Forskel mellem versioner af "Rasmus Knudsens Vej"

(Tilføjelserændringer)
(Omskrevet artikel)
 
Linje 6: Linje 6:
  
 
*Vejen er delt i to parallelle spor med bevoksning i midten og deler sig ved indgangen til de forskellige ungdomsskoler, der ligger der i dag. På den østlige side af vejen findes en bebyggelse med villaer, som for størstedelens vedkommende er blevet opført i 1970’erne. Mod nord ligger sportsarealerne, som støder op til [[Gl. Hellebækvej]], men vejen er ikke blevet ført igennem og ender blindt. På den østlige side af vejen findes et område med villaer, som for størstedelens vedkommende blev opført i 1970’erne på Tjørnehøjs jorder. Den del af gården Tjørnehøj, som findes endnu, ligger på Rasmus Knudsens Vej 22.   
 
*Vejen er delt i to parallelle spor med bevoksning i midten og deler sig ved indgangen til de forskellige ungdomsskoler, der ligger der i dag. På den østlige side af vejen findes en bebyggelse med villaer, som for størstedelens vedkommende er blevet opført i 1970’erne. Mod nord ligger sportsarealerne, som støder op til [[Gl. Hellebækvej]], men vejen er ikke blevet ført igennem og ender blindt. På den østlige side af vejen findes et område med villaer, som for størstedelens vedkommende blev opført i 1970’erne på Tjørnehøjs jorder. Den del af gården Tjørnehøj, som findes endnu, ligger på Rasmus Knudsens Vej 22.   
 
===Uddannelser flyttes===
 
Helsingør Teknikum rummede uddannelsen til skibs- og maskiningeniør samt et teknisk bibliotek. Uddannelsen til maskiningeniør blev i 1994 flyttet til Lundtofte og uddannelsen til skibsingeniør samt Teknisk Bibliotek i 1997 ligeledes til Lundtofte. De nuværende skoler for unge består i dag af en erhvervsskole mod vest og en skole for 10. klasser, en ungdomsskole og uddannelsesvejledning for unge på den østlige side for enden af vejen.
 
  
 
===Vejens navn===
 
===Vejens navn===
Vejens navn skyldes civilingeniør '''Rasmus Knudsen''', som i en lang årrække var ansat på [[Helsingør Værft | Helsingør Skibsværft]] og som på et tidspunkt blev underdirektør. Han blev medlem af bestyrelsen og senere formand for den betydningsfulde [[Industriforeningen for Helsingør og Omegn | Industriforening]]. I denne forening var værftet repræsenteret i daværende [[Helsingør Tekniske Skole]] på [[Søndre Strandvej]] og som Industriforeningen stod bag oprettelsen af. Rasmus Knudsen var engageret i skibsbyggeruddannelsen og initiativtager til oprettelsen af et teknisk bibliotek. Dets fundament bestod af en omfattende samling, som Industriforeningen havde bygget op, noget nyt og banebrydende for den tid.  
+
Vejens navn skyldes civilingeniør '''Rasmus Knudsen'''. Han var ansat på [[Helsingør Værft | Helsingør Skibsværft]] i en lang årrække, blev underdirektør, blev medlem af bestyrelsen og bestred i det hele taget en række tillidsposter gennem sit liv. Skibsværftet var repræsenteret i den betydningsfulde [[Industriforeningen for Helsingør og Omegn | Industriforening]], som Rasmus Knudsen på et tidspunkt blev formand for. Denne forening var involveret i oprettelsen af i daværende [[Helsingør Tekniske Skole]] på [[Søndre Strandvej]], og Rasmus Knudsen blev derved også knyttet til denne skole. Han blev formand for bestyrelsen i det nyoprettede '''Helsingør Teknikum''', var engageret i skibsbyggeruddannelsen og må da også i kraft af sit lange arbejdsliv på skibsværftet have haft en stor faglig indsigt i netop dette område.  
 +
 
 +
===Øget behov for ingeniører===
 +
En treårig overbygning på Helsingør Teknisk Skole til uddannelsen som skibsbygger havde længe været anerkendt som uddannelse til teknikumingeniør. I 1962 gav Undervisningsministeriet tilladelse til også at uddanne maskiningeniører. Den øgede tilstrømning af ingeniørstuderende, som allerede var i gang, regnede man med ville øges betragteligt i løbet af 1960’erne. Under de givne forhold ville der overhovedet ikke være plads til en sådan tilvækst.  
  
 
===Helsingør Teknikum===  
 
===Helsingør Teknikum===  
En treårig overbygning på Teknisk Skole til uddannelsen som skibsbygger havde længe været anerkendt som uddannelse til teknikumingeniør. I 1962 gav Undervisningsministeriet tilladelse til også at uddanne maskiningeniører. Den øgede tilstrømning af ingeniørstuderende, som allerede var i gang, regnede man med ville øges betragteligt i løbet af 1960’erne. Under de givne forhold ville der overhovedet ikke være plads til en sådan tilvækst. Derfor besluttede man at opføre det oven for nævnte nye Helsingør Teknikum på Rasmus Knudsens Vej med plads til det omfattende tekniske bibliotek. Indtil bygningen var klar til at blive taget i brug i 1966, måtte man nøjes med midlertidige placeringer af ingeniørstuderende.  
+
Man besluttede derfor at opføre et nyt Helsingør Teknikum (officielt betegnet Ingeniørhøjskolen Helsingør Teknikum) på Rasmus Knudsens Vej, hvis bestyrelse Rasmus Knudsen som nævnt blev formand for. I samme periode blev tilsvarende teknikum-uddannelser etableret i andre byer. Indtil bygningen på Rasmus Knudsens Vej var klar til at blive taget i brug i 1966, måtte man nøjes med midlertidige placeringer af ingeniørstuderende.
 +
 
 +
Helsingør Teknikum blev nu centrum på landsbasis for uddannelsen som skibsingeniør. I forvejen var uddannelsen som maskiningeniør blevet godkendt, som nævnt, men en nyskabelse var uddannelsen til plastingeniør. Helsingør Teknikum blev det første sted i hele landet, hvor man kunne tage den uddannelse. Et offentligt tilgængeligt bibliotek blev oprettet her med den nyeste og aktuelle tekniske litteratur. Biblioteket henvendte sig til Teknikum og industrien generelt, men alle, som havde teknisk interesse, kunne låne fra samlingen.
 +
 
 +
===Helsingør Teknikum flyttes===
 +
I slutningen af 1994 blev Danmarks Tekniske Højskole (DTU), Danmarks Ingeniørakademi (DIA) og Ingeniørhøjskolen Helsingør Teknikum fusioneret og kom til at hedde Danmarks Tekniske Universitet – den Polytekniske læreanstalt. DIA og DTU havde længe haft til huse i Lyngby og været adskilt, men alle tre institutioner blev nu lagt sammen. I 1997 blev Teknisk Bibliotek i Helsingør ligeledes flyttet til Lundtofte. Bygningerne blev derefter brugt til forskellige ungdomsuddannelser.  
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===

Nuværende version fra 2. apr 2021, 15:27

  • 3000 Helsingør
  • Navngivet af Helsingør Byråd i 1965.
  • Vejen afløste en markvej, som førte til gården Tjørnehøj med dens jorder og som gik fra Esrumvej i nordlig retning. Behovet for en ”rigtig” vej har formentlig baggrund i, at den selvejende institution, Helsingør Teknikum, netop var blevet etableret for enden af denne vej på den østlige side.
  • Vejen er delt i to parallelle spor med bevoksning i midten og deler sig ved indgangen til de forskellige ungdomsskoler, der ligger der i dag. På den østlige side af vejen findes en bebyggelse med villaer, som for størstedelens vedkommende er blevet opført i 1970’erne. Mod nord ligger sportsarealerne, som støder op til Gl. Hellebækvej, men vejen er ikke blevet ført igennem og ender blindt. På den østlige side af vejen findes et område med villaer, som for størstedelens vedkommende blev opført i 1970’erne på Tjørnehøjs jorder. Den del af gården Tjørnehøj, som findes endnu, ligger på Rasmus Knudsens Vej 22.

Indholdsfortegnelse

Vejens navn

Vejens navn skyldes civilingeniør Rasmus Knudsen. Han var ansat på Helsingør Skibsværft i en lang årrække, blev underdirektør, blev medlem af bestyrelsen og bestred i det hele taget en række tillidsposter gennem sit liv. Skibsværftet var repræsenteret i den betydningsfulde Industriforening, som Rasmus Knudsen på et tidspunkt blev formand for. Denne forening var involveret i oprettelsen af i daværende Helsingør Tekniske SkoleSøndre Strandvej, og Rasmus Knudsen blev derved også knyttet til denne skole. Han blev formand for bestyrelsen i det nyoprettede Helsingør Teknikum, var engageret i skibsbyggeruddannelsen og må da også i kraft af sit lange arbejdsliv på skibsværftet have haft en stor faglig indsigt i netop dette område.

Øget behov for ingeniører

En treårig overbygning på Helsingør Teknisk Skole til uddannelsen som skibsbygger havde længe været anerkendt som uddannelse til teknikumingeniør. I 1962 gav Undervisningsministeriet tilladelse til også at uddanne maskiningeniører. Den øgede tilstrømning af ingeniørstuderende, som allerede var i gang, regnede man med ville øges betragteligt i løbet af 1960’erne. Under de givne forhold ville der overhovedet ikke være plads til en sådan tilvækst.

Helsingør Teknikum

Man besluttede derfor at opføre et nyt Helsingør Teknikum (officielt betegnet Ingeniørhøjskolen Helsingør Teknikum) på Rasmus Knudsens Vej, hvis bestyrelse Rasmus Knudsen som nævnt blev formand for. I samme periode blev tilsvarende teknikum-uddannelser etableret i andre byer. Indtil bygningen på Rasmus Knudsens Vej var klar til at blive taget i brug i 1966, måtte man nøjes med midlertidige placeringer af ingeniørstuderende.

Helsingør Teknikum blev nu centrum på landsbasis for uddannelsen som skibsingeniør. I forvejen var uddannelsen som maskiningeniør blevet godkendt, som nævnt, men en nyskabelse var uddannelsen til plastingeniør. Helsingør Teknikum blev det første sted i hele landet, hvor man kunne tage den uddannelse. Et offentligt tilgængeligt bibliotek blev oprettet her med den nyeste og aktuelle tekniske litteratur. Biblioteket henvendte sig til Teknikum og industrien generelt, men alle, som havde teknisk interesse, kunne låne fra samlingen.

Helsingør Teknikum flyttes

I slutningen af 1994 blev Danmarks Tekniske Højskole (DTU), Danmarks Ingeniørakademi (DIA) og Ingeniørhøjskolen Helsingør Teknikum fusioneret og kom til at hedde Danmarks Tekniske Universitet – den Polytekniske læreanstalt. DIA og DTU havde længe haft til huse i Lyngby og været adskilt, men alle tre institutioner blev nu lagt sammen. I 1997 blev Teknisk Bibliotek i Helsingør ligeledes flyttet til Lundtofte. Bygningerne blev derefter brugt til forskellige ungdomsuddannelser.

Litteratur

Lars Bjørn Madsen: Hvem var Rasmus Knudsen - ham der fik sin egen vej. Artikel i Nordsjælland fra 06/07. november 2018.