Sct. Anna Gade 43

2009-08-17T06:35:13Z

193.162.157.130:

2009-02-26T19:39:08Z

193.162.157.130: Siden blev oprettet: Groskenstræde har gennem årene haft mange navne. Tidligst bar strædet navnet Kagholmstræde. Navnet angiver, at "kag´et" engang har befundet sig her. Dengang havde hver køb...

Sudergade 18

2009-02-26T19:37:54Z

193.162.157.130:

[[Billede:Sudergade-018.jpg|right|thumb|250px|Sudergade 18. Fotografiet formodes at være fra 1970'erne]]
Huset er opført af brolægger C. Voss i 1871. Dette år erhvervede han ejendommen og rev et gammelt bindingsværkshus på ni fag ned. Den første butik blev indrettet i 1899, den anden - en slagterbutik - kom til i 1911, hvor slagtermester Poul Hjalmar Petersen søgte om tilladelse til at sætte to butiksvinduer i facaden. Helt frem til 2000 var der slagterforretning i bygningen - i hvert fald i perioden 1931-2000 under navnet Kødbørsen. I den lille forretning ved siden af Kødbørsen lå i mange år en herrefrisør.

===Litteraturhenvisning===

Kampergade

2009-02-26T19:16:49Z

193.162.157.130:

[[Billede:Kampergade-mod-ost.jpg|right|thumb|250px|Kampergade]]

Navnet Kampergade kan føres tilbage til 1500-årene. Omkring 1550 boede en mand ved navn Andris Kampen ved det nordøstlige hjørne af det nuværende Axeltorv. Han har sandsynligvis stammet fra byen Kampen i Holland. Da han slog sig ned i Helsingør fik han en gade opkaldt efter sig. På den tid anvendtes navnet Kampergade tillige om gadens fortsættelse i Groskenstræde. I 1700-årene hed Kampergade omvendt Groskenstræde, og først omkring 1782 vandt navnet Kampergade atter indpas.

{| class="wikitable" border=0
|+ '''Billedgalleri'''
|- valign="top"
| [[Billede:Kampergade-001.jpg|thumb|150px|Kampergade 1]]
| [[Billede:Kampergade-003.jpg|thumb|150px|Kampergade 3]]
| [[Billede:Kampergade-005.jpg|thumb|150px|Kampergade 5]]
| [[Billede:Kampergade-007.jpg|thumb|150px|Kampergade 7]]

|- valign="top"

| [[Billede:Kampergade-009.jpg|thumb|150px|Kampergade 9]]

|}

Sudergade 18

2009-02-26T19:12:16Z

193.162.157.130: Siden blev oprettet: Sudergade 18 Huset er opført af brolægger C. Voss i 1871. Dette år erhvervede han ejendommen og rev et gammelt bindingsværksh...

[[Billede:Sudergade-018.jpg|right|thumb|250px|Sudergade 18]]
Huset er opført af brolægger C. Voss i 1871. Dette år erhvervede han ejendommen og rev et gammelt bindingsværkshus på ni fag ned.

2009-01-26T09:09:53Z

193.162.157.130:

[[Billede:Bøssemagergade.jpg|right|thumb|250px|Bøssemagergade]]
[[Billede:Hellebæk-kirke.jpg|left|thumb|250px|Hellebæk Kirke]]

'''Hellebæk''' er et fiskerleje og senere fabriksby i Hellebæk Sogn. Benævnes 1554 som Hellebeck. Navnet har klar reference til den bæk, hvoromkring bysamfundet er opstået. Frederik den Anden udnyttede Hellebæk-områdets rige muligheder for vandkraft og udviklede Hellebæk til en industriby.
Mølledriften udviklede sig i løbet af det 18. århundrede til [[Kronborg Geværfabrik]]; i 1768 solgt af staten til Heinrich Carl Schimmelmann i kappestrid med geværfabrikkens tidligere ejer Stephen Hansen, og kort tid efter overladt til sønnen Ernst Schimmelmann. Oprettelsen af det Schimmelmannske Fideikommis sikrede, at foretagendet forblev i familiens eje helt op til 1919.
Geværfabrikken lukkede 1870, hvorefter den af jægermester J.W. Saxtorph oprettede [[Hellebæk Klædefabrik]] sikrede det tidligere fiskerlejes fortsatte status som industriby.
Hellebæks hovedgade, [[Bøssemagergade]], præges af rækkerne af arbejderboliger, ligesom flere af de tidligere møllebygninger er bevaret godt.
Hellebæk bestod i 1681 af en gård og en vang. Beskrives i 1774 som
»et lidet Palais med Hauge og tilhører Baron Schimmelmann tilligemed Fabriqven og Tikiøbs Kirke«. [[Hellebækgaard]] var oprindelig en af kystens strandgårde, men blev omkring 1747 af Stephen Hansen ombygget til sin nuværende skikkelse, angiveligt efter tegninger af arkitekt Philip de Lange. Til Hellebækgaard hørte et kapel for geværfabrikkens arbejdere. Den nybarokke [[Hellebæk Kirke]] er opført 1917-20 efter tegninger af Søren Lemcke.
[[Kategori:Landsbyer]]

Diskussion:Kort over fortidsminder

2009-01-21T10:02:07Z

193.162.157.130: POI liste over fortidsminder

Kikkenborg

2009-01-08T10:27:28Z

193.162.157.130:

[[Billede:Kikkenborg-Strandgade-22. 1956.jpg|right|thumb|Strandgade 22 med kikkenborg - fotograferet i 1956]]En kikkenborg er et udsigtstårn eller en -platform, som har været ganske almindelig i en by som Helsingør, der levede af havet i form af [[Øresundstolden]]. Fra denne udkigspost har byens købmænd, færgemænd og andre handlende i god tid før konkurrenterne kunnet holde øje med de ankommende skibe, der ankrede op på byens rhed for at betale den lovpligtige øresundstold. På Bremerholm i København byggedes en skanse i 1500-årene, og den har muligvis været identisk med en lokalitet, der senere kaldtes Kikkenborg. I søfartsbyen Dragør på Amager er kikkenborge den dag i dag ikke noget særsyn, og de findes også i Ribe og Rønne og har utvivlsomt været at finde i mange andre kystnære byer.

Kikkenborgen findes i et utal af udformninger, men de er ofte kendt som et rundt eller mangekantet bygningsværk med kuppelformet tag anbragt på husets tagryg. Vi kender ikke antallet af de kikkenborge, der har været i Helsingør. Kun en er bevaret til i dag, nemlig i Stengade 61 ved siden af Rådhuset. I færgemandshuset Strandgade 22 sad der, som det fremgår af billedet, en kikkenborg på tagryggen indtil den blev fjernet i 1956. Også på N.P. Kircks pakhus i Strandgade 81 var der en. Et par altanformede kikkenborge findes stadig i henholdsvis Stengade 79 og Strandgade 93.

[[Kategori:Huse]]

Aalsgaarde

2008-12-05T11:27:48Z

193.162.157.130:

[[Billede:Aalsgaarde.jpg|right|thumb|225px]] '''Aalsgaarde''' er et fiskerleje i Hellebæk Sogn ved [[Nordre Strandvej]]. Navnet Aalsgaarde (benævnt Aalsgaardtt 1613; Aalsgaard 1661) forklares ved sine to stavelser, idet »Aal« betyder noget smalt og langstrakt eller en dyb rende eller kløft. Således kan navnet henvise til enten kystskrænten eller til den rende, hvorigennem vejen [[Krogebakke]] i dag løber. Den anden stavelse »gaarde« ses i sin tidligste form som »skår« (1582: Aalskaar, og 1589: Alschaer), og det betyder ligeledes en kløft – et skår. Navnet må således hentyde til fiskelejet ved kløften i kystskrænten. Stednavnets forled udtales med kort åbent o - ligesom i Aalborg.
I 1681 blev Aalsgaarde beskrevet som et fiskerleje med 8 huse; i 1774 en gård og 27 huse.

== Kattene ==

I fiskerlejerne, hvor afstandende dengang var store, så man med slet skjult skepsis til hinandens afsondrede samfund. Gillelejerne var decideret imod invasion af fremmede, og en hornbækker ville vel hellere dø end at nedsætte sig som fisker i Gilleleje. Således opstod øgenavnene, hvor fiskerne i Villingebæk var ”haner”, hornbækkerne ”rotter” og aalsgaarderne ”katte”.

===Litteratur===
Lars Bjørn Madsen: Om Aalsgaarde (Sognebladet, Hellebæk Kirke. 1999. Nr. 1).

[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=madsen+lars+bj%F8rn&field2=titel&term2=nordkysten&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Lars Bjørn Madsen: Nordkysten fra Helsingør til Munkerup – mennesker og huse. Kbh., 2003.]

[[Kategori:Landsbyer]]

Klostermose

2008-11-04T13:58:14Z

193.162.157.130: /* Litteratur */

'''Klostermose''' er det gamle navn på det langstrakte sø- og mosedrag, der strakte sig øst-vest mellem Kongevejen og Gurrevej i den vestligste del af Helsingør overdrev - fra Rørtang overdrev til området øst for Hestens Bakke nær Kongevejen. Det oprindelige moseområde gennemskæres i dag af omfartsvejen Klostermosevej og har endvidere givet navn til [[Klostermosegaard]] og [[Klostermosegaard Teglværk]], der i sin tid var et af landets største. Endnu får man et vist indtryk af mosens oprindelige karakter på strækningen vest for Klostermosevej, der også er kendt som [[Klostermose Skov]].

Klostermosen har sit navn efter Helsingør Almindelige Hospital, der gennem århundreder benyttede stedet til tørvegravning. Hospitalet havde til huse i karmelitermunkenes nedlagte kloster. Mosen ejedes (som resten af overdrevsjorderne) af Helsingør by, der i begyndelsen af 1800-tallet begyndte at sælge ud af jorderne. 1848 købtes hele området af [[G.F. Dithmer]], der på stedet anlagde Klostermosegaard Teglværk. Samtidig begyndte tilplantningen af de højestliggende dele af moseområdet. Teglværksdriften ophørte 1916, og i 1947 overtoges teglværkets jorder af Helsingør kommune, og 1956 blev skovarealerne gjort til fredskov.

Et godt stykke inde i det bevoksede område findes en mindesten over ægteparret Elisabeth og Gustav Smith, der i begyndelsen af 1900-tallet havde deres otium på Klostermosegaard.

Helsingør kommunes Museer har udgivet en lille folder om mosen og skoven: "En vandretur i Klostermose Skov".

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=skovene+omkring+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Gunnar Bergsten: Skovene omkring Helsingør. 1999.]
[[Kategori:Moser og enge]]

Nils Thorsson

2008-11-04T13:56:10Z

193.162.157.130: /* Litteratur */

'''Nils Thorsson''' (1898-1975) var født i Skåne, men få år efter flyttede familien til Valby. En skolekammerat, hvis fader var drejer på Valby Lervarefabrik, tog Nils med på fabrikken. Her vaktes hans interesse og kun 14 år gammel kom han i lære på fajancefabrikken Aluminia i Smallegade. Her fik Nils Thorsson blandt andet mulighed for at fremstille flere dele til det berømte Tranquebar-stel, som Nils’ læremester, Christian Joachim, var initiativtager til.

I 1933 overtog Nils Thorsson ansvaret for Aluminias kunstneriske virke. I den følgende år stod han bag en imponerende række af nye stel, idet især brugskeramikken havde hans interesse.

Nils Thorsson, der havde fundet en sommerbolig på Skovvej (nuv. Gl. Skovvej) i Espergærde, kom her i kontakt med planteskoleejer [[Svend Poulsen]], for hvem han illustrerede en bog om roser.

Hans spisestel, kaffekopper og andre keramiske artikler blev meget populære, men keramikeren Nils Thorsson forblev mere anonym. Men hans ønske om udbrede skønne brugsgenstande, den blev opfyldt. Nils Thorsson og hustruen Kirsten ligger begravet på Egebæksvang Kirkegård.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Nils+Thorsson&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=1998&target%5B%5D=dfa Laura Jacobsen Ditzel: Nils Thorsson - en keramiker (i Helsingør Kommunes Museers Årbog, 1998).]

[[Kategori: Personer|Thorsson, Nils]]