Helsingør Leksikon - Brugerbidrag [da]

Skt. Olai Kirke

2020-01-20T20:17:24Z

Herlufholdt:

[[Billede:Kirkens segl med Olav.jpg|right|150px|thumb|Skt. Olai Kirkes segl]]
Helsingørs ældste bevarede bygning er '''Skt. Olai Kirke'''. Den har navn efter sin værnehelgen, den norske konge Olav den Hellige, som faldt ved Stiklestad 1030. Til højre ses han i kirkens gamle segl fra 1616. Her ses han trædende på hedenskabets drage, som de andre steder i kirken, hvor vi møder ham.

Skt. Olai Kirke blev, som den står nu, fuldendt i 1559, men dens historie går længere tilbage. Kirken er grundlagt omkring 1200 og havde en størrelse som en anselig romansk landsbykirke (ca. 19,25 x 11,5 m) med kor. Spor af den første kirke kan stadig ses øverst på kirkeskibets nordmur ved resterne af en buefrise og endeliséner. I begyndelsen af 1400-tallet blev kirken forlænget med en gotisk tilbygning mod vest (12,5 m lang) og med vesttårnet, som var godt 15 m højt og forsynet med kamtakker. Ca. 1450-1475 opførtes Trefoldighedskapellet, familien Oxes gravkapel. Kort efter må man være gået i gang med at udvide den på det tidspunkt alt for lille kirke.
[[Billede:Skt.olai kirke.jpg|right|thumb|200px|Skt. Olai Kirke ca.1955]]
Helsingør voksede stærkt på dette tidspunkt og blev landets næststørste by efter København. Siden ca. 1429 måtte de forbipasserende skibe erlægge [[Øresundstolden og Helsingør | Øresundstold]], og det gav byen både vækst og rigdom. Man begyndte med at bygge et stort nyt kor i stedet for det gamle. Det omfattede de nuværende tre østfag af kirken, blev opført i samme højde som nu og med tagrytter. Koret lukkedes med en midlertidig vestmur, så det kunne anvendes, mens ombygningen fortsatte.

Mens ombygningen stod på, må det kæmpestore kor, det dværgagtige skib, som stadig benyttedes og det stumpede tårn have fået kirken til at se besynderlig ud. I samme byggeperiode blev sakristibygningen opført, og i 1521 kunne Roskilde-bispen Lave Urne indvie koret, men Først i 1559 blev kirken dog fuldendt med indbygning af de sidste hvælv af højskibet samt en ca. 10 meters forhøjelse af tårnet, som blev forsynet med kamtakker. Efter at byggearbejdet var kommet til vestgavlen, rev man det gamle skib ned. Kun dets nordmur blev bevaret, blev gjort lidt højere og indgik den i nordre sideskibsmur. Vil man studere kirkens historie er nordmuren det rette sted. Hele kirkens historie fra 1200-tallet til færdiggørelsen kan aflæses her.

Våbenhuset stammer fra senere tid (1578-1579). I 1615 opsatte tømrermester Vitus Kragen et slankt, højt spir, som blev kaldt "Helsingørs jomfru". I 1737 styrtede det ned i en orkan og knuste våbenhuset ved sit fald. Dette blev genopbygget, men tårnet stod kullet indtil 1898, da det nuværende spir blev sat op (ved [https://da.wikipedia.org/wiki/H.B._Storck H. B. Storck]).

Skt. Olai Kirke er bygget af røde mursten ("munkesten"). Kirken er en treskibet basilika med lave sideskibe, som har et selvstændigt tag. Fra det høje midterparti kommer ovenlyset ind i kirken gennem vinduer i højskibs-muren. Kirken har intet tværskib, ej heller en speciel korbygning. Grundplanen er rektangulær (49,5 x 21,25 m).

[[Billede:Skt-Olai-farver.jpg|thumb|200px|left|Skt. Olai Kirke]]
[[Billede:Skt-Olai-indenf-leksikon.jpg|thumb|200px|right|Skt. Olai Kirke interiør]]

Af udbygninger findes, foruden tårnet, våbenhuset mod syd, Trefoldighedskapellet mod nord og Sakristiet. Alle gavlene har kamtakker og smukke blændinger. Nogle steder ses mønstermuring i rudeform af sortbrændte sten i murværket. Næsten overalt finder man i murene bomhuller (til stillads). Flere steder ses gravkældervinduer med sandstenskarme og gitterværk af smedejem. Spiret, det høje skibstag og tagrytteren er beklædt med kobber. Taget på det sydlige sideskib og våbenhus er beklædt med sortglasserede teglsten, og taget på det nordre sideskib og udbygninger med røde tagsten.

Uden om kirken ligger kirkepladsen, som er den gamle kirkegård. Her foretoges begravelser indtil 1827. Bagbygningerne fra småhusene i [[Stengade]], [[Sct. Anna Gade]] og [[Sophie Brahes Gade]] støder ud til pladsen. Det hele danner en hyggelig købstadsidyl. Kirken ligger ikke helt solret, men har retning mod nordøst-sydvest. Nord for kirken ligger [[Sct. Olai Gade]], anlagt i 1850, med smukke, fredede borgerhuse. Kontrastvirkningen mellem de lave huse, hvoraf et par i Sct. Anna Gade dog er revet ned, og den høje kirke er ganske storslået.

[[Billede:B30190OlaiK731211.jpg|right|250px|thumb|2 timers parkering foran Skt. Olai Kirke 11/12 1973. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen]]

Det beskedne hus i [[Sct. Anna Gade 6]] var i ældre tid bolig for organister. Her boede '''Hans Jensen Buxtehude''', organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672, og hans søn, den verdenskendte komponist [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Danske_komponister_indtil_1750/Diderich_Buxtehude Diderich Buxtehude] (1637-1707). Her i kirken har Diderich Buxtehude måske lært at spille. Hans livsgerning faldt uden for Danmark, men her i Helsingør har han lagt grunden til sit mesterskab, sikkert undervist af faderen. Fra 1660-1668 var han organist ved [[Sct. Mariæ Kirke]] i Helsingør. Han blev ansat i Mariekirken i Lübeck, hvor han havde sit virke som organist i 39 år.

Den 01. januar 1961 blev Skt. Olai Kirke ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør stift. I årene 2000-2001 gennemgik kirken en omfattende istandsættelse, hvorved mange gamle gravsten kom frem af glemslen. De pryder i dag det lyse og smukke kirkerum. Samtidig benyttede man anledningen til at ændrede kirkens navn til det mere korrekte Skt. Olai Kirke i stedet for Sct. Olai Kirke. Ændringen af navnet fra Sct. til Skt. på kirken har ikke gjort sig gældende for den nærliggende gade, som stadig hedder Sct. Olai Gade.

====Litteratur====
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01979876 Henning Henningsen: St. Olai kirke. Helsingør, 1959]

[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10110343 Danmarks Kirker. Frederiksborg Amt. Bind 2:1. Særtryk om S. Olai Kirke. Udarbejdet af Johannes Jørgensen. Udgivet af Nationalmuseet, 1965].

[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A08471932 Niels Friis: Helsingør Domkirke: Sct. Olai Kirkes orgel: 1559-1959. 1969].

[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A42820210 Skt. Olai Kirke: restaureringen af Helsingør Domkirke 2000-2001 og undersøgelserne af de borgerlige begravelser / redaktion: Lone Hvass ... et al.. Særtryk af Helsingør Kommunes Museer, årgang 2001].

====Eksternt link====
[http://www.helsingoerdomkirke.dk/ Skt. Olai Kirke - Domkirken]
[[Kategori:Kirker]]

Flynderborgvej

2019-08-08T14:47:02Z

Herlufholdt:

* 3000 Helsingør

* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

* Vejen blev til navngivning af Helsingør Byråd den 4. juli 1901, og på et byrådsmøde den 19. september 1901 blev navnet vedtaget. Efter at kommunen i 1917-28 havde købt lystejendommen "Belvedere" for ialt kr. 170.000, blev den udstykket til villagrunde. Flynderborgvej var hermed blevet til en vej med bebyggelse.

[[Flynderborg]] var navnet på et borganlæg fra den tidligere middelalder, beliggende øverst på en kunstigt forhøjet borgbanke. Den blev også kaldt for '''"Valdemarsbakken"'''. Borganlægget blev ødelagt af hansestæderne omkring 1368-1369 og afløst af borganlægget [[Krogen – borganlæg | Krogen]] fra begyndelsen af 1400-tallet.

Voldanlægget fra Flynderborg eksisterede indtil 1891, hvor jernbanesporet fra [[Snekkersten Station]] blev ført igennem til den nyopførte [[Helsingør Station]] ved havnen. Da jernbanesporet blev ført lige igennem voldanlægget, blev det ødelagt. [[Nordbanen]] via Hillerød havde haft endestation ved nuværende [[Trækbanen]], og omlægningen førte til nedlæggelse af [[Helsingør Banegaard – den ældste | Helsingørs gamle banegård]]. Nordbanen blev først i 1897 afløst af [[Kystbanen]].

[[Kategori:Gader og veje]]

Hotel Hamlet

2019-07-01T12:08:39Z

Herlufholdt:

* Hotel.
* Kronborgvej, Helsingør.
* Oscar Pedersen, som i forvejen havde [[Kystens Perle]] og [[Hotel Marienlyst]] i Helsingør, ville skabe "Nordens festlige hjørne" i 1955. Han havde planer om at bygge et luksuriøst hotel. Det blev dog senere opgivet og de mere beskedne bygninger blev opført i 1956. Der blev afholdt mange danseaftener og ABC Revyer i den store sal.
* Hotellet blev i 1973 købt af Helsingør kommune. Hovedbygningen blev ombygget til plejehjem, og i "Rundingen" (opført i 1965) fik Aktivitetscentret, som blev startet i 1974, sin adresse. På første sal fik Frivilligcenter Helsingør og Hjemmeplejen plads.
* Hotellet hed i en periode Prins Hamlet, men blev ført videre som Hotel Hamlet.

* Se Jernbanehotellet.

* Kilder: 1) Danmarks Rundt. Politikens Forlag.1971. 2) Aktivitetscentret Hamlets hjemmeside.

* Se også Hotel Prins Hamlet.
* Se også Jernbanehotellet.

[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

Skibstrup Trinbræt

2019-03-15T12:38:37Z

Herlufholdt: /* Beliggenheden i dag */

Skibstrup Trinbræt lå et andet sted, da [[Hornbækbanen]] blev indviet d. 22. maj 1906. Dengang lå holdepladsen ved [[Rosendalsvej]] omkring 700 meter længere mod vest end i dag.
[[Billede:Skibstrup Trinbraet-1.jpg|right|300px|thumb|Skibstrup Trinbræt set fra nordvest mod sydøst på vej til Ålsgårde Station. Foto fra oktober 2018.]]

===Beliggenheden i dag===
Skibstrup Trinbræt ligger i dag omkring ½ kilometer nord for Skibstrup by ved udmundingen af [[Skibstrup Stationsvej]] ved Hyrebakken. Sporet krydser her [[Ellekildehavevej]], en fortsættelse til Skibstrup Stationsvej mod øst, og kort efter skifter Hornbækbanen retning. Fra det højtliggende trinbræt fører sporene mod nordøst og fortsætter efter omtrent ½ kilometer i en kurve mod sydøst i et let fald mod [[Ålsgårde Station]]. I en anden retning mod vest på vej mod [[Saunte Station]] krydser Hornbækbanen en mindre markvej efter at have skiftet retning i en kurve mod vest efter omkring ½ kilometer fra Skibstrup Trinbræts nuværende placering. Markvejen, den tidligere vej til holdepladsen, udgår fra Rosendalsvej nordlige bøjning, hvor Skibstrup trinbræt lå de første ni år.

===Beliggenheden dengang===
Trinbrættet lå, som omtalt for oven, et andet sted ved Hornbækbanens åbning. Placeringen var omtrent midt mellem det daværende Saunte Station og daværende [[Odinshøj Trinbræt]]. Der var lidt over en kilometer til Saunte Station og omkring 1,4 kilometer til Odinshøj Trinbræt, som lå mellem nuværende Æbeløvej og Skolevej. Trinbrættet lå langs Skolevej på højre side med skinnerne på den nordøstlige side, og der var omkring en kilometer til Ålsgårde Station.

===Sammenlægning af holdepladser===
Det var karakteristisk for Hornbækbanen, at trinbrætterne mellem de større stationer lå tæt ved Hornbækbanens åbning. Det gjaldt især de trinbrætter, som lå længere mod syd mellem [[Marienlyst Trinbræt]] og [[Hellebæk Station]]. Det viste sig da også relativt hurtigt, at der ikke var basis for både holdeplads ved Odinshøj og Skibstrup. I 1915, ni år efter Hornbækbanens indvielse, slog man holdepladserne sammen til et større anlæg. Skibstrup Trinbræt blev flyttet til den nuværende placering nærmere omkring 700 meter længere mod øst ved [[Ellekilde]] og meningen var, at Odinshøj Trinbræt skulle nedlægges. Men kraftige protester bevirkede, at det først skete i 1918. Ventesalen ved holdepladsen i Skibstrup, opført af træ, blev flyttet til [[Hornbæk Station]] og anvendt som kiosk og garderobe på forpladsen ved posthuset.

===Bygninger og læssespor===
En ny bygning blev opført i træ eftersammenlægningen, og her var både ventesal og i en årrække billetsalg. Året efter blev et læssespor anlagt og et pakhus opført. Holdepladsen blev mellem 1920 og 1936 betjent året rundt og rummede også godsekspedition. Men fra 1920 indskrænkedes betjeningen dog til sommermånederne, og det fortsatte til 1936. Indtægterne var i en lang årrække fornuftige både med hensyn til person- og godstrafik.

[[Billede:Skibstrup Trinbraet-2.jpg|left|325px|thumb|Skibstrup Trinbræt set fra sydøst mod nordvest mod Saunte Station. Foto fra oktober 2018.]]
Som en konsekvens af, at godstransporten dalede i løbet af 1920’erne, flyttedes pakhuset i 1930 til [[Sommariva Trinbræt]]. Det trinbræt blev forsøgsvis oprettet i 1926, en fast holdeplads i 1928, men som siden blev nedlagt i 1991 og slået sammen med [[Højstrup Trinbræt]], som blev flyttet i den anledning. Sidesporet til Skibstrup Trinbræt lå ubenyttet hen i flere år og blev derfor fjernet i 1930, som pakhuset blev det. Da den oprindelige træbygning med ventesalen var efterhånden i så dårlig en forfatning, at noget måtte gøres. Den blev derfor i 1952 udskiftet med en læskærm af metal som dem, der var anvendt ved busstoppesteder. Læskærmen er i dag erstattet af et lille skur til de ventende passagerer.

===Eksterne links===
[http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=35 Hornbækbanen gennem 60 år: 22. maj 1906 – 11. juni 1916. Af A. Gregersen. Udgivet af Jernbanehistorisk Selskab i 1966.] Dette link kan downloades.

[http://www.jernbanen.dk/pbaner.php?s=143 Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen (Hornbækbanen).]

[http://evp.dk/index.php?page=helsingor-hornbak-gilleleje-banen---hhgb Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB).]

===Litteratur===
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26576865 Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2006. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske beretninger, 36].

[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05052742 Wilcke, B.: Hornbækbanen 1906-1916-1976. Udgivet i 1976 i serien Dansk Jernbane-Klub, 39].

[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05513189 Thomassen, P.: Hornbækbanen på postkort. I kommission hos Haases Boghandel, 1980].

[[Kategori: Jernbaner og stationer]]

Grønnehave Station

2018-04-26T09:05:21Z

Herlufholdt:

[[Billede:Grønnehave-1904.jpg|right|thumb|250px|Grønnehave Station fotograferet umiddelbart efter opførelsen i 1906]]
I 1905 blev fem stationsbygninger og fem trinbrætter til [[Hornbækbanen]] udbudt i licitation. De to svogre Valdemar Sølver og Oluf Jørgensen (begge murermestre med sølvmedalje for svendestykket) bød på opgaven og vandt entreprisen for Grønnehave og Hornbæk stationer samt Marienlyst trinbræt. Oluf Sølver og hans kone bosatte sig i Hornbæk, og de delte arbejdet på den måde, at Oluf Sølver startede med [[Hornbæk Station]], mens Valdemar Sølver gik i gang med stationen på Grønnehave.

Grønnehave Station blev bygget i to etager med udnyttet tagetage. I stuen var der billetkontor, ventesal og indlevering af rejsegods. På første sal boede banebestyreren. Adgangen til etagerne forgik via tårnet, som kun indeholdt en trappe.
Arkitekten bag Grønnehave Station, er banens anlægsingeniør Jacob Frederik Brandt, som udarbejdede tegningerne til alle fem stationer og de fem trinbræt.

Da Grønnehave Station blev bygget, var den endestation på banen. Jernbanesporene lå dengang på Øresundssiden af stationen. I 1952 blev de lagt om på den modsatte side af stationsbygningen af hensyn til [[Gummifabrikken Tretorn]].

[[Hornbækbanen]] blev indviet den 22. maj 1906 og forlænget til Gilleleje i 1916.
===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=m%F8ller+nielsen&field2=titel&term2=hornb%E6kbanen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn, 2006]

[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Lidt+om+en+murermesters+virksomhed+i+Helsing%F8r+&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Valdemar Sølver: Lidt om en murermesters virksomhed i Helsingør i årene 1905-10 (Forening & Museum. 1993. Nr.3. S. 10-12)]

[[Kategori:Jernbaner og stationer]]

Hotel Strandborg

2018-02-13T19:07:50Z

Herlufholdt:

* Hotel.
* Strandgade 67 og Bramstræde 2, Helsingør.
* Bygningen er opført i 1909. Bygherrerne Købmand Friis og Tømrermestrene Jespersen og Søegaard Pedersen oprettede et A/S "Strandborg" under byggeperioden. Hotellet og restauranten blev etableret fra starten i 1909/1910, hvor John Petersen blev hotelvært. Restaurant Strandborg var i perioden frem til begyndelsen af 1990'erne kendt af turister og lokale borgere for musik. Der blev leveret musikunderholdning både som te-koncerter og aftenmusik til maden. Men omkring 1945 ophørte hoteldriften. Strandborg drives i dag som udlejningsejendom.

* Kilde: 1) Illustreret Tidende nr. 3/1910-11. 2) Helsingør i billeder. Dengang og nu, Facebookgruppe, februar 2018.

[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

Hotel Strandborg

2018-02-12T18:20:53Z

Herlufholdt:

* Hotel.
* Strandgade 67 og Bramstræde 2, Helsingør.
* Bygningen er opført i 1909. Hotellet og restauranten blev etableret fra starten i 1909/1910. Bygherrerne Købmand Friis og Tømrermestrene Jespersen og Søegaard Pedersen oprettede et A/S "Strandborg" allerede under byggeperioden. Hotelværten hed i 1910 John Petersen. Strandborg var i perioden fra 1910 til starten af 1990'erne kendt af turister og lokale borgere for musik. Der blev leveret musikunderholdning både som te-koncerter og aftenmusik til maden.
* Kilde: 1) Illustreret Tidende nr. 3/1910-11. 2) Helsingør i billeder. Facebook 6. februar 2018.

[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

Hotel Strandborg

2018-02-12T16:50:41Z

Herlufholdt:

* Hotel.
* Strandgade 67 og Bramstræde 2, Helsingør.
* Bygningen er opført i 1909. Hotellet og restauranten blev etableret fra starten i 1909/1910. Bygherrerne Købmand Friis og Tømrermestrene Jespersen og Søegaard Pedersen oprettede et A/S "Strandborg" allerede under byggeperioden. Hotelværten hed i 1910 John Petersen. Hotel og restaurant Strandborg var i perioden fra 1910 til starten af 1990'erne kendt af turister og lokale borgere for musik. Der blev leveret musikunderholdning både som te-koncerter og aftenmusik til maden.
* Kilde: 1) Illustreret Tidende nr. 3/1910-11. 2) Helsingør i billeder. Facebook 6. februar 2018.

[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

Helsingør Postkontor

2017-05-19T09:18:56Z

Herlufholdt: /* Eneste posthus */

===Helsingørs første posthus===
Helsingør fik tidligt et posthus, da byen var en af det danske riges største og mest betydningsfulde byer. Allerede den 1. januar 1625 fik Helsingør sin første postekspedition. Det vil sige, at den blev ledet af en postekspedient, men i øvrigt havde alle forretninger. Omkring 1652 ændredes posthusets status til et postkontor med en postmester som leder.

Lidt omkring begreberne: Et posthus er en fællesbetegnelse for postkontor, postekspedition og brevsamlingssted. Et postkontor har en postmester som øverste ansvarlig embedsmand.

===Tidlige adresser===
Helsingør Postkontor har haft flere forskellige adresser. I 1600-tallet skiftede postkontorets placering, når der kom en ny postmester, men i det meste af 1700-tallet lå postkontoret i [[Brostræde]]. I 1788 flyttede det til hjørnet af Stengade og Bjergegade. I en periode indtil d. 07. august 1867 lå postkontoret i Stengade nr. 39 (tidligere Møllers Conditori), ledet af postmester og kancelliråd, senere justitsråd, senere etatsråd Mazar de la Garde (registreret som ejer af ejendommen 1847-1967 ifølge vejviser). Der var da ønske om at få postkontoret flyttet til [[Nordbanen | Nordbanens]] endestation, men da den i datidens øjne lå uden for byen, opgav man dette. I stedet indrettedes postkontoret i 1867 i den østlige ende af [[Strandgade]], i "enkefru Norries Gaard" i nr. 86, som ikke findes mere. Det var den første ejendom i rækken fra Strandgade 86-94, som blev revet ned i løbet af 1939-1940 efter en voldsom brand i 1938 i Jernbanehotellet, som på det tidspunkt hed "Hotel Prins Hamlet".

===Eneste posthus===
[[Billede:Posthuset_Jernbanevej.jpg|right|thumb|300px|Helsingør Posthus på Jernbanevej]]
Postkontoret i Helsingør var det eneste posthus i Helsingør og Tikøb Kommune indtil 1864. Nærmeste andet posthus var Fredensborgs fra 1734. Det betød, at det meste post til området skulle adresseres "pr. Helsingør" - dog for det østligste område: "pr. Fredensborg".
I selve Helsingør by begyndte postvæsenet i 1861 at omdele ankommende breve (lokalbreve) til selve byens beboere. Folk på landet måtte vente op til 15 år, før den service blev en selvfølge for alle.

Postkontoret flyttede atter d. 04. juni 1896, denne gang til den nuværende [[Helsingør Station]], Jernbanevej 7, hvor det havde til huse i mere end 107½ år. Posthuset, som ses på billedet, er tegnet af arkitekt [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitekt/N.P.C._Hols%C3%B8e N.P.C. Holsøe] i nygotisk stil. Bygningen blev fredet i 1990.

===Små enheder===
Siden 1950'erne har der været oprettet postindleveringssteder flere steder i Helsingør: Kongevejen, Blichersvej, [[Lappen]], Gefionsvej ved Gefioncentret, Ryesvej samt i Vapnagaardcentret i boligområdet [[Vapnagaard]]. Disse er efterhånden blevet nedlagt i takt med postvæsenets store ændringer, som er omtalt neden for. I denne artikel er omtales kun selve Helsingør og Prøvestenscentret, ikke Helsingør Kommunes yderområder.

===Moderne postcenter===
I 1979 blev et posthus etableret på Prøvestensvej 4 i det nyåbnede [[Prøvestenscentret | Prøvestensenter]], som var tænkt som aflastningscenter for byen Helsingør. Et distributionscenter blev etableret på samme adresse, og her samledes efterhånden al postomdeling i Helsingør, som det fremgår neden for.

===Nye tider===
I 1995 blev ”Lov om Post Danmark” vedtaget, og postvæsenet blev et statsligt aktieselskab med staten som eneejer. I år 2000 blev strukturen gennemgribende ændret med henblik på at omdanne Post Danmark til en privat virksomhed. Flere administrative og organisatoriske ændringer fulgte.

===Store ændringer===
Siden omdannelsen i 1995 til Post Danmark har organisationen undergået store administrative, organisatoriske og strukturelle forandringer i flere ombæringer. Et synligt vidnesbyrd er, at små og efterhånden også større posthuse er blevet nedlagt og at de nuværende postekspeditionssteder er indrettet i hjørner af supermarkeder eller lignende. Den proces er som i landet også foregået i Helsingør kommunes yderområder. I tidens løb havde man forsøgt sig med et meget bredere salgskoncept i posthusene, men dette till trods var det vanskeligt at opretholde en rimelig indtjening.

===Internettets indtog===
Siden internettet kom fra lidt over midten af 1990’erne, er behovet for posthuse blevet mindre. Folk kunne selv betale deres regninger, og det påvirkede giroindbetalingerne i nedadgående retning. Brevforsendelser er blevet sjældnere og sjældnere, og mails via internettet har taget over. Til gengæld er pakkelevetrancen steget betragteligt, fordi folk bestiller varer over internettet.

===Posthuse flytter - posthuse nedlægges===
I Helsingør førte ændringer til, at det største posthus i Helsingør på Jernbanevej 7 ved Helsingør Station blev nedlagt d. 26. januar 2004. På et tidspunkt blev postomdelingen blev flyttet til Prøvestenscentret, så bygningen rummede kun et posthus i stueetagen, da det blev sat til salg. Et posthus åbnede samme dag i Stjernegade 15 på hjørnet af Skt. Olai Gade. Samtidig blev posthuset i Gefioncentret, Gefionsvej 45, samt et distributionscenter på Fenrisvej 15 i tilknytning hertil lukket, og dette blev flyttet til Prøvestenscentret.

Tre posthuse blev vurderet til at være tilstrækkeligt i Helsingør. I Helsingørs nordlige ende lå ”Lappen Postbutik”, Lappen 4, og det var meningen, at den skulle fortsætte. Den hidtidige indehaver af Spar Købmanden, hvortil postbutikken var knyttet, ophørte og solgte sin købmandsbutik. Postbutikken ophørte hermed også og havde sin sidste åbningsdag d. 21. december 2007.

Herefter er der to posthuse, et i Stjernegade 15 og et i Prøvestenscentret.

Postbutikker
Posthuset i Stjernegade 15 blev lukket d. 11. marts 2009 og samtidig erstattet med en postbutik, indrettet i Kvickly i [[Stjernegade 25]]. Posthuset i Prøvestenscentret lukkede med udgangen af februar måned 2012 og flyttede som postbutik pr. 21. marts. 2012 ind i Kvickly i Prøvestenscentret, Birkedalsvej 5.

Tilbage er en postbutik i Kvickly i i Stjernegade og en postbutik i Kvickly i Prøvestenscentret, hvor også distributionscentret ligger. Begge postbutikker optræder i adresseregistre under betegnelsen posthuse.

===PostNord AB===
En sammenlægning af det danske Post Danmark og det svenske Posten AB PostNord AB blev etableret d. 24, juni 2009 og omdannet til PostNord AB.

===PostNord Danmark===
Post Danmark iværksatte i 2016 en kampagne omkring varemærket PostNord 20. Resultaterne heraf er bl.a., at virksomhedens navn blev PostNord Danmark, men PostNords selskab i Danmark hedder dog officielt stadig Post Danmark A/S. For at signalere, at det danske postvæsen er en del af det nordiske, vil den karakteristiske ”nordiske” blå farve fra det svenske Post AB benyttes af hele PostNord koncernen, også i Danmark. Undtaget er det røde logo med posthornet og de ikoniske røde postkasse, som der til gengæld er blevet betragteligt færre af.
Den blå farve vil blive mere og mere fremtrædende i takt med, at de gule postbiler skiftes ud, det samme med el cyklerne. Uniformerne vil også over tid blive blå.

===Indhold i artikel generelt===
Oplysninger om dele af indholdet i denne artikel er dels hentet fra opslag på internet med få oplysninger og dels fremskaffet ved kontakt til PostNord Danmark.

===Eksterne links===
[http://www.tikobkommune.dk/posthuse-og-posthistorie.html Posthistorie for Tikøb Kommune - med strejf i Helsingør. Af Kjeld Damgaard]

[https://da.wikipedia.org/wiki/PostNord_Danmark PostNord Danmark]

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06474845 Børge Lundh: The Postal History of Helsingør 1740-1864. 1985]

[[Kategori: Postvæsen]]

Helsingør Postkontor

2017-04-21T23:41:19Z

Herlufholdt:

Helsingør fik tidligt et posthus, da byen var en af det danske riges største og mest betydningsfulde byer. Allerede den 1. januar 1625 fik Helsingør sin første postekspedition. Det vil sige, at den blev ledet af en postekspedient, men i øvrigt havde alle forretninger. Omkring 1652 ændredes posthusets status til et postkontor med en postmester som leder.

[[Billede:Posthuset_Jernbanevej.jpg|right|thumb|250px|Helsingør Posthus på Jernbanevej]]

'''Helsingør Postkontor''' har haft flere forskellige adresser. I 1600-tallet skiftede postkontorets placering, når der kom en ny postmester, men i det meste af 1700-tallet lå postkontoret i Brostræde. I 1788 flyttede det til hjørnet af Stengade og Bjergegade. I en periode indtil 1867 lå postkontoret i Stengade nr. 39. Der var da ønske om at få postkontoret flyttet til Nordbanens endestation, men da den i datidens øjne lå uden for byen, opgav man dette. I stedet indrettedes postkontoret i Strandgades østlige ende.

Postkontoret i Helsingør var det eneste posthus i Helsingør og Tikøb Kommuner indtil 1864. Nærmeste andet posthus var Fredensborgs fra 1734. Det betød, at det meste post til området skulle adresseres "pr. Helsingør" - dog for det østligste område: "pr. Fredensborg".

I selve Helsingør by begyndte postvæsenet i 1861 at omdele ankommende breve (lokalbreve) til selve byens beboere. Folk på landet måtte vente op til 15 år, før den service blev en selvfølge for alle.

I 1892 flyttede postkontoret atter. Denne gang til den nuværende banegård. Posthuset, som ses på billedet, er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe i nygotisk stil. Bygningen blev fredet i 1990.

Siden 1950'erne har der dog flere steder været oprettet postindleveringssteder, nemlig på Kongevejen, Blichersvej, Lappen, Gefionsvej, Ryesvej samt i Vapnagaard-Centret. Desuden har der siden 1979 været postekspedition i Prøvestens-Centret.

Efter omdannelsen til PostDanmark er organisationen ændret noget. Det betyder bl.a., at postkontoret ved Helsingør banegård er lukket, og at der i stedet er indrettet posthus i Stjernegade 15.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06474845 Børge Lundh: The Postal History of Helsingør 1740-1864. 1985]

[[Kategori: Postvæsen]]

Nyrup Hegn

2014-02-15T11:31:46Z

Herlufholdt: /* "Gamle Svinefold" */

=Nyrup Hegn=
'''Nyrup Hegn''' og den sydlige del af [[Teglstrup Hegn]] udgør en del af det øst for [[Gurre]] og [[Nyrup]] liggende skovområde, som før udskiftningen blev kaldt Østerskov.
Ved kgl. resolution af 22. marts 1784 godkendtes, at 436 Tdl., 241 ha, blev indtaget af Nyrup bys overdrev til forbeholdt og indhegnet skov. Til erstatning for det afståede areal tilskødede Sognerådet en parcel på 0,63 ha af Gurre skoles jordlod, hvorpå skovvæsenet i 1925 opførte skovløberboligen [[Spidsbjerghus]].

Træernes forstlige kvalitet er bedst i skovens sydvestlige del. Jordbunden er mager, bestående af sand, grus, der stedvis er lerblandet. Der findes mange tørvemoser. Terrænet er kuperet, og det højeste sted er [[Spidsbjerg]] 65 m o.h.

==Fortidsminder==
===Oldtidshøje===
[[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]]I den østlige del af skoven ved Ulvestibjerg 58 m o.h., 750 m NV for Nyruphus ligger [[Gravhøje i Nyrup Hegn|2 oldtidshøje]] og endvidere en mulig oldtidshøj på Spidsbjerg nordligst i skoven. Nationalmuseet har dog udtrykt tvivl om denne højs berettigelse som fortidsminde.

===Gamle Kongevej===
Er anlagt 1584 under Frederik II som en privilegeret forbindelsesvej for Kongen og adelige mellem Frederiksborg og Kronborg med forgrening vest for [[Nyrup|Nyrup By]] gennem det nuværende [[Munkegaards Hegn]] til Hirschholm Slot. Rester af den gamle brolægning findes bevaret 4 steder i [[Nyrup Hegn]] på en samlet strækning af ca. 200 m. Brolægningen er fredet. Et par hundrede meter syd for den gamle landevej gennem skoven passerer den [[gamle Kongevej]] Nyrups gamle vangedige, der ligger Ø-V gennem skoven og som her fremtræder meget markant. Stedet er fra gammel tid kendt som [["Røverporten"]].

Den nye Kongevej langs med skovens sydside blev anlagt 1779-1786.

===Ole Rømers milepælehøj===
Ligger i midten af skoven ved [[Jægerbakken]] og Gamle Kongevej. Den blev fredet samtidig med fredningen af brolægningen fra Gamle Kongevej. Ole Rømer forestod sidst i 1600-tallet opmålingen af de datidige landeveje og fik opsat [[milepæle]]. For hver 5 mil blev der anlagt en [[milehøj]], hvoraf den i Nyrup Hegn menes at være den eneste tilbageværende i landet. Højen er opført og en nu forsvunden milepæl er sat ca. 1685. En 5 1/2 milesten af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII´s kronede monogram er anbragt i vejens sydside ud for det tidligere skovfogedsted, nu [[Naturcentret Nyruphus]].

==="Gamle Svinefold"===
En tidligere [["svinefold"]] på 15 x 12 m, hvor oldensvin tidligere blev optalt til afgiften Oldengæld og brændemærket med ejerens forbogstaver, inden de måtte slippes ind i skoven, finder man inden for stengærdet ved Kongevejen, ca. 30 m vest for, hvor [[Pladshøjvej]] udmunder i Kongevejen.

==Seværdigheder==
===Røvermose===
[[Røvermose]] er navnet på den største af de mange moser i den sydvestlige del af skoven. Den taler om en fortid med tatere, der levede af at røve forbipasserende. På enkelte ældre kort omkring år 1800 betegnes hele Nyrup Hegn undertiden med navnet [["Røver Hegn"]].

===Dukkemose===
Navnet [[Dukkemose]] fortæller sandsynligvis om en tid med høstning af siv og tagrør, bundet i såkaldte dukker. Mosen, der ligger sydvest for [[Milepælehøj]], har på von Langens tid også været en sø med afløb til [[Røverdam]] og reguleret af en dæmning med stigbord eller prop ved den endnu eksisterende [[stenkiste under Propvej.]]
===Barnefodsbakke===
Umiddelbart øst for Pladshøjvej mellem Kongevejen og Milepælehøj ligger [[Barnefodsbakke]]. Den er opkaldt efter en særpræget granitsten 20 m fra vejen. Stenen kaldes [[Barnefodsstenen]] efter en fodlignende fordybning i overfladen.

==Bygninger==

===Rørtanghuus===
[[Rørtanghus]] havde ved folketællingen 1801 navnet [[Spidsbjerg Skovfogedhus]], senere [[Rørtang Skovfogedhuus]], fra 1805 til 1808 [[Ørnsgaard]], og fra 1808 [[Ørnholm]], navne efter skovfoged fra 1805-1808, Wilhelm Ørn. Efter sin afsked købte Wilhelm Ørn gården og fungerede som skovopsynsmand i Teglstrup Hegn til 1838.
Den nedlagte skovfogedtjeneste blev overført til den i 1810 nyopførte bolig med tilhørende jordlod på ca. 9 ha.

===Nyruphus===
[[Ferdinandshøj]], senere [[Ferdinandslyst]], opført i 1810 som skovfogedbolig, og opkaldt efter stedets første skovfoged Ferdinand Reinhard. Boligens officielle navn var dog [[Nyruphus]]. Boligen blev ombygget i 1848 og udvidet i 1896. Skovfogedtjenesten blev i 1990 overført til skovfogeden i [[Danstrup Hegn]], og stedet indrettet til naturcenter, officielt kaldet [[Naturcenter Nyruphus]].

===Ellebomshus===
[["Ellebomhus"]] på [[Smedebakken]] 1, , er opført 1852 og genopført 1861 efter en brand. Huset har været skovløberbolig til 1996 og er derefter udlejet til "Den glade Træmand", en fremmed lejer.
===Spidsbjerghus===
Beliggende Gurrevej 296, er opført 1925 på en del af den tidligere jordlod til [[Gurre Skole]]. Huset har været bolig for en skovløber frem til 1988 derefter udlejet til en skovarbejder.

===Gurre Kirke===
I 1917 afgav skovvæsenet i det nordøstlige hjørne af skoven, 0,85 ha af Spidsbjerg til Tikøb Sogneråd til opførelse af en kirke og anlæg af en kirkegård. Kirken, der blev opført efter tegninger af arkitekt Carl Brummer, fik navnet [[Skt. Jakobs Kirke]] eller i daglig tale, [[Gurre Kirke]]. Den blev indviet pinsedag den 9. juni 1918.

====Litteratur====
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=bergsten&field2=titel&term2=skovene+omkring+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør 1999]
[[Kategori: Skove]]

Ove Thelin

2012-08-01T11:45:16Z

Herlufholdt:

[[Billede:Borgmestre-2.jpg|right|225px|thumb|Knud Axelsen og Ove Thelin]]
Født: 13. april 1921. Død: 25. august 2005

Ove Thelin kom i lære som klejnsmed på [[Helsingør Værft]] i 1935. Fem år efter var han udlært. I 1940 meldte han sig ind i Socialdemokratiet og kom hurtigt derefter i bestyrelsen for den lokale partiforening. I 1952 søgte og fik han ansættelse i politiet.

Ove Thelin kom i Helsingør Byråd ved i 1962. Han var viceborgmester 1962-70. I 1970 blev han valgt til det daværende Frederiksborg Amtsråd og blev samme år valgt som den første borgmester i den ny storkommune med mere end 55.000 borgere, som Helsingør Kommune blev, da den blev sammenlagt med [[Tikøb Kommune]]. Han gik af som borgmester i 1986.

Han var bestyrelsesmedlem i KL – Kommunernes Landsforenings bestyrelse fra 1974-1986. Her fik han sæde i flere kommissioner og en række vigtige udvalg, bl.a. foreningens lønudvalg. Han var en periode formand for Dansk Vandteknisk Forening, som var en forening af kommunale vandværker.

Kilder: 1) Jubilæumsskrift om Socialdemokratiet i Helsingør 1885–1985. 2) Erik Stubtoft - Personligt arkiv vedr. Socialdemokratiet.

[[Kategori: Arbejderbevægelsen|Thelin,Ove]]
[[Kategori:Politikere|Thelin, Ove]]

Ove Thelin

2012-08-01T09:28:13Z

Herlufholdt:

[[Billede:Borgmestre-2.jpg|right|225px|thumb|Knud Axelsen og Ove Thelin]]
Født: 13.4.1921. Død: 25.8.2005

Ove Thelin kom i lære som klejnsmed på [[Helsingør Værft]] i 1935. Fem år efter var han udlært. I 1940 meldte han sig ind i Socialdemokratiet og kom hurtigt derefter i bestyrelsen for den lokale partiforening. I 1952 søgte og fik han ansættelse i politiet.

Ove Thelin kom i Helsingør Byråd ved i 1962. Han var viceborgmester 1962-70. I 1970 blev han valgt til det daværende Frederiksborg Amtsråd og blev samme år valgt som den første borgmester i den ny storkommune med mere end 55.000 borgere, som Helsingør Kommune blev, da den blev sammenlagt med [[Tikøb Kommune]]. Han gik af som borgmester i 1986.

Han var bestyrelsesmedlem i KL – Kommunernes Landsforenings bestyrelse fra 1974-1986. Her fik han sæde i flere kommissioner og en række vigtige udvalg, bl.a. foreningens lønudvalg. Han var en periode formand for Dansk Vandteknisk Forening, som var en forening af kommunale vandværker.

Kilder: 1) Jubilæumsskrift om Socialdemokratiet i Helsingør 1885–1985. 2) Erik Stubtoft - Personligt arkiv vedr. Socialdemokratiet.

[[Kategori: Arbejderbevægelsen|Thelin,Ove]]
[[Kategori:Politikere|Thelin, Ove]]