Helsingør Leksikon - Brugerbidrag [da]

Bøssemagergade

2010-10-03T12:44:59Z

87.53.195.237:

===En gade i Tikøb Sogn===
[[Billede:Nr4_Boessemagergade1890.jpg|left|250px|thumb|Bøssemagergade 1890]]
[[Billede:Nr6_Boessemagergade_1910.jpg|right|250px|thumb|Bøssemagergade 1910]]

Hellebæk blev tidligt en industriby, og hele virksomheden var stort set centreret omkring Bøssemagergade. Byen Hellebæk hørte til under [[Tikøb Sogn]], og denne gade var den eneste gade i dette Sogn. Det siger noget om, hvor veletableret og anselig byen var. Bøssemagergade hentyder til, at man fremstillede geværer. Man koncentrerede produktionen omkring håndvåben, herunder også pistoler. Der blev ført mange krige langt op i tiden, som gjorde behovet for våben konstant. Derfor var det en vigtig industri. I en selvstændig artikel om [[Kronborg Geværfabrik]] kan man læse om den første industri gennem mange år. Efter geværfabrikkens lukning i 1870 blev [[Hellebæk Klædefabrik]] omdrejningspunkt for Hellebæks nye industri, og værkstederne blev omdannet til boliger. En selvstændig artikel fortæller om fabrikken og dens betydning for denne periode.

===Bøssemagergade fra Nordre Strandvej===
[[Hellebæk Kro]] lå på hjørnet af Nordre Strandvej og med adresse Bøssemagergade '''nr.1'''. Den fik privilegier i 1769 og er både omtalt i en selvstændig artikel samt i en artikel om [[Hellebækgaard]]. Til kroens historie knytter sig også, at Johanne Luise Heiberg opholdt sig her i 1847. Hvordan hun gjorde [[Anes Hus]] kendt, kan man læse om i en selvstændig artikel. Siden blev kroen udvidet til hotel og restaurantvirksomhed og flyttede adresse til Nordre Strandvej 123, hvor den endte med at blive en del af Hellebæk Badehotel. Efter 1905 blev der tilføjet en etage i hele facadens længde. I dag er bygningen i Bøssemagergade omdannet til ejerlejligheder.

[[Billede:Nr11_Kobmand1921.jpg|250px|right|thumb|Købmanden 1921]]
'''Nr. 2''' på det modsatte hjørne mod nord havde P. Schaar en '''købmandsbutik''', som han i 1920 udvidede med en tilbygning med tårn, indgang i hjørnet og et udstillingsvindue. Bygningen eksisterer stadigvæk og rummer en forretning.

[[Billede:Nr18_tinraekkrn_1920.jpg|right|250px|thumb|Tinrækken 1920]]
'''Nr. 3-13''' og '''nr.12-18''' blev opført i 1740’erne og rummede oprindelig både værksteder og boliger. De blev renoverede og grundmurede i 1849. Boligrækken med de ulige numre, som oprindelig var på 47 fag, er de bedst bevarede og fremtræder næsten som tidligere. Den anden husrække med de lige numre og boliger, der næsten er sammenbyggede, er kun ændret i mindre grad. Disse husrækker overfor hinanden blev kaldt '''”Tinrækken”'''.

'''Det gamle bytorv''' lå på den nordre side af Bøssemagergade med de lige numre op til nr. 18, hvor vejen slår en bue. I begyndelsen af 1800-tallet lå der både en '''slagter''' og et '''bageri'''. Bageriet eksisterede helt frem til 1978.

'''Nr. 4-10''' med 8 lejligheder fra ca. 1740 blev kort efter krigen erstattet af et moderne hus i to etager med 12 lejligheder. Geværfabrikkens grovsmedie og svendenes forsamlingshus lå tidligere bag ved denne husrække.

'''Nr.15-17''', et aflangt hus fra geværfabrikkens tid, blev revet ned i 1941. Et nyt toetages beboelseshus med 8 lejligheder, kaldet '''”Amalienborg”''', blev opført i stedet. Det tidligere hus fra 1740’erne havde et knæk, som fulgte forløbet af [[Caroline Mathildes Vej]]. Det lige gadeforløb, som Bøssemagergade har i dag, er fra nyere tid. Tidligere delte Caroline Mathildes Vej og Bøssemagergade sig på toppen af bakken, hvor fabriksklokken anbragt. Den er nu sat op i en ny klokkestabel ved Hammermøllen.

===Proberhuset===
[[Billede:Nr107 proberhus 1860 10.jpg|right|thumb|250px|Proberhuset 1860]]
Proberhuset i '''nr. 19''' med den karakteristiske skorsten er fra 1856. Det ligger over for mesterboligerne og er noget ganske særligt, idet det er verdens ældste proberhus. Den enestående bygning blev reddet fra nedrivning og restaureret i 1957. Affyringsbænk, arbejdsbord og bilæggerovn blev ved samme lejlighed rekonstrueret. Her blev skydevåben afprøvet efter endt afpudsning, 50 ad gangen. De færdige våben blev senere indskudt i skoven ved [[Fandens Mose]]. Efter sigende kunne man høre bragene fra afprøvningerne så langt som i Humlebæk, når vinden var i den retning. Bygningen bestod af to dele. I den grundmurede og med tegltag forsynede del blev løbene ladt. Den anden del er bygget af kampesten og skulle kunne modstå trykket, når 50 geværløb blev affyret på én gang. Bygningens tag af træ er derfor løftet, således at der er en åbning mellem murværk og tag, og lysåbningerne er lukkede med træskodder.

Mange kasserede løb findes som vinduesgitre i Helsingør, men også nogle kan ses i Hellebæk: bl.a. i et kældervindue på Caroline Mathildesvej 2, som vender ud mod Bøssemagergade omkring det gamle bytorv og i et kældervindue i Hellebækgaard, som vender ud mod havesiden mod vest.

'''Nr. 22''' var stedet, hvor forgængeren for '''Proberhuset''' fra 1847 lå. Bygningen eksisterer ikke mere, og på stedet er opført en beboelsesejendom.

===Mesterboligerne og Skæftergården===
'''Nr. 24-58''' rummede Mesterboligerne og Skæftergården, 3 kombinerede boliger og værksteder, som er meget velbevarede. De blev opført af bygmester Schram på foranledning af H.C. von Schimmelmann efter dennes overtagelse af geværfabrikken i 1768. De var tiltænkt bøssemagere, der var hentet fra udlandet. De to bøssemagermestre boede i midten af husene, og værkstederne var i gavlene.
Den første bygning i nr. 24 ligger lidt for sig selv med facaden ud mod Skolestien. Boligerne fra nr. 26 har facade ud mod Bøssemagergade og blev i folkemunde kaldt '''”Tallerkenrækken”'''. Det var i denne ejendom, at våbnene blev godkendt i '''”Besestuen”'''. Sydligst ligger Skæftergården, som kun rummede bolig. Skæftemagerne havde værksteder i husene bagved, hvor skæfterne blev lavet af valnøddetræ eller elmetræ.

===Tinrækken og Tallerkenrækken===
Boligerne i Bøssemagergade i nr. 3-13 og nr.12-18 mod Nordre Strandvej, ”Tinrækken”, blev regnet for tarveligere end boligrækken med mesterboligerne fra nr. 24-58, ”Tallerkenrækken”. Tallerkener var af porcelæn og blev anset for finere end tin. Boligerne kunne fortælle, hvem man var og hvor man var placeret på den sociale rangstige.

'''Nr. 30''' rummede en overgang et '''ismejeri'''.

'''Nr. 34''' fungerede som '''skole''' fra 1886-1896 og blev drevet af Marie Moldenhawer, datter af administrator Wilhelm Moldenhawer, som bestyrede [[Det Schimmelmannske Fideikommis]] fra 1831.

===Hammermøllen===
[[Hammermøllen]] i '''nr. 21''' er en grundmuret, hvidpudset bygning med stråtag og opført på et fundament af kampesten. Den ene del af bygningen var indrettet til værksted og smedje med vanddrevne hamre, den anden til beboelse. Ud fra rester fra en ældre hammermølle kan det dokumenteres, at den nuværende hammermølle er genopført og placeret samme sted. Den tidligere bygning blev ødelagt under svenskekrigene. Kobbersmeden Henrik Ehm, som havde hjulpet Frederik III under Stormen på København i 1659, skulle genoprette Hammermøllen. Idéen om at fabrikere geværer her opstod, men det blev ikke til noget i første omgang. I 1668 blev det besluttet at anlægge en geværfabrik, hvorefter våben blev hovedproduktionen. Her blev løbene til geværer, pistoler og espingoler (en forløber for maskingevær) smedet. Løbene blev herefter boret og slebet på andre vandmøller, som ikke eksisterer længere.

Frederik V’s monogram samt årstallet 1765 er formet i nogle af de jernankre, som holder de store kløvede kampesten i den østre ende af bygningen fast. Man har hidtil troet, at Christian IV’s hammermølle, som blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet, lå her. Men ny forskning peger på, at den snarere lå ved Probermesterboligen på [[Caroline Mathildes Vej]]. Denne hammermølle er den eneste bevarede af flere i området.

Et restaureringsarbejde, som stod på fra 1960, blev afsluttet i 1982. Bygningen ser stort se ud som den gjorde ved opførelsen i 1765. Hammermøllen blev forsynet med nye vandhjul og hammerværk, som er rekonstrueret ud fra opmålinger af bevarede rester fra en tidligere hammermølles fundament. Hammermøllen i dag er fuldt ud funktionsdygtig og et arbejdende museum, som kan belyse, hvordan et hammerværk kunne have set ud i midten af 1800-tallet. Fabriksklokken, som tidligere var placeret på toppen af bakken, hvor Bøssemagergade og Caroline Mathildes Vej delte sig, er anbragt i en klokkestabel ved Hammermøllen.

Hammermøllen fungerer som et samlingspunkt og kulturcenter for Hellebæk. Her opbevares dele af Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forenings arkiv. Flere egnsspil er blevet opført på stedet med udgangspunkt i forskellige perioder af områdets historie. Hammermøllen har også cafévirksomhed og er drevet af foreningen Hammermøllens venner.

===Bajonetslibemøllen===
'''Nr. 23''' er et privatejet hus, som tidligere var Bajonetslibemølle. Huset ligger i kløften neden for vejen ved Hellebækken, nord for Proberhuset i skovbrynet. Det var en bore- og slibemølle, hvor bajonetter og sabler blev afpudset. Bygningen var tæt på nedrivning, men blev ved privat mellemkomst reddet i sidste øjeblik, gennemgribende og smukt istandsat.

===Trompetérbakken ===
'''Nr. 60''' er den gamle '''administratorbolig''', som ligger lidt oppe på bakken med en smuk udsigt ud over boligrækkerne mod Nordre Strandvej. I denne bygning fra 1811 boede administrator for [[Det Schimmelmannske Fideikommis]], Wilhelm August Daniel Moldenhawer, fra 1831 og mange år frem. Han var kendt for sit stridbare sind og blev kaldt ”Kongen af Hellebæk”. Trompetérbakken kaldtes bakken, hvor Bøssemagergade svinger omkring Bondedammen. Muligvis blev den kaldt således, fordi postvognen meldte sin ankomst ved trompetsignal i fordums tid.

'''Nr. 62''' rummede '''kuskeboligen''', som var knyttet til administratorboligen.

'''Nr. 72''' er det sidste hus, som ligger lige før Bøssemagergade svinger rundt om Bondedammen. Det bliver kaldt '''Helbergshus''' og er opført i 1735. Huset har sit navn efter den sidste bøssemager, der blev udlært på [[Kronborg Geværfabrik]]. Han drev sin private virksomhed herfra efter geværfabrikkens lukning.

===Turbinehuset===
Området overfor [[Bondedammen]] har gennemgået ret store forandringer gennem tiderne i forhold til den øvrige del af Bøssemagergade, især den del med Mesterboligerne og frem efter. ”Den ny Hammermølle” fra 1738 lå overfor Bondedammen. 1859 bygningens indre blev malet af Constantin Hansen, inden den blev erstattet af ny geværfabrik fra 1868. '''Turbinehuset''' indgik i en række bygninger til denne fabrik, hvor Remington geværer blev fremstillet. Efter geværfabrikkens ophør i 1870 blev den ombygget og anvendt til bomuldsspinderi under [[Hellebæk Klædefabrik]] fra 1876 og senere anvendt som lager for klædefabrikken. Fabrikken blev saboteret i 1943 og lagt i ruiner. Turbinehuset blev genopført i 1946 og er den eneste tilbageblevne bygning. Man kan i dag se rester af fabrikkens murværk i dæmningen mod Bondedammen.

===Sidste del af Bøssemagergade===
[[Billede:Figaro1.jpg|right|250px|thumb|Figaro]]
'''Nr. 25-43''' rummede de boliger, man kaldte '''”Figaro”''', bygget i 1873 til Hellebæk Klædefabriks arbejdere (se denne artikel). Ejendomskomplekset er nu smukt restaureret, hedder ”Hammergården” og tilhører en andelsboligforening.

Bag ved disse boliger ligger '''Pinsebakken''' næsten i linje med ovenfor omtalte bajonetslibemølle. Hvad Pinsebakken står for, er omtalt i artiklen om [[Kronborg Geværfabrik]] og [[Hellebæk Klædefabrik]].

Bøssemagergade fortsætter ved [[Hammermølleskov]], hvor en skovvej fører til den østlige side af Hammermøllen. [[Hellebækvej]] munder ud i Bøssemagergade netop hvor denne skovvej er. Ved siden af skovvejen mod øst ligger en '''kirkegård''' fra 1852. Den knytter sig til [[Hellebæk Kirke]], som blev bygget i 1920 til afløsning for et kapel i [[Hellebækgaard]] fra 1786.

Sidste del af Bøssemagergade fortsætter langs [[Kobberdammen]], inden den munder i skovvejen i [[Teglstrup Hegn]], som i gamle dage var hovedvejen langs vandsiden til Hellebæk. Lige før Kobberdammen ligger sidevejen [[Kobberdamsvej]], som munder ud i Bøssemagergade og rummer rækkehuse bygget i klædefabrikkens tid. Fra kirkegården og frem ligger boliger med husnumre fra '''nr. 71''' og slutter med '''nr. 81''', som ejes af Skov- og Naturstyrelsen.

===Eksterne links===

[http://hellebaek-aalsgaard.dk/helleb%E6k/bossemagergade.htm Bøssemagergade i tekst og billeder]

[http://www.hellebaek-aalsgaard.dk/helleb%E6k/gev%E6rfabrik/gevaerfab11.htm Billeder og tekst fra geværfabrikkens bygninger i Bøssemagergade]

[http://billedsamling.hellebaek-aalsgaard.dk/#7.0 Billeder af Bøssemagergade fra Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forenings billedarkiv]

[http://hellebaek-aalsgaard.dk/arkiv/Billedsamling.htm Samlet billedarkiv fra Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forening]

[http://www.hammermollen.dk/ Hammermøllen]

===Litteratur i Bogform ===
Westengaard-Hildinge, O.:”En byvandring I Hellebæk-Aalsgaard”. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger, nr. 13, 1979.

[[Kategori: gader og veje]]

Dora Svendsen

2010-09-05T18:32:45Z

87.53.195.237: Siden blev oprettet: Dora Svendsen boede på Trudvangsbakken i Apperup. Hun sad i Tikøb Sogneråd for liste A 1/4 1946 - 31/3 1950. Til daglig gik hun med post, og hendes mand arbejdede på brygg...

Dora Svendsen boede på Trudvangsbakken i Apperup. Hun sad i Tikøb
Sogneråd for liste A 1/4 1946 - 31/3 1950.

Til daglig gik hun med post, og hendes mand arbejdede på bryggeriet
Wiibroe.

[[Kategori:Personer |Svendsen, Dora]]

Nordhavnen

2010-08-20T07:12:23Z

87.53.195.237:

'''Nordhavnen''' blev indviet den 3. juni 1934. Det var Helsingørs populære og initiativrige borgmester [[Peder Christensen]], der på nærmest egen hånd og efter mange års hård kamp mod stat og politiske modstandere, skaffede byen Nordhavnen. Den skulle primært tjene rekreative formål i form af en lystbådehavn og en badeanstalt, og samtidig give plads til erhvervsfiskerne, som så kunne flytte ud af statshavnen/færgehavnen. En sidegevinst var kystsikringen - sandet ville aflejre sig på kysten mellem havnen og [[Hotel Marienlyst]]. Man ville på den måde få en dejlig sandstrand. Af de lokale kaldes den stadig Gummistranden efter gummifabrikken Tretorn, der lå i dens umiddelbare nærhed og iøvrigt var byens næststørste arbejdsplads.
[[Billede:B21136.jpg|right|250px|thumb|Demonstration i 1966 foran rådhuset ang. kommunens dispositioner i Nordhavn sagen. Foto Jørgen Rubæk Hansen]]

Det var et privat konsortium, der gav borgmesteren mulighed for at få projektet godkendt i byrådet. Konsortiets planer var ambitiøse. De fik 30 års koncession til en badeby på Grønnehave, og udover at betale leje skulle konsortiet sørge for gratis søbadeanstalt, fri adgang til stranden og først og fremmest bygge bådehavnen, som efterfølgende skulle overgå til kommunen.

[[Billede:B26190husSejlkNordh19780713.jpg|right|250px|thumb|Helsingør Amatør Sejlklubs bygning under opførelse. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 13/7 1978]]

Som betaling for havnen skulle kommunen udstede obligationer på 670.000 kr. til konsortiet. Planerne om en badeby lå lidt ude i fremtiden (den er aldrig blevet bygget) men i efteråret 1932 gik man i gang med at bygge havneanlægget. Byggeriet af havnen og ikke mindst måden den blev financieret på gav anledning til kraftig kritik fra politiske modstandere og i pressen. Borgmesteren blev stærkt kritiseret, fordi han uden at orientere byrådet allerede i december 1932 udstedte obligationerne til konsortiet, som straks belånte dem i en københavnsk bank.

Nordhavnen blev bygget med en bred midtermole, hvor siden mod Kronborg var fiskerihavn med ophalingsbedding, og siden mod Hotel Marienlyst var lystbådehavn. Helgolandsværftet fik plads ved fiskerihavnen, Helsingør Fiskehus og en købmandshandel kom til ved ophalingsbeddingen, mens stejlepladsen og røgeriet fik plads på landsiden af havnevejen. [[Helsingør Svømmestadion | Svømmestadion]] yderst på den nordre mole blev bygget i 1935 af [[Helsingør Svømmeklub]], udspringstårnet kom til senere.

Ud for lystbådehavnen blev restaurantbygningen Kronborg Havbad opført. Den særegne art-deco bygning blev senere revet ned og erstattet af Helsingør Amatør Sejlklubs bygning i træ.

I begyndelsen af 1970’erne blev havnen udvidet til den nuværende størrelse.

===Litteratur===
Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991

===Eksternt link===
[http://www.helsingor-havne.helsingor.dk/helsing%C3%B8r%20nordhavn/nordhavnens%20historie.asp Nordhavnens historie]

[[Kategori:Havne og færgefart]]

Helsingør-Helsingborg overfarten

2010-08-16T19:46:35Z

87.53.195.237:

[[Billede:Faergehallerne.jpg|right|thumb|250px|Færgehallerne]]

[[Billede:B23223terminal19721109.jpg|thumb|right|250px|Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]]

'''Jernbanefærgerne'''

Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).

De tre søsterfærger [[Orehoved]] (senere [[Kärnan]]) og endnu senere [[Senior]]), [[Fyn]] (senere [[Svea]]) og [[Jernbanefærgen Dan|Dan]] udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.

De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.

Tredje generation motorfærger omfatter to færger: [[færgen Helsingør|Helsingør]] og [[Helsingborg]]. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

De fire enkeltsporede jernbanefærger [[Najaden]], [[Kärnan]], [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] og [[Motorfærgen Holger Danske|Holger Danske]] blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.

'''Bilfærgerne'''

Den privatejede færge [[Asa-Thor]] og DSB-færgen [[Motorfærgen Kronborg|Kronborg]] var de første egentlige bilfærger, som blev sat i fart mellem Helsingør og Helsingborg. Begge ganske særprægede fartøjer, som på ingen måde lignede jernbanefærgerne.

[[Kategori: Havne og færgefart]]