Forskel mellem versioner af "Sct. Anna Gade"

Linje 7: Linje 7:
 
Senere blev Sct. Annagade kaldt for Nørregade indtil dette navn i slutningen af 1500-tallet delvis blev fortrængt af Torvegade eller Torvestræde. Helsingørs Slagtertorv befandt sig i gadens sydlige ende, hvor det kan spores tilbage til 1560´erne. Først i 1589 fik pladsen det format, som gennem århundreder udmærkede den som byens eneste torv.
 
Senere blev Sct. Annagade kaldt for Nørregade indtil dette navn i slutningen af 1500-tallet delvis blev fortrængt af Torvegade eller Torvestræde. Helsingørs Slagtertorv befandt sig i gadens sydlige ende, hvor det kan spores tilbage til 1560´erne. Først i 1589 fik pladsen det format, som gennem århundreder udmærkede den som byens eneste torv.
  
[[Billede:Sct.-Annagade-66.jpg|right|250px|thumb|[[Sct. Anna Gade 66]]
+
[[Billede:Sct.-Annagade-66.jpg|right|250px|thumb|Sct. Anna Gade 66]]
 
Fra slutningen af 1600-tallet har betegnelsen Sct. Anna Gade været anvendt for gaden i hele dens længde. Og yderligere for gadens nordligste del ud til Lappen. Navngivningen skyldes det [[Sankt Anna kloster]], der blev grundlagt af franciskanerordenen i 1420 ved det nuværende [[Marienlyst Slot]].
 
Fra slutningen af 1600-tallet har betegnelsen Sct. Anna Gade været anvendt for gaden i hele dens længde. Og yderligere for gadens nordligste del ud til Lappen. Navngivningen skyldes det [[Sankt Anna kloster]], der blev grundlagt af franciskanerordenen i 1420 ved det nuværende [[Marienlyst Slot]].
  

Versionen fra 22. mar 2013, 15:40

Sct. Anna Gade

Sct. Anna Gade har fra Helsingørs grundlæggelse sammen med Stengade været en af byens vigtigste gader. Begge førte de frem til nogle af Helsingørs centrale institutioner og samlingspunkter: rådhuset, kirken og torvet.

I et skøde fra 1440 beskrives en ejendom på hjørnet Sct. Anna Gade / Stengade. Sct. Annagade går her under betegnelsen Nørre Hærstræde, mens Stengade benævnes Søndre Hærstræde. Navnevalget tilkendegiver, at de to gaderne havde en funktionel ligestilling i bybilledet. ”Hærstræde” betegner ”et stærkt trafikeret strøg” og har dermed ingen militaristiske overtoner.

Senere blev Sct. Annagade kaldt for Nørregade indtil dette navn i slutningen af 1500-tallet delvis blev fortrængt af Torvegade eller Torvestræde. Helsingørs Slagtertorv befandt sig i gadens sydlige ende, hvor det kan spores tilbage til 1560´erne. Først i 1589 fik pladsen det format, som gennem århundreder udmærkede den som byens eneste torv.

Sct. Anna Gade 66

Fra slutningen af 1600-tallet har betegnelsen Sct. Anna Gade været anvendt for gaden i hele dens længde. Og yderligere for gadens nordligste del ud til Lappen. Navngivningen skyldes det Sankt Anna kloster, der blev grundlagt af franciskanerordenen i 1420 ved det nuværende Marienlyst Slot.

Den trafikalt vigtige gade formodes allerede tidligt at have været udstyret med en byport. Placeringen kendes ikke, men den antages at have ligget i nærheden af Sudergade- eller Kongensgadekrydset.

I 1661 blev denne såkaldte Røde Port med accisebod flyttet ud, hvor Sct. Anna Gade og Lundegade i dag løber sammen. Herved faldt beliggenheden sammen med en militær vagtpost, der ifølge overleveringerne var medvirkende til, at ”snyderiet” ved denne byport var mindre end ved Ny Kirkegårds Port og Svingelporten.

I 1850 blev konsumptionsafgiften ophævet. Byporten havde udspillet sin rolle, og den blev fjernet året efter.

Sct. Anna Gade 49

I 1926/27 blev Danmarks første lyssignal sat op i krydset Sct. Anna Gade - Kongensgade. Dengang gik vejen gennem Helsingør ned ad Stengade, Sct. Anna Gade og videre ud ad Strandvejen. "Det hang der nu ikke ret længe, inden det blev pillet ned igen", fortæller Gøsta Nilsson til Helsingør Dagblad den 10/12 2008.

Helsingør Værft var en meget stor arbejdsplads og omkring fyraften var strømmen af gående og cyklende op gennem Kongensgade kollosal. "Når værftsarbejderne kom masende, var der ingen andre, der kom igennem den modsatte vej, og dem der skulle på tværs af Kongensgade, kunne godt glemme alt om, at de havde grønt lys og forkørselsret", fortæller Gøsta Nilsson videre.

Meningen med lyssignalet var bl.a. at de københavnske landliggere, som var på vej til deres sommerhuse i Hornbæk og andre steder på nordkysten, skulle have mulighed for at passere Kongensgade, også omkring den tid, hvor værftsarbejderne havde fyraften. Men dengang "ejede" værftsarbejderne byen, og ingen rød gadelampe skulle forhindre dem i at komme hjem til fyraften.


Billedgalleri
[[Billede:Sct.-Annagade-34.jpg|150px|thumb|Sct. Anna Gade 34 [[Billede:Sct.-Annagade-38.jpg|150px|thumb|Sct. Anna Gade 38
Sct. Anna Gade 40
[[Billede:Sct.-Annagade-43.jpg|150px|thumb|Sct. Anna Gade 43
[[Billede:Sct.-Annagade-44.jpg|150px|thumb|Sct. Anna Gade 44 [[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg|150px|thumb|Sct. Anna Gade 45
Sct. Annagade 46
Sct. Annagade 51
[[Billede:Sct.-Annagade-55.jpg|150px|thumb|Sct. Anna Gade 55