Sct. Anna Gade 43

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning

Ejendommen Sct. Anna gade 43 er opført før 1736 i 7-fag bindingsværk i en etage. I 1780'erne er huset blevet forhøjet med 1 etage for købmand Anders Nielsen Hvidt. Overpudsningen af facaderne, indretningen af butik i stueetagen og opsætningen af de to tagkviste skete i 1900-årene ifølge Kenno Pedersen.

Af Kulturarvsstyrelsens register over fredede og bevarede bygninger står der BBR-ændringer: Opførelsesår 1880 +/- 10 år. Det giver ikke umiddelbart mening, men kan det være tagkvistene eller butiksindretningen der tænkes på? I 1885 ejede høker Chr. Petersen ejendommen, og i 1901 havde oversergent Gellner/Geltner en uniformsforretning her.

De første butikker har ikke jo været så store (og prangende) som Mirakel-priser - en manufaktur og trikotageforretning, som lå på adressen i årene 1966-1974. Mirakel-priser var ifølge vejviseren den sidste foretning i huset. Registret over de fredede bygninger nævner 1982 som ombygningsår. Det må være her man har fjernet butiksindretningen.


Sct. Anna Gade 43 1973
Sct. Anna Gade 43 2009

















Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Skt. Annagade, Grønnehave, Lappen. Helsingør, 2007.

Eksternt link

| Fredede og bevaringsværdige bygninger

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.