Forskel mellem versioner af "Søbækgaard, Mørdrup"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
m (Søbækgaard flyttet til Søbækgaard, Mørdrup)
(Kategori tilføjet)
 
(15 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Søbækgaard'''
+
Den gård i [[Mørdrup]], der blev kendt under navnet '''Søbækgaard''', lå oprindelig i selve Mørdrup Landsby og havde da navnet '''[[Højagergaard]]'''. Gården var en af de oprindelige gårde i Mørdrup og havde oprindeligt hørt til [[Krogerup Gods]]. I 1806 solgtes ejendommen til selveje. I 1910 da gården ejedes af Peter Fr. Mortensen brændte gården. Mortensen ønskede ikke at genopbygge gården på samme sted, men flyttede den ud af landsbyen og placerede den længere mod øst ved den daværende Mørdrupvej (nuv. Fredensvej).
  
'''Søbækgaard''' lå på Fredensvej 13 i Mørdrup. Gården hed oprindelig [[Højagergaard]] og lå i selve Mørdrup landsby, indtil den i 1910 nedbrændte. I stedet blev den genopført ved Mørdrupvejen øst for landsbyen. I 1916 blev gården købt af godsejer Gunnar Aage Hagemann (en søn af G.A. Hagemann, Borupgaard), der lod gården gennemgribende renovere ved arkitekt Sven Risom. Hagemann omdøbte samtidig gården og kom derfor indirekte til at bestemme, at det langt senere byggeri på gårdens jorder også fik navne med Søbæknavnet tilknyttet. Også i 1916 blev der opført en ny hovedbygning i palæstil idet avlsgårdens hovedbygning blev overladt til bestyreren. Den store hovedbygning blev kun i kort tid anvendt af G.A. Hagemann, i stedet blev den senere indrettet til pensionat og til husholdningsskole. Ejendommen er i dag indrettet til ejerlejligheder. Søbækgaard Avlsgaard blev nedrevet i 1986.
+
[[Billede:Søbækgaard-Avlsgaard.jpg|right|thumb|250px|Søbækgaard som den så ud omkring 1923. Ved indkørslen skimtes daværende bestyrer Harding Rieffesthal. Vejen i forgrunden er den nuværende Fredensvej.]]
  
 +
Da [[Gunnar Aage Hagemann]] i 1916-17 opkøbte ejendommen sammen med andre jorder i Mørdrup-området, lod han avlsgården ombygge ved arkitekt Sven Risom, og samme arkitekt fik til opgave at opføre en helt ny hovedbygning til gården. Det blev ikke blot et almindelige stuehus, men et helt palæ - den ejendom, som endnu i dag kendes som Søbækgaard. Det var således G.A. Hagemann, der omdøbte gården til Søbækgaard - ved en tinglysning, der fremover hæftede dette nye lokalnavn til de jorder, Hagemann havde købt op. Navnet er siden blevet benyttet en del bl.a. i forbindelse med byggeriet af Den hvide By, som ligger på gårdens tidligere jorder. På den modsatte side af nuv. Mørdrupvej opkøbte Hagemann også et ældre husmandssted, "Mariehøj" på [[Mørdrupvej 74]], som han lod ombygge til portner- og chaufførbolig.
  
'''Søbækgaardens jorde'''
+
Familien Hagemann kom dog ikke til at benytte palæet som bolig i større omfang. Familien bosatte sig i Skåne, men ejede fortsat både palæ og avlsgård. Sidstnævnte blev drevet af forskellige bestyrere, medens palæet blev udlejet. I 1930'erne ændredes navnet til '''Belvedere''', idet huset anvendtes som herregårdspensionat.
  
I begyndelsen af 1960’erne udarbejdede arkitekterne Per Christiansen og Peer Bruun en bebyggelsesplan for en del af Søbækgaards jorder. Bebyggelseplanen omfattede 46 kædehuse, en række boligblokke samt et butikscenter, [[Espergærdecentret]]. Byggeriet kendetegnedes ved at være en parkbebyggelse med store åbne grønne områder.
+
[[Billede:Søbækgaard-1950'erne.jpg|250px|left|thumb|Søbækgaards hovedbygning blev bygget i 1916-17 af arkitekt Sven Risom. Foto: 1950'erne.]]
  
'''Den hvide By'''
+
Københavns Kommune overtog huset i 1943 og indrettede det herefter til institution for unge piger. Fra den tid blev stedet kendt som "Pigehjemmet" - en betegnelse, som kun var aktuel frem til 1956, da institutionen blev ændret til Husholdningsskole. Under ledelse af skolens leder gennem mange år, Else Holgersen moderniseredes skolens drift og i 1979 blev skolen ændret til en kombineret familie- og ungdomsinstitution. 10 år senere lukkede institutionen og derpå stod huset tomt frem i flere år inden det blev indrettet il boliger.
  
Boligblokkene, som blev opført i begyndelsen af 1962-65 Søbækgaards jorde tæt op ad [[Espergærdecentret]] er opført af beton og beklædt med hvide marmorskærver. Derfor blev bebyggelsen populært kaldet »Den hvide By«. Kædehusene på sydsiden af Søndermarken blev opført i 1961-62.
+
Avlsgården, som havde adresse på Fredensvej var det tidspunkt allerede blevet revet ned. Det skete i 1986, hvorefter arealet blev bebygget med ældreboliger.
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004
+
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06500382 Kresten Tommerup: Mosebyen: registrant for Mørdrup landsby 1986]
Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog 2006)
+
 
 +
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26017696 Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004]
 +
 
 +
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A89622816 Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007)]
 +
 
 +
[[Kategori: Gårde]]
 +
 
 +
[[Kategori:Boligområder]]

Nuværende version fra 31. okt 2017, 09:51

Den gård i Mørdrup, der blev kendt under navnet Søbækgaard, lå oprindelig i selve Mørdrup Landsby og havde da navnet Højagergaard. Gården var en af de oprindelige gårde i Mørdrup og havde oprindeligt hørt til Krogerup Gods. I 1806 solgtes ejendommen til selveje. I 1910 da gården ejedes af Peter Fr. Mortensen brændte gården. Mortensen ønskede ikke at genopbygge gården på samme sted, men flyttede den ud af landsbyen og placerede den længere mod øst ved den daværende Mørdrupvej (nuv. Fredensvej).

Søbækgaard som den så ud omkring 1923. Ved indkørslen skimtes daværende bestyrer Harding Rieffesthal. Vejen i forgrunden er den nuværende Fredensvej.

Da Gunnar Aage Hagemann i 1916-17 opkøbte ejendommen sammen med andre jorder i Mørdrup-området, lod han avlsgården ombygge ved arkitekt Sven Risom, og samme arkitekt fik til opgave at opføre en helt ny hovedbygning til gården. Det blev ikke blot et almindelige stuehus, men et helt palæ - den ejendom, som endnu i dag kendes som Søbækgaard. Det var således G.A. Hagemann, der omdøbte gården til Søbækgaard - ved en tinglysning, der fremover hæftede dette nye lokalnavn til de jorder, Hagemann havde købt op. Navnet er siden blevet benyttet en del bl.a. i forbindelse med byggeriet af Den hvide By, som ligger på gårdens tidligere jorder. På den modsatte side af nuv. Mørdrupvej opkøbte Hagemann også et ældre husmandssted, "Mariehøj" på Mørdrupvej 74, som han lod ombygge til portner- og chaufførbolig.

Familien Hagemann kom dog ikke til at benytte palæet som bolig i større omfang. Familien bosatte sig i Skåne, men ejede fortsat både palæ og avlsgård. Sidstnævnte blev drevet af forskellige bestyrere, medens palæet blev udlejet. I 1930'erne ændredes navnet til Belvedere, idet huset anvendtes som herregårdspensionat.

Søbækgaards hovedbygning blev bygget i 1916-17 af arkitekt Sven Risom. Foto: 1950'erne.

Københavns Kommune overtog huset i 1943 og indrettede det herefter til institution for unge piger. Fra den tid blev stedet kendt som "Pigehjemmet" - en betegnelse, som kun var aktuel frem til 1956, da institutionen blev ændret til Husholdningsskole. Under ledelse af skolens leder gennem mange år, Else Holgersen moderniseredes skolens drift og i 1979 blev skolen ændret til en kombineret familie- og ungdomsinstitution. 10 år senere lukkede institutionen og derpå stod huset tomt frem i flere år inden det blev indrettet il boliger.

Avlsgården, som havde adresse på Fredensvej var på det tidspunkt allerede blevet revet ned. Det skete i 1986, hvorefter arealet blev bebygget med ældreboliger.

Litteratur

Kresten Tommerup: Mosebyen: registrant for Mørdrup landsby 1986

Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004

Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007)

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.