Forskel mellem versioner af "Marketenderi - Helsingør Skibsværft"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
I henhold til Fabriksloven blev der på [[Helsingør Skibsværft]] opført en bygning, hvor arbejderne kunne klæde om inden og efter dagens dont. I samme bygning blev der indrettet et moderne marketenderi.  
+
I henhold til Fabriksloven blev der på [[Helsingør Værft |Helsingør Skibsværft]] opført en bygning, hvor arbejderne kunne klæde om inden og efter dagens dont. I samme bygning blev der indrettet et moderne marketenderi.  
  
Men det var ikke mange af arbejderne, som brugte den. På et tidspunkt var det en del af aftalerne, at frokosten varede 1-2 timer – og arbejdsdagen så først sluttede ved 18-tiden. Så det var helt normalt, at arbejderne smuttede hjem for at spise deres frokost. Konen gik jo ofte og passede hjemmet, så det var en god variation i hverdagen, at frokosten kunne indtages i egne omgivelser. Der var selvfølgelig mange, som ikke kunne tage hjem i frokosten. Måske var de ugift og alene. Måske boede de ude i oplandet. Andre havde madpakke med, så de blev på stedet.  
+
Men det var ikke mange af arbejderne, som brugte den. På et tidspunkt var det en del af aftalerne, at frokosten varede 1-2 timer – og arbejdsdagen så først sluttede ved 18-tiden. Så det var helt normalt, at arbejderne smuttede hjem for at spise deres frokost. Konen gik jo ofte og passede hjemmet, så det var en god variation i hverdagen, at frokosten kunne indtages i egne omgivelser. Der var selvfølgelig mange, som ikke kunne tage hjem i frokosten. Måske var de ugifte og alene. Måske boede de ude i oplandet. Andre havde madpakke med, så de blev på stedet.  
  
 
Den 17. januar 1924 dannede arbejderne en kooperativ forening, som efter aftale med virksomhedens ledelse fik til opgave af drive marketenderiet. Det skabte et stærkere sammenhold på Værftet. De faglige klubber på stedet brugte da også marketenderiet (Tutten, som den blev kaldt) til faglige møder og andre sammenkomster. På et tidspunkt i 1957 var der 3.600 arbejdere på Værftet, så der var gang i marketenderiet.
 
Den 17. januar 1924 dannede arbejderne en kooperativ forening, som efter aftale med virksomhedens ledelse fik til opgave af drive marketenderiet. Det skabte et stærkere sammenhold på Værftet. De faglige klubber på stedet brugte da også marketenderiet (Tutten, som den blev kaldt) til faglige møder og andre sammenkomster. På et tidspunkt i 1957 var der 3.600 arbejdere på Værftet, så der var gang i marketenderiet.
Linje 8: Linje 8:
  
 
Kilde: 1) ''Erik Stubtofts private arkiv.''
 
Kilde: 1) ''Erik Stubtofts private arkiv.''
 +
 +
[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]
 +
[[Kategori:Helsingør Værft]]

Versionen fra 3. mar 2012, 08:10

I henhold til Fabriksloven blev der på Helsingør Skibsværft opført en bygning, hvor arbejderne kunne klæde om inden og efter dagens dont. I samme bygning blev der indrettet et moderne marketenderi.

Men det var ikke mange af arbejderne, som brugte den. På et tidspunkt var det en del af aftalerne, at frokosten varede 1-2 timer – og arbejdsdagen så først sluttede ved 18-tiden. Så det var helt normalt, at arbejderne smuttede hjem for at spise deres frokost. Konen gik jo ofte og passede hjemmet, så det var en god variation i hverdagen, at frokosten kunne indtages i egne omgivelser. Der var selvfølgelig mange, som ikke kunne tage hjem i frokosten. Måske var de ugifte og alene. Måske boede de ude i oplandet. Andre havde madpakke med, så de blev på stedet.

Den 17. januar 1924 dannede arbejderne en kooperativ forening, som efter aftale med virksomhedens ledelse fik til opgave af drive marketenderiet. Det skabte et stærkere sammenhold på Værftet. De faglige klubber på stedet brugte da også marketenderiet (Tutten, som den blev kaldt) til faglige møder og andre sammenkomster. På et tidspunkt i 1957 var der 3.600 arbejdere på Værftet, så der var gang i marketenderiet.

Da Helsingør Skibsværft lukkede i 1983 blev bygningerne fortsat anvendt til mange andre formål. Men marketenderilokalerne fik lov at blive. Derfor har de gamle værftsarbejdere kunne holde deres møder i de faglige og pensionistklubber, som fortsatte, kunne afholde deres møder i marketenderiet.

Kilde: 1) Erik Stubtofts private arkiv.

[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.