Helsingør Leksikon - Brugerbidrag [da]

Kooperationen

2026-03-01T12:20:22Z

Erik Stubtoft:

=Indhold=

==Hvad er kooperation?==

Ordet kooperation betyder samarbejde. I dag er det i betydningen økonomisk samarbejde. Det kommer foreningsmæssigt til udtryk som fællesskab. Ser vi forretningsmæssigt på Kooperation, taler vi om fællesdrift, hvor privat profit og privat udbytning er udelukket.

Kooperation er et sammenslutning af personer, foreninger eller andre former for sammenslutninger med demokratisk selvstyre, der søger at løse økonomiske opgaver - og at nå økonomiske mål. Det skal ske ved at inddrage den enkelte aktive person som medansvarlig deltager.

Den moderne Kooperations målsætning er at bedre samfundets muligheder for at sikre borgerne deres livsfornødenheder både hvad angår produktion og levering af ernæringsrigtige fødevarer. Derudover har Kooperation vist sig nyttefuld på mange andre områder, herunder håndværksfag og forskellige erhvervsområder.

Kooperation som samfundsnyttig funktion vil uundgåeligt bidrage positivt til et rigere og bedre samfund på grund af den kappestrid med det private erhvervsliv, som den bidrager til.

==Den kooperative bevægelses start==

Den kooperative bevægelse startede i Rochdale i England. 28 fattige vævere slog sig sammen og dannede en brugsforening. De indbetalte hver et engelsk pund sterling i foreningen. Det blev starten på en kooperativ forretningsidé og en idealistisk bevægelse. Ideen bredte sig med lynets hast til andre områder i England og derfra videre til andre dele af verden. Målet for Rochdale-væverne var klart nok: Deres forening og forretning skulle forbedre medlemmernes sociale og huslige stilling – og på langt sigt løse alle de daglige opgaver i fællesskab.

==De første danske kooperative virksomheder==

De første danske kooperative forretninger blev dannet som brugsforeninger i Thisted i 1866 og i Randers året efter. Det var oprindeligt de mindre landbrugere i Danmark, der tog initiativet til at oprette små kooperative foreninger. Ud fra det opstod andelsbevægelsen og senere brugsforeningsbevægelsen. I slutningen af 1800-tallet begyndte [[arbejderbevægelsen]] at interessere sig for [[kooperationen]] og flere kooperative håndværkerforeninger blev startet. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse – og så kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.

Den første levedygtige brugsforening i Danmark opstår i Thisted. I 1866 startede pastor H. Chr. Sonne Thisted Kjøbstads Arbejderforening. Det var ellers ofte småbønderne, der tog initiativet til oprettelse af brugsforeninger.

I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsens socialdemokrater at interessere sig for kooperationen og de kooperative idéer. En socialdemokratisk kongres i 1898 udtalte, at partiet skulle være varsom med at bidrage til oprettelsen af kooperative virksomheder.

Til gengæld tog en række fagforbund fat på at oprette kooperative foretagender i lyset af storlockouten i 1899. Det gjaldt således malerne, smedene, bygningssnedkerne, tømrerne og andre.
Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse. Herefter kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.

Omkring 1920 begyndte diskussionen i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet om etablering af en kooperativ landsorganisation. Den skulle varetage et bredt oplysningsarbejde. I 1922 blev Det kooperative Fællesforbund stiftet af repræsentanter fra Socialdemokratiet og LO.
Initiativtagerne til det nye tredie ben i Arbejderbevægelsen var bl. a. Socialdemokratiets daværende formand Thorvald Stauning og Helsingørs meget driftige borgmester, socialdemokraten Peder Christensen.
At det netop var Peder Christensen, der pressede på for en kooperativ “hovedorganisation”, skyldtes flere ting.
Det lå ham meget på sinde, at Arbejderbevægelsens organisationer skulle samarbejde. Dermed kunne de præge udviklingen - ikke alene i Helsingør - men i hele Danmark. Han var i forvejen engageret både i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet.
Sammen med Stauning tog Peder Christensen f. eks. også initiativ til dannelse af et selvstændigt oplysningsforbund, (AOF), der så dagens lys i 1924.

Dertil kom, at den kooperative bevægelse allerede havde godt fat i Danmark. Der var aktiv interesse for den kooperative idé allerede i det 18. århundrede. Ikke alene i Rochdale i England, men efterhånden i store dele af Europa.
I København - som i mange af de større provinsbyer - havde Kooperationen godt tag i arbejderbefolkningen. Det gjaldt f. eks. de kooperative kul- og brændselsforretninger, Tilskærerne, brugsforeningerne, Arbejdernes Landsbank, ALKA Forsikring, Social-Demokraten, Arbejdernes Ligkistemagasin og andre kooperative forretninger.

Kooperationens start i Danmark
Ideen om brugsforeninger begyndte i England omkring 1820´erne. I Tyskland blev idéen taget op i 1850'erne og udviklede sig til en omfattende brugsforeningsbevægelse under borgerskabets ledelse.
Den første levedygtige brugsforening i Danmark opstår i Thisted. I 1866 startede pastor H. Chr. Sonne Thisted Kjøbstads Arbejderforening. Det var ellers ofte småbønderne, der tog initiativet til oprettelse af brugsforeninger.
I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsens socialdemokrater at interessere sig for kooperationen og de kooperative idéer. En socialdemokratisk kongres i 1898 udtalte, at partiet skulle være varsom med at bidrage til oprettelsen af kooperative virksomheder.
Til gengæld tog en række fagforbund fat på at oprette kooperative foretagender i lyset af storlockouten i 1899. Det gjaldt således malerne, smedene, bygningssnedkerne, tømrerne og andre.
Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse. Herefter kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.
Omkring 1920 begyndte diskussionen i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet om etablering af en kooperativ landsorganisation. Den skulle varetage et bredt oplysningsarbejde. I 1922 blev Det kooperative Fællesforbund stiftet af repræsentanter fra Socialdemokratiet og LO.
Initiativtagerne til det nye tredie ben i Arbejderbevægelsen var bl. a. Socialdemokratiets daværende formand Thorvald Stauning og Helsingørs meget driftige borgmester, socialdemokraten Peder Christensen.
At det netop var Peder Christensen, der pressede på for en kooperativ “hovedorganisation”, skyldtes flere ting.
Det lå ham meget på sinde, at Arbejderbevægelsens organisationer skulle samarbejde. Dermed kunne de præge udviklingen - ikke alene i Helsingør - men i hele Danmark. Han var i forvejen engageret både i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet.
Sammen med Stauning tog Peder Christensen f. eks. også initiativ til dannelse af et selvstændigt oplysningsforbund, (AOF), der så dagens lys i 1924.
Dertil kom, at den kooperative bevægelse allerede havde godt fat i Danmark. Der var aktiv interesse for den kooperative idé allerede i det 18. århundrede. Ikke alene i Rochdale i England, men efterhånden i store dele af Europa.
I København - som i mange af de større provinsbyer - havde Kooperationen godt tag i arbejderbefolkningen. Det gjaldt f. eks. de kooperative kul- og brændselsforretninger, Tilskærerne, brugsforeningerne, Arbejdernes Landsbank, ALKA Forsikring, Social-Demokraten, Arbejdernes Ligkistemagasin og andre kooperative forretninger.

Familiernes forbrugsmønster ændrer sig.

Op igennem 1950érne og 1960érne ændrede familiernes forbrugsmønstre sig tydeligt og markant. De daværende private salgskæder, som f.eks. IRMA, blev aktive i detailområdet. De mange private “frie købmænd” kørte store kampagner som modvægt til brugsforeningerne. Afbetalingssystemet blev indført til køb af større forbrugsgoder. Disse vilkår gjaldt også forbrugerne i Helsingør og over det øvrige danske land.

Arbejderfamilierne indkøbte ikke udelukkende deres varer hos de kooperative foretagender. Disse måtte konkurrere på lige fod med forretninger og virksomheder fra det private erhvervsliv. Den kamp var hård, fordi andre dele af det private erhvervsliv gik sammen med de lokale købmænd. Det kostede mange kooperative virksomheder livet. Også i Helsingør.

I samme periode opstod - oftest i samarbejde med de lokale fagforeninger - lokale kooperative firmaer inden for håndværksområdet. Det gjaldt f. eks. snedker-, maler-, tømrer-, EL- og VVS-området. I nogle større danske byer samarbejdede de lokale kooperative virksomheder tæt sammen om at løse de større opgaver på håndværksområdet. Ofte gik samarbejdet også gennem etablering af lokale kooperative fællesråd.

==Kooperationen i Helsingør==

Det var Fælles Fag- og Arbejderforeningen i Helsingør, der blev stiftet i 1888 (skiftede senere navn til Arbejdernes Fællesorganisation), som tog initiativet til det kooperative Arbejdernes Fællesbageri - senere Helsingør Fællesbageri. Derudover udgjorde organisationens ledelse bestyrelsen i en række kooperative virksomheder i byen.

Initiativtageren

Den senere borgmester i Helsingør, Peder Christensen, tog allerede i 1904 initiativ til at få nedsat et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for arbejderdrevne virksomheder i Helsingør. Det første forsøg startede samme år. Det var en fælles indkøbsforening, der dog ikke fik nogen lang levetid.

Peder Christensen blev i 1922 udpeget som forretningsfører for Fællesorganisationen i Helsingør. Hans opgave skulle primært være at få orden i de efterhånden talrige kooperative initiativer, som enten var i gang eller som stod foran at blive sat igang i Helsingør
Fællesorganisationen havde også etableret Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel - og var involveret i Helsingør Brugsforening og Helsingør Fællesslagteri.

Oveni det kom så engagementet med Folkets Hus, Billedteatret, Bykiosken og flere andre initiativer. Der manglede indimellem lidt overblik, hvilket også førte flere økonomiske problemer med sig.

De kooperative virksomheder bliver selvstændige

Ved en organisatorisk og økonomisk reorganisation i 1923 blev de kooperative virksomheder skilt ud fra Fællesorganisationens direkte ledelse. Driften af de kooperative virksomheder blev herefter overladt til selvstændige driftsbestyrelser for hvert selskab - med undtagelse af Forsamlingsbygningen og Billedteatret.

Det var stadig Fællesorganisationen, der stod som ejer af de mange bygninger, som de kooperative virksomheder boede i.

[[Kategori: Kooperationen]]

Hvis du har supplerende informationer om disse kooperative virksomheder, er du velkommen til at kontakte redaktionen.

Redaktion: estubtoft@gmail.com

Vapnagaard - boligområdet

2026-03-01T12:18:08Z

Erik Stubtoft:

Under overskriften '''Da tanken om Vapnagaard blev født''' skrev redaktør Erik Stubtoft følgende i Vapnagaard kalenderen 2010:
[[Billede:Vapnagaard-1.jpg|225p|right|thumb|]]
Midt i 1950'erne var den store udvikling af Helsingør by godt i gang. De bymæssige arealer var opbrugt og politikerne begyndte at spejde lidt længere ud. Arealerne ved Kongevejen sydpå faldt i øjnene. Der var mange større områder, hvor græsset groede og folk i hyggede sig i mindre enklaver af datidens småhaver med tilhørende selvbyggede skure til haveredskaberne. Der blev i den lokale presse og blandt byrådsmedlemmerne talt om at bygge indtil flere høje huse – op til otte etager – på de gamle Vapnagaard-jorder, som kommunen selv ejede. Det var man allerede i gang med andre steder i byens omegn.

Formanden for Det sociale Boligselskab i Helsingør, det socialdemokratiske folketingsmedlem [[Niels Mørk]], var sammen med den socialdemokratiske borgmester [[Sigurd Schytz]], meget opmærksom på, at der i København og omegn var mange mennesker, som søgte bolig. Selv om der blev bygget meget i Københavns omegn og nye byer som Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Gladsaxe mv. skød op som paddehatte med masser af nye sociale boliger, kunne det ikke dække behovet.

[[Billede:Vapnagaardweb.jpg|right|250px|thumb|Vapnagaard 1970]]
De mange byggerier, som Det sociale Boligselskab i Helsingør satte i gang i de år dækkede knap nok behovet for bolig for de mange fra Helsingør og Tikøb, som ønskede at bo tættere på deres arbejde. I starten af 1960´erne var der således mere end 200 nye sociale boliger under opførelse.

I disse år havde den politiske debat i hele landet klart fokus på boligpolitikken. Det var den gang Socialdemokratiets slogan i en valgkamp var ”Gør gode tider bedre”. Dette ønske omfattede også boligområdet. De dårlige lejligheder fra 1920´erne og 1930´erne var håbløs forældede. Der skulle tænkes nyt, fordi befolkningens behov var blevet ændret. Mere moderne køkkener, bade- og toiletfaciliteter, lysere og større rum – og gerne et værelse mere. Det førte til et meget berømt boligforlig i 1966, hvor den daværende boligminister Kaj Andreasen (S) fik de store politiske partier med til at indføre boligsikringsloven fra 1. april 1967. Forliget omfattede også store lejeforhøjelser og mange andre ting, hvoraf især et forhold har præget boligmarkedet siden på godt og ondt, nemlig muligheden for, at almindelige lejligheder kunne købes og sælges under betegnelsen ejerlejligheder.

Jeg arbejdede midt i 1960´erne i Det kooperative Fællesforbund, som blandt sine 7-800 medlemsorganisationer havde omkring ca. 550 lokale sociale boligselskaber, bl.a. Det sociale Boligselskab i Helsingør. Uden at vide, at jeg mange år efter skulle flytte fra København til Helsingør, oplevede jeg at være med til de politiske drøftelser om, hvordan Kooperationen og Socialdemokratiet skulle tackle den store boligmangel, som Danmark havde på det tidspunkt – også i Helsingør.

==Kooperationen og Socialdemokratiet ønskede mere socialt boligbyggeri==
[[Billede:B30978Vapdekora19741121.jpg|250px|right|thumb|Vapnagaard 21/11 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]
De kooperative byggevirksomheder oprettede i 1961 en betonelementfabrik i Hedensted kommune mellem Vejle og Horsens. Fabrikken, der hed Boligbeton, skulle forsyne den hastigt voksende byggesektor med færdigproducerede byggeelementer, altså dæk- og vægelementer af beton.

I København havde man i 1963 vedtaget at opføre et kæmpeboligområde på Amager med 2.500 nye boliger og plads til mere end 5.000 beboere. Planen, der blev kaldt Urbanplanen efter den københavnske overborgmester Urban Hansen, blev opført som montagebyggeri med byggefærdige betonelementer og taget i brug i sidste halvdel af 1960´erne.

I Det kooperative Fællesforbund drøftede man intensivt, om denne nye byggemetode skulle bidrage til at afhjælpe boligmanglen andre steder i landet. Her kom så Helsingør og planen om et byggeri på Vapnagaards jorder ind i billedet. Man havde som sagt fået lovgivet om boligsikringen. Overvejelserne gik på om huslejerne i de nye sociale boligbyggerier, bl.a. altså i Helsingør, kunne få folk, der ikke havde de allerbedste økonomiske forhold, til at flytte ind.

En godkendelse fra Boligministeriet om bebyggelsen af Vapnagård kom i starten af 1967 – og så gik det hurtigt. Endda så hurtigt, at Boligbeton-fabrikken ikke kunne følge med. Der blev derfor oprettet et lignende firma i Helsingør, som derefter tog sig af at levere byggeelementerne til byggeriet.

Vapnagaard-projektet blev grundigt diskuteret i Det kooperative Fællesforbund – men også i den lokale presse i Helsingør. For det første var det jo en hel bydel af Helsingør med plads til 5-6.000 beboere, der var ved at blive skabt. I mit job sammenlignede vi Vapnagaard med købstæder som Bogense og Stubbekøbing, der hver for sig havde 6-7.000 indbyggere. Men det var gamle byer med rådhus, mange små forretninger, håndværkervirksomheder, folkeskoler, opland med bønder og deres helt egen kultur og tradition. Vapnagaard ville jo ikke blive en rigtig by selv om man lod 5-6.000 beboere flytte ind der.

==Mange gode forslag for at få et godt projekt ud af det==

[[Billede:Vapnagaard-2.jpg|right|300px|thumb]]
Der kom mange gode forslag og ideer til, hvordan dette by-problem skulle løses. I planen for Vapnagaard var det fra starten planlagt, at der skulle bygges et butikscenter med fødevarebutikker. Men det lod vente på sig, så i stedet blev der etableret et par midlertidige nærbutikker. Først en halv snes år efter, at de første beboere var flyttet ind, begyndte butikscenterplanen at tegne sig med opførelsen af [[Prøvestenscentret]]. Men også behovet for aktiviteter opstod hurtigt blandt de indflyttende beboere. En lejerforening var blandt de første foreninger, der blev startet – men hurtigt kom der gang i forskellige klubber, som kunne aktivere beboerne. Børnene i området blev der glædeligvis gjort meget for. Legepladser og børnevenlige miljøer kom hurtig på plads.

Det andet emne, der blev drøftet meget – både i årene under byggeriet, men også og ikke mindst i årene efter, at Vapnagaard stod færdig – var byggeriets udseende. Disse grå og kedelige og stive og uinspirerende bygninger af beton var det ikke alle i Helsingør, som var glade for. Avisdebatten var voldsom i en periode. Nogle politikere nærmest fortrød, at de havde sagt ja til det. De glemte måske, at når byrådet i Helsingør og Folketinget havde sagt ja til den form for byggeri, var det fordi bolignøden var stor i Danmark. Unge mennesker kunne ikke få lejlighed, hvis ikke de kendte nogen som kendte nogen. Mange lejligheder i det private udlejningsmarked var ikke til at betale for almindelige mennesker. Så ønsket om at bygge meget og helst til lave huslejer var presserende.

[[Billede:B25700GlVap19761127.jpg|right|250px|thumb|Gl. Vapnagaard indvies den 27/11 1976. Foto Jørgen Rubæk Hansen]]

Måske af netop disse to årsager havde Vapnagaard de første år vanskeligheder med at få udlejet alle sine lejligheder. På et tidspunkt i 1972 var der således ca. 200 ledige lejligheder ud af de godt 1200 lejligheder man havde bygget eller havde under opførelse. Måske skyldtes udlejningsvanskelighederne også, at de oprindelige planer for Vapnagaard ændrede sig efterhånden som byggeriet skred frem. Det kneb som sagt med at få etableret rimelige indkøbsmuligheder i området. De planlagte højhuse blev barberet væk efter store politiske skænderier og i det hele taget havde Vapnagaard ikke den helt store politiske opbakning i årene efter færdiggørelsen først i 1970´erne.

I Helsingør Kommunes Museers Årbog for 2006 har Jens Middelboe skrevet en interessant historisk, personlig beretning om Vapnagaard – altså om tiden på landbrugsejendommen Vapnagaard, som han boede på fra 1940 og nogle år fremefter. ”Det var en rigtig gammel, firlænget gård med hovedbygning, bestyrerbolig, stalde og lader. Gården lå helt isoleret med store marker på alle sider. Markerne strakte sig fra Kongevejen helt ned til Rønnebær Alle. Man kom ind til gården enten ad en markvej ude fra Kongevejen forbi højdepunktet ”Hestens Bakke” eller ad en smal grusvej, der førte op til Rønnebær Alle.”
Ja det var dengang for bare 70 år siden. I dag ligger Vapnagaard som en bebyggelse langt inde i Helsingør by med sin egen kultur og tradition, som ingen af os, der var med fra den allerførste start, havde drømt om.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=851800-katalog%3AMFS00015589 Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2006].

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40112529 Bygge og bo : gennem 50 år : Det sociale Boligselskab i Helsingør 1938-1988. Af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. Helsingør : Det sociale Boligselskab i Helsingør, 1988.]

Redaktion: estubtoft@gmail.com

[[Kategori:Boligområder]]

Boliggården

2026-03-01T12:14:44Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Kooperative virksomheder og forretninger - tidstavle

2026-03-01T12:13:20Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Helsingørs Losse- og Transportselskab

2026-03-01T12:11:30Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Det kooperative Fællesråd

2026-03-01T12:10:30Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Det kooperative Fællesråd

2026-03-01T12:10:11Z

Erik Stubtoft: Erstatter sidens indhold med " Kategori:Kooperationen"

[[Kategori:Kooperationen]]

Højstrupgård

2026-02-28T11:31:00Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel

2026-02-28T11:30:21Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Helsingør Teatercafe

2026-02-28T11:29:41Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Helsingør Sommerteater

2026-02-28T11:28:55Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Helsingør Social-Demokrat

2026-02-28T11:28:07Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Helsingør Fællesslagteri

2026-02-28T11:26:37Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Helsingør Fællesmejeri

2026-02-28T11:25:44Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Helsingør Fællesbageri

2026-02-28T11:24:41Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Helsingør Folketeater

2026-02-28T11:23:04Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Helsingør Brugsforening

2026-02-28T11:21:55Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Helsingør Bykiosk

2026-02-28T11:18:41Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Dansk Bisquit Compani

2026-02-27T17:00:07Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

COMO Sko

2026-02-27T16:59:19Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Boligforeninger og Boligselskaber

2026-02-27T16:56:58Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Blikkenslagerarbejdernes kooperative Forretning (BLICO)

2026-02-27T16:56:16Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Billedteatret

2026-02-27T16:55:09Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Barber- og Frisørsalonen Sanitær

2026-02-27T16:53:55Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Arbejderbevægelsens Profiler

2026-02-27T11:01:15Z

Erik Stubtoft:

Arbejderbevægelens Profiler er en historisk og aktuel oversigt over lokale tillidsrepræsentanter - i ordets bredeste forstand - der har haft deres virke indenfor Arbejderbevægelsens politiske, faglige og kooperative foreninger i Helsingør og Omegn.

Det vil naturligvis ikke være muligt i Arbejderbevægelsens Profiler at omtale alle de tusindvis af aktive medlemmer af Arbejderbevægelsens foreningers bestyrelser, faglige, politiske og kooperative tillidsrepræsentanter og menige medlemmer, der gennem årene har ydet deres personlige indsats.

Arbejderbevægelsens Profiler vil med navne og andre relevante oplysninger beskrive mangfoldigheden af Arbejderbevægelsens aktiviteter i Helsingør og Omegn gennem dens historie.

Har du forslag til, hvem der bør beskrives i Arbejderbevægelsens Profiler, er du velkommen til at lægge det på tråden her eller sende dit forslag til sidens tovholder.

[[Kategori: Arbejderbevægelsens Profiler]]

Redaktion: estubtoft@gmail.com

Jernbaneetatens Indkøbsforening

2026-02-27T10:18:08Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Kadetten

2026-02-27T10:17:02Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Konsulentkompagniet

2026-02-27T10:15:44Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Kooperativ Husmoderforening

2026-02-27T10:13:18Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Malernes Andelsselskab

2026-02-27T10:12:26Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Marketenderi - Helsingør Skibsværft

2026-02-27T10:11:50Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

OK Tankstation

2026-02-27T10:10:45Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Rejse- og Afholdshotellet

2026-02-27T10:08:42Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Solhavegård

2026-02-27T10:06:07Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Tidstavle for kooperative virksomheder og foreninger i Helsingør

2026-02-27T10:04:18Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Tilskærerne A/S

2026-02-27T10:02:24Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Den kooperative Fond

2026-02-26T14:02:49Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

De Kooperative Selskabers Fællesråd

2026-02-26T14:01:37Z

Erik Stubtoft: Tømmer siden for indhold

Tidstavle for kooperative virksomheder og foreninger i Helsingør

2026-02-26T13:58:39Z

Erik Stubtoft:

TIDSTAVLE for Kooperative virksomheder og forretninger i Helsingør
1889: Kooperationen i Helsingør skriver sin historie tilbage til 1889, hvor Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere var navnet Arbejdernes Fællesorganisation også kaldetFællesorganisationen) købteFolkets Hus.

1891: Det blev besluttet at oprette en Brændselsforretning. Den kom i gang 1. juli året efter under navnet Arbejdernes Kulforsyning. I 1918 blev virksomheden udvidet til også at omfatte en trælast og bygningsmaterialer. Derfor skiftede virksomheden navn til Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel. Udover de nævnte opgaver fik man losning af skibe som et virksomhedsområde.

1904: En gruppe DSB-medarbejdere stiftede Jernbaneetatens Indkøbsforening, der senere blev til Helsingør Brugsforening.

1904: Sidst i april samme år stillede tillidsmand på Værftet Peder Christensen (senere borgmester i Helsingør) et forslag om nedsættelse af et udvalg, der skulle se på ideen om at etablere kooperative virksomheder. Udvalget blev nedsat og barslede med et konkret forslag om, at etablering af kooperative virksomheder var en opgave for Fællesorganisationen.

1907: Et af de første kooperative initiativer i Helsingør var dannelsen af en Fællesindkøbsforening.

1907: Fællesorganisationen vedtog at oprette et fællesbageri. Det startede 20. januar efter en privat brødfabrik blev overtaget. Den ny virksomhed fik navnet Helsingør Fællesbageri.

1908: Arbejdernes Retshjælp blev etableret.

1911: Der blev etableret både film – og teatervirksomhed i Forsamlingsbygningen.

1911: Samme sted blev der etableret en kiosk under navnet Helsingør Bykiosk.

1911: Blikkenslagernes Fagforening startede et mindre værksted, som senere blev til den kooperative virksomhed BLICO.

1913: Billedteatret blev startet. Det samme gjaldt Helsingør Folketeater.

1918: Der blev oprettet en kooperativ slagterforretning i Stjernegade. Allerede i 1924 blev forretningen lukket igen.

1918: Dette år oprettedes den kooperative Barber- og Frisørsalonen Sanitær på grund af en konflikt i faget. Salonen betjente både mandlige og kvindelige kunder. Så den lukkede igen kort efter.

1918: Helsingør Fællesmeje blev forsøgt oprettet, men det lykkedes ikke. Samme år blev Helsingør Fællesslagteri

1919: Fællesorganisationen overtager Helsingør Brugsforening.

1922: Byggefagene i Helsingør starter et fælles kooperativt foretagende De Helsingørske Byggefags Sammenslutning.

1922: Helsingør Brugsforening bliver igen selvstændig, idet Fællesorganisationen trækker sig ud af foreningen.

1922: Arbejdernes Kooperative Byggeforenin etableres. Ophørte igen 1928.

1924: Medarbejderne startede et kooperativt marketenderi på Værftet.

1936: Den kooperative Tøjforretning Tilskærerne A/ opretter Helsingør-afdeling.

1938: Byrådet beslutter at oprette Det sociale boligselskab i Helsingør. I dag hedder det Boliggården.

1944. Det kooperative forsikringsselskab ALKA oprettes. Der etableres i årene efter et lokalt ALKA-kontor i Helsingør.

1949: Den 15. marts blev der holdt stiftende generalforsamling i Malernes Andelsselskab.

1957. Landsorganisationen (LO) købte i 1957 Højstrupgård til brug for kurser og konferencer.

1960. Omkring dette år etablerede den kooperative skotøjskæde COMO Sko sig med en forretning i Bjergegade 8.

1969. Som supplement til arbejderbevægelsens andre højskoler valgte LO i starten af 1960´erne, at der skulle bygges en ny højskole i Helsingør på en grund ved Gl. Hellebækvej. I 1969 indviedes LO-Skolen.

1986:Arbejdernes Landsbank starter filial i Helsingør.

2018. Det kooperative Fællesråd opretter Den kooperative Fond - Helsingør.

2025. 2025: De kooperative Selskabers Fællesråd udgiver en håndbog: Fra Det kooperative Fællesråd til Den kooperative Fond. Redigeret af Erik Stubtoft.

Kilder
Foruden de nedennævnte kildematerialer er ved de enkelte kooperative virksomheder oplyst om brug af yderligere kilder.

1. Den kooperative udstilling 1926 – katalog. 2) Kooperationen i Danmark – elevopgave fra LO-Skolen april 1974. 3) Tidsskriftet Kooperationen – nr. 4/1972. Jubilæumsnummer 50 år. 4) Tidsskriftet Kooperationen – nr. 2/1997. Jubilæumsnummer 75 år. 5) Bygge og Bo gennem 50 år. Det sociale Boligselskab. 1988. Red. Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. 6) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 7) Helsingør Dagblad – artikler af Kenn Andersen. 8) Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. 1991. 9) Birger Mikkelsen: Brød til Helsingør - kager til hele verden. Et arbejderkooperativs historie A/S Helsingør Fællesbageri 1907 - 20.1 - 1982. 10) Blik & Rør – Helsingør afdeling jubilæumsskrift 1990. Red. Bent Jørgensen. 11) 50 år med Brændsel og Trælast. 1967. Ukendt forfatter. 12) Malernes Andelsselskab 25 år. 1974. Red. Bestyrelsen. 13) Birger Mikkelsen: Helsingør forvandler sig. En by og en brugs i 75 år. 1991. 14) Fra vision til virkelighed - Birger Mikkelsen. 15) P. Christensen og Fr. Dalgaard: Kooperation. 1936. 16) estubtoft@gmail.com

Hvis du har supplerende informationer om disse kooperative virksomheder, er du velkommen til at kontakte: Estubtoft@gmail.com

Tilskærerne A/S

2026-02-26T13:57:26Z

Erik Stubtoft:

'''Tøj- og Skrædderforretning'''

'''Helsingør'''

I 1936 oprettede Tilskærernes A/S en afdeling med både forretning og værksted i Stjernegade 15. I 1949 flyttede forretningen til Stengade 37 (Folkets Hus), hvor den lå indtil den måtte lukke i 1969.

'''Historik'''

En meget kendt forretning med hovedudsalgssted på Rådhuspladsen i København var den kooperative tøjforretning Tilskærerne A/S. Den var starten i 1929 af Tilskærernes Fagforening.

Til at begynde med udviklede og solgte man udelukkende overtøj til damer. Senere kom moderne dame- og herretøj til. Man lagde i produktionen stor vægt på god kvalitet - både i materialer og design. Man indkøbte grundlaget for design hos udenlandske modehuse.

Tilskærerne havde en særlig aftale med KMS Kooperative Marketenderiers Samvirke om, at arbejderne på virksomheder med kooperative marketenderier kunne købe tøj hos Tilskærerne med rabatter.

Tilskærerne leverede kvalitetstøj til det kooperative stormagasin ANVA. Tilskærerne lukkede i 1969..

===Kilde===
Birger Mikkelsen: Helsingør forvandler sig : en by og en brugs i 75 år. 1979.

[[Kategori:Detailhandel]]

Solhavegård

2026-02-26T13:56:46Z

Erik Stubtoft:

==DSU købte grund i Solrød==

Efter et landslotteri i 1930´erne købte DSU – Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – en feriegrund med adgang til vandet ved Solrød syd for København. Tanken var at bygge en hytte til brug for unge piger og drenge på vandretur og korte ferieophold.Denne plan blev aldrig til noget på grund af krig og dårlig økonomi.

==Køb af Solhavegården==

I 1956 solgte DSU grunden i Solrød til en privat person og købte samtidig en ejendom med strandgrund på Strandvejen i Espergærde på adressen Strandvejen 388. Ejendommen var bygget og gennem en del år blevet drevet som sommerpensionat ”Urania”. Stedet var med sine værelser, samlingsrum, storkøkken og andre fællesfaciliteter velegnet til DSUs plan om at erhverve sin egen kursusejendom under navnet Solhavegården.

[[Billede:Urania-ca-1910.jpg|left|250px|thumb|Sommerpensionatet Urania ca. 1910]]

==De første bestyrere==

Det første bestyrerpar på Solhavegården var Rigmond og Norma Nielsen, som drev Solhavegården fra 1958 til 1969.

Solhavegården beskrives i brochuren fra de første år som et fuldt moderne kursus- og feriehjem i tre etager med 17 værelser. Der var i alt 55 sengepladser fordelt på værelser med 2, 3 eller 4 senge. Alle værelser var udstyret med gedigne arkitekttegnede møbler og havde indbyggede garderobeskabe samt håndvask med koldt og varmt vand. På 1. sal var der altan med udsigt over Øresund og på 2. sal en solterrasse.

[[Billede:Bestyrer_IMG_2763.jpg|300px|right|thumb|Norma og Rigmond Nielsen, bestyrere på Solhavegård 1958-1969. Billede fra brochure ca. 1960.]]

Solhavegården havde en foredragssal, som kunne rumme 75 personer. Om sommeren, hvor stedet fungerede som pensionat, blev foredragssalen indrettet som opholdsstue.

Spisesalen rummede ligeledes 75 pladser, fordelt ved småbonde.

I brochuren nævnes, at Solhavegården ligger direkte ned til Øresund og har egen strandgrund. Desuden nævnes, at stedet har brusebad på selve Solhavegården.

Solhavegården kørte weekendkurser, som varede 1 døgn. De begyndte med aftensmad lørdag og sluttede med eftermiddagskaffe om søndagen. Ugekurser begyndte søndag kl. 18 med aftensmad og sluttede lørdag med middag kl. 12. Kurserne blev holdt af mange forskellige forbund: DSU, fagforbundene, hjemmeværnet o.a.

Det var Norma Nielsen, som stod for køkken og husholdning, mens Rigmond Nielsen stod som stedets bestyrer. Ægteparret formåede at få en god forretning ud af bestyrerposten, men arbejdede også stort set uafbrudt.

[[Billede:IMG_2764_brochure.jpg|left|250px|thumb|Fra Solhavegårdens brochure ca. 1960]]

I 1966 købte man grunden bag Solhavegården. Her blev bygget en ny foredragssal samt 4 enkeltværelser. I 1968 blev købt endnu en grund bag den først erhvervede, så ejendommen kom til at række op til Gylfesvej.

==Tipsmidler til financiering af ny kursusejendom==

Flere gange var DSU på vej til at renovere og udbygge ”Solhavegård”, men penge var der ikke mange af til formålet. I 1976 begyndte så endelig en ombygning af det gamle sommerpensionat, bl.a. med hjælp fra de tipsmidler, som DSU og andre ungdomsorganisationer gennem Dansk Ungdoms Fællesråd kunne få andel i til etablering af kursusejendomme. ”Solhavegård” blev nu totalrenoveret og ombygget – og dertil blev også bygget nogle nye bygninger bag.

Kursusejendommen kunne nu huse 50 kursister fordelt på omkring 40 værelser. Ny foredragssal, ny spisesal med udsigt over Øresund og moderne faciliteter med varmt vand, sauna og billard. Den nye kursusejendom stod færdig den 1. august 1978 – og som forstanderpar blev ansat Gitte og Erik Stubtoft.

==Solhavegården blev højskole==

I 1979 godkendte Undervisningsministeriet Solhavegården som højskole. Konstruktionen blev, at den selvejende kursusinstitution fra 1956 fortsatte, og at den nyoprettede selvejende institution Højskolen Solhavegården lejede sig ind hos kursusinstitutionen. Der var et betydeligt personsammenfald mellem bestyrelserne i de to institutioner.

Der var udarbejdet en undervisningsplan for lange højskoleophold, som blev godkendt. Højskolen Solhavegården var en realitet. Der kunne ansættes undervisere med statstilskud ligesom alle Højskolens ugekurser for fagforeninger og den øvrige arbejderbevægelse nu blev tilskudsberettigede. Højskolen gennemførte også en række pensionistkurser, som der kunne ansættes særskilte undervisere til.

==Undervisningen var meget ideologisk præget==

De første højskoleophold for unge blev tilrettelagt som 13-ugers forløb. Kursernes indhold lå i kursernes titel: "Demokrati, Socialisme - Demokratisk Socialisme." På det grundlag var der naturligvis en række emner, som skulle bearbejdes.

For at forstå arbejderbevægelsens fremtidsvisioner for samfundets udvikling var det nødvendigt, at de unge fik en historisk ballast at arbejde ud fra.

==Arbejderbevægelsens idegrundlag og historie==

Fagbevægelsens historiske udvikling, opbygningen af partibevægelsen, kampene mod andre politiske og ideologiske retninger, mod arbejdsgiverne, mod samfundsstøtter som politi og hær osv. blev gennemgået, analyseret og diskuteret.

Parallelt med disse emner fandt man det også nødvendigt at skole de unge deltagere i elementære organisatoriske kundskaber såsom foreningsregler, mødeteknik, taleteknik, beslutningsprocesser og såmænd også fremstilling af medlemsblade, foldere mv.

==Kurserne blev bygget op omkring nogle grundtemaer==

Det første tema handlede om demokrati - i samfundet og på arbejdspladserne. Hver eneste dag på højskolen var en demokratidag. Højskolens unge deltagere var jo et produkt af den opfattelse, at fællesmøder var sagen. Hvis man kunne få flertal på et fællesmøde - altså hvor alle deltog og alle havde en stemme - så var lykken gjort.

Der blev i demokratiundervisningen gjort meget ud af at få slået fast, at nok kan flertallet bestemme, hvad der skal ske, men det er ikke sikkert, at de har ret og slet ikke sikkert, at flertallets beslutning var den bedste for alle.

Det var normalt til stor overraskelse for mange af de unge, som ude i deres lokale DSU-liv for ofte stiltiende havde måttet se til, mens flertallet vedtog noget uden skelen til mindretallet.

==13 ugers kursus blev til 20 uger kursus==

Efter et par år blev 13-ugers vinterkursus udvidet til 20 uger. Det passede ganske godt ind i mange af de unges planer, at de kunne afsætte en hel vinter til et højskoleophold.

Det gav også underviserne og den efterhånden godt udviklede projektundervisning langt bedre vilkår. Der var tid til at arbejde stoffet grundigere igennem, men også tid til at begå fejl, rette dem og komme af sted igen.

Men ikke mindst betød de længere ophold en styrkelse af den del af undervisninger, der havde til formål at udvikle de unges opfattelse af demokratibegrebet.

==Samlingssted for unge politisk interesserede==

I de følgende år var Solhavegård samlingssted for mange unge, der især i weekenderne og i sommermånederne fandt et fristed for deres lyst til at være unge, at diskutere og lægge planer for fremtiden. Mange socialdemokratiske foreninger og fagforeninger anvendte stedet til sine kurser.

==Kursusstedet gik konkurs==

I 1993 kunne hverken kursusejendommen Solhavegård eller Højskolen Solhavegården klare økonomien – og begge blev erklæret konkurs. Der var bl.a. tale om uretmæssig anvendelse af tipsmidler og manglende indbetaling af kildeskat. Justitsminister Pia Gjellerup, som var formand for bestyrelsen, trak sig som minister. Folketingets statsrevisorer udarbejdede i 1994 en beretning om Solhavegårdens konkurs, men ingen blev gjort ansvarlig for forløbet.

Senere er området blevet helt ombygget til private boliger.

Højskoleforstanderpar: 1978-1984 Gitte og Erik Stubtoft.

===Kilder===

Beretning om Solhavegården. De af Folketinget valgte statsrevisorer 8/93. Udgivet sept. 1994.

Brochure fra Solhavegård, ca. 1960.

[[Kategori: Højskoler]]
[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]
[[Kategori: Fagbevægelsen]]
[[Kategori: Socialdemokratiet]]

{| class="wikitable" border=0
|+ '''Billedgalleri'''

|- valign="top"
| [[Billede:Solhavegaard-ca-1961.jpg|thumb|200px|Solhavegård ca. 1961]]
| [[Billede:Solhavegaard1.jpg|200px|thumb|Solhavegård tegnet i 1980 af Leif Enselmann]]
| [[Billede:Solhavegaard-2000.jpg|thumb|200px|Solhavegård 2000]]

|}

Rejse- og Afholdshotellet

2026-02-26T13:56:01Z

Erik Stubtoft:

* Hotel
*Hestemøllestræde 6, Helsingør.
* Det var [[Fællesorganisationen]], der tog initiativet til et Rejse- og Afholdshotel i [[Hestemøllestræde 6]]. Ejendommen, der tidligere havde huset et alderdomshjem, som Helsingør Kommune midlertidigt havde oprettet, blev købt og derefter drevet af Fællesorganisationen. Der blev annonceret med probre værelser. Her kunne rejsende håndværkersvende få logi og mad for en rimelig pris, mens de søgte arbejde i byen. Hotellet blev nedlagt i 1936.
* Rejse- og Afholdshotel afløste et svendehjem, der lå i [[Stengade 73]].

* Se også Hotel Helsingør.

Kilde:

Birger Mikkelsen: Helsingør forvandler sig. En by og brugs i 75 år. 1979.]

[[Kategori: Hoteller, pensionater, kroer mv.]]

OK Tankstation

2026-02-26T13:55:22Z

Erik Stubtoft:

'''Helsingør'''

OK Tankstation er i Helsingør beliggende Gurrevej 90 - i krydset Gurrevej/xxxx.

'''Historik'''

OK er et dansk andelsselskab, ejet af ca. 11.600 kunder og forhandlere. OK har hovedkontor i Aarhus og er en tankstationskæde med omkring 750 benzin- og dieselanlæg (2024-tal[1]).
OK. OK er derudover et bredt funderet energiselskab, der tilbyder strøm og varme til hjemmet og alt til bilen: opladning, vask, parkering og meget mere.

OK blev stiftet den 1. januar 1978 og er en fusion af 7 danske selskaber, nemlig Dansk Andels Kulforretning, Fyns Kulindkøbsforeing, Sydjydsk Andels Olie, Aabenraa Tanklager, Aalborg Kul- og Olieimport, Kommunernes Kulkontor og OK Olie A/S.
Først i 1998 blev OK a.m.b.a. OK’s officielle navn. Indtil da hed virksomheden Olieselskabet Danmark. OK kommer af Olie Konsumenterne, som var en svensk virksomhed. Denne virksomhed var aktionær i det daværende OK Olie A/S. Selvom der i dag ingen tilknytning er mellem det svenske OK og det danske, hang navnet ved. Derfor valgte man i 1998 at gøre det til OK’s officielle navn.

I 2024 købte OK en halvpart i Coop Danmark A/S, da et kollaps i dagligvarekoncernen ville få store konsekvenser for forretningen i OK. 200 af OKs cirka 750 tankstationer blev drevet af OK selv, resten var ejet af Coop eller de selvstændige brugsforeninger, hvorfor direktionen og bestyrelsen vurderede, at den rigtige løsning var, at investere i Coop.

Marketenderi - Helsingør Skibsværft

2026-02-26T13:54:43Z

Erik Stubtoft:

I henhold til Fabriksloven blev der på [[Helsingør Værft |Helsingør Skibsværft]] opført en bygning, hvor arbejderne kunne klæde om inden og efter dagens dont. I samme bygning blev der indrettet et moderne marketenderi.

Men det var ikke mange af arbejderne, som brugte den. På et tidspunkt var det en del af aftalerne, at frokosten varede 1-2 timer – og arbejdsdagen så først sluttede ved 18-tiden. Så det var helt normalt, at arbejderne smuttede hjem for at spise deres frokost. Konen gik jo ofte og passede hjemmet, så det var en god variation i hverdagen, at frokosten kunne indtages i egne omgivelser. Der var selvfølgelig mange, som ikke kunne tage hjem i frokosten. Måske var de ugifte og alene. Måske boede de ude i oplandet. Andre havde madpakke med, så de blev på stedet.

Den 17. januar 1924 dannede arbejderne en kooperativ forening, som efter aftale med virksomhedens ledelse fik til opgave af drive marketenderiet. Det skabte et stærkere sammenhold på Værftet. De faglige klubber på stedet brugte da også marketenderiet (Tutten, som den blev kaldt) til faglige møder og andre sammenkomster. På et tidspunkt i 1957 var der 3.600 arbejdere på Værftet, så der var gang i marketenderiet.

Da Helsingør Skibsværft lukkede i 1983 blev bygningerne fortsat anvendt til mange andre formål. Men marketenderilokalerne fik lov at blive. Derfor har de gamle værftsarbejdere kunne holde deres møder i de faglige og pensionistklubber, som fortsatte, kunne afholde deres møder i marketenderiet.

[[Kategori:Helsingør Værft]]

Malernes Andelsselskab

2026-02-26T13:54:04Z

Erik Stubtoft:

I 1948 diskuterede tre malersvende på et fagforeningsmøde tanken om at oprette en kooperativ malerforretning i Helsingør. De henvendte sig til Malerforbundet og [[Det kooperative Fællesråd]] i byen samt til borgmester [[Peder Christensen]]. De var alle med på ideen og gav tilsagn om støtte til initiativet. Den 15. marts 1949 blev der holdt stiftende generalforsamling i '''Malernes Andelsselskab'''. Andelsselskabet havde i årene 1955-1969 til huse i Sudergade 30.

Fællesorganisationen og syv malersvende tegnede andele for næsten 10.000 kr. Den første opgave det nye kooperative firma fik, var at male [[Folkets Hus]] indvendigt. Senere fik malerforretningen opgaver i forbindelse med sociale byggerier, kommunale skolebygninger, Helsingør-Hallen og [[LO-skolen]]. En ejendom, som blev brugt som samlingssted og delvist som værksted, blev købt på Rosenkildevej 19. Den kooperative malerforretning fortsatte til 1973, hvorefter den måtte lukke og slukke på grund af den økonomiske krise i byen.

===Kilder===

Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931.

Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. 1991.]

Malernes Andelsselskab 25 år. 1974. Red. Bestyrelsen.

[[Kategori:Virksomheder]]

LO-Skolen

2026-02-26T13:53:18Z

Erik Stubtoft:

LO-Skolen ligger på Erling Jensens Vej i Helsingør. Den tilhørende grund er på 300.000 kvadratmeter og har en fantastisk beliggenhed med udsigt ud over Øresund. LO-Skolen blev officielt indviet den 28. maj 1969 og blev på grund af dens enestående arkitektoniske kvaliteter fredet i 2011. LO-Skolen har siden fungeret som et af arbejderbevægelsens uddannelsessteder og konferencecentre. LO-Skolen blev nærmest berømt for sit kvalitet og overdådighed i bespisningstilbuddet til kursus- og konferencedeltagerne.

===Omstrukturering===
I 2015 blev LO-Skolen omdannet til en erhvervsdrivende fond og [[Konventum | Konventum A/S oprettet som datterselskab til LO-Skolen. Fonden LO-Skolen varetager administrationen af den samlede koncern, herunder videreudvikling af det fredede bygningskompleks LO-Skolen. Konventum består af to forskellige driftselskaber: en privat uddannelsesvirksomhed og kursuscenter med fokus på voksenuddannelse i relation til arbejdslivet og et nutidigt konferencehotel, der opererer kommercielt og henvender sig til alle. De to driftselskaber bygger på den historiske arv og de grundlæggende værdier, som de har til fælles.
Konventum omfatter en stor samling på over 1200 unikke værker af moderne dansk kunst af høj kvalitet og et meget varieret kunstnerisk udtryk fra perioden 1950 og frem til i dag.

===Moderniseringer og tilføjelser===
I takt med behovet for ændringer er der i tidens løb foretaget interne omdisponeringer og moderniseringer i Konventum. Bl.a. blev der i 2007 tilføjet en ny fløj, tegnet af Fogh og Følner Arkitektfima A/S. Den ligger på en selvstændig matrikel vest for skolen, men er forbundet med Lo-skolen via en gangbro. Denne fløj indgår i LOs konferencecenter: [[Højstrupgård]]. Boligen ligger i det sydøstlige hjørne og er afskærmet af høje træer og buske mod skolen. Ligeledes blev i 2007 alle værelser gennemgribende istandsat i skolens syn boligafsnit. De ligger syd og øst for de centrale bygninger. Der er i dag i alt 223 værelser af variabel indretning og størrelse.

===Et historisk rids===
I slutningen af 1950´erne besluttede Landsorganisationen LO, at der som supplement til arbejderbevægelsens traditionelle arbejderhøjskoler Roskilde Højskole (1929) og Esbjerg Højskole (1910) skulle bygges en ny højskole i Helsingør. I denne fase blev den omtalt som Helsingør Højskole, idet tanken var at flytte Roskilde Højskole til Helsingør. Men da behovet for uddannelse af både medlemmer og tillidsrepræsentanter var hurtigt voksende i fagbevægelsen, besluttede LO sig for at beholde skolen i Roskilde og bygge en hel ny i Helsingør.
I de følgende år afløste den ene arkitektidé til byggeriet den næste. Den kendte arkitekt Jørn Utzon vandt i 1958 en arkitektkonkurrence, hvor ikke mindre end 76 forslag blev indsendt, med et byggeri, der bestod af et 16 etagers højhus. Man gik dog bort fra idéen om højhuset, da man ikke mente, at det fremmede det sociale samvær.

Jørn Utzon havde fået et tilbud om at bygge operaen i Sidney og det kunne ikke arbejdsmæssigt kombineres med byggeriet af LO-Skolen. Derfor blev det overladt til andre at gennemføre et helt anderledes projekt. De to arkitekter, Jarl Heger og Karen Ebbe Clemmesen, havde fået til opgave at gennemføre projektet.

I 1961 nedsatte LO et højskoleudvalg, der skulle fungere som byggeudvalg for den nye skole, men også udarbejde planerne for den ny højskoles aktiviteter. I 1962 besluttede LO, at den nye arbejderhøjskole skulle hedde LO-Skolen.
Et af udvalgets medlemmer, [[Erling Jensen]], blev i 1969 udnævnt som LO-Skolens første forstander. Det var han til 1971, hvor han blev minister. Hans efterfølger blev Flemming Skov-Jensen. Han var forstander indtil 198&. Her blev han afløst af Frode Møller Nicolaisen.

==Visioner om undervisningen og uddannelsen==
===Elevudvikling uden eksamen===
Arbejderbevægelsens nyetablerede højskole skulle arbejde for det nysgerrige, kreative, innovative voksne menneske, som lærte for livet og af livet. Det var også en målsætning, at højskolens elever skulle bruge tid på at udvikle sig som person, blive klogere på sig selv og omverdenen og handle derefter. Højskolens kurser skulle afsluttes uden eksamen uden afsluttende eksamen. Formålet var især at give de mennesker, som livet ved tilfældigheder havde givet få muligheder for at udvikle evner og interesser, en ny chance. I 1960’erne havde arbejderbevægelsen mod og visioner til at forestille sig en højskole, hvor eleverne havde medbestemmelse og medansvar for egen læring. 

===Uddannelse af faglige tillidsrepræsentanter (FIU)===
Højskolen og de øvrige kurser på LO-skolen henvendte sig først og fremmest til fagbevægelsen og dens tillidsrepræsentanter. Denne uddannelse blev i mange år varetaget af et nyt visionært uddannelsessystem: Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU).
Her satsede man på korte kurser af en uges eller 14 dages varighed parallelt med de halvårlige lange højskoleforløb. Dette uddannelsessystem havde sin egen dynamiske organisation med udviklende base i et samarbejde mellem AOF, LO, fagforbundenes kursussteder og LO-skolen.

===Underviserne var konsulenter===
FIUs undervisere skulle være en slags konsulenter, som havde kontakt til det ”virkelige liv”, og som ikke var groet fast i et undervisningsmiljø.
FIU uddannede sine egne undervisere og udarbejdede eget undervisningsmateriale. Der blev arrangeret mange kurser og konferencer, som gjorde underviserne dygtige til at formidle FIUs indhold.

Forstander fra Esbjerg højskole til LO-skolen
Til konkret at tilrettelægge den kommende LO-skolens undervisning, valgtes allerede i 1967 daværende forstander for Esbjerg Højskole: Erling Jensen.
Han var en handlingens og forhandlingens mand, som med pondus, karisma - og charme ikke at forglemme – var med i planlægningen af den nye højskole fra 1961.
Han forblev samtidig som forstander for Esbjerg Højskole, indtil han i 1967 flyttede til Helsingør og bosatte sig i den forstanderbolig, der var bygget samtidig med LO-skolen.
Erling Jensen blev en markant figur, der satte sin aftryk på de banebrydende undervisningsformer, den kommende højskole - og selvsagt LO-skolens samlede virksomhed.
I 1971 forlod han LO-skolen. Daværende statsminister, Jens Otto Krag, hentede ham da ind i regeringen som minister.

Flemming Skov Jensen, som dengang var lærer på LO-skolen, overtog posten som forstander. De første to år var han konstitueret forstander. Da han blev direktør for ATP, blev Frode Møller Nicolaisen ny forstander. Da LO-Skolen i 2015 blev til Konventum var der ikke tale om forstander, men en direktør.

1969-1971 Erling Jensen
1971-1985 Flemming Skov Jensen
1985-2015 Frode Møller Nicolaisen

===Bredere brugerkreds===
Konventum henvender sig i dag til en bredere brugerkreds end i de første mange år, og stedets egen uddannelseaktivitet fylder mindre. Miljøet er blevet fastholdt, men er til stadighed blevet udviklet.
Gennem årene er stedets egen uddannelsesaktivitet kommet til at fylde mindre og mindre, men miljøet er blevet fastholdt, og til stadighed udviklet, så det nu kommer en stadig bredere brugerkreds til gode.
Lo-skolen danner siden 2008 tag over to ret så forskellige driftsselskaber. En privat uddannelsesvirksomhed med fokus på voksenuddannelse i relation til arbejdslivet, - og et nutidigt konferencehotel, der opererer kommercielt og henvender sig til alle.

Kilder: 1) Birger Mikkelsen: LO-skolen. 2) Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

[[Kategori: Hoteller, pensionater, kroer mv.]]
[[Kategori:Skoler]]

[[Kategori: Højskoler]]
[[Kategori: Arbejderbevægelsen]]
[[Kategori: Fagbevægelsen]]

Kooperativ Husmoderforening

2026-02-26T13:52:16Z

Erik Stubtoft:

==Den kooperative Husmoderforening==

I kølvandet på oprettelsen af de kooperative virksomheder i Helsingør blev der etableret en forening med navnet: Den kooperative Husmoderforening.

Foreningen fik hurtigt ca. 100 medlemmer. På et tidspunkt i 1940´erne toppede medlemstallet med omkring 300 medlemmer.

Husmoderforeningen havde som sin primære opgave at oplyse om de kooperative forretninger og holde møder og foredrag om at være en god forbruger.

På et tidspunkt var repræsentanter for foreningen i bestyrelsen for [Brugsen] og [Fællesbageriet].

Husmoderforeningen nedlagde sig selv i 1985, fordi der ikke mere var den store interesse for foreningens arbejde.

Konventum

2026-02-26T13:51:40Z

Erik Stubtoft:

* Erling Jensens Vej, Helsingør.

* Konferencecenter, kursuscenter med hotel- og selskabsvirksomhed.

* Bygningerne blev bygget i 1960´erne som fagbevægelsens højskole som uddannelses- og konferencested. Den hed da [[LO-Skolen]] (se også denne).

* I 2015 blev LO-Skolen omdannet til en erhvervsdrivende fond og Konventum A/S oprettet som datterselskab til LO-Skolen. Fonden LO-skolen varetager administrationen af den samlede koncern, herunder videreudvikling af det fredede bygningskompleks LO-Skolen.

Konventum omfatter en stor samling på over 1200 unikke værker af moderne dansk kunst af høj kvalitet og et meget varieret kunstnerisk udtryk fra perioden 1950 og frem til nutiden.

[[Kategori: Hoteller, pensionater, kroer mv.]]

Konsulentkompagniet

2026-02-26T13:50:53Z

Erik Stubtoft:

* Hjemmehørende i Hillerød. Medlem af Fællesrådet i Helsingør.

* Konsulentkompagniet er en kooperativ, uafhængig udviklings- og vidensvirksomhed.

* Konsulentkompagniet blev stiftet i 1987.

* Virksomhedens arbejdsområder er følgende: Metode og kompetenceudvikling, Det boligsociale område, Udsatte sociale grupper, Børn og unge, Arbejdsmarkedsområdet og andre etniske grupper

* Kilde: kon-xxxx

Kadetten

2026-02-26T13:50:06Z

Erik Stubtoft:

* Kronborg 10a, Helsingør.
* Kadetten er stiftet den 1. Juni 2017 af De Kooperative Selskabers Fællesråd i Helsingør - som Fonden Kadetten.

* Kadettens formål er

* At drive en socialpædagogisk virksomhed for personer medpsykiske, fysiske og/eller sociale problemer,

* At indgå samarbejdsaftaler med forskellige kommuner og andre aktører med henblik på at tilbyde særligt tilrettelagt uddannelses- og afklaringsforløb til unge mennesker, der har vanskeligheder med at få fodfæste i det ordinære uddannelsessystem og på det ordinære arbejdsmarked, med det formål at kvalificere den enkelte til enten at kunne påbegynde uddannelse eller opnå færdigheder til at få fodfæste på arbejdsmarkedet,

* At drive café og restaurant, herunder mødefaciliteter og ”mad ud af huset”, i tæt samspil med aktiviteter indenfor teknisk service, m.v., herunder med henblik på at kunne gennemføre uddannelsesforløb, som er så virkelighedsnære som muligt.