Strandgade 49

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 19. okt 2021, 12:23 af Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) (→‎Ejendommens beboere og erhverv: bitte ændring)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning
Strandgade 49. Foto fra april 2021.

Hans Pipers gård

Da Stengade 40 blev opført i 1604, var ejendommen i Strandgade 49 en del af bebyggelsen i Stengade. Toldinspektør Hans Piper lod den ejendom udskille fra Stengade 40 senest i 1633, som årstallet på sidehuset viser. At bygningen formentlig er ældre, afsløres af en rundbuet fyldningsport i to fløje ud mod Strandgade. En løvemaske ses også i Det gamle Apotek, som lå i Strandgade 77-79. Omkring porten er der prydet med buestik i sandsten med en løvemaske over porten. Ejendommen er en syv fag lang grundmuret, pudset og gulkalket bygning i to etager med rødmalede vinduer. Ejendommen er udstyret med fire tagkviste ud mod Strandgade samt en nedgang til en kælder med fire vinduer.

Forhus og gård

Facadens nuværende udseende går tilbage til 1877, og en tredje etage omtales i Kenno Pedersens bog, nævnt under litteratur: ”Den nuværende udformning af facaden er jævngammel med den forhøjelse af huset med en tredje etage, som fandt sted i 1877”. Noget tyder på, at den omtalte forhøjelse er tagetagen, som blev inddraget til beboelse. Imellem 1857 og 1867 indrettedes et lokale i kælderen til salg af øl. I 1884 blev kælderen indrettet med nye vinduer og en stentrappe med jerngelændere.

Mod gården er otte murankre anbragt i hver anden bjælke, og de øvrige afskårne bjælkeender kan ses gennem murværket. Flere murankre ses i tagbjælkerne og er udført som bogstaverne: H P K G D og årstallet 1633. Bogstaverne H P kunne man formode står for Hans Piper, men hvad resten betyder er ukendt for denne artikels forfatter.

Gesimser, tandsnit og toptak

Facaden mod Strandgade fremtræder symmetrisk, klassisk og enkelt. De mange små detaljer såsom den dekorerede port, de forskellige bånd på muren, de røde vinduer, som er fint afstemt til den gule facade er med til at bryde en ensformighed og give den elegance.

Som en overgang mellem anden etage og tagetagen ses et vandretliggende bånd. Den kaldes for en sparrenkopgesims, er udformet som små tætsiddende klodser, der minder om tænder og derfor også kaldes for tandsnit. Under de tre midterste fag findes en gennemgående, pudset sålbænk med et fremhævet murparti. Neden under ses et vandretliggende og fremstående bånd, der danner en overgang mellem stue- og første etage, en såkaldt kordongesims eller bæltegesims. På gavlen mod vest ses flere murankre, og gavlen ender i en lille murtinde ved spidsen af gavlen, en såkaldt toptak.

Sidebygninger

Som forhuset er sidehus, en ti fag lang, grundmuret bygning på to etager, også opført før 1736. Som facaden ud mod Strandgade er denne bygning også pudset og gulkalket. Begge bygninger blev forbedret mellem 1791 og 1801 (sidst i 1700-tallet). Sidehusets ene tagkvist stammer fra perioden 1736-1761, mens de øvrige to tagkviste er tilføjede i dette århundrede. I det tredje fag fra vest ses en muret hejsekvist, som prydes af murankre og som minder om tidligere erhverv. Sidebygningen rummer i dag lejligheder, som er mindre end i forhuset mod Strandgade. En grundmuret bygning, som ligger på tværs af det mellemliggende gårdrum, er ikke omfattet af fredningen.

Strandgade 49 og Stengade 40

Som nævnt oven for var Strandgade 49 oprindelig en del af ejendommen Stengade 40 og dannede et hele. Forhuset mod Strandgade og en tilstødende sidebygning benævnes Joachim Langens Hus, og forhuset mod Stengade og en tilstødende sidebygning benævnes Hans Pipers Gård. Disse bygninger er fredede. Begge huse forbedredes mellem 1791 og 1801 (sidst i 1700-tallet).

Ejendommens beboere og erhverv

Som det fremgår af Kenno Pedersens bog omtales så tidligt om 1704 en beboer i ejendommen, Pierre Vailleau, ”En fransk Negotiant”. Han handlede ”med fransk Vin og Brændevin saavel i gros som i smaat og ellist med andre Varer, bruger Kommissioner og Penge paa Bodmeri og andre Conditioner at udtælle”. Navnet minder om, at Helsingør gennem årene med Øresundstold var en kosmopolitisk by med mange udlændinge. En auktion blev d. 19. november 1844 afholdt over enkefru Jacobsens ejendom, ”vel vedligeholdt samt indrettet til Beboelse for to Familier, men Vognremisse, Staldrum, gode Kjeldre under hele Stedet og Springvand i Gaarden”.

Af ejere, som beboede ejendommen før vejviseren eksisterede, nævnes i 1736 en fiskemester, kancelliråd (1761), etatsråd, major; i 1801 købmand Jens Duncan, også omtalt i forbindelse med Stengade 40, som han blev medejer af i begyndelsen af 1800-tallet; løjtnant og købmand, trakteur (1837), i 1847 buntmager Th. Werner (formentlig en efterkommer af C. A. P. Werner, som skabte Helsingør-huen), slagter (1867) og nok en købmand i 1877 (det årstal, hvor facaden mod Stengade blev forhøjet).

Fra 1901 kan nævnes erhverv som skræddermester, slagter, klaverstemmer, Forsman Farver og Mehn dekoration. Fra 2000 registreres erhverv ikke længere i denne ejendom.

Eksternt link

Joachim Langens Hus og Hans Pipers Gård (Trap.lex.dk).

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om blandt andet Strandgade 49). Nordisk forlag for videnskab og teknik, Helsingør, 2010 (side 102).

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.