Helsingør Leksikon - Brugerbidrag [da]

Fil:20180213 132916.jpg

2018-02-13T18:04:12Z

Dortesjs: lundegade skole væk 13.2.2018

lundegade skole væk 13.2.2018

Helsingør-Helsingborg overfarten

2010-07-31T11:16:10Z

Dortesjs:

[[Billede:Faergehallerne.jpg|right|thumb|250px|Færgehallerne]]

[[Billede:B23223terminal19721109.jpg|thumb|right|250px|Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]

'''Jernbanefærgerne'''

Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).

De tre søsterfærger [[Orehoved]] (senere [[Kärnan]]) og endnu senere [[Senior]]), [[Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.

De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.

Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør|Helsingør]] og [[Helsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.

'''Bilfærgerne'''

Den privatejede færge [[Asa-Thor]] og DSB-færgen [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] var de første egentlige bilfærger, som blev sat i fart mellem Helsingør og Helsingborg. Begge ganske særprægede fartøjer, som på ingen måde lignede jernbanefærgerne.

[[Kategori: Havne og færgefart]]

Helsingør-Helsingborg overfarten

2010-07-31T11:15:46Z

Dortesjs:

[[Billede:Faergehallerne.jpg|right|thumb|250px|Færgehallerne]]

[[Billede:Helsingør parti set mod Brostræde.jpg
|right|thumb|250px|Helsingør parti]]

[[Billede:B23223terminal19721109.jpg|thumb|right|250px|Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]

'''Jernbanefærgerne'''

Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).

De tre søsterfærger [[Orehoved]] (senere [[Kärnan]]) og endnu senere [[Senior]]), [[Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.

De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.

Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør|Helsingør]] og [[Helsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.

'''Bilfærgerne'''

Den privatejede færge [[Asa-Thor]] og DSB-færgen [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] var de første egentlige bilfærger, som blev sat i fart mellem Helsingør og Helsingborg. Begge ganske særprægede fartøjer, som på ingen måde lignede jernbanefærgerne.

[[Kategori: Havne og færgefart]]

Helsingør-Helsingborg overfarten

2010-07-31T11:14:33Z

Dortesjs:

Fil:Helsingør parti set mod Brostræde.jpg

2010-07-31T11:09:42Z

Dortesjs: CF Sørensen (1818-79) parti fra Helsingør Havn set mod Brostræde og Rådhuset 1857 Kategori: Havne og færgefart

CF Sørensen (1818-79) parti fra Helsingør Havn set mod Brostræde og Rådhuset 1857

[[Kategori: Havne og færgefart]]

Fil:Ellemosen.jpg

2010-07-31T11:02:49Z

Dortesjs:

[[Kategori:Landsbyer]]

Fil:Ellemosen.jpg

2010-07-31T11:00:43Z

Dortesjs:

Ellemosen

2010-07-31T11:00:17Z

Dortesjs: Siden blev oprettet: strandparti Ellemosen.

[[Billede:Ellemosen.jpg|right|thumb|250px|strandparti Ellemosen.]]

Julebæk

2010-07-31T10:58:10Z

Dortesjs:

[[Billede:Julebaek_kullen.jpg|right|thumb|250px|Motiv fra Julebæksbroen med udsigt mod Kullen. Maleri: Johan Thomas Lundbye. 1848.]]

[[Billede:julebaekhusene_schmidt.jpg|right|thumb|250px|Julebækshusene. Maleri af A. Schmidt 1869.]]

'''Julebæk''' er beliggende på Nordkysten mellem Helsingør og Hellebæk og er oprindelig navnet på et vandløb i [[Hellebæk Skov]] med udløb i Øresund. Navnet (»Hiulebech« 1681) kunne antyde, at her engang har været en vandmølle, om hvilken vi dog intet ved. Julebæk havde tillige stor betydning som markering af den retlige grænse mellem Helsingør by og Kronborg birk. Eller som beskrevet i 1812: »Helsingøer Byes Territorium begynder ved Cronborg Gevær Fabrique [Hellebæks jorder] eller den saakaldede Julebecks Broe [Julebæksbroen]«.

[[Billede:Julebaekhuset.jpg|right|thumb|250px|Julebækshuset.]]

Julebækken har givet navn til Julebæks Huse (Julebækhuse, Julebækhus), to stadig eksisterende, stråtækte småhuse med nogle mindre udhuse, opført i slutningen af det 18. århundrede. Det nordligste hus lå i Tikøb Sogn (Hellebæks jorder) og det sydlige i Helsingør (Helsingør bys overdrevsjorder), og stadig kan man i skoven se stengærdet, der danner sognegrænsen. Det sydligste hus blev erhvervet af skovvæsenet i 1833, og under navnet »Julebækshus« benyttet som tjenestebolig for en skovløber, senere hegnsmand.

[[Billede:Sediwy.jpg|right|thumb|250px]]

Allerede omkring 1860 påbegyndte skovløber Peter Hansen (1814-1890) en traktørvirksomhed her, inspireret af de mange mennesker, som fandt stedet ualmindelig smukt og velegnet til en udflugt. I 1796 havde maleren Carl Frederik Vogt vovet sig herop i sin jagt på gode danske motiver, og han banede vejen for en lang række af vore store guldaldermalere, der i løbet af det 19. århundrede berigede eftertiden med deres prægtige skildringer af stedets herlighed. En af de bedst kendte er nok Johan Thomas Lundbye, der her malede sit pragtfulde maleri »Udsigt mod Kullen fra Julebæksbroen« i 1848.

[[Billede:Strandvejen-ved-Julebaek.jpg|right|thumb|250px|Strandvejen ved Julebæk.]]

Julebæksbroen mistede noget af sit maleriske præg ved anlæggelsen af en egentlig [[Nordre Strandvej]] mellem Helsingør og Hellebæk i 1876. I den forbindelse måtte skovvæsenet samtidig afgive et areal af Julebækshus’ jordtilliggende til Helsingør Kommune. I dag er Julebækshus den nok så bekendte restaurant, hvis store, stråtækte bygning er opført med Statsskovvæsenet som bygherre i 1962-63 efter tegninger af arkitekt Axel Maahr.

[[Billede:Stranden-ved-Julebaek.jpg|right|thumb|250px|Stranden ved Julebæk.]]

Julebæk har således i mange år været et yndet udflugtsmål, og det var naturligt, at Hornbækbanen ved sin anlæggelse i 1906 fik et trinbræt nær Julebæk. Dette nedlagdes i 1991. Julebæk gav også navn til den sti, der stadig fører langs foden af kystskrænten fra Marienlyst Slot ud til Julebæk, og det er en ældgammel skik, at man tidligt pinsemorgen med fuld musik stadig drager fra Helsingør ad denne sti til Julebæk for at nyde pinsesolens dans over Øresund. Julebæk blev også kendt som stedet, hvor den russiske tronfølger Alexander i sommeren 1866 fejrede sin forlovelse med prinsesse Dagmar på toppen af Julebækshøjen lige bag skovløberhuset. Julebæk var også i mange år kendt for sine fantasifulde sankthansbål, der tiltrak en stor menneskeskare.
[[Billede:Julebæk.jpg|right|thumb|250px|Stranden ved Julebæk.]]

[[Kategori:Naturlokaliteter]]
[[Kategori:Kroer og hoteller]]

Fil:Julebæk.jpg

2010-07-31T10:55:43Z

Dortesjs: Lagde en ny version af "Billede:Julebæk.jpg" op

Aalsgaarde

2010-07-31T10:42:48Z

Dortesjs:

[[Billede:Aalsgaarde.jpg|right|thumb|225px]]

'''Aalsgaarde''' er et fiskerleje i Hellebæk Sogn ved [[Nordre Strandvej]]. Navnet Aalsgaarde (benævnt Aalsgaardtt 1613; Aalsgaard 1661) forklares ved sine to stavelser, idet »Aal« betyder noget smalt og langstrakt eller en dyb rende eller kløft. Således kan navnet henvise til enten kystskrænten eller til den rende, hvorigennem vejen [[Krogebakke]] i dag løber. Den anden stavelse »gaarde« ses i sin tidligste form som »skår« (1582: Aalskaar, og 1589: Alschaer), og det betyder ligeledes en kløft – et skår. Navnet må således hentyde til fiskelejet ved kløften i kystskrænten. Stednavnets forled udtales med kort åbent o - ligesom i Aalborg.
I 1681 blev Aalsgaarde beskrevet som et fiskerleje med 8 huse; i 1774 en gård og 27 huse.

== Kattene ==

I fiskerlejerne, hvor afstandende dengang var store, så man med slet skjult skepsis til hinandens afsondrede samfund. Gillelejerne var decideret imod invasion af fremmede, og en hornbækker ville vel hellere dø end at nedsætte sig som fisker i Gilleleje. Således opstod øgenavnene, hvor fiskerne i Villingebæk var ”haner”, hornbækkerne ”rotter” og aalsgaarderne ”katte”.

[[Billede:Langebro aalsgårde.jpg|right|thumb|225px]]

===Litteratur===
Lars Bjørn Madsen: Om Aalsgaarde (Sognebladet, Hellebæk Kirke. 1999. Nr. 1).

[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=madsen+lars+bj%F8rn&field2=titel&term2=nordkysten&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup – mennesker og huse. Kbh., 2003.]

[[Kategori:Landsbyer]]

Aalsgaarde

2010-07-31T10:40:57Z

Dortesjs: /* Kattene */

[[Billede:Aalsgaarde.jpg|right|thumb|225px]]

'''Aalsgaarde''' er et fiskerleje i Hellebæk Sogn ved [[Nordre Strandvej]]. Navnet Aalsgaarde (benævnt Aalsgaardtt 1613; Aalsgaard 1661) forklares ved sine to stavelser, idet »Aal« betyder noget smalt og langstrakt eller en dyb rende eller kløft. Således kan navnet henvise til enten kystskrænten eller til den rende, hvorigennem vejen [[Krogebakke]] i dag løber. Den anden stavelse »gaarde« ses i sin tidligste form som »skår« (1582: Aalskaar, og 1589: Alschaer), og det betyder ligeledes en kløft – et skår. Navnet må således hentyde til fiskelejet ved kløften i kystskrænten. Stednavnets forled udtales med kort åbent o - ligesom i Aalborg.
I 1681 blev Aalsgaarde beskrevet som et fiskerleje med 8 huse; i 1774 en gård og 27 huse.

== Kattene ==

I fiskerlejerne, hvor afstandende dengang var store, så man med slet skjult skepsis til hinandens afsondrede samfund. Gillelejerne var decideret imod invasion af fremmede, og en hornbækker ville vel hellere dø end at nedsætte sig som fisker i Gilleleje. Således opstod øgenavnene, hvor fiskerne i Villingebæk var ”haner”, hornbækkerne ”rotter” og aalsgaarderne ”katte”.

[[Billede:Langebro aalsgårde.jpg]]

===Litteratur===
Lars Bjørn Madsen: Om Aalsgaarde (Sognebladet, Hellebæk Kirke. 1999. Nr. 1).

[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=madsen+lars+bj%F8rn&field2=titel&term2=nordkysten&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup – mennesker og huse. Kbh., 2003.]

[[Kategori:Landsbyer]]

Hellebæk Station

2010-07-31T10:37:29Z

Dortesjs: Siden blev oprettet: Billede:Hellebæk station.jpg

[[Billede:Hellebæk station.jpg]]

Fil:Hellebæk station.jpg

2010-07-31T10:35:24Z

Dortesjs: Kategori: Jernbaner og stationer

[[Kategori: Jernbaner og stationer]]

Fil:Hellebæk st. 1908.jpg

2010-07-31T10:31:50Z

Dortesjs:

Hellebæk station 1908
postkort købt på kræmmermarked

[[Hellebæk Station]]

[[Kategori: Jernbaner og stationer]]

Fil:Hellebæk st. 1908.jpg

2010-07-31T10:30:12Z

Dortesjs:

Hellebæk station 1908
postkort købt på kræmmermarked

[[Hellebæk Station]]

Fil:Schimmelmannske palæ.jpg

2010-07-31T10:21:47Z

Dortesjs:

===Eksternt link===
[http://hellebaek-aalsgaard.dk/helleb%E6k/hellebaek.htm Hellebæk-Aalsgaard]
[[Kategori:Landsbyer]]

Fil:Schimmelmannske palæ.jpg

2010-07-31T10:16:42Z

Dortesjs: Kategori:Landsbyer

[[Kategori:Landsbyer]]

Fil:Hellebæk strand.jpg

2010-07-31T10:15:29Z

Dortesjs: Hellebæk strand. Rudolf Olsen kunstforlag. Kategori:Landsbyer

Hellebæk strand. Rudolf Olsen kunstforlag.
[[Kategori:Landsbyer]]

Fil:Langebro aalsgårde.jpg

2010-07-31T10:11:57Z

Dortesjs:

Langebro, Aalsgårde. postkort tryk fra Hellebæk boghandel, Peter Katholm
[[Kategori:Landsbyer]]

Fil:Langebro aalsgårde.jpg

2010-07-31T10:09:20Z

Dortesjs: Langebro, Aalsgårde. postkort tryk fra Hellebæk boghandel, Peter Katholm

Langebro, Aalsgårde. postkort tryk fra Hellebæk boghandel, Peter Katholm

Fil:Gurre slot.jpg

2010-07-31T10:02:49Z

Dortesjs:

Det gamle gurre slot. på bagsiden af postkortet står flg. l.Hansen papirhandel, Helsingør
[[Kategori:Slotte og borge]]

Fil:Gurre slot.jpg

2010-07-31T10:00:41Z

Dortesjs: Det gamle gurre slot. på bagsiden af postkortet står flg. l.Hansen papirhandel, Helsingør

Det gamle gurre slot. på bagsiden af postkortet står flg. l.Hansen papirhandel, Helsingør

Fil:Pigegarden.jpg

2009-07-11T15:49:18Z

Dortesjs:

[[Billede: Pigegarden.jpg|right|thumb|225px|Pigegarden.jpg]]
Grollowstræde og pigegarden

[[Kategori: Gader og veje]]

Fil:Stengade.jpg

2009-07-11T15:48:27Z

Dortesjs:

Stengade, dengang vi måtte køre i bil .
[[Kategori: Stengade]]

[[Kategori: Gader og veje]]

Fil:Stengade.jpg

2009-07-11T15:46:27Z

Dortesjs:

Stengade, dengang vi måtte køre i bil .
[[Kategori: Stengade]]

Fil:Stengade.jpg

2009-07-11T15:44:33Z

Dortesjs: Stengade, dengang vi måtte køre i bil .

Stengade, dengang vi måtte køre i bil .

Fil:Pigegarden.jpg

2009-07-11T15:41:18Z

Dortesjs: Pigegarden.jpg Grollowstræde og pigegarden

[[Billede: Pigegarden.jpg|right|thumb|225px|Pigegarden.jpg]]
Grollowstræde og pigegarden

Knud Aage Sørensen

2009-03-27T11:36:51Z

Dortesjs:

[[Billede:Farfarogslot.jpg]]

[[Kategori:personer]]

Min Farfar Knud Aage Sørensen, var søn af Søren Christian Sørensen,
der var Gæstgiver og ejer af Nordkap.
Knud Aage voksede op i Nordkap og boede ved sin fødsel i 1902 på Bjergegade 31. Han stiftede selv familie og fik 6 børn, deriblandt min fader Kurt Sørensen.
Knud Aage blev uddannet barber og sejlede på Marine skibet Peder Skram, hvor han bla. klippede og barberede kongelige hoveder.
Knud Aage startede på Kronborg som kustode men blev den første egentlige vagtmester og havde ansvaret for slottets daglige drift / Slotsbetjent.
han fik efter 40 år en jubilæums og fortjenstmedalje i sølv af kong Frederik d. 9 og Dronning Ingrid dette skete i 1969.
Knud Aages børn klarede sig også godt. En direktør på Hornbækbanen,
en anden stationsbestyrer på Aalsgaarde Station, en tredie søn flyttede aldrig rigtig ud af Kronborgs volde, Torben Sørensen voksede op der, var sergent der og blev Vagtmester på slottet..Han blev pensioneret i 1997, og flyttede først der fra "sit elskede slot"
Idag år 2009 er vi ikke mere på Kronborg en lang æra er slut for vores vedkommende, vi har skrevet os ind i Kronborgs arbejdsliv og ud af portnerboligen ...men vi kan ikke helt afskrive og holde os væk fra de dejlige vandreture omkring voldene... og for vores indre blik se vores farfar, vinterbade fra kronborgstranden ..mindes fortællingerne om børnene der sejlede rundt i en båd i voldgraven eller helt glemme alle de japanere der måbende kikkede ind af farfar´s vinduer alt imedens vi kikkede undrende ud på dem!
"sommerhuset på pynten" som min far Kurt og jeg kaldte slottet senere..
er en afsluttet epoke..

Knud Aage Sørensen

2009-03-27T11:34:57Z

Dortesjs:

[[Billede:Farfarogslot.jpg]]

[[Kategori:personer]]

Min Farfar Knud Aage Sørensen, var søn af Søren Christian Sørensen,
der var Gæstgiver og ejer af Nordkap.
Knud Aage voksede op i Nordkap og boede ved sin fødsel i 1902 på Bjergegade 31. Han stiftede selv familie og fik 6 børn, deriblandt min fader Kurt Sørensen.
Knud Aage blev uddannet barber og sejlede på Marine skibet Peder Skram, hvor han bla. klippede og barberede kongelige hoveder.
Knud Aage startede på Kronborg som kustode men blev den første egentlige vagtmester og havde ansvaret for slottets daglige drift / Slotsbetjent.
han fik efter 40 år en jubilæums og fortjenstmedalje i sølv af kong Frederik d. 9 og Dronning Ingrid dette skete i 1969.
Knud Aages børn klarede sig også godt. En direktør på Hornbækbanen,
en anden stationsbestyrer på Aalsgaarde Station, en tredie søn flyttede aldrig rigtig ud af Kronborgs volde, Torben Sørensen voksede op der, var sergent der og blev Vagtmester på slottet..Han blev pensioneret i 1997, og flyttede først der fra "sit elskede slot"
Idag år 2009 er vi ikke mere på Kronborg en lang æra er slut for vores vedkommende, vi har skrevet os ind i Kronborgs arbejdsliv og ud af portnerboligen ...men vi kan ikke helt afskrive og holde os væk fra de dejlige vandreture omkring voldene... og for vores indre blik se vores farfar, vinterbade fra kronborgstranden ..mindes fortællingerne om børnene der sejlede rundt i en båd i voldgraven eller helt glemme alle de japanere der måbende kikke ind af farfar´s vinduer alt imedens vi kikkede undrende ud på dem!
"sommerhuset på pynten" som min far og jeg kaldte slottet senere..
er en afsluttet epoke..

Knud Aage Sørensen

2009-03-27T11:32:02Z

Dortesjs:

[[Billede:Farfarogslot.jpg]]

[[Kategori:personer]]

Min Farfar Knud Aage Sørensen, var søn af Søren Christian Sørensen,
der var Gæstgiver og ejer af Nordkap.
Knud Aage voksede op i Nordkap og boede ved sin fødsel i 1902 på Bjergegade 31. Han stiftede selv familie og fik 6 børn, deriblandt min fader Kurt Sørensen.
Knud Aage blev uddannet barber og sejlede på Marine skibet Peder Skram, hvor han bla. klippede og barberede kongelige hoveder.
Knud Aage startede på Kronborg som kustode men blev den første egentlige vagtmester og havde ansvaret for slottets daglige drift / Slotsbetjent.
han fik efter 40 år en jubilæums og fortjenstmedalje i sølv af kong Frederik d. 9 og Dronning Ingrid dette skete i 1969.
Knud Aages børn klarede sig også godt. En, direktør på Hornbækbanen
en anden stationsbestyrer på Aalsgaarde Station. en tredie søn flyttede aldrig rigtig ud af Kronborgs volde han voksede op der, var sergent der og senere blev han Vagtmester på slottet..jeg taler om Torben Sørensen. Han blev pensioneret i 1997, og flyttede først der fra "sit slot"
Idag år 2009 er vi ikke mere på Kronborg en lang æra er slut for vores vedkommende, vi har skrevet os ind i Kronborgs arbejdsliv og ud af portnerboligen ...men vi kan ikke helt afskrive og holde os væk fra de dejlige vandreture omkring voldene... og for vores indre blik se vores farfar, vinterbade fra kronborgstranden ..mindes fortællingerne om børnene der sejlede rundt i en båd i voldgraven eller helt glemme alle de japanere der måbende kikke ind af farfar´s vinduer alt imedens vi kikkede undrende ud på dem!
"sommerhuset på pynten" som min far og jeg kaldte slottet senere..
er en afsluttet epoke..

Knud Aage Sørensen

2009-03-27T11:24:58Z

Dortesjs:

[[Billede:Farfarogslot.jpg]]

[[Kategori:personer]]

Min Farfar Knud Aage Sørensen, var søn af Søren Christian Sørensen,
der var Gæstgiver og ejer af Nordkap.
Knud Aage voksede op i Nordkap og boede ved sin fødsel i 1902 på Bjergegade 31. under sin opvækst boede familien flere steder i byen bla.Strandgade 75 og på Friisvej "Bakkebo" idag kaldet Thorsvænget. stiftede han selv familie og fik 6 børn, deriblandt min fader Kurt Sørensen.
Knud Aage blev uddannet barber og sejlede på Marine skibet Peder Skram, hvor han bla. klippede og barberede kongelige hoveder.

Knud Aage startede på Kronborg som kustode men blev så den første egentlige vagtmester og havde ansvaret for slottets daglige drift / Slotsbetjent på Slottet.
han fik efter 40 år en jubilæums og fortjenstmedalje i sølv af kong Frederik d. 9 og Dronning Ingrid dette skete i 1969.

Knud Aages børn klarede sig også godt den ene blev direktør på Hornbækbanen
og en anden stationsbestyrer på Aalsgaarde Station. en tredie søn flyttede aldrig rigtig ud af Kronborgs volde han voksede op der, var sergent der og senere blev han Vagtkontrollør på slottet..jeg taler om Torben Sørensen. Han blev pensioneret i 1997, og flyttede først der fra "sit slot"
Idag år 2009 er vi ikke mere på Kronborg en lang æra er slut for vores vedkommende, vi har skrevet os ind i Kronborgs arbejdsliv og ud af portnerboligen ...men vi kan ikke helt afskrive og holde os væk fra de dejlige vandreture på og omkring voldene... og for vores indre blik se vores farfar, vinterbade fra kronborgstranden ..mindes fortællingerne om børnene der sejlede rundt i en båd i voldgraven som små ...eller helt glemme alle de japanere der måbende kikke ind af farfar´s vinduer alt imedens vi kikkede undrende ud på dem!
"sommerhuset på pynten" som min far og jeg kaldte slottet senere..
er en afsluttet epoke..

Marienlyst Slot

2009-03-26T23:01:36Z

Dortesjs:

'''Marienlyst Slot''', der er beliggende ved den nordlige ende af [[Marienlyst Allé]], er opført i perioden 1759-63 efter tegninger af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin. Den regerende konge, Frederik den Femte, havde gennem sin hofmarskal, Adam Gottlob Moltke, bedt Jardin om at ombygge det eksisterende lysthus [[Lundehave]], der var opført for Frederik den Anden i 1587-88.

Lundehave var en tre etager høj bygning, opført op mod kystskrænten og med indgang fra denne, sandsynligvis efter tegninger af den kongelige bygmester Hans van Steenwinckel (den Ældre). Stilen var norditaliensk renæssance med en façade karakteriseret ved åbne loggiaer ud for underste og mellemste etage og en balustradeprydet altan øverst. Jardin valgte at udvide denne bygning med sidepartier i samme højde og dybde, men trukket lidt tilbage, således at den oprindelige bygning nu dannede midtpartiet, stadig karakteriseret ved sine loggiaer.

Bygningens helhed sikredes ved den kraftige, omløbende hovedgesims, kronet af en balustrade omkring det flade tag. Bygningens rusticerede underetage og medailloner og festoner over vinduer og arkader i mellemste etage understreger den nyklassicistiske arkitektur, måske ikke så markant som i Jardins aldrig realiserede projekt til Frederikskirken, men snarere med et fransk tilsnit, ligesom rokokoen ikke helt fornægter sig i denne tidlige periode af nyklassicismen. N.-H. Jardins bygningsværk blev benævnt Moltkes Lysthus efter den officielle bygherre. I 1767 fik det sit nuværende navn efter Frederik den Femtes anden dronning, Juliane Marie.

[[Billede:Marienlyst.png|300px]]

Parterrehaven er ligeledes tegnet af Jardin, men denne forfaldt gennem årene og blev sidenhen løbende ændret i takt med tidens smag og behov, ikke mindst efter Helsingør Kommunes køb af hele ejendommen i 1851.
I 1919 blev haven omlagt til sit nuværende udseende efter tegninger af gartner G.N. Brandt i klar respekt for Jardins klassicistiske anlæg og under hensyntagen til offentlighedens adgang til og brug af haven.
Muren omkring haven stammer fra Christian den Fjerdes tid, men kun få partier, primært den sydlige del mod den tidligere køkkenhave, hvor Slotsgården nu er opført, stammer fra den tid. Den vestlige og nordlige del af muren på toppen af kystskrænten blev i 1932 nedrevet og er i 2008 erstattet af en bøgehæk.

[[Billede:Müllers_stik.jpg|Müllers_stik.jpg]]

På W.A. Müllers kobberstik fra 1767 ses en perspektivtegning af Jardins haveanlæg

Marienlyst Slot benyttedes af kongehuset op til Frederik den Sjettes tid, hvorefter bygningen blev overladt som bolig for kammerherre Adam Gottlob von Krogh, der tillige forpagtede de tilliggende jorder. Efter hans død i 1839 blev enken, Magdalene von Krogh, boende til sin død i 1847. I 1848 overlod Frederik den Syvende Marienlyst til brug som rekreationshjem for soldater, der var blevet såret i krigen.

Det var imidlertid ikke egnet til formålet, hvorfor hele ejendommen blev udbudt til salg ved offentlig auktion. Køber blev Helsingør Kommune, der for at financiere købet, solgte det meste af de ca. 110 tønder land fra i større parceller. I 1857 blev Marienlyst udlejet til [[Hotel Marienlyst|hotelformål]]. I 1904 blev bygningen lejet ud til bolig for tre familier. Mellemetagen blev i 1930 indrettet til bymuseum, og i 1940 blev hovedetagen indrettet til samme formål. Efter en gennemgribende restaurering i 1953 fik Marienlyst status som repræsentationslokaler for Helsingør Byråd. I 1990 blev forvalterboligen i stueetagens nordre del restaureret for at indgå i museets udstillingsareal.

Marienlyst Slot, der drives af [[Helsingør Kommunes Museer]], har i en længere årrække - foruden den permanente samling af malerier og Helsingør-sølv fra det 18. og 19. århundrede - haft en række skiftende udstillinger, primært af kunsthistorisk art. Af maleriudstillinger kan nævnes »Vilhelm Petersen - en glemt guldaldermaler« og »Marinemaleren C.F. Sørensen«. Inden for dansk kunsthåndværk har været vist udstillingerne »Den danske broche«, »Den keramiske kande« og »Dyret i leret.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=marienlyst+slot+det+kongelige+lystanl%E6g&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Marienlyst Slot : det kongelige lystanlæg ved Helsingør. Redaktion: Jan Faye og Hannes Stephensen. Kbh., 1988.]

[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=pedersen+kenno&field2=titel&term2=marienlyst+slot&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=1992&target%5B%5D=dfa Kenno Pedersen: Marienlyst Slot (Helsingør Kommunes Museer. Årbog. 1992. S. 5-32).]

===Eksternt link===
[http://www.museerne.helsingor.dk/marienlyst%20slot.aspx Marienlyst Slot og haveanlæg]

[[Kategori:Slotte og borge]]

[[Billede: Marienlystslot.jpg|right|thumb|225px|Marienlystslot.jpg]]

Fil:Bjergegade.jpg

2009-03-26T19:40:39Z

Dortesjs:

I "gamle" dage omkring 1901, kunne man bo "på Bjerget",
"neden Bjerget" eller "oven Bjerget"
Min Oldefra Søren Christian Sørensen ejede et værtshus "Nordkap" [[Bjergegade]] 31 længst ud mod Kongensgade.. "på Bjerget"

kort i privat eje hos Dortesjs.. tak til Henrik Larsen for hjælpen med udlægning af alle mine kort.
[[Kategori: Gader og veje]]
[[Billede: Bjergegade-31.jpg|right|thumb|225px|Bjergegade 31]]

Fil:Bjergegade-31.jpg

2009-03-26T19:30:32Z

Dortesjs:

Helsingør Kommunes Museer

Fil:Bjergegade-31.jpg

2009-03-26T19:29:24Z

Dortesjs:

Helsingør Kommunes Museer

[[Kategori: Bjergegade]]

Fil:Bjergegade.jpg

2009-03-26T19:19:33Z

Dortesjs:

Fil:Bjergegade.jpg

2009-03-26T19:16:52Z

Dortesjs:

Bjergegade er idag 2009 en af Helsingørs travle indkøbsgader. i "gamle" dage omkring 1901, kunne man bo "på Bjerget", "neden Bjerget" eller "oven Bjerget"
Min Oldefra Søren Christian Sørensen ejede et værtshus "Nordkap" [[Bjergegade]] 31 længst ud mod Kongensgade.. "på Bjerget"

kort i privat eje hos Dortesjs.. tak til Henrik Larsen for hjælpen med udlægning af alle mine kort.
[[Kategori: Gader og veje]]

Fil:Bjergegade.jpg

2009-03-26T19:10:50Z

Dortesjs:

Bjergegade er en af Helsingørs travle indkøbsgader, i "gamle" dage kunne man bo "på Bjerget", "neden Bjerget" eller "oven Bjerget"
Min Oldefra Søren Christian Sørensen ejede et værtshus "Nordkap" [[Bjergegade]] 31 længst ud mod Kongensgade.. "på Bjerget"

kort i privat eje hos Dortesjs.. tak til Henrik Larsen for hjælpen med udlægning af alle mine kort.
[[Kategori: Gader og veje]]

Fil:Bjergegade.jpg

2009-03-26T19:08:33Z

Dortesjs:

Bjergegade er en af Helsingørs travle indkøbsgader, i "gamle" dage kunne man bo "på Bjerget", "neden Bjerget" eller "oven Bjerget"
Min Oldefra Søren Christian Sørensen ejede et værtshus "Nordkap" Bjergegade 31 længst ud mod Kongensgade.. "på Bjerget"

kort i privat eje hos Dortesjs.. tak til Henrik Larsen for hjælpen med udlægning af alle mine kort.
[[Kategori: Gader og veje]]
[[Kategori: Bjergegade]]

Fil:Strandgade 93.jpg

2009-03-26T18:17:11Z

Dortesjs:

[[Billede: Strandgade 93.jpg|right|thumb|225px|Strandgade 93 i året 2008]]
Classenske Palæ blev grundlagt i 1760.

[[Kategori:Huse]]

Fil:Strandgade 93.jpg

2009-03-26T18:15:31Z

Dortesjs: Dejlig sommerdag 2008, Strandgade 93 - Helsingør

Dejlig sommerdag 2008, Strandgade 93 - Helsingør

Heinrich Villiam Julius Peter Nielsen

2009-03-22T13:34:55Z

Dortesjs:

[[Billede:heinrich.jpg|225px|right|thumb|Heinrich William Julius Peter Nielsen]]

Heinrich William Julius Peter Nielsen kom fra København.
han blev født 4 November 1876 og døbt i Sct. Pauls Sogn. Heinrich blev gift med svenske Caroline Carlsdatter Fyhr i Egebæksvangs Kirke 1 Maj 1900. Omkring 1910 blev Heinrich William Julius Peter Nielsen en fremtrædende person i Helsingør by. Han startede som frugt og grønthandler midt på Stengade i nr. 29 . I borgerskabsbøgerne kan man læse at han var Købmand med godt indtjening men fik desværre opsagt retten til handel med stærke drikke.

Han blev senere bryggeriarbejder på [[Wiibroes Bryggeri]] omkring 1925. Om Heinrich kan man læse i Helsingør Skattebog 1932-1933, at han lå i kategorien mellem 500 kr og 100 kr som skatteyder. Han havde derfor en pæn intjening tiden taget i betragtning.
Heinrich arbejdede også på Helsingør Spritfabrik som lå på J L Tvedesvej.

Heinrich mistede sin elskede kone i 1933 og startede igen op med nyt erhverv, nemlig som Incassator for sygekasserne ... her blev han i over 25 år og fik jubilæum. Han var meget afholdt ikke alene af alle på sygekassens kontor men også af de hundreder af medlemmer som han besøgte år og dag. Han var meget pligtopfyldende og venlig. Helsingør sygekasse blev stiftet 1 Juli i 1882 og var oprindelig oprettet under navn: Værftarbejdernes Sygekasse.

Heinrich William Julius Peter Nielsen levede og blev til sine dages ende i Helsingør og gik bort 18 Juli 1951 kun 74 år gammel. Samtidligt med at han tog sin afsked gik man over til det nye indbetalingssystem. Mange har helt sikkert savnet hans regelmæssige besøg han var populær overalt hvor han kom. Han efterlod sig kone og to børn. Dette indlæg er skrevet af familiemedlem i grenen til Heinrich. Dorte Sørensen

[[Kategori:personer]]

Knud Aage Sørensen

2009-03-15T23:58:26Z

Dortesjs:

[[Billede:Farfarogslot.jpg]]

[[Kategori:personer]]

Min Farfar Knud Aage Sørensen, var søn af Søren Christian Sørensen,
der var Gæstgiver og ejer af Nordkap.
Knud Aage voksede op i Nordkap og boede ved sin fødsel i 1902 på Bjergegade 31. under sin opvækst boede familien flere steder i byen bla.Strandgade 75 og på Friisvej "Bakkebo" idag kaldet Thorsvænget. stiftede han selv familie og fik 6 børn, deriblandt min fader. Knud Aage blev uddannet barber og sejlede på Marine skibet Peder Skram, hvor han bla. klippede og barberede kongelige hoveder.

Knud Aage startede på Kronborg som kustode men blev så den første egentlige vagtbetjent / og Slotsbetjent på Slottet.
han fik efter 40 år en jubilæums og fortjenstmedalje i sølv af kong Frederik d. 9 og Dronning Ingrid dette skete i 1969.

Knud Aages børn klarede sig også godt den ene blev direktør på Hornbækbanen
og en anden stationsbestyrer på Aalsgaarde Station. en tredie søn flyttede aldrig rigtig ud af Kronborgs volde han voksede op der, var sergent der og senere blev han Vagtkontrollør på slottet..jeg taler om Torben Sørensen. Han blev pensioneret i 1997, og flyttede først der fra "sit slot"
Idag år 2009 er vi ikke mere på Kronborg en lang æra er slut for vores vedkommende, vi har skrevet os ind i Kronborgs arbejdsliv og ud af portnerboligen ...men vi kan ikke helt afskrive og holde os væk fra de dejlige vandreture på og omkring voldene... og for vores indre blik se vores farfar, vinterbade fra kronborgstranden ..mindes fortællingerne om børnene der sejlede rundt i en båd i voldgraven som små ...eller helt glemme alle de japanere der måbende kikke ind af farfar´s vinduer alt imedens vi kikkede undrende ud på dem!
"sommerhuset på pynten" som min far og jeg kaldte slottet senere..
er en afsluttet epoke..

Knud Aage Sørensen

2009-03-15T23:45:48Z

Dortesjs:

Knud Aage Sørensen

2009-03-15T23:42:24Z

Dortesjs:

Fil:Farfarogslot.jpg

2009-03-15T23:39:34Z

Dortesjs:

[[Billede:Farfarogslot.jpg]]

Knud Aage blev uddannet barber og sejlede på Marine skibet Peder Skram, hvor han bla. klippede og barberede kongelige hoveder.
Knud Aage startede på Kronborg som kustode men blev så den første egentlige vagtbetjent / og Slotsbetjent på Slottet.
han fik efter 40 år en jubilæums og fortjenstmedalje i sølv af kong Frederik d. 9 og Dronning Ingrid dette skete i 1969

Idag år 2009 er vi ikke mere på Kronborg en lang æra er slut for vores vedkommende, vi har skrevet os ind i Kronborgs arbejdsliv og ud af portnerboligen ...men vi kan ikke helt afskrive og holde os væk fra de dejlige vandreture på og omkring voldene...
og for vores indre blik se vores farfar, vinterbade fra kronborgstranden ..mindes fortællingerne om børnene der sejlede rundt i en båd i voldgraven som små ...eller helt glemme alle de japanere der måbende kikke ind af farfar´s vinduer alt imedens vi kikkede undrende ud på dem!

"sommerhuset på pynten" som min far og jeg kaldte slottet senere..
er en afsluttet epoke..
[[Kategori:Personer]]
[[kronborg]]
læs mere under knud Aage Sørensen - personer

Knud Aage Sørensen

2009-03-15T23:31:40Z

Dortesjs:

[[Billede:Farfarogslot.jpg]]

[[Kategori:personer]]

Min Farfar Knud Aage Sørensen, var søn af Søren Christian Sørensen,
Gæstgiver og ejer af Nordkap
Knud Aage voksede op i Nordkap og boede ved sin fødsel i 1902 på Bjergegade 31. under sin opvækst boede familien flere steder i byen bla.Strandgade 75 og på Friisvej "Bakkebo" idag kaldet Thorsvænget. stiftede han selv familie og fik 6 børn, deriblandt min fader. Knud Aage blev uddannet barber og sejlede på Marine skibet Peder Skram, hvor han bla. klippede og barberede kongelige hoveder.

Knud Aage startede på Kronborg som kustode men blev så den første egentlige vagtbetjent / og Slotsbetjent på Slottet.
han fik efter 40 år en jubilæums og fortjenstmedalje i sølv af kong Frederik d. 9 og Dronning Ingrid dette skete i 1969
Knud Aages børn klarede sig også godt den ene blev direktør på Hornbækbanen
og en anden stationsbestyrer på Aalsgaarde Station. en tredie søn flyttede aldrig rigtig ud af Kronborgs volde han voksede op der, var sergent der og senere blev han Vagtkontrollør på slottet..jeg taler om Torben Sørensen. Han blev pensioneret i 1997, og flyttede først der fra "sit slot"

Idag år 2009 er vi ikke mere på Kronborg en lang æra er slut for vores vedkommende, vi har skrevet os ind i Kronborgs arbejdsliv og ud af portnerboligen ...men vi kan ikke helt afskrive og holde os væk fra de dejlige vandreture på og omkring voldene... ;O))
og for vores indre blik se vores farfar, vinterbade fra kronborgstranden ..mindes fortællingerne om børnene der sejlede rundt i en båd i voldgraven som små ...eller helt glemme alle de japanere der måbende kikke ind af farfar´s vinduer alt imedens vi kikkede undrende ud på dem!

"sommerhuset på pynten" som min far og jeg kaldte slottet senere..
er en afsluttet epoke..

Knud Aage Sørensen

2009-03-15T23:25:50Z

Dortesjs:

[[Billede:Farfarogslot.jpg]]

[[Kategori:personer]]

Min Farfar Knud Aage Sørensen, var søn af Søren Christian Sørensen, Gæstgiver og ejer af Nordkap
Knud Aage voksede op i Nordkap og boede ved sin fødsel på Bjergegade 31. under sin opvækst boede familien flere steder i byen bla.Strandgade 75 på Friisvej "Bakkebo" idag kaldet Thorsvænget. stiftede han selv familie og fik 6 børn, deriblandt min fader. Knud Aage blev uddannet barber og sejlede på Marine skibet Peder Skram, hvor han bla. klippede og barberede kongelige hoveder.

Knud Aage startede på Kronborg som kustode men blev så den første egentlige vagtbetjent / og Slotsbetjent på Slottet.
han fik efter 40 år en jubilæums og fortjenstmedalje i sølv af kong Frederik d. 9 og Dronning Ingrid dette skete i 1969
Knud Aages børn klarede sig også godt den ene blev direktør på Hornbækbanen
og en anden stationsbestyrer på Aalsgaarde Station. en tredie søn flyttede aldrig rigtig ud af Kronborgs volde han voksede op der var sergent der og senere blev han Vagtkontrollør på slottet..jeg taler om Torben Sørensen. Han blev pensioneret i 1997, og flyttede først der fra "sit slot"

min fader og hans søskende havde et langt børne og ungdomsliv på slottet med mange dejlige oplevelser.

Idag år 2009 er vi ikke mere på Kronborg en lang æra er slut for vores vedkommende, vi har skrevet os ind i Kronborgs arbejdsliv og ud af portnerboligen ...men vi kan ikke helt afskrive og holde os væk fra de dejlige vandreture på og omkring voldene...
og for vores indre blik se vores farfar, vinterbade fra kronborgstranden ..mindes fortællingerne om børnene der sejlede rundt i en båd i voldgraven som små ...eller helt glemme alle de japanere der måbende kikke ind af farfar´s vinduer alt imedens vi kikkede undrende ud på dem!

"sommerhuset på pynten" som min far og jeg kaldte slottet senere..
er en afsluttet epoke..

Knud Aage Sørensen

2009-03-15T23:23:48Z

Dortesjs:

[[Billede:Farfarogslot.jpg]]

Min Farfar Knud Aage Sørensen, var søn af Søren Christian Sørensen, Gæstgiver og ejer af Nordkap
Knud Aage voksede op i Nordkap og boede ved sin fødsel på Bjergegade 31. under sin opvækst boede familien flere steder i byen bla.Strandgade 75 på Friisvej "Bakkebo" idag kaldet Thorsvænget. stiftede han selv familie og fik 6 børn, deriblandt min fader. Knud Aage blev uddannet barber og sejlede på Marine skibet Peder Skram, hvor han bla. klippede og barberede kongelige hoveder.

Knud Aage startede på Kronborg som kustode men blev så den første egentlige vagtbetjent / og Slotsbetjent på Slottet.
han fik efter 40 år en jubilæums og fortjenstmedalje i sølv af kong Frederik d. 9 og Dronning Ingrid dette skete i 1969
Knud Aages børn klarede sig også godt den ene blev direktør på Hornbækbanen
og en anden stationsbestyrer på Aalsgaarde Station. en tredie søn flyttede aldrig rigtig ud af Kronborgs volde han voksede op der var sergent der og senere blev han Vagtkontrollør på slottet..jeg taler om Torben Sørensen. Han blev pensioneret i 1997, og flyttede først der fra "sit slot"

min fader og hans søskende havde et langt børne og ungdomsliv på slottet med mange dejlige oplevelser.

Idag år 2009 er vi ikke mere på Kronborg en lang æra er slut for vores vedkommende, vi har skrevet os ind i Kronborgs arbejdsliv og ud af portnerboligen ...men vi kan ikke helt afskrive og holde os væk fra de dejlige vandreture på og omkring voldene...
og for vores indre blik se vores farfar, vinterbade fra kronborgstranden ..mindes fortællingerne om børnene der sejlede rundt i en båd i voldgraven som små ...eller helt glemme alle de japanere der måbende kikke ind af farfar´s vinduer alt imedens vi kikkede undrende ud på dem!

"sommerhuset på pynten" som min far og jeg kaldte slottet senere..
er en afsluttet epoke..