Sanden
”Klostergaden på Sanden”
Navnet Sanden betegnede et lavtliggende sandet grænseområde mellem først Krogen, senere Kronborg og byen, nemlig den østlige side af Sophie Brahes Gade og Karmeliterklostret. Gaden på den østlige side af klostret blev kaldt ”Klostergaden på Sanden”. Området Sanden bestod af en strandeng med et klitlandskab, som ændrede udseende hele tiden på grund af sandflugt.
Byens fælled
Sanden dannede/udgjorde sammen med Sletten byens store fælled, også benævnt Grønnehave. Sletten betegnede det lavtliggende område på den østlige side af Langebjerg fra Lappen, Marienlyst Slot til den østligste, laveste og ældste del af Helsingør Kirkegård mod Nygade. Navnet Grønnehave kom efter rydningen af bydelen til at betyde hele området mellem Kronborg og byen, nævnt i 1686 ifølge Laurits Pedersens bog om Helsingør i Sundtoldstiden, bd. 1, s.95. I nyere tider er navnet knyttet til den nordlige del af dette område.
En ny bydel på Sanden
I forbindelse med Frederik 2.s opførelse af slottet Kronborg kom en del udenlandsk arbejdskraft til byen, ikke mindst folk fra Nederlandene. En ny bydel, et velhaverkvarter, på ca. 60 huse og renæssancegårde blev opført på Sanden fra midten af 1500-tallet. Ifølge kilder var flere bygninger grundmurede. Nogle af matriklerne rummede haver. Fra 1570’erne blev udstykningen intensiveret i forbindelse med det nye Kronborg og rakte frem til begyndelsen af 1600-tallet. Af datidens lister over skatteydere fremgår det, at der var tale om med velstående og gode skatteydere og at en relativ stor gruppe nederlændere havde slået sig ned der. Af den grund relateres betegnelsen ”Lille Amsterdam” først og fremmest til denne bydel. Byen var opdelt i fire kvarterer, hvoraf ”Lille Amsterdam” var det første. Byens borgere blev i 1550 pålagt at bringe deres affald og møddinger ud på området. At borgerne fulgte denne ordre, har udgravninger i området afsløret. Der kan godt have været bebyggelse fra tidligere tider, men der er først sikre spor fra udgravning af et grundmuret hus med kampestenskælder.
Svenske tropper i Helsingør
Karl Gustav 10. havde brudt den barske Roskildefred fra februar 1658. Nu ville han erobre intet mindre end hele Danmark. Helsingør blev direkte involveret i Karl Gustav-krigene, da den svenske hær d. 17. august 1658 stod i byen med ca. 3.000 for at indlede en belejring og indtage Kronborg som magtbase. Her kom bydelen ”Lille Amsterdam” ubehagelig tæt på begivenhederne.
Kampen om Kronborg
Indtagelsen af Kronborg gik ikke så glat som forventet. Trods det beskedne mandskab på kun 250 i forhold til svenskerne og store tab undervejs, holdt Kronborg stand længe. Det har næppe huet den svenske konge Karl Gustav. De Svenske tropper var nødt til grave løbegrave for at kunne nærme sig slottet. Slottet blev kraftigt beskudt og fæstningsanlægget stærkt beskadiget. Det store tårn, hvorfra en stor del af Kronborgs forsvar var foregået, blev d. 21. august så stærkt beskadiget, at store dele af det styrtede sammen. Noget kunne tyde på, at den svenske konge var ved at miste tålmodigheden og at Carl Gustav Wrangel havde været til en ”kammeratlig” samtale hos denne i København. Han vendte tilbage til Helsingør d. 03. september og indledte et voldsomt bombardement af Kronborg. Efter ca. tre intensive uger gav Kronborg op og overgav sig d. 06. september 1658.
Artikel under udarbejdelse