http://141.95.19.86/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Ceffe 2026-05-11T20:44:49Z Brugerbidrag MediaWiki 1.39.11 http://141.95.19.86/index.php?title=Sthens_Kirke&diff=6432 2010-02-27T11:56:47Z

<p>Ceffe: /* Eksterne links */ Link til arkitekt fungerer nu</p> <hr /> <div>Sthens Kirke blev indviet d. 27. november 1983 af biskop [[Johannes Johansen]]. Kirken er et firelænget kompleks, som foruden kirkerum og sideskib rummer lokaler til møder, 2 konfirmandstuer, kontorer og plads til ungdomsarbejde i kælderen. Den hvidpudsede bygning med de mange røde tagflader er disponeret omkring henholdsvis et kirkerum og et atrium adskilt af et markant klokketårn. Kirkens arkitektur er et udtryk for en sammenkobling af nytænkning og forankring i traditionen. Arkitekt er [[Gert Ingemann Sørensen]] fra [[Tegnestuen Møllen Aps]]. Han har været arkitekt for flere nye kirker og restaureret flere eksisterende, bl.a. [[Gurre Kirke]]. <br /> <br /> ===Forhistorien===<br /> De to store boligområder [[Vapnagaard]] og [[Borupgaard]] blev opført sidst i 1960’erne grund af en hastigt voksende befolkning i Helsingørs sydlige udkant. Helsingør Domsogn kom op over 15.000 indbyggere, og dermed voksede behovet for en kirke i denne del af byen. [[Egebæksvang]] sogn havde også en hastig forøgelse af indbyggere. Derfor blev en ændring af strukturen af sogneopdelingen nødvendig, og det nye Sthens sogn opstod i 1977. Egebæksvang sogn blev opdelt således, at noget overgik til Mørdrup sogn og noget til det nye Sthens sogn. På samme måde fik Helsingør Domsogn udskilt et område hertil. [[Vestervang]] sogn var opstået tidligere. <br /> <br /> ===Byggeriets forløb===<br /> Et beskedent ønske om at leje en lille flytbar kirke (vandrekirke) i 1970 var begyndelsen til den nye kirke. I 1975 købte man en byggegrund, og d. 25. april 1976 blev en midlertidig udgave af kirken indviet af biskop [[Leer Andersen]]. Den fik navn efter salmedigteren [[Hans Christian Sthen]], som levede fra 1544-1610 og var præst i [[Sct. Olai Kirke]], domkirken i Helsingør. Han var som ung rektor på [[Helsingør Latinskole]] en periode. Det første spadestik til den nye, blivende Sthens Kirke blev taget 30. november 1982, og grundsten blev lagt d. 27. marts 1983. De fem mursten, som stammer fra gamle kirker i Helsingør, blev indmuret af sognets medlemmer og kan ses under altertavlen. <br /> Den første lille vandrekirke blev siden flyttet til Allerød og fortsatte her under navnet ”Engholm-kirken”.<br /> <br /> ===Kirkens indre===<br /> Til højre for kirkens indgangsdør ligger en stor sten, hvor billedhuggeren [[Erik Heide]] har indhugget de tre symboler for tro, håb og kærlighed: kors, anker og hjerte. Samme har stået for hele udsmykningen i kirken, og stenarbejderne er et helt gennemgående træk. De giver kirken et kraftfuldt og enkelt præg. Åbningen i tagkonstruktionen mod syd giver kirkerummet et fint lys. Alteret er fremstillet af en enorm svensk granitblok. De øvrige sten, der er anvendt udsmykningen, er fundet på grunden under udgravningen til kirken. Kirkeskibet, som forestiller en simpel robåd, er bemærkelsesværdigt. Det afviger fra en del kirkeskibe med store, flotte sejlskibe. En trædesten, som ligger foran prædikestolen, formaner præsten til: ”Ikke lægge til… ikke trække fra”. <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> <br /> [[http://www.sthenskirke.dk/ Sthens Kirke]]<br /> <br /> [[http://74.125.77.132/search?q=cache:Eu6fE3EqXREJ:www.nordenskirker.dk/Tidligere/Sthens_kirke/Sthens_kirke.htm+nordens+kirker+sthens+kirke&amp;cd=1&amp;hl=da&amp;ct=clnk&amp;gl=dk Sthens Kirke og lidt om arkitekt Gert Ingemann Sørensen]]<br /> <br /> [[http://www.vejenkunstmuseum.dk/Dansk/udstillinger/E%20Heide.htm Erik Heide]]<br /> <br /> [[http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=sthen Hans Christian Sthen]]<br /> <br /> [[http://www.adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&amp;ff_id=71&amp;p_fpkat_id=biog Hans Christian Sthen]]<br /> <br /> [[Kategori: Kirker]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Sthens_Kirke&diff=6431 2010-02-27T11:47:12Z

<p>Ceffe: Ny artikel</p> <hr /> <div>Sthens Kirke blev indviet d. 27. november 1983 af biskop [[Johannes Johansen]]. Kirken er et firelænget kompleks, som foruden kirkerum og sideskib rummer lokaler til møder, 2 konfirmandstuer, kontorer og plads til ungdomsarbejde i kælderen. Den hvidpudsede bygning med de mange røde tagflader er disponeret omkring henholdsvis et kirkerum og et atrium adskilt af et markant klokketårn. Kirkens arkitektur er et udtryk for en sammenkobling af nytænkning og forankring i traditionen. Arkitekt er [[Gert Ingemann Sørensen]] fra [[Tegnestuen Møllen Aps]]. Han har været arkitekt for flere nye kirker og restaureret flere eksisterende, bl.a. [[Gurre Kirke]]. <br /> <br /> ===Forhistorien===<br /> De to store boligområder [[Vapnagaard]] og [[Borupgaard]] blev opført sidst i 1960’erne grund af en hastigt voksende befolkning i Helsingørs sydlige udkant. Helsingør Domsogn kom op over 15.000 indbyggere, og dermed voksede behovet for en kirke i denne del af byen. [[Egebæksvang]] sogn havde også en hastig forøgelse af indbyggere. Derfor blev en ændring af strukturen af sogneopdelingen nødvendig, og det nye Sthens sogn opstod i 1977. Egebæksvang sogn blev opdelt således, at noget overgik til Mørdrup sogn og noget til det nye Sthens sogn. På samme måde fik Helsingør Domsogn udskilt et område hertil. [[Vestervang]] sogn var opstået tidligere. <br /> <br /> ===Byggeriets forløb===<br /> Et beskedent ønske om at leje en lille flytbar kirke (vandrekirke) i 1970 var begyndelsen til den nye kirke. I 1975 købte man en byggegrund, og d. 25. april 1976 blev en midlertidig udgave af kirken indviet af biskop [[Leer Andersen]]. Den fik navn efter salmedigteren [[Hans Christian Sthen]], som levede fra 1544-1610 og var præst i [[Sct. Olai Kirke]], domkirken i Helsingør. Han var som ung rektor på [[Helsingør Latinskole]] en periode. Det første spadestik til den nye, blivende Sthens Kirke blev taget 30. november 1982, og grundsten blev lagt d. 27. marts 1983. De fem mursten, som stammer fra gamle kirker i Helsingør, blev indmuret af sognets medlemmer og kan ses under altertavlen. <br /> Den første lille vandrekirke blev siden flyttet til Allerød og fortsatte her under navnet ”Engholm-kirken”.<br /> <br /> ===Kirkens indre===<br /> Til højre for kirkens indgangsdør ligger en stor sten, hvor billedhuggeren [[Erik Heide]] har indhugget de tre symboler for tro, håb og kærlighed: kors, anker og hjerte. Samme har stået for hele udsmykningen i kirken, og stenarbejderne er et helt gennemgående træk. De giver kirken et kraftfuldt og enkelt præg. Åbningen i tagkonstruktionen mod syd giver kirkerummet et fint lys. Alteret er fremstillet af en enorm svensk granitblok. De øvrige sten, der er anvendt udsmykningen, er fundet på grunden under udgravningen til kirken. Kirkeskibet, som forestiller en simpel robåd, er bemærkelsesværdigt. Det afviger fra en del kirkeskibe med store, flotte sejlskibe. En trædesten, som ligger foran prædikestolen, formaner præsten til: ”Ikke lægge til… ikke trække fra”. <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> <br /> [[http://www.sthenskirke.dk/ Sthens Kirke]]<br /> <br /> [[http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Sthens_kirke/Sthens_kirke.htm. Sthens Kirke og lidt om arkitekt Gert Ingemann Sørensen]]<br /> <br /> [[http://www.vejenkunstmuseum.dk/Dansk/udstillinger/E%20Heide.htm Erik Heide]]<br /> <br /> [[http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=sthen Hans Christian Sthen]]<br /> <br /> [[http://www.adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&amp;ff_id=71&amp;p_fpkat_id=biog Hans Christian Sthen]]<br /> <br /> [[Kategori: Kirker]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Kongevejen_gennem_Nyrup_Hegn&diff=6424 2010-02-26T15:51:42Z

<p>Ceffe: /* Frederik II’s Kongevej fra 1584 */ Tilføjelser/ændringer efter oplysning om &quot;Jættestuen&quot;</p> <hr /> <div>==Frederik II’s Kongevej fra 1584==<br /> <br /> [[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]] I [[Nyrup Hegn]] ses flere steder rester af den ældste stenlagte Kongevej, som Frederik II fik anlagt i 1584. Den [[gamle Kongevej]] blev anlagt som en priviligeret forbindelsesvej mellem Frederiksborg og [[Kronborg]] og var forbeholdt kongen, hans følge og adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. I den nordligste del af Nyrup Hegn gik vejen gennem [[Spidsbjerg Port]] lidt øst for [[Gurre Kirke]] fra 1918. Herfra fortsatte den ud mod [[Gurrevej]], hvor det hus, man kalder [[&quot;Jættestuen&quot;]], ligger nu. Vejen fulgte i store træk Gurrevej mod Helsingør forbi den oprindelige [[Kronborg Ladegaard]]. Gården, som brændte en forårsdag 1840, lå hvor [[Montebello]] ligger nu. Samme år blev en ny gård opført hvor [[Søvejen]] nr. 5-11 ligger, deraf vejnavnet [[Kronborg Ladegaardsvej]]. Gården blev revet ned i 1957 for at give plads til bebyggelsen [[&quot;Grønningen&quot;]]. Den gamle Kongevej fortsatte herefter i et forløb, der svarer til nuværende [[Bjarkesvej]] og [[Rolfsvej]] videre mod [[Lundehave]], en mere beskeden udgave af det nuværende [[Marienlyst Slot]]. Hovedindgangen til Lundehave var placeret ved nuværende [[Gammel Hellebækvej]] omtrent ud for Rolfsvej. Hovedindgangen blev flyttet fra ”bagsiden” af slottet ved den store ombygning i begyndelsen af 1760’erne, og slottet fik det udseende, vi kender i dag. Vejen herfra gik videre mod Kronborg, en linjeføring, man godt kan aflæse i dag. Frederik II’s private kongevej blev benyttet i ca. 150 år.<br /> <br /> ===Milepæle, almen vej og røvere===<br /> I slutningen af 1600-årene blev vejen som andre veje opmålt af Ole Rømer og forsynet med [[milepæle]], de første af træ. En [[milepælehøj]] er bevaret, men selve milepælen er forsvundet. Først efter Christian VI’s tid opgav man at håndhæve forbuddet mod almen færdsel, og under Frederik V fik vejen status som almen vej. Vejstykkerne blev fredede i 1924.<br /> Vejen gennem Nyrup Hegn var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”[[Røver Hegn]]”, ”[[Røvermose]]”, ”[[Røverledet]]”, ”[[Røverport]]” og den daværende sø ”[[Lille Røverdam]]”.<br /> <br /> ===Den nye Kongevej===<br /> Den nye Kongevej vej langs Nyrup Hegns sydside blev anlagt 1779-1786. Det var et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene. Danmarks første diligencerute, som blev oprettet i 1798, kørte ad denne nye vej fra København via Usserød til Helsingør to gange om ugen. En 5 ½ milesten blev rejst i vejens sydside ud for den tidligere skovfogedbolig [[Ferdinandshøj]], nu [[Naturcenter Nyruphus]]. Milestenen er af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII's kronede monogram. <br /> <br /> '''Se også artiklen om [[Nyrup Hegn]].'''<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> Torben Topsøe-Jensen: Kongevejen fra Usserød nord for Hirschholm til Helsingør. <br /> Hørsholm, 1965. <br /> <br /> ===Artikler===<br /> Torben Topsøe-Jensen: Da kongevejen til Helsingør var ung. Specielt om vejen mellem Hørsholm og Helsingør (Folk og minder fra Nordsjælland. 1982)<br /> <br /> Torben Topsøe-Jensen: En nordsjællandsk hovedvej gennem 400 år. Kongevejen (København-Frederiksborg-Helsingør). (Folk og minder fra Nordsjælland. 1983) <br /> <br /> Bjørn Westerbeek Dahl: Valentin von Spangenbergs kongevej mellem Kronborg og Frederiksborg fra 1585 (FAHS. 2007. Nr. 2)<br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Vejv%C3%A6sen_i_Danmark/kongeveje Kongeveje: Den Store Danske: Gyldendals åbne encyclopædi]<br /> <br /> <br /> [[Kategori: gader og veje]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Vestervang_Kirke&diff=6408 2010-02-24T12:33:26Z

<p>Ceffe: /* &quot;Byggeriets forløb&quot; */ Sætning ændret</p> <hr /> <div>Vestervang kirke, der er tegnet af arkitekt Holger Jensen, er blevet til i tre etaper. Kirken ligger på hjørnet af [[Gefionsvej]] og [[Gurrevej]] med adresse Gurrevej 66 og grænser op til [[Skolealléen]] ved [[Skolen ved Gurrevej]]. Et kirkerum var indrettet i denne skoles kælder, men behovet for en egentlig kirke voksede. <br /> <br /> ==&quot;Boretårnet&quot;==<br /> Arkitekturen var dengang ret avanceret og anderledes, og kirken faldt i begyndelsen ikke i folks smag. Den fik derfor ret hurtigt øgenavnet ”Boretårnet”. Det er der dog ikke mange, der tænker over mere. Kirken er blevet en naturlig del af landskabet. De senere tilbygninger har da også mildnet indtrykket på en sådan måde, at kirken ligefrem fremstår mere harmonisk og arkitektonisk fuldendt. <br /> <br /> ===Byggeriets forløb===<br /> Første etape, som bestod af hovedbygning med tårn, præsteværelse samt et lille anrettekøkken blev indviet i april 1966. Anden etape af det nuværende kirkekompleks blev indviet i april 1976. Udvidelsen bestod af lokaler til undervisning og større arrangementer, kontor, et moderne køkken, depot og toiletter. Sidste etape af byggeriet stod færdigt i 1981 med tilføjelsen af et mindre tårn, et korværelse, samtalerum, depot og toilet. Ved samme lejlighed blev det gamle orgel, som nu er i kirken i Horserød Statsfængsel, udskiftet med et nyt. Det er med andre ord en kirke med gode faciliteter, og den moderne kirke er meget velegnet til mange forskellige arrangementer. Der er en helt speciel stemning, når aftensolen fylder det smukke og harmoniske kirkerum.<br /> <br /> ==Eksterne links==<br /> <br /> [http://www.vestervangkirke.dk/ Vestervang Kirke]<br /> <br /> [http://da.wikipedia.org/wiki/Holger_Jensen#Biografi Arkitekt Holger Jensen: Wikipedia]<br /> <br /> [[Kategori: Kirker]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Vestervang_Kirke&diff=6407 2010-02-24T12:20:16Z

<p>Ceffe: /* &quot;Boretårnet&quot; */ dobbelttekst slettet</p> <hr /> <div>Vestervang kirke, der er tegnet af arkitekt Holger Jensen, er blevet til i tre etaper. Kirken ligger på hjørnet af [[Gefionsvej]] og [[Gurrevej]] med adresse Gurrevej 66 og grænser op til [[Skolealléen]] ved [[Skolen ved Gurrevej]]. Et kirkerum var indrettet i denne skoles kælder, men behovet for en egentlig kirke voksede. <br /> <br /> ==&quot;Boretårnet&quot;==<br /> Arkitekturen var dengang ret avanceret og anderledes, og kirken faldt i begyndelsen ikke i folks smag. Den fik derfor ret hurtigt øgenavnet ”Boretårnet”. Det er der dog ikke mange, der tænker over mere. Kirken er blevet en naturlig del af landskabet. De senere tilbygninger har da også mildnet på indtrykket på en sådan måde, at kirken ligefrem fremstår mere harmonisk og arkitektonisk fuldendt. <br /> <br /> ===Byggeriets forløb===<br /> Første etape, som bestod af hovedbygning med tårn, præsteværelse samt et lille anrettekøkken blev indviet i april 1966. Anden etape af det nuværende kirkekompleks blev indviet i april 1976. Udvidelsen bestod af lokaler til undervisning og større arrangementer, kontor, et moderne køkken, depot og toiletter. Sidste etape af byggeriet stod færdigt i 1981 med tilføjelsen af et mindre tårn, et korværelse, samtalerum, depot og toilet. Ved samme lejlighed blev det gamle orgel, som nu er i kirken i Horserød Statsfængsel, udskiftet med et nyt. Det er med andre ord en kirke med gode faciliteter, og den moderne kirke er meget velegnet til mange forskellige arrangementer. Der er en helt speciel stemning, når aftensolen fylder det smukke og harmoniske kirkerum.<br /> <br /> ==Eksterne links==<br /> <br /> [http://www.vestervangkirke.dk/ Vestervang Kirke]<br /> <br /> [http://da.wikipedia.org/wiki/Holger_Jensen#Biografi Arkitekt Holger Jensen: Wikipedia]<br /> <br /> [[Kategori: Kirker]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Vestervang_Kirke&diff=6406 2010-02-24T12:15:49Z

<p>Ceffe: /* &quot;Boretårnet&quot; */ Tekst ændret i afsnit. Titel på næste afsnit tilføjet</p> <hr /> <div>Vestervang kirke, der er tegnet af arkitekt Holger Jensen, er blevet til i tre etaper. Kirken ligger på hjørnet af [[Gefionsvej]] og [[Gurrevej]] med adresse Gurrevej 66 og grænser op til [[Skolealléen]] ved [[Skolen ved Gurrevej]]. Et kirkerum var indrettet i denne skoles kælder, men behovet for en egentlig kirke voksede. <br /> <br /> ==&quot;Boretårnet&quot;==<br /> Arkitekturen var dengang ret avanceret og anderledes, og kirken faldt i begyndelsen ikke i folks smag. Den fik derfor ret hurtigt øgenavnet ”Boretårnet”. Det er der dog ikke mange, der tænker over mere. Kirken er blevet en naturlig del af landskabet. De senere tilbygninger har da også mildnet på det på en sådan måde, at kirken ligefrem fremstår mere harmonisk og arkitektonisk fuldendt. <br /> <br /> ===Byggeriets forløb===<br /> Første etape, som bestod af hovedbygning med tårn, præsteværelse samt et lille anrettekøkken blev indviet i april 1966. Anden etape af det nuværende kirkekompleks blev indviet i april 1976. Udvidelsen bestod af lokaler til undervisning og større arrangementer, kontor, et moderne køkken, depot og toiletter. Sidste etape af byggeriet stod færdigt i 1981 med tilføjelsen af et mindre tårn, et korværelse, samtalerum, depot og toilet. Ved samme lejlighed blev det gamle orgel, som nu er i kirken i Horserød Statsfængsel, udskiftet med et nyt. Det er med andre ord en kirke med gode faciliteter, og den moderne kirke er meget velegnet til mange forskellige arrangementer. Der er en helt speciel stemning, når aftensolen fylder det smukke og harmoniske kirkerum.<br /> <br /> ==Eksterne links==<br /> <br /> [http://www.vestervangkirke.dk/ Vestervang Kirke]<br /> <br /> [http://da.wikipedia.org/wiki/Holger_Jensen#Biografi Arkitekt Holger Jensen: Wikipedia]<br /> <br /> [[Kategori: Kirker]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Nyrup_Hegn&diff=6405 2010-02-24T11:57:52Z

<p>Ceffe: /* &quot;Gamle Svinefold&quot; */ Intern link tilføjet</p> <hr /> <div>=Nyrup Hegn=<br /> '''Nyrup Hegn''' og den sydlige del af [[Teglstrup Hegn]] udgør en del af det øst for [[Gurre]] og [[Nyrup]] liggende skovområde, som før udskiftningen blev kaldt Østerskov. <br /> Ved kgl. resolution af 22. marts 1784 godkendtes, at 436 Tdl., 241 ha, blev indtaget af Nyrup bys overdrev til forbeholdt og indhegnet skov. Til erstatning for det afståede areal tilskødede Sognerådet en parcel på 0,63 ha af Gurre skoles jordlod, hvorpå skovvæsenet i 1925 opførte skovløberboligen [[Spidsbjerghus]]. <br /> <br /> Træernes forstlige kvalitet er bedst i skovens sydvestlige del. Jordbunden er mager, bestående af sand, grus, der stedvis er lerblandet. Der findes mange tørvemoser. Terrænet er kuperet, og det højeste sted er [[Spidsbjerg]] 65 m o.h.<br /> <br /> ==Fortidsminder==<br /> ===Oldtidshøje=== <br /> [[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]]I den østlige del af skoven ved Ulvestibjerg 58 m o.h., 750 m NV for Nyruphus ligger [[Gravhøje i Nyrup Hegn|2 oldtidshøje]] og endvidere en mulig oldtidshøj på Spidsbjerg nordligst i skoven. Nationalmuseet har dog udtrykt tvivl om denne højs berettigelse som fortidsminde.<br /> <br /> ===Gamle Kongevej=== <br /> Er anlagt 1584 under Frederik II som en privilegeret forbindelsesvej for Kongen og adelige mellem Frederiksborg og Kronborg med forgrening vest for [[Nyrup|Nyrup By]] gennem det nuværende [[Munkegaards Hegn]] til Hirschholm Slot. Rester af den gamle brolægning findes bevaret 4 steder i [[Nyrup Hegn]] på en samlet strækning af ca. 200 m. Brolægningen er fredet. Et par hundrede meter syd for den gamle landevej gennem skoven passerer den [[gamle Kongevej]] Nyrups gamle vangedige, der ligger Ø-V gennem skoven og som her fremtræder meget markant. Stedet er fra gammel tid kendt som [[&quot;Røverporten&quot;]]. <br /> <br /> Den nye Kongevej langs med skovens sydside blev anlagt 1779-1786.<br /> <br /> ===Ole Rømers milepælehøj===<br /> Ligger i midten af skoven ved [[Jægerbakken]] og Gamle Kongevej. Den blev fredet samtidig med fredningen af brolægningen fra Gamle Kongevej. Ole Rømer forestod sidst i 1600-tallet opmålingen af de datidige landeveje og fik opsat [[milepæle]]. For hver 5 mil blev der anlagt en [[milehøj]], hvoraf den i Nyrup Hegn menes at være den eneste tilbageværende i landet. Højen er opført og en nu forsvunden milepæl er sat ca. 1685. En 5 1/2 milesten af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII´s kronede monogram er anbragt i vejens sydside ud for det tidligere skovfogedsted, nu [[Naturcentret Nyruphus]].<br /> <br /> ===&quot;Gamle Svinefold&quot;===<br /> En tidligere [[&quot;svinefold&quot;]] på 15 x 12 m, hvor oldensvin tidligere blev optalt til afgiften Oldengæld og brændemærket med ejerens forbogstaver, inden de måtte slippes ind i skoven, finder man inden for stengærdet ved Kongevejen, ca. 30 m øst for, hvor [[Pladshøjvej]] udmunder i Kongevejen.<br /> <br /> ==Seværdigheder==<br /> ===Røvermose=== <br /> [[Røvermose]] er navnet på den største af de mange moser i den sydvestlige del af skoven. Den taler om en fortid med tatere, der levede af at røve forbipasserende. På enkelte ældre kort omkring år 1800 betegnes hele Nyrup Hegn undertiden med navnet [[&quot;Røver Hegn&quot;]].<br /> <br /> ===Lille Røverdam===<br /> [[Lille Røverdam]] var for 250 år siden en sø. <br /> <br /> ===Dukkemose===<br /> Navnet [[Dukkemose]] fortæller sandsynligvis om en tid med høstning af siv og tagrør, bundet i såkaldte dukker. Mosen, der ligger sydvest for [[Milepælehøj]], har på von Langens tid også været en sø med afløb til [[Røverdam]] og reguleret af en dæmning med stigbord eller prop ved den endnu eksisterende [[stenkiste under Propvej.]] <br /> ===Barnefodsbakke===<br /> Umiddelbart øst for Pladshøjvej mellem Kongevejen og Milepælehøj ligger [[Barnefodsbakke]]. Den er opkaldt efter en særpræget granitsten 20 m fra vejen. Stenen kaldes [[Barnefodsstenen]] efter en fodlignende fordybning i overfladen.<br /> <br /> ==Bygninger==<br /> <br /> ===Rørtanghuus=== <br /> [[Rørtanghus]] havde ved folketællingen 1801 navnet [[Spidsbjerg Skovfogedhus]], senere [[Rørtang Skovfogedhuus]], fra 1805 til 1808 [[Ørnsgaard]], og fra 1808 [[Ørnholm]], navne efter skovfoged fra 1805-1808, Wilhelm Ørn. Efter sin afsked købte Wilhelm Ørn gården og fungerede som skovopsynsmand i Teglstrup Hegn til 1838. <br /> Den nedlagte skovfogedtjeneste blev overført til den i 1810 nyopførte bolig med tilhørende jordlod på ca. 9 ha.<br /> <br /> ===Nyruphus===<br /> [[Ferdinandshøj]], senere [[Ferdinandslyst]], opført i 1810 som skovfogedbolig, og opkaldt efter stedets første skovfoged Ferdinand Reinhard. Boligens officielle navn var dog [[Nyruphus]]. Boligen blev ombygget i 1848 og udvidet i 1896. Skovfogedtjenesten blev i 1990 overført til skovfogeden i [[Danstrup Hegn]], og stedet indrettet til naturcenter, officielt kaldet [[Naturcenter Nyruphus]].<br /> <br /> ===Ellebomshus===<br /> [[&quot;Ellebomhus&quot;]] på [[Smedebakken]] 1, , er opført 1852 og genopført 1861 efter en brand. Huset har været skovløberbolig til 1996 og er derefter udlejet til &quot;Den glade Træmand&quot;, en fremmed lejer. <br /> ===Spidsbjerghus===<br /> Beliggende Gurrevej 296, er opført 1925 på en del af den tidligere jordlod til [[Gurre Skole]]. Huset har været bolig for en skovløber frem til 1988 derefter udlejet til en skovarbejder.<br /> <br /> ===Gurre Kirke===<br /> I 1917 afgav skovvæsenet i det nordøstlige hjørne af skoven, 0,85 ha af Spidsbjerg til Tikøb Sogneråd til opførelse af en kirke og anlæg af en kirkegård. Kirken, der blev opført efter tegninger af arkitekt Carl Brummer, fik navnet [[Skt. Jakobs Kirke]] eller i daglig tale, [[Gurre Kirke]]. Den blev indviet pinsedag den 9. juni 1918.<br /> <br /> ====Litteratur====<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=bergsten&amp;field2=titel&amp;term2=skovene+omkring+helsing%F8r&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør 1999]<br /> [[Kategori: Skove]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Gurre_Kirke&diff=6404 2010-02-23T20:51:39Z

<p>Ceffe: Lille tilføjelse</p> <hr /> <div>[[Billede:Gurre-kirke.jpg|right|225px|thumb|Gurre Kirke]] [[Gurre Kirke]] ligger på [[Spidsbjerg Bakke]] i [[Nyrup Hegn]] og er opført i 1917-1918 efter tegninger af arkitekt Carl Brummer. Den højtbeliggende, hvidkalkede kirke med sit røde tegltag ligger ualmindelig smukt. I 1917 blev fire munkesten fra ruinerne af [[Skt. Jakobs Kapel]] ved [[Gurre Slot]] symbolsk nedlagt. Den store sten, som står foran indgangen til kirken, blev fundet ved udgravningen til kirken. Den bærer inskriptionen: ”Denne sten fandtes på den gamle offerplads, hvor grundstenen 30. maj 1917 blev lagt til den nye kirke, der blev indviet 9. juni 1918.” Den fik navnet [[Skt. Jakobs Kirke]], men blev i daglig tale kaldt Gurre Kirke.<br /> <br /> ==Forhistorien==<br /> Det blev besluttet, at Gurre menighed skulle have deres egen kirke. Den nuværende placering var ikke den først anviste, men arkitekten så højdepunktets enestående mulighed. Han fik flere med på idéen, og omsider lykkedes det at få skovvæsenet til at afgive grunden ved højdedraget, ikke nogen let sag. De bønder, som skulle levere gratis kørsel af materiale, var ikke glade for den ændre plan med den høje placering. Det besværliggjorde deres arbejde. <br /> <br /> ==Kirkens indre==<br /> Kirkens indre er meget enkel og stilfuld, og lyset falder smukt ind ad de store vinduer. Kirkens nye, stærke og enkle alterparti er udført af Per Kirkeby og blev taget i brug i oktober 2002. Det sortpatinerede bronzerelief har titlen ”Opstandelse”. Til relieffet har Per Kirkeby komponeret det murede og hvidkalkede alterbord som en pendant til prædikestolen. <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> <br /> [http://www.gurrekirke.dk/index.html Gurre Kirke]<br /> <br /> [http://www.danmarks-kirker.dk/alfabetisk_helsingor.htm#BogstavG Gurre Kirke - billedserie] <br /> <br /> [http://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Brummer Carl Brummer: Wikipedia]<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Kirker]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Kongevejen_gennem_Nyrup_Hegn&diff=6403 2010-02-23T20:09:54Z

<p>Ceffe: Redigering af litteraturhenvisninger. Flere overskrifter, justeringer og tilføjelser</p> <hr /> <div>==Frederik II’s Kongevej fra 1584==<br /> <br /> [[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]] I [[Nyrup Hegn]] ses flere steder rester af den ældste stenlagte Kongevej, som Frederik II fik anlagt i 1584. Den [[gamle Kongevej]] blev anlagt som en priviligeret forbindelsesvej mellem Frederiksborg og [[Kronborg]] og var forbeholdt kongen, hans følge og adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. I den nordligste del af Nyrup Hegn gik vejen gennem [[Spidsbjerg Port]] lidt øst for [[Gurre Kirke]] fra 1918. Herfra fortsatte den ud mod [[Gurrevej]], hvor det hus, man kalder [[&quot;Jættestuen&quot;]], ligger nu. Nærmere mod Helsingør fortsatte vejen forbi [[Kronborg Ladegaard]] (nuværende [[Montebello]]) og nuværende [[Rolfsvej]] videre mod [[Lundehave]] (nuværende [[Marienlyst Slot]]). Vejen videre til Kronborg delte sig ved nuværende [[Gammel Hellebækvej]], en linjeføring, man godt kan aflæse i dag. Frederik II’s private kongevej blev benyttet i ca. 150 år. <br /> <br /> ===Milepæle, almen vej og røvere===<br /> I slutningen af 1600-årene blev vejen som andre veje opmålt af Ole Rømer og forsynet med [[milepæle]], de første af træ. En [[milepælehøj]] er bevaret, men selve milepælen er forsvundet. Først efter Christian VI’s tid opgav man at håndhæve forbuddet mod almen færdsel, og under Frederik V fik vejen status som almen vej. Vejstykkerne blev fredede i 1924.<br /> Vejen gennem Nyrup Hegn var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”[[Røver Hegn]]”, ”[[Røvermose]]”, ”[[Røverledet]]”, ”[[Røverport]]” og den daværende sø ”[[Lille Røverdam]]”.<br /> <br /> ===Den nye Kongevej===<br /> Den nye Kongevej vej langs Nyrup Hegns sydside blev anlagt 1779-1786. Det var et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene. Danmarks første diligencerute, som blev oprettet i 1798, kørte ad denne nye vej fra København via Usserød til Helsingør to gange om ugen. En 5 ½ milesten blev rejst i vejens sydside ud for den tidligere skovfogedbolig [[Ferdinandshøj]], nu [[Naturcenter Nyruphus]]. Milestenen er af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII's kronede monogram. <br /> <br /> '''Se også artiklen om [[Nyrup Hegn]].'''<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> Torben Topsøe-Jensen: Kongevejen fra Usserød nord for Hirschholm til Helsingør. <br /> Hørsholm, 1965. <br /> <br /> ===Artikler===<br /> Torben Topsøe-Jensen: Da kongevejen til Helsingør var ung. Specielt om vejen mellem Hørsholm og Helsingør (Folk og minder fra Nordsjælland. 1982)<br /> <br /> Torben Topsøe-Jensen: En nordsjællandsk hovedvej gennem 400 år. Kongevejen (København-Frederiksborg-Helsingør). (Folk og minder fra Nordsjælland. 1983) <br /> <br /> Bjørn Westerbeek Dahl: Valentin von Spangenbergs kongevej mellem Kronborg og Frederiksborg fra 1585 (FAHS. 2007. Nr. 2)<br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Vejv%C3%A6sen_i_Danmark/kongeveje Kongeveje: Den Store Danske: Gyldendals åbne encyclopædi]<br /> <br /> <br /> [[Kategori: gader og veje]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Nyrup_Hegn&diff=6402 2010-02-23T19:06:11Z

<p>Ceffe: Interne links tilføjet</p> <hr /> <div>=Nyrup Hegn=<br /> '''Nyrup Hegn''' og den sydlige del af [[Teglstrup Hegn]] udgør en del af det øst for [[Gurre]] og [[Nyrup]] liggende skovområde, som før udskiftningen blev kaldt Østerskov. <br /> Ved kgl. resolution af 22. marts 1784 godkendtes, at 436 Tdl., 241 ha, blev indtaget af Nyrup bys overdrev til forbeholdt og indhegnet skov. Til erstatning for det afståede areal tilskødede Sognerådet en parcel på 0,63 ha af Gurre skoles jordlod, hvorpå skovvæsenet i 1925 opførte skovløberboligen [[Spidsbjerghus]]. <br /> <br /> Træernes forstlige kvalitet er bedst i skovens sydvestlige del. Jordbunden er mager, bestående af sand, grus, der stedvis er lerblandet. Der findes mange tørvemoser. Terrænet er kuperet, og det højeste sted er [[Spidsbjerg]] 65 m o.h.<br /> <br /> ==Fortidsminder==<br /> ===Oldtidshøje=== <br /> [[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]]I den østlige del af skoven ved Ulvestibjerg 58 m o.h., 750 m NV for Nyruphus ligger [[Gravhøje i Nyrup Hegn|2 oldtidshøje]] og endvidere en mulig oldtidshøj på Spidsbjerg nordligst i skoven. Nationalmuseet har dog udtrykt tvivl om denne højs berettigelse som fortidsminde.<br /> <br /> ===Gamle Kongevej=== <br /> Er anlagt 1584 under Frederik II som en privilegeret forbindelsesvej for Kongen og adelige mellem Frederiksborg og Kronborg med forgrening vest for [[Nyrup|Nyrup By]] gennem det nuværende [[Munkegaards Hegn]] til Hirschholm Slot. Rester af den gamle brolægning findes bevaret 4 steder i [[Nyrup Hegn]] på en samlet strækning af ca. 200 m. Brolægningen er fredet. Et par hundrede meter syd for den gamle landevej gennem skoven passerer den [[gamle Kongevej]] Nyrups gamle vangedige, der ligger Ø-V gennem skoven og som her fremtræder meget markant. Stedet er fra gammel tid kendt som [[&quot;Røverporten&quot;]]. <br /> <br /> Den nye Kongevej langs med skovens sydside blev anlagt 1779-1786.<br /> <br /> ===Ole Rømers milepælehøj===<br /> Ligger i midten af skoven ved [[Jægerbakken]] og Gamle Kongevej. Den blev fredet samtidig med fredningen af brolægningen fra Gamle Kongevej. Ole Rømer forestod sidst i 1600-tallet opmålingen af de datidige landeveje og fik opsat [[milepæle]]. For hver 5 mil blev der anlagt en [[milehøj]], hvoraf den i Nyrup Hegn menes at være den eneste tilbageværende i landet. Højen er opført og en nu forsvunden milepæl er sat ca. 1685. En 5 1/2 milesten af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII´s kronede monogram er anbragt i vejens sydside ud for det tidligere skovfogedsted, nu [[Naturcentret Nyruphus]].<br /> <br /> ===&quot;Gamle Svinefold&quot;===<br /> En tidligere &quot;svinefold&quot; på 15 x 12 m, hvor oldensvin tidligere blev optalt til afgiften Oldengæld og brændemærket med ejerens forbogstaver, inden de måtte slippes ind i skoven, finder man inden for stengærdet ved Kongevejen, ca. 30 m øst for, hvor [[Pladshøjvej]] udmunder i Kongevejen. <br /> <br /> ==Seværdigheder==<br /> ===Røvermose=== <br /> [[Røvermose]] er navnet på den største af de mange moser i den sydvestlige del af skoven. Den taler om en fortid med tatere, der levede af at røve forbipasserende. På enkelte ældre kort omkring år 1800 betegnes hele Nyrup Hegn undertiden med navnet [[&quot;Røver Hegn&quot;]].<br /> <br /> ===Lille Røverdam===<br /> [[Lille Røverdam]] var for 250 år siden en sø. <br /> <br /> ===Dukkemose===<br /> Navnet [[Dukkemose]] fortæller sandsynligvis om en tid med høstning af siv og tagrør, bundet i såkaldte dukker. Mosen, der ligger sydvest for [[Milepælehøj]], har på von Langens tid også været en sø med afløb til [[Røverdam]] og reguleret af en dæmning med stigbord eller prop ved den endnu eksisterende [[stenkiste under Propvej.]] <br /> ===Barnefodsbakke===<br /> Umiddelbart øst for Pladshøjvej mellem Kongevejen og Milepælehøj ligger [[Barnefodsbakke]]. Den er opkaldt efter en særpræget granitsten 20 m fra vejen. Stenen kaldes [[Barnefodsstenen]] efter en fodlignende fordybning i overfladen.<br /> <br /> ==Bygninger==<br /> <br /> ===Rørtanghuus=== <br /> [[Rørtanghus]] havde ved folketællingen 1801 navnet [[Spidsbjerg Skovfogedhus]], senere [[Rørtang Skovfogedhuus]], fra 1805 til 1808 [[Ørnsgaard]], og fra 1808 [[Ørnholm]], navne efter skovfoged fra 1805-1808, Wilhelm Ørn. Efter sin afsked købte Wilhelm Ørn gården og fungerede som skovopsynsmand i Teglstrup Hegn til 1838. <br /> Den nedlagte skovfogedtjeneste blev overført til den i 1810 nyopførte bolig med tilhørende jordlod på ca. 9 ha.<br /> <br /> ===Nyruphus===<br /> [[Ferdinandshøj]], senere [[Ferdinandslyst]], opført i 1810 som skovfogedbolig, og opkaldt efter stedets første skovfoged Ferdinand Reinhard. Boligens officielle navn var dog [[Nyruphus]]. Boligen blev ombygget i 1848 og udvidet i 1896. Skovfogedtjenesten blev i 1990 overført til skovfogeden i [[Danstrup Hegn]], og stedet indrettet til naturcenter, officielt kaldet [[Naturcenter Nyruphus]].<br /> <br /> ===Ellebomshus===<br /> [[&quot;Ellebomhus&quot;]] på [[Smedebakken]] 1, , er opført 1852 og genopført 1861 efter en brand. Huset har været skovløberbolig til 1996 og er derefter udlejet til &quot;Den glade Træmand&quot;, en fremmed lejer. <br /> ===Spidsbjerghus===<br /> Beliggende Gurrevej 296, er opført 1925 på en del af den tidligere jordlod til [[Gurre Skole]]. Huset har været bolig for en skovløber frem til 1988 derefter udlejet til en skovarbejder.<br /> <br /> ===Gurre Kirke===<br /> I 1917 afgav skovvæsenet i det nordøstlige hjørne af skoven, 0,85 ha af Spidsbjerg til Tikøb Sogneråd til opførelse af en kirke og anlæg af en kirkegård. Kirken, der blev opført efter tegninger af arkitekt Carl Brummer, fik navnet [[Skt. Jakobs Kirke]] eller i daglig tale, [[Gurre Kirke]]. Den blev indviet pinsedag den 9. juni 1918.<br /> <br /> ====Litteratur====<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=bergsten&amp;field2=titel&amp;term2=skovene+omkring+helsing%F8r&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør 1999]<br /> [[Kategori: Skove]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Nyrup_Hegn&diff=6401 2010-02-23T18:14:27Z

<p>Ceffe: Flere interne links tilføjet</p> <hr /> <div>=Nyrup Hegn=<br /> '''Nyrup Hegn''' og den sydlige del af [[Teglstrup Hegn]] udgør en del af det øst for [[Gurre]] og [[Nyrup]] liggende skovområde, som før udskiftningen blev kaldt Østerskov. <br /> Ved kgl. resolution af 22. marts 1784 godkendtes, at 436 Tdl., 241 ha, blev indtaget af Nyrup bys overdrev til forbeholdt og indhegnet skov. Til erstatning for det afståede areal tilskødede Sognerådet en parcel på 0,63 ha af Gurre skoles jordlod, hvorpå skovvæsenet i 1925 opførte skovløberboligen [[Spidsbjerghus]]. <br /> <br /> Træernes forstlige kvalitet er bedst i skovens sydvestlige del. Jordbunden er mager, bestående af sand, grus, der stedvis er lerblandet. Der findes mange tørvemoser. Terrænet er kuperet, og det højeste sted er Spidsbjerg 65 m o.h.<br /> <br /> ==Fortidsminder==<br /> ===Oldtidshøje=== <br /> [[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]]I den østlige del af skoven ved Ulvestibjerg 58 m o.h., 750 m NV for Nyruphus ligger [[Gravhøje i Nyrup Hegn|2 oldtidshøje]] og endvidere en mulig oldtidshøj på Spidsbjerg nordligst i skoven. Nationalmuseet har dog udtrykt tvivl om denne højs berettigelse som fortidsminde.<br /> <br /> ===Gamle Kongevej=== <br /> Er anlagt 1584 under Frederik II som en privilegeret forbindelsesvej for Kongen og adelige mellem Frederiksborg og Kronborg med forgrening vest for [[Nyrup|Nyrup By]] gennem det nuværende [[Munkegaards Hegn]] til Hirschholm Slot. Rester af den gamle brolægning findes bevaret 4 steder i [[Nyrup Hegn]] på en samlet strækning af ca. 200 m. Brolægningen er fredet. Et par hundrede meter syd for den gamle landevej gennem skoven passerer den [[gamle Kongevej]] Nyrups gamle vangedige, der ligger Ø-V gennem skoven og som her fremtræder meget markant. Stedet er fra gammel tid kendt som [[&quot;Røverporten&quot;]]. <br /> <br /> Den nye Kongevej langs med skovens sydside blev anlagt 1779-1786.<br /> <br /> ===Ole Rømers milepælehøj===<br /> Ligger i midten af skoven ved [[Jægerbakken]] og Gamle Kongevej. Den blev fredet samtidig med fredningen af brolægningen fra Gamle Kongevej. Ole Rømer forestod sidst i 1600-tallet opmålingen af de datidige landeveje og fik opsat [[milepæle]]. For hver 5 mil blev der anlagt en [[milehøj]], hvoraf den i Nyrup Hegn menes at være den eneste tilbageværende i landet. Højen er opført og en nu forsvunden milepæl er sat ca. 1685. En 5 1/2 milesten af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII´s kronede monogram er anbragt i vejens sydside ud for det tidligere skovfogedsted, nu [[Naturcentret Nyruphus]].<br /> <br /> ===&quot;Gamle Svinefold&quot;===<br /> En tidligere &quot;svinefold&quot; på 15 x 12 m, hvor oldensvin tidligere blev optalt til afgiften Oldengæld og brændemærket med ejerens forbogstaver, inden de måtte slippes ind i skoven, finder man inden for stengærdet ved Kongevejen, ca. 30 m øst for Pladshøjvejs udmunding i Kongevejen. <br /> <br /> ==Seværdigheder==<br /> ===Røvermose=== <br /> [[Røvermose]] er navnet på den største af de mange moser i den sydvestlige del af skoven. Den taler om en fortid med tatere, der levede af at røve forbipasserende. På enkelte ældre kort omkring år 1800 betegnes hele Nyrup Hegn undertiden med navnet [[&quot;Røver Hegn&quot;]].<br /> <br /> ===Lille Røverdam===<br /> Lille Røverdam var for 250 år siden en sø. <br /> <br /> ===Dukkemose===<br /> Navnet Dukkemose fortæller sandsynligvis om en tid med høstning af siv og tagrør, bundet i såkaldte dukker. Mosen, der ligger sydvest for [[Milepælehøj]], har på von Langens tid også været en sø med afløb til Røverdam og reguleret af en dæmning med stigbord eller prop ved den endnu eksisterende [[stenkiste under Propvej.]] <br /> ===Barnefodsbakke===<br /> Umiddelbart øst for Pladshøjvej mellem Kongevejen og Milepælehøj ligger [[Barnefodsbakke]]. Den er opkaldt efter en særpræget granitsten 20 m fra vejen. Stenen kaldes [[Barnefodsstenen]] efter en fodlignende fordybning i overfladen.<br /> <br /> ==Bygninger==<br /> <br /> ===Rørtanghuus=== <br /> [[Rørtanghus]] havde ved folketællingen 1801 navnet [[Spidsbjerg Skovfogedhus]], senere [[Rørtang Skovfogedhuus]], fra 1805 til 1808 [[Ørnsgaard]], og fra 1808 [[Ørnholm]], navne efter skovfoged fra 1805-1808, Wilhelm Ørn. Efter sin afsked købte Wilhelm Ørn gården og fungerede som skovopsynsmand i [[Teglstrup Hegn]] til 1838. <br /> Den nedlagte skovfogedtjeneste blev overført til den i 1810 nyopførte bolig med tilhørende jordlod på ca. 9 ha.<br /> <br /> ===Nyruphus===<br /> [[Ferdinandshøj]], senere [[Ferdinandslyst]], opført i 1810 som skovfogedbolig, og opkaldt efter stedets første skovfoged Ferdinand Reinhard. Boligens officielle navn var dog [[Nyruphus]]. Boligen blev ombygget i 1848 og udvidet i 1896. Skovfogedtjenesten blev i 1990 overført til skovfogeden i [[Danstrup Hegn]], og stedet indrettet til naturcenter, officielt kaldet [[Naturcenter Nyruphus]].<br /> <br /> ===Ellebomshus===<br /> Smedebakken 1, er opført 1852 og genopført 1861 efter en brand. Huset har været skovløberbolig til 1996 og er derefter udlejet til &quot;Den glade Træmand&quot;, en fremmed lejer. <br /> ===Spidsbjerghus===<br /> Beliggende Gurrevej 296, er opført 1925 på en del af den tidligere jordlod til [[Gurre Skole]]. Huset har været bolig for en skovløber frem til 1988 derefter udlejet til en skovarbejder.<br /> <br /> ===Gurre Kirke===<br /> I 1917 afgav skovvæsenet i det nordøstlige hjørne af skoven, 0,85 ha af Spidsbjerg til Tikøb Sogneråd til opførelse af en kirke og anlæg af en kirkegård. Kirken, der blev opført efter tegninger af arkitekt Carl Brummer, fik navnet Skt. Jakobs Kirke eller i daglig tale, [[Gurre Kirke]]. Den blev indviet pinsedag den 9. juni 1918.<br /> <br /> ====Litteratur====<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=bergsten&amp;field2=titel&amp;term2=skovene+omkring+helsing%F8r&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør 1999]<br /> [[Kategori: Skove]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Nyrup_Hegn&diff=6400 2010-02-23T18:11:12Z

<p>Ceffe: Et par interne links tilføjet</p> <hr /> <div>=Nyrup Hegn=<br /> '''Nyrup Hegn''' og den sydlige del af [[Teglstrup Hegn]] udgør en del af det øst for [[Gurre]] og [[Nyrup]] liggende skovområde, som før udskiftningen blev kaldt Østerskov. <br /> Ved kgl. resolution af 22. marts 1784 godkendtes, at 436 Tdl., 241 ha, blev indtaget af Nyrup bys overdrev til forbeholdt og indhegnet skov. Til erstatning for det afståede areal tilskødede Sognerådet en parcel på 0,63 ha af Gurre skoles jordlod, hvorpå skovvæsenet i 1925 opførte skovløberboligen [[Spidsbjerghus]]. <br /> <br /> Træernes forstlige kvalitet er bedst i skovens sydvestlige del. Jordbunden er mager, bestående af sand, grus, der stedvis er lerblandet. Der findes mange tørvemoser. Terrænet er kuperet, og det højeste sted er Spidsbjerg 65 m o.h.<br /> <br /> ==Fortidsminder==<br /> ===Oldtidshøje=== <br /> [[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]]I den østlige del af skoven ved Ulvestibjerg 58 m o.h., 750 m NV for Nyruphus ligger [[Gravhøje i Nyrup Hegn|2 oldtidshøje]] og endvidere en mulig oldtidshøj på Spidsbjerg nordligst i skoven. Nationalmuseet har dog udtrykt tvivl om denne højs berettigelse som fortidsminde.<br /> <br /> ===Gamle Kongevej=== <br /> Er anlagt 1584 under Frederik II som en privilegeret forbindelsesvej for Kongen og adelige mellem Frederiksborg og Kronborg med forgrening vest for [[Nyrup|Nyrup By]] gennem det nuværende [[Munkegaards Hegn]] til Hirschholm Slot. Rester af den gamle brolægning findes bevaret 4 steder i [[Nyrup Hegn]] på en samlet strækning af ca. 200 m. Brolægningen er fredet. Et par hundrede meter syd for den gamle landevej gennem skoven passerer den [[gamle Kongevej]] Nyrups gamle vangedige, der ligger Ø-V gennem skoven og som her fremtræder meget markant. Stedet er fra gammel tid kendt som [[&quot;Røverporten&quot;]]. <br /> <br /> Den nye Kongevej langs med skovens sydside blev anlagt 1779-1786.<br /> <br /> ===Ole Rømers milepælehøj===<br /> Ligger i midten af skoven ved [[Jægerbakken]] og Gamle Kongevej. Den blev fredet samtidig med fredningen af brolægningen fra Gamle Kongevej. Ole Rømer forestod sidst i 1600-tallet opmålingen af de datidige landeveje og fik opsat [[milepæle]]. For hver 5 mil blev der anlagt en [[milehøj]], hvoraf den i Nyrup Hegn menes at være den eneste tilbageværende i landet. Højen er opført og en nu forsvunden milepæl er sat ca. 1685. En 5 1/2 milesten af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII´s kronede monogram er anbragt i vejens sydside ud for det tidligere skovfogedsted, nu [[Naturcentret Nyruphus]].<br /> <br /> ===&quot;Gamle Svinefold&quot;===<br /> En tidligere &quot;svinefold&quot; på 15 x 12 m, hvor oldensvin tidligere blev optalt til afgiften Oldengæld og brændemærket med ejerens forbogstaver, inden de måtte slippes ind i skoven, finder man inden for stengærdet ved Kongevejen, ca. 30 m øst for Pladshøjvejs udmunding i Kongevejen. <br /> <br /> ==Seværdigheder==<br /> ===Røvermose=== <br /> [[Røvermose]] er navnet på den største af de mange moser i den sydvestlige del af skoven. Den taler om en fortid med tatere, der levede af at røve forbipasserende. På enkelte ældre kort omkring år 1800 betegnes hele Nyrup Hegn undertiden med navnet [[&quot;Røver Hegn&quot;]].<br /> <br /> ===Lille Røverdam===<br /> Lille Røverdam var for 250 år siden en sø. <br /> <br /> ===Dukkemose===<br /> Navnet Dukkemose fortæller sandsynligvis om en tid med høstning af siv og tagrør, bundet i såkaldte dukker. Mosen, der ligger sydvest for [[Milepælehøj]], har på von Langens tid også været en sø med afløb til Røverdam og reguleret af en dæmning med stigbord eller prop ved den endnu eksisterende [[stenkiste under Propvej.]] <br /> ===Barnefodsbakke===<br /> Umiddelbart øst for Pladshøjvej mellem Kongevejen og Milepælehøj ligger [[Barnefodsbakke]]. Den er opkaldt efter en særpræget granitsten 20 m fra vejen. Stenen kaldes [[Barnefodsstenen]] efter en fodlignende fordybning i overfladen.<br /> <br /> ==Bygninger==<br /> <br /> ===Rørtanghuus=== <br /> Rørtanghus havde ved folketællingen 1801 navnet Spidsbjerg Skovfogedhus, senere Rørtang Skovfogedhuus, fra 1805 til 1808 Ørnsgaard, og fra 1808 Ørnholm, navne efter skovfoged fra 1805-1808, Wilhelm Ørn. Efter sin afsked købte Wilhelm Ørn gården og fungerede som skovopsynsmand i Teglstrup Hegn til 1838. <br /> Den nedlagte skovfogedtjeneste blev overført til den i 1810 nyopførte bolig med tilhørende jordlod på ca. 9 ha. <br /> <br /> ===Nyruphus===<br /> [[Ferdinandshøj]], senere [[Ferdinandslyst]], opført i 1810 som skovfogedbolig, og opkaldt efter stedets første skovfoged Ferdinand Reinhard. Boligens officielle navn var dog [[Nyruphus]]. Boligen blev ombygget i 1848 og udvidet i 1896. Skovfogedtjenesten blev i 1990 overført til skovfogeden i [[Danstrup Hegn]], og stedet indrettet til naturcenter, officielt kaldet [[Naturcenter Nyruphus]].<br /> <br /> ===Ellebomshus===<br /> Smedebakken 1, er opført 1852 og genopført 1861 efter en brand. Huset har været skovløberbolig til 1996 og er derefter udlejet til &quot;Den glade Træmand&quot;, en fremmed lejer. <br /> ===Spidsbjerghus===<br /> Beliggende Gurrevej 296, er opført 1925 på en del af den tidligere jordlod til [[Gurre Skole]]. Huset har været bolig for en skovløber frem til 1988 derefter udlejet til en skovarbejder.<br /> <br /> ===Gurre Kirke===<br /> I 1917 afgav skovvæsenet i det nordøstlige hjørne af skoven, 0,85 ha af Spidsbjerg til Tikøb Sogneråd til opførelse af en kirke og anlæg af en kirkegård. Kirken, der blev opført efter tegninger af arkitekt Carl Brummer, fik navnet Skt. Jakobs Kirke eller i daglig tale, [[Gurre Kirke]]. Den blev indviet pinsedag den 9. juni 1918.<br /> <br /> ====Litteratur====<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=bergsten&amp;field2=titel&amp;term2=skovene+omkring+helsing%F8r&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør 1999]<br /> [[Kategori: Skove]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Nyrup_Hegn&diff=6399 2010-02-23T17:39:07Z

<p>Ceffe: Flere interne links tilføjet</p> <hr /> <div>=Nyrup Hegn=<br /> '''Nyrup Hegn''' og den sydlige del af [[Teglstrup Hegn]] udgør en del af det øst for [[Gurre]] og [[Nyrup]] liggende skovområde, som før udskiftningen blev kaldt Østerskov. <br /> Ved kgl. resolution af 22. marts 1784 godkendtes, at 436 Tdl., 241 ha, blev indtaget af Nyrup bys overdrev til forbeholdt og indhegnet skov. Til erstatning for det afståede areal tilskødede Sognerådet en parcel på 0,63 ha af Gurre skoles jordlod, hvorpå skovvæsenet i 1925 opførte skovløberboligen [[Spidsbjerghus]]. <br /> <br /> Træernes forstlige kvalitet er bedst i skovens sydvestlige del. Jordbunden er mager, bestående af sand, grus, der stedvis er lerblandet. Der findes mange tørvemoser. Terrænet er kuperet, og det højeste sted er Spidsbjerg 65 m o.h.<br /> <br /> ==Fortidsminder==<br /> ===Oldtidshøje=== <br /> [[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]]I den østlige del af skoven ved Ulvestibjerg 58 m o.h., 750 m NV for Nyruphus ligger [[Gravhøje i Nyrup Hegn|2 oldtidshøje]] og endvidere en mulig oldtidshøj på Spidsbjerg nordligst i skoven. Nationalmuseet har dog udtrykt tvivl om denne højs berettigelse som fortidsminde.<br /> <br /> ===Gamle Kongevej=== <br /> Er anlagt 1584 under Frederik II som en privilegeret forbindelsesvej for Kongen og adelige mellem Frederiksborg og Kronborg med forgrening vest for [[Nyrup|Nyrup By]] gennem det nuværende [[Munkegaards Hegn]] til Hirschholm Slot. Rester af den gamle brolægning findes bevaret 4 steder i [[Nyrup Hegn]] på en samlet strækning af ca. 200 m. Brolægningen er fredet. Et par hundrede meter syd for den gamle landevej gennem skoven passerer den [[gamle Kongevej]] Nyrups gamle vangedige, der ligger Ø-V gennem skoven og som her fremtræder meget markant. Stedet er fra gammel tid kendt som [[&quot;Røverporten&quot;]]. <br /> <br /> Den nye Kongevej langs med skovens sydside blev anlagt 1779-1786.<br /> <br /> ===Ole Rømers milepælehøj===<br /> Ligger i midten af skoven ved [[Jægerbakken]] og Gamle Kongevej. Den blev fredet samtidig med fredningen af brolægningen fra Gamle Kongevej. Ole Rømer forestod sidst i 1600-tallet opmålingen af de datidige landeveje og fik opsat [[milepæle]]. For hver 5 mil blev der anlagt en [[milehøj]], hvoraf den i Nyrup Hegn menes at være den eneste tilbageværende i landet. Højen er opført og en nu forsvunden milepæl er sat ca. 1685. En 5 1/2 milesten af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII´s kronede monogram er anbragt i vejens sydside ud for det tidligere skovfogedsted, nu [[Naturcentret Nyruphus]].<br /> <br /> ===&quot;Gamle Svinefold&quot;===<br /> En tidligere &quot;svinefold&quot; på 15 x 12 m, hvor oldensvin tidligere blev optalt til afgiften Oldengæld og brændemærket med ejerens forbogstaver, inden de måtte slippes ind i skoven, finder man inden for stengærdet ved Kongevejen, ca. 30 m øst for Pladshøjvejs udmunding i Kongevejen. <br /> <br /> ==Seværdigheder==<br /> ===Røvermose=== <br /> [[Røvermose]] er navnet på den største af de mange moser i den sydvestlige del af skoven. Den taler om en fortid med tatere, der levede af at røve forbipasserende. På enkelte ældre kort omkring år 1800 betegnes hele Nyrup Hegn undertiden med navnet [[&quot;Røver Hegn&quot;]].<br /> <br /> ===Lille Røverdam===<br /> Lille Røverdam var for 250 år siden en sø. <br /> <br /> ===Dukkemose===<br /> Navnet Dukkemose fortæller sandsynligvis om en tid med høstning af siv og tagrør, bundet i såkaldte dukker. Mosen, der ligger sydvest for [[Milepælehøj]], har på von Langens tid også været en sø med afløb til Røverdam og reguleret af en dæmning med stigbord eller prop ved den endnu eksisterende [[stenkiste under Propvej.]] <br /> ===Barnefodsbakke===<br /> Umiddelbart øst for Pladshøjvej mellem Kongevejen og Milepælehøj ligger Barnefodsbakke. Den er opkaldt efter en særpræget granitsten 20 m fra vejen. Stenen kaldes Barnefodsstenen efter en fodlignende fordybning i overfladen.<br /> <br /> ==Bygninger==<br /> <br /> ===Rørtanghuus=== <br /> Rørtanghus havde ved folketællingen 1801 navnet Spidsbjerg Skovfogedhus, senere Rørtang Skovfogedhuus, fra 1805 til 1808 Ørnsgaard, og fra 1808 Ørnholm, navne efter skovfoged fra 1805-1808, Wilhelm Ørn. Efter sin afsked købte Wilhelm Ørn gården og fungerede som skovopsynsmand i Teglstrup Hegn til 1838. <br /> Den nedlagte skovfogedtjeneste blev overført til den i 1810 nyopførte bolig med tilhørende jordlod på ca. 9 ha. <br /> <br /> ===Nyruphus===<br /> [[Ferdinandshøj]], senere [[Ferdinandslyst]], opført i 1810 som skovfogedbolig, og opkaldt efter stedets første skovfoged Ferdinand Reinhard. Boligens officielle navn var dog [[Nyruphus]]. Boligen blev ombygget i 1848 og udvidet i 1896. Skovfogedtjenesten blev i 1990 overført til skovfogeden i [[Danstrup Hegn]], og stedet indrettet til naturcenter, officielt kaldet [[Naturcenter Nyruphus]].<br /> <br /> ===Ellebomshus===<br /> Smedebakken 1, er opført 1852 og genopført 1861 efter en brand. Huset har været skovløberbolig til 1996 og er derefter udlejet til &quot;Den glade Træmand&quot;, en fremmed lejer. <br /> ===Spidsbjerghus===<br /> Beliggende Gurrevej 296, er opført 1925 på en del af den tidligere jordlod til [[Gurre Skole]]. Huset har været bolig for en skovløber frem til 1988 derefter udlejet til en skovarbejder.<br /> <br /> ===Gurre Kirke===<br /> I 1917 afgav skovvæsenet i det nordøstlige hjørne af skoven, 0,85 ha af Spidsbjerg til Tikøb Sogneråd til opførelse af en kirke og anlæg af en kirkegård. Kirken, der blev opført efter tegninger af arkitekt Carl Brummer, fik navnet Skt. Jakobs Kirke eller i daglig tale, [[Gurre Kirke]]. Den blev indviet pinsedag den 9. juni 1918.<br /> <br /> ====Litteratur====<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=bergsten&amp;field2=titel&amp;term2=skovene+omkring+helsing%F8r&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør 1999]<br /> [[Kategori: Skove]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Nyrup_Hegn&diff=6396 2010-02-23T17:26:33Z

<p>Ceffe: Internt link tilføjet</p> <hr /> <div>=Nyrup Hegn=<br /> '''Nyrup Hegn''' og den sydlige del af [[Teglstrup Hegn]] udgør en del af det øst for [[Gurre]] og [[Nyrup]] liggende skovområde, som før udskiftningen blev kaldt Østerskov. <br /> Ved kgl. resolution af 22. marts 1784 godkendtes, at 436 Tdl., 241 ha, blev indtaget af Nyrup bys overdrev til forbeholdt og indhegnet skov. Til erstatning for det afståede areal tilskødede Sognerådet en parcel på 0,63 ha af Gurre skoles jordlod, hvorpå skovvæsenet i 1925 opførte skovløberboligen [[Spidsbjerghus]]. <br /> <br /> Træernes forstlige kvalitet er bedst i skovens sydvestlige del. Jordbunden er mager, bestående af sand, grus, der stedvis er lerblandet. Der findes mange tørvemoser. Terrænet er kuperet, og det højeste sted er Spidsbjerg 65 m o.h.<br /> <br /> ==Fortidsminder==<br /> ===Oldtidshøje=== <br /> [[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]]I den østlige del af skoven ved Ulvestibjerg 58 m o.h., 750 m NV for Nyruphus ligger [[Gravhøje i Nyrup Hegn|2 oldtidshøje]] og endvidere en mulig oldtidshøj på Spidsbjerg nordligst i skoven. Nationalmuseet har dog udtrykt tvivl om denne højs berettigelse som fortidsminde.<br /> <br /> ===Gamle Kongevej=== <br /> Er anlagt 1584 under Frederik II som en privilegeret forbindelsesvej for Kongen og adelige mellem Frederiksborg og Kronborg med forgrening vest for [[Nyrup|Nyrup By]] gennem det nuværende [[Munkegaards Hegn]] til Hirschholm Slot. Rester af den gamle brolægning findes bevaret 4 steder i [[Nyrup Hegn]] på en samlet strækning af ca. 200 m. Brolægningen er fredet. Et par hundrede meter syd for den gamle landevej gennem skoven passerer den [[gamle Kongevej]] Nyrups gamle vangedige, der ligger Ø-V gennem skoven og som her fremtræder meget markant. Stedet er fra gammel tid kendt som [[&quot;Røverporten&quot;]]. <br /> <br /> Den nye Kongevej langs med skovens sydside blev anlagt 1779-1786.<br /> <br /> ===Ole Rømers milepælehøj===<br /> Ligger i midten af skoven ved [[Jægerbakken]] og Gamle Kongevej. Den blev fredet samtidig med fredningen af brolægningen fra Gamle Kongevej. Ole Rømer forestod sidst i 1600-tallet opmålingen af de datidige landeveje og fik opsat [[milepæle]]. For hver 5 mil blev der anlagt en [[milehøj]], hvoraf den i Nyrup Hegn menes at være den eneste tilbageværende i landet. Højen er opført og en nu forsvunden milepæl er sat ca. 1685. En 5 1/2 milesten af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII´s kronede monogram er anbragt i vejens sydside ud for det tidligere skovfogedsted, nu [[Naturcentret Nyruphus]].<br /> <br /> ===&quot;Gamle Svinefold&quot;===<br /> En tidligere &quot;svinefold&quot; på 15 x 12 m, hvor oldensvin tidligere blev optalt til afgiften Oldengæld og brændemærket med ejerens forbogstaver, inden de måtte slippes ind i skoven, finder man inden for stengærdet ved Kongevejen, ca. 30 m øst for Pladshøjvejs udmunding i Kongevejen. <br /> <br /> ==Seværdigheder==<br /> ===Røvermose=== <br /> [[Røvermose]] er navnet på den største af de mange moser i den sydvestlige del af skoven. Den taler om en fortid med tatere, der levede af at røve forbipasserende. På enkelte ældre kort omkring år 1800 betegnes hele Nyrup Hegn undertiden med navnet [[&quot;Røver Hegn&quot;]].<br /> <br /> ===Lille Røverdam===<br /> Lille Røverdam var for 250 år siden en sø. <br /> <br /> ===Dukkemose===<br /> Navnet Dukkemose fortæller sandsynligvis om en tid med høstning af siv og tagrør, bundet i såkaldte dukker. Mosen, der ligger sydvest for [[Milepælehøj]], har på von Langens tid også været en sø med afløb til Røverdam og reguleret af en dæmning med stigbord eller prop ved den endnu eksisterende [[stenkiste under Propvej.]] <br /> ===Barnefodsbakke===<br /> Umiddelbart øst for Pladshøjvej mellem Kongevejen og Milepælehøj ligger Barnefodsbakke. Den er opkaldt efter en særpræget granitsten 20 m fra vejen. Stenen kaldes Barnefodsstenen efter en fodlignende fordybning i overfladen.<br /> <br /> ==Bygninger==<br /> <br /> ===Rørtanghuus=== <br /> Rørtanghus havde ved folketællingen 1801 navnet Spidsbjerg Skovfogedhus, senere Rørtang Skovfogedhuus, fra 1805 til 1808 Ørnsgaard, og fra 1808 Ørnholm, navne efter skovfoged fra 1805-1808, Wilhelm Ørn. Efter sin afsked købte Wilhelm Ørn gården og fungerede som skovopsynsmand i Teglstrup Hegn til 1838. <br /> Den nedlagte skovfogedtjeneste blev overført til den i 1810 nyopførte bolig med tilhørende jordlod på ca. 9 ha. <br /> <br /> ===Nyruphus===<br /> Ferdinandshøj, senere Ferdinandslyst, opført i 1810 som skovfogedbolig, og opkaldt efter stedets første skovfoged Ferdinand Reinhard. Boligens officielle navn var dog Nyruphus. Boligen blev ombygget i 1848 og udvidet i 1896. Skovfogedtjenesten blev i 1990 overført til skovfogeden i [[Danstrup Hegn]],og stedet indrettet til naturcenter. <br /> ===Ellebomshus===<br /> Smedebakken 1, er opført 1852 og genopført 1861 efter en brand. Huset har været skovløberbolig til 1996 og er derefter udlejet til &quot;Den glade Træmand&quot;, en fremmed lejer. <br /> ===Spidsbjerghus===<br /> Beliggende Gurrevej 296, er opført 1925 på en del af den tidligere jordlod til [[Gurre Skole]]. Huset har været bolig for en skovløber frem til 1988 derefter udlejet til en skovarbejder.<br /> <br /> ===Gurre Kirke===<br /> I 1917 afgav skovvæsenet i det nordøstlige hjørne af skoven, 0,85 ha af Spidsbjerg til Tikøb Sogneråd til opførelse af en kirke og anlæg af en kirkegård. Kirken, der blev opført efter tegninger af arkitekt Carl Brummer, fik navnet Skt. Jakobs Kirke eller i daglig tale, [[Gurre Kirke]]. Den blev indviet pinsedag den 9. juni 1918.<br /> <br /> ====Litteratur====<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=bergsten&amp;field2=titel&amp;term2=skovene+omkring+helsing%F8r&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør 1999]<br /> [[Kategori: Skove]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Nyrup_Hegn&diff=6395 2010-02-23T17:24:55Z

<p>Ceffe: Et par interne links tilføjet</p> <hr /> <div>=Nyrup Hegn=<br /> '''Nyrup Hegn''' og den sydlige del af [[Teglstrup Hegn]] udgør en del af det øst for [[Gurre]] og [[Nyrup]] liggende skovområde, som før udskiftningen blev kaldt Østerskov. <br /> Ved kgl. resolution af 22. marts 1784 godkendtes, at 436 Tdl., 241 ha, blev indtaget af Nyrup bys overdrev til forbeholdt og indhegnet skov. Til erstatning for det afståede areal tilskødede Sognerådet en parcel på 0,63 ha af Gurre skoles jordlod, hvorpå skovvæsenet i 1925 opførte skovløberboligen [[Spidsbjerghus]]. <br /> <br /> Træernes forstlige kvalitet er bedst i skovens sydvestlige del. Jordbunden er mager, bestående af sand, grus, der stedvis er lerblandet. Der findes mange tørvemoser. Terrænet er kuperet, og det højeste sted er Spidsbjerg 65 m o.h.<br /> <br /> ==Fortidsminder==<br /> ===Oldtidshøje=== <br /> [[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]]I den østlige del af skoven ved Ulvestibjerg 58 m o.h., 750 m NV for Nyruphus ligger [[Gravhøje i Nyrup Hegn|2 oldtidshøje]] og endvidere en mulig oldtidshøj på Spidsbjerg nordligst i skoven. Nationalmuseet har dog udtrykt tvivl om denne højs berettigelse som fortidsminde.<br /> <br /> ===Gamle Kongevej=== <br /> Er anlagt 1584 under Frederik II som en privilegeret forbindelsesvej for Kongen og adelige mellem Frederiksborg og Kronborg med forgrening vest for [[Nyrup|Nyrup By]] gennem det nuværende [[Munkegaards Hegn]] til Hirschholm Slot. Rester af den gamle brolægning findes bevaret 4 steder i [[Nyrup Hegn]] på en samlet strækning af ca. 200 m. Brolægningen er fredet. Et par hundrede meter syd for den gamle landevej gennem skoven passerer den [[gamle Kongevej]] Nyrups gamle vangedige, der ligger Ø-V gennem skoven og som her fremtræder meget markant. Stedet er fra gammel tid kendt som [[&quot;Røverporten&quot;]]. <br /> <br /> Den nye Kongevej langs med skovens sydside blev anlagt 1779-1786.<br /> <br /> ===Ole Rømers milepælehøj===<br /> Ligger i midten af skoven ved [[Jægerbakken]] og Gamle Kongevej. Den blev fredet samtidig med fredningen af brolægningen fra Gamle Kongevej. Ole Rømer forestod sidst i 1600-tallet opmålingen af de datidige landeveje og fik opsat [[milepæle]]. For hver 5 mil blev der anlagt en [[milehøj]], hvoraf den i Nyrup Hegn menes at være den eneste tilbageværende i landet. Højen er opført og en nu forsvunden milepæl er sat ca. 1685. En 5 1/2 milesten af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII´s kronede monogram er anbragt i vejens sydside ud for det tidligere skovfogedsted, nu [[Naturcentret Nyruphus]].<br /> <br /> ===&quot;Gamle Svinefold&quot;===<br /> En tidligere &quot;svinefold&quot; på 15 x 12 m, hvor oldensvin tidligere blev optalt til afgiften Oldengæld og brændemærket med ejerens forbogstaver, inden de måtte slippes ind i skoven, finder man inden for stengærdet ved Kongevejen, ca. 30 m øst for Pladshøjvejs udmunding i Kongevejen. <br /> <br /> ==Seværdigheder==<br /> ===Røvermose=== <br /> [[Røvermose]] er navnet på den største af de mange moser i den sydvestlige del af skoven. Den taler om en fortid med tatere, der levede af at røve forbipasserende. På enkelte ældre kort omkring år 1800 betegnes hele Nyrup Hegn undertiden med navnet &quot;Røver Hegn&quot;.<br /> <br /> ===Lille Røverdam===<br /> Lille Røverdam var for 250 år siden en sø. <br /> <br /> ===Dukkemose===<br /> Navnet Dukkemose fortæller sandsynligvis om en tid med høstning af siv og tagrør, bundet i såkaldte dukker. Mosen, der ligger sydvest for [[Milepælehøj]], har på von Langens tid også været en sø med afløb til Røverdam og reguleret af en dæmning med stigbord eller prop ved den endnu eksisterende [[stenkiste under Propvej.]] <br /> ===Barnefodsbakke===<br /> Umiddelbart øst for Pladshøjvej mellem Kongevejen og Milepælehøj ligger Barnefodsbakke. Den er opkaldt efter en særpræget granitsten 20 m fra vejen. Stenen kaldes Barnefodsstenen efter en fodlignende fordybning i overfladen.<br /> <br /> ==Bygninger==<br /> <br /> ===Rørtanghuus=== <br /> Rørtanghus havde ved folketællingen 1801 navnet Spidsbjerg Skovfogedhus, senere Rørtang Skovfogedhuus, fra 1805 til 1808 Ørnsgaard, og fra 1808 Ørnholm, navne efter skovfoged fra 1805-1808, Wilhelm Ørn. Efter sin afsked købte Wilhelm Ørn gården og fungerede som skovopsynsmand i Teglstrup Hegn til 1838. <br /> Den nedlagte skovfogedtjeneste blev overført til den i 1810 nyopførte bolig med tilhørende jordlod på ca. 9 ha. <br /> <br /> ===Nyruphus===<br /> Ferdinandshøj, senere Ferdinandslyst, opført i 1810 som skovfogedbolig, og opkaldt efter stedets første skovfoged Ferdinand Reinhard. Boligens officielle navn var dog Nyruphus. Boligen blev ombygget i 1848 og udvidet i 1896. Skovfogedtjenesten blev i 1990 overført til skovfogeden i [[Danstrup Hegn]],og stedet indrettet til naturcenter. <br /> ===Ellebomshus===<br /> Smedebakken 1, er opført 1852 og genopført 1861 efter en brand. Huset har været skovløberbolig til 1996 og er derefter udlejet til &quot;Den glade Træmand&quot;, en fremmed lejer. <br /> ===Spidsbjerghus===<br /> Beliggende Gurrevej 296, er opført 1925 på en del af den tidligere jordlod til [[Gurre Skole]]. Huset har været bolig for en skovløber frem til 1988 derefter udlejet til en skovarbejder.<br /> <br /> ===Gurre Kirke===<br /> I 1917 afgav skovvæsenet i det nordøstlige hjørne af skoven, 0,85 ha af Spidsbjerg til Tikøb Sogneråd til opførelse af en kirke og anlæg af en kirkegård. Kirken, der blev opført efter tegninger af arkitekt Carl Brummer, fik navnet Skt. Jakobs Kirke eller i daglig tale, [[Gurre Kirke]]. Den blev indviet pinsedag den 9. juni 1918.<br /> <br /> ====Litteratur====<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=bergsten&amp;field2=titel&amp;term2=skovene+omkring+helsing%F8r&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør 1999]<br /> [[Kategori: Skove]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Nyrup_Hegn&diff=6394 2010-02-23T17:16:04Z

<p>Ceffe: Et par interne links tilføjet</p> <hr /> <div>=Nyrup Hegn=<br /> '''Nyrup Hegn''' og den sydlige del af [[Teglstrup Hegn]] udgør en del af det øst for [[Gurre]] og [[Nyrup]] liggende skovområde, som før udskiftningen blev kaldt Østerskov. <br /> Ved kgl. resolution af 22. marts 1784 godkendtes, at 436 Tdl., 241 ha, blev indtaget af Nyrup bys overdrev til forbeholdt og indhegnet skov. Til erstatning for det afståede areal tilskødede Sognerådet en parcel på 0,63 ha af Gurre skoles jordlod, hvorpå skovvæsenet i 1925 opførte skovløberboligen [[Spidsbjerghus]]. <br /> <br /> Træernes forstlige kvalitet er bedst i skovens sydvestlige del. Jordbunden er mager, bestående af sand, grus, der stedvis er lerblandet. Der findes mange tørvemoser. Terrænet er kuperet, og det højeste sted er Spidsbjerg 65 m o.h.<br /> <br /> ==Fortidsminder==<br /> ===Oldtidshøje=== <br /> [[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]]I den østlige del af skoven ved Ulvestibjerg 58 m o.h., 750 m NV for Nyruphus ligger [[Gravhøje i Nyrup Hegn|2 oldtidshøje]] og endvidere en mulig oldtidshøj på Spidsbjerg nordligst i skoven. Nationalmuseet har dog udtrykt tvivl om denne højs berettigelse som fortidsminde.<br /> <br /> ===Gamle Kongevej=== <br /> Er anlagt 1584 under Frederik II som en privilegeret forbindelsesvej for Kongen og adelige mellem Frederiksborg og Kronborg med forgrening vest for [[Nyrup|Nyrup By]] gennem det nuværende [[Munkegaards Hegn]] til Hirschholm Slot. Rester af den gamle brolægning findes bevaret 4 steder i [[Nyrup Hegn]] på en samlet strækning af ca. 200 m. Brolægningen er fredet. Et par hundrede meter syd for den gamle landevej gennem skoven passerer den [[gamle Kongevej]] Nyrups gamle vangedige, der ligger Ø-V gennem skoven og som her fremtræder meget markant. Stedet er fra gammel tid kendt som [[&quot;Røverporten&quot;]]. <br /> <br /> Den nye Kongevej langs med skovens sydside blev anlagt 1779-1786.<br /> <br /> ===Ole Rømers milepælehøj===<br /> Ligger i midten af skoven ved [[Jægerbakken]] og Gamle Kongevej. Den blev fredet samtidig med fredningen af brolægningen fra Gamle Kongevej. Ole Rømer forestod sidst i 1600-tallet opmålingen af de datidige landeveje og fik opsat milepæle. For hver 5 mil blev der anlagt en milehøj, hvoraf den i Nyrup Hegn menes at være den eneste tilbageværende i landet. Højen er opført og en nu forsvunden milepæl er sat ca. 1685. En 5 1/2 milesten af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII´s kronede monogram er anbragt i vejens sydside ud for det tidligere skovfogedsted, nu [[Naturcentret Nyruphus]]. <br /> <br /> ===&quot;Gamle Svinefold&quot;===<br /> En tidligere &quot;svinefold&quot; på 15 x 12 m, hvor oldensvin tidligere blev optalt til afgiften Oldengæld og brændemærket med ejerens forbogstaver, inden de måtte slippes ind i skoven, finder man inden for stengærdet ved Kongevejen, ca. 30 m øst for Pladshøjvejs udmunding i Kongevejen. <br /> <br /> ==Seværdigheder==<br /> ===Røvermose=== <br /> [[Røvermose]] er navnet på den største af de mange moser i den sydvestlige del af skoven. Den taler om en fortid med tatere, der levede af at røve forbipasserende. På enkelte ældre kort omkring år 1800 betegnes hele Nyrup Hegn undertiden med navnet &quot;Røver Hegn&quot;.<br /> <br /> ===Lille Røverdam===<br /> Lille Røverdam var for 250 år siden en sø. <br /> <br /> ===Dukkemose===<br /> Navnet Dukkemose fortæller sandsynligvis om en tid med høstning af siv og tagrør, bundet i såkaldte dukker. Mosen, der ligger sydvest for [[Milepælehøj]], har på von Langens tid også været en sø med afløb til Røverdam og reguleret af en dæmning med stigbord eller prop ved den endnu eksisterende [[stenkiste under Propvej.]] <br /> ===Barnefodsbakke===<br /> Umiddelbart øst for Pladshøjvej mellem Kongevejen og Milepælehøj ligger Barnefodsbakke. Den er opkaldt efter en særpræget granitsten 20 m fra vejen. Stenen kaldes Barnefodsstenen efter en fodlignende fordybning i overfladen.<br /> <br /> ==Bygninger==<br /> <br /> ===Rørtanghuus=== <br /> Rørtanghus havde ved folketællingen 1801 navnet Spidsbjerg Skovfogedhus, senere Rørtang Skovfogedhuus, fra 1805 til 1808 Ørnsgaard, og fra 1808 Ørnholm, navne efter skovfoged fra 1805-1808, Wilhelm Ørn. Efter sin afsked købte Wilhelm Ørn gården og fungerede som skovopsynsmand i Teglstrup Hegn til 1838. <br /> Den nedlagte skovfogedtjeneste blev overført til den i 1810 nyopførte bolig med tilhørende jordlod på ca. 9 ha. <br /> <br /> ===Nyruphus===<br /> Ferdinandshøj, senere Ferdinandslyst, opført i 1810 som skovfogedbolig, og opkaldt efter stedets første skovfoged Ferdinand Reinhard. Boligens officielle navn var dog Nyruphus. Boligen blev ombygget i 1848 og udvidet i 1896. Skovfogedtjenesten blev i 1990 overført til skovfogeden i [[Danstrup Hegn]],og stedet indrettet til naturcenter. <br /> ===Ellebomshus===<br /> Smedebakken 1, er opført 1852 og genopført 1861 efter en brand. Huset har været skovløberbolig til 1996 og er derefter udlejet til &quot;Den glade Træmand&quot;, en fremmed lejer. <br /> ===Spidsbjerghus===<br /> Beliggende Gurrevej 296, er opført 1925 på en del af den tidligere jordlod til [[Gurre Skole]]. Huset har været bolig for en skovløber frem til 1988 derefter udlejet til en skovarbejder.<br /> <br /> ===Gurre Kirke===<br /> I 1917 afgav skovvæsenet i det nordøstlige hjørne af skoven, 0,85 ha af Spidsbjerg til Tikøb Sogneråd til opførelse af en kirke og anlæg af en kirkegård. Kirken, der blev opført efter tegninger af arkitekt Carl Brummer, fik navnet Skt. Jakobs Kirke eller i daglig tale, [[Gurre Kirke]]. Den blev indviet pinsedag den 9. juni 1918.<br /> <br /> ====Litteratur====<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=bergsten&amp;field2=titel&amp;term2=skovene+omkring+helsing%F8r&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør 1999]<br /> [[Kategori: Skove]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Vestervang_Kirke&diff=6359 2010-02-21T13:08:32Z

<p>Ceffe: Siden blev oprettet: Vestervang kirke, der er tegnet af arkitekt Holger Jensen, er blevet til i tre etaper. Kirken ligger på hjørnet af Gefionsvej og Gurrevej med adresse Gurrevej 66 og gr...</p> <hr /> <div>Vestervang kirke, der er tegnet af arkitekt Holger Jensen, er blevet til i tre etaper. Kirken ligger på hjørnet af [[Gefionsvej]] og [[Gurrevej]] med adresse Gurrevej 66 og grænser op til [[Skolealléen]] ved [[Skolen ved Gurrevej]]. Et kirkerum var indrettet i denne skoles kælder, men behovet for en egentlig kirke voksede. <br /> <br /> ==&quot;Boretårnet&quot;==<br /> Kirkens arkitektur mødte en del modstand i begyndelsen, hvor den i folkemunde gik under navnet ”Boretårnet”. Sognet har dog siden taget kirken til sig, og de seneste tilbygninger får kirken til at fremstå mere arkitektonisk fuldendt. Første etape, som bestod af hovedbygning med tårn, præsteværelse samt et lille anrettekøkken blev indviet i april 1966. Anden etape af det nuværende kirkekompleks blev indviet i april 1976. Udvidelsen bestod af lokaler til undervisning og større arrangementer, kontor, et moderne køkken, depot og toiletter. Sidste etape af byggeriet stod færdigt i 1981 med tilføjelsen af et mindre tårn, et korværelse, samtalerum, depot og toilet. Ved samme lejlighed blev det gamle orgel, som nu er i kirken i Horserød Statsfængsel, udskiftet med et nyt. Det er med andre ord en kirke med gode faciliteter, og den moderne kirke er meget velegnet til mange forskellige arrangementer. Der er en helt speciel stemning, når aftensolen fylder det smukke og harmoniske kirkerum.<br /> <br /> ==Eksterne links==<br /> <br /> [http://www.vestervangkirke.dk/ Vestervang Kirke]<br /> <br /> [http://da.wikipedia.org/wiki/Holger_Jensen#Biografi Arkitekt Holger Jensen: Wikipedia]<br /> <br /> [[Kategori: Kirker]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=H._C._Andersen&diff=6354 2010-02-20T18:30:24Z

<p>Ceffe: Bllede indsat</p> <hr /> <div>=H. C. Andersen og Helsingør Latinskole=<br /> <br /> [[Billede:Kongensgade-12.jpg|right|200px|thumb|Kongensgade 12. Fotografiet er det eneste eksisterende af bygningen, mens den endnu var latin- og realskole]] Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i [[Helsingør Latinskole]]. Den lå fra 1807-1839 i [[Kongensgade 12]] A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her.<br /> Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822.<br /> I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til. <br /> <br /> ==Opbrud fra Helsingør==<br /> H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator, finansmand og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af Jonas Collin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i [[Ellekilde]] nord for Helsingør.<br /> Der findes enormt meget litteratur om H. C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til til de to førstnævnte eksterne links samt den eneste nævnte bog. De øvrige tre eksterne links henviser til Jonas Collin. <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.helsbib.dk/tilbud/tekst_lyd_billede/historie/hc_helsingoer.htm H. C. Andersen og Helsingør]<br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_helsingoer.htm H. C. Andersens skolegang i Helsingør Latinskole]<br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/jonas_collin.htm Jonas Collin]<br /> <br /> [http://da.wikipedia.org/wiki/Jonas_Collin#Biografi_fra_DBL Jonas Collin: Wikipedia: Dansk biografisk Leksikon] <br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/familien_collin.htm Familien Collin]<br /> <br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> <br /> Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: fornedrelses-år”. Bent Carlsens Forlag, 1981.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer|Andersen, H. C.]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Kongevejen_gennem_Nyrup_Hegn&diff=6353 2010-02-20T18:21:37Z

<p>Ceffe: Billede indsat</p> <hr /> <div>==Frederik II’s Kongevej fra 1584==<br /> <br /> [[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]] I [[Nyrup Hegn]] ses flere steder rester af den ældste stenlagte Kongevej, som Frederik II fik anlagt i 1584. Den gamle Kongevej blev anlagt som en priviligeret forbindelsesvej mellem Frederiksborg og Kronborg og var forbeholdt kongen, hans følge og adelige personer. Via Nyrup Hegn gik vejen forbi [[Kronborg Ladegaard]] (nuværende [[Montebello]]) og [[Lundehave]] (nuværende [[Marienlyst Slot]]). Vejen var afspærret med bomme, som man skule have nøgle til hvis man havde ret til at færdes ad Kongevejen. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. Frederik II’s private kongevej blev benyttet i ca. 150 år. I slutningen af 1600-årene blev vejen som andre veje opmålt af Ole Rømer og forsynet med [[milepæle]], de første af træ. En [[milepælehøj]] er bevaret, men selve milepælen er forsvundet. Først efter Christian VI’s tid opgav man at håndhæve forbuddet mod almen færdsel, og under Frederik V fik vejen status som almen vej. Vejstykkerne blev fredede i 1924.<br /> Vejen gennem Nyrup Hegn var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”[[Røver Hegn]]”, ”[[Røvermose]]”, ”[[Røverledet]]”, ”[[Røverport]]” og den daværende sø ”[[Lille Røverdam]]”.<br /> Den nye Kongevej vej langs Nyrup Hegns sydside blev anlagt 1779-1786. En milesten blev rejst ud for den tidligere skovfogedbolig [[Ferdinandshøj]], nu [[Naturcenter Nyruphus]].<br /> <br /> '''Se også artiklen om [[Nyrup Hegn]].'''<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> Torben Topsøe-Jensen: Kongevejen fra Usserød nord for Hirschholm til Helsingør. <br /> Hørsholm, 1965. <br /> <br /> ===Artikler===<br /> Kjeld Damgaard: Kongevejen mellem Hørsholm og Helsingør ( FAHS. 2008. Nr. 1)<br /> <br /> Bjørn Westerbeek Dahl: Valentin von Spangenbergs kongevej mellem Kronborg og Frederiksborg fra 1585 (FAHS. 2007. Nr. 2)<br /> <br /> Torben Topsøe-Jensen: Da kongevejen til Helsingør var ung. Specielt om vejen mellem Hørsholm og Helsingør (Folk og minder fra Nordsjælland. 1982)<br /> <br /> Torben Topsøe-Jensen: En nordsjællandsk hovedvej gennem 400 år. Kongevejen (København-Frederiksborg-Helsingør). (Folk og minder fra Nordsjælland. 1983) <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Vejv%C3%A6sen_i_Danmark/kongeveje Kongeveje: Den Store Danske: Gyldendals åbne encyclopædi]<br /> <br /> <br /> [[Kategori: gader og veje]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Kongevejen_gennem_Nyrup_Hegn&diff=6226 2010-02-05T14:36:37Z

<p>Ceffe: /* Artikler */</p> <hr /> <div>==Frederik II’s Kongevej fra 1584==<br /> <br /> I [[Nyrup Hegn]] ses flere steder rester af den ældste stenlagte Kongevej, som Frederik II fik anlagt i 1584. Den gamle Kongevej blev anlagt som en priviligeret forbindelsesvej mellem Frederiksborg og Kronborg og var forbeholdt kongen, hans følge og adelige personer. Via Nyrup Hegn gik vejen forbi [[Kronborg Ladegaard]] (nuværende [[Montebello]]) og [[Lundehave]] (nuværende [[Marienlyst Slot]]). Vejen var afspærret med bomme, som man skule have nøgle til hvis man havde ret til at færdes ad Kongevejen. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. Frederik II’s private kongevej blev benyttet i ca. 150 år. I slutningen af 1600-årene blev vejen som andre veje opmålt af Ole Rømer og forsynet med [[milepæle]], de første af træ. En [[milepælehøj]] er bevaret, men selve milepælen er forsvundet. Først efter Christian VI’s tid opgav man at håndhæve forbuddet mod almen færdsel, og under Frederik V fik vejen status som almen vej. Vejstykkerne blev fredede i 1924.<br /> Vejen gennem Nyrup Hegn var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”[[Røver Hegn]]”, ”[[Røvermose]]”, ”[[Røverledet]]”, ”[[Røverport]]” og den daværende sø ”[[Lille Røverdam]]”.<br /> Den nye Kongevej vej langs Nyrup Hegns sydside blev anlagt 1779-1786. En milesten blev rejst ud for den tidligere skovfogedbolig [[Spidsbjerghus]], nu [[Naturcenter Nyruphus]].<br /> <br /> '''Se også artiklen om [[Nyrup Hegn]].'''<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> Torben Topsøe-Jensen: Kongevejen fra Usserød nord for Hirschholm til Helsingør. <br /> Hørsholm, 1965. <br /> <br /> ===Artikler===<br /> Kjeld Damgaard: Kongevejen mellem Hørsholm og Helsingør ( FAHS. 2008. Nr. 1)<br /> <br /> Bjørn Westerbeek Dahl: Valentin von Spangenbergs kongevej mellem Kronborg og Frederiksborg fra 1585 (FAHS. 2008. Nr. 2)<br /> <br /> Torben Topsøe-Jensen: Da kongevejen til Helsingør var ung. Specielt om vejen mellem Hørsholm og Helsingør (Folk og minder fra Nordsjælland. 1982)<br /> <br /> Torben Topsøe-Jensen: En nordsjællandsk hovedvej gennem 400 år. Kongevejen (København-Frederiksborg-Helsingør). (Folk og minder fra Nordsjælland. 1983) <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Vejv%C3%A6sen_i_Danmark/kongeveje Kongeveje: Den Store Danske: Gyldendals åbne encyclopædi]<br /> <br /> <br /> [[Kategori: gader og veje]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Kongevejen_gennem_Nyrup_Hegn&diff=6225 2010-02-05T13:40:42Z

<p>Ceffe: Siden blev oprettet: ==Frederik II’s Kongevej fra 1584== I Nyrup Hegn ses flere steder rester af den ældste stenlagte Kongevej, som Frederik II fik anlagt i 1584. Den gamle Kongevej blev anl...</p> <hr /> <div>==Frederik II’s Kongevej fra 1584==<br /> <br /> I [[Nyrup Hegn]] ses flere steder rester af den ældste stenlagte Kongevej, som Frederik II fik anlagt i 1584. Den gamle Kongevej blev anlagt som en priviligeret forbindelsesvej mellem Frederiksborg og Kronborg og var forbeholdt kongen, hans følge og adelige personer. Via Nyrup Hegn gik vejen forbi [[Kronborg Ladegaard]] (nuværende [[Montebello]]) og [[Lundehave]] (nuværende [[Marienlyst Slot]]). Vejen var afspærret med bomme, som man skule have nøgle til hvis man havde ret til at færdes ad Kongevejen. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. Frederik II’s private kongevej blev benyttet i ca. 150 år. I slutningen af 1600-årene blev vejen som andre veje opmålt af Ole Rømer og forsynet med [[milepæle]], de første af træ. En [[milepælehøj]] er bevaret, men selve milepælen er forsvundet. Først efter Christian VI’s tid opgav man at håndhæve forbuddet mod almen færdsel, og under Frederik V fik vejen status som almen vej. Vejstykkerne blev fredede i 1924.<br /> Vejen gennem Nyrup Hegn var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”[[Røver Hegn]]”, ”[[Røvermose]]”, ”[[Røverledet]]”, ”[[Røverport]]” og den daværende sø ”[[Lille Røverdam]]”.<br /> Den nye Kongevej vej langs Nyrup Hegns sydside blev anlagt 1779-1786. En milesten blev rejst ud for den tidligere skovfogedbolig [[Spidsbjerghus]], nu [[Naturcenter Nyruphus]].<br /> <br /> '''Se også artiklen om [[Nyrup Hegn]].'''<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> Torben Topsøe-Jensen: Kongevejen fra Usserød nord for Hirschholm til Helsingør. <br /> Hørsholm, 1965. <br /> <br /> ===Artikler===<br /> Kjeld Damgaard: Kongevejen mellem Hørsholm og Helsingør ( FAHS. 2008. Nr. 1)<br /> <br /> Bjørn Westerbeek Dahl: Valentin von Spangenbergs kongevej mellem Kronborg og Frederiksborg fra 1585 (FAHS. 2008. Nr. 2)<br /> <br /> Torben Topsøe-Jensen: Da kongevejen til Helsingør var ung. Specielt om vejen mellem Hørsholm og Helsingør (Folk og minder fra Nordsjælland. 1982)<br /> <br /> Torben Topsøe-Jensen: En nordsjællandsk hovedvej gennem 400 år. Kongevejen (København-Frederiksborg-Helsingør). (Folk og minder fra Nordsjælland. 1983) <br /> <br /> [[Kategori: gader og veje]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=H._C._Andersen&diff=6206 2010-02-02T15:59:19Z

<p>Ceffe: </p> <hr /> <div>=H. C. Andersen og Helsingør Latinskole=<br /> <br /> Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i [[Helsingør Latinskole]]. Den lå fra 1807-1839 i [[Kongensgade 12]] A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her.<br /> Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822.<br /> I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til. <br /> <br /> ==Opbrud fra Helsingør==<br /> H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator, finansmand og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af Jonas Collin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i [[Ellekilde]] nord for Helsingør.<br /> Der findes enormt meget litteratur om H. C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til til de to førstnævnte eksterne links samt den eneste nævnte bog. De øvrige tre eksterne links henviser til Jonas Collin. <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.helsbib.dk/tilbud/tekst_lyd_billede/historie/hc_helsingoer.htm H. C. Andersen og Helsingør]<br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_helsingoer.htm H. C. Andersens skolegang i Helsingør Latinskole]<br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/jonas_collin.htm Jonas Collin]<br /> <br /> [http://da.wikipedia.org/wiki/Jonas_Collin#Biografi_fra_DBL Jonas Collin: Wikipedia: Dansk biografisk Leksikon] <br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/familien_collin.htm Familien Collin]<br /> <br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> <br /> Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: fornedrelses-år”. Bent Carlsens Forlag, 1981.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer|Andersen, H. C.]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=H._C._Andersen&diff=6205 2010-02-02T15:55:21Z

<p>Ceffe: /* Opbrud fra Helsingør */</p> <hr /> <div>=H. C. Andersen og Helsingør Latinskole=<br /> <br /> Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i [[Helsingør Latinskole]]. Den lå fra 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her.<br /> Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822.<br /> I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til. <br /> <br /> ==Opbrud fra Helsingør==<br /> H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator, finansmand og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af Jonas Collin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i [[Ellekilde]] nord for Helsingør.<br /> Der findes enormt meget litteratur om H. C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til til de to førstnævnte eksterne links samt den eneste nævnte bog. De øvrige tre eksterne links henviser til Jonas Collin. <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.helsbib.dk/tilbud/tekst_lyd_billede/historie/hc_helsingoer.htm H. C. Andersen og Helsingør]<br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_helsingoer.htm H. C. Andersens skolegang i Helsingør Latinskole]<br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/jonas_collin.htm Jonas Collin]<br /> <br /> [http://da.wikipedia.org/wiki/Jonas_Collin#Biografi_fra_DBL Jonas Collin: Wikipedia: Dansk biografisk Leksikon] <br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/familien_collin.htm Familien Collin]<br /> <br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> <br /> Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: fornedrelses-år”. Bent Carlsens Forlag, 1981.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer|Andersen, H. C.]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Edvard_Collin&diff=6194 2010-02-01T11:28:53Z

<p>Ceffe: /* Eksterne links */</p> <hr /> <div>==Edvard Collin og Villa Ellekilde==<br /> <br /> Etatsråd og departementschef i Finansministeriet Edvard Collin havde boet til leje i nogle år i Ålsgårde, inden han erhvervede et sommerhus i [[Ellekilde]] på Nordre Strandvej nr. 240-244 i 1860’erne. [[Villa Ellekilde]], som huset blev kaldt, lå midt i grænsen mellem Boderne og Ellekilde og stod færdigt i 1870. Den nu udtørrede kilde hørte med til grunden. Edvard Collin tog initiativ til anlæggelse af en lille nødhavn i Ellekilde. Det skete efter en tragisk kæntringsulykke i en snestorm i april 1871, hvor tre af stenfisker Johan Frederik Wiedemanns tre ældste sønner omkom. Hornbæk havde ingen havn på det tidspunkt. Der er kun få spor tilbage af denne havn, som kun fik en kort levetid.<br /> <br /> ==H. C. Andersen og Ellekilde==<br /> Edvards fader, Jonas Collin, var [[H. C. Andersen]]s velynder og sørgede for, at han fik studentereksamen. Familien Collin blev livet igennem H.C. Andersens faste holdepunkt, og sønnen overtog faderens rolle. Han tog sig af H. C. Andersens økonomiske forhold livet igennem. Forhandlinger med forlæggere og bogtrykkere tog han sig også af.<br /> H. C. Andersen besøgte stedet flere gange, men havde et negativt forhold til det. Vejret var lovlig omskifteligt og friskt på de kanter, nærmest som at komme til Nordpolen, mente han. Man kunne være helt sikker på at rage sig en forkølelse til. <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.hellebaek-aalsgaard.dk/fiskerlejer/ellekilde/ellekilde.htm Ellekilde]<br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/edvard_collin.htm Edvard Collin og H. C. Andersen]<br /> <br /> [http://runeberg.org/dbl/4/0064.html Edvard Collin: Dansk biografisk leksikon]<br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/familien_collin.htm Familien Collin]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.<br /> <br /> [[Kategori: personer]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Edvard_Collin&diff=6193 2010-02-01T11:27:36Z

<p>Ceffe: /* Eksterne links */</p> <hr /> <div>==Edvard Collin og Villa Ellekilde==<br /> <br /> Etatsråd og departementschef i Finansministeriet Edvard Collin havde boet til leje i nogle år i Ålsgårde, inden han erhvervede et sommerhus i [[Ellekilde]] på Nordre Strandvej nr. 240-244 i 1860’erne. [[Villa Ellekilde]], som huset blev kaldt, lå midt i grænsen mellem Boderne og Ellekilde og stod færdigt i 1870. Den nu udtørrede kilde hørte med til grunden. Edvard Collin tog initiativ til anlæggelse af en lille nødhavn i Ellekilde. Det skete efter en tragisk kæntringsulykke i en snestorm i april 1871, hvor tre af stenfisker Johan Frederik Wiedemanns tre ældste sønner omkom. Hornbæk havde ingen havn på det tidspunkt. Der er kun få spor tilbage af denne havn, som kun fik en kort levetid.<br /> <br /> ==H. C. Andersen og Ellekilde==<br /> Edvards fader, Jonas Collin, var [[H. C. Andersen]]s velynder og sørgede for, at han fik studentereksamen. Familien Collin blev livet igennem H.C. Andersens faste holdepunkt, og sønnen overtog faderens rolle. Han tog sig af H. C. Andersens økonomiske forhold livet igennem. Forhandlinger med forlæggere og bogtrykkere tog han sig også af.<br /> H. C. Andersen besøgte stedet flere gange, men havde et negativt forhold til det. Vejret var lovlig omskifteligt og friskt på de kanter, nærmest som at komme til Nordpolen, mente han. Man kunne være helt sikker på at rage sig en forkølelse til. <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.hellebaek-aalsgaard.dk/fiskerlejer/ellekilde/ellekilde.htm Ellekilde]<br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/edvard_collin.htm Edvard Collin]<br /> <br /> [http://runeberg.org/dbl/4/0064.html Edvard Collin: Dansk biografisk leksikon]<br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/familien_collin.htm Familien Collin]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.<br /> <br /> [[Kategori: personer]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Edvard_Collin&diff=6192 2010-02-01T10:53:28Z

<p>Ceffe: /* Litteratur i bogform */</p> <hr /> <div>==Edvard Collin og Villa Ellekilde==<br /> <br /> Etatsråd og departementschef i Finansministeriet Edvard Collin havde boet til leje i nogle år i Ålsgårde, inden han erhvervede et sommerhus i [[Ellekilde]] på Nordre Strandvej nr. 240-244 i 1860’erne. [[Villa Ellekilde]], som huset blev kaldt, lå midt i grænsen mellem Boderne og Ellekilde og stod færdigt i 1870. Den nu udtørrede kilde hørte med til grunden. Edvard Collin tog initiativ til anlæggelse af en lille nødhavn i Ellekilde. Det skete efter en tragisk kæntringsulykke i en snestorm i april 1871, hvor tre af stenfisker Johan Frederik Wiedemanns tre ældste sønner omkom. Hornbæk havde ingen havn på det tidspunkt. Der er kun få spor tilbage af denne havn, som kun fik en kort levetid.<br /> <br /> ==H. C. Andersen og Ellekilde==<br /> Edvards fader, Jonas Collin, var [[H. C. Andersen]]s velynder og sørgede for, at han fik studentereksamen. Familien Collin blev livet igennem H.C. Andersens faste holdepunkt, og sønnen overtog faderens rolle. Han tog sig af H. C. Andersens økonomiske forhold livet igennem. Forhandlinger med forlæggere og bogtrykkere tog han sig også af.<br /> H. C. Andersen besøgte stedet flere gange, men havde et negativt forhold til det. Vejret var lovlig omskifteligt og friskt på de kanter, nærmest som at komme til Nordpolen, mente han. Man kunne være helt sikker på at rage sig en forkølelse til. <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.hellebaek-aalsgaard.dk/fiskerlejer/ellekilde/ellekilde.htm Ellekilde]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.<br /> <br /> [[Kategori: personer]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=H._C._Andersen&diff=6177 2010-01-31T14:26:13Z

<p>Ceffe: /* Eksterne links */</p> <hr /> <div>=H. C. Andersen og Helsingør Latinskole=<br /> <br /> Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i [[Helsingør Latinskole]]. Den lå fra 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her.<br /> Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822.<br /> I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til. <br /> <br /> ==Opbrud fra Helsingør==<br /> H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator, finansmand og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af Jonas Collin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i [[Ellekilde]] nord for Helsingør.<br /> Der findes enormt meget litteratur om H. C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til nedenstående litteratur:<br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.helsbib.dk/tilbud/tekst_lyd_billede/historie/hc_helsingoer.htm H. C. Andersen og Helsingør]<br /> <br /> [http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_helsingoer.htm H. C. Andersens skolegang i Helsingør Latinskole]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> <br /> Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: fornedrelses-år”. Bent Carlsens Forlag, 1981.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer|Andersen, H. C.]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Edvard_Collin&diff=6176 2010-01-31T14:22:53Z

<p>Ceffe: </p> <hr /> <div>==Edvard Collin og Villa Ellekilde==<br /> <br /> Etatsråd og departementschef i Finansministeriet Edvard Collin havde boet til leje i nogle år i Ålsgårde, inden han erhvervede et sommerhus i [[Ellekilde]] på Nordre Strandvej nr. 240-244 i 1860’erne. [[Villa Ellekilde]], som huset blev kaldt, lå midt i grænsen mellem Boderne og Ellekilde og stod færdigt i 1870. Den nu udtørrede kilde hørte med til grunden. Edvard Collin tog initiativ til anlæggelse af en lille nødhavn i Ellekilde. Det skete efter en tragisk kæntringsulykke i en snestorm i april 1871, hvor tre af stenfisker Johan Frederik Wiedemanns tre ældste sønner omkom. Hornbæk havde ingen havn på det tidspunkt. Der er kun få spor tilbage af denne havn, som kun fik en kort levetid.<br /> <br /> ==H. C. Andersen og Ellekilde==<br /> Edvards fader, Jonas Collin, var [[H. C. Andersen]]s velynder og sørgede for, at han fik studentereksamen. Familien Collin blev livet igennem H.C. Andersens faste holdepunkt, og sønnen overtog faderens rolle. Han tog sig af H. C. Andersens økonomiske forhold livet igennem. Forhandlinger med forlæggere og bogtrykkere tog han sig også af.<br /> H. C. Andersen besøgte stedet flere gange, men havde et negativt forhold til det. Vejret var lovlig omskifteligt og friskt på de kanter, nærmest som at komme til Nordpolen, mente han. Man kunne være helt sikker på at rage sig en forkølelse til. <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.hellebaek-aalsgaard.dk/fiskerlejer/ellekilde/ellekilde.htm Ellekilde]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.<br /> <br /> [[Kategori: huse]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Edvard_Collin&diff=6175 2010-01-31T14:16:16Z

<p>Ceffe: </p> <hr /> <div>==Edvard Collin og Villa Ellekilde==<br /> <br /> Etatsråd og departementschef i Finansministeriet Edvard Collin havde boet til leje i nogle år i Ålsgårde, inden han erhvervede et sommerhus i [[Ellekilde]] på Nordre Strandvej nr. 240-244 i 1860’erne. [[Villa Ellekilde]], som huset blev kaldt, lå midt i grænsen mellem Boderne og Ellekilde og stod færdigt i 1870. Den nu udtørrede kilde hørte med til grunden. Edvard Collin tog initiativ til anlæggelse af en lille nødhavn i Ellekilde. Det skete efter en tragisk kæntringsulykke i en snestorm i april 1871, hvor tre af stenfisker Johan Frederik Wiedemanns tre ældste sønner omkom. Hornbæk havde ingen havn på det tidspunkt. Der er kun få spor tilbage af denne havn, som kun fik en kort levetid.<br /> <br /> ==H. C. Andersen og Ellekilde==<br /> Edvards fader, Jonas Collin, var [[H. C. Andersen]]s velynder og sørgede for, at han fik studentereksamen. Familien Collin blev livet igennem H.C. Andersens faste holdepunkt, og sønnen overtog faderens rolle. Han tog sig af H. C. Andersens økonomiske forhold livet igennem. Forhandlinger med forlæggere og bogtrykkere tog han sig også af.<br /> H. C. Andersen besøgte stedet flere gange, men havde et negativt forhold til det. Vejret var lovlig omskifteligt og friskt på de kanter, nærmest som at komme til Nordpolen, mente han. Man kunne være helt sikker på at rage sig en forkølelse til. <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.hellebaek-aalsgaard.dk/fiskerlejer/ellekilde/ellekilde.htm. Ellekilde]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.<br /> <br /> [[Kategori: huse]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Edvard_Collin&diff=6174 2010-01-31T14:13:32Z

<p>Ceffe: </p> <hr /> <div>=Edvard Collin og Villa Ellekilde=<br /> <br /> Etatsråd og departementschef i Finansministeriet Edvard Collin havde boet til leje i nogle år i Ålsgårde, inden han erhvervede et sommerhus i [[Ellekilde]] på Nordre Strandvej nr. 240-244 i 1860’erne. Villa Ellekilde, som huset blev kaldt, lå midt i grænsen mellem Boderne og Ellekilde og stod færdigt i 1870. Den nu udtørrede kilde hørte med til grunden. Edvard Collin tog initiativ til anlæggelse af en lille nødhavn i Ellekilde. Det skete efter en tragisk kæntringsulykke i en snestorm i april 1871, hvor tre af stenfisker Johan Frederik Wiedemanns tre ældste sønner omkom. Hornbæk havde ingen havn på det tidspunkt. Der er kun få spor tilbage af denne havn, som kun fik en kort levetid.<br /> <br /> ==H. C. Andersen og Ellekilde==<br /> Edvards fader, Jonas Collin, var [[H. C. Andersen]]s velynder og sørgede for, at han fik studentereksamen. Familien Collin blev livet igennem H.C. Andersens faste holdepunkt, og sønnen overtog faderens rolle. Han tog sig af H. C. Andersens økonomiske forhold livet igennem. Forhandlinger med forlæggere og bogtrykkere tog han sig også af.<br /> H. C. Andersen besøgte stedet flere gange, men havde et negativt forhold til det. Vejret var lovlig omskifteligt og friskt på de kanter, nærmest som at komme til Nordpolen, mente han. Man kunne være helt sikker på at rage sig en forkølelse til. <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.hellebaek-aalsgaard.dk/fiskerlejer/ellekilde/ellekilde.htm. Ellekilde]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.<br /> <br /> [[Kategori: huse]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Edvard_Collin&diff=6173 2010-01-31T14:09:12Z

<p>Ceffe: Siden blev oprettet: Etatsråd og departementschef i Finansministeriet Edvard Collin havde boet til leje i nogle år i Ålsgårde, inden han erhvervede et sommerhus i Ellekilde på Nordre Strand...</p> <hr /> <div>Etatsråd og departementschef i Finansministeriet Edvard Collin havde boet til leje i nogle år i Ålsgårde, inden han erhvervede et sommerhus i [[Ellekilde]] på Nordre Strandvej nr. 240-244 i 1860’erne. [[Villa Ellekilde]], som huset blev kaldt, lå midt i grænsen mellem Boderne og Ellekilde og stod færdigt i 1870. Den nu udtørrede kilde hørte med til grunden. Edvard Collin tog initiativ til anlæggelse af en lille nødhavn i Ellekilde. Det skete efter en tragisk kæntringsulykke i en snestorm i april 1871, hvor tre af stenfisker Johan Frederik Wiedemanns tre ældste sønner omkom. Hornbæk havde ingen havn på det tidspunkt. Der er kun få spor tilbage af denne havn, som kun fik en kort levetid.<br /> <br /> ==H. C. Andersen og Ellekilde==<br /> Edvards fader, Jonas Collin, var [[H. C. Andersen]]s velynder og sørgede for, at han fik studentereksamen. Familien Collin blev livet igennem H.C. Andersens faste holdepunkt, og sønnen overtog faderens rolle. Han tog sig af H. C. Andersens økonomiske forhold livet igennem. Forhandlinger med forlæggere og bogtrykkere tog han sig også af.<br /> H. C. Andersen besøgte stedet flere gange, men havde et negativt forhold til det. Vejret var lovlig omskifteligt og friskt på de kanter, nærmest som at komme til Nordpolen, mente han. Man kunne være helt sikker på at rage sig en forkølelse til. <br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.hellebaek-aalsgaard.dk/fiskerlejer/ellekilde/ellekilde.htm. Ellekilde]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.<br /> <br /> [[Kategori: huse]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=H._C._Andersen&diff=6172 2010-01-31T12:15:29Z

<p>Ceffe: /* Opbrud fra Helsingør */</p> <hr /> <div>=H. C. Andersen og Helsingør Latinskole=<br /> <br /> Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i [[Helsingør Latinskole]]. Den lå fra 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her.<br /> Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822.<br /> I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til. <br /> <br /> ==Opbrud fra Helsingør==<br /> H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator, finansmand og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af Jonas Collin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i [[Ellekilde]] nord for Helsingør.<br /> Der findes enormt meget litteratur om H. C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til nedenstående litteratur:<br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.helsbib.dk/tilbud/tekst_lyd_billede/historie/hc_helsingoer.htm H. C. Andersen og Helsingør]<br /> <br /> [http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_slagelse/slagelse-meisling.JPG&amp;imgrefurl=http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_slagelse.htm&amp;usg=__SRyaXbvtQOno3YsnCKSQX87cye4=&amp;h=640&amp;w=480&amp;sz=64&amp;hl=da&amp;start=8&amp;tbnid=2amdRPquIuydrM:&amp;tbnh=137&amp;tbnw=103&amp;prev=/images%3Fq%3Drektor%2Bmeisling%26gbv%3D2%26hl%3Dda H. C. Andersens skolegang i Helsingør Latinskole]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> <br /> Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: fornedrelses-år”. Bent Carlsens Forlag, 1981.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer|Andersen, H. C.]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=H._C._Andersen&diff=6169 2010-01-31T11:33:13Z

<p>Ceffe: /* Opbrud fra Helsingør */</p> <hr /> <div>=H. C. Andersen og Helsingør Latinskole=<br /> <br /> Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i [[Helsingør Latinskole]]. Den lå fra 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her.<br /> Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822.<br /> I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til. <br /> <br /> ==Opbrud fra Helsingør==<br /> H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af Jonas Collin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i [[Ellekilde]] nord for Helsingør.<br /> Der findes enormt meget litteratur om H. C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til nedenstående litteratur:<br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.helsbib.dk/tilbud/tekst_lyd_billede/historie/hc_helsingoer.htm H. C. Andersen og Helsingør]<br /> <br /> [http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_slagelse/slagelse-meisling.JPG&amp;imgrefurl=http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_slagelse.htm&amp;usg=__SRyaXbvtQOno3YsnCKSQX87cye4=&amp;h=640&amp;w=480&amp;sz=64&amp;hl=da&amp;start=8&amp;tbnid=2amdRPquIuydrM:&amp;tbnh=137&amp;tbnw=103&amp;prev=/images%3Fq%3Drektor%2Bmeisling%26gbv%3D2%26hl%3Dda H. C. Andersens skolegang i Helsingør Latinskole]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> <br /> Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: fornedrelses-år”. Bent Carlsens Forlag, 1981.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer|Andersen, H. C.]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=H._C._Andersen&diff=6159 2010-01-31T10:30:30Z

<p>Ceffe: /* Litteratur i bogform */</p> <hr /> <div>=H. C. Andersen og Helsingør Latinskole=<br /> <br /> Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i [[Helsingør Latinskole]]. Den lå fra 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her.<br /> Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822.<br /> I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til. <br /> <br /> ==Opbrud fra Helsingør==<br /> H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af Jonas Collin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i [[Ellekilde]] nord for Helsingør.<br /> Der findes enormt meget litteratur om H. C: Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til nedenstående litteratur:<br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.helsbib.dk/tilbud/tekst_lyd_billede/historie/hc_helsingoer.htm H. C. Andersen og Helsingør]<br /> <br /> [http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_slagelse/slagelse-meisling.JPG&amp;imgrefurl=http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_slagelse.htm&amp;usg=__SRyaXbvtQOno3YsnCKSQX87cye4=&amp;h=640&amp;w=480&amp;sz=64&amp;hl=da&amp;start=8&amp;tbnid=2amdRPquIuydrM:&amp;tbnh=137&amp;tbnw=103&amp;prev=/images%3Fq%3Drektor%2Bmeisling%26gbv%3D2%26hl%3Dda H. C. Andersens skolegang i Helsingør Latinskole]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> <br /> Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: fornedrelses-år”. Bent Carlsens Forlag, 1981.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer|Andersen, H. C.]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=H._C._Andersen&diff=6158 2010-01-31T10:23:06Z

<p>Ceffe: /* H. C. Andersen og Helsingør Latinskole */</p> <hr /> <div>=H. C. Andersen og Helsingør Latinskole=<br /> <br /> Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i [[Helsingør Latinskole]]. Den lå fra 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her.<br /> Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822.<br /> I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til. <br /> <br /> ==Opbrud fra Helsingør==<br /> H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af Jonas Collin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i [[Ellekilde]] nord for Helsingør.<br /> Der findes enormt meget litteratur om H. C: Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til nedenstående litteratur:<br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.helsbib.dk/tilbud/tekst_lyd_billede/historie/hc_helsingoer.htm H. C. Andersen og Helsingør]<br /> <br /> [http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_slagelse/slagelse-meisling.JPG&amp;imgrefurl=http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_slagelse.htm&amp;usg=__SRyaXbvtQOno3YsnCKSQX87cye4=&amp;h=640&amp;w=480&amp;sz=64&amp;hl=da&amp;start=8&amp;tbnid=2amdRPquIuydrM:&amp;tbnh=137&amp;tbnw=103&amp;prev=/images%3Fq%3Drektor%2Bmeisling%26gbv%3D2%26hl%3Dda H. C. Andersens skolegang i Helsingør Latinskole]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> <br /> Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: fornedrelses år”. Bent Carlsens Forlag, 1981.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer|Andersen, H. C.]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=H._C._Andersen&diff=6157 2010-01-31T10:18:41Z

<p>Ceffe: /* H. C. Andersen og Helsingør Latinskole */</p> <hr /> <div>=H. C. Andersen og Helsingør Latinskole=<br /> <br /> Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i [[Helsingør Latinskole]]. Den lå fra 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her.<br /> Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822.<br /> I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærige, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til. <br /> <br /> ==Opbrud fra Helsingør==<br /> H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af Jonas Collin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i [[Ellekilde]] nord for Helsingør.<br /> Der findes enormt meget litteratur om H. C: Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til nedenstående litteratur:<br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.helsbib.dk/tilbud/tekst_lyd_billede/historie/hc_helsingoer.htm H. C. Andersen og Helsingør]<br /> <br /> [http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_slagelse/slagelse-meisling.JPG&amp;imgrefurl=http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_slagelse.htm&amp;usg=__SRyaXbvtQOno3YsnCKSQX87cye4=&amp;h=640&amp;w=480&amp;sz=64&amp;hl=da&amp;start=8&amp;tbnid=2amdRPquIuydrM:&amp;tbnh=137&amp;tbnw=103&amp;prev=/images%3Fq%3Drektor%2Bmeisling%26gbv%3D2%26hl%3Dda H. C. Andersens skolegang i Helsingør Latinskole]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> <br /> Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: fornedrelses år”. Bent Carlsens Forlag, 1981.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Personer|Andersen, H. C.]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Rektor_Meisling.jpg&diff=6156 2010-01-30T22:04:41Z

<p>Ceffe: </p> <hr /> <div>Hentet fra hjemmesiden<br /> hcandersen-homepage.dk</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:RektorMeisling.jpg&diff=6153 2010-01-30T20:52:21Z

<p>Ceffe: Hentet fra hjemmesiden hcandersen-homepage.dk</p> <hr /> <div>Hentet fra hjemmesiden<br /> hcandersen-homepage.dk</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Rektor_Meisling.jpg&diff=6151 2010-01-30T20:24:26Z

<p>Ceffe: </p> <hr /> <div></div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Images-1-.jpg&diff=6147 2010-01-30T19:48:14Z

<p>Ceffe: Rektor Meisling hcandersen-homepage.dk</p> <hr /> <div><br /> Rektor Meisling<br /> <br /> <br /> hcandersen-homepage.dk</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=H._C._Andersen&diff=6146 2010-01-30T19:34:54Z

<p>Ceffe: /* Litteratur i bogform */</p> <hr /> <div>=H. C. Andersen og Helsingør Latinskole=<br /> <br /> Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i [[Helsingør Latinskole]]. Den lå fra 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her.<br /> Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822.<br /> I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Hjemmet var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det, og børnene støjede. Desuden var hustruen i skænderier med tjenestepiger og havde affærer med adskillige af byens mænd.<br /> <br /> ==Opbrud fra Helsingør==<br /> H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af Jonas Collin, faderens rolle og fik siden en sommerresidens i [[Ellekilde]] nord for Helsingør.<br /> Der findes enormt meget litteratur om H. C: Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til nedenstående litteratur:<br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.helsbib.dk/tilbud/tekst_lyd_billede/historie/hc_helsingoer.htm H. C. Andersen og Helsingør]<br /> <br /> [http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_slagelse/slagelse-meisling.JPG&amp;imgrefurl=http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_slagelse.htm&amp;usg=__SRyaXbvtQOno3YsnCKSQX87cye4=&amp;h=640&amp;w=480&amp;sz=64&amp;hl=da&amp;start=8&amp;tbnid=2amdRPquIuydrM:&amp;tbnh=137&amp;tbnw=103&amp;prev=/images%3Fq%3Drektor%2Bmeisling%26gbv%3D2%26hl%3Dda H. C. Andersens skolegang i Helsingør Latinskole]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> <br /> Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: fornedrelses år”. Bent Carlsens Forlag, 1981.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: personer]]</div>

Ceffe http://141.95.19.86/index.php?title=H._C._Andersen&diff=6145 2010-01-30T18:55:07Z

<p>Ceffe: Siden blev oprettet: =H. C. Andersen og Helsingør Latinskole= Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i Helsingør Latinskole. Den lå fra 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Huset, der i d...</p> <hr /> <div>=H. C. Andersen og Helsingør Latinskole=<br /> <br /> Fra maj 1826 til april 1827 gik H. C. Andersen i [[Helsingør Latinskole]]. Den lå fra 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her.<br /> Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822.<br /> I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Hjemmet var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det, og børnene støjede. Desuden var hustruen i skænderier med tjenestepiger og havde affærer med adskillige af byens mænd.<br /> <br /> ==Opbrud fra Helsingør==<br /> H. C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af Jonas Collin, faderens rolle og fik siden en sommerresidens i [[Ellekilde]] nord for Helsingør.<br /> Der findes enormt meget litteratur om H. C: Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til nedenstående litteratur:<br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.helsbib.dk/tilbud/tekst_lyd_billede/historie/hc_helsingoer.htm H. C. Andersen og Helsingør]<br /> <br /> [http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_slagelse/slagelse-meisling.JPG&amp;imgrefurl=http://www.hcandersen-homepage.dk/skolegang_slagelse.htm&amp;usg=__SRyaXbvtQOno3YsnCKSQX87cye4=&amp;h=640&amp;w=480&amp;sz=64&amp;hl=da&amp;start=8&amp;tbnid=2amdRPquIuydrM:&amp;tbnh=137&amp;tbnw=103&amp;prev=/images%3Fq%3Drektor%2Bmeisling%26gbv%3D2%26hl%3Dda H. C. Andersens skolegang i Helsingør Latinskole]<br /> <br /> ===Litteratur i bogform===<br /> <br /> Ole A. Hedegaard: ”H. C. Andersen og Helsingør: 1826-27: fornedrelses år”. Bent Carlsens Forlag, 1981.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: personer]] [[Kategori: skoler]]</div>

Ceffe