http://141.95.19.86/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Eva+Stennicke 2026-04-23T07:52:27Z Brugerbidrag MediaWiki 1.39.11 http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8rs_Br%C3%A6ndsels-_og_Tr%C3%A6lasthandel&diff=10173 2012-11-16T18:51:19Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>Det var [[Fællesorganisationen]], der besluttede, at '''Arbejdernes Kulforsyning''' i Helsingør, skulle starte sin virksomhed den 1. juli 1892. Forretningen var faktisk ikke var nogen forretning, men kun et bestillingskontor. Salget af kul foregik på den måde, at nogle private importører af kul havde en aftale med fællesorganisationen om, at fredag og lørdag aften kunne arbejderne bestille kul, som så blev leveret i ugens løb til købernes bopæl. For denne salgsformidling fik Fællesorganisationen lidt bonus.<br /> [[Billede:B1491Faellesforretning1.jpg|275px|right|thumb|Handelsselskabet Helsingørs Fællesforretning på hjørnet af [[Kongensgade]] og [[Allégade]]]]<br /> <br /> Aftalen var egentlig en ordinær handelsaftale. På grund af de mange kunder blev der aftalt lavere priser for kullene end de kunne købes til hos andre leverandører, men der var også krav om kontant betaling. Det var bestemt ikke en aftale, der var populær hos de andre kulhandlere i Helsingør og slet ikke hos de borgerlige havnemyndigheder i byen. Med stor ildhu søgte de at hindre denne aftale, bl.a. ved at medvirke til, at da Fællesorganisationen ønskede at ændre bestillingsordningen til en selvstændig forretning med egen kulplads i havnen, blev det nægtet.<br /> <br /> I 1917 blev forretningen omdannet til et aktieselskab med [[Fællesorganisationen]] og en række faglige organisationer i byen som aktionærer. Forretningens navn blev nu '''Handelsselskabet Helsingørs Fællesforretning'''. Det var et rigtig godt tidspunkt for arbejderne i byen, idet krigens svøbe omfattede manglende leverancer af kul, briketter, koks og brænde til Danmark. Men nu havde arbejderne deres egen virksomhed, som ikke alene skaffede kul og anden brændsel til byen, men også sikrede at priserne ikke steg på grund af krigen.<br /> <br /> [[Billede:B1490faellesforretbag.jpg|right|275px|thumb|Yderst tv. står Niels Henny Andersen. Manden i døren med hat og skæg hed Larsen Jensen og var forretningsfører i Helsingør Fællesforretning. Yderst til højre står Harald Pedersen. Han var bogholder i Helsingørs Brændsel- og Trælasthandel fra midt i 1930'erne til 1946, hvor han blev forretningsfører for [[Helsingør Fællesbageri | Fællesbageriet]]]]<br /> <br /> I 1918 udvidedes Brændselsforretningen til også at omfatte bygningsmaterialer og salg af trælastprodukter. Den direkte årsag hertil var, at et privat tømrerhandelsfirma på hjørnet af Havnegade og Kongensgade blev sat til salg og købt. Det blev til en stor udvidelse af Brændselsforretningens forretningsområde, som nu omfattede import af trælast fra både Finland og Sverige. Samtidig repræsenterede Trælastforretningen en række private firmaer og forhandlede deres produkter i Helsingør. Det gjaldt således: Dronningmølle Teglværker, Dansk Andels-Cementfabrik og Hedehusene Teglværker.<br /> <br /> Bestyrelsen besluttede i 1923 at ændre virksomhedens status og navn, som nu blev til '''Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel A/S'''. I byen blev virksomheden af nemheds årsager blot kaldt Fællesforretningen. Ændringen af status og navn betød i praksis, at Fællesorganisationens forretningsudvalg, der i det daglige havde fungeret som bestyrelse for virksomheden, blev afløst af en selvstændig bestyrelse. <br /> <br /> De efterfølgende år var vanskelige år for alle, der handlede med kul. Forsyningerne var ustabile og priserne høje. I 1926 var virksomheden ved at gå neden om og hjem – og det var tæt på, at den blev afhændet til en kreds af lokale firmaer. Men Fællesforretningen kom ovenpå igen og købte sig nogle år senere mere plads til både administration og brændselslager i Allegade på hjørnet af Kongensgade.<br /> <br /> På et tidspunkt blev Brændselsforretningens behov for losning af varer boykottet af de private lossefirmaer i Helsingør Havn. Det lå derfor lige for, at det kooperative firma selv måtte anskaffe sine egne lossematerialer, så man kunne få sine egne varer losset. Derfor etablerede Brændselsforretningen sit eget losseselskab. Det kastede andre losningsopgaver af sig, bl.a. for DSB, Landbrugets Andelsselskaber og Kommunernes Kulkontor i København. <br /> <br /> For at kunne klare de efterhånden mange losningsarbejder var der behov for at der blev opsat en stor kran. Det blev løst ved at indgå et samarbejde med Helsingør Bunkerkuldepot, som havde en kæmpekran i havnen, som depotet ikke brugte hele tiden.<br /> <br /> Kilder: <br /> ''1) 50 år med Brændsel og Trælast, 1967. Ukendt forfatter. Kilde: 2) Helsingør forvandler sig. En by og brugs i 75 år. Helsingør Brugsforenings jubilæums bog 1904-1979. 3) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 4) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. 5) Erik Stubtofts private arkiv.''<br /> <br /> [[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]<br /> [[Kategori:Virksomheder]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_F%C3%A6llesbageri&diff=10172 2012-11-16T18:42:58Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:Gl.Banegårdsvej,fls,bageri.jpg|left|thumb|275px|Helsingør Fællesbageri på <br /> Gammel Banegårdsvej 1908. Forrest ser man bageriets fem hestevogne, hver med en salgskusk og en bydreng på bukken. Til venstre ses bageribygningen - til højre den nybyggede stald]]<br /> [[Billede:Broedvogn.jpg|right|275px|thumb]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> Allerede i 1887 var der planer om at etablere et fællesbageri. Det kom dog aldrig i gang på trods af, at organisationen bagved, et andelsselskab, faktisk bestod i 10 år. I 1898 blev planerne opgivet og de indskudte penge blev tilbagebetalt. <br /> <br /> [[Billede:Gl.Banegårdsvej,fls,bageri..jpg|250px|thumb|right|Indenfor i Helsingør Fællesbageri]] <br /> En beslutning i Fællesorganisationens ledelse om, at der skulle etableres et fællesbageri, førte til, at de første bagere søndag morgen den 20. januar 1907 gik i gang med at producere rugbrød og sigtebrød Fællesbageriets ny-indrettede lokale på [[Gl. Banegårdsvej]]. I tilknytning til produktionslokalerne var der indrettet et bageriudsalg. Det havde i lang tid været en beslutning, som der var meget stor interesse for og glæde over – især i arbejderbefolkningen. Det ny fællesbageri fik hurtigt fodfæste. I startsåret var omsætningen allerede mere end 80.000 kr. og år for år steg omsætningen. 10 år efter omsatte virksomheden for næsten 300.000 kr.<br /> <br /> Fællesbageriets første år var dog præget af en stadig kamp imod de private bagermestre i byen med forholdsvis store forretninger i byen. De så Fællesbageriet som en trussel mod deres forretninger og deres privilegium med at fastsætte priser på brød som det passede dem. Fællesbageriet gik flere gange i forhandlinger med bagermestrene. Det kunne med sit store salg og en stærk Fællesorganisation i ryggen rose sig af at være prissættende på brød til borgerne i mange år. <br /> <br /> Man skal erindre sig, at rugbrød var et af de vigtigste indkøb en familie kunne gøre. Børnene, den hårdtarbejdende far, den ikke mindre hårdt arbejdende mor - alle familier havde rugbrødet som den vigtigste spise i hverdagen. Det var herfra, at kræfterne kom. Rugbrødet blev anset for så godt som uundværligt. Derfor var det også på denne specielle front, at det nye fællesbageri skulle gøre sin store indsats til gavn for arbejderfamilierne.<br /> <br /> Fællesbageriet var fra starten meget opmærksom på, at det på alle måder skulle vise omgivelserne, at det var udlærte bagere, der bagte rugbrød og de andre brød, der snart kom på hylderne. Produkterne skulle være den bedst mulige kvalitet. De skulle sælges til de billigst mulige priser og personalet i virksomheder skulle have de bedst mulige arbejdsforhold. Disse fornemme kooperative principper slog da også igennem i det salgsmateriale, som blev anvendt, med en betegnelse som ”Dansk Mønster-Brødfabrik”. Hverken mere eller mindre.<br /> <br /> Fællesbageriet var meget alsidig i sin produktion. Der blev bagt rugbrød, kærnebrød, landbrød og franskbrød. Også konditorivarer blev produceret til stor glæde for de mange, som gerne ville have noget andet end blot rugbrød i løbet af dagen. Varerne blev i mange år solgt gennem private forhandlere i byen. Men fra marts 1923 solgte Fællesbageriet fra egne forretninger rundt om i byen, f.eks. havde Fællesbageriet udsalg på Gl. Banegaardsvej, Stjernegade, Fiolgade, Rosenkildevej, Blichersvej, Lappen, Blicherparken, Søvænget, Rolighed, Espergærde-Centret, Søvej og Esrumvej. <br /> [[Billede:B30842smaakagefabrik741021.jpg|250px|right|thumb|Dansk Biscuit Compagni's fabrik på Rønnebær Alle. Fabrikken hed i daglig tale aldrig andet end Småkagefabrikken og selvom fabrikken i 2012 har været lukket i adskillige år, kalder man stadig bygningerne for småkagefabrikken, uanset at de anvendes til helt andre formål. Foto: Anne-Sofie Rubæk 21/10 1974]]<br /> I 1935 etableredes en filial i forbindelse med etablering af kolonihaveområdet ”[[Solbakken]]”. De fleste filialer lukkede på et tidspunkt eller blev videreført af Helsingør Brugsforening. Foruden de mange forretninger, som solgte Fællesbageriets produkter, har virksomheden gennem hele sin levetid haft både biler og hestevognstrukne vogne til at levere varer ud til forhandlerne. I 1913 havde man to landkuske og to bykuske plus en, der kørte rundt til de mejeriudsalg, som solgte Fællesbageriets brød. <br /> <br /> Helsingør Fællesbageri har gennem årene været en af de største kooperative succes´er, der har kunnet måles. På et tidspunkt havde Fællesbageriet ni bageriudsalg, seks bagerbutikker og et centralt bageri. Fællesorganisationen købte i 1918 den gamle banegårdsbygning på [[Trækbanen]]. Her var det meningen, at Fællesbageriet skulle have produktionslokaler. <br /> <br /> Indtil en omorganisering af virksomheden i 1923 var fællesorganisationens forretningsudvalg også bestyrelse for Fællesbageriet. Hidtil havde det i det daglige været [[Peder Christensen]] – den senere Helsingør-borgmester – der reelt bestemte.<br /> <br /> 1962 blev det sidste år, hvor Fællesbageriet producerede rugbrød. Dels var borgernes mad- og indkøbsvaner ændret fundamentalt – og dels blev en aftale om levering af rugbrød til en række brugsforeninger opsagt. Derefter kunne det ikke mere svare sig at producere og forhandle rugbrødet. Der var kommet andre behov at dække.<br /> <br /> [[Billede:B20851.jpg|right|250px|thumb|Dansk Biscuit Compagni på Rønnebær Alle. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 15/1 1976]]<br /> I 1963 oprettede Helsingør Fællesbageri derfor Dansk Biscuit Compagni, der producerede småkager – både til danske og amerikanske kunder. I spidsen for det arbejde bør direktør Rasmus Jacobsen fremhæves. I 1980 blev Fællesbageriet nedlagt som kooperativt bageri og koncentrerede sig derefter alene om småkageproduktion. I 1984 købte selskabet Karen Volf i Stege og indgik derefter samarbejdsaftaler med andre firmaer i branchen, f.eks. Kelsen A/S og Bisca. I dag er Fællesbageriet fortid. <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ====Kilde====<br /> 1) Brød til Helsingør – Fællesbageriets jubilæumsskrift1982. Red. Birger Mikkelsen. 2) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 3) Birger Mikkelsen: Kong Peder – en biografi af Peder Christensen, 1991. 4) Erik Stubtofts private arkiv.''<br /> <br /> [[Kategori:Virksomheder]]<br /> [[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8rs_Br%C3%A6ndsels-_og_Tr%C3%A6lasthandel&diff=10171 2012-11-16T18:40:27Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>Det var [[Fællesorganisationen]], der besluttede, at '''Arbejdernes Kulforsyning''' i Helsingør, skulle starte sin virksomhed den 1. juli 1892. Forretningen var faktisk ikke var nogen forretning, men kun et bestillingskontor. Salget af kul foregik på den måde, at nogle private importører af kul havde en aftale med fællesorganisationen om, at fredag og lørdag aften kunne arbejderne bestille kul, som så blev leveret i ugens løb til købernes bopæl. For denne salgsformidling fik Fællesorganisationen lidt bonus.<br /> [[Billede:B1491Faellesforretning1.jpg|275px|right|thumb|Handelsselskabet Helsingørs Fællesforretning på hjørnet af [[Kongensgade]] og [[Allégade]]]]<br /> <br /> Aftalen var egentlig en ordinær handelsaftale. På grund af de mange kunder blev der aftalt lavere priser for kullene end de kunne købes til hos andre leverandører, men der var også krav om kontant betaling. Det var bestemt ikke en aftale, der var populær hos de andre kulhandlere i Helsingør og slet ikke hos de borgerlige havnemyndigheder i byen. Med stor ildhu søgte de at hindre denne aftale, bl.a. ved at medvirke til, at da Fællesorganisationen ønskede at ændre bestillingsordningen til en selvstændig forretning med egen kulplads i havnen, blev det nægtet.<br /> <br /> I 1917 blev forretningen omdannet til et aktieselskab med [[Fællesorganisationen]] og en række faglige organisationer i byen som aktionærer. Forretningens navn blev nu '''Handelsselskabet Helsingørs Fællesforretning'''. Det var et rigtig godt tidspunkt for arbejderne i byen, idet krigens svøbe omfattede manglende leverancer af kul, briketter, koks og brænde til Danmark. Men nu havde arbejderne deres egen virksomhed, som ikke alene skaffede kul og anden brændsel til byen, men også sikrede at priserne ikke steg på grund af krigen.<br /> <br /> [[Billede:B1490faellesforretbag.jpg|right|275px|thumb|Yderst tv. står Niels Henny Andersen. Manden i døren med hat og skæg hed Larsen Jensen og var forretningsfører i Helsingør Fællesforretning. Yderst til højre står Harald Pedersen. Han var bogholder i Helsingørs Brændsel- og Trælasthandel fra midt i 1930'erne til 1946, hvor han blev forretningsfører for Fællesbageriet]]<br /> <br /> I 1918 udvidedes Brændselsforretningen til også at omfatte bygningsmaterialer og salg af trælastprodukter. Den direkte årsag hertil var, at et privat tømrerhandelsfirma på hjørnet af Havnegade og Kongensgade blev sat til salg og købt. Det blev til en stor udvidelse af Brændselsforretningens forretningsområde, som nu omfattede import af trælast fra både Finland og Sverige. Samtidig repræsenterede Trælastforretningen en række private firmaer og forhandlede deres produkter i Helsingør. Det gjaldt således: Dronningmølle Teglværker, Dansk Andels-Cementfabrik og Hedehusene Teglværker.<br /> <br /> Bestyrelsen besluttede i 1923 at ændre virksomhedens status og navn, som nu blev til '''Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel A/S'''. I byen blev virksomheden af nemheds årsager blot kaldt Fællesforretningen. Ændringen af status og navn betød i praksis, at Fællesorganisationens forretningsudvalg, der i det daglige havde fungeret som bestyrelse for virksomheden, blev afløst af en selvstændig bestyrelse. <br /> <br /> De efterfølgende år var vanskelige år for alle, der handlede med kul. Forsyningerne var ustabile og priserne høje. I 1926 var virksomheden ved at gå neden om og hjem – og det var tæt på, at den blev afhændet til en kreds af lokale firmaer. Men Fællesforretningen kom ovenpå igen og købte sig nogle år senere mere plads til både administration og brændselslager i Allegade på hjørnet af Kongensgade.<br /> <br /> På et tidspunkt blev Brændselsforretningens behov for losning af varer boykottet af de private lossefirmaer i Helsingør Havn. Det lå derfor lige for, at det kooperative firma selv måtte anskaffe sine egne lossematerialer, så man kunne få sine egne varer losset. Derfor etablerede Brændselsforretningen sit eget losseselskab. Det kastede andre losningsopgaver af sig, bl.a. for DSB, Landbrugets Andelsselskaber og Kommunernes Kulkontor i København. <br /> <br /> For at kunne klare de efterhånden mange losningsarbejder var der behov for at der blev opsat en stor kran. Det blev løst ved at indgå et samarbejde med Helsingør Bunkerkuldepot, som havde en kæmpekran i havnen, som depotet ikke brugte hele tiden.<br /> <br /> Kilder: <br /> ''1) 50 år med Brændsel og Trælast, 1967. Ukendt forfatter. Kilde: 2) Helsingør forvandler sig. En by og brugs i 75 år. Helsingør Brugsforenings jubilæums bog 1904-1979. 3) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 4) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. 5) Erik Stubtofts private arkiv.''<br /> <br /> [[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]<br /> [[Kategori:Virksomheder]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8rs_Br%C3%A6ndsels-_og_Tr%C3%A6lasthandel&diff=10170 2012-11-16T18:39:10Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>Det var [[Fællesorganisationen]], der besluttede, at '''Arbejdernes Kulforsyning''' i Helsingør, skulle starte sin virksomhed den 1. juli 1892. Forretningen var faktisk ikke var nogen forretning, men kun et bestillingskontor. Salget af kul foregik på den måde, at nogle private importører af kul havde en aftale med fællesorganisationen om, at fredag og lørdag aften kunne arbejderne bestille kul, som så blev leveret i ugens løb til købernes bopæl. For denne salgsformidling fik Fællesorganisationen lidt bonus.<br /> [[Billede:B1491Faellesforretning1.jpg|275px|right|thumb|Handelsselskabet Helsingørs Fællesforretning på hjørnet af [[Kongensgade]] og [[Allégade]]]]<br /> <br /> Aftalen var egentlig en ordinær handelsaftale. På grund af de mange kunder blev der aftalt lavere priser for kullene end de kunne købes til hos andre leverandører, men der var også krav om kontant betaling. Det var bestemt ikke en aftale, der var populær hos de andre kulhandlere i Helsingør og slet ikke hos de borgerlige havnemyndigheder i byen. Med stor ildhu søgte de at hindre denne aftale, bl.a. ved at medvirke til, at da Fællesorganisationen ønskede at ændre bestillingsordningen til en selvstændig forretning med egen kulplads i havnen, blev det nægtet.<br /> <br /> I 1917 blev forretningen omdannet til et aktieselskab med [[Fællesorganisationen]] og en række faglige organisationer i byen som aktionærer. Forretningens navn blev nu '''Handelsselskabet Helsingørs Fællesforretning'''. Det var et rigtig godt tidspunkt for arbejderne i byen, idet krigens svøbe omfattede manglende leverancer af kul, briketter, koks og brænde til Danmark. Men nu havde arbejderne deres egen virksomhed, som ikke alene skaffede kul og anden brændsel til byen, men også sikrede at priserne ikke steg på grund af krigen.<br /> <br /> [[Billede:B1490faellesforretbag.jpg|right|275px|thumb|Yderst tv. står Niels Henny Andersen. Manden i døren med hat og skæg hed Larsen Jensen og var forretningsfører i Helsingør Fællesforretning. Yderst til højre står Harald Pedersen. Han var bogholder i Helsingør Brændsel- og Trælasthandel fra midt i 1930'erne til 1946, hvor han blev forretningsfører for Fællesbageriet]]<br /> <br /> I 1918 udvidedes Brændselsforretningen til også at omfatte bygningsmaterialer og salg af trælastprodukter. Den direkte årsag hertil var, at et privat tømrerhandelsfirma på hjørnet af Havnegade og Kongensgade blev sat til salg og købt. Det blev til en stor udvidelse af Brændselsforretningens forretningsområde, som nu omfattede import af trælast fra både Finland og Sverige. Samtidig repræsenterede Trælastforretningen en række private firmaer og forhandlede deres produkter i Helsingør. Det gjaldt således: Dronningmølle Teglværker, Dansk Andels-Cementfabrik og Hedehusene Teglværker.<br /> <br /> Bestyrelsen besluttede i 1923 at ændre virksomhedens status og navn, som nu blev til '''Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel A/S'''. I byen blev virksomheden af nemheds årsager blot kaldt Fællesforretningen. Ændringen af status og navn betød i praksis, at Fællesorganisationens forretningsudvalg, der i det daglige havde fungeret som bestyrelse for virksomheden, blev afløst af en selvstændig bestyrelse. <br /> <br /> De efterfølgende år var vanskelige år for alle, der handlede med kul. Forsyningerne var ustabile og priserne høje. I 1926 var virksomheden ved at gå neden om og hjem – og det var tæt på, at den blev afhændet til en kreds af lokale firmaer. Men Fællesforretningen kom ovenpå igen og købte sig nogle år senere mere plads til både administration og brændselslager i Allegade på hjørnet af Kongensgade.<br /> <br /> På et tidspunkt blev Brændselsforretningens behov for losning af varer boykottet af de private lossefirmaer i Helsingør Havn. Det lå derfor lige for, at det kooperative firma selv måtte anskaffe sine egne lossematerialer, så man kunne få sine egne varer losset. Derfor etablerede Brændselsforretningen sit eget losseselskab. Det kastede andre losningsopgaver af sig, bl.a. for DSB, Landbrugets Andelsselskaber og Kommunernes Kulkontor i København. <br /> <br /> For at kunne klare de efterhånden mange losningsarbejder var der behov for at der blev opsat en stor kran. Det blev løst ved at indgå et samarbejde med Helsingør Bunkerkuldepot, som havde en kæmpekran i havnen, som depotet ikke brugte hele tiden.<br /> <br /> Kilder: <br /> ''1) 50 år med Brændsel og Trælast, 1967. Ukendt forfatter. Kilde: 2) Helsingør forvandler sig. En by og brugs i 75 år. Helsingør Brugsforenings jubilæums bog 1904-1979. 3) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 4) ”Kong Peder” – en biografi af Peder Christensen, forfatter Birger Mikkelsen, 1991. 5) Erik Stubtofts private arkiv.''<br /> <br /> [[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]<br /> [[Kategori:Virksomheder]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Aalsgaarde&diff=10099 2012-10-16T07:11:38Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:Langebro aalsgårde.jpg|left|thumb|250px|Langebro i Aalsgaarde. Postkort fra Hellebæk Boghandel, Peter Katholm]]<br /> [[Billede:Aalsgaarde.jpg|right|thumb|250px|Parti fra Nordre Strandvej ved den nuværende Riffsvej i Aalsgaarde. Maleri af F.C. Lund 1867]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> '''Aalsgaarde''' er et fiskerleje i Hellebæk Sogn ved [[Nordre Strandvej]]. Navnet Aalsgaarde (benævnt Aalsgaardtt 1613; Aalsgaard 1661) forklares ved sine to stavelser, idet »Aal« betyder noget smalt og langstrakt eller en dyb rende eller kløft. Således kan navnet henvise til enten kystskrænten eller til den rende, hvorigennem vejen [[Krogebakke]] i dag løber. Den anden stavelse »gaarde« ses i sin tidligste form som »skår« (1582: Aalskaar, og 1589: Alschaer), og det betyder ligeledes en kløft – et skår. Navnet må således hentyde til fiskelejet ved kløften i kystskrænten. Stednavnets forled udtales med kort åbent o - ligesom i Aalborg. <br /> I 1681 blev Aalsgaarde beskrevet som et fiskerleje med 8 huse; i 1774 en gård og 27 huse. <br /> <br /> == Kattene ==<br /> <br /> I fiskerlejerne, hvor afstandende dengang var store, så man med slet skjult skepsis til hinandens afsondrede samfund. Gillelejerne var decideret imod invasion af fremmede, og en hornbækker ville vel hellere dø end at nedsætte sig som fisker i Gilleleje. Således opstod øgenavnene, hvor fiskerne i Villingebæk var ”haner”, hornbækkerne ”rotter” og aalsgaarderne ”katte”.<br /> <br /> <br /> ===Litteratur===<br /> Lars Bjørn Madsen: Om Aalsgaarde (Sognebladet, Hellebæk Kirke. 1999. Nr. 1). <br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=madsen+lars+bj%F8rn&amp;field2=titel&amp;term2=nordkysten&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup – mennesker og huse. Kbh., 2003.]<br /> <br /> [[Kategori:Landsbyer]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Testnummer2&diff=10085 2012-10-12T10:25:35Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>dette er en '''test'''<br /> <br /> [[Billede:Per_taersboel_fc.jpg|225px|right|thumb|Per Tærsbøl]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Testnummer2&diff=10084 2012-10-12T10:22:51Z

<p>Eva Stennicke: Siden blev oprettet: dette er en &#039;&#039;&#039;test&#039;&#039;&#039;</p> <hr /> <div>dette er en '''test'''</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:02_LOK_STEN_JOHANSEN_eva_2.jpg&diff=10083 2012-10-12T10:19:03Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div></div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Bernadotte.JPG&diff=10082 2012-10-12T10:16:21Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div></div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Schimmelmanns_gravsten&diff=10081 2012-10-12T10:12:36Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:Bondedammen.jpg|right|200px|thumb|Graven fotgraferet 2012]]<br /> [[Billede:SchimmelmannSten.jpg|left|200px|thumb|Greve Schimmelmanns gravsten]]<br /> <br /> Ejeren af [[Hellebækgaard]] i perioden 1900-1941 greve [[Werner Ernst Carl Schimmelmann]] ligger begravet på øen i [[Bondedammen]].<br /> <br /> Selskabet til Anes Hus Bevarelse har foråret 2012 genrejst et egetræskors på øen i Bondedammen. <br /> <br /> Greven levede den sidste del af sit liv på Hellebækgaard og det var hans ønske at blive bisat på den lille ø i Bondedammen. Den 12. august 1941 efter kort tids sygdom døde Schimmelmann på Esbønderup Sygehus. Familien fulgte grevens ønske og fik af justitsministeriet tilladelse til i november samme år at nedsætte asken på øen.<br /> <br /> En natursten med indskriften: Werner Ernst Carl Greve Schimmelmann født på Ahrensburg 12.9.1865 død paa Hellebæk 12.8.1941 blev anbragt på graven og bag stenen sattes et nu bortrådnet trækors.<br /> <br /> Naturstyrelsen har leveret træet til det nye kors som er udfærdiget af snedker Kurt Andreasen fra Selskabet til Anes Hus Bevarelse. Naturstyrelsen har ligeledes sørget for at graven har fået tildelt et såkaldt SB-nummer (Sognebeskrivelsesnummer) det sker normalt først efter 100 år.<br /> Korset kan ses fra søbredden og i løbet af foråret 2012 vil Naturstyrelsen Nordsjælland opsætte et forklarende skilt.<br /> <br /> [[Kategori:Monumenter]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Kategori:Forfattere&diff=9895 2012-09-25T17:45:04Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>I denne kategori sættes artikler om forfattere, som har boet hele deres liv i Helsingør Kommune eller måske kun i en kortere årrække.<br /> <br /> [[Kategori:Personer]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Kategori:Forfattere&diff=9894 2012-09-25T17:44:17Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>I denne kategori sættes artikler om forfattere, som har boet hele deres liv i Helsingør Kommune eller måske kun i en kortere årrække.</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Kategori:Forfattere&diff=9893 2012-09-25T17:42:01Z

<p>Eva Stennicke: Siden blev oprettet: I denne kategori sættes artikler om forfattere, som har boet i Helsingør Kommune.</p> <hr /> <div>I denne kategori sættes artikler om forfattere, som har boet i Helsingør Kommune.</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=August_Strindberg&diff=9892 2012-09-25T17:38:30Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:OLE-PIIS-VEJ-7-HORNBAEK.jpg|rigjt|225px|thumb|Huset på Ole Piisvej 7 i Hornbæk, hvor Strindberg-parret boede i sommeren 1901, Foto: Lars Johannessen]]<br /> <br /> Den store svenske forfatter August Strindberg levede 1849-1912. Hundredåret gav naturligvis anledning til masser af fokus på den verdensberømte forfatter - ikke mindst i svensk TV, hvor man foråret 2012 genudsendte den meget roste serie „Strindberg - et liv“ - bygget over forfatteren P.O. Enquists bog af samme navn.<br /> <br /> Denne TV-serie kommer også ind på Strindbergs sommerophold i Hornbæk i 1901. Det var blot et af forfatterens mange ophold i Danmark, men også et af de mest dramatiske. Strindberg, der på dette tidspunkt var 52 år, var kort forinden blevet gift med den næsten 30 år yngre skuespiller Harriet Bosse.<br /> <br /> Det var besluttet, at bryllupsrejsen skulle gå til Tyskland og Schweiz, og den unge Harriet glædede sig. Men kort før den planlagte afrejse aflyste Strindberg. „Vi rejser ikke - magterne vil det ikke“, forklarede han blot.<br /> [[Billede:Strundberg1908.jpg|right|220px|thumb|August Strindberg 1908]]<br /> <br /> Den dybt ulykkelige Harriet Bosse besluttede sig derfor til at rejse selv - hun havde familiemæssige relationer til Danmark og Hornbæk og derfor faldt valget på Hornbæk.<br /> Nogle dage efter valgte Strindberg dog at følge efter. De indlogerede sig først på kroen, men her kunne Strindberg ikke udstå stemningen ved aftensmaden i krostuen, og de indlogerede sig derfor privat i „Vedbendhuset“, som Strindberg kaldte ejendommen på Ole Piisvej 7 - et hus, der stadig er bevaret næsten som på Strindbergs tid. Her boede de i en måneds tid, men problemerne var ikke slut endnu.<br /> <br /> En dag var ægteparret gået ned til stranden. Hvad der herefter skete fortæller P.O. Enquist: &quot; Harriet ville bade og soppede i vandkanten, mens Strindberg lidt irriteret så på. Pludselig fik han øje på en fotograf, der skulle til at fotografere parret og ikke mindst den indtagende Harriet. Strindberg gik amok og overfaldt fotografen og slog løs på ham med sin stok, mens han overfusede ham i lidet tvetydige vendinger.&quot;<br /> <br /> Optrinnet gav anledning til en større avispolemik, der snart bredte sig til hele Norden - en debat om, hvor grænserne for privatlivets fred går. Strindberg nævner ikke selv episoden i Hornbæk i sin dagbog, der i det hele taget kun rummer ganske få optegnelser fra tiden der.<br /> <br /> Efter en måneds tid i Hornbæk tog Strindberg-parret endelig videre til Tyskland, som de oprindelig havde planlagt. Opholdet i Hornbæk fik dog følger. I august kunne lægen konstatere, at Harriet var gravid. Men barnet - datteren Anne-Marie - kunne dog ikke ændre på, at parret gled fra hinanden - og i 1904 blev det stormfulde ægteskab definitivt opløst.<br /> <br /> <br /> ====Eksternt link====<br /> [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Svensk_litteratur/1880-1900/Johan_August_Strindberg?highlight=strindberg DEN STORE DANSKE heri: August Strindberg]<br /> <br /> ====Kilder====<br /> Artiklen er en med et par mindre ændringer en gengivelse af Bent Jørgensens artikel i Lokalavisen Nordsjælland 8/9 maj 2012. <br /> <br /> [[Kategori:Forfattere|Strindberg, August]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Sigfred_Pedersen&diff=9891 2012-09-25T17:37:37Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:Sigfred-Pedersen-1962.jpg|150 px|right|thumb|Sigfred Pedersen, foto 1962]] <br /> <br /> '''Sigfred Pedersen''' (1903-67) var oprindelig uddannet cand.polit., men det var forfatterskabet, der gjorde ham kendt over det meste af Danmark. I 1920’erne udgav han sine første sange, og med titler som ”Katinka, Katinka”, ”Den gamle Skærslibers Foraarssang” og ”Jeg plukker Fløjlsgræs og Ridderspore” fik han et markant gennembrud som viseforfatter. Også digte og romaner blev det til. I 1951 modtog han Aarestrup-medaljen. I perioden 1963-67 boede han på Rørtangvej i Dalsborg (nuværende Løntoften 15 A). Han var da skilt fra sin tidligere hustru, Else f. Blach-Sørensen. <br /> <br /> [[Kategori:Forfattere|Pedersen, Sigfred]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Johs._Ewald&diff=9890 2012-09-25T17:36:14Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>Digteren '''Johs. Ewald''' var i årene 1775-77 tvangsanbragt i &quot;[[Søbækhuset]]&quot; i Espergærde, den tidligere [[Søbæk Mølle]]. Her skrev han bl.a. sin kendte &quot;Ode til Sjælen&quot;.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=&amp;field2=titel&amp;term2=s%F8b%E6khuset&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Kresten Tommerup: Johs. Ewald &amp; Søbækhuset. Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby, 1981.]<br /> <br /> [[Kategori:Forfattere|Ewald, Johs.]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=H._C._Andersen&diff=9889 2012-09-25T17:26:13Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>===H. C. Andersen og Helsingør Latinskole===<br /> <br /> [[Billede:Kongensgade-12.jpg|right|200px|thumb|Kongensgade 12. Fotografiet er det eneste eksisterende af bygningen, mens den endnu var latin- og realskole]] Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i [[Helsingør Latinskole]]. Den lå fra 1807-1839 i [[Kongensgade 12]] A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her.<br /> Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822.<br /> I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til. <br /> <br /> ===Opbrud fra Helsingør===<br /> H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator, finansmand og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af [http://www.hcandersen-homepage.dk/jonas_collin.htm Jonas Collin], faderens rolle og fik siden en sommerbolig i [[Ellekilde]] nord for Helsingør.<br /> Der findes enormt meget litteratur om H. C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til til de to førstnævnte eksterne links samt den eneste nævnte bog. <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.helsbib.dk/tilbud/tekst_lyd_billede/historie/hc_helsingoer.htm H. C. Andersen og Helsingør]<br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_helsingoer.htm H. C. Andersens skolegang i Helsingør Latinskole]<br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/familien_collin.htm Familien Collin]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: fornedrelses-år”. Bent Carlsens Forlag, 1981.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Forfattere|Andersen, H. C.]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=August_Strindberg&diff=9888 2012-09-25T17:23:40Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:OLE-PIIS-VEJ-7-HORNBAEK.jpg|rigjt|225px|thumb|Huset på Ole Piisvej 7 i Hornbæk, hvor Strindberg-parret boede i sommeren 1901, Foto: Lars Johannessen]]<br /> <br /> Den store svenske forfatter August Strindberg levede 1849-1912. Hundredåret gav naturligvis anledning til masser af fokus på den verdensberømte forfatter - ikke mindst i svensk TV, hvor man foråret 2012 genudsendte den meget roste serie „Strindberg - et liv“ - bygget over forfatteren P.O. Enquists bog af samme navn.<br /> <br /> Denne TV-serie kommer også ind på Strindbergs sommerophold i Hornbæk i 1901. Det var blot et af forfatterens mange ophold i Danmark, men også et af de mest dramatiske. Strindberg, der på dette tidspunkt var 52 år, var kort forinden blevet gift med den næsten 30 år yngre skuespiller Harriet Bosse.<br /> <br /> Det var besluttet, at bryllupsrejsen skulle gå til Tyskland og Schweiz, og den unge Harriet glædede sig. Men kort før den planlagte afrejse aflyste Strindberg. „Vi rejser ikke - magterne vil det ikke“, forklarede han blot.<br /> [[Billede:Strundberg1908.jpg|right|220px|thumb|August Strindberg 1908]]<br /> <br /> Den dybt ulykkelige Harriet Bosse besluttede sig derfor til at rejse selv - hun havde familiemæssige relationer til Danmark og Hornbæk og derfor faldt valget på Hornbæk.<br /> Nogle dage efter valgte Strindberg dog at følge efter. De indlogerede sig først på kroen, men her kunne Strindberg ikke udstå stemningen ved aftensmaden i krostuen, og de indlogerede sig derfor privat i „Vedbendhuset“, som Strindberg kaldte ejendommen på Ole Piisvej 7 - et hus, der stadig er bevaret næsten som på Strindbergs tid. Her boede de i en måneds tid, men problemerne var ikke slut endnu.<br /> <br /> En dag var ægteparret gået ned til stranden. Hvad der herefter skete fortæller P.O. Enquist: &quot; Harriet ville bade og soppede i vandkanten, mens Strindberg lidt irriteret så på. Pludselig fik han øje på en fotograf, der skulle til at fotografere parret og ikke mindst den indtagende Harriet. Strindberg gik amok og overfaldt fotografen og slog løs på ham med sin stok, mens han overfusede ham i lidet tvetydige vendinger.&quot;<br /> <br /> Optrinnet gav anledning til en større avispolemik, der snart bredte sig til hele Norden - en debat om, hvor grænserne for privatlivets fred går. Strindberg nævner ikke selv episoden i Hornbæk i sin dagbog, der i det hele taget kun rummer ganske få optegnelser fra tiden der.<br /> <br /> Efter en måneds tid i Hornbæk tog Strindberg-parret endelig videre til Tyskland, som de oprindelig havde planlagt. Opholdet i Hornbæk fik dog følger. I august kunne lægen konstatere, at Harriet var gravid. Men barnet - datteren Anne-Marie - kunne dog ikke ændre på, at parret gled fra hinanden - og i 1904 blev det stormfulde ægteskab definitivt opløst.<br /> <br /> <br /> ====Eksternt link====<br /> [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Svensk_litteratur/1880-1900/Johan_August_Strindberg?highlight=strindberg DEN STORE DANSKE heri: August Strindberg]<br /> <br /> ====Kilder====<br /> Artiklen er en med et par mindre ændringer en gengivelse af Bent Jørgensens artikel i Lokalavisen Nordsjælland 8/9 maj 2012. <br /> <br /> [[Kategori:Personer|Strindberg, August]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Hotel_Marienlyst&diff=9885 2012-09-23T15:06:20Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:Hotel-Marienlyst-1861-1.jpg|right|250px|thumb|Billedet er hentet i Illustreret Tidende 1860. Billedteksten lød: Den nye Logisbygning ved Søbadet Marienlyst]]<br /> I sidste halvdel af 1800-årene havde det længe været mode blandt de mere velstillede københavnere at drage op langs kysten for at nyde sommeren ved det friske Øresund. Som årene gik, bevægede sommergæsterne sig længere og længere nordpå. Så langt at den driftige Helsingør-vekselerer [[J.S. Nathanson]], efter at have kigget de tyske kurbadeanstalter nærmere efter i sømmene og tilmed havde vundet 20.000 thaler i det prøjsiske statslotteri, turde binde an med en lignende hotelvirksomhed i Helsingør.<br /> <br /> De gyldne sundtoldstider var netop forbi og noget nyt måtte ske i byen. Nathanson lejede [[Marienlyst Slot]] af Kommunen og kunne den 1. juni 1858 slå dørene op for '''Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt'''. Omgivelserne var de helt rigtige. Den stejle kystskrænt kunne med lidt god vilje gøre det ud for Harzens bjergskråninger, og [[Rakkerrenden]] med sin sprudlende bæk og kildevæld leverede den nødvendige helsedrik. Der var lagt op til det helt store turistboom. Hertil måtte Helsingørs berømmelse som Hamlets by udnyttes, og Nathanson omdøbte Rakkerrendens gamle kilde til formålet. Den hed nemlig oprindelig Marie Kilde efter Frederik den Femtes dronning Juliane Marie, der også havde lagt navn til Marienlyst, men nu skulle den hedde [[Ophelia Kilde]]. Og Hamlet? Ja, han fik sin [[Hamlets Grav|nyanlagte grav]] bag muren til Marienlysts have, hvor turisterne mod betaling af entré kunne bese berømthedens sidste hvilested. Alle kneb gjaldt og selv Sarah Bernhardt hoppede på spøgen.<br /> <br /> [[Billede:Hestevogn-ved-hotellet.jpg|right|thumb|250px|Nye hotelgæster ankommer]]<br /> <br /> Nathanson lod den dygtige arkitekt N.P.C. Holsøe tegne et helt nyt badehotel, der blev indviet i 1861. Uden Nathanson! Han var i mellemtiden gået fallit, så det var med Helsingør Kommune som ejer og gæstgiver [[J.W. Briggs]] som forpagter, at det færdige hotel kunne åbnes den 22. juni 1861. Marienlyst kom atter på private hænder som et aktieselskab i 1883 og nu satsedes der for alvor. Et kasino, som dengang betød en hotel- og restaurantbygning, blev opført ved siden af den gamle hotelbygning, og et kurhus med teater og koncertsal blev først opført nede ved stranden og siden flyttet op til de andre bygninger. En strandsø i området blev reguleret og forsynet med en kunstig ø, hvortil romantiske hvidmalede svungne broer førte.<br /> <br /> Ved stranden byggedes en varmtvands-badeanstalt og der anlagdes badebroer med tilhørende badehuse. Og gæsterne strømmede til. Hver uge kunne man i Helsingør Avis tilfredsstille sin nysgerrighed for det glamourøse ved at lade blikket løbe ned over den lange liste over nyankomne Gjæster til Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt.<br /> <br /> [[Billede:Promenade-v-badehotel.jpg|right|thumb|250px|Hotelbygningen, der er opført i 1901, er tegnet af arkitekten Richard Bergmann]]<br /> <br /> Kong Christian den Niendes bror, Prins Hans, boede hver sommer i hotellets fornemme værelse nr. 15, og majestæten selv frekventerede så sandelig også stedet i ny og næ. Den russiske zar spiste frokost med hele sit følge, og prinsen af Wales nød en god middag i restauranten på slottet, der stadig var en del af hotellet, om end ejet af Kommunen. Åndslivet og finansverdenen gik hånd i hånd, og den særlige Marienlyst-vogn kørte nonstop sommeren igennem for at bringe gæster fra byen til hotellet. Ja, der var ingen grænser for tilstrømningen, selv om ikke alle var lige imponerede. Holger Drachmann, maleren og digteren, som hører Nordkysten til, gav udtryk for at hotellet lignede et teglværk, restaurationsbygningen et bryggeri og kursalen et fængsel.<br /> <br /> [[Billede:Marienlyst kurhus.jpg|left|250px|thumb|Hotel Marienlyst]]<br /> <br /> Hotel Marienlyst i sin nuværende skikkelse begynder at tage form med den københavnske slagtermester [[Anders Jensen]] som ny ejer i 1897. Hotelgæsterne skulle have rige valgmuligheder, så han byggede alle de mange, særegne huse, der stadig pryder hotellets nærmeste omgivelser, om end de i dag ikke hører til hotellet. [[Nationernes Allé]] med alle de små »cottager« i forskellig arkitekturstil, tegnet i 1899 af arkitekt Rogert Møller, var Anders Jensens værk. Man kunne eksempelvis i 1904 leje en sådan »strandvejsvilla« for en sæson for 1600 kr. I dag er Nationernes Allé ved [[Nordre Strandvej]] et af Helsingørs mest eksklusive villakvarterer. Anders Jensen lod frem for alt opføre et helt nyt hotel nede i vandkanten, hvor det hørte hjemme, nemlig den nuværende hotelbygning, tegnet af Richard Bergmann og indviet i 1901. Det ny hotel kunne fremvise 100 værelser med 160 senge foruden store sale og Europas længste restaurant.<br /> <br /> Marienlystvognen kørte endnu hurtigere, men nu om kap med automobilerne, som de mest prominente gæster havde anskaffet sig. Og gæstelisterne var stadig lige imponerende. Det var nok ikke uden grund, at Frederik den Ottende ikke alene gav Anders Jensen tilladelse til et rigtigt spillekasino i 1902 - med 1 kr. som højeste indsats! - men også tillod hotellet at flage med splitflag. Anders Jensen solgte Hotel Marienlyst i 1929 til restauratøren C.C. Klestrup, der dog måtte erkende, at træerne ikke gror ind i himlen. Bedre blev det ikke med Anden Verdenskrigs udbrud.<br /> <br /> [[Billede:B30154Marienlyst731120.jpg|rihjt|250px|thumb|Hotel Marienlysts svømmehal. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen 20/11 1973]]<br /> <br /> Så en dag kom Københavns store teatermand og komponist Aage Stentoft sejlende forbi hotellet, og det blev Klestrups redning, for Stentoft købte det og gik fuld af optimisme i gang med at genoplive storhedstiden. Efter en storstilet ombygning og 17.173 kr. fattigere kunne Stentoft den 12. maj 1943 åbne dørene for det nyrenoverede Marienlyst.<br /> <br /> Samme år ansatte Aage Stentoft en på dette tidspunkt ukendt hotelmand Helge Svendsen. Han fik ansvaret for hotelafdelingen og kom til at stå med det fulde ansvar, da Stentoft på grund af deltagelse i illegalt arbejde, måtte flygte til Sverige. <br /> <br /> I sommeren 1944 genoplivede Stig Lommer teatertraditionen ved at spille Hornbækrevue i teatersalen med flere kendte kunstnere. Krigen gjorde dog sit til at besværliggøre livet for Stentoft trods hotellets popularitet. Foråret 1945 indskød Helge Svendsen et mindre beløb, blev delvis ejer og Hotel Marienlyst økonomi var sikret lidt endnu.<br /> <br /> Hotellet blev beslaglagt af tyske tropper i april 1945. Det skulle bruges som lazaret for 2000 sårede tyske soldater. Da krigen sluttede i maj forsvandt de tyske soldater, men ind kom 2000 tyske flygtninge, indkvarteret af den danske stat. <br /> Marienlyst blev først frigivet i 1947. Hotellet fik 700.000 kr. i erstatning for flygtningeperioden. <br /> [[Billede:B26443oscarP19790801.jpg|right|thumb|250px|Marienlyst udvides for millioner. Oscar Pedersen foran hotellet 1/8 1979. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]<br /> For bla. disse penge og et beløb fra Helge Svendsen, der gorde at han nu blev ejer af havldelen af Marienlyst, blev hotellet renoveret for 2 1/4 mill. kr. Efter nogle svære økonomiske år for hotellet og nogle ikke helt vellykkede forsøg på at arrangere isshows skiltes Aage Stentoft og Helge Svendsens veje. Helge Svendsen blev enejer af Hotel Marienlyst den 21. august 1950. <br /> <br /> Med de glade 1950- og 60´ere gik Hotel Marienlyst en lykkelig tid i møde. Her kom den navnkundige [[Oscar Pedersen]] ind i billedet. Hotellet i »Nordens festlige Hjørne« udvidedes med knopskydninger her og der og alle vegne.<br /> <br /> Helsingørs første svømmehal kom til at ligge her med udsigt over det kolde Øresund, og et anneks til hotellet (Marienlyst Palæ) opførtes ved opfyldning af en del af søen med statue-øen. Under efterfølgeren Bent Neuberts ejerskab fik hotellet en fornem kasinobygning med venlige tanker til salig Frederik den Ottende. Restauranten udvidedes med arkitekt Kim Utzons små pavillonbygninger, der bredte sig ned mod Øresund til glæde for restaurantens gæster og til irritation for helsingoranerne.<br /> <br /> [[Billede:Hotel Marienlyst.jpg|left|250px|thumb|Hotel Marienlyst i dag]]<br /> Oscar Pedersen og Helge Svendsen var ejere af hotellet 1963-65, og Oscar Pedersen var eneeje 1965-73. <br /> <br /> Bent Neubert var ejer af hotellet sammen med Oscar Pedersen 1973-80, 1980-83 sammen med Susanne Neubert og i 1983-87 med et Ejendomsselskab og en Pensionskasse.<br /> <br /> <br /> <br /> På Nordre Strandvej (nr. 2 e) ligger stadig Nathanssons oprindelige hotelbygning, der i dag rummer lejligheder, og ved siden af (nr. 2 b-d) ligger den statelige [[Mønstedske Gaard]], senere kaldet »Stella Maris«, som Anders Jensen lod opføre i 1915 som udlejningsbolig efter tegninger af arkitekt Poul Holsøe. <br /> I dag er Hotellet blevet gennemgribende renoveret med respekt for stedets traditioner og historie.<br /> <br /> <br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hotel+Marienlyst+100+%E5rs+ubrudt+hoteltradition&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Helge Svendsen: Hotel Marienlyst - 100 års ubrudt hoteltradition. (Helsingør Kommunes Museer. Årbog, 1996, s. 5-34)]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hvor+havet+m%F8der+historien+&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Hvor havet møder historien : Hotel Marienlyst 1858-2008 / af tidligere og nuværende medarbejdere. Hotel Marienlyst, 2007]<br /> <br /> [[Kategori:Kroer og hoteller]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Hotel_Marienlyst&diff=9884 2012-09-23T14:57:52Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:Hotel-Marienlyst-1861-1.jpg|right|250px|thumb|Billedet er hentet i Illustreret Tidende 1860. Billedteksten lød: Den nye Logisbygning ved Søbadet Marienlyst]]<br /> I sidste halvdel af 1800-årene havde det længe været mode blandt de mere velstillede københavnere at drage op langs kysten for at nyde sommeren ved det friske Øresund. Som årene gik, bevægede sommergæsterne sig længere og længere nordpå. Så langt at den driftige Helsingør-vekselerer [[J.S. Nathanson]], efter at have kigget de tyske kurbadeanstalter nærmere efter i sømmene og tilmed havde vundet 20.000 thaler i det prøjsiske statslotteri, turde binde an med en lignende hotelvirksomhed i Helsingør.<br /> <br /> De gyldne sundtoldstider var netop forbi og noget nyt måtte ske i byen. Nathanson lejede [[Marienlyst Slot]] af Kommunen og kunne den 1. juni 1858 slå dørene op for '''Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt'''. Omgivelserne var de helt rigtige. Den stejle kystskrænt kunne med lidt god vilje gøre det ud for Harzens bjergskråninger, og [[Rakkerrenden]] med sin sprudlende bæk og kildevæld leverede den nødvendige helsedrik. Der var lagt op til det helt store turistboom. Hertil måtte Helsingørs berømmelse som Hamlets by udnyttes, og Nathanson omdøbte Rakkerrendens gamle kilde til formålet. Den hed nemlig oprindelig Marie Kilde efter Frederik den Femtes dronning Juliane Marie, der også havde lagt navn til Marienlyst, men nu skulle den hedde [[Ophelia Kilde]]. Og Hamlet? Ja, han fik sin [[Hamlets Grav|nyanlagte grav]] bag muren til Marienlysts have, hvor turisterne mod betaling af entré kunne bese berømthedens sidste hvilested. Alle kneb gjaldt og selv Sarah Bernhardt hoppede på spøgen.<br /> <br /> [[Billede:Hestevogn-ved-hotellet.jpg|right|thumb|250px|Nye hotelgæster ankommer]]<br /> <br /> Nathanson lod den dygtige arkitekt N.P.C. Holsøe tegne et helt nyt badehotel, der blev indviet i 1861. Uden Nathanson! Han var i mellemtiden gået fallit, så det var med Helsingør Kommune som ejer og gæstgiver [[J.W. Briggs]] som forpagter, at det færdige hotel kunne åbnes den 22. juni 1861. Marienlyst kom atter på private hænder som et aktieselskab i 1883 og nu satsedes der for alvor. Et kasino, som dengang betød en hotel- og restaurantbygning, blev opført ved siden af den gamle hotelbygning, og et kurhus med teater og koncertsal blev først opført nede ved stranden og siden flyttet op til de andre bygninger. En strandsø i området blev reguleret og forsynet med en kunstig ø, hvortil romantiske hvidmalede svungne broer førte.<br /> <br /> Ved stranden byggedes en varmtvands-badeanstalt og der anlagdes badebroer med tilhørende badehuse. Og gæsterne strømmede til. Hver uge kunne man i Helsingør Avis tilfredsstille sin nysgerrighed for det glamourøse ved at lade blikket løbe ned over den lange liste over nyankomne Gjæster til Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt.<br /> <br /> [[Billede:Promenade-v-badehotel.jpg|right|thumb|250px|Hotelbygningen, der er opført i 1901, er tegnet af arkitekten Richard Bergmann]]<br /> <br /> Kong Christian den Niendes bror, Prins Hans, boede hver sommer i hotellets fornemme værelse nr. 15, og majestæten selv frekventerede så sandelig også stedet i ny og næ. Den russiske zar spiste frokost med hele sit følge, og prinsen af Wales nød en god middag i restauranten på slottet, der stadig var en del af hotellet, om end ejet af Kommunen. Åndslivet og finansverdenen gik hånd i hånd, og den særlige Marienlyst-vogn kørte nonstop sommeren igennem for at bringe gæster fra byen til hotellet. Ja, der var ingen grænser for tilstrømningen, selv om ikke alle var lige imponerede. Holger Drachmann, maleren og digteren, som hører Nordkysten til, gav udtryk for at hotellet lignede et teglværk, restaurationsbygningen et bryggeri og kursalen et fængsel.<br /> <br /> [[Billede:Marienlyst kurhus.jpg|right|250px|thumb|Hotel Marienlyst]]<br /> <br /> Hotel Marienlyst i sin nuværende skikkelse begynder at tage form med den københavnske slagtermester [[Anders Jensen]] som ny ejer i 1897. Hotelgæsterne skulle have rige valgmuligheder, så han byggede alle de mange, særegne huse, der stadig pryder hotellets nærmeste omgivelser, om end de i dag ikke hører til hotellet. [[Nationernes Allé]] med alle de små »cottager« i forskellig arkitekturstil, tegnet i 1899 af arkitekt Rogert Møller, var Anders Jensens værk. Man kunne eksempelvis i 1904 leje en sådan »strandvejsvilla« for en sæson for 1600 kr. I dag er Nationernes Allé ved [[Nordre Strandvej]] et af Helsingørs mest eksklusive villakvarterer. Anders Jensen lod frem for alt opføre et helt nyt hotel nede i vandkanten, hvor det hørte hjemme, nemlig den nuværende hotelbygning, tegnet af Richard Bergmann og indviet i 1901. Det ny hotel kunne fremvise 100 værelser med 160 senge foruden store sale og Europas længste restaurant.<br /> <br /> Marienlystvognen kørte endnu hurtigere, men nu om kap med automobilerne, som de mest prominente gæster havde anskaffet sig. Og gæstelisterne var stadig lige imponerende. Det var nok ikke uden grund, at Frederik den Ottende ikke alene gav Anders Jensen tilladelse til et rigtigt spillekasino i 1902 - med 1 kr. som højeste indsats! - men også tillod hotellet at flage med splitflag. Anders Jensen solgte Hotel Marienlyst i 1929 til restauratøren C.C. Klestrup, der dog måtte erkende, at træerne ikke gror ind i himlen. Bedre blev det ikke med Anden Verdenskrigs udbrud.<br /> <br /> [[Billede:B30154Marienlyst731120.jpg|rihjt|250px|thumb|Hotel Marienlysts svømmehal. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen 20/11 1973]]<br /> <br /> Så en dag kom Københavns store teatermand og komponist Aage Stentoft sejlende forbi hotellet, og det blev Klestrups redning, for Stentoft købte det og gik fuld af optimisme i gang med at genoplive storhedstiden. Efter en storstilet ombygning og 17.173 kr. fattigere kunne Stentoft den 12. maj 1943 åbne dørene for det nyrenoverede Marienlyst.<br /> <br /> Samme år ansatte Aage Stentoft en på dette tidspunkt ukendt hotelmand Helge Svendsen. Han fik ansvaret for hotelafdelingen og kom til at stå med det fulde ansvar, da Stentoft på grund af deltagelse i illegalt arbejde, måtte flygte til Sverige. <br /> <br /> I sommeren 1944 genoplivede Stig Lommer teatertraditionen ved at spille Hornbækrevue i teatersalen med flere kendte kunstnere. Krigen gjorde dog sit til at besværliggøre livet for Stentoft trods hotellets popularitet. Foråret 1945 indskød Helge Svendsen et mindre beløb, blev delvis ejer og Hotel Marienlyst økonomi var sikret lidt endnu.<br /> <br /> Hotellet blev beslaglagt af tyske tropper i april 1945. Det skulle bruges som lazaret for 2000 sårede tyske soldater. Da krigen sluttede i maj forsvandt de tyske soldater, men ind kom 2000 tyske flygtninge, indkvarteret af den danske stat. <br /> Marienlyst blev først frigivet i 1947. Hotellet fik 700.000 kr. i erstatning for flygtningeperioden. <br /> [[Billede:B26443oscarP19790801.jpg|left|thumb|250px|Marienlyst udvides for millioner. Oscar Pedersen foran hotellet 1/8 1979. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]<br /> For bla. disse penge og et beløb fra Helge Svendsen, der gorde at han nu blev ejer af havldelen af Marienlyst, blev hotellet renoveret for 2 1/4 mill. kr. Efter nogle svære økonomiske år for hotellet og nogle ikke helt vellykkede forsøg på at arrangere isshows skiltes Aage Stentoft og Helge Svendsens veje. Helge Svendsen blev enejer af Hotel Marienlyst den 21. august 1950. <br /> <br /> Med de glade 1950- og 60´ere gik Hotel Marienlyst en lykkelig tid i møde. Her kom den navnkundige [[Oscar Pedersen]] ind i billedet. Hotellet i »Nordens festlige Hjørne« udvidedes med knopskydninger her og der og alle vegne.<br /> <br /> Helsingørs første svømmehal kom til at ligge her med udsigt over det kolde Øresund, og et anneks til hotellet (Marienlyst Palæ) opførtes ved opfyldning af en del af søen med statue-øen. Under efterfølgeren Bent Neuberts ejerskab fik hotellet en fornem kasinobygning med venlige tanker til salig Frederik den Ottende. Restauranten udvidedes med arkitekt Kim Utzons små pavillonbygninger, der bredte sig ned mod Øresund til glæde for restaurantens gæster og til irritation for helsingoranerne.<br /> <br /> [[Billede:Hotel Marienlyst.jpg|right|250px|thumb|Hotel Marienlyst i dag]]<br /> <br /> Oscar Pedersen og Helge Svendsen var ejere af hotellet 1963-65, og Oscar Pedersen var eneeje 1965-73. <br /> <br /> Bent Neubert var ejer af hotellet sammen med Oscar Pedersen 1973-80, 1980-83 sammen med Susanne Neubert og i 1983-87 med et Ejendomsselskab og en Pensionskasse.<br /> <br /> På Nordre Strandvej (nr. 2 e) ligger stadig Nathanssons oprindelige hotelbygning, der i dag rummer lejligheder, og ved siden af (nr. 2 b-d) ligger den statelige [[Mønstedske Gaard]], senere kaldet »Stella Maris«, som Anders Jensen lod opføre i 1915 som udlejningsbolig efter tegninger af arkitekt Poul Holsøe. <br /> I dag er Hotellet blevet gennemgribende renoveret med respekt for stedets traditioner og historie.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hotel+Marienlyst+100+%E5rs+ubrudt+hoteltradition&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Helge Svendsen: Hotel Marienlyst - 100 års ubrudt hoteltradition. (Helsingør Kommunes Museer. Årbog, 1996, s. 5-34)]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hvor+havet+m%F8der+historien+&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Hvor havet møder historien : Hotel Marienlyst 1858-2008 / af tidligere og nuværende medarbejdere. Hotel Marienlyst, 2007]<br /> <br /> [[Kategori:Kroer og hoteller]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Hotel_Marienlyst&diff=9883 2012-09-23T14:54:07Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:Hotel-Marienlyst-1861-1.jpg|right|250px|thumb|Billedet er hentet i Illustreret Tidende 1860. Billedteksten lød: Den nye Logisbygning ved Søbadet Marienlyst]]<br /> I sidste halvdel af 1800-årene havde det længe været mode blandt de mere velstillede københavnere at drage op langs kysten for at nyde sommeren ved det friske Øresund. Som årene gik, bevægede sommergæsterne sig længere og længere nordpå. Så langt at den driftige Helsingør-vekselerer [[J.S. Nathanson]], efter at have kigget de tyske kurbadeanstalter nærmere efter i sømmene og tilmed havde vundet 20.000 thaler i det prøjsiske statslotteri, turde binde an med en lignende hotelvirksomhed i Helsingør.<br /> <br /> De gyldne sundtoldstider var netop forbi og noget nyt måtte ske i byen. Nathanson lejede [[Marienlyst Slot]] af Kommunen og kunne den 1. juni 1858 slå dørene op for '''Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt'''. Omgivelserne var de helt rigtige. Den stejle kystskrænt kunne med lidt god vilje gøre det ud for Harzens bjergskråninger, og [[Rakkerrenden]] med sin sprudlende bæk og kildevæld leverede den nødvendige helsedrik. Der var lagt op til det helt store turistboom. Hertil måtte Helsingørs berømmelse som Hamlets by udnyttes, og Nathanson omdøbte Rakkerrendens gamle kilde til formålet. Den hed nemlig oprindelig Marie Kilde efter Frederik den Femtes dronning Juliane Marie, der også havde lagt navn til Marienlyst, men nu skulle den hedde [[Ophelia Kilde]]. Og Hamlet? Ja, han fik sin [[Hamlets Grav|nyanlagte grav]] bag muren til Marienlysts have, hvor turisterne mod betaling af entré kunne bese berømthedens sidste hvilested. Alle kneb gjaldt og selv Sarah Bernhardt hoppede på spøgen.<br /> <br /> [[Billede:Hestevogn-ved-hotellet.jpg|right|thumb|250px|Nye hotelgæster ankommer]]<br /> <br /> Nathanson lod den dygtige arkitekt N.P.C. Holsøe tegne et helt nyt badehotel, der blev indviet i 1861. Uden Nathanson! Han var i mellemtiden gået fallit, så det var med Helsingør Kommune som ejer og gæstgiver [[J.W. Briggs]] som forpagter, at det færdige hotel kunne åbnes den 22. juni 1861. Marienlyst kom atter på private hænder som et aktieselskab i 1883 og nu satsedes der for alvor. Et kasino, som dengang betød en hotel- og restaurantbygning, blev opført ved siden af den gamle hotelbygning, og et kurhus med teater og koncertsal blev først opført nede ved stranden og siden flyttet op til de andre bygninger. En strandsø i området blev reguleret og forsynet med en kunstig ø, hvortil romantiske hvidmalede svungne broer førte.<br /> <br /> Ved stranden byggedes en varmtvands-badeanstalt og der anlagdes badebroer med tilhørende badehuse. Og gæsterne strømmede til. Hver uge kunne man i Helsingør Avis tilfredsstille sin nysgerrighed for det glamourøse ved at lade blikket løbe ned over den lange liste over nyankomne Gjæster til Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt.<br /> <br /> [[Billede:Promenade-v-badehotel.jpg|right|thumb|250px|Hotelbygningen, der er opført i 1901, er tegnet af arkitekten Richard Bergmann]]<br /> <br /> Kong Christian den Niendes bror, Prins Hans, boede hver sommer i hotellets fornemme værelse nr. 15, og majestæten selv frekventerede så sandelig også stedet i ny og næ. Den russiske zar spiste frokost med hele sit følge, og prinsen af Wales nød en god middag i restauranten på slottet, der stadig var en del af hotellet, om end ejet af Kommunen. Åndslivet og finansverdenen gik hånd i hånd, og den særlige Marienlyst-vogn kørte nonstop sommeren igennem for at bringe gæster fra byen til hotellet. Ja, der var ingen grænser for tilstrømningen, selv om ikke alle var lige imponerede. Holger Drachmann, maleren og digteren, som hører Nordkysten til, gav udtryk for at hotellet lignede et teglværk, restaurationsbygningen et bryggeri og kursalen et fængsel.<br /> <br /> [[Billede:Marienlyst kurhus.jpg|right|250px|thumb|Hotel Marienlyst]]<br /> <br /> Hotel Marienlyst i sin nuværende skikkelse begynder at tage form med den københavnske slagtermester [[Anders Jensen]] som ny ejer i 1897. Hotelgæsterne skulle have rige valgmuligheder, så han byggede alle de mange, særegne huse, der stadig pryder hotellets nærmeste omgivelser, om end de i dag ikke hører til hotellet. [[Nationernes Allé]] med alle de små »cottager« i forskellig arkitekturstil, tegnet i 1899 af arkitekt Rogert Møller, var Anders Jensens værk. Man kunne eksempelvis i 1904 leje en sådan »strandvejsvilla« for en sæson for 1600 kr. I dag er Nationernes Allé ved [[Nordre Strandvej]] et af Helsingørs mest eksklusive villakvarterer. Anders Jensen lod frem for alt opføre et helt nyt hotel nede i vandkanten, hvor det hørte hjemme, nemlig den nuværende hotelbygning, tegnet af Richard Bergmann og indviet i 1901. Det ny hotel kunne fremvise 100 værelser med 160 senge foruden store sale og Europas længste restaurant.<br /> <br /> Marienlystvognen kørte endnu hurtigere, men nu om kap med automobilerne, som de mest prominente gæster havde anskaffet sig. Og gæstelisterne var stadig lige imponerende. Det var nok ikke uden grund, at Frederik den Ottende ikke alene gav Anders Jensen tilladelse til et rigtigt spillekasino i 1902 - med 1 kr. som højeste indsats! - men også tillod hotellet at flage med splitflag. Anders Jensen solgte Hotel Marienlyst i 1929 til restauratøren C.C. Klestrup, der dog måtte erkende, at træerne ikke gror ind i himlen. Bedre blev det ikke med Anden Verdenskrigs udbrud.<br /> <br /> [[Billede:B30154Marienlyst731120.jpg|rihjt|250px|thumb|Hotel Marienlysts svømmehal. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen 20/11 1973]]<br /> <br /> Så en dag kom Københavns store teatermand og komponist Aage Stentoft sejlende forbi hotellet, og det blev Klestrups redning, for Stentoft købte det og gik fuld af optimisme i gang med at genoplive storhedstiden. Efter en storstilet ombygning og 17.173 kr. fattigere kunne Stentoft den 12. maj 1943 åbne dørene for det nyrenoverede Marienlyst.<br /> <br /> Samme år ansatte Aage Stentoft en på dette tidspunkt ukendt hotelmand Helge Svendsen. Han fik ansvaret for hotelafdelingen og kom til at stå med det fulde ansvar, da Stentoft på grund af deltagelse i illegalt arbejde, måtte flygte til Sverige. <br /> <br /> I sommeren 1944 genoplivede Stig Lommer teatertraditionen ved at spille Hornbækrevue i teatersalen med flere kendte kunstnere. Krigen gjorde dog sit til at besværliggøre livet for Stentoft trods hotellets popularitet. Foråret 1945 indskød Helge Svendsen et mindre beløb, blev delvis ejer og Hotel Marienlyst økonomi var sikret lidt endnu.<br /> <br /> Hotellet blev beslaglagt af tyske tropper i april 1945. Det skulle bruges som lazaret for 2000 sårede tyske soldater. Da krigen sluttede i maj forsvandt de tyske soldater, men ind kom 2000 tyske flygtninge, indkvarteret af den danske stat. <br /> Marienlyst blev først frigivet i 1947. Hotellet fik 700.000 kr. i erstatning for flygtningeperioden. <br /> <br /> For bla. disse penge og et beløb fra Helge Svendsen, der gorde at han nu blev ejer af havldelen af Marienlyst, blev hotellet renoveret for 2 1/4 mill. kr. Efter nogle svære økonomiske år for hotellet og nogle ikke helt vellykkede forsøg på at arrangere isshows skiltes Aage Stentoft og Helge Svendsens veje. Helge Svendsen blev enejer af Hotel Marienlyst den 21. august 1950. <br /> <br /> Med de glade 1950- og 60´ere gik Hotel Marienlyst en lykkelig tid i møde. Her kom den navnkundige [[Oscar Pedersen]] ind i billedet. Hotellet i »Nordens festlige Hjørne« udvidedes med knopskydninger her og der og alle vegne.<br /> <br /> Helsingørs første svømmehal kom til at ligge her med udsigt over det kolde Øresund, og et anneks til hotellet (Marienlyst Palæ) opførtes ved opfyldning af en del af søen med statue-øen. Under efterfølgeren Bent Neuberts ejerskab fik hotellet en fornem kasinobygning med venlige tanker til salig Frederik den Ottende. Restauranten udvidedes med arkitekt Kim Utzons små pavillonbygninger, der bredte sig ned mod Øresund til glæde for restaurantens gæster og til irritation for helsingoranerne.<br /> <br /> Oscar Pedersen og Helge Svendsen var ejere af hotellet 1963-65, og Oscar Pedersen var eneeje 1965-73. <br /> <br /> Bent Neubert var ejer af hotellet sammen med Oscar Pedersen 1973-80, 1980-83 sammen med Susanne Neubert og i 1983-87 med et Ejendomsselskab og en Pensionskasse.<br /> <br /> <br /> [[Billede:B26443oscarP19790801.jpg|left|thumb|250px|Marienlyst udvides for millioner. Oscar Pedersen foran hotellet 1/8 1979. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]<br /> [[Billede:Hotel Marienlyst.jpg|right|250px|thumb|Hotel Marienlyst i dag]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> Oppe på Nordre Strandvej (nr. 2 e) ligger stadig Nathanssons oprindelige hotelbygning, der i dag rummer lejligheder, og ved siden af (nr. 2 b-d) ligger den statelige [[Mønstedske Gaard]], senere kaldet »Stella Maris«, som Anders Jensen lod opføre i 1915 som udlejningsbolig efter tegninger af arkitekt Poul Holsøe. <br /> I dag er Hotellet blevet gennemgribende renoveret med respekt for stedets traditioner og historie.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hotel+Marienlyst+100+%E5rs+ubrudt+hoteltradition&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Helge Svendsen: Hotel Marienlyst - 100 års ubrudt hoteltradition. (Helsingør Kommunes Museer. Årbog, 1996, s. 5-34)]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hvor+havet+m%F8der+historien+&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Hvor havet møder historien : Hotel Marienlyst 1858-2008 / af tidligere og nuværende medarbejdere. Hotel Marienlyst, 2007]<br /> <br /> [[Kategori:Kroer og hoteller]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Hotel_Marienlyst&diff=9882 2012-09-23T14:33:59Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:Hotel-Marienlyst-1861-1.jpg|right|250px|thumb|Billedet er hentet i Illustreret Tidende 1860. Billedteksten lød: Den nye Logisbygning ved Søbadet Marienlyst]]<br /> I sidste halvdel af 1800-årene havde det længe været mode blandt de mere velstillede københavnere at drage op langs kysten for at nyde sommeren ved det friske Øresund. Som årene gik, bevægede sommergæsterne sig længere og længere nordpå. Så langt at den driftige Helsingør-vekselerer [[J.S. Nathanson]], efter at have kigget de tyske kurbadeanstalter nærmere efter i sømmene og tilmed havde vundet 20.000 thaler i det prøjsiske statslotteri, turde binde an med en lignende hotelvirksomhed i Helsingør.<br /> <br /> De gyldne sundtoldstider var netop forbi og noget nyt måtte ske i byen. Nathanson lejede [[Marienlyst Slot]] af Kommunen og kunne den 1. juni 1858 slå dørene op for '''Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt'''. Omgivelserne var de helt rigtige. Den stejle kystskrænt kunne med lidt god vilje gøre det ud for Harzens bjergskråninger, og [[Rakkerrenden]] med sin sprudlende bæk og kildevæld leverede den nødvendige helsedrik. Der var lagt op til det helt store turistboom. Hertil måtte Helsingørs berømmelse som Hamlets by udnyttes, og Nathanson omdøbte Rakkerrendens gamle kilde til formålet. Den hed nemlig oprindelig Marie Kilde efter Frederik den Femtes dronning Juliane Marie, der også havde lagt navn til Marienlyst, men nu skulle den hedde [[Ophelia Kilde]]. Og Hamlet? Ja, han fik sin [[Hamlets Grav|nyanlagte grav]] bag muren til Marienlysts have, hvor turisterne mod betaling af entré kunne bese berømthedens sidste hvilested. Alle kneb gjaldt og selv Sarah Bernhardt hoppede på spøgen.<br /> <br /> [[Billede:Hestevogn-ved-hotellet.jpg|right|thumb|250px|Nye hotelgæster ankommer]]<br /> <br /> Nathanson lod den dygtige arkitekt N.P.C. Holsøe tegne et helt nyt badehotel, der blev indviet i 1861. Uden Nathanson! Han var i mellemtiden gået fallit, så det var med Helsingør Kommune som ejer og gæstgiver [[J.W. Briggs]] som forpagter, at det færdige hotel kunne åbnes den 22. juni 1861. Marienlyst kom atter på private hænder som et aktieselskab i 1883 og nu satsedes der for alvor. Et kasino, som dengang betød en hotel- og restaurantbygning, blev opført ved siden af den gamle hotelbygning, og et kurhus med teater og koncertsal blev først opført nede ved stranden og siden flyttet op til de andre bygninger. En strandsø i området blev reguleret og forsynet med en kunstig ø, hvortil romantiske hvidmalede svungne broer førte.<br /> <br /> Ved stranden byggedes en varmtvands-badeanstalt og der anlagdes badebroer med tilhørende badehuse. Og gæsterne strømmede til. Hver uge kunne man i Helsingør Avis tilfredsstille sin nysgerrighed for det glamourøse ved at lade blikket løbe ned over den lange liste over nyankomne Gjæster til Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt.<br /> <br /> [[Billede:Promenade-v-badehotel.jpg|right|thumb|250px|Hotelbygningen, der er opført i 1901, er tegnet af arkitekten Richard Bergmann]]<br /> <br /> Kong Christian den Niendes bror, Prins Hans, boede hver sommer i hotellets fornemme værelse nr. 15, og majestæten selv frekventerede så sandelig også stedet i ny og næ. Den russiske zar spiste frokost med hele sit følge, og prinsen af Wales nød en god middag i restauranten på slottet, der stadig var en del af hotellet, om end ejet af Kommunen. Åndslivet og finansverdenen gik hånd i hånd, og den særlige Marienlyst-vogn kørte nonstop sommeren igennem for at bringe gæster fra byen til hotellet. Ja, der var ingen grænser for tilstrømningen, selv om ikke alle var lige imponerede. Holger Drachmann, maleren og digteren, som hører Nordkysten til, gav udtryk for at hotellet lignede et teglværk, restaurationsbygningen et bryggeri og kursalen et fængsel.<br /> <br /> [[Billede:Marienlyst kurhus.jpg|right|250px|thumb|Hotel Marienlyst]]<br /> <br /> Hotel Marienlyst i sin nuværende skikkelse begynder at tage form med den københavnske slagtermester [[Anders Jensen]] som ny ejer i 1897. Hotelgæsterne skulle have rige valgmuligheder, så han byggede alle de mange, særegne huse, der stadig pryder hotellets nærmeste omgivelser, om end de i dag ikke hører til hotellet. [[Nationernes Allé]] med alle de små »cottager« i forskellig arkitekturstil, tegnet i 1899 af arkitekt Rogert Møller, var Anders Jensens værk. Man kunne eksempelvis i 1904 leje en sådan »strandvejsvilla« for en sæson for 1600 kr. I dag er Nationernes Allé ved [[Nordre Strandvej]] et af Helsingørs mest eksklusive villakvarterer. Anders Jensen lod frem for alt opføre et helt nyt hotel nede i vandkanten, hvor det hørte hjemme, nemlig den nuværende hotelbygning, tegnet af Richard Bergmann og indviet i 1901. Det ny hotel kunne fremvise 100 værelser med 160 senge foruden store sale og Europas længste restaurant.<br /> <br /> Marienlystvognen kørte endnu hurtigere, men nu om kap med automobilerne, som de mest prominente gæster havde anskaffet sig. Og gæstelisterne var stadig lige imponerende. Det var nok ikke uden grund, at Frederik den Ottende ikke alene gav Anders Jensen tilladelse til et rigtigt spillekasino i 1902 - med 1 kr. som højeste indsats! - men også tillod hotellet at flage med splitflag. Anders Jensen solgte Hotel Marienlyst i 1929 til restauratøren C.C. Klestrup, der dog måtte erkende, at træerne ikke gror ind i himlen. Bedre blev det ikke med Anden Verdenskrigs udbrud.<br /> <br /> [[Billede:B30154Marienlyst731120.jpg|rihjt|250px|thumb|Hotel Marienlysts svømmehal. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen 20/11 1973]]<br /> <br /> Så en dag kom Københavns store teatermand og komponist Aage Stentoft sejlende forbi hotellet, og det blev Klestrups redning, for Stentoft købte det og gik fuld af optimisme i gang med at genoplive storhedstiden. Efter en storstilet ombygning og 17.173 kr. fattigere kunne Stentoft den 12. maj 1943 åbne dørene for det nyrenoverede Marienlyst.<br /> <br /> Samme år ansatte Aage Stentoft en på dette tidspunkt ukendt hotelmand Helge Svendsen. Han fik ansvaret for hotelafdelingen og kom til at stå med ansvaret, da Stentoft på grund af deltagelse i illegalt arbejde, måtte flygte til Sverige. <br /> <br /> I sommeren 1944 genoplivede Stig Lommer teatertraditionen ved at spille Hornbækrevue i teatersalen med flere kendte kunstnere. Krigen gjorde dog sit til at besværliggøre livet for Stentoft trods hotellets popularitet. Foråret 1945 indskød Helge Svendsen et mindre beløb, blev delvis ejer og Hotel Marienlyst økonomi var sikret lidt endnu.<br /> <br /> Hotellet blev beslaglagt af tyske tropper i april 1945. Det skulle bruges som lazaret for 2000 sårede tyske soldater. Da krigen sluttede i maj forsvandt de tyske soldater, men ind kom 2000 tyske flygtninge, indkvarteret af den danske stat. <br /> Marienlyst blev først frigivet i 1947. Hotellet fik 700.000 kr. i erstatning for flygtningeperioden. <br /> <br /> For bla. disse penge og et beløb fra Helge Svendsen, der gorde at han nu blev ejer af havldelen af Marienlyst, blev hotellet renoveret for 2 1/4 mill. kr. Efter nogle svære økonomiske år for hotellet og nogle forsøg ikke helt vellykkede forsøg med at arrangere isshows skiltes Aage Stentoft og Helge Svendsens veje. Helge Svendsen blev enejer af Hotel Marienlyst den 21. august 1950. <br /> <br /> og med de glade 1950- og 60´ere gik Hotel Marienlyst en lykkelig tid i møde. Her kom også den navnkundige [[Oscar Pedersen]] ind i billedet. Hotellet i »Nordens festlige Hjørne« udvidedes med knopskydninger her og der og alle vegne.<br /> <br /> Helsingørs første svømmehal kom til at ligge her med udsigt over det kolde Øresund, og et anneks til hotellet (Marienlyst Palæ) opførtes ved opfyldning af en del af søen med statue-øen. Under efterfølgeren Bent Neuberts ejerskab fik hotellet en fornem kasinobygning med venlige tanker til salig Frederik den Ottende. Restauranten udvidedes med arkitekt Kim Utzons små pavillonbygninger, der bredte sig ned mod Øresund til glæde for restaurantens gæster og til irritation for helsingoranerne.<br /> <br /> <br /> [[Billede:B26443oscarP19790801.jpg|left|thumb|250px|Marienlyst udvides for millioner. Oscar Pedersen foran hotellet 1/8 1979. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]<br /> [[Billede:Hotel Marienlyst.jpg|right|250px|thumb|Hotel Marienlyst i dag]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> Oppe på Nordre Strandvej (nr. 2 e) ligger stadig Nathanssons oprindelige hotelbygning, der i dag rummer lejligheder, og ved siden af (nr. 2 b-d) ligger den statelige [[Mønstedske Gaard]], senere kaldet »Stella Maris«, som Anders Jensen lod opføre i 1915 som udlejningsbolig efter tegninger af arkitekt Poul Holsøe. <br /> I dag er Hotellet blevet gennemgribende renoveret med respekt for stedets traditioner og historie.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hotel+Marienlyst+100+%E5rs+ubrudt+hoteltradition&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Helge Svendsen: Hotel Marienlyst - 100 års ubrudt hoteltradition. (Helsingør Kommunes Museer. Årbog, 1996, s. 5-34)]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hvor+havet+m%F8der+historien+&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Hvor havet møder historien : Hotel Marienlyst 1858-2008 / af tidligere og nuværende medarbejdere. Hotel Marienlyst, 2007]<br /> <br /> [[Kategori:Kroer og hoteller]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Hotel_Marienlyst&diff=9881 2012-09-23T14:25:09Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:Hotel-Marienlyst-1861-1.jpg|right|250px|thumb|Billedet er hentet i Illustreret Tidende 1860. Billedteksten lød: Den nye Logisbygning ved Søbadet Marienlyst]]<br /> I sidste halvdel af 1800-årene havde det længe været mode blandt de mere velstillede københavnere at drage op langs kysten for at nyde sommeren ved det friske Øresund. Som årene gik, bevægede sommergæsterne sig længere og længere nordpå. Så langt at den driftige Helsingør-vekselerer [[J.S. Nathanson]], efter at have kigget de tyske kurbadeanstalter nærmere efter i sømmene og tilmed havde vundet 20.000 thaler i det prøjsiske statslotteri, turde binde an med en lignende hotelvirksomhed i Helsingør.<br /> <br /> De gyldne sundtoldstider var netop forbi og noget nyt måtte ske i byen. Nathanson lejede [[Marienlyst Slot]] af Kommunen og kunne den 1. juni 1858 slå dørene op for '''Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt'''. Omgivelserne var de helt rigtige. Den stejle kystskrænt kunne med lidt god vilje gøre det ud for Harzens bjergskråninger, og [[Rakkerrenden]] med sin sprudlende bæk og kildevæld leverede den nødvendige helsedrik. Der var lagt op til det helt store turistboom. Hertil måtte Helsingørs berømmelse som Hamlets by udnyttes, og Nathanson omdøbte Rakkerrendens gamle kilde til formålet. Den hed nemlig oprindelig Marie Kilde efter Frederik den Femtes dronning Juliane Marie, der også havde lagt navn til Marienlyst, men nu skulle den hedde [[Ophelia Kilde]]. Og Hamlet? Ja, han fik sin [[Hamlets Grav|nyanlagte grav]] bag muren til Marienlysts have, hvor turisterne mod betaling af entré kunne bese berømthedens sidste hvilested. Alle kneb gjaldt og selv Sarah Bernhardt hoppede på spøgen.<br /> <br /> [[Billede:Hestevogn-ved-hotellet.jpg|right|thumb|250px|Nye hotelgæster ankommer]]<br /> <br /> Nathanson lod den dygtige arkitekt N.P.C. Holsøe tegne et helt nyt badehotel, der blev indviet i 1861. Uden Nathanson! Han var i mellemtiden gået fallit, så det var med Helsingør Kommune som ejer og gæstgiver [[J.W. Briggs]] som forpagter, at det færdige hotel kunne åbnes den 22. juni 1861. Marienlyst kom atter på private hænder som et aktieselskab i 1883 og nu satsedes der for alvor. Et kasino, som dengang betød en hotel- og restaurantbygning, blev opført ved siden af den gamle hotelbygning, og et kurhus med teater og koncertsal blev først opført nede ved stranden og siden flyttet op til de andre bygninger. En strandsø i området blev reguleret og forsynet med en kunstig ø, hvortil romantiske hvidmalede svungne broer førte.<br /> <br /> Ved stranden byggedes en varmtvands-badeanstalt og der anlagdes badebroer med tilhørende badehuse. Og gæsterne strømmede til. Hver uge kunne man i Helsingør Avis tilfredsstille sin nysgerrighed for det glamourøse ved at lade blikket løbe ned over den lange liste over nyankomne Gjæster til Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt.<br /> <br /> [[Billede:Promenade-v-badehotel.jpg|right|thumb|250px|Hotelbygningen, der er opført i 1901, er tegnet af arkitekten Richard Bergmann]]<br /> <br /> Kong Christian den Niendes bror, Prins Hans, boede hver sommer i hotellets fornemme værelse nr. 15, og majestæten selv frekventerede så sandelig også stedet i ny og næ. Den russiske zar spiste frokost med hele sit følge, og prinsen af Wales nød en god middag i restauranten på slottet, der stadig var en del af hotellet, om end ejet af Kommunen. Åndslivet og finansverdenen gik hånd i hånd, og den særlige Marienlyst-vogn kørte nonstop sommeren igennem for at bringe gæster fra byen til hotellet. Ja, der var ingen grænser for tilstrømningen, selv om ikke alle var lige imponerede. Holger Drachmann, maleren og digteren, som hører Nordkysten til, gav udtryk for at hotellet lignede et teglværk, restaurationsbygningen et bryggeri og kursalen et fængsel.<br /> <br /> [[Billede:Marienlyst kurhus.jpg|right|250px|thumb|Hotel Marienlyst]]<br /> <br /> Hotel Marienlyst i sin nuværende skikkelse begynder at tage form med den københavnske slagtermester [[Anders Jensen]] som ny ejer i 1897. Hotelgæsterne skulle have rige valgmuligheder, så han byggede alle de mange, særegne huse, der stadig pryder hotellets nærmeste omgivelser, om end de i dag ikke hører til hotellet. [[Nationernes Allé]] med alle de små »cottager« i forskellig arkitekturstil, tegnet i 1899 af arkitekt Rogert Møller, var Anders Jensens værk. Man kunne eksempelvis i 1904 leje en sådan »strandvejsvilla« for en sæson for 1600 kr. I dag er Nationernes Allé ved [[Nordre Strandvej]] et af Helsingørs mest eksklusive villakvarterer. Anders Jensen lod frem for alt opføre et helt nyt hotel nede i vandkanten, hvor det hørte hjemme, nemlig den nuværende hotelbygning, tegnet af Richard Bergmann og indviet i 1901. Det ny hotel kunne fremvise 100 værelser med 160 senge foruden store sale og Europas længste restaurant.<br /> <br /> Marienlystvognen kørte endnu hurtigere, men nu om kap med automobilerne, som de mest prominente gæster havde anskaffet sig. Og gæstelisterne var stadig lige imponerende. Det var nok ikke uden grund, at Frederik den Ottende ikke alene gav Anders Jensen tilladelse til et rigtigt spillekasino i 1902 - med 1 kr. som højeste indsats! - men også tillod hotellet at flage med splitflag. Anders Jensen solgte Hotel Marienlyst i 1929 til restauratøren C.C. Klestrup, der dog måtte erkende, at træerne ikke gror ind i himlen. Bedre blev det ikke med Anden Verdenskrigs udbrud.<br /> <br /> [[Billede:B30154Marienlyst731120.jpg|rihjt|250px|thumb|Hotel Marienlysts svømmehal. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen 20/11 1973]]<br /> <br /> Så en dag kom Københavns store teatermand og komponist Aage Stentoft sejlende forbi hotellet, og det blev Klestrups redning, for Stentoft købte det og gik fuld af optimisme i gang med at genoplive storhedstiden. Efter en storstilet ombygning og 17.173 kr. fattigere kunne Stentoft den 12. maj 1943 åbne dørene for det nyrenoverede Marienlyst.<br /> <br /> Samme år ansatte Aage Stentoft en på dette tidspunkt ukendt hotelmand Helge Svendsen. Han fik ansvaret for hotelafdelingen og kom til at stå med ansvaret, da Stentoft på grund af deltagelse i illegalt arbejde, måtte flygte til Sverige. <br /> <br /> I sommeren 1944 genoplivede Stig Lommer teatertraditionen ved at spille Hornbækrevue i teatersalen med flere kendte kunstnere. Krigen gjorde dog sit til at besværliggøre livet for Stentoft trods hotellets popularitet. Foråret 1945 indskød Helge Svendsen et mindre beløb, blev delvis ejer og Hotel Marienlyst økonomi var sikret lidt endnu.<br /> <br /> Hotellet blev beslaglagt af tyske tropper i april 1945. Det skulle bruges som lazaret for 2000 sårede tyske soldater. Da krigen sluttede i maj forsvandt de tyske soldater, men ind kom 2000 tyske flygtninge, indkvarteret af den danske stat. <br /> Marienlyst blev først frigivet i 1947. Hotellet fik 700.000 kr. i erstatning for flygtningeperioden. <br /> <br /> For bla. disse penge og et beløb fra Helge Svendsen, der gorde at han nu blev ejer af havldelen af Marienlyst, blev hotellet renoveret for 2 1/4 mill. kr.<br /> <br /> Et kompagniskab med den senere ejer Helge Svendsen reddede dog hotellet, og med de glade 1950- og 60´ere gik Hotel Marienlyst en lykkelig tid i møde. Her kom også den navnkundige [[Oscar Pedersen]] ind i billedet. Hotellet i »Nordens festlige Hjørne« udvidedes med knopskydninger her og der og alle vegne.<br /> <br /> Helsingørs første svømmehal kom til at ligge her med udsigt over det kolde Øresund, og et anneks til hotellet (Marienlyst Palæ) opførtes ved opfyldning af en del af søen med statue-øen. Under efterfølgeren Bent Neuberts ejerskab fik hotellet en fornem kasinobygning med venlige tanker til salig Frederik den Ottende. Restauranten udvidedes med arkitekt Kim Utzons små pavillonbygninger, der bredte sig ned mod Øresund til glæde for restaurantens gæster og til irritation for helsingoranerne.<br /> <br /> <br /> [[Billede:B26443oscarP19790801.jpg|left|thumb|250px|Marienlyst udvides for millioner. Oscar Pedersen foran hotellet 1/8 1979. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]<br /> [[Billede:Hotel Marienlyst.jpg|right|250px|thumb|Hotel Marienlyst i dag]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> Oppe på Nordre Strandvej (nr. 2 e) ligger stadig Nathanssons oprindelige hotelbygning, der i dag rummer lejligheder, og ved siden af (nr. 2 b-d) ligger den statelige [[Mønstedske Gaard]], senere kaldet »Stella Maris«, som Anders Jensen lod opføre i 1915 som udlejningsbolig efter tegninger af arkitekt Poul Holsøe. <br /> I dag er Hotellet blevet gennemgribende renoveret med respekt for stedets traditioner og historie.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hotel+Marienlyst+100+%E5rs+ubrudt+hoteltradition&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Helge Svendsen: Hotel Marienlyst - 100 års ubrudt hoteltradition. (Helsingør Kommunes Museer. Årbog, 1996, s. 5-34)]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hvor+havet+m%F8der+historien+&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Hvor havet møder historien : Hotel Marienlyst 1858-2008 / af tidligere og nuværende medarbejdere. Hotel Marienlyst, 2007]<br /> <br /> [[Kategori:Kroer og hoteller]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Hotel_Marienlyst&diff=9880 2012-09-23T14:19:31Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:Hotel-Marienlyst-1861-1.jpg|right|250px|thumb|Billedet er hentet i Illustreret Tidende 1860. Billedteksten lød: Den nye Logisbygning ved Søbadet Marienlyst]]<br /> I sidste halvdel af 1800-årene havde det længe været mode blandt de mere velstillede københavnere at drage op langs kysten for at nyde sommeren ved det friske Øresund. Som årene gik, bevægede sommergæsterne sig længere og længere nordpå. Så langt at den driftige Helsingør-vekselerer [[J.S. Nathanson]], efter at have kigget de tyske kurbadeanstalter nærmere efter i sømmene og tilmed havde vundet 20.000 thaler i det prøjsiske statslotteri, turde binde an med en lignende hotelvirksomhed i Helsingør.<br /> <br /> De gyldne sundtoldstider var netop forbi og noget nyt måtte ske i byen. Nathanson lejede [[Marienlyst Slot]] af Kommunen og kunne den 1. juni 1858 slå dørene op for '''Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt'''. Omgivelserne var de helt rigtige. Den stejle kystskrænt kunne med lidt god vilje gøre det ud for Harzens bjergskråninger, og [[Rakkerrenden]] med sin sprudlende bæk og kildevæld leverede den nødvendige helsedrik. Der var lagt op til det helt store turistboom. Hertil måtte Helsingørs berømmelse som Hamlets by udnyttes, og Nathanson omdøbte Rakkerrendens gamle kilde til formålet. Den hed nemlig oprindelig Marie Kilde efter Frederik den Femtes dronning Juliane Marie, der også havde lagt navn til Marienlyst, men nu skulle den hedde [[Ophelia Kilde]]. Og Hamlet? Ja, han fik sin [[Hamlets Grav|nyanlagte grav]] bag muren til Marienlysts have, hvor turisterne mod betaling af entré kunne bese berømthedens sidste hvilested. Alle kneb gjaldt og selv Sarah Bernhardt hoppede på spøgen.<br /> <br /> [[Billede:Hestevogn-ved-hotellet.jpg|right|thumb|250px|Nye hotelgæster ankommer]]<br /> <br /> Nathanson lod den dygtige arkitekt N.P.C. Holsøe tegne et helt nyt badehotel, der blev indviet i 1861. Uden Nathanson! Han var i mellemtiden gået fallit, så det var med Helsingør Kommune som ejer og gæstgiver [[J.W. Briggs]] som forpagter, at det færdige hotel kunne åbnes den 22. juni 1861. Marienlyst kom atter på private hænder som et aktieselskab i 1883 og nu satsedes der for alvor. Et kasino, som dengang betød en hotel- og restaurantbygning, blev opført ved siden af den gamle hotelbygning, og et kurhus med teater og koncertsal blev først opført nede ved stranden og siden flyttet op til de andre bygninger. En strandsø i området blev reguleret og forsynet med en kunstig ø, hvortil romantiske hvidmalede svungne broer førte.<br /> <br /> Ved stranden byggedes en varmtvands-badeanstalt og der anlagdes badebroer med tilhørende badehuse. Og gæsterne strømmede til. Hver uge kunne man i Helsingør Avis tilfredsstille sin nysgerrighed for det glamourøse ved at lade blikket løbe ned over den lange liste over nyankomne Gjæster til Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt.<br /> <br /> [[Billede:Promenade-v-badehotel.jpg|right|thumb|250px|Hotelbygningen, der er opført i 1901, er tegnet af arkitekten Richard Bergmann]]<br /> <br /> Kong Christian den Niendes bror, Prins Hans, boede hver sommer i hotellets fornemme værelse nr. 15, og majestæten selv frekventerede så sandelig også stedet i ny og næ. Den russiske zar spiste frokost med hele sit følge, og prinsen af Wales nød en god middag i restauranten på slottet, der stadig var en del af hotellet, om end ejet af Kommunen. Åndslivet og finansverdenen gik hånd i hånd, og den særlige Marienlyst-vogn kørte nonstop sommeren igennem for at bringe gæster fra byen til hotellet. Ja, der var ingen grænser for tilstrømningen, selv om ikke alle var lige imponerede. Holger Drachmann, maleren og digteren, som hører Nordkysten til, gav udtryk for at hotellet lignede et teglværk, restaurationsbygningen et bryggeri og kursalen et fængsel.<br /> <br /> [[Billede:Marienlyst kurhus.jpg|right|250px|thumb|Hotel Marienlyst]]<br /> <br /> Hotel Marienlyst i sin nuværende skikkelse begynder at tage form med den københavnske slagtermester [[Anders Jensen]] som ny ejer i 1897. Hotelgæsterne skulle have rige valgmuligheder, så han byggede alle de mange, særegne huse, der stadig pryder hotellets nærmeste omgivelser, om end de i dag ikke hører til hotellet. [[Nationernes Allé]] med alle de små »cottager« i forskellig arkitekturstil, tegnet i 1899 af arkitekt Rogert Møller, var Anders Jensens værk. Man kunne eksempelvis i 1904 leje en sådan »strandvejsvilla« for en sæson for 1600 kr. I dag er Nationernes Allé ved [[Nordre Strandvej]] et af Helsingørs mest eksklusive villakvarterer. Anders Jensen lod frem for alt opføre et helt nyt hotel nede i vandkanten, hvor det hørte hjemme, nemlig den nuværende hotelbygning, tegnet af Richard Bergmann og indviet i 1901. Det ny hotel kunne fremvise 100 værelser med 160 senge foruden store sale og Europas længste restaurant.<br /> <br /> Marienlystvognen kørte endnu hurtigere, men nu om kap med automobilerne, som de mest prominente gæster havde anskaffet sig. Og gæstelisterne var stadig lige imponerende. Det var nok ikke uden grund, at Frederik den Ottende ikke alene gav Anders Jensen tilladelse til et rigtigt spillekasino i 1902 - med 1 kr. som højeste indsats! - men også tillod hotellet at flage med splitflag. Anders Jensen solgte Hotel Marienlyst i 1929 til restauratøren C.C. Klestrup, der dog måtte erkende, at træerne ikke gror ind i himlen. Bedre blev det ikke med Anden Verdenskrigs udbrud.<br /> <br /> [[Billede:B30154Marienlyst731120.jpg|rihjt|250px|thumb|Hotel Marienlysts svømmehal. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen 20/11 1973]]<br /> <br /> Så en dag kom Københavns store teatermand og komponist Aage Stentoft sejlende forbi hotellet, og det blev Klestrups redning, for Stentoft købte det og gik fuld af optimisme i gang med at genoplive storhedstiden. Efter en storstilet ombygning og 17.173 kr. fattigere kunne Stentoft den 12. maj 1943 åbne dørene for det nyrenoverede Marienlyst.<br /> <br /> Samme år ansatte Aage Stentoft en på dette tidspunkt ukendt hotelmand Helge Svendsen. Han fik ansvaret for hotelafdelingen og kom til at stå med ansvaret, da Stentoft på grund af deltagelse i illegalt arbejde, måtte flygte til Sverige. <br /> <br /> I sommeren 1944 genoplivede Stig Lommer teatertraditionen ved at spille Hornbækrevue i teatersalen med flere kendte kunstnere. Krigen gjorde dog sit til at besværliggøre livet for Stentoft trods hotellets popularitet. Foråret 1945 indskød Helge Svendsen et mindre beløb, blev delvis ejer og Hotel Marienlyst økonomi var sikret.<br /> <br /> Hotel Marienlyst blev i april 1945 beslaglagt af tyske tropper. Hotellet skulle bruges som lazaret for 2000 sårede tyske soldater. Da krigen sluttede i maj forsvandt de tyske soldater, men ind kom 2000 tyske flygtninge, indkvarteret af den danske stat. <br /> Hotellet blev først frigivet i 1947 og Hotel Marienlyst fik 700.000 kr. i erstatning for flygtningeperioden. <br /> <br /> På dette tidspunkt blev Helge Svendsen ejer af havldelen af Marienlyst og hotellet blev renoveret for 2 1/4 mill. kr.<br /> <br /> Et kompagniskab med den senere ejer Helge Svendsen reddede dog hotellet, og med de glade 1950- og 60´ere gik Hotel Marienlyst en lykkelig tid i møde. Her kom også den navnkundige [[Oscar Pedersen]] ind i billedet. Hotellet i »Nordens festlige Hjørne« udvidedes med knopskydninger her og der og alle vegne.<br /> <br /> Helsingørs første svømmehal kom til at ligge her med udsigt over det kolde Øresund, og et anneks til hotellet (Marienlyst Palæ) opførtes ved opfyldning af en del af søen med statue-øen. Under efterfølgeren Bent Neuberts ejerskab fik hotellet en fornem kasinobygning med venlige tanker til salig Frederik den Ottende. Restauranten udvidedes med arkitekt Kim Utzons små pavillonbygninger, der bredte sig ned mod Øresund til glæde for restaurantens gæster og til irritation for helsingoranerne.<br /> <br /> <br /> [[Billede:B26443oscarP19790801.jpg|left|thumb|250px|Marienlyst udvides for millioner. Oscar Pedersen foran hotellet 1/8 1979. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]<br /> [[Billede:Hotel Marienlyst.jpg|right|250px|thumb|Hotel Marienlyst i dag]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> Oppe på Nordre Strandvej (nr. 2 e) ligger stadig Nathanssons oprindelige hotelbygning, der i dag rummer lejligheder, og ved siden af (nr. 2 b-d) ligger den statelige [[Mønstedske Gaard]], senere kaldet »Stella Maris«, som Anders Jensen lod opføre i 1915 som udlejningsbolig efter tegninger af arkitekt Poul Holsøe. <br /> I dag er Hotellet blevet gennemgribende renoveret med respekt for stedets traditioner og historie.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hotel+Marienlyst+100+%E5rs+ubrudt+hoteltradition&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Helge Svendsen: Hotel Marienlyst - 100 års ubrudt hoteltradition. (Helsingør Kommunes Museer. Årbog, 1996, s. 5-34)]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hvor+havet+m%F8der+historien+&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Hvor havet møder historien : Hotel Marienlyst 1858-2008 / af tidligere og nuværende medarbejdere. Hotel Marienlyst, 2007]<br /> <br /> [[Kategori:Kroer og hoteller]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Hotel_Marienlyst&diff=9879 2012-09-23T14:04:24Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:Hotel-Marienlyst-1861-1.jpg|right|250px|thumb|Billedet er hentet i Illustreret Tidende 1860. Billedteksten lød: Den nye Logisbygning ved Søbadet Marienlyst]]<br /> I sidste halvdel af 1800-årene havde det længe været mode blandt de mere velstillede københavnere at drage op langs kysten for at nyde sommeren ved det friske Øresund. Som årene gik, bevægede sommergæsterne sig længere og længere nordpå. Så langt at den driftige Helsingør-vekselerer [[J.S. Nathanson]], efter at have kigget de tyske kurbadeanstalter nærmere efter i sømmene og tilmed havde vundet 20.000 thaler i det prøjsiske statslotteri, turde binde an med en lignende hotelvirksomhed i Helsingør.<br /> <br /> De gyldne sundtoldstider var netop forbi og noget nyt måtte ske i byen. Nathanson lejede [[Marienlyst Slot]] af Kommunen og kunne den 1. juni 1858 slå dørene op for '''Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt'''. Omgivelserne var de helt rigtige. Den stejle kystskrænt kunne med lidt god vilje gøre det ud for Harzens bjergskråninger, og [[Rakkerrenden]] med sin sprudlende bæk og kildevæld leverede den nødvendige helsedrik. Der var lagt op til det helt store turistboom. Hertil måtte Helsingørs berømmelse som Hamlets by udnyttes, og Nathanson omdøbte Rakkerrendens gamle kilde til formålet. Den hed nemlig oprindelig Marie Kilde efter Frederik den Femtes dronning Juliane Marie, der også havde lagt navn til Marienlyst, men nu skulle den hedde [[Ophelia Kilde]]. Og Hamlet? Ja, han fik sin [[Hamlets Grav|nyanlagte grav]] bag muren til Marienlysts have, hvor turisterne mod betaling af entré kunne bese berømthedens sidste hvilested. Alle kneb gjaldt og selv Sarah Bernhardt hoppede på spøgen.<br /> <br /> [[Billede:Hestevogn-ved-hotellet.jpg|right|thumb|250px|Nye hotelgæster ankommer]]<br /> <br /> Nathanson lod den dygtige arkitekt N.P.C. Holsøe tegne et helt nyt badehotel, der blev indviet i 1861. Uden Nathanson! Han var i mellemtiden gået fallit, så det var med Helsingør Kommune som ejer og gæstgiver [[J.W. Briggs]] som forpagter, at det færdige hotel kunne åbnes den 22. juni 1861. Marienlyst kom atter på private hænder som et aktieselskab i 1883 og nu satsedes der for alvor. Et kasino, som dengang betød en hotel- og restaurantbygning, blev opført ved siden af den gamle hotelbygning, og et kurhus med teater og koncertsal blev først opført nede ved stranden og siden flyttet op til de andre bygninger. En strandsø i området blev reguleret og forsynet med en kunstig ø, hvortil romantiske hvidmalede svungne broer førte.<br /> <br /> Ved stranden byggedes en varmtvands-badeanstalt og der anlagdes badebroer med tilhørende badehuse. Og gæsterne strømmede til. Hver uge kunne man i Helsingør Avis tilfredsstille sin nysgerrighed for det glamourøse ved at lade blikket løbe ned over den lange liste over nyankomne Gjæster til Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt.<br /> <br /> [[Billede:Promenade-v-badehotel.jpg|right|thumb|250px|Hotelbygningen, der er opført i 1901, er tegnet af arkitekten Richard Bergmann]]<br /> <br /> Kong Christian den Niendes bror, Prins Hans, boede hver sommer i hotellets fornemme værelse nr. 15, og majestæten selv frekventerede så sandelig også stedet i ny og næ. Den russiske zar spiste frokost med hele sit følge, og prinsen af Wales nød en god middag i restauranten på slottet, der stadig var en del af hotellet, om end ejet af Kommunen. Åndslivet og finansverdenen gik hånd i hånd, og den særlige Marienlyst-vogn kørte nonstop sommeren igennem for at bringe gæster fra byen til hotellet. Ja, der var ingen grænser for tilstrømningen, selv om ikke alle var lige imponerede. Holger Drachmann, maleren og digteren, som hører Nordkysten til, gav udtryk for at hotellet lignede et teglværk, restaurationsbygningen et bryggeri og kursalen et fængsel.<br /> <br /> [[Billede:Marienlyst kurhus.jpg|right|250px|thumb|Hotel Marienlyst]]<br /> <br /> Hotel Marienlyst i sin nuværende skikkelse begynder at tage form med den københavnske slagtermester [[Anders Jensen]] som ny ejer i 1897. Hotelgæsterne skulle have rige valgmuligheder, så han byggede alle de mange, særegne huse, der stadig pryder hotellets nærmeste omgivelser, om end de i dag ikke hører til hotellet. [[Nationernes Allé]] med alle de små »cottager« i forskellig arkitekturstil, tegnet i 1899 af arkitekt Rogert Møller, var Anders Jensens værk. Man kunne eksempelvis i 1904 leje en sådan »strandvejsvilla« for en sæson for 1600 kr. I dag er Nationernes Allé ved [[Nordre Strandvej]] et af Helsingørs mest eksklusive villakvarterer. Anders Jensen lod frem for alt opføre et helt nyt hotel nede i vandkanten, hvor det hørte hjemme, nemlig den nuværende hotelbygning, tegnet af Richard Bergmann og indviet i 1901. Det ny hotel kunne fremvise 100 værelser med 160 senge foruden store sale og Europas længste restaurant.<br /> <br /> Marienlystvognen kørte endnu hurtigere, men nu om kap med automobilerne, som de mest prominente gæster havde anskaffet sig. Og gæstelisterne var stadig lige imponerende. Det var nok ikke uden grund, at Frederik den Ottende ikke alene gav Anders Jensen tilladelse til et rigtigt spillekasino i 1902 - med 1 kr. som højeste indsats! - men også tillod hotellet at flage med splitflag. Anders Jensen solgte Hotel Marienlyst i 1929 til restauratøren C.C. Klestrup, der dog måtte erkende, at træerne ikke gror ind i himlen. Bedre blev det ikke med Anden Verdenskrigs udbrud.<br /> <br /> [[Billede:B30154Marienlyst731120.jpg|rihjt|250px|thumb|Hotel Marienlysts svømmehal. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen 20/11 1973]]<br /> <br /> Så en dag kom Københavns store teatermand og komponist Aage Stentoft sejlende forbi hotellet, og det blev Klestrups redning, for Stentoft købte det og gik fuld af optimisme i gang med at genoplive storhedstiden. Efter en storstilet ombygning og 17.173 kr. fattigere kunne Stentoft den 12. maj 1943 åbne dørene for det nyrenoverede Marienlyst.<br /> <br /> Samme år ansatte Aage Stentoft en på dette tidspunkt ukendt hotelmand Helge Svendsen. Han fik ansvaret for hotelafdelingen og kom til at stå med ansvaret, da Stentoft på grund af deltagelse i illegalt arbejde, måtte flygte til Sverige. <br /> <br /> I sommeren 1944 genoplivede Stig Lommer teatertraditionen ved at spille hornbækrevue i teatersalen med flere kendte kunstnere. Krigen gjorde dog sit til at besværliggøre livet for Stentoft trods hotellets popularitet. Foråret 1945 indskød Helge Svendsen et mindre beløb, blev delvis ejer og Hotel Marienlyst kunne fortsætte. <br /> Et kompagniskab med den senere ejer Helge Svendsen reddede dog hotellet, og med de glade 1950- og 60´ere gik Hotel Marienlyst en lykkelig tid i møde. Her kom også den navnkundige [[Oscar Pedersen]] ind i billedet. Hotellet i »Nordens festlige Hjørne« udvidedes med knopskydninger her og der og alle vegne.<br /> <br /> Helsingørs første svømmehal kom til at ligge her med udsigt over det kolde Øresund, og et anneks til hotellet (Marienlyst Palæ) opførtes ved opfyldning af en del af søen med statue-øen. Under efterfølgeren Bent Neuberts ejerskab fik hotellet en fornem kasinobygning med venlige tanker til salig Frederik den Ottende. Restauranten udvidedes med arkitekt Kim Utzons små pavillonbygninger, der bredte sig ned mod Øresund til glæde for restaurantens gæster og til irritation for helsingoranerne.<br /> <br /> <br /> [[Billede:B26443oscarP19790801.jpg|left|thumb|250px|Marienlyst udvides for millioner. Oscar Pedersen foran hotellet 1/8 1979. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]<br /> [[Billede:Hotel Marienlyst.jpg|right|250px|thumb|Hotel Marienlyst i dag]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> Oppe på Nordre Strandvej (nr. 2 e) ligger stadig Nathanssons oprindelige hotelbygning, der i dag rummer lejligheder, og ved siden af (nr. 2 b-d) ligger den statelige [[Mønstedske Gaard]], senere kaldet »Stella Maris«, som Anders Jensen lod opføre i 1915 som udlejningsbolig efter tegninger af arkitekt Poul Holsøe. <br /> I dag er Hotellet blevet gennemgribende renoveret med respekt for stedets traditioner og historie.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hotel+Marienlyst+100+%E5rs+ubrudt+hoteltradition&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Helge Svendsen: Hotel Marienlyst - 100 års ubrudt hoteltradition. (Helsingør Kommunes Museer. Årbog, 1996, s. 5-34)]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hvor+havet+m%F8der+historien+&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Hvor havet møder historien : Hotel Marienlyst 1858-2008 / af tidligere og nuværende medarbejdere. Hotel Marienlyst, 2007]<br /> <br /> [[Kategori:Kroer og hoteller]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Hotel_Marienlyst&diff=9877 2012-09-23T11:47:47Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:Hotel-Marienlyst-1861-1.jpg|right|250px|thumb|Billedet er hentet i Illustreret Tidende 1860. Billedteksten lød: Den nye Logisbygning ved Søbadet Marienlyst]]<br /> I sidste halvdel af 1800-årene havde det længe været mode blandt de mere velstillede københavnere at drage op langs kysten for at nyde sommeren ved det friske Øresund. Som årene gik, bevægede sommergæsterne sig længere og længere nordpå. Så langt at den driftige Helsingør-vekselerer [[J.S. Nathanson]], efter at have kigget de tyske kurbadeanstalter nærmere efter i sømmene og tilmed havde vundet 20.000 thaler i det prøjsiske statslotteri, turde binde an med en lignende hotelvirksomhed i Helsingør.<br /> <br /> De gyldne sundtoldstider var netop forbi og noget nyt måtte ske i byen. Nathanson lejede [[Marienlyst Slot]] af Kommunen og kunne den 1. juni 1858 slå dørene op for '''Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt'''. Omgivelserne var de helt rigtige. Den stejle kystskrænt kunne med lidt god vilje gøre det ud for Harzens bjergskråninger, og [[Rakkerrenden]] med sin sprudlende bæk og kildevæld leverede den nødvendige helsedrik. Der var lagt op til det helt store turistboom. Hertil måtte Helsingørs berømmelse som Hamlets by udnyttes, og Nathanson omdøbte Rakkerrendens gamle kilde til formålet. Den hed nemlig oprindelig Marie Kilde efter Frederik den Femtes dronning Juliane Marie, der også havde lagt navn til Marienlyst, men nu skulle den hedde [[Ophelia Kilde]]. Og Hamlet? Ja, han fik sin [[Hamlets Grav|nyanlagte grav]] bag muren til Marienlysts have, hvor turisterne mod betaling af entré kunne bese berømthedens sidste hvilested. Alle kneb gjaldt og selv Sarah Bernhardt hoppede på spøgen.<br /> <br /> [[Billede:Hestevogn-ved-hotellet.jpg|right|thumb|250px|Nye hotelgæster ankommer]]<br /> <br /> Nathanson lod den dygtige arkitekt N.P.C. Holsøe tegne et helt nyt badehotel, der blev indviet i 1861. Uden Nathanson! Han var i mellemtiden gået fallit, så det var med Helsingør Kommune som ejer og gæstgiver [[J.W. Briggs]] som forpagter, at det færdige hotel kunne åbnes den 22. juni 1861. Marienlyst kom atter på private hænder som et aktieselskab i 1883 og nu satsedes der for alvor. Et kasino, som dengang betød en hotel- og restaurantbygning, blev opført ved siden af den gamle hotelbygning, og et kurhus med teater og koncertsal blev først opført nede ved stranden og siden flyttet op til de andre bygninger. En strandsø i området blev reguleret og forsynet med en kunstig ø, hvortil romantiske hvidmalede svungne broer førte.<br /> <br /> Ved stranden byggedes en varmtvands-badeanstalt og der anlagdes badebroer med tilhørende badehuse. Og gæsterne strømmede til. Hver uge kunne man i Helsingør Avis tilfredsstille sin nysgerrighed for det glamourøse ved at lade blikket løbe ned over den lange liste over nyankomne Gjæster til Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt.<br /> <br /> [[Billede:Promenade-v-badehotel.jpg|right|thumb|250px|Hotelbygningen, der er opført i 1901, er tegnet af arkitekten Richard Bergmann]]<br /> <br /> Kong Christian den Niendes bror, Prins Hans, boede hver sommer i hotellets fornemme værelse nr. 15, og majestæten selv frekventerede så sandelig også stedet i ny og næ. Den russiske zar spiste frokost med hele sit følge, og prinsen af Wales nød en god middag i restauranten på slottet, der stadig var en del af hotellet, om end ejet af Kommunen. Åndslivet og finansverdenen gik hånd i hånd, og den særlige Marienlyst-vogn kørte nonstop sommeren igennem for at bringe gæster fra byen til hotellet. Ja, der var ingen grænser for tilstrømningen, selv om ikke alle var lige imponerede. Holger Drachmann, maleren og digteren, som hører Nordkysten til, gav udtryk for at hotellet lignede et teglværk, restaurationsbygningen et bryggeri og kursalen et fængsel.<br /> <br /> [[Billede:Marienlyst kurhus.jpg|right|250px|thumb|Hotel Marienlyst]]<br /> <br /> Hotel Marienlyst i sin nuværende skikkelse begynder at tage form med den københavnske slagtermester [[Anders Jensen]] som ny ejer i 1897. Hotelgæsterne skulle have rige valgmuligheder, så han byggede alle de mange, særegne huse, der stadig pryder hotellets nærmeste omgivelser, om end de i dag ikke hører til hotellet. [[Nationernes Allé]] med alle de små »cottager« i forskellig arkitekturstil, tegnet i 1899 af arkitekt Rogert Møller, var Anders Jensens værk. Man kunne eksempelvis i 1904 leje en sådan »strandvejsvilla« for en sæson for 1600 kr. I dag er Nationernes Allé ved [[Nordre Strandvej]] et af Helsingørs mest eksklusive villakvarterer. Anders Jensen lod frem for alt opføre et helt nyt hotel nede i vandkanten, hvor det hørte hjemme, nemlig den nuværende hotelbygning, tegnet af Richard Bergmann og indviet i 1901. Det ny hotel kunne fremvise 100 værelser med 160 senge foruden store sale og Europas længste restaurant.<br /> <br /> Marienlystvognen kørte endnu hurtigere, men nu om kap med automobilerne, som de mest prominente gæster havde anskaffet sig. Og gæstelisterne var stadig lige imponerende. Det var nok ikke uden grund, at Frederik den Ottende ikke alene gav Anders Jensen tilladelse til et rigtigt spillekasino i 1902 - med 1 kr. som højeste indsats! - men også tillod hotellet at flage med splitflag. Anders Jensen solgte Hotel Marienlyst i 1929 til restauratøren C.C. Klestrup, der dog måtte erkende, at træerne ikke gror ind i himlen. Bedre blev det ikke med Anden Verdenskrigs udbrud.<br /> <br /> [[Billede:B30154Marienlyst731120.jpg|rihjt|250px|thumb|Hotel Marienlysts svømmehal. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen 20/11 1973]]<br /> <br /> Så en dag kom Københavns store teatermand og komponist Aage Stentoft sejlende forbi hotellet, og det blev Klestrups redning, for Stentoft købte det og gik fuld af optimisme i gang med at genoplive storhedstiden. Efter en storstilet ombygning og 17.173 kr. fattigere kunne Stentoft i maj 1943 åbne dørene for det nyrenoverede Marienlyst. Krigen gjorde dog sit til at besværliggøre livet for Stentoft trods hotellets store popularitet og følgende gode omsætning. Et kompagniskab med den senere ejer Helge Svendsen reddede dog hotellet, og med de glade 1950- og 60´ere gik Hotel Marienlyst en lykkelig tid i møde. Her kom også den navnkundige [[Oscar Pedersen]] ind i billedet. Hotellet i »Nordens festlige Hjørne« udvidedes med knopskydninger her og der og alle vegne.<br /> <br /> Helsingørs første svømmehal kom til at ligge her med udsigt over det kolde Øresund, og et anneks til hotellet (Marienlyst Palæ) opførtes ved opfyldning af en del af søen med statue-øen. Under efterfølgeren Bent Neuberts ejerskab fik hotellet en fornem kasinobygning med venlige tanker til salig Frederik den Ottende. Restauranten udvidedes med arkitekt Kim Utzons små pavillonbygninger, der bredte sig ned mod Øresund til glæde for restaurantens gæster og til irritation for helsingoranerne.<br /> <br /> <br /> [[Billede:B26443oscarP19790801.jpg|left|thumb|250px|Marienlyst udvides for millioner. Oscar Pedersen foran hotellet 1/8 1979. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]<br /> [[Billede:Hotel Marienlyst.jpg|right|250px|thumb|Hotel Marienlyst i dag]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> Oppe på Nordre Strandvej (nr. 2 e) ligger stadig Nathanssons oprindelige hotelbygning, der i dag rummer lejligheder, og ved siden af (nr. 2 b-d) ligger den statelige [[Mønstedske Gaard]], senere kaldet »Stella Maris«, som Anders Jensen lod opføre i 1915 som udlejningsbolig efter tegninger af arkitekt Poul Holsøe. <br /> I dag er Hotellet blevet gennemgribende renoveret med respekt for stedets traditioner og historie.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hotel+Marienlyst+100+%E5rs+ubrudt+hoteltradition&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Helge Svendsen: Hotel Marienlyst - 100 års ubrudt hoteltradition. (Helsingør Kommunes Museer. Årbog, 1996, s. 5-34)]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=Hvor+havet+m%F8der+historien+&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Hvor havet møder historien : Hotel Marienlyst 1858-2008 / af tidligere og nuværende medarbejdere. Hotel Marienlyst, 2007]<br /> <br /> [[Kategori:Kroer og hoteller]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Per_T%C3%A6rsb%C3%B8l&diff=9874 2012-09-22T08:15:22Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:Per taersboel fc.jpg|225|right|thumb|Per Tærsbøl]]<br /> <br /> '''Per Tærsbøl''' er født 1940 i Slagelse. Han kom i lære som isenkræmmer og blev udlært 1960. Efter at have aftjent sin værnepligt blev han løjtnant af reserven. Han flyttede til Helsingør og blev selvstændig isenkræmmer i [[Espergærde Centret]]. På et tidspunkt var han ejer af det lokale værtshus ”Poppen” i Espergærde. <br /> <br /> I 1974 blev han valgt til ''Helsingør Byråd'' for Det konservative Folkeparti. Han er stadig medlem og den 31. december 2013 vil han kunne fejre at han har siddet 40 år i samme byråd. 1994 blev han valgt til ''borgmester'' og blev den første folkevalgte borgerlige borgmester i Helsingør siden 1919. Han blev afløst som borgmester af [[Johannes Hecht-Nielsen]] fra Venstre pr. 31. december 2009.<br /> <br /> I 2002-2005 var Per Tærsbøl konservativt medlem af Frederiksborg Amtsråd. Da amterne blev nedlagt lod han sig i 2005 vælge til Hovedstadens Regionsråd, som afløste amterne. Per Tærsbøl har i perioden 1990-1994 været medlem af Folketinget. Han blev senere sat på listen over de folketingsmedlemmer, der fremtvang opgøret om tamilsagen, der betød at den borgerlige regering måtte stoppe.<br /> <br /> Han går næsten altid i træsko. Om det er derfor, at han ofte blev betegnet som en populær borgmester, er der mange der mener. Men han havde også sine politiske fejder med sine egne konservative partifæller. Blandt andet foreslog han i 2006 at bryde den borgerlige regerings skattestop med en skatteforhøjelse i Helsingør Kommune.<br /> <br /> I Helsingør er han de seneste år blevet kritiseret af mange – og rost af andre mange – for at han sammen med Socialdemokratiets viceborgmester fik sat gang i arbejdet med at etablere byens nye kulturhus [[Kulturværftet]], der blev indviet i 2010. <br /> <br /> Kilder: 1) Kraks Blå bog. 2) Wikipedia. 3) Erik Stubtofts personlige arkiv.<br /> <br /> [[Kategori:Politikere]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Per_taersboel_fc.jpg&diff=9873 2012-09-22T08:00:12Z

<p>Eva Stennicke: Billedet kommer fra Helsingør Kommuns Hjemmeside 2012</p> <hr /> <div>Billedet kommer fra Helsingør Kommuns Hjemmeside 2012</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Chr._Rasmussen&diff=9329 2012-05-08T09:12:25Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>'''Christian Rasmussen'''<br /> Født: 13. juni 1858 – Død: ?? November 1916.<br /> <br /> Christian Rasmussen var den anden socialdemokrat, der blev valgt til Helsingør Byråd. Det skete ved Byrådsvalget i 1894. Forinden var gartner [[Chr. Jensen]] valg ved et suppleringsvalg i 1892. Christian Rasmussen sad i byrådet til 1915. <br /> <br /> Christian Rasmussen startede sin faglige og politisk aktiv periode som medstifter af og formand for den lokale afdeling af Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund 1891-1897. Allerede i perioden 1888-1898 var han formand for De samvirkende Fagforbund i Helsingør (senere [[Fællesorganisationen]]). I perioden 1886-1907 var han formand for den socialdemokratiske partiforening i Helsingør og fra 1892 medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse.<br /> <br /> Christian Rasmussen blev – med støtte fra partiet Venstre – valgt til Folketinget i 1896 med 18 stemmer mere end sin modkandidat fra Højre-partiet. Ved det efterfølgende valg i 1898 blev han genvalgt med 51 pct. af stemmerne. Ved valget i 1915 var han så suveræn, at han blev valgt uden afstemning. Han bestred denne post til sin død i november 1916.<br /> <br /> <br /> Kilder: 1) Jubilæumsskrift om Socialdemokratiet i Helsingør 1885–1985. 2) Erik Stubtoft - Personligt arkiv vedr. Socialdemokratiet. Kategori: Arbejderbevægelsen]]<br /> <br /> [[Kategori: Politikere|Rasmussen, Chr.]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Niels_M%C3%B8rk&diff=9326 2012-05-07T05:57:43Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>''Født 23. september 1909 – Død: 4. marts 2002.''<br /> <br /> '''Niels Mørk''' var socialdemokratisk medlem af Folketinget fra 1947 til 1971. I de næsten 25 år var han meget aktiv og interesseret i forbedringer på det sociale områder. Især folkepensionsområdet og de daværende sygekasser havde hans store opmærksomhed. Vilkårene for landets pensionister blev klart forbedret, da de ældres aldersrente med årene blev til Folkepension. Han var formand for de sjællandske Sygekasser og Centralforeningen af Sygekasser i Danmark. Da sygekasserne i 1973 blev nedlagt blev han formand for Sygekassernes Helsefond og Rekreadan. <br /> <br /> '''Niels Mørk''' var udlært maskinarbejder. Et af hans første faglige tillidshverv var som kasserer i den lokale afdeling af Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund i Skanderborg 1934-1937. Han flyttede til Helsingør, hvor han arbejdede på Helsingør Værft fra 1937-1947. På værftet tog han initiativ til starten af Smedenes socialdemokratiske Klub. <br /> <br /> Efter nogle år som næstformand blev Niels Mørk i april 1946 valgt som formand for den socialdemokratiske partiforening i Helsingør. Det tillidshverv havde han til 1962. Han blev valgt til Helsingør Byråd i 1947 og forblev som medlem af Byrådet til 1970. Han var i mange år viceborgmester og rådmand. <br /> <br /> '''Niels Mørk''' var i Helsingør meget aktiv i boligbevægelsen. Han var initiativtager til at starte Andelsboligforeningen ”Kingo”. I 1954 overtog han posten som formand for Det sociale Boligselskab (nuværende Helsingør Boligselskab) efter stifteren af boligselskabet Peter Christensen – den mangeårige borgmester i Helsingør. Niels Mørk forlod formandsposten for boligselskabet i 1971. I Niels Mørks aktive tid i boligbevægelsen kom boligområder som bl. a. Blicherparken, Sundparken, Søvænget, Damvænget og Grønningen til.<br /> <br /> Udover disse mange vigtige poster var Niels Mørk også i bestyrelsen for Det kooperative Fællesråd, Fællesorganisationen, Arbejdernes Oplysningsforbunds afdeling i Helsingør, Folkets Hus og fra 1967-1972 medlem af LO-Skolens ledelse.<br /> <br /> ''Kilder: 1) Jubilæumsskrift om Socialdemokratiet i Helsingør 1885–1985. 2) Erik Stubtoft - Personligt arkiv vedr. Socialdemokratiet.''<br /> [[Kategori:Politikere|Mørk, Niels]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Chr._Rasmussen&diff=9325 2012-05-07T05:52:13Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>'''Christian Rasmussen'''<br /> Født: 13. juni 1858 – Død: ?? November 1916.<br /> <br /> Christian Rasmussen var den anden socialdemokrat, der blev valgt til Helsingør Byråd. Det skete ved Byrådsvalget i 1894. Forinden var gartner [[Chr. Jensen]] valg ved et suppleringsvalg i 1892. Christian Rasmussen sad i byrådet til 1915. <br /> <br /> Christian Rasmussen startede sin faglige og politisk aktiv periode som medstifter af og formand for den lokale afdeling af Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund 1891-1897. Allerede i perioden 1888-1898 var han formand for De samvirkende Fagforbund i Helsingør (senere [[Fællesorganisationen]]). I perioden 1986-1907 var han formand for den socialdemokratiske partiforening i Helsingør og fra 1892 medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse.<br /> <br /> Christian Rasmussen blev – med støtte fra partiet Venstre – valgt til Folketinget i 1896 med 18 stemmer mere end sin modkandidat fra Højre-partiet. Ved det efterfølgende valg i 1898 blev han genvalgt med 51 pct. af stemmerne. Ved valget i 1915 var han så suveræn, at han blev valgt uden afstemning. Han bestred denne post til sin død i november 1916.<br /> <br /> <br /> Kilder: 1) Jubilæumsskrift om Socialdemokratiet i Helsingør 1885–1985. 2) Erik Stubtoft - Personligt arkiv vedr. Socialdemokratiet. Kategori: Arbejderbevægelsen]]<br /> <br /> [[Kategori: Politikere|Rasmussen, Chr.]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Karmeliterne&diff=9324 2012-05-06T15:49:19Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>'''Karmeliterklosteret''' eller Vor Frue Kloster med den tilhørende [[Skt. Mariæ Kirke]] var et karmeliterkloster indtil reformationen i 1536. Karmeliterne var en munkeorden, der havde sin oprindelse fra et eneboersamfund af frankiske eremitter, der slog sig ned på Karmels bjerg i Palæstina på korstogstiden i slutningen af det 12. århundrede. De levede efter nogle meget strenge regler bl. a. om tavshed og meditation.<br /> <br /> Omkring midten af det 13. århundrede var korstogstiden forbi. Araberne generobrede Palæstina og forholdene blev så usikre, at eremitterne fortrak til Europa. <br /> I 1226 blev de anerkendt af paven som en munkeorden, der langsomt bredte sig gennem Europa. Først til Cypern og Sicilien samt Spanien og Frankrig. Deres regler blev ændret, og de blev en tiggermunkeorden.<br /> <br /> Omkring 1400-tallet havde de stor indflydelse ikke mindst i England. De blev anset som ”den fornemme munkeorden”, som havde nær forbindelse til Jomfru Maria, der efter deres egen opfattelse havde skænket dem deres skapular, den beklædningsgenstand, der lignede et forklæde eller en ærmeløs kittel med forside og ryg. De var også kendte som den lærde munkeorden.<br /> <br /> ===Karmeliterne i Danmark===<br /> De første karmelitere kom til Danmark i 1410 til den nye købstad Landskrona. Herfra indkaldte Erik af Pommern i 1430 karmelitermunke til Helsingør, fordi de skulle grundlægge et kloster, hvorfra de skulle være med til at udbrede lærdom og undervisning.<br /> <br /> Han gav dem et ganske stort område mellem den nuværende Sct. Anna Gade, Kongensgade, Allégade og Hestemøllestræde, hvoraf det meste stadig hører til klosteret og kirken. Munkene begyndte straks at anlægge et meget stort kloster og kirke, i den størrelse hele anlægget har i dag. <br /> <br /> I modsætning til andre munkeordener, f. eks. cistercienserne, der skulle leve fjernt fra menneskers færden, hvor de drev datidens mønsterlandbrug som f. eks. Esrum Kloster, måtte karmeliterne slå sig ned i en by for at kunne samle penge ind som tiggermunke<br /> <br /> ===Karmeliternes virke===<br /> Karmeliterne havde som en meget væsentlig opgave at pleje de syge i byen. Derfor blev der omkring 1500, da hele klosteranlægget stod færdigt i tilslutning til kloster og kirke bygget et karmeliterhus i det nuværende Hestemølleestræde. Det var et væsentligt mindre hus end det, der ligger der i dag og som nu er bymuseum.<br /> <br /> Det var ikke mange år, karmeliterne fik i Helsingør, kun ca. 100 år fra begyndelsen i 1430 til reformationen i 1536. De var travlt beskæftigede med at skaffe penge til deres aktiviteter. De tiggede penge på gader og stræder. De havde gode indkomster fra altre rundt om i landet og fra gaver fra velhavende mænd og kvinder, der ville sikre deres sjæls frelse gennem sjælmesser, som munkene udførte. F. eks skænker Jens Truelsen i 1469 klosteret en sjælegave. Det var vel nærmest at betragte som en slags afladshandel, men ikke så pågående, som den hr. Johan Tetzel bedrev i Tyskland. Hans reklame lød: ”Når pengene i kassen klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer”.<br /> <br /> ===Poul Laxmand===<br /> Klosterets store velgører i slutningen af 1400-tallet var Poul Laxmand, høvedsmand på Krogen fra 1482. Det er hans store pengegaver, der efter den ødelæggende brand i 1450 sætter munkene i stand til at fuldføre byggeriet, således at vi regner med, at kirken stod færdig omkring 1485 og hele anlægget ca. 1500. Derfor mindes han i kirke og kloster.<br /> <br /> Poul Laxmand var landets rigeste adelsmand, men det gik ham ilde. Han lagde sig ud med den adelen. En junidag i 1502, havde rigshofmesteren Poul Laxmand været på slottet og kom gående over Højbro for at nå hjem til sin gård i Østergade. På den anden side af broen sad to adelsmænd – Ebbe Strangesen og Bjørn Andersen - og ventede på ham. De gik ham i møde, og Ebbe gav ham et dolkestød, mens Bjørn stak med sværd. Så greb de den værgeløse rigshofmester og kastede ham i kanalen, medens de råbte: ”Du hedder jo laks, så bør du også kunne svømme”. Det kunne hr. Poul ikke, især fordi han på vejen ned ramte en båd og blev yderligere kvæstet, så han druknede i stedet. Drabsmændene forlod uhindret byen. Rigshofmesteren blev fisket op af Gammel Strand og fik en standsmæssig begravelse i Karmeliterklosteret i Helsingør, hvori kongen deltog. Det forhindrede nu ikke, at Kong Hans i kort tid efter konfiskerede hr. Pouls enorme godser og formue under foregivende af, at hr. Poul havde stået i ledtog med den svenske oprører Sten Sture. Kong Hans så efter nederlaget ved Stockholm forræderi overalt.<br /> <br /> Heldigvis havde Poul Laxmand forinden sikret Karmeliterklosteret store summer, der muliggjorde en færdiggørelse af det store klosteranlæg. Der er bevaret en brevveksling mellem Poul Laxmand og provincialprioren for karmeliterne, Niels Christiernsøn og den lokale prior broder Godekær (han er nævnt under korsfæstelsesbilledet over østvinduet i Skt. Mariæ Kirke som Frater Godekyn), om hvad Poul Laxmand skal have til gengæld for sin pengegave på 900 lybske mark. Det fremgår af senere brevveksling, at det blev til årlige donationer, da der i et brev fra 1493 står: ” ....at der er skænket ni hundrede lybske mark, for hvilke penge vort klosters kirke og omgang (fratergangen) blev opbygget med flere gode folks hjælp”.<br /> <br /> ===Dyveke===<br /> En anden kendt person blev også begravet i klosteret, Chr. II´s elskerinde Dyveke – navnet betyder lille due. Det er uklart, hvor Dyveke blev begravet i 1517, men sikkert er det, da der har været en nu forsvundet gravsten med hendes gravskrift, hvor hun var kaldt ”Duef Ottikesdochter”. Munkene menes at have været utilfredse med, at frillen skulle begraves i deres kloster. Det bødede lidt på det, at kongen skænkede dem en Sct. Jørgensgård i København vel nok som tak for begravelsen. <br /> <br /> Lang tid efter hed det sig i folkemunde, at Dyveke var begravet lige inden for en nu tilmuret dør i den nordlige ende af vestfløjen. Her skulle ”lemmerne”, de der boede i klosteret, spytte, når de gik forbi.<br /> <br /> Der lå også indtil slutningen af 1800-tallet nogle store gravsten inden for indgangen i vestmuren. Da de blev fjernet, fandt man nogle skeletter, men man fik ikke undersøgt, om en af dem var en kvinde, Dyveke?<br /> <br /> ===Kan vi sætte navne på nogle af karmeliterne i Helsingør===<br /> Ja nogle få, men i øvrigt ved man ikke, hvor mange brødre og lægbrødre, der boede i det store kloster. Et gæt er omkring 50 for at få det hele til at fungere. Det var i øvrigt ikke alle brødrene, der boede i klosteret. Det var tilladt for nogle af dem at bo ude i byen.<br /> <br /> Der kunne også være andre beboere i klosteret. Vi har navn på en af dem, ganske vist efter reformationen. '''Anders Ibsen''' – ”fordum abbed i Æbelholt indgiver sig i Helsingør Hospital med alt sit gods, deriblandt Blidstrup, Helsinge, Vejby og Kregme kongetiender, som han har i forlening i sin livstid efter Chr. III brev”.<br /> <br /> En af de fremmeste af karmeliterne omkring reformationen var '''Poul Helgesen''', han kaldes af nogle også Eliesen. Han var født i Varberg ca. 1480 og blev knyttet som munk til klosteret i 1517 i Helsingør. I 1519 blev han forstander for ”Hvide Kloster” og lektor i teologi ved Københavns Universitet. Senere 1522 - 34 var han provincialprior for karmeliterne i hele Norden. Fordi han først var enig med Luther, men senere brød med ham, fik han måske lidt ufortjent tilnavnet Poul Vendekåbe. <br /> <br /> Han lagde sig imidlertid også ud med Chr. II, som han angreb i en prædiken for blodbadet i Stockholm, helt nøjagtigt på Johannes Døbers halshuggelsesdag. Hans prædiken medførte, at Chr. II. fratog karmeliterne den Sct. Jørgensgård, han havde skænket dem i København.<br /> <br /> I tiden op mod reformationen var Poul Helgesen den katolske kirkes bannerfører, der ivrede for reformer i kirken, men uden synligt resultat. Efter Chr. II fald vendte han tilbage, og han førte sagen på herredagen i 1533 mod Hans Tausen.<br /> <br /> Det ender med, at han forlader landet og forsvinder sporløst i historien, men inden har han dog efterladt sig den bekendte Skibbykrønnike, der blev fundet indemuret i kirken i Skibby i Hornsherred. i 1650, og den er det vigtigste historiske værk om reformationen i Danmark. Poul Helgesen må have følt, at jorden brændte under ham, og han forlod landet i al hast. Så hastigt, at krøniken slutter midt i en sætning: ”Medens dette gik for sig …”<br /> <br /> Medens Poul Helgesen var forstander på ”Hvide Kloster” i København, var der en del studerende, som senere blev forkæmpere for lutheranismen. De har sikkert været munke fra Helsingør, men vi ved ikke meget om dem, men en af dem var '''Frands Vormordsen''' født 1491 i Amsterdam. Han har været i klosteret i Helsingør, og kom senere til kollegiet i København i 1519. Hans luthersk inspirerede prædikener vakte opsigt, og han blev forflyttet til Malmø, hvor han til stor forargelse for Poul Helgesen giftede sig. Efter reformationens sejr i Danmark blev han superintendent, d.v.s. biskop i Lund. Her døde han 19. november 1551.<br /> <br /> Vi kender desuden navnet på en '''Niels Christiernsøn''', prior senere provincialprior. Han var også professor i teologi ved Københavns Universitet. Som nævnt tidligere kendes '''Broder Godekær''', eller som der står i kirkens østhvælv '''Frater Godekyn'''. Han optræder også sammen med Niels Christiernsøn i forbindelse med aftalen med Poul Laxmand om, hvad denne skal have for sin pengegave til klosteret.<br /> <br /> Endelig er der er navn på en broder '''Anthonis Franchonis''', der var prior i Helsingør 1519.<br /> <br /> ===Efter reformationen===<br /> Munkene blev ikke fordrevet med bål og brand i Danmark. Mange af dem især de gamle fik lov til at blive i klostrene til deres død. Der er ikke mange skriftlige vidnesbyrd om karmeliterne i Helsingør og deres senere skæbne, men det synes at fremgå, at nogle af dem på et tidspunkt har søgt tilflugt hos deres brødre i Køln i Tyskland.<br /> <br /> Artiklen er skrevet af John Zilmer.<br /> <br /> [[Kategori:Kirker]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Sct._Mari%C3%A6_Kirke&diff=9323 2012-05-06T15:37:47Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:Sct._Mariæ_Kirke.jpg|300px|thumb|Sct. Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster. Akvarel af C. Gress]]<br /> '''Sct. Mariæ Kirke''' og [[Vor Frue Kloster]] blev grundlagt i senmiddelalderen af [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_af_Pommern Erik af Pommern], der indkaldte [[Karmeliterne|karmelitermunke]] fra Landskrona hertil. Munkene blev også kaldt hvidebrødre, efter deres hvide kapper. Kongen gav munkene jord og penge til at bygge et kloster. Byggeriet begyndte i 1430, men i 1450 brændte det meste, og munkene måtte begynde forfra. Ca. tre meter over gulvet ses stadig på pillerne skellet mellem det nye og gamle. Det gik langsomt fremad med byggeriet. Først i 1485 var kirken færdig, og omkring 1500 stod hele anlægget færdigt. Kirkens segl er kendt fra 1482. <br /> <br /> Efter reformationen i 1536 overtog kronen alt kirkegodset. De fleste klostre blev revet ned eller ombygget til andre formål. Sct. Mariæ Kirke og klosteret blev reddet fordi byens borgere kunne bruge bygningerne til andre formål.<br /> <br /> [[Billede:Karmeliternes_segl.jpg|left]]<br /> <br /> Klosterets vestfløj blev 1541 indrettet til latinskole og eksisterede til 1807. Senere afløstes den af Borgerskolen, der igen 1841 blev afløst af Friskolen som her havde til huse indtil 1886-87. Østfløjen lod Christian III i 1541 indrette til [[Helsingørs almindelige Hospital]]. Her havde oprindelig ca. 50 beboere deres hjem. De sidste beboere – eller »lemmer« - forlod stedet i 1916. Fra 1930 havde seks enlige kvinder små lejligheder i nordfløjen i stiftelsen Vor Frue Kloster. De sidste af disse flyttede ud 1986. Kirkeministeriet overtog bygningerne i 1989 og [[Helsingør Stiftsadministration]] med bispekontor har været her siden 1995. <br /> <br /> [[Billede:B25044MariaeKirke19760115.jpg|right|250px|thumb|Sct. Mariæ Kirke fotograferet 15/1 1976 af Jørgen Rubæk Hansen. Kirken skal have fornyet sin gotiske tagrytter og samtidig have lagt et nyt tag]]<br /> <br /> [[Billede:B26071MariaeK19770824.jpg|right|225px|thumb|Tagrytteren (det lille tårn på taget) er ved at være på plads. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 24/8 1977]]<br /> <br /> Kirken, der var dømt til nedrivning, blev en tid lang brugt som hestestald, tærskelo og oplagsplads. Men da der efterhånden var kommet mange udlændinge, især hollændere og tyskere, til den vigtige sundtoldby, bestemte Frederik II på deres bøn, at kirken skulle overlades til dem, og 1576-77 blev den da indrettet til tysk kirke, efter at 371 læs halm og møg var kørt bort.<br /> <br /> Fra 1576 indtil 1740 blev her udelukkende prædiket på tysk, men efterhånden kom der flere og flere månedlige danske gudstjenester. 1740 blev det ved kongelig forordning bestemt, at militæret på Kronborg, ansatte ved [[Øresunds Toldkammer]], de ansatte på Hammermøllens geværfabrik i Hellebæk og de fremmede i byen skulle høre under Sct. Mariæ Kirke.<br /> Først i 1819 fik kirken et egentlig sogn, da Skt. Olai sogn deltes. I 1851 hørte de tyske prædikener så helt op. De mange tyske indskrifter overalt i kirken vidner om den lange periode som tysk kirke.<br /> Under ledelse af arkitekt, professor H. B. Storck blev kirke og kloster fra 1900 til 1907 gennemgribende restaureret og ført tilbage til oprindelig skikkelse ved fjernelse af senere tilbygninger og andre ændringer, som det var idealet på Storcks tid.<br /> <br /> ==Kirkebygningen==<br /> Indgangen til kirken er til daglig den vestligste af de to oprindelige indgange fra klosterets søndre klostergang, vel oprindeligt processionsdøre. Kirken er en pseudobasilika med et midterskib der er dobbelt så højt og bredt som de to sideskibe. Det enorme tegltag, der dækker alle tre skibe, giver ikke mulighed for lys ind i højkirken, men kun gennem de store gavlvinduer og fra søndre sideskibs otte vinduer. Den rigt udsmykkede østgavl med det godt elleve meter høje vindue, er et pragtværk inden for dansk gotik. Kirkerummet der nu står i røde munkesten, var indtil 1904 hvidkalket. Bag altertavlen, der er foran det store østvindue, ses ganske svage spor af et kalkmaleri fra katolsk tid, der vistnok var kirkens oprindelige højaltertavle. Gulvet er dækket af talrige, til dels slidte gravsten, der stammer fra den tid, da det var muligt for velhavende borgere at erhverve sig et gravkammer inde i kirken. Kirkens fornemme kalkmalerier stammer fra 1440-1500. Over alteret på østgavlen ses navnet &quot;frater godekyn(us)&quot; som var klosterets prior i 1480’erne. I hovedskibets østligste fag ses en korsfæstelsescene med en af kirkens store velyndere Poul Laxmands våbenskjolde. Han blev myrdet 1502 og ligger begravet her i kirken. Kirke og kloster står i dag som nordens bedst bevarede klosterkompleks.<br /> [[Billede:Tagstengamle.JPG|left|200px]]<br /> Det vældige tag er belagt med stærkt hvælvede tagsten. Denne form for tagsten kaldes munke og nonner. Navnene skyldes at der på munkenes underside - den konkave side - siddder en lille tap helt oppe ved stenens overkant. Tappen binder hver enkelt munketagsten til det underliggende lag af nonnetagsten, der til formålet har et indhak i siden. På munketagstenenes rygside - den konvekse side - findes en opadvendt, svagt krummet tap, som skal låse den overlappende munk fast og dermed sikre den mod at blive løftet op af vinden. Disse tagsten kendes fra den tidlige middelalder og frem til 1600-tallet, hvor vingetegl blev almindelige - hvis taget da ikke var af strå.<br /> <br /> Tagrytteren, der er tegnet af H.B. Storck i forbindelse med restaureringen i 1901-07, blev repareret i 1976 – 78, og samtidig blev der lagt et nyt tag. For abejdet stod arkitekt Mads Drosted. Han havde desværre ikke rigtig forstået det med tagsten udformet som munke og nonner, så taget blev lagt forkert og måtte omlægges 1991. <br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=henningsen+henning&amp;field2=titel&amp;term2=sct.+mari%E6+kirke&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Henning Henningsen: Sct. Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster i Helsingør. Sct. Mariæ Sogns Menighedsråd, 1995.]<br /> <br /> Lars Bjørn Madsen: Finurligheder fra byens gamle huse. (Forening &amp; Museum. 2009. Nr. 2. S. 14-15)<br /> <br /> ===Eksternt link===<br /> [http://www.sctmariae.dk Sct. Mariæ Kirke]<br /> <br /> [[Kategori:Kirker]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Carsten_Bo_Jensen&diff=9322 2012-05-06T06:30:33Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>Født 5. august 1958 i København.<br /> <br /> I slutningen af 1960´erne flyttede han til Helsingør. Han blev student ved Helsingør Gymnasium i 1978. Studerede derefter statskundskab ved Københavns Universitet.<br /> <br /> Har været beskæftiget som konsulent i Arte 1980-1982, konsulent i Dansk Metalarbejderforbund 1982-1984, højskolelærer 1984-1987 og var forretningsfører for [[Helsingør Lokalradio]] 1987-1989. Derefter blev han [[Carsten Bo |musiker]], sangskriver og forfatter. Han har udgivet flere bøger og digtsamlinger samt flere lp´er og cd´er som medlem af diverse bands. I 1993 blev han tildelt LOs Kulturpris.<br /> <br /> Carsten Bo Jensen var amtsrådsmedlem i Frederiksborg Amtsråd valgt af Socialdemokratiet i 1993-2001. Han var medlem af amtets Økonomudvalg 1993-1997 og formand for Sundhedsudvalget 1997-2001. Han blev af Frederiksborg amtsråd udpeget som formand for forretningsudvalget og repræsentantskabet for Kulturby ´96. Han var medlem af Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab 1997-2001. <br /> <br /> I 2001-2005 var Carsten Bo Jensen medlem af Folketinget – valgt af [[Socialdemokratiet i Helsingør]].<br /> <br /> Kilde: Erik Stubtofts private arkiv.<br /> <br /> [[Kategori:Politikere|Bo Jensen, Carsten]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Carsten_Bo&diff=9321 2012-05-06T06:29:16Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>'''(2005) (Singer-Songwriter/Rock) (Helsingør)'''<br /> <br /> [[Billede:N1133064190 130383 8839.jpg|right|250px|thumb|Carsten Bo]]<br /> <br /> Carsten Bo er forfatter og sangskriver, tidligere [[Carsten Bo Jensen |lokalpolitiker]] og medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Siden 2005 har han turneret med sin akustiske guitar i Danmark, Sverige og Norge som rocktroubadour - ofte flankeret af Steffen Qwist, også på guitar.<br /> <br /> Carsten Bo begyndte at spille guitar som 11 årig og allerede som 12 årig i 1970 blev han hyret som frontmand i det veletablerede lokale rockband [[40 i Feber]], hvor de øvrige medlemmer alle var en 8 – 10 år ældre. Året efter begyndte Carsten Bo selv at skrive tekster og musik og inden længe skrev han alt materialet til bandet i en alder af kun 13 år.<br /> <br /> Siden da har Carsten Bo spillet i et hav af bands – bl.a. [[Herbie &amp; The Heartbeats]] og [[Mænd i Blåt]] og samtidig skrevet tekst og musik til en lang række danske kunstnere såsom Kim Larsen, Stig Møller og Anne Grete.<br /> <br /> De mange år i rockbranchen har afstedkommet at Carsten Bo har mere end 25 udgivelser bag sig – dels alene og med sine egne bands, men også sammen med andre danske kunstnere som Lars Lilholth, Allan Olsen, Poul Dissing, Niels Hausgaard og mange flere.<br /> <br /> Carsten Bo modtog i 1993 LO´s store Kulturpris på 100.000 kr. for sine sange og han har to gange været indstillet til en Grammy. Den ene for årets danske pop-hit (Jeg vil ha´ dig - 1992) og den anden for årets bedste danske tekst (Manifestet - 1990).<br /> <br /> Derudover er Carsten Bo den mest repræsenterede forfatter og komponist i arbejdersangbogen hvilket aldrig tidligere sket for en nulevende forfatter eller komponist. <br /> <br /> [http://www.carstenbo.com carstenbo.com]<br /> <br /> [http://www.facebook.com/carstenbo.rock Facebook]<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Lokale bands og artister]]<br /> [[Kategori:Personer|Bo, Carsten]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Dora_Svendsen&diff=9320 2012-05-06T06:25:00Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:B30855DoraSvendsen2.jpg|250px|right|thumb|Dora Svendsen. Foto: Anne-Sofie Rubæk ca. oktober 1974]]<br /> Dora Svendsen boede på Trudvangsbakken i Apperup. Hun sad i Tikøb Sogneråd for liste A 1/4 1946 - 31/3 1950. <br /> <br /> Til daglig gik hun med post, og hendes mand arbejdede på bryggeriet<br /> Wiibroe.<br /> <br /> [[Kategori:Politikere|Svendsen, Dora]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Dora_Svendsen&diff=9319 2012-05-06T06:24:42Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:B30855DoraSvendsen2.jpg|250px|right|thumb|Dora Svendsen. Foto: Anne-Sofie Rubæk ca. oktober 1974]]<br /> Dora Svendsen boede på Trudvangsbakken i Apperup. Hun sad i Tikøb Sogneråd for liste A 1/4 1946 - 31/3 1950. <br /> <br /> Til daglig gik hun med post, og hendes mand arbejdede på bryggeriet<br /> Wiibroe.<br /> <br /> [[Kategori:Personer |Svendsen, Dora]]<br /> [[Kategori:Politikere|Svendsen, Dora]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Erling_Jensen&diff=9318 2012-05-06T06:14:59Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>'''Erling Jensen'''<br /> ''Født: 1. november 1919 – Død: 4. oktober 2000.'' <br /> <br /> De fleste politikere har et ønske om en dag at blive minister. Men det er de færreste politikere, der bliver det. Endnu færre politikere bliver minister i hele fem ministerier.<br /> Men det opnåede den socialdemokratiske politiker, Erling Jensen. Han blev faktisk så populær på den konto, at han blev tituleret som Regeringens Vandrepokal. Andre kaldte ham for Regeringens Problemknuser. I alt nåede han at være med i otte regeringer – en gang under statsminister Jens Otto Krag og de syv andre under statsminister Anker Jørgensen.<br /> <br /> '''Erling Jensens''' ministerposter:<br /> Handelsminister i Regeringen Jens Otto Krag III fra 11/10-1971 til 5/10-1972. Handelsminister i Regeringen Anker Jørgensen I fra 5/10-1972 til 6/12-1973. <br /> Handelsminister i Regeringen Anker Jørgensen II fra 13/1975 til 8/9-1976.<br /> Arbejdsminister i Regeringen Anker Jørgensen II fra 8/9-1976 til 1/10-1977.<br /> Justitsminister i Regeringen Anker Jørgensen II fra 1/10-1977 til 30/8-1978.<br /> Socialminister i Regeringen Anker Jørgensen III fra 30/8-1978 til 26/10-1979.<br /> Industriminister i Regeringen Anker Jørgensen IV fra 26/10-1979 til 30/12-1981.<br /> Industriminister i Regeringen Anker Jørgensen V fra 30/12-1981 til 10/9-1982.<br /> <br /> '''Erling Jensen''' var ikke medlem af Folketinget, da han i 1971 blev kaldt til Christiansborg, hvor Jens Otto Krag gerne ville have ham med i sin regering. <br /> Han blev folketingskandidat i Helsingørkredsen i 27. oktober 1971 og valgt til Folketinget i 1973. Han var herefter partiets folketingsmedlem i en uafbrudt periode indtil 1987, da han selv valgte at stoppe sit politiske arbejde i Folketinget. <br /> <br /> '''Erling Jensen''' var Cand. jur. fra 1956. Forretningsfører i Det kooperative Fællesforbund 1957-60. Forstander på Esbjerg Højskole 1960-66. Formand for Byggefagenes kooperative Landssammenslutning 1965-1971. Forstander på LO-Skolen i Helsingør 1967-1971. Minister fra 1971-1982 – se ovenfor. <br /> <br /> ===Kilder===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=jubil%E6umsskrift+om+socialdemokratiet+i+helsing%F8r&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Jubilæumsskrift om Socialdemokratiet i Helsingør 1885-1985.]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=rundt+om+erling&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa &quot;Rundt om Erling” – et portræt af en aktiv. Redaktion: Erik Stubtoft. AOFs Forlag 1987.'' ]<br /> <br /> [[Kategori: Politikere|Jensen, Erling]]<br /> [[Kategori:Arbejderbevægelsen]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Kategori:Politikere&diff=9317 2012-05-06T06:13:07Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>Her sættes artikler om personer, som enten er valgt til by- eller sogneråd i Helsingør Kommune eller har været/er valgt til amtsrådet eller Folketinget for Helsingør-kredsen.<br /> <br /> [[Kategori:Personer]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Carsten_Bo_Jensen&diff=9316 2012-05-06T06:11:00Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>Født 5. august 1958 i København.<br /> <br /> I slutningen af 1960´erne flyttede han til Helsingør. Han blev student ved Helsingør Gymnasium i 1978. Studerede derefter statskundskab ved Københavns Universitet.<br /> <br /> Har været beskæftiget som konsulent i Arte 1980-1982, konsulent i Dansk Metalarbejderforbund 1982-1984, højskolelærer 1984-1987 og var forretningsfører for [[Helsingør Lokalradio]] 1987-1989. Derefter blev han musiker, sangskriver og forfatter. Han har udgivet flere bøger og digtsamlinger samt flere lp´er og cd´er som medlem af diverse bands. I 1993 blev han tildelt LOs Kulturpris.<br /> <br /> Carsten Bo Jensen var amtsrådsmedlem i Frederiksborg Amtsråd valgt af Socialdemokratiet i 1993-2001. Han var medlem af amtets Økonomudvalg 1993-1997 og formand for Sundhedsudvalget 1997-2001. Han blev af Frederiksborg amtsråd udpeget som formand for forretningsudvalget og repræsentantskabet for Kulturby ´96. Han var medlem af Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab 1997-2001. <br /> <br /> I 2001-2005 var Carsten Bo Jensen medlem af Folketinget – valgt af [[Socialdemokratiet i Helsingør]].<br /> <br /> Kilde: Erik Stubtofts private arkiv.<br /> <br /> [[Kategori:Politikere|Bo Jensen, Carsten]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Carsten_Bo_Jensen&diff=9315 2012-05-06T06:10:17Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>Født 5. august 1958 i København.<br /> <br /> I slutningen af 1960´erne flyttede han til Helsingør. Han blev student ved Helsingør Gymnasium i 1978. Studerede derefter statskundskab ved Københavns Universitet.<br /> <br /> Har været beskæftiget som konsulent i Arte 1980-1982, konsulent i Dansk Metalarbejderforbund 1982-1984, højskolelærer 1984-1987 og var forretningsfører for [[Helsingør Lokalradio]] 1987-1989. Derefter blev han musiker, sangskriver og forfatter. Han har udgivet flere bøger og digtsamlinger samt flere lp´er og cd´er som medlem af diverse bands. I 1993 blev han tildelt LOs Kulturpris.<br /> <br /> Carsten Bo Jensen var amtsrådsmedlem i Frederiksborg Amtsråd valgt af Socialdemokratiet i 1993-2001. Han var medlem af amtets Økonomudvalg 1993-1997 og formand for Sundhedsudvalget 1997-2001. Han blev af Frederiksborg amtsråd udpeget som formand for forretningsudvalget og repræsentantskabet for Kulturby ´96. Han var medlem af Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab 1997-2001. <br /> <br /> I 2001-2005 var Carsten Bo Jensen medlem af Folketinget – valgt af [[Socialdemokratiet i Helsingør]].<br /> <br /> Kilde: Erik Stubtofts private arkiv.<br /> <br /> [[Kategori:Politikere | Bo Jensen, Carsten]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Kategori:Politikere&diff=9313 2012-05-06T06:07:34Z

<p>Eva Stennicke: Siden blev oprettet: Her sættes artikler om personer, som enten er valgt til by- eller sogneråd i Helsingør Kommune eller har været/er valgt til amtsrådet eller Folketinget for Helsingør-kreds...</p> <hr /> <div>Her sættes artikler om personer, som enten er valgt til by- eller sogneråd i Helsingør Kommune eller har været/er valgt til amtsrådet eller Folketinget for Helsingør-kredsen.</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Carsten_Bo_Jensen&diff=9312 2012-05-06T06:03:43Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>Født 5. august 1958 i København.<br /> <br /> I slutningen af 1960´erne flyttede han til Helsingør. Han blev student ved Helsingør Gymnasium i 1978. Studerede derefter statskundskab ved Københavns Universitet.<br /> <br /> Har været beskæftiget som konsulent i Arte 1980-1982, konsulent i Dansk Metalarbejderforbund 1982-1984, højskolelærer 1984-1987 og var forretningsfører for [[Helsingør Lokalradio]] 1987-1989. Derefter blev han musiker, sangskriver og forfatter. Han har udgivet flere bøger og digtsamlinger samt flere lp´er og cd´er som medlem af diverse bands. I 1993 blev han tildelt LOs Kulturpris.<br /> <br /> Carsten Bo Jensen var amtsrådsmedlem i Frederiksborg Amtsråd valgt af Socialdemokratiet i 1993-2001. Han var medlem af amtets Økonomudvalg 1993-1997 og formand for Sundhedsudvalget 1997-2001. Han blev af Frederiksborg amtsråd udpeget som formand for forretningsudvalget og repræsentantskabet for Kulturby ´96. Han var medlem af Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab 1997-2001. <br /> <br /> I 2001-2005 var Carsten Bo Jensen medlem af Folketinget – valgt af [[Socialdemokratiet i Helsingør]].<br /> <br /> Kilde: Erik Stubtofts private arkiv.<br /> <br /> [[Kategori:Politikere]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Tibberup_M%C3%B8lle&diff=8261 2011-09-14T20:06:32Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede: Tibberup-Mølle-ca-1900.gif | 300px | Right | thumb | Tibberup Mølle ca år 1900]]<br /> [[Billede: Detalje-af-møllehattens-tan.gif | 300 px | right| thumb | Detalje af de endnu bevarede tandhjul i møllehatten]]<br /> Den nuværende '''Tibberup Mølle''' er bygget i 1870 af den lokale tømrermester [[Niels Andersen]] - men møllen er langt fra den første på den høje bakke ved Øresund. Lokale stednavne antyder, at der har ligget en mølle af en art helt tilbage i middelalderen, men nogen konkret dokumentation herfor savnes. Den første mølle vi med sikkerhed kender, stammer fra 1697, da ejeren af Krogerup Gods lod bygge en vindmølle til afløsning af den vandmølle, som havde ligget ved [[Søbækhuset]]. Vindmøllen forsvandt dog allerede i august 1700, da svenskerne under ledelse af Karl den 12. gik i land ved Tibberup og dannede et brohoved fra Tibberup Bakke og syd på - omtrent til Babylone Skoven. I den forbindelse blev møllen enten brændt af eller nedbrudt. Den svenske besættelse varede dog kun kort, men endnu kan man påvise de gamle svenske anlæg, der blev etableret for at svenskerne kunne forsvare deres fæstning. <br /> [[Billede:B30326Tibmol19740304.jpg|left|200px|thumb|Tibberup Mølle 4/3 1974. Foto Anne-Sofie Rubæk]]<br /> <br /> <br /> Kort tid efter ses stubmøllen at være genrejst, og ejeren er stadig [[Krogerup Gods]], der ejede møllen helt frem til 1806. Møllen blev da solgt til selveje sammen med møllegården, der dengang var gården på modsatte side af Strandvejen - den ejendom, der senere kaldtes [[Christiansminde]].<br /> <br /> [[Billede:B32255TikobMolle760410.jpg|right|225px|thumb|Tibberup Mølle får nye vinger. Foto: Anne-Sofie Rubæk 10/4 1976]]<br /> <br /> I 1870 erstattedes den gamle stubmølle af en hollandsk vindmølle - der var det den daværende mølleejer, Niels Christiansen, der lod møllen bygge. Han var tredje generation i samme mølleslægt. <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> Mølleriet blev opgivet omkring 1912-16, hvorefter møllen blev istandsat af den nye ejer. Atter i starten af 1930'erne blev møllen istandsat. <br /> Fra 1954 ejedes møllen af kunstnerparret Grethe og Karl Szabad, der boede, arbejdede og udstillede i møllen. I 1975 overtog Helsingør Kommune møllen, hvorefter den atter blev istandsat. Familien Szabad fortsatte lejemålet indtil 2004, hvorefter Helsingør Kommune satte møllen til salg. <br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=tommerup&amp;field2=titel&amp;term2=glemte+f%E6stning&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Kresten Tommerup: Den glemte fæstning på Tibberup Bjerg (Egebækken nr 40, juni 2006)]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=vindm%F8llerne+i+tik%F8b+kommune&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Kjeld Damgaard: Vindmøllerne i Tikøb Kommune (Helsingør Kommunes Museers Årbog 2006)]<br /> <br /> [[Kategori: Møller]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:B32255TikobMolle760410.jpg&diff=8260 2011-09-14T19:43:51Z

<p>Eva Stennicke: Foto: Anne Sofie Rubæk. Billedet tilhører Lokalarkivet for Alsønderup &amp; Tjæreby Sogne</p> <hr /> <div>Foto: Anne Sofie Rubæk. Billedet tilhører Lokalarkivet for Alsønderup &amp; Tjæreby Sogne</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Gl._F%C3%A6rgestr%C3%A6de&diff=8259 2011-09-14T19:11:35Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>[[Billede:FaegestraedeJohn kjaer.jpg|right|200px|thumb|Gl. Færgestræde 2010. Foto: John Kjær, Fotoklubben Kronborg]]<br /> Strædet er en af Helsingørs middelalderlige forbindelsesveje fra hovedgaden (Stengade) til stranden med skibsbroerne.<br /> <br /> I rigtig mange år lå det hen i uberørt tilstand, fordi det i 1700-tallet (måske før) blev en privat gård, der var lukket i begge ender. Dengang gik Gl. Færgestræde under navnet Det lukkede Stræde. Først da Helsingør Borgerforening i 1911 fremsatte forslag om at genåbne strædet for offentligheden - blandt andet med henvisning til turismen - skete der noget.<br /> <br /> I 2009 blev strædet gravet op, fordi nogle kloakledninger skulle renoveres. Det var museets ønske at få genskabt Gl. Færgestræde, som man mener, at det har set ud i &quot;gamle dage&quot;. Det betyder, at strædet igen har fået en åben rendesten i midten og brostensbelægningen, der består af piksten - er lagt som såkaldt &quot;knolde-brolægning&quot;´, præcis som man gjorde dengang. <br /> <br /> [[Kategori: Gader og veje]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:FaegestraedeJohn_kjaer.jpg&diff=8258 2011-09-14T19:07:51Z

<p>Eva Stennicke: Foto: John Kjær, Fotoklubben Kronborg</p> <hr /> <div>Foto: John Kjær, Fotoklubben Kronborg</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Billede1.jpg&diff=8217 2011-08-08T11:47:10Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div></div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Mindesten_for_mordene_p%C3%A5_Gr%C3%B8nnegangen&diff=7870 2011-05-17T10:02:29Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>På den beskedne, råthuggede sten får man navnene på to unge mænd, der den 10. august 1944 blev myrdet her på Jernbanestien, som [[Grønnegangen]] hed dengang. <br /> <br /> Baggrunden for begivenheden er følgende: På [[Snekkersten Kro]], den senere Kystens Perle, residerede den populære krovært [[H.C. Thomsen]], der var en central skikkelse i besættelsestidens illegale ruter til Sverige. Han var tilknyttet den borgerlige modstandsgruppe Holger Danske, hvis medlemmer yndede at slappe af med kroens gode mad og en dram eller to. <br /> <br /> En stikker kom til at overhøre en skæbnesvanger telefonsamtale på kroen den 9. august 1944, hvor to medlemmer af modstandsgruppen meldte deres ankomst med [[Kystbanen]] næste formiddag.<br /> <br /> Den 10. august ankommer de to unge modstandsfolk politibetjent Holger Nyhuus Christoffersen og falckredder Jørgen Juul Jensen med deres koner til Snekkersten Station, hvor de spadserer ad den grusbelagte Jernbanesti ned mod Strandvejen og Snekkersten Kro.<br /> <br /> Konerne, der går ca. 50 meter efter mændene, bliver forskrækkede over to civilklædte mænd, der haster forbi dem og råber til deres mænd, at de skal passe på. Men for sent. Ud for Grønnegangen 34 bliver de to mænd brutalt likvideret med en række pistolskud i ryggen. <br /> <br /> Gestapo fortsatte til Snekkersten Kro, hvor de arresterede kroværten H.C. Thomsen. Han blev tortureret for at få ham til at røbe detaljer om modstandsgruppen Holger Danske. Han holdt dog stand og blev efterfølgende ført til en koncentrationslejr i Tyskland, hvor han blev myrdet den 4. december 1944. På Strandvejen overfor det forhenværende Kystens Perle er rejst en [[Mindesten for H.C. Thomsen |mindesten for ham]]. <br /> <br /> ===Kilder===<br /> Stig Püschl: Om mindesmærket for moderne på Grønnegangen. (Lokalavisen Nordsjælland 3/4 maj 2011)<br /> <br /> Jørgen Gersfelt: Vi narrede Gestapo. 1945<br /> <br /> [http://www.oresundstid. Øresundstid]. Her findes bl.a. en omfattende beskrivelse af Helsingørs modstandsbevægelse.<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Monumenter]]</div>

Eva Stennicke http://141.95.19.86/index.php?title=Mindesten_for_mordene_p%C3%A5_Gr%C3%B8nnegangen&diff=7868 2011-05-17T10:01:15Z

<p>Eva Stennicke: </p> <hr /> <div>På den beskedne, råthuggede sten får man navnene på to unge mænd, der den 10. august 1944 blev myrdet her på Jernbanestien, som [[Grønnegangen]] hed dengang. <br /> <br /> Baggrunden for begivenheden er følgende: På [[Snekkersten Kro]], den senere Kystens Perle, residerede den populære krovært [[H.C. Thomsen]], der var en central skikkelse i besættelsestidens illegale ruter til Sverige. Han var tilknyttet den borgerlige modstandsgruppe Holger Danske, hvis medlemmer yndede at slappe af med kroens gode mad og en dram eller to. <br /> <br /> En stikker kom til at overhøre en skæbnesvanger telefonsamtale på kroen den 9. august 1944, hvor to medlemmer af modstandsgruppen meldte deres ankomst med [[Kystbanen]] næste formiddag.<br /> <br /> Den 10. august ankommer de to unge modstandsfolk politibetjent Holger Nyhuus Christoffersen og falckredder Jørgen Juul Jensen med deres koner til Snekkersten Station, hvor de spadserer ad den grusbelagte Jernbanesti ned mod Strandvejen og Snekkersten Kro.<br /> <br /> Konerne, der går ca. 50 meter efter mændene, bliver forskrækkede over to civilklædte mænd, der haster forbi dem og råber til deres mænd, at de skal passe på. Men for sent. Ud for Grønnegangen 34 bliver de to mænd brutalt likvideret med en række pistolskud i ryggen. <br /> <br /> Gestapo fortsatte til Snekkersten Kro, hvor de arresterede kroværten H.C. Thomsen. Han blev tortureret for at få ham til at røbe detaljer om modstandsgruppen Holger Danske. Han holdt dog stand og blev efterfølgende ført til en koncentrationslejr i Tyskland, hvor han blev myrdet den 4. december 1944. På Strandvejen overfor det forhenværende Kystens Perle er rejst en [[Mindesten for H.C. Thomsen |mindesten for ham]]. <br /> <br /> ===Kilder===<br /> Stig Püschl: Om mindesmærket for moderne på Grønnegangen. (Lokalavisen Nordsjælland 3/4 maj 2011)<br /> <br /> Jørgen Gersfelt: Vi narrede Gestapo. 1945<br /> <br /> [http://www.oresundstid. Øresundstid]. Her er hele Helsingørs modstandsbevægelse omfattende beskrevet.<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Monumenter]]</div>

Eva Stennicke