Forskel mellem versioner af "Wiibroes Mineralvande"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
'''Wiibroes mineralvande'''
 
 
 
Wiibroe Bryggeri producerede indtil 1927 udelukkende øl.  
 
Wiibroe Bryggeri producerede indtil 1927 udelukkende øl.  
 
+
Produktionen af soda- og mineralvande begyndte i 1927, efter at man havde opkøbt nogle mindre mineralvandsfabrikker. Appelsinvanden Messina, som mange måske stadig husker, kom på markedet i 1933, og i 1935 kom Grape og Indian Tonic. Wiibroes største produkt nogensinde er dog Maarum-vandet, der kom på markedet i 1934 og stadig er en meget stor salgsvare, selv om den ikke længere er i Wiibroes regie. Bryggeriets Indian Tonic var kendt viden om og fremstillet på basis af pommeransblomst og kinin. Det var kininen, der gav den blå eksotiske fluorescens i drikken.
'''Produktionen af soda- og mineralvande''' begyndte i 1927, efter at man havde opkøbt nogle mindre mineralvandsfabrikker. Messina, som mange stadig husker, kom på markedet i 1933, og i 1935 kom Grape og Indian Tonic. Wiibroes største produkt nogensinde var dog Maarum-vandet, der kom på markedet i 1934 og stadig er en meget stor salgsvare, selv om den ikke længere er i Wiibroes regie. Bryggeriets Indian Tonic var kendt viden om og fremstillet på basis af pommeransblomst og kinin. Det var kininen, der gav den blå eksotiske fluorescens i drikken.
+
[[Kategori:Bryggerier]]
[[Kategori:Wiibroe Bryggeri]]
 

Versionen fra 31. jan 2008, 19:21

Wiibroe Bryggeri producerede indtil 1927 udelukkende øl. Produktionen af soda- og mineralvande begyndte i 1927, efter at man havde opkøbt nogle mindre mineralvandsfabrikker. Appelsinvanden Messina, som mange måske stadig husker, kom på markedet i 1933, og i 1935 kom Grape og Indian Tonic. Wiibroes største produkt nogensinde er dog Maarum-vandet, der kom på markedet i 1934 og stadig er en meget stor salgsvare, selv om den ikke længere er i Wiibroes regie. Bryggeriets Indian Tonic var kendt viden om og fremstillet på basis af pommeransblomst og kinin. Det var kininen, der gav den blå eksotiske fluorescens i drikken.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.