydlige dels af "Hotel Skibet" opførtes i 1830-erne betragtedes "Brokkens Bod" så værdifuld, at, at man for ikke at ødelægge forretningen, byggede det nye hus udenom den lille bod, der først blev revet ned, da man i det nye hus havde fået indrettet et nyt øl- og brændevinsudsalg.
Hotel Skibet undergik flere ændringer og tilbygninger og mange erhverv havde deres virke i bygningen.
I 1930-erne købte hotelejer Anders Jensen, Marienlyst Badehotel, med tanke om at anvende hotellet som satellit, det blev dog ikke gennemført.
Hotelbygningen blev i 1939-40 nedrevet i forbindelse med et stort moderne hotelprojekt, som imidlertid aldrig blev realiseret. Hotellet gik for at være et meget berygtet hotel, hvor sømændene fra nær og fjern kunne muntre sig med byens damer.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde.
Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Brostræde/Havnegade)]

Laurits Petersen: Helsingør i Sundtoldstiden, Nyt nordisk forlag - Arnold Busck, 1926

[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

Hotel Skibet

2022-04-28T09:59:13Z

Jørgen L. J.:

* Brostræde 2/Havnegade 1, Helsingør. Toldbodplads 2, Helsingør. (Vejviser for Helsingør 1931).

* Hotel.

* På stedet opførte tolder, visitør og fhv. hofbetjent Jens Sørensen Brok efter 1699 Brokkens Bod som "udsalg af dansk øl og brændevin", som oprindelig bare var et lille træskur. Stifterens sønnesøn, etatsråd Jens Brock opførte i dettes sted et lille grundmuret hus, der kun rummede en eneste stue.
Da den sydlige dels af "Hotel Skibet" opførtes i 1830-erne betragtedes "Brokkens Bod" så værdifuld, at, at man for ikke at ødelægge forretningen, byggede det nye hus udenom den lille bod, der først blev revet ned, da man i det nye hus havde fået indrettet et nyt øl- og brændevinsudsalg.
Hotel Skibet undergik flere ændringer og tilbygninger og mange erhverv havde deres virke i bygningen. I 1930-erne købte hotelejer Anders Jensen, Marienlyst Badehotel, med tanke om at anvende hotellet som satellit, det blev dog ikke gennemført.
Hotelbygningen blev i 1939-40 nedrevet i forbindelse med et stort moderne hotelprojekt, som imidlertid aldrig blev realiseret. Hotellet gik for at være et meget berygtet hotel, hvor sømændene fra nær og fjern kunne muntre sig med byens damer.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde.
Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Brostræde/Havnegade)]

Laurits Petersen: Helsingør i Sundtoldstiden, Nyt nordisk forlag - Arnold Busck, 1926

[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

Hotel Skibet

2022-04-28T09:58:52Z

Jørgen L. J.:

* Brostræde 2/Havnegade 1, Helsingør. Toldbodplads 2, Helsingør. (Vejviser for Helsingør 1931).

* Hotel.

* På stedet opførte tolder, visitør og fhv. hofbetjent Jens Sørensen Brok efter 1699 Brokkens Bod som "udsalg af dansk øl og brændevin", som oprindelig bare var et lille træskur. Stifterens sønnesøn, etatsråd Jens Brock opførte i dettes sted et lille grundmuret hus, der kun rummede en eneste stue.
Da den sydlige dels af "Hotel Skibet" opførtes i 1830-erne betragtedes "Brokkens Bod" så værdifuld, at, at man for ikke at ødelægge forretningen, byggede det nye hus udenom den lille bod, der først blev revet ned, da man i det nye hus havde fået indrettet et nyt øl- og brændevinsudsalg.
Hotel Skibet undergik flere ændringer og tilbygninger og mange erhverv havde deres virke i bygningen. I 1930-erne købte hotelejer Anders Jensen, Marienlyst Badehotel, med tanke om at anvende hotellet som satellit, det blev dog ikke gennemført.
Hotelbygningen blev i 1939-40 nedrevet i forbindelse med et stort moderne hotelprojekt, som imidlertid aldrig blev realiseret. Hotellet gik for at være et meget berygtet hotel, hvor sømændene fra nær og fjern kunne muntre sig med byens damer.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde.
Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Brostræde/Havnegade)]
Laurits Petersen: Helsingør i Sundtoldstiden, Nyt nordisk forlag - Arnold Busck, 1926

[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

Hotel Skibet

2022-04-28T09:57:49Z

Jørgen L. J.:

* Brostræde 2/Havnegade 1, Helsingør. Toldbodplads 2, Helsingør. (Vejviser for Helsingør 1931).

* Hotel.

* På stedet opførte tolder, visitør og fhv. hofbetjent Jens Sørensen Brok efter 1699 Brokkens Bod som "udsalg af dansk øl og brændevin", som oprindelig bare var et lille træskur. Stifterens sønnesøn, etatsråd Jens Brock opførte i dettes sted et lille grundmuret hus, der kun rummede en eneste stue.
Da den sydlige dels af "Hotel Skibet" opførtes i 1830-erne betragtedes "Brokkens Bod" så værdifuld, at, at man for ikke at ødelægge forretningen, byggede det nye hus udenom den lille bod, der først blev revet ned, da man i det nye hus havde fået indrettet et nyt øl- og brændevinsudsalg.
Hotel Skibet undergik flere ændringer og tilbygninger og mange erhverv havde deres virke i bygningen. I 1930-erne købte hotelejer Anders Jensen, Marienlyst Badehotel, med tanke om at anvende hotellet som satellit, det blev dog ikke gennemført.
Hotelbygningen blev i 1939-40 nedrevet i forbindelse med et stort moderne hotelprojekt, som imidlertid aldrig blev realiseret. Hotellet gik for at være et meget berygtet hotel, hvor sømændene fra nær og fjern kunne muntre sig med byens damer.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde . Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Brostræde/Havnegade)]
Laurits Petersen: Helsingør i Sundtoldstiden, Nyt nordisk forlag - Arnold Busck, 1926

[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

Hotel Skibet

2022-04-28T09:45:59Z

Jørgen L. J.:

* Brostræde 2/Havnegade 1, Helsingør. Toldbodplads 2, Helsingør. (Vejviser for Helsingør 1931).

* Hotel.

* På stedet opførte tolder, visitør og fhv. hofbetjent Jens Sørensen Brok efter 1699 Brokkens Bod som "udsalg af dansk øl og brændevin", som oprindelig bare var et lille træskur. Stifterens sønnesøn, etatsråd Jens Brock opførte i dettes sted et lille grundmuret hus, der kun rummede en eneste stue.
Da den sydlige dels af "Hotel Skibet" opførtes i 1830-erne betragtedes "Brokkens Bod" så værdifuld, at, at man for ikke at ødelægge forretningen, byggede det nye hus udenom den lille bod, der først blev revet ned, da man i det nye hus havde fået indrettet et nyt øl- og brændevinsudsalg.
Hotel Skibet undergik flere ændringer og tilbygninger Hotelbygningen blev i 1939-40 nedrevet i forbindelse med et stort moderne hotelprojekt, som imidlertid aldrig blev realiseret. Hotellet gik for at være et meget berygtet hotel, hvor sømændene fra nær og fjern kunne muntre sig med byens damer.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde . Nordisk forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien, heri om bl.a. Brostræde/Havnegade)]

[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]