Stengade 83

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning

Von der Ostens Gaard

Otto Frantz von der Osten overtog ejendommen efter toldinspektør Hans Jørgen Schrøder, som havde ejet den siden 1736. Den nye ejer lod den nuværende ejendom opføre i 1869-1870 til erstatning for en ældre. Otto Frantz von der Osten var netop blevet udnævnt til toldkommissær for Øresunds Toldkammer og havde tidligere tjent ved hoffet både hos Frederik den 5 og Christian d. 7 som kammerjunker. Bygningen (tidligere nr. 79) fremtræder som et elegant og fornemt rokokopalæ, selvom de lodrette pilastre og den strenge symmetriske tredeling af facaden samt mansardtaget er karakteristisk for barokken. Arkitekten ikke er kendt, men resultatet er vellykket. Fra disse perioder er der ofte træk fra såvel stilarten barok som rokoko i byggerier, og man skelede lidt til andre velhaveres byggerier. I anden etages midterste del var oprindeligt tre høje, rundbuede vinduer. De gav et godt lys ind til husets store sal, men blev senere blændet. Fra altanbygningen ved den østvendte gavl observerede man før i tiden skibene i sundet. Trentwedels Gaard i Stengade 81 tilhørte Otto Frantz von der Ostens underordnede.

Familien von der Osten

Forsiden af ejendommen ud mod gaden skulle udsende de rette signaler om velstand og magt over tingene. Det var derfor vigtigt, at den tog sig godt ud. Otto Frantz von der Osten var vant til fine omgivelser, hvilket også kom til udtryk med et overdådigt rigt inventar. Det var byens fineste kvarter, hvor enten skibsklarerer eller embedsmænd knyttet til opkrævning af Øresundstolden boede. Genboejendommen var bolig for direktøren for med en stor lysthave ud mod Kronborgs fæstningsanlæg. Her boede hans yngre broder, udenrigsminister Adolph Siegfried von der Osten, der var blevet udnævnt af Struense til den vellønnede stilling som direktør for Øresunds Toldkammer i 1770. Han bestred begge stillinger. Deres fætter, Wilhelm August von der Osten, havde haft embedet som direktør for Øresunds Toldkammer fra 1738-1764. Dennes fader stammede fra en gammel og betydningsfuld adelsslægt fra Pommern i Tyskland og havde slået sig ned i Danmark. Wilhelm August von der Osten blev af Christian 6. udnævnt til at styre rigets finanser. Wilhelm August var kendt for sit excentriske væsen og sin hensynsløshed, og han blev afskediget straks efter Frederik 5. tronbestigelse. Han beholdt dog sin stilling i toldkammeret.

Ejendommen senere

Efter Otto Frantz von der Osten overtog Nicolai Jacob Jessen ejendommen i 1880. Han havde i 1878 fået en stilling som kæmmererer (regnskabsfører)) af enkedronning Juliane Marie. Det var en del af påskønnelsen for sin indsats i kuppet mod Struense, hvor han førte de sammensvorne ad de snørklede gange på Christiansborg til Struense og Christian 7.s værelser natten til den 17. januar 1772.

Den hollandske konsul Joost Jacob van Aller overtog ejendommen fra 1794. Konsulinde van Aller blev enke i 1824 og førte handelshuset videre, siden hendes tre sønner Peter, Hendrik og Theodor. Det fortaltes, at slægten var så velstående, at husets frue aldrig havde sat sine ben på Helsingørs gader og at hun altid lod sig transportere i en kostbar ekvipage. Det kan man læse i bogen ”Helsingør - Sundtoldstad og borgerby” af Birger Mikkelsens).

Fra 1867-1878 blev Stengade 83 overtaget af handelshuset de Coninck, det mest betydningsfulde i København på den tid. Storkøbmand og skibsreder Frédéric de Coninck udnyttede med stor dygtighed neutraliteten i den florissante periode og blev umådelig rig. Da handelshuset leverede fødevarer til englænderne under den engelske belejring i 1807, vakte det forståeligt nok noget røre.

Stengade 83 kom i familien Wrights besiddelse i 1901 (grundlæggere af brændselsfirmaet Wright & Svendsen) og er det stadigvæk. Forskellige virksomheder har lejet sig ind gennem tiderne, eksempelvis erhverv som forsikring, købmænd, læger, spedition, tegnestue med videre.

Litteraturhenvisinger i bogform

Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.